Vojens Kommune. Vandforsyningsplan Forudsætningsdel

Transkript

1 Vojens Kommune Vandforsyningsplan Forudsætningsdel

2 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Vojens Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuscentret Vojens Søndergade 53 DK-8000 Århus C Tlf.: Fax: [email protected] Rapport titel: Vandforsyningsplan Dato: 1. april 2004 Sags nr.: 786 Nøgleord: Filnavn: Udarbejdet af: Baggrund, formål, status og prognose. Forudsætningsdel.doc Ingeniør John B. Kristensen Ingeniør Annette R. Poulsen Kvalitetssikret af: Geolog Ole Kloster Jacobsen Ingeniør Thomas Vogn Larsen

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Vandforsyningsplanens forudsætninger Baggrund Formål Planrammer 4 3 Status Grundvand og grundvandsindvinding Indvindingstilladelser og mængder Forureningskilder Ressourcegrundlag Indvindings-, behandlings- og beholderanlæg Anlægskapacitet og forsyningsevne Anlægskvalitet Rentvandskvalitet Vandforbrug og distribution Eksisterende vandforbrug Ledningsanlæg Enkeltindvindere Antal, beliggenhed og vandkvalitet Vandleverance over kommunegrænsen Vandbehovsprognose Prognose for eksisterende forbrugere Prognose for forbrugskategorier Prognose for enhedsforbrug Forsyningsgrad Prognose for vandbehov Forsyningskrav 41 4 Referencer 48 Bilagsfortegnelse Status- og registreringsrapport Bilag 1 Prognoseberegninger Bilag 2 Geologiske profilsnit Bilag 3 Sagsnr.: 786

4 1 Indledning Vojens Kommune har siden 1982 udarbejdet vandforsyningsplaner, som angiver, hvorledes vandforsyningen i Vojens Kommune skal tilrettelægges, således at alle forbrugere sikres nok og godt drikkevand. Planperiode Planens udarbejdelse Godkendelse Den seneste vandforsyningsplan er fra 1992 og har en planperiode frem til 2004 /1/. Nærværende vandforsyningsplan udgør kommunens langsigtede planlægning af vandforsyningen for perioden 2003 til Vandforsyningsplanen er udarbejdet af Vojens Kommune i samarbejde med de private almene vandforsyninger, Embedslægen og Sønderjyllands Amt. har været tilknyttet som ekstern konsulent. Vandforsyningsplanen skal gennemgå nedenstående godkendelsesprocedure: Forslaget skal på byrådets foranledning fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 3 måneder og drøftes med de private almene vandforsyninger, Embedslægeinstitutionen m.fl. Eventuelle indsigelser til planen behandles af byrådet, og der udarbejdes eventuelt et revideret forslag efter forhandling med de interesserede parter byrådet godkender herefter planen Planen offentliggøres og fremsendes til Sønderjyllands Amt til orientering. Figur 1.1 på næste side illustrerer proceduren for planens udarbejdelse og godkendelse. Planens opbygning Vandforsyningsplanen er opdelt i følgende: Del 1 - Vandforsyningsplanens plandel Del 2 - Vandforsyningsplanens forudsætningsdel Plandelen er det udadvendte dokument, som sammenfattende redegør for planens forudsætninger, Byrådets generelle politik på vandforsyningsområdet og beslutninger til realisering i planperioden. Forudsætningsdelen er den teknisk-faglige del af vandforsyningsplanen, som beskriver eksisterende forhold samt prognoser for det fremtidige vandforbrug. Som grundlag for arbejdet, er der udarbejdet et registreringsmateriale, som er den tekniske gennemgang af forholdene på de almene vandværker i kommunen. Sagsnr.: 786 Rap. titel:. Vandforsyningsplan Side 1

5 Ekstern rådgiver Private vandværker, Embedslægen, amtet og øvrige interesserede Teknisk forvaltning 1. udkast Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Fremlæggelse for offentligheden Forslag Indsigelser og bemærkninger Annoncering Rev. forslag Kommunalbestyrelsen Godkt. plan Private vandværker, Embedslægen, amtet og øvrige interesserede Annoncering Figur 1.1 Procedure for vandforsyningsplanens udarbejdelse og godkendelse Sagsnr.: 786 Side 2

6 2 Vandforsyningsplanens forudsætninger 2.1 Baggrund Vandforsyningsstruktur Vandforsyningen i Vojens Kommune er baseret på 15 almene vandforsyninger (Vojens, Skrydstrup, Mølby, Vedsted, Over Jerstal, Skovby, Lille Nustrup, Nustrup, Sommersted Øst, Sommersted Vest, Maugstrup, Gabøl, Hammelev, Styding og Jegerup) samt ca. 660 anlæg (brønde og boringer), der forsyner enkeltejendomme eller erhverv. Kommunal vandforsyning Der har tidligere været flere vandværker i Vojens Kommune. De seneste 10 år har der imidlertid kun været få ændringer i forsyningsstrukturen, idet kun et alment vandværk er nedlagt. Forsyningsgrænserne er for flere vandværker udvidet i forhold til de anførte grænser i planen fra I to tilfælde har ændring af forsyningsgrænser medført, at der er udarbejdet tillæg til vandforsyningsplanen. Tillæg nr. 1 medførte ændring af Sommersted Øst og Maugstrup vandværkers forsyningsområder. Tillæg nr. 2 medførte ændring af Skrydstrup og Nustrup vandværkers forsyningsområder. Nye problemstillinger Ved udarbejdelse af de foregående vandforsyningsplaner var det helt afgørende at få løst problemstillingen omkring forsyningsgrænser mellem vandværkerne. I dag er dette stadig en aktuel problemstilling, men der er også nye problemstillinger, som skal løses. De væsentligste problemstillinger for vandforsyningen i Vojens Kommune er knyttet til forurening af grundvandet og herunder det forhold, at en række ejendomme i det åbne land med egen vandforsyning ikke har en acceptabel vandkvalitet. Vandressourcerne i Vojens Kommune er truet af forskellige typer forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til byområder, landbrugsarealer mv. samt den geologiske beskyttelse. Forurening med pesticider er et problem i en del boringer i dele af kommunen. Drikkevandsanalyser fra de private brønde og boringer viser, at ca. 20 % af anlæggene ikke har tilfredsstillende vandkvalitet. Der ses typisk for højt indhold af nitrat og bakteriologisk forurening af drikkevandet. Amtets planlægning Ovennævnte problemstillinger omkring forureningspåvirkning af grundvandsressourcen har medført en række tiltag i den amtslige vandressourceplanlægning, som har betydning for planlægningen af vandforsyningen i Vojens Kommune. Det handler især om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Amtet er i denne sammenhængblevet pålagt at udarbejde planer for grundvandsbeskyttelsen i de om- Sagsnr.: 786 Side 3

7 råder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. 2.2 Formål Vojens Kommune betragter naturligt rent drikkevand som en selvfølgelig gode. Kommunen vil beskytte nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer, så kommunens borgere altid vil kunne forsynes med godt og uforurenet drikkevand, som overholder kvalitetskravene til drikkevand. Det er vandforsyningsplanens formål at opstille de planlægningsmæssige rammer som grundlag for den offentlige administration af vandforsyningsområdet i Vojens Kommune og som grundlag for vandforsyningernes egen planlægning. 2.3 Planrammer Rammerne for vandforsyningsplanens indhold og udarbejdelse er givet af Vandforsyningsloven, Regionplanen for Sønderjyllands Amt /2/, Kommuneplanen /4/ samt øvrige kommunale planer, herunder specielt miljøhandlingsplanen /5/ samt spildevandsplanen /6/. Vandforsyningsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og den øvrige planlægning, således at planens intentioner og målsætninger er i fuld overensstemmelse med lovgivningen, regionplanen for Sønderjyllands Amt samt kommunens øvrige planer. Der er ikke et lovmæssigt krav om revision af vandforsyningsplanen med faste tidsintervaller. Vandforsyningsloven Kommunerne skal jf. Vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 med efterfølgende tilføjelser) uarbejde vandforsyningsplaner. De nærmere krav til vandforsyningsplanens indhold fremgår af Bekendtgørelse og vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning, bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar Af bekendtgørelsen fremgår, at vandforsyningsplanen skal indeholde: Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper. Angivelse af placering, ydeevne og kvaliteten af de eksisterende vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og pumpeanlæg, deres kapacitet, tekniske tilstand og vedligeholdelsestilstand. Angivelse af hvilke dele af kommunen der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, og hvilke dele af kommunen der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg. Sagsnr.: 786 Side 4

8 Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold, og af beliggenheden og udformningen af fremtidige almene vandforsyningsanlæg. Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyningsanlæg i kommunen. Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene. Opstilling af en tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. Øvrige planmæssige rammer I efterfølgende afsnit beskrives de væsentligste planlægningsmæssige rammer givet af amtets planlægning i regionplanen samt den øvrige kommunale planlægning. OSD-områder Sønderjyllands Amt har i forbindelse med Regionplan udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder). Disse områder er siden blevet revideret i forbindelse med efterfølgende revisioner af regionplanen. Figur 2.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser /2/ Sagsnr.: 786 Side 5

9 Områder med særlige drikkevandsinteresser omfatter primært indvindingsoplandene til de større vandforsyninger og oplandet til større grundvandsmagasiner, som kun udnyttes i mindre omfang, men som kan få regional betydning for den fremtidige vandforsyning. Størstedelen af Vojens Kommune er, som det fremgår af figur 2.1, udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser. Den øvrige del af kommunen er udpeget som områder med almindelige drikkevandsinteresser, hvor der ikke stilles skærpede krav til grundvandsbeskyttelsen. Nitratfølsomme områder Sønderjyllands Amt har i forbindelse med Regionplan udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges indenfor følgende områder: områder med særlige drikkevandsinteresser. indvindingsoplande til vandværker, der ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, og som er nitrat påvirkede eller har en ringe geologisk beskyttelse overfor nitrat. De nitratfølsomme områder er potentielt sårbare overfor nedsivning fra jordoverfladen. Udpegningen af nitratfølsomme områder sker på baggrund af amtets kortlægning. Store dele af Vojens Kommune er, som det fremgår af figur 2.2, udpeget som nitratfølsomme områder. Figur 2.2 Nitratfølsomme områder i Vojens Kommune /2/ Indsatsområder Sønderjyllands Amt har i forbindelse med Regionplan udpeget en række indsatsområder, hvor der skal gøres en særlig ind- Sagsnr.: 786 Side 6

10 sats for at beskytte grundvandet. Beskyttelsen af grundvandet skal jf. de statslige udmeldinger til regionplanrevisionen målrettes mod områder med særlige drikkevandsinteresser og de særligt sårbare områder. I Sønderjyllands Amt omfatter indsatsområderne 15 områder, der i forvejen er udpeget til OSD-områder samt 53 områder, der ligger ved eksisterende vandværker men udenfor OSD-områder. Størstedelen af Vojens Kommune er jf. figur 2.3 omfattet af indsatsområder. Indsatsplanlægningen i Vojens Kommune er opdelt i tre områder, som er prioriteret tidsmæssigt af amtet. For det sydlige område, jf. figur 2.3, skal kortlægningen og indsatsplanlægningen foregå i perioden , for det nordlige område er perioden og i et lille område mod øst er perioden Grundvandsbeskyttelse Den konkrete indsats til beskyttelse af grundvandet fastlægges i amtslige indsatsplaner, som forventes udarbejdet i perioden 2002 til Indsatsplanen skal rumme en samlet detaljeret plan for indsatsen mod alle forureningskilder i området. Indsatsplaner kan også udarbejdes af Vojens Kommune og/eller de almene vandværker. Figur 2.3 Indsatsområder i Vojens Kommune /2/ Kommuneplanen Af kommuneplanen fremgår den forventede byudvikling med hensyn til etablering af nye erhvervs- og boligområder. Sammenholdt med befolkningsprognosen for Vojens Kommune /3/ danner dette grundlag for fastlæggelse af forsyningsområder og fremtidigt vandforbrug. Sagsnr.: 786 Side 7

11 Spildevandsplanen Råstofindvinding Vojens Kommune har i 2001 vedtaget Spildevandsplan I områder, hvor der i henhold til spildevandsplanen /6/ kan etableres spredt nedsivning, skal afstandskravet på 300 meter mellem vandindvindings- og nedsivningsanlægget overholdes. Såfremt de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivning vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg, kan afstandskravet dog nedsættes til 75 meter. I henhold til regionplanen for Sønderjyllands Amt er der fire større indvindingsområder for sand, sten og grus i Vojens Kommune. Områderne ligger syd for Vojens, sydøst for Over Jerstal og vest for Sommersted (2 områder). Råstofområdet sydøst for Over Jerstal ligger indenfor indvindingsoplandet til Over Jerstal Vandværk og Vedsted Vandværk. Øvrige råstofindvindinger ligger ikke indenfor indvindingsoplandet til almene vandværker. Amtet lægger vægt på, at råstofindvinding ikke må medføre forurening af grundvandet. I områder med drikkevandsressourcer, skal der tages hensyn til beskyttelse af grundvandet. Amtet lægger særlig vægt på, at der i særlige drikkevandsområder efterbehandles til formål, der sikrer, at der ikke sker øget forurening af grundvandet. Vådområder Målsætninger for vådområder (vandløb, søer og kystvande) fremgår af regionplanen. Der vurderes ikke at være konflikt mellem vandindvindingen i Vojens Kommune og de fastsatte målsætninger. I dele af oplandene til Gram Å og Gels Å forudsætter tilladelse til vandindvinding til markvanding dog, at det sandsynliggøres, at indvindingen ikke mindsker vandløbenes vandføring i en sådan grad, at målsætningen for vandløbene ikke kan opfyldes. Ved nye indvindingstilladelser er det amtet, som vurderer, om disse er i konflikt med målsætninger for vådområder. Sagsnr.: 786 Side 8

12 3 Status Vandforsyningen i Vojens Kommune er baseret på 14 private almene vandværker, Vojens Kommunale Vandforsyning samt ca. 660 anlæg, som forsyner enkeltejendomme i det åbne land. Hertil kommer et antal anlæg for vanding og virksomheder med egen indvinding. Decentral struktur Selv om Vojens Kommunale Vandforsyning varetager ca. 45 % af den totale vandforsyning, kan vandforsyningen i Vojens Kommune betragtes som decentral. Indvindingen er fordelt på 15 kildepladser (et kommunalt og 14 private) og vandbehandlingen sker på 15 selvstændige anlæg. Vojens Kommunale Vandforsyning omfatter følgende vandværk: Billund Vandværk De almene private vandforsyninger i Vojens Kommune omfatter: Skrydstrup Vandværk Mølby Vandværk Vedsted Vandværk Over Jerstal Vandværk Skovby Vandværk Lille Nustrup Vandværk Nustrup Vandværk Sommersted Øst Vandværk Sommersted Vest Vandværk Maugstrup Vandværk Gabøl Vandværk Hammelev Vandværk Styding Vandværk Jegerup Vandværk Vandværkernes nuværende forsyningsområder samt placeringen af vandværkerne fremgår af figur 3.1. En nærmere beskrivelse af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske gennemgang af de enkelte vandværker (bilag 1). Sagsnr.: 786 Side 9

13 Figur 3.1 Eksisterende forsyningsområder og placering af almene vandværker 3.1 Grundvand og grundvandsindvinding Indvindingstilladelser og mængder I tabel 3.1 er angivet de aktuelle indvindingstilladelser samt indberettet indvinding for år Forsyningsområde Aktuel indvindingstilladelse (m³/år) Indberettet indvinding 2001 (m³/år) Vojens Skrydstrup Mølby Vedsted Over Jerstal Skovby Lille Nustrup Nustrup Sommersted øst Sommersted Vest Maugstrup Gabøl Hammelev Styding Jegerup I alt Tabel 3.1 Indvindingstilladelser og indvindingsbehov Sagsnr.: 786 Side 10

14 Som det fremgår af tabel 3.1 og figur 3.2 har de fleste almene anlæg tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til indvindingsbehovet i Indvindingstilladelsen overskrides ved Mølby, Vedsted og Gabøl vandværker. Vandforsyningerne har typisk en ekstra indvindingstilladelse i forhold til forbruget i 2000 på %, hvilket vurderes at være passende. Skrydstrup Vandværk har imidlertid en stor indvindingsret i forhold til det faktiske behov, hvorfor indvindingstilladelserne bør justeres. % Vojens Skrydstrup Mølby Vedsted Over Jerstal Skovby Lille Nustrup Nustrup Sommersted øst Sommersted Vest Maugstrup Gabøl Hammelev Styding Jegerup Aktuel indvindingstilladelse 100 % Indvinding 2001 i % af indvindingstilladelsen Figur 3.2 Procentuel sammenligning af aktuel indvindingstilladelse og aktuel indvinding 2001 Enkeltindvindere Der er ca. 300 større enkeltanlæg, som forsyner landbrug (vanding), virksomheder, institutioner mv. Disse anlæg har en samlet indvindingstilladelse på 10.2 mio. m³/år. Det faktiske forbrug er for 2001 oplyst ca. 4,3 mio. m³. Heraf bruger landbruget til vanding alene ca. 3,9 mio. m³/år. Der er desuden ca. 660 ejendomme i det åbne land, der indvinder drikkevand fra egen brønd eller boring. Disse ejendomme repræsenterer en samlet årlig indvinding på ca m³. Sagsnr.: 786 Side 11

15 Mindre enkeltanlæg Vandværker Større enkeltindvindere Figur 3.3 Fordeling af indvinding i Vojens Kommune Forureningskilder Vandressourcerne er truet af forskellige typer af forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologisk betingede beskyttelse af grundvandet. Pesticider En tredjedel af kildepladserne i tilknytning til de almene vandværker er ramt af forurening med pesticider. Det er udelukkende stoffet 2,6 dichlorbenzamid også benævnt BAM, der er konstateret i grundvandet. BAM er et nedbrydningsprodukt fra totalukrudtsmidler som Prefix. Der har siden 1997 været forbud mod anvendelsen af produkter, der kan give anledning til forurening med BAM. I 2001 udførte Sønderjyllands Amt kortlægning af pesticidforurening i private boringer og brønde. 24 ejendomme beliggende i Vojens Kommune deltog i denne undersøgelse. Resultatet af undersøgelsen var, at der ved en tredjedel af ejendommene var fund af pesticider og ved en fjerdel var der overskridelser af grænseværdien på 0,1 µg/l (typisk BAM). Nitrat Sønderjyllands Amt har udpeget store dele af indvindingsoplandene i Vojens Kommune som nitratfølsomme indvindingsområder /2/. Disse områder er potentielt sårbare overfor forurening f.eks. nitrat. I Vojens Kommune ses kun forhøjet nitrat indhold ved 3 vandværker. Der er aktuelt ikke kendskab til områder hvor fortsat indvinding til almen vandforsyning vil kræve en egentlig begrænsning i nitrat belastningen. Da forureningen af grundvandet med nitrat fra landbruget er knyttet til de nitratfølsomme indvindingsområder, kan det blive nødvendigt at begrænse nitratbelastningen i disse områder, hvis grundvandskvaliteten skal sikres. Punkt- og liniekilder Vojens Kommune og Sønderjyllands Amt fører tilsyn med eksisterende virksomheder i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Mulig forurening fra tidligere og eksisterende virksomheder undersøges af amtet og kortlægges på vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2) i henhold til Jordforureningsloven. Sidstnævnte omfatter også gamle fyldog lossepladser. Sagsnr.: 786 Side 12

16 Fordelt over hele kommunen findes en række punkt- og liniekilder, som udgør en potentiel trussel mod grundvandet. Punktkilder kan typisk være gamle fyld- og lossepladser, benzinstationer, renserier og landbrugets pesticidhåndteringspladser. Punktkilder udgør specielt et problem for den bynære indvinding. Figur 3.4 viser en oversigt over potentielle forureningskilder i Vojens Kommune. Der er kun i meget begrænset omfang konstateret aktuelle forureninger af vandindvinding ved almene vandværker, som kan henføres til forurening fra punktkilder. En række punktkilder ligger imidlertid indenfor oplandet til de almene vandværker, og kan hermed udgøre en trussel mod vandindvindingen. Liniekilder er typisk kloakledninger, jernbaner og større vejanlæg. Disse anlæg kan som følge af uheld udgøre en potentiel risiko for grundvandsforurening. Der er ikke kendskab til forurening af indvindingsboringer fra liniekilder. Figur 3.4 Potentielle forureningskilder I byområder udgør anvendelse samt tidligere anvendelse af pesticider i villahaver samt på offentlige arealer mulige kilder til grundvandsforurening. Sagsnr.: 786 Side 13

17 I det åbne land uden kloakering er det primært utidssvarende nedsivningsanlæg (sivebrønde) samt landbrugets håndtering af pesticider specielt ved vaske / fyldpladserne og gartnerier, som kan udgøre en trussel mod grundvandet Ressourcegrundlag Indvindingen i Vojens Kommune er decentral og fordelt på 15 kildepladser. Figur 3.5 viser placeringen af indvindingsoplandene i tilknytning til kildepladserne. De enkelte vandværker og indvindingsoplande beskrives senere i dette afsnit. Figur 3.5 Indvindingsoplande til almene vandforsyninger i kommunen I det efterfølgende er der kort redegjort for den generelle ressourcesituation i Vojens Kommune. Geologi Vojens Kommune består af to karakteristiske dannelsesformer, som det fremgår af figur 3.6 og 3.7. Den østlige del af kommunen består af morænelandskab fra sidste istid, overvejende med lerbund. Den vestlige del af kommunen er derimod præget af morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende med lerbund, samt hedeslette med sandbund. I den østlige del af kommunen består de øverste jordlag overvejende af ler. Dog forekommer der især i den sydvestlige del af området aflejringer af smeltevandssand og grus, jf. figur 3.7. Sagsnr.: 786 Side 14

18 I den vestlige del af kommunen består overfladelagene af en bakkeø med omgivende hedeslette. Bakkeøen strækker sig fra området vest for Nustrup til Skrydstrup i øst. Bakkeøen afgrænses af Gabøl mod syd. De øverste jordlag i bakkeøen består fortrinsvist af lerlag fra næstsidste istid. Figur 3.6 Landskabskort over Vojens Kommune /7/ Sagsnr.: 786 Side 15

19 Figur 3.7 Geologisk jordartskort for Vojens Kommune Figur 3.8 er en principskitse af lagserien i Sønderjylland. Vojens Kommunes beliggenhed er markeret på figuren. Vojens Kommune Figur 3.8 Principskitse af lagserien i Sønderjylland, /8/ Sagsnr.: 786 Side 16

20 Som det fremgår af figur 3.8 består de øverste jordlag i Vojens Kommune af istidsaflejringer. Herunder findes Ribe Formationen, der rummer et grundvandsmagasin med stor udstrækning og som i store områder er velbeskyttet /8/. Under Ribe Formationen findes Arnum Formationen, der primært består af tertiære leraflejringer. I bilag 3 er vedlagt fire geologiske profilsnit, der viser de geologiske aflejringer på tværs af Vojens Kommune. Profil 1 Profil 3 Profil 4 Profil 2 Grundvandsmagasiner Profil 1 strækker sig fra øst mod vest i den sydlige del af Vojens Kommune nord om Over Jerstal og Vedsted. I overensstemmelse med figur 3.7 ses terrænnært sandede istidsaflejringer i den vestlige del af profilet. I den østlige del af profilet er de terrænnære lag præget af lerede aflejringer. Generelt viser profilet udelukkende istidsaflejringer overvejende af sand. Profil 3 strækker sig på tværs af den nordlige del af Vojens Kommune og krydser Mølby og Sommersted. Profilet viser udelukkende istidsaflejringer. De øverste jordlag består af sandede aflejringer. Under sandlagene ses i den vestlige del af profilet et lerlag af ca meters mægtighed. Profil 4 strækker sig fra området vest for Nustrup til området vest for Vojens. På profilet genfindes bakkeøen (fra figur 3.6 og 3.7) i området ved Lille Nustrup kildeplads. Bakkeøen er præget af lerede aflejringer. Som de øvrige profiler består profil 4 udelukkende af istidsaflejringer. Til forskel fra de øvrige profiler består de terrænnære jordlag på profil 4 overvejende af ler. Herunder ses sandede aflejringer af stor udbredelse. Profil 2 er lavet i forlængelse af profil 4 og strækker sig fra området vest for Vojens til området øst for Hammelev. Profilet viser både istidsaflejringer og tertiære aflejringer (vist med blå farver). De øverste jordlag udgøres af istidsaflejringer, overvejende med sand men med indslag af lerlag af mindre udstrækning. I den vestlige del af profilet er grænsen mellem istidsaflejringerne (kvartære aflejringer) og de tertiære aflejringer usikker. I kote ca. 20 til 40 ses et sandlag, der vurderes at være en del af Odderup Formationen, jf. figur 3.8. i bunden af de to vestligste boringer på profil 2 ses tertiære lerlag, som vurderes at være en del af Arnum Formationen, jf. figur 3.8. I den østlige del af kommunen består grundvandsmagasinerne typisk af kvartært sand og grus dækket af moræneler af varierende mægtighed. I den vestlige del består grundvandsmagasinerne ligeledes af kvartært sand og grus, men med lidt ringere lerdæklag. I den midterste del af kommunen udgøres grundvandsmagasinerne af prækvartære (før istiden) aflejringer som kvarts- og glimmersand. Størstedelen af vandværkerne indvinder fra istidsaflejringerne. Kun fem af vandværkerne indvinder fra de prækvartære aflejringer. Det er Vojens, Skrydstrup, Gabøl, Styding og Jegerup. Sagsnr.: 786 Side 17

21 Pesticider Nitrat Aggressiv kuldioxid På flere af kildepladserne i hele kommunen har man gennem de senere år erfaret, at kvaliteten af grundvandet er forringet som følge af pesticid forurening. Der er således fundet pesticider i boringer på kildepladserne ved det kommunale vandværk i Vojens, samt på kildepladserne ved de private vandværker i Vedsted, Over Jerstal, Gabøl og Sommersted Øst. Størstedelen af indvindingsområderne i Vojens Kommune er af amtet udpeget som nitratfølsomme 1, hvilket er et udtryk for en relativ dårlig beskyttelse overfor nedsivning af forurenende stoffer som nitrat og pesticider. Nitratindholdet i indvindingsboringer i tilknytning til de almene vandværker er dog generelt lav. Kun i indvindingsboringer ved Gabøl, Lille Nustrup og Sommersted Øst vandværker er der målt forhøjet indhold nitrat, dog under grænseværdien for drikkevand. Grundvand med aggressiv kulsyre er primært udbredt hos vandværker beliggende i den centrale del af kommunen. Grundvandet skal behandles, således at vandet der sendes ud til forbrugerne ikke indeholder aggressiv kuldioxid, som kan virke tærende på jern og beton. Gabøl Gabøl Vandværk indvinder fra to boringer, som begge er beliggende tæt på vandværket. Indvindingen foregår fra sandlag henholdsvis m.u.t. ( ) og m.u.t. ( ). Indvindingen fra det dybeste filter foregår fra tertiært kvartssand. Vandværkets indvindingsopland ligger i et OSD-område og i et nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boringer og i østlig retning mod Skrydstrup. I den dybeste boring er der fundet BAM. Indholdet ligger under grænseværdien for drikkevand. Der er ikke undersøgt for pesticider i den anden boring, men det må forventes, at der ligeledes kan være indhold af BAM i denne boring, da den er filtersat tættere på terræn. I boringen, der er filtersat tættest på terræn, er der målt indhold af nitrat lige under grænseværdien på 45 mg/l. På baggrund af grundvandskemien samt vandanalyseresultaterne må oplandet til Gabøl vandværk betegnes som sårbart overfor nedsivning af forurenende stoffer som nitrat og pesticider, hvilket understreges af grundvandets indhold af BAM og forhøjet nitrat indhold. Oplandet til Gabøl vandværks kildeplads består af landbrugsarealer samt selve Gabøl. I byområdet vil der erfaringsmæssigt være en række kilder til BAM forurening, ligesom kloakker udgør en potentiel kilde til grundvandsforurening. Ud over den generelle påvirkning fra byområder og landbrug er der inden for indvindingsoplandet indtil videre 1 Definitionen på nitratfølsomme områder findes i afsnit 2.3. Sagsnr.: 786 Side 18

22 kortlagt en nyere forurening fra en villaolietank samt olieforurening fra et smede- og maskinreparationsværksted. Det må forventes, at vandkvaliteten kan forringes yderligere, og at det på længere sigt kan blive vanskeligt at opretholde indvindingen fra den nuværende kildeplads. Det kan derfor blive nødvendigt at lokalisere en ny kildeplads til Gabøl Vandværk eller sikre forsyning fra andet vandværk. Hammelev Hammelev Vandværk har to indvindingsboringer. Indvindingen foregår fra tertiære sandlag henholdsvis m.u.t. ( ) og m.u.t ( ). Vandværksoplandet ligger delvist i et OSD-område. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets indvindingsboringer og i nordvestlig retning mod Maugstrup. Oplandet til Hammelev vandværks kildeplads består af landbrugsarealer og lokalt omkring kildepladsen af byområde. Udover den landbrugsmæssige påvirkning og kloakledninger er der kortlagt to potentielle forureningskilder i form af tidligere tankstationer. Grundvandskvaliteten er god, og der er ikke fundet indhold af forurenende stoffer. På baggrund af de grundvandskemiske parametre i boring er magasinet velbeskyttet. Derimod tyder råvandet fra boring på lidt større sårbarhed, hvilket understreges af et indhold af nitrat. Det forventes, at det også fremover vil være muligt at indvinde rent grundvand ved Hammelev Vandværk. Jegerup Jegerup Vandværk har to indvindingsboringer. Indvindingen foregår henholdsvis 68,5-72 m.u.t. (boring ) og 25-28,5 m.u.t. (boring ) fra sand- og gruslag. De to boringer vurderes at være filtersat i forskellige magasiner. Vandværkets boringer og indvindingsopland ligger i et OSD-område. Området er endvidere af amtet karakteriseret som nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boringer og i østlig retning. Grundvandskvaliteten er god, og der er ikke fundet indhold af forurenende stoffer. På baggrund af den boringsnære geologi og grundvandskemien er grundvandet fra boring godt beskyttet, hvilket stemmer overens med boringens dybde. Til sammenligning kan grundvandet fra boring karakteriseres som mere sårbart. Sagsnr.: 786 Side 19

23 Oplandet til Jegerup vandværks kildeplads består af landbrugsarealer og lokalt omkring kildepladsen af byområde. Udover den generelle påvirkning fra byområder og landbrug er der ikke kortlagt væsentlige forureningskilder, som kan udgøre en potentiel risiko for grundvandet. Det forventes, at det også fremover vil være muligt at indvinde rent grundvand ved Jegerup Vandværk. Lille Nustrup Lille Nustrup Vandværk har to indvindingsboringer. Den ene boring ligger ved vandværket, mens den anden boring ligger ca. 190 meter syd for vandværket. Indvindingen foregår henholdsvis 34,5-40,5 m.u.t. (boring ) og m.u.t. (boring ) fra sandlag. Vandværkets boringer og indvindingsopland ligger i et OSD-område. Området er endvidere af amtet karakteriseret som nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boringer og i sydøstlig retning. Grundvandskvaliteten er generelt god, og der er ikke fundet indhold af forurenende stoffer. På baggrund af de grundvandskemiske parametre i boring vurderes magasinet generelt at være rimelig godt beskyttet. Derimod tyder råvandet fra boring på større sårbarhed, hvilket understreges af et indhold af nitrat på 34 mg/l. Oplandet til Lille Nustrup vandværks kildeplads består af landbrugsarealer samt selve Nustrup. Udover den landbrugsmæssige påvirkning og kloakledninger er der inden for oplandet kortlagt kobberforurening fra elværkets masteoplag. Kobber er et tungmetal, som sorberes kraftigt til jord, og derfor kun i ringe grad udvaskes til grundvandet. Det forventes, at det også fremover vil være muligt at indvinde rent grundvand ved Lille Nustrup Vandværk. Maugstrup Maugstrup Vandværk har to indvindingsboringer. Den ene boring ligger tæt på vandværket, mens den anden boring ligger ca. 100 meter nord for vandværket. Indvindingen foregår fra sandlag henholdsvis m.u.t. (boring ) og 37,5-42,5 m.u.t. (boring ). Vandværkets boringer og indvindingsopland ligger i et OSD-område. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boringer og i nordvestlig retning. Grundvandet er generelt af en god kvalitet, og der er ikke fundet indhold af forurenende stoffer. Der ses dog forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid. På baggrund af den boringsnære geologi og grundvandskemien kan grundvandet karakteriseres som velbeskyttet. Sagsnr.: 786 Side 20

24 Oplandet til Maugstrup Vandværks kildeplads består af landbrugsarealer og lokalt omkring kildepladsen af byområde. Udover den landbrugsmæssige påvirkning og kloakledninger er der kortlagt én enkel potentiel forureningskilde i form af en nedlagt servicestation. Det forventes, at det også fremover vil være muligt at indvinde rent grundvand ved Maugstrup Vandværk. Mølby Mølby Vandværk har to indvindingsboringer, som ligger tæt på vandværket. Indvindingen foregår henholdsvis m.u.t. (boring ) og 37,3-42,3 m.u.t. (boring ) fra tertiært sand. Vandværkets boringer og indvindingsopland ligger i et OSD-område. Området er endvidere af amtet karakteriseret som nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boringer og i østlig retning. Vandkvaliteten fra Mølby Vandværk overholder alle grænseværdier for drikkevand. Der er dog konstateret indhold af MTBE i en af boringerne på niveau under grænseværdien for drikkevand. Det er vigtigt, at følge udviklingen med hensyn til grundvandets indhold af MTBE. Oplandet til Mølby Vandværks kildeplads består af landbrugsarealer og lokalt omkring kildepladsen af byområde. Udover den landbrugsmæssige påvirkning og kloakledninger er der kortlagt potentielle kilder til forurening fra nedlagte tankstationer og et savværk. På baggrund af den boringsnære geologi og grundvandskemien tyder grundvandet på at være godt beskyttet overfor nedsivende forurening. Fundet af MTBE viser imidlertid forurening med benzin, og der bør derfor ligeledes undersøges for indhold af olie, da der er flere potentielle forureningskilder hertil i oplandet. Det kan blive aktuelt at lokalisere en ny kildeplads eller sikre forsyning fra andet vandværk. Nustrup Nustrup Vandværk har to indvindingsboringer, som begge ligger tæt ved vandværket. Indvindingen foregår fra smeltevandssandlag henholdsvis m.u.t. (boring ) og 52,5-56,5 m.u.t. (boring ). Vandværkets boringer og indvindingsopland ligger i et OSD-område. Området er endvidere af amtet karakteriseret som nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boringer og i sydøstlig reting. Grundvandskvaliteten er god, og der er ikke fundet indhold af forurenende stoffer. På baggrund af den boringsnære geologi og grundvandskemien vurderes grundvandet at være generelt godt beskyttet. Sagsnr.: 786 Side 21

25 Oplandet til Nustrup Vandværks kildeplads består af landbrugsarealer og lokalt omkring kildepladsen af byområde. Udover den landbrugsmæssige påvirkning og kloakledninger er der registreret potentielle kilder til forurening fra nedlagte tankstationer og elværkets masteoplag. Det forventes, at det også fremover vil være muligt at indvinde rent grundvand ved Nustrup Vandværk, men det kan blive nødvendigt med grundvandsbeskyttende tiltag for at opretholde den nuværende grundvandskvalitet. Over Jerstal Over Jerstal Vandværk har to indvindingsboringer, som ligger tæt på vandværket. Indvindingen foregår fra grus- og sandlag henholdsvis m.u.t. (boring ) og m.u.t. (boring ). Vandværkets boringer og indvindingsopland ligger i et OSD-område. Området er endvidere af amtet karakteriseret som nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boringer og i sydlig retning. Der er fundet 2,6-dichlorbenzamid (BAM) i begge boringer på hhv. 17 ng/l og 18 ng/l. BAM indholdet ligger under grænseværdien for drikkevand som er 100 ng/l. På baggrund af vandanalyseresultaterne må oplandet til Over Jerstal vandværk betegnes som sårbart overfor nedsivning af forurenende stoffer som nitrat og pesticider, hvilket understreges af grundvandets indhold af BAM. Oplandet til Over Jerstal Vandværks kildeplads består af landbrugsarealer samt selve Over Jerstal by. Der er udlagt et større råstofområde indenfor oplandet til den eksisterende kildeplads. I byområdet vil der erfaringsmæssigt være en række kilder til BAM forurening, ligesom kloakker udgør en potentiel kilde til grundvandsforurening. Udover den generelle påvirkning fra byområder og landbrug er der kortlagt en række potentielle kilder til forurening fra bl.a. en asfaltfabrik, en træimprægneringsanstalt samt flere tidligere benzinsalg. Indvindingen ligger endvidere tæt på jernbanen, som kan udgøre en kilde til pesticid forurening. Det vurderes, at der er risiko for, at vandkvaliteten vil forringes yderligere, og at det på længere sigt kan blive vanskeligt at opretholde indvindingen fra den nuværende kildeplads. Det kan derfor blive nødvendigt at lokalisere en ny kildeplads til Over Jerstal Vandværk. Skovby Skovby Vandværk indvinder fra to boringer. De to boringer ligger i umiddelbar nærhed af vandværket. Indvindingen foregår fra kvartært sand henholdsvis m.u.t. i boring og m.u.t. i boring Sagsnr.: 786 Side 22

26 Vandværkets indvindingsopland ligger delvist i et OSD-område og i et nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boringer og i sydvestlig retning. Grundvandskvaliteten er god, og der er ikke fundet indhold af forurenende stoffer. På baggrund af den boringsnære geologi og grundvandskemien vurderes grundvandet at være generelt godt beskyttet. Oplandet til Skovby Vandværks kildeplads består af landbrugsarealer samt selve Skovby. Udover den landbrugsmæssige påvirkning og kloakledninger er der kortlagt en potentiel kilde til forurening fra et nedlagt benzinsalg umiddelbart opstrøms vandværket. Det forventes, at det også fremover vil være muligt at indvinde rent grundvand ved Skovby Vandværk. Skrydstrup Skrydstrup Vandværk har én indvindingsboring, som ligger tæt ved vandværket. Indvindingen foregår fra tertiært kvartssand m.u.t. Vandværkets boring og indvindingsopland ligger i et OSD-område. Området er endvidere af amtet karakteriseret som nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boring og i sydøstlig retning. Grundvandet er generelt af en god kvalitet, og der er ikke fundet indhold af forurenende stoffer. Der ses dog forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid. På baggrund af den boringsnære geologi og grundvandskemien kan grundvandet karakteriseres som velbeskyttet. Oplandet til Skrydstrup Vandværks kildeplads består af landbrugsarealer samt en del af selve Skrydstrup by. Udover den landbrugsmæssige påvirkning og kloakledninger er der kortlagt en række potentielle forureningskilder i Skrydstrup by, som eksempelvis tidligere benzinsalg. Grundvandsressourcen ved Skrydstrup Vandværk vurderes at udgøre et godt grundlag for forsyningen af Skrydstrup i fremtiden. Sommersted Vest Sommersted Vest Vandværk har to indvindingsboringer. Indvindingen foregår fra sandlag henholdsvis 28,4-33,4 m.u.t. (boring ) og m.u.t. (boring ). Vandværkets boringer og indvindingsopland ligger i et OSD-område. Dele af indvindingsoplandet er endvidere af amtet karakteriseret som nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boringer og i nordøstlig retning. Sagsnr.: 786 Side 23

27 Grundvandet er generelt af en god kvalitet, og der er ikke fundet indhold af forurenende stoffer. Der ses dog forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid. På baggrund af den boringsnære geologi og grundvandskemien vurderes grundvandet at være generelt godt beskyttet. Oplandet til Sommersted Vest Vandværks kildeplads består primært af Sommersted by samt landbrugsarealer. Inden for oplandet er der flere potentielle kilder til forurening som eksempelvis tidligere benzin- og servicestationer. Det forventes, at det også fremover vil være muligt at indvinde rent grundvand ved Sommersted Vest Vandværk. Sommersted Øst Sommersted Øst Vandværk har tre indvindingsboringer, som alle ligger umiddelbart nær vandværket. Kun to af boringerne er i drift, og der indvindes fra sand- og gruslag 29,3-35,3 m.u.t. (boring ) og m.u.t. (boring ). 2 Vandværkets indvindingsopland ligger delvist i et OSD-område og i et nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boringer og i nordøstlig retning. I de to aktive indvindingsboringer er der fundet BAM. Indholdet ligger under grænseværdien for drikkevand. I disse boringer er der endvidere målt mindre indhold af nitrat. På baggrund af grundvandskemien samt vandanalyseresultaterne må oplandet til Sommersted Øst vandværk betegnes som sårbart overfor nedsivning af forurenende stoffer som nitrat og pesticider, hvilket understreges af grundvandets indhold af BAM og forhøjet indhold af nitrat. Oplandet til Sommersted Øst vandværks kildeplads består primært af landbrugsarealer og lokalt omkring kildepladsen af byområde. Det vurderes, at der er risiko for, at vandkvaliteten vil forringes yderligere, og at det på længere sigt kan blive vanskeligt at opretholde indvindingen fra den nuværende kildeplads. Det kan derfor blive nødvendigt at lokalisere en ny kildeplads til Sommersted Øst Vandværk eller sikre forsyning fra andet vandværk. Styding Styding Vandværk har én indvindingsboring, som er beliggende ca. 900 meter vest for vandværket. Indvindingen foregår fra tertiære sandlag m.u.t. Vandværkets boring og indvindingsopland ligger delvist i et OSDområde. Området er endvidere af amtet karakteriseret som nitratføl- 2 Sommersted Øst Vandværk har i juni måned 2003 etableret en ny boring. Ansøgning om indvindingstilladelse er indsendt. Sagsnr.: 786 Side 24

28 somt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boring og i nordvestlig retning. Grundvandet er generelt af en god kvalitet, og der er ikke fundet indhold af forurenende stoffer. Der ses dog forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid. På baggrund af den boringsnære geologi og grundvandskemien vurderes grundvandet at være generelt godt beskyttet. Oplandet til Styding Vandværks kildeplads består af landbrugsarealer. Udover den landbrugsmæssige påvirkning udgør jernbanen en potentiel risiko for forurening af grundvandet. Det forventes, at det også fremover vil være muligt at indvinde rent grundvand ved Styding Vandværk. Vedsted Vedsted Vandværk har tre indvindingsboringer, hvoraf kun de to er aktive. Alle boringer ligger tæt ved vandværket. Indvindingen foregår fra sandlag m.u.t. (boring ) og m.u.t. (boring ). 3 Vandværkets indvindingsopland ligger delvist i et OSD-område. Området er endvidere af amtet karakteriseret som nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet strækker sig fra vandværkets boringer og i vestlig reting. Der er fundet 2,6-dichlorbenzamid (BAM) i begge boringer på hhv. 50 ng/l og 61 ng/l. BAM indholdet ligger under grænseværdien for drikkevand som er 100 ng/l. På baggrund af vandanalyseresultaterne må oplandet til Vedsted Vandværk betegnes som sårbart overfor nedsivning af forurenende stoffer som pesticider, hvilket understreges af grundvandets indhold af BAM. Oplandet til Vedsted Vandværks kildeplads består af landbrugsarealer samt selve Vedsted by. Såvel i byområdet som på landbrugsarealerne vil der erfaringsmæssigt være en række kilder til BAM forurening, ligesom kloakker udgør en potentiel kilde til grundvandsforurening. Det vurderes, at der er risiko for, at vandkvaliteten vil forringes yderligere, og at det på længere sigt kan blive vanskeligt at opretholde indvindingen fra den nuværende kildeplads. Det kan derfor blive nødvendigt at lokalisere en ny kildeplads til Vedsted Vandværk eller sikre forsyning fra andet vandværk. Vojens Vojens Vandværk har tre indvindingsboringer, hvoraf kun de to af boringerne er aktive. Den tredje er en reserve boring. Indvindingen fore- 3 Vedsted Vandværk har indsendt ansøgning om etablering af en ny boring. Sagsnr.: 786 Side 25

29 går fra både kvartære og tertiære sandlag ca m.u.t. Boringerne er alle beliggende i et parcelhus område i den nordvestlige del af Vojens ca meter sydvest for vandværket. Vandværkets indvindingsopland ligger i et OSD-område. Området er endvidere af amtet karakteriseret som nitratfølsomt indvindingsområde. Indvindingsoplandet udgøres af et cirkulært område omkring vandværkets boringer med en radius på ca m. Grundvandet fra de aktive boringer er generelt af en god kvalitet, og der er ikke fundet indhold af forurenende stoffer. Der ses dog forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid. I reserve boringen er der fundet indhold af BAM på 23 ng/l. På baggrund af den boringsnære geologi og grundvandskemien vurderes grundvandet at være delvist sårbart. Oplandet til Vojens Vandværks kildeplads består primært af boligområde. Forureningen med BAM stammer sandsynligvis fra anvendelse af dichlorbenil til ukrudtsbekæmpelse i parcelhushaver. Endvidere udgør kloakledninger en potentiel kilde til forurening af grundvandet. På grund af de forholdsvis sårbare indvindingsforhold har Vojens Kommune iværksat en undersøgelse af et område nordvest for Vojens, for at fastlægge om området er egnet som ny kildeplads for Vojens Kommunale Vandforsyning. Forsyningsområde Indvindingskapacitet (m³/h) 3.2 Indvindings-, behandlings- og beholderanlæg Anlægskapacitet og forsyningsevne Kapaciteten af de almene vandforsyningsanlæg er opgjort på baggrund af en registrering af anlæggene. Filterkapacitet (m³/h) Beholder- Kapacitet (m³) Udpumpning (m³/h) Max. døgnproduktion (m³/døgn) Max. leveringskapacitet (m³/h) Vojens Skrydstrup 17 12, Mølby Vedsted , ,5 Over Jerstal Skovby Lille Nustrup , ,4 Nustrup ,4 Sommersted øst Sommersted Vest Maugstrup Gabøl 18, Hammelev Styding 25, Jegerup Tabel 3.2 Kapacitetsoplysninger almene vandforsyninger Sagsnr.: 786 Side 26

30 Nøgletal for anlæggenes kapacitet fremgår af tabel 3.2. Den aktuelle kapacitet er i afsnit 3.7 sammenholdt med de forsyningskrav, som kan beregnes på baggrund af prognosen for vandforbruget i år Figur 3.8 viser hvordan kapaciteten beregnet som maksimal døgnproduktion og maksimal leveringskapacitet pr. time er fordelt mellem Vojens Kommunale Vandforsyning og de øvrige almene vandforsyninger i kommunen. Vojens Kommunale Vandforsyning står for ca. 35 % af den totale forsyningskapacitet. Maks. leveringskapacitet (m³/h) Vojens Kom. Private almene anlæg Vandforsyning Maks. døgnproduktion (m³/døgn) Maks. leveringskapacitet Maks. døgnproduktion Figur 3.8 Fordeling af forsyningskapacitet mellem Vojens Kommunale Vandforsyning og øvrige almene vandforsyninger Anlægskvalitet På grundlag af observationer under besigtigelse af de almene vandværker er der givet en bedømmelse af vandværkernes bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske tilstand. Bedømmelserne er foretaget af efter klassificeringen som angivet i tabel 3.3. Sagsnr.: 786 Side 27

31 Bygningsmæssige stand 1 Særdeles god 2 God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparationer 4 Uacceptabel, totalrenovering er nødvendig Maskinelle stand 1 Særdeles god 2 God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparation eller service på anlægget Uacceptabel. Opfylder ikke vandforsyningslovens krav og er med 4 hensyn til forsyningssikkerheden uforsvarlig Hygiejniske stand Tabel 3.3 God. Vandværket og råvandsstationerne er rene og pæne og ingen vandkvalitetskrav overskrides Acceptabel. Enkelte vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. Uacceptabel. Flere vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. Klassificering anvendt ved anlægsvurdering Vurderingerne af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske registrering. Vurderingerne er sammenfattet i tabel 3.4. Vandværk Bygningsmæssig Maskinelle stand Hygiejniske stand stand Vojens God Særdeles god God Skrydstrup Særdeles god Særdeles god God Mølby Acceptabel Acceptabel Uacceptabel Vedsted God God God Over Jerstal Særdeles god Særdeles god God Skovby Acceptabel God God Lille Nustrup Acceptabel God God Nustrup God God God Sommersted øst God Acceptabel God Sommersted Vest Særdeles god Særdeles god God Maugstrup God God God Gabøl God God Acceptabel Hammelev God God God Styding Acceptabel Acceptabel Acceptabel Jegerup God God God Tabel 3.4 Anlægsbedømmelse Sagsnr.: 786 Side 28

32 Bygningsmæssig stand Anlægsbedømmelsen viser, at de bygningsmæssige anlæg i form af vandværker, råvandsstationer og beholderanlæg generelt er i god stand. Det er kun de bygningsmæssige anlæg ved Mølby Vandværk, Lille Nustrup Vandværk, Skovby Vandværk og Styding Vandværk, som trænger til vedligeholdelse. Figur 3.9 Skrydstrup Vandværk et nyopført vandværk i særdeles god stand Maskinelle stand Anlægsbedømmelsen viser, at de maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, diverse armaturer mv. generelt er i god stand. For enkelte af vandværkerne er de tekniske anlæg imidlertid ved at være helt eller delvist nedslidte, hvorfor der indenfor en kortere årrække må forventes behov for renovering. Anlæggene er dog generelt velholdte. Sagsnr.: 786 Side 29

33 Figur 3.10 Udpumpningsanlægget på Vedsted Vandværk et maskinelt anlæg i god stand Hygiejnisk stand Anlægsbedømmelsen viser, at hovedparten af vandværkernes hygiejniske stand er i orden, hvilket vil sige, at der ikke er risiko for forringet vandkvalitet som følge af anlæggenes tilstand og udformning, og vandkvaliteten i hygiejnisk henseende er god. Ved Mølby Vandværk og til dels Styding Vandværk vurderes der, som følge af anlæggenes bygningsmæssige og maskinelle stand eller indretning at være fare for forringet vandkvalitet. Disse bedømmelser er udelukkende begrundet i bygningsmæssige eller anlægsmæssige forhold og ikke i egentlige hygiejniske forhold på vandværkerne. Mølby Vandværk har oplyst, at vandværket renoveres i løbet af 2003, hvorefter de hygiejniske forhold omkring filteranlægget vil være i orden. Sagsnr.: 786 Side 30

34 Figur 3.11 Mølby Vandværk filteranlægget renoveres i Rentvandskvalitet Selv om der er fundet indhold af pesticider i råvandet ved 5 af vandværkerne, lever drikkevandskvaliteten fra alle vandværker op til de gældende kvalitetskrav, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om vandkvalitet med hensyn til indhold af miljøfremmede stoffer. Ved Vedsted Vandværk er der i en boring målt indhold af pesticider over grænseværdien for drikkevand denne boring er efterfølgende taget ud af drift. Ved en række vandværker er der fundet forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid i det udpumpede drikkevand, som hermed ikke overholder drikkevandskravet. 3.3 Vandforbrug og distribution Eksisterende vandforbrug I Vojens Kommune var der i 2001 et samlet vandforbrug på ca. 5,7 mio. m³. Forbruget fordeles med ca m³/år til husholdning (13 %), m³/år til industri og erhverv (8 %), 4,4 mio. m³/år til landbrug (77 %), m³/år til institutioner (1 %) og m³/år til tab (1 %). Husholdningsforbruget udgør ca. 46 m³/pers. pr. år, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 48 m³/pers. pr. år. Sagsnr.: 786 Side 31

35 Forbrug m³/år Figur 3.12 Fordeling af vandforbruget i Vojens Kommune år 2001 Forsyningen sker primært fra 14 private almene vandværker og Vojens Kommunale Vandforsyning. De almene vandværker dækker 19 % af det samlede vandforbrug. Hertil kommer et ikke alment vandværk og 307 større enkeltindvindere, hvoraf de 267 er markvanding samt ca. 660 ejendomme med privat brønd eller boring. Forsyning (m³/år) Almene anlæg Større enkeltindv. og private ikke-almene anlæg Markvanding Mindre enkeltindv. Husholdning Erhverv Institutioner Landbrug Tab Figur 3.13 Fordeling af udpumpningen på anlægstyper år 2001 (m³/år) Større enkeltanlæg I Vojens Kommune er der registreret 307 større enkeltindvindingsanlæg, der kræver indvindingstilladelse efter vandforsyningslovens 19 og 20. Tabel 3.5 viser vandforbruget i tilknytning til større enkeltanlæg. Som det fremgår af tabel 3.5 er forbruget til markvanding meget varierende. Dette skyldes naturligvis, at forbruget er meget afhængigt af nedbørsforholdene i vækstperioden. Sagsnr.: 786 Side 32

36 Forbrugskategori Antal 1999 m³ 2000 m³ 2001 m³ Ikke almene anlæg Institutioner, skoler Markvanding Vejdirektoratet Andet erhverv Gartneri I alt Tabel 3.5 Totale vandforbrug til større enkeltanlæg Mindre enkeltanlæg Der er i alt ca. 660 mindre enkeltanlæg i Vojens Kommune, der pr. 1. januar 2003 ikke var tilsluttet et alment vandværk. Heraf udgør erhverv, landbrugsdrift og gartneri ca. 190 anlæg. De resterende ca. 470 anlæg indvinder vand udelukkende til husholdning. Indvindingen til enkeltanlæg anslås at udgøre ca m³ i Vandforbrugets udvikling Vandforbruget er som vist på figur 3.14 faldet siden 1993/94. Den udpumpede vandmængde fra de almene vandforsyninger er siden 1993 faldet med 19 %. På landsplan er der i samme periode sket et fald i vandforbruget på ca. 17 %. Vandforbrug m³/år Figur 3.14 Vandforbrugets udvikling (almen vandforsyning) Ledningsanlæg Ledningsanlæggets totale længde udgør ca. 290 km, heraf udgør ledninger under Vojens Kommunale Vandforsyning ca. 70 km. De eksisterende forsyningsområder er veludbygget med ledningsnet. Ledningsanlægget er overvejende opbygget som et ringforbundet system i større byområder og som grensystem i det åbne land. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge lækagetabet i delområder, og for at begrænse risikoen for at en forurening i ledningsnettet kan spredes ukontrolleret. Sagsnr.: 786 Side 33

37 Ledningsnettet består overvejende af PVC. Nyere ledninger etableres som PE eller PVC. Der er enkelte gamle ledninger udført i støbejern og eternit Lækagetab og umålt forbrug En del af den vandmængde, der produceres på vandværkerne, når ikke ud til forbrugerne. Den væsentligste del af dette umålte forbrug er lækagetab i ledningssystemet. Forbrug i forbindelse med udskylninger af ledningsanlægget og aftapninger i forbindelse med brug eller test af brandhaner indgår ligeledes som umålt forbrug. I figur 3.15 er det umålte forbrug opgjort for de enkelte vandforsyninger og sammenlignet med landsgennemsnittet. Tabet er opgjort som en procentdel af den samlede udpumpning. For de vandforsyninger hvor det har været muligt, er tabet ligeledes opgjort som specifikt tab (m³/km ledning/år). Tab % 20,00 16,00 12,00 8,00 4,00 0, Vojens Skrydstrup Tab m³/km/år Mølby Vedsted Over Jerstal Skovby Lille Nustrup Nustrup Sommersted øst Sommersted Vest Maugstrup Gabøl Hammelev Styding Jegerup Landsgennemsnit Tab (%) Tab (m³/km/år) Figur 3.15 Oversigt over umålt forbrug (vandtab) Vedsted Vandværk har et højt umålt forbrug på 17 %, hvilket tyder på stort ledningstab. Hammelev Vandværk ligger lidt over landsgennemsnittet med 9 % i umålt forbrug, hvilket ligeledes tyder på et betydeligt ledningstab. For Skovby, Nustrup, Sommersted Øst og Sommersted Vest vandværker foreligger ikke data, som gør det muligt at beregne det umålte forbrug. For de øvrige vandforsyninger er det umålte forbrug og hermed lækagetabet meget lavt og under landsgennemsnittet. Ved vandforsyninger med højt lækagetab kan der være behov for en øget indsats i forhold til renovering af ledningsanlægget, således at ledningstabet kan reduceres. Ledningsanlæggets tilstand På baggrund af oplysninger om ledningsmaterialer samt lækagetab vurderes ledningsanlægget generelt at være i meget god stand. Vedsted Vandværk og til dels Hammelev Vandværk har dog forhøjet lækagetab, der kan tyde på behov for øget indsats i forhold til renovering Sagsnr.: 786 Side 34

38 af ledningsanlægget/lækagesøgning, således at ledningstabet kan reduceres. 3.4 Enkeltindvindere Antal, beliggenhed og vandkvalitet I Vojens Kommune er der ca. 660 vandforsyningsanlæg, der forsyner enkeltejendomme i det åbne land. Vandforsyningen sker fra brønde og boringer, som kan være af meget varierende teknisk kvalitet. Ofte indvindes fra meget terrænnære lag, hvilket medfører at indvindingen er meget sårbar overfor forurening fra jordoverfladen. Beliggenhed Figur 3.16 viser fordelingen af private enkeltindvindere i Vojens Kommune. Anlæggene er fordelt over størstedelen af kommunen. Figur 3.16 Beliggenhed af private brønde og boringer Vandkvaliteten Vandkvaliteten hos enkeltindvinderne skal undersøges hver 5. år. Næsten alle enkeltindvindere har ultimo 2002 ladet vandet analysere som krævet. De udtagne vandanalyser fra enkeltindvinderne viser, at ca. 20 % af anlæggene ikke overholder drikkevandskravene. Der ses typisk for højt indhold af nitrat og bakteriologisk forurening af drikkevandet. De bakteriologiske forureninger kan ofte afhjælpes ved simple anlægstekniske ændringer. Vandet fra private brønde og boringer underlægges kun en forenklet kontrol af vandkvaliteten, hvorfor der kun analy- Sagsnr.: 786 Side 35

39 seres for udvalgte parametre. Der analyseres normalt ikke for miljøfremmede stoffer som eksempelvis pesticider. Vandkvaliteten i de private brønde og boringer i Vojens Kommune er således i hvert femte tilfælde mere eller mindre uacceptabel. Miljøsamarbejdet har fælles retningslinier for udtagning af drikkevandsprøver. Efter Miljøstyrelsen vejledning skal der udtages en prøve til forenklet kontrol hvert 5. år. Vandkvaliteten vurderes efter Strategiplan for opfølgning af tilsyn med enkelt-indvindingsanlæg, der er udarbejdet af kommuner, amt og embedslæge i Sønderjylland. Vandkvaliteten kan falde under kategorierne ingen bemærkninger, mindre overskridelse, større overskridelse eller akut sundhedsfare. I forbindelse med en mindre overskridelse holdes vandkvaliteten under skærpet observation ved årlige prøver. Ved større overskridelse eller akut sundhedsfare udstedes påbud om forbedret kvalitet i henhold til nævnte strategiplan. 3.5 Vandleverance over kommunegrænsen Eksport Som det eneste vandværk i Vojens Kommune forsyner Sommersted Øst Vandværk forbrugere udenfor kommunen. Sommersted Øst Vandværk forsyner 2 ejendomme på Sommerstedvej 29 og 30 i Christiansfeld kommune. Der er ikke planer om, at yderligere ejendomme udenfor Vojens Kommune skal forsynes fra vandværker i Vojens Kommune. Import Der er et mindre antal ejendomme i Vojens Kommune, som forsynes fast fra vandværker i nabokommuner. Haderslev Vandværk i Haderslev Kommune forsyner 2 ejendomme på Slethusvej 2 og 4. Gram Vandværk i Gram Kommune forsyner Skibelundvej 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 14 og 16, Skibelund Byvej 4 og 6, Koldingvej 5, Skelvej 2 og 4 og Kongshøjvej 1. Lerte Vandværk i Christiansfeld Kommune forsyner én ejendom på Højrupvej 6 og to ejendomme på Farrisvej 10 og 12. Stepping Vandværk i Christiansfeld Kommune forsyner én ejendom på Tågerupvej 6. Der er ikke aktuelle planer for forsyning af yderligere ejendomme fra vandværker, som ligger i andre kommuner. Sagsnr.: 786 Side 36

40 3.6 Vandbehovsprognose Med henblik på at kunne vurdere forsyningskravene til de almene vandforsyninger, er der udarbejdet en prognose for vandforbruget frem til Prognosen er udarbejdet for hvert enkelt af de eksisterende forsyningsområder med udgangspunkt i vandforbruget for Prognosen er udarbejdet på baggrund af 3 delprognoser: Prognose for eksisterende forbrugere Prognose for udvikling inden for forskellige forbrugskategorier Prognose for enhedsforbruget i hver af forbrugskategorierne Almene anlæg Større enkeltanlæg Mindre enkeltanlæg For hvert enkelt forsyningsområde viser prognosen det forventede vandforbrug i tilknytning til de almene vandforsyningsanlæg. Prognoseskemaer for de enkelte forsyningsområder er vedlagt som bilag 2. Større enkeltanlæg, der kræver indvindingstilladelse efter vandforsyningslovens 19 og 20, forventes bevaret som selvstændige anlæg. Vandforbrug til større enkeltanlæg angives samlet for hele kommunen. I prognosen forudsættes det, at alle mindre enkeltanlæg (private brønde og boringer) indenfor eksisterende forsyningsområder tilsluttes et alment vandværk inden Vandforbrug til mindre enkeltanlæg udenfor forsyningsområderne angives samlet for hele kommunen Prognose for eksisterende forbrugere Det har ikke været muligt at foretage en opdeling på forbrugskategorier af de eksisterende forbrugere under alle de almene vandværker. Der er derfor udarbejdet en samlet prognose omfattende eksisterende forbrugere i tilknytning til de enkelte forsyningsområder. Ved fremskrivningen af forbruget er der taget højde for et fortsat fald i vandforbruget på 6 % frem til 2014, som følge af bevidstheden i befolkningen om at spare på vandet samt installation af stadig flere vandbesparende foranstaltninger og husholdningsmaskiner med lavt vandforbrug Prognose for forbrugskategorier Der er udarbejdet en prognose for udviklingen (tilvækst eller nedgang) indenfor følgende forbrugskategorier: Husstande i parcelhuse Hustande i etageejendomme Husholdning, landbrug Landbrugsdrift Andre erhverv Fritidshuse Gartneri Institutioner (plejehjem, skole m.v.) Sagsnr.: 786 Side 37

41 Hoteller, campingpladser o.lign. Husstande i parcelhuse og etageejendomme Prognosen for tilvæksten i husstande i parcelhuse og etageejendomme er lavet på baggrund af befolkningsprognosen for Vojens Kommune /3/ samt den forventede udvikling i boligbyggeri, som det er angivet i Kommuneplanen , /4/. Befolkningsprognose Boligbyggeri Enkeltindvindere Der forventes i perioden et lille fald i befolkningstallet. Ifølge befolkningsprognosen forventes befolkningstallet i Vojens Kommune i de kommenende år at falde fra personer i 2001 til personer i 2013, svarende til et fald på 192 personer eller 1,1 %. Der forventes generelt befolkningsfremgang i Vojens Øst, Skrydstrup, Hammelev og Billund Vest og tilbagegang i befolkningstallet i Jegerup, Nustrup, Oksenvad, Over Jerstal, Vedsted, Vojens Vest og Billund Øst, mens der i Sommersted og Simmersted vil være et konstant befolkningstal, /3/. Af prognosen for boligbyggeri fremgår det, at der forventes en tilvækst på 44 boliger om året. Tilvæksten i nye boliger bliver fordelt mellem parcelhuse og tæt, lav bebyggelse. Den overvejende tilvækst forventes at ske i forsyningsområdet under Vojens Kommunale Vandforsyning. På baggrund af oplysninger fra Vojens Kommunes miljødatabase er der foretaget en opdeling af enkeltindvinderne på forbrugskategorier. Der er forudsat en tilgang til almen vandforsyning svarende til det eksisterende antal enkeltindvindere inden for kategorien husstande i parcelhuse inden for forsyningsområderne. Erhverv og industri Der er ifølge Kommuneplanen /4/ i alt ca. 56,3 ha disponible arealer til nye erhvervs- og industriformål. Ifølge Kommuneplanen skal større industri placeres i erhvervsområdet ved Vojens eller i Hammelev Erhvervspark. Endvidere er der på baggrund af oplysninger fra Vojens Kommunes miljødatabase lavet en opgørelse over eksisterende erhverv med egen indvinding inden for de enkelte forsyningsområder. Landbrugsejendomme Der er forudsat en tilgang til almen vandforsyning svarende til det eksisterende antal enkeltindvindere inden for kategorierne landbrug med dyrehold og landhusholdning under de enkelte forsyningsområder. Fritidshuse, hoteller og camping Inden for planperioden forudsættes der ikke tilsluttet enkeltindvindere i kategorien fritidshuse, hoteller og camping. Sagsnr.: 786 Side 38

42 3.6.3 Prognose for enhedsforbrug Ved fremskrivningen af enhedsforbrugene er der taget højde for et fortsat fald, som følge af bevidstheden i befolkningen om at spare på vandet samt installation af stadig flere vandbesparende foranstaltninger og husholdningsmaskiner med lavt vandforbrug. De fremtidige enhedsforbrug er baseret på de faktiske enhedsforbrug. Enhedsforbrugene fremgår af tabel 3.7. Forbrugskategori Husstande i parcelhuse m³/år Husstande i etageejendomme m³/år Husholdning, landbrug m³/år Landbrugsdrift m³/år Andre erhverv m³/år Fritidshuse m³/år Gartneri m³/år Institutioner (plejehjem, skole m.v.) m³/år Hoteller, campingpladser o.l. m³/år Tabel 3.7 Prognose for enhedsforbrug Forsyningsgrad Forsyningsgraden er et udtryk for forholdet mellem det faktiske antal tilsluttede enheder og det totale antal enheder i forsyningsområder inden for de respektive forbrugskategorier. Da det ikke har været muligt at opgøre det faktiske antal tilsluttede forbrugere fordelt på de forskellige forbrugskategorier inden for alle forsyningsområder, er de nuværende forsyningsgrader ikke angivet. Det antages, at udviklingen vil medføre, at en større del af de ejendomme i det åbne land inden for forsyningsområderne, der i dag har egen vandforsyning, vil blive tilsluttet almene vandforsyningsanlæg i løbet af planperioden. I vandbehovsprognosen er forsyningsgraden inden for forsyningsområderne i 2014 generelt sat til 100 %, selvom flere ejendomme formentlig stadig vil have deres egen vandforsyning. En forsyningsgrad på 100 % i 2014 er et udtryk for, at samtlige forbrugere i forsyningsområderne inden for den pågældende kategori skal have mulighed for tilslutning til et alment vandværk. Fremskrivningen er endvidere foretaget under forudsætning af: At alt nybyggeri til bolig og erhvervsformål tilsluttes almen vandforsyning At eksisterende større enkeltanlæg til markvanding og vanding af gartneri- og frugtplantager og til forsyning af erhverv bevares, samt at forbruget fra disse anlæg svarer til niveauet i Forbruget i 2001 svarer til gennemsnitsforbruget for perioden Sagsnr.: 786 Side 39

43 3.6.5 Prognose for vandbehov På baggrund af forudsætningerne beskrevet i de foregående afsnit, er der udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder og for hele kommunen. Prognoserne er udført for år 2006, 2010 og Fremskrivningen af vandbehovet i de enkelte forsyningsområder samt for større enkeltanlæg og mindre enkeltanlæg (private brønde og boringer) fremgår af tabel 3.8. Prognoserne for de enkelte forsyningsområder findes i bilag 2. Forsyningsområde 2001 m³ 2006 m³ 2010 m³ 2014 m³ Vojens Skrydstrup Mølby Vedsted Over Jerstal Skovby Lille Nustrup Nustrup Sommersted øst Sommersted Vest Maugstrup Gabøl Almene vandforsyningsanlæg Hammelev Styding Jegerup I alt almene værker Større enkeltanlæg Mindre enkeltanlæg Totalt vandforbrug Tabel 3.8 Prognose for vandbehov Det fremgår af tabel 3.8, at vandforbruget i de fleste forsyningsområder forventes at stige gennem prognoseperioden. Denne stigning skyldes primært, at prognosen forudsætter, at alle nuværende ejendomme med egen indvinding tilsluttes almen vandforsyning, hvis de er placeret indenfor et alment vandværks forsyningsområde. Den store prognosticerede stigning i forbruget ved Hammelev Vandværk skyldes en forventning om tilslutning af nye virksomheder i erhvervsområderne ved Hammelev. Det er imidlertid usikkert om det forventede forbrug vil blive en realitet og om det vil ske inden for planperioden. I Skovby og Styding forsyningsområder forventes et faldende vandforbrug og i forsyningsområderne i tilknytning til Skrydstrup og Gabøl vandværker forventes vandforbruget næsten at være uændret i forhold til 2001 forbruget. Det totale vandforbrugs forventede udvikling fremgår af figur 3.17, der viser en stigning på 2,4 % frem til Sagsnr.: 786 Side 40

44 Vandforbrug mio m³/år 6,00 5,90 5,80 5,70 5,60 5, Figur 3.17 Vandforbrugets forventede udvikling frem til Forsyningskrav I tabel 3.9 er angivet det forventede vandbehov i år 2014 beregnet på baggrund af vandbehovsprognosen i afsnit 3.6. Det årlige vandbehov er fastsat 5% over det prognosticerede vandforbrug. Hermed er der taget højde for vandværkernes eget forbrug til filterskylning og tab i ledningsnettet. Forsyningsområde Aktuel indvindingstilladelse (m³/år) Vandbehov 2014 (m³/år) Vojens Skrydstrup Mølby Vedsted Over Jerstal Skovby Lille Nustrup Nustrup Sommersted øst Sommersted Vest Maugstrup Gabøl Hammelev Styding Jegerup I alt Tabel 3.9 Indvindingstilladelser og indvindingsbehov Som det fremgår af tabel 3.9 forventes det, at Mølby, Vedsted, Nustrup, Maugstrup, Gabøl og Hammelev vandværker kan få behov for udvidet indvindingsret inden For de øvrige vandforsyninger er der god overensstemmelse mellem indvindingstilladelser og det forventede forbrug. Hvis der bliver behov for sammenlægning af vandværker, kan dette medføre behov for øget indvindingsret. Sagsnr.: 786 Side 41

45 I tabel 3.10 er der angivet nøgletal for en række af de forsyningskrav, som det fremtidige vandforbrug jf. prognosen for 2014 stiller til vandforsyningernes kapacitet for hvert af de nuværende forsyningsområder. Til sammenligning er anført de almene vandforsyningers nuværende forsyningsevne, som er beregnet for hver enkelt vandforsyning. Forsyningskravene er beregnet på basis af vandbehovsprognosen, som er omtalt i afsnit 3.6. For Vojens Vandværk er det maksimale time- og døgnforbrug beregnet ud fra en timefaktor på 1,6 og en døgnfaktor på 1,4. For de øvrige private almene vandværker er timefaktoren forudsat til 1,8 og døgnfaktoren til 1,6. Forsyningsområde Filterkapacitet (m³/h) Krav Evne Beholderkapacitet (m³) Krav Evne Indvindingskapacitet (m³/h) Krav Evne Rentvandspumper (m³/h) Krav Evne Max. Døgnforbrug (m³/døgn) Krav Evne Max. timeforbrug (m³/h) Krav Evne Vojens Skrydstrup , Mølby Vedsted , ,5 Over Jerstal Skovby Lille Nustrup , ,4 Nustrup ,4 Sommersted øst Sommersted Vest Maugstrup Gabøl 9 18, Hammelev Styding 4 25, Jegerup Tabel 3.10 Forsyningskrav og -evne Ved at sammenholde de fremtidige forsyningskrav med den nuværende forsyningsevne for de almene vandforsyninger opnås et indtryk af, om der er anlæg eller anlægsafsnit, der bør udbygges, for at sikre en god og sikker vandforsyning i planperioden. Grundvandsressource Tekniske anlæg Vojens Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Vojens Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Som følge af forureningstruslen mod den eksisterende kildeplads, er der imidlertid behov for lokalisering af supplerende indvindingsmuligheder til langsigtet sikring af den fortsatte drift af vandforsyningen. De tekniske anlæg har stor kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav Sagsnr.: 786 Side 42

46 Forsyningssikkerhed Grundvandsressource Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Grundvandsressource Forsyningssikkerheden er god, da der kan indvindes på flere uafhængige boringer, og vandværket er opbygget med stor driftssikkerhed. Skrydstrup Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Skrydstrup Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Vandkvaliteten er god og det vurderes at ressourcen udgør et godt grundlag for den fremtidige forsyning af Skrydstrup. De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Forsyningssikkerheden er god, da vandværket har nødforsyning til Flyvestation Skrydstrup og da vandværket er opbygget med stor driftssikkerhed. Mølby Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Mølby Vandværk ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Det vurderes, at indvindingstilladelsen er for lav, da indvindingsbehovet i 2001 ligeledes var større end indvindingsretten. Det fremtidige vandbehov er baseret på forventninger om, at alle enkeltindvindere inden for forsyningsområdet tilsluttes vandværket. Det er imidlertid usikkert om dette bliver en realitet. Rentvandskvaliteten er god. Der er dog påvist indhold af MTBE i én af boringerne på niveau under grænseværdien. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen af grundvandets indhold af MTBE. Med baggrund i MTBE-fundet er det usikkert, hvorvidt ressourcen i fremtiden vil udgøre et godt grundlag for forsyningen af Mølby. Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Grundvandsressource De tekniske anlæg har lige netop tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Det fremgår dog, at forsyningsevnen i forhold til max. døgnforbrug og max. timeforbrug er for lav. En analyse af tallene viser, at det er behandlingskapaciteten, som er den begrænsende faktor. Det vurderes derfor, at behandlingskapaciteten er i underkanten i forhold til kapacitetskravene i Forsyningssikkerheden er dårlig, dels pga. at vandværket ikke har nødforsyning til andet vandværk dels pga. opbygningen af vandværkets åbne filtre. Vedsted Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Vedsted Vandværk ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Det vurderes, at indvindingstilladelsen er for lav, da indvindingsbehovet i 2001 ligeledes var større end indvindingsretten. Det fremtidige vandbehov er baseret på forventninger om, at alle enkeltindvindere inden for forsyningsområdet tilsluttes vandværket. Det er imidlertid usikkert om dette bliver en realitet. Sagsnr.: 786 Side 43

47 Vandkvaliteten på kildepladsen er karakteriseret ved indhold af 2,6- dichlorbenzamid (BAM), der ligger under grænseværdien for drikkevand. På længere sigt vurderes grundvandsressourcen ikke at udgøre et bæredygtigt grundlag for fortsat indvinding i et omfang svarende til vandbehovet i Der kan blive behov for supplerende/alternativ kildeplads eller forsyning fra andet vandværk. Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Grundvandsressource Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Grundvandsressource Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Grundvandsressource Tekniske anlæg De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Forsyningssikkerheden er dårlig, dels pga. at vandværket ikke har nødforsyning til andet vandværk dels pga. den aktuelle forureningspåvirkning af indvindingsboringerne. Over Jerstal Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Over Jerstal Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Som følge af forureningstruslen mod kildepladsen, kan der imidlertid blive behov for lokalisering af supplerende/alternative indvindingsmuligheder til langsigtet sikring af den fortsatte drift af vandforsyningen. De tekniske anlæg har stor kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Forsyningssikkerheden er god, da der kan indvindes på flere uafhængige boringer, og vandværket er opbygget med stor driftssikkerhed. Skovby Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Skovby Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Vandkvaliteten er god og det vurderes at ressourcen udgør et godt grundlag for den fremtidige forsyning af Skovby. De tekniske anlæg har stor kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav Forsyningssikkerheden er dårlig, da vandværket ikke har nødforsyning til andet vandværk og vandværket er sårbart overfor nedbrud på behandlings- og beholderanlægget. Lille Nustrup Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Lille Nustrup Vandværk lige netop har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Vandkvaliteten er god og det vurderes at ressourcen udgør et godt grundlag for den fremtidige forsyning af Nustrup. De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Sagsnr.: 786 Side 44

48 Forsyningssikkerhed Grundvandsressource Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Grundvandsressource Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Grundvandsressource Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er god, da vandværket har nødforsyning til Nustrup Vandværk. Vandværket forventes i løbet af 2003 at blive sammenlagt med Nustrup Vandværk. Nustrup Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Nustrup Vandværk lige netop ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Vandkvaliteten er god og det vurderes at ressourcen udgør et godt grundlag for den fremtidige forsyning af Nustrup. De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Der er imidlertid planlagt en sammenlægning af Nustrup og Lille Nustrup Vandværk, hvor Nustrup Vandværk skal bibeholdes og stå for vandbehandlingen. Efter sammenlægningen vil de tekniske anlæg stadig have en tilfredsstillende kapacitet i forhold til de samlede fremtidige forsyningskrav fra både Lille Nustrup og Nustrup forsyningsområder. Forsyningssikkerheden er i dag acceptabel, da vandværket har nødforsyning til Lille Nustrup Vandværk. Når vandværkerne sammenlægges vil værket stadig have en acceptabel forsyningssikkerhed, da der kan indvindes på to uafhængige kildepladser. Sommersted Øst Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Sommersted Øst Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Som følge af forureningstruslen mod kildepladsen, kan der imidlertid blive behov for lokalisering af supplerende/alternative indvindingsmuligheder eller tilslutning til andet vandværk til langsigtet sikring af den fortsatte drift af vandforsyningen. De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav Forsyningssikkerheden er god, da vandværket har nødforsyning til Sommersted Vest Vandværk. Sommersted Vest Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Sommersted Vest Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Vandkvaliteten er god og det vurderes at ressourcen udgør et godt grundlag for den fremtidige forsyning af Sommersted. De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav Forsyningssikkerheden er god, da vandværket har nødforsyning til Sommersted Øst Vandværk og vandværket er opbygget med stor driftssikkerhed. Sagsnr.: 786 Side 45

49 Grundvandsressource Maugstrup Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Maugstrup Vandværk ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Det øgede forbrug skyldes en forventning om tilslutning af en række enkeltindvindere. Vandkvaliteten er god, der ses dog indhold af aggressivt kuldioxid, som kan forårsage tæring af jern og beton. Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Grundvandsressource De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav Forsyningssikkerheden er acceptabel, da vandværket er opbygget med to indvindingsboringer og to parallelle filtre. Gabøl Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Gabøl Vandværk ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Det vurderes, at indvindingstilladelsen er for lav, da indvindingsbehovet i 2001 ligeledes var større end indvindingsretten. Som følge af forureningstruslen mod kildepladsen, kan der blive behov for lokalisering af supplerende/alternative indvindingsmuligheder eller tilslutning til andet vandværk til langsigtet sikring af den fortsatte drift af vandforsyningen. Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Grundvandsressource De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav Forsyningssikkerheden er acceptabel, da vandværket er opbygget med to indvindingsboringer, to parallelle filtre og har adgang til en nødstrømsgenerator. Hammelev Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Hammelev Vandværk ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Det øgede forbrug skyldes en forventning om tilslutning af nye virksomheder i erhvervsområderne ved Hammelev. Det er imidlertid usikkert om det forventede vandforbrug bliver en realitet. Vandkvaliteten er god. Det er dog vigtigt at følge udviklingen af indholdet af mechlorprop, som blev konstateret i en af boringerne i 1999, men som ikke siden er verificeret. Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Som det fremgår af tabel 3.10 er beholderkapaciteten for lav i forhold til de fremtidige forsyningskrav. De øvrige tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til det forventede forbrug i I lyset af vandværkets nuværende forsyningsforpligtelser vurderes vandværkets forsyningssikkerhed at være acceptabel. Med de forven- Sagsnr.: 786 Side 46

50 tede fremtidige forsyningsforpligtelser i mente, bør der oprettes nødforbindelse til andet vandværk. Grundvandsressource Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Grundvandsressource Tekniske anlæg Forsyningssikkerhed Styding Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Styding Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Vandkvaliteten er god og det vurderes at ressourcen udgør et godt grundlag for den fremtidige forsyning af Styding. De tekniske anlæg har tilfredsstillende kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Forsyningssikkerheden er dårlig, da vandværket ikke har nødforsyning til andet Vandværk. Jegerup Vandværk Det fremgår af tabel 3.9, at Jegerup Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i Vandkvaliteten er god og det vurderes at ressourcen udgør et godt grundlag for den fremtidige forsyning af Jegerup. De tekniske anlæg har stor kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Forsyningssikkerheden er acceptabel, da vandværket har to indvindingsboringer og to parallelle filtre. Sagsnr.: 786 Side 47

51 4 Referencer /1/ Vandforsyningsplanlægning. Vandforsyningsplan Vojens Kommune. /2/ Regionplan Sønderjyllands Amt. /3/ Befolkningsprognose Resultater og forudsætninger. Vojens Kommune /4/ Kommuneplan Vojens Kommune /5/ Miljøhandlingsplan Nørre-Rangstrup, Christiansfeld, Haderslev, Rødding, Vojens og Gram kommuner. /6/ Spildevandsplan Vojens Kommune. /7/ Landskabskort over Danmark. Blad 3, Sønderjylland, Fyn. Per Smed Geografforlaget, 5464 Brenderup. /8/ Redegørelse om grundvand. Regionplan Sønderjyllands Amt. Sagsnr.: 786 Side 48