Frederikssund Kommune har bedt om Vandværkernes stillingtagen til fire konkrete spørgsmål i forhold til ovenstående.

Transkript

1 Emne: Høringssvar til den kommunale indsats omkring BNBO Til Frederikssund Kommune Att: Dani Mikkelsen Høringssvar til den kommunale indsats omkring BNBO Frederikssund Kommune har bedt om Vandværkernes stillingtagen til fire konkrete spørgsmål i forhold til ovenstående. Frederikssund Vandråd har sendt spørgsmålene til de enkelte vandværker, og skal med dette høringssvar samle input fra tilbagemeldingerne og Vandrådets løbende dialog med medlemmerne fra den tidligere proces samt input fra temamøder o.l. De konkrete tilbagemeldinger i forhold til denne høring er vedhæftet denne mail som et samlet bilag. Før vi kommer med kommentarer til de enkelte spørgsmål finder vi det væsentligt at nævne, at vi i Vandrådets bestyrelse finder, at der i den hidtidige proces har manglet klarhed over Kommunens ønsker med den tidligere udarbejde BNBO-rapport. Processen har samtidig været uklar og præget af udskydelser og manglende stillingtagen fra Kommunens side. Vi håber, at den fremtidige proces vil være præget af en større tydelighed om målene for arbejdet, Kommunens rolle i det videre arbejde samt efterlevelse af de procesmæssige aftaler der indgås med Vandrådet og eventuelt andre interessenter. Vandrådets bestyrelsen vil også gerne indledningsvis nævne, at vi gerne deltager i en dialog om opbygningen af et organ der skal planlægge tiltag på Kommuneniveau. Aktører i et sådan organ fint være repræsentanter fra Kommunen, repræsentanter fra Frederikssund Vandråd, landbruget, HOFOR og eventuelt andre væsentlige aktører på grundvandsområdet som eksempelvis repræsentanter fra haveejerne. I forhold til de konkrete spørgsmål, har vi samlet de overordnede kommentarer her under: Hvad er Vandværkernes ønsker til kommunens arbejde med BNBO? Overordnet set ønsker Vandværkerne i Frederikssund Kommune, at Kommunen skaber nogle tydelige rammer for den samlede indsats for beskyttelsen af grundvandsressourcen, her under også BNBO. Da Kommunen tidligere udsendte den udarbejdede BNBO-rapport til Kommunens vandværker (gennem Vandrådet), blev der skabt en klar forventning om at de enkelte vandværker i dialog med kommunen fik kvalificeret rapporten og dens indhold, for der efter at få en politisk afklaring af de forventede indsatser. Den proces blev ikke fulgt, og dermed hersker der stadig usikkerhed om rapportens registreringer, erstatningsstørrelser o.l og ikke mindst sammenhængen mellem BNBO og den samlede beskyttelse af grundvandsressourcerne i Kommunen. Frederikssund Kommune bør sikre denne sammenhæng og sætte en tydelig retning på den samlede indsats fremadrettet. Indgår BNBO i Vandværkernes tanker og planer? Medlemmerne af Frederikssund Vandråd er optaget af at sikre rent og rigeligt drikkevand for deres kunder. Både nu og i fremtiden. Det er ikke i alle medlemmernes oplande der skelnes mellem BNBO og generel beskyttelse af grundvandsressourcen, men der er en generel fokus på dette emne. Den tidligere udsendte

2 rapport over anbefalede BNBO var med til at understøtte dette fokus. Men på grund af den manglende efterfølgende dialog med Kommunen, var rapporten også med til at skabe usikkerhed om den økonomi der kan være forbundet med beskyttelsesarbejdet og de værktøjer der er til rådighed og opbakning til i forhold til indsatsen. Kommunen bør i det videre arbejde præcisere dette over parterne i det fremtidige arbejde. Har Vandværkerne indarbejdet grundvandsbeskyttelse og BNBO i deres budgetter? Der er meget forskel på de enkelte vandværker i Kommunen, og dermed også hvorledes det enkelte vadværk arbejder med økonomien i forbindelse med grundvandsbeskyttelse og BNBO. Det springende punkt for vandværkerne er at skabe det fornødne økonomiske fundament for arbejdet. Nogle af vandværkerne er udfordret på grund af et lille kundeunderlag at fordele omkostningerne på, mens andre er organiseret i samarbejder omkring grundvandsbeskyttelse med eksterne parter til at bidrage med en væsentlig finansiering af indsatsen. Vandrådet har den opfattelse, at Kommunen bør understøtte og bidrage aktivt til, at der skabes et samarbejde mellem Kommunen, Kommunens Vandværker og eventuelle eksterne interessenter. En slags vandfond alle bidrager til, og som prioriterer den samlede indsats i Frederikssund Kommune ud fra en samlet vurdering af den nødvendige indsat for at sikre rent drikkevand i fremtiden. Hvilke konkrete tiltag arbejder Vandværkerne med indenfor henholdsvis indvindingsoplande og BNBO De primære tiltag blandt Kommunens vandværker er skovrejsning, forsøg på indgåelse af dyrkningsaftaler og kampagner der skal påvirke private kunder i forhold til brug af grundvandsfremmede stoffer i. Den største udfordring i dette arbejde er indgåelsen af dyrkningsaftaler. Det er vandværkernes oplevelse, at det er vanskeligt eller umuligt, at indgå dyrkningsaftaler med de private lodsejere. Den primære årsag er økonomi og manglende interesse fra de private lodsejeres side. Som tidligere nævnt finder Vandrådet det afgørende, at Kommunen medvirker aktivt til at sikre at der sker den nødvendige tydelige prioritering af de forskellige interesser. Kommunen er planmyndighed, og skal foretage denne afvejning. Vandrådets bestyrelse har gerne foretræde for udvalg og byråd for en uddybning af ovenstående. P.b.v Jan Andersen Formand, Frederikssund Vandråd.

3 BILAG TIL HØRINGSSVAR TIL FREDERIKSSUND KOMMUNE OM BNBO MAJ Bilaget er en sammenstilling af de i forbindelse med høringen indkomne svar fra de enkelte vandværker. Sammenstillingen er i en ikke prioriteret rækkefølge. Hej Jan, Her har du input fra Bopladsens Vandværk: H Vore ønsker til kommunens arbejde med BNBO? Vi har behov for konkrete retningslinier fra kommunen til brug ved vore forhandlinger med den landmand, på hvis jord vor BNBO ligger. Præcis hvilke regler gælder? Må der sprøjtes eller ikke? Skal området (det er ganske lille) lægges helt brak eller ikke? Skal der betales godtgørelse? I givet fald forestiller vi os, at der tale om godtkørelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 21b. Indgår BNBO i jeres tanker og planer? Ja, vi ønsker at få en aftale i stand med landmanden. Det er vigtigt for os, at der ikke sprøjtes inden for vor BNBO. Har I indarbejdet grundvandsbeskyttelse og BNBO i jeres budgetter? Nej, vi har ikke indarbejdet sådanne emner i vore budgetter, men vi burde måske indregne kompensation til landmanden jf reglerne. Hvilke konkrete tiltag arbejder I med indenfor henholdsvis indvindingsoplande og BNBO? I 2015 afsatte vi BNBO omkredsen direkte med pinde på marken i samarbejde med landmanden. I 2016 har han bearbejdet jorden hen over det markerede område. Derfor drejer det sig nu om at få en konkret aftale på plads for en længere årrække, om hans brug og sprøjtning af det pågældende areal., Jan Jürgensen Hej vandråd Her er Sundbylille vandværks svar: Kvaliteten af grundvandet er den fuldstændige afgørende faktor for om vi kan leverer sundt drikkevand til forbrugerne i Sundbylille. Så det er meget vigtigt at passe på ikke at forurene grundvandet. Sundbylille vandværk mener at BNBO er et fint redskab til at bruge til at finde de områder, hvor der skal være øget fokus på, hvad arealerne anvendes til. Men der skal også inddrages anden kendt viden om grundvandsforholdene. Som lille vandværk har vi ikke råd til at betale de store erstatninger der er lagt op til i BNBO-rapporten, så det vil være bedre, hvis landmanden kunne pålægges at dyrke en afgrøde der ikke kræver pesticider eller store mængder gødning, eller at det er kommunen eller staten der betaler kompensationen. I værste fald vil det betyde at

4 vandværket er nød til at lukke. Da det staten der godkender at der kan sprøjtes og gødes på markerne, er det også rimeligt at de påtager sig ansvaret for at sikre en ordentlig kvalitet af grundvandet. Det har andre steder vist sig at være så godt som umuligt at få landmand til at indgå frivillige aftaler, så det kommer helt sikker til at være nødvendigt med stor opbakning fra kommunen/staten, hvis vi skal være sikre på at beskytte vores boringer/grundvand i fremtiden. De private haver mener vi, at det slet ikke er nødvendig at bruge sprøjtemidler og det bør derfor forbydes fra central hånd. Historisk set har Sundbylille vandværk heldigvis ikke haft problemer med nitrat eller pesticider, men derimod en tidligere afbrændingsplads, hvorfra der nedsiver nedbrydnings produkter som ødelægger grundvandet. Og derfor er der etableret et afværgeanlæg, som drives af Region H. Så der er ikke tvivl, om at det er nødvendigt, at fortsat have fokus på, hvilke ting der tillades på arealerne, hvor grundvandet dannes og især vigtigt at der er en lokal interesse i at bevare det gode sunde drikkevand. Kommunens vandmedarbejdere har ekspertise og politikerne bør gå forrest i sikring af lokalt rent grundvand, for hvad er et lokalsamfund uden noget at drikke. Det er også vigtigt at inddrage det enkelte vandværk ved en direkte dialog, hvor de komplekse problemstillinger diskuteres og der i samarbejde fastlægge en god strategi for området, som både det lokale vandværk og kommunen kan leve op til. Tina Lizzi Larsen Formand for Sundbylille Vandværk Hej Jan, Hermed Åbjerg Vandværks holdning/svar på de 4 spørgsmål - håber det hjælpe...: Hvad er jeres ønsker til kommunens arbejde med BNBO? Kommunen er nødt til at være den udfarende part i denne sag; det er kommunen, der skal sætte rammerne for hvad forbrugerne (borgerne) må og ikke-må (på samme måde som de gør med lokalplaner m.v.). Omkostningerne til implementeringen kan meget vel havne hos vandværket, da det jo trods alt er vandværket, der bør få glæde af begrænsningerne. Vi har spurgt enkelte ejere om de kunne være interesserede i frivillige aftaler, men det har ikke vundet det mindste gehør frivillige aftaler vil heller ikke forpligte andre end den nuværende ejer ved ejerskifte, skal debatten tages igen. Dermed er der efter vores opfattelse ingen anden vej end at tinglyse begrænsninger på de relevante ejendomme (fuldstændig på samme måde som det, f.eks., på formandens (altså min) ejendom er tinglyst, at der ikke må indvindes vand pga. fenol-forurening fra den tidligere asfalt-fabrik).

5 Rapporten fra Cowi burde, inden den var sendt ud, været udvidet med en liste over adresser og matrikelnumre vi har svært ved at overskue hvilke 66 naboer der er tale om. Indgår BNBO i jeres tanker og planer? Åbjerg Vandværk har naturligvis tænkt over BNBO, men det er vores opfattelse, at det ikke er vandværket, der skal være den udfarende part overfor forbrugerne det er kommunen og da kommunen ingen planer har haft, så har vi heller ikke lagt planer. Vi noterede os, at Naturstyrelsen på vandværksmessen i Roskilde, havde den klare opfattelse, at alle BNBO er var fuldt implementeret inden udgangen af Har I indarbejdet grundvandsbeskyttelse og BNBO i jeres budgetter? NEJ det har Åbjerg Vandværk ikke. Udgangspunktet i Cowi s rapport er, at vi kan komme til at betale op til kr. i erstatninger, men der er så vidt vi ved ikke overoverhovedet ikke præcedens for at udbetale erstatninger til private villa-haver (private villa-haver danner ikke grundlag for ejerens indkomst og derfor kan disse ikke lide et økonomisk tab, hvis der indføres forbud mod pesticider) derfor er konklusionen i Cowi s rapport forkert. I forhold til vores ønsker til Kommunen er der evt. tale om en tinglysningsafgift, der så vil beløbe sig til kr Hvilke konkrete tiltag arbejder i med indenfor henholdsvis indvindingsoplande og BNBO? Ingen. Det tidligere skitserede indvindingsopland er mange gange større end

6 BNBO og omfatter mere villakvarter, men også Ådalen (Sillebro Å) og landbrugsarealer der ses således kun begrænset sammenhæng mellem de 2 begreber. Michael Tofte formand, Åbjerg Vandværk Amba Til formanden for Vandrådet i Frederikssund Kommune. Kære Jan Andersen Vedhæftet fremsendes Nybrovejens Vandværks høringssvar til Frederikssund Kommune. Jeg forudsætter, at du sender både denne mail og det noget længere høringssvar til Frederikssund Kommune inden fristens udløb den samt et kopi til mig. Vi har bestyrelsesmøde i vandværket på tirsdag kl og jeg vil meget gerne modtage din bekræftelse inden da. Vi har i bestyrelsen nøje fulgt rapporterne om de BoringsNære BeskyttelseOmråder og været til mange møder herom. Vi er efter Vandsektorlovens revision og Danske Vandværkers rådgivning af den opfattelse, at udspillet skal komme fra Frederikssunds Kommune gerne efter en forudgående kontakt mellem kommunen og Nybrovejens Vandværk. Nybrovejens Vandværk mener, at de fremlagte planer for BNBO på nuværende tidspunkt synes irrelevant og bør revideres inden vedtagelse af Teknisk Udvalg og Byråd. I øvrigt kan vi ikke jf. den reviderede vandsektorlov og prisloftsregler indregne omkostninger til erstatninger i vores takster uden et påbud fra kommunen. De bedste hilsner Erik Fristrøm Fmd. Nybrovejens Vandværk

7 Til: Jan Hvidtfeldt Andersen [ ja.andersen@hotmail.dk ] Dato: 7. maj 2016 Ang : BNBO-rapporten OCI høringssvar til Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune har bedt Vandrådet i Frederikssund Kommune om input til den politiske behandling af, hvordan kommunen skal forholde sig til BNBO og ønsker derfor vandværkerne holdning til nedestående spørgsmål:: Hvad er jeres ønsker til kommunens arbejde med BNBO? Indgår BNBO i jeres tanker og planer? Har I indarbejdet grundvandsbeskyttelse og BNBO i jeres budgetter? Hvilke konkrete tiltag arbejder I med indenfor henholdsvis indvindingsoplande og BNBO? Sådan som vi har forstået det, var opgaven, at Vandrådet skulle svare på vegne af de enkelte vandværker. På Nybrovejens Vandværk har vi ikke hørt om "høringen", men søndag den 1/ modtager vi en henvendelse fra Vandrådets sekretær med svarfrist til den 9/ altså en lille uge. Det er ikke en rimelig frist, - og efterlader spørgsmålet om Vandrådet på den måde kan tegne alle vandværkerne i kommunen [ de to store værker (HOFOR og Frederikssund Forsyning) samt de 27 mindre og små forbrugerstyrede vandværker ]. Med en så kort frist har vi ingen mulighed for at holde bestyrelsesmøde eller at høre vores andelshavere i sagen. Nybrovejens Vandværk har den holdning, at den foreliggende BNBO-rapport er for begrænset et koncept for af beskyttelse af det vand, som vi oppumper. Det er klart, at vi skal lukke af for nedsivning tæt på de nuværende boringer, - men det er ikke nok! Vi henter vand fra underliggende lag, som kan være forurenet fra kilder, der ligger mere end km væk. Det viser "vifterne" på kortene jo også. Selvfølgelig indgår BNBO i vore "tanker", men det er kommunen, som er myndighed, og vi afventer kommunens planer samt forslag til eksekvering af disse. Vi deltager allerede i grundvandsbeskyttelse via samarbejdet mellem "de gamle Slangerup-værker" og HOFOR. Vort budget indeholder ikke BNBO, idet vi i h.t. Vandsektorloven ikke kan budgettere med ikke myndighedsdikterede omkostninger. Med hensyn til konkrete tiltag, - så arbejder vi i regi af "Vandværkssamarbejdet Grundvandspuljen Slangerup", med fokus på grundvandsbeskyttelse og tiltag indenfor indvindingsoplandet og BNBO. Vandsamarbejdets hovedformål er grundvandsbeskyttelse og har konkrete planer og aktiviteter om grundvandsbeskyttelse og dertil hørende budgetter. af 3 Vi er i Nybrovejens Vandværk er gået ud fra, at før BNBO endeligt udlægges og eventuelle restriktioner pålægges matrikler, - skal det vurderes, om der er andre alternativer end ved rådighedsindskrænkninger. Det skal vurderes om indvindingsboringerne skal renoveres, - om der skal laves en erstatning et andet sted eller - om der er en mulighed for ringforbindelse til et andet vandværk. Det skal således vurderes fra boring til boring - om sikringen ved BNBO er samfundsmæssigt økonomisk rentabel. Det kan oplyses, at Nybrovejens Vandværk har søgt at sikre vore forbrugere rent drikkevand ved i 2015 at etablere en nødforsyning fra HOFOR, således at alle vores forsyninger derved er garanteret. Det er blevet stillet os i udsigt både i selve BNBO-rapporten, men også på vandrådets temamøde i OKT 2014, at der ville blive afholdt en række bilaterale møder mellem kommunen og de enkelte vandværker.

8 Det fremgår endvidere af forvaltningens indstilling til TU i maj 2014, - at forvaltningen i 2014 vil gennemgå rapporten med de enkelte vandværker og udarbejde en indstilling vedr. BNBO til TU. Men vi er ikke blevet hørt og har ikke haft mulighed for at kommentere rapporten og dens indhold for vor forsyningsområde. Det er vores opfattelse, at de foreslåede erstatningsniveauer ikke kan anvendes til overordnede vurderinger. Før erstatningsbeløbet kan endeligt fastsættes, skal der foretages en konkret vurdering på den enkelte ejendom. Det er kommunen, der skal dokumentere, at den pågældende arealanvendelse medfører en forurening eller risiko for forurening i det boringsnære beskyttelsesområde BNBO. Dette kan f.eks. ske ved vurdering af indholdet af forurenende stoffer i forsyningsboringen. Lovændringen af Vandsektorloven fornyligt eller præciseringen understreger, at ansvaret for dyrkningsaftaler eller andre frivillige tiltag i forhold til ejeren af jorden i et indsatsområde ikke kan pålægges vandværket,- men alene er kommunens ansvar. Nybrovejens Vandværk vil derfor anbefale, at Frederikssund Kommune - inden et eventuelt påbud udstedes - gennemfører en revurdering af BNBO-rapportens indhold specielt hvad angår arealer, der være i konflikt med grundvandsbeskyttelsen, herunder fx om "truslen" stadig er gældende og kan danne grundlag for et egentligt påbud. af3 Det skal nemlig fremgå af påbuddet, hvis vi skal have mulighed for at kan få tillæg til prisloftsfastsættelsen, at erstatningen skal afholdes af Nybrovejens Vandværk. Herudover skal de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring, klagevejledning mv. naturligvis være opfyldt. Det er Nybrovejens Vandværks synspunkt, at en god indsats for at sikre grundvandsressourcen bør ske i samarbejde mellem kommunen og det lokale vandværk, som ofte har en god faglig viden om, hvor der bør ske en indsats for drikkevandet. Det kan være i områder, der er geologisk sårbare, og områder, hvor der er blevet lukket boringer pga. forurening. Her bør hvert vandværk så vurdere, om der er behov for, at der foretages en konkret grundvandsbeskyttelse af vandværkets indvindingsboring på baggrund af de lokale forhold ved og om indvindingsboringen. Jf. Naturstyrelsens vejledning kan det være geologiske forhold, indvindingsmængder og aktiviteter, der forurener eller kan forurene. I sidste ende er det dog kommunen, der kan og skal udpege et BNBO og dermed give et påbud, dersom der består en forurening eller risiko herfor. Nybrovejens Vandværk går ud fra, at der ved den kommunale myndighedsvurdering af eksakte BNBO-tiltag ikke tilføjes forhold eller krav, som allerede er gældende i henhold til miljølovgivning eller lignende, - og vi ser frem til konstruktivt samarbejde og bilaterale samtaler med Frederikssund Kommune. af Kære Jan Slangerup Vandværkssamarbejde er ikke blevet tilskrevet af kommunen. Imidlertid spørger kommunen om vandværkernes grundvandsbeskyttelse. Da kommunen ønsker input til vandværkernes aktuelle grundvandsbeskyttende aktiviteter, så er det med Slangerup Vandværkssamarbejdes vandværker aftalt, at bestyrelsen for Slangerup Vandværkssamarbejde besvarer kommunens spørgsmål herom.

9 Se vedhæftede fil. Bemærkningerne sendes også til kommunen, så du kan måske blot henvise til vores bemærkninger til spørgsmålene om grundvandsbeskyttelse for vandværkerne i samarbejdet i og om Slangerup. Ellers ønskes du held og lykke med at sammenfatte alle vandværkernes bemærkninger om BNBO i dit svar til kommunen. Ole Green Formand for I/S Vandværkssamarbejdet Grundvandspuljen Slangerup Buresø 10, 3550 Slangerup CVR BEMÆRKNINGER TIL ETABLERNG AF BNBO I FREDERIKSSUND KOMMUNE. 1. Baggrund. Kommunen har ved mail af 15. april 2016 tilskrevet Vandrådet og HOFOR og bedt om en stillingtagen til, om BNBO skal indgå i den fremtidige grundvandsbeskyttelse, idet der blev bedt om svar på 4 konkrete spørgsmål. Svarene skal anvendes som input til forvaltnin-gens oplæg til kommunens politikere. Vandrådet har efterfølgende videresendt spørgsmålene til kommunens vandværker. Slangerup Vandværkssamarbejde er ikke blevet tilskrevet af kommunen. Hovedformålet for Slangerup Vandværkssamarbejde er beskyttelse af grundvandet inden for den gamle Slangerup Kommunes geografiske område. Ud over at koordinere mellem vandværkerne udfører Vandsamarbejdet grundvandsbeskyttende aktiviteter på vegne af de deltagende vandværker, herunder afsætter vandværkerne økonomiske midler til dette. De deltagende vandværker er vandværkerne Hørup, Jørlunde By, Jørlunde Østre, Nybrovejens og Sundbylille samt HOFOR. Da Slangerup Vandværkssamarbejde således er det fælles fo-rum for ovennævnte vandværkers grundvandsbeskyttende aktiviteter, og da kommunen ønsker input til vandværkernes aktuelle grundvandsbeskyttende aktiviteter, så er det med disse vandværker aftalt, at bestyrelsen for Slangerup Vandværkssamarbejde også besva-rer kommunens spørgsmål. 2. Generelt. Slangerup Vandværkssamarbejde har siden år 2000 arbejdet med at beskytte vores grundvand og dermed fremtidssikre rent drikkevand i et område, der dækker den gamle Slangerup kommune. Metoderne har været mange f.eks. sløjfning af omkring 110 stk. ubenyttede brønde og boringer, afsætning af midler til opkøb af landbrugsjord til skov-rejsning, tilskud til landmændenes sprøjteudstyr for at reducere risikoen for punktforure-ning, udarbejdelse af informationsfoldere om grundvandsbeskyttelse til lokale kampagner Du bor på dit drikkevand samt tilskud til etablering af nødforsyningsledninger imellem vandværker, hvor der er givet tilskud til i alt 2 nødforsyningsforbindelser. Siden 2013 har der desuden årligt været afsat midler i budgettet til støtte og rådgivning af vandværkerne i vurderingen i relation til BNBO. Hvert vandværk i Vandværkssamarbejdet betaler for nærværende årligt 10 øre pr. m3 af indvindingstilladelse, hvilket giver et årligt budget til grundvandsbeskyttende aktiviteter på ca kr. Fra 2017 nedsættes beløbet til 8 øre.

10 3. Vandværkernes planlagte og godkendte grundvandsbeskyttende aktiviteter i 2016 og I de godkendte budgetter for 2016 og 2017 er der afsat økonomiske midler til en række grundvandsbeskyttende aktiviteter: Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer inkl. analyse af vandindholdet. Støtte og rådgivning af vandværkerne om etableringen af BNBO, idet midler til erstatning og kompensation til de berørte lodsejere skal udredes af vandværkerne. Fremskaffelse af et økonomisk grundlag for skovrejsning til opkøb af landbrugsjord, idet årets ubenyttede økonomiske midler indsættes på Slangerup Vandværkssamarbejdes skovrejsningskonti. Skovrejsningsprojektet er også et samarbejde med Kommunen og Naturstyrelsen og ved erhvervelse af jorden, fremtidssikres grundvandet gennem tinglys-ning af deklarationer så der ikke kan ske grundvandstruende aktiviteter på området. Screening af vandværkernes boringsanalyser i form af ekstraordinære boringsanalyser med henblik på at følge udviklingen af vandkvaliteten i 7 udvalgte boringer. Dette gen-nemføres med et 2 års interval og med omkring ca. 65 udvalgte stoffer. Udarbejdelse af en rapport (tilstandsnotat) om kvaliteten af grundvandet, således at til-standen løbende følges og kontrolleres og eventuelle udviklingstrends identificeres. Gen-nemføres med et 2 års interval på baggrund af de ordinære og de ekstraordinære bo-ringsanalyser. Udarbejdelse af en ny og revideret informationsfolder med titlen Du bor på dit drikke-vand til udlevering i det geografiske område. Tilskud til nødforsyningsledninger vandværkerne imellem, hvor der i 2016 gives tilskud til en tilslutning imellem Nybrovejens Vandværk og HOFOR. Etablering af en nødforsynings-ledning fremmer ikke kun forsyningssikkerheden, men reducerer også konsekvenserne ved en forurening og kan derfor også have indflydelse i beslutningen om etablering af et BNBO. Punktforureningsanalyse med henblik på at få en opdateret status for konstaterede punkt-forureninger. Faglige temadage for vandværkerne. 4. Konkrete tiltag indenfor vandværkerne nye indvindingsoplande og BNBO. Det årlige antal af sløjfede brønde og boringer har generelt været faldende. Det er derfor besluttet, at fra 2016 skal Vandværkssamarbejdets tilknyttede miljøkonsulent sammen med vandværket foretage en aktiv opsporing og eftersøgning af mulige og indtil nu ikke registrerede ubenyttede indenfor vandværkets beregnede BNBO og nye indvindingsom-råder. I de tilfælde hvor det beregnede BNBO justeret med kommunens grundvandsmodel dæk-ker et område med private haver iværksættes lokal Informationskampagner overfor have-jere brug af pesticider under budskabet Du bor på dit drikkevand. 5. Erfaringer i arbejdet med grundvandsbeskyttelse i relation til BNBO. Når der tales om grundvandsbeskyttelse og restriktioner i en ejers anvendelse af sin jord med henblik på at fjerne eller reducere risikoen for en forurening fremhæves ofte anven-delse af private aftaler. Slangerup Vandværkssamarbejde har imidlertid kun haft negative erfaringer med at prøve at indgå private aftaler med ejere af landbrugsjord om etablering af et BNBO samt salg af landbrugsjord til skovrejsning. Målrettede informationskampagner om grundvandsbeskyttelse med materialer, der tyde-ligt viser, at man bor oven på sit eget drikkevand har langt større effekt end bredt formule-rede informationskampagner.

11 Arbejdet med at beskytte grundvandet og dermed fremtidssikre det rene drikkevand kan kun gennemføres med succes, dersom kommunen også bliver en aktiv og positiv med-spiller. Kommunen bør således sende nogle klare budskaber til deres borgere om at pri-vate havejere undlader brug af pesticider, sløjfning af ubenyttede brønde og boringer etc. BESTYRELSEN Til Vandrådet På nuværende tidspunkt har Skibby vandværks bestyrelse ikke gjort sig tanker og planer angående BNBO, da vi synes det er unødvendigt, og mener at udspil bør komme fra Frederikssund Kommune. Renè Stjerne Hansen Skibby Vandværk a.m.b.a Til Skibby Vandværk Nedenstående mail er sendt til Vandrådets medlemmer i forbindelse med det forberedende arbejde til en politisk stillingtagen til det videre arbejde med BNBO. Vel vidende at Skibby Vandværk ikke er medlem af Vandrådet, fremsender jeg mailen i håb om, at Skibby Vandværk vil bidrage til det fælles høringssvar fra Frederikssund Vandråd. Venlig hilsen Jan Andersen Formand, Frederikssund Vandråd Hej Jørlunde Østre Vandværk ser gerne, at kommunen involverer sig mere i arbejdet med BNBO. Det kan med størst udbytte ske ved at Kommunen som anført i besvarelsen fra Vandværkssamarbejdet i Slangerup går ind med målrettet information over for de få relevante ejere af ejendomme. Dette vil kunne forstærke vor egne informationsaktiviteter over for de berørte naboer mvh