GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114"

Transkript

1 GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER ISSN

2 Østjysk Biologisk Forening er en forening for aktive naturinteresserede med det formål at udbrede kendskab til naturen samt at skabe kontakt mellem disse naturinteresserede. Dette sker ved at arrangere foredragsaftener og ved tilrettelæggelse af ekskursioner og lokalitetsundersøgelser samt ved udgivelse af tidsskriftet GEJR- FUGLEN. Oplysninger om foreningen kan fås ved henvendelse til: Østjysk Biologisk Forening Postbox 169, 8100 Århus C Indmeldelse i ØBF sker ved at indbetale kr (eller kr for familiekontingent) på foreningens giro nr Medlemmer modtager automatisk GEJRFUGLEN, der normalt udkommer 4 gange om året. Ældre årgange (før 1991) sælges for kr Løssalg efter aftale. Ved køb af flere numre opnås prisreduktion. Enkelte årgange og enkelte numre er udsolgte. Gejrfuglen: Materiale til bladet (artikler, mindre meddelelser, opfordringer til indsamlinger, tegninger, fotos m. v.) sendes til: Østjysk Biologisk Forening Postbox 169, 8100 Århus C INDHOLD: SVAMPENE I SKANDERBORG DYREHAVE Baggrund Natur & historie Dyrehaven og svampene Lokaliteterne Døj Nål Nord Birk Nord Stadion Bøg Nord Nål Syd Birk Syd Bøg Syd Et forsøg på vurdering af Dyrehaven som svampelokalitet Spisesvampe Giftige svampe Tak! Litteratur Kommentarer til artslisten Illustrationer: Alle fotos af forfatteren Forside: Grafik af Christian Lange efter foto af forfatteren Manuskripter bedes skrevet på maskine eller computer. Indsendte disketter vil blive tilbagesendt efter brug. Illustrationsmateriale kan leveres som tegninger, papirbilleder eller dias. Tabeller og grafer foretrækkes leveret på diskette. Annoncepriser: 1/2 side: kr /1 side: kr Opsætning og layout: Christian Lange ISSN Pris for dette nummer: kr FORFATTERENS ADRESSE: Jens Mårbjerg Sneglebakken Skanderborg

3 Svampene i Skanderborg Dyrehave Jens Mårbjerg 1

4 Baggrund Baggrunden for undersøgelsen Baggrunden for at undersøge svampelivet i Dyrehaven var følgende: En personlig: Efter nogle år med spisesvampe, fotografering af svampe, begynderkursus og kursus for viderekomne, fik jeg lyst til at målrette indsatsen. Det kan gøres på mange måder. De fleste kaster sig over en eller flere vanskelige slægter og fordyber sig i dem. Jeg valgte en lokalitet i bekvem nærhed af min bopæl. Da undersøgelsen skulle omfatte alle grupper af storsvampe (som ofte er små), blev jeg på den måde ansporet til at beskæftige mig med svampe, jeg ellers ville lade stå. En faglig: Det er naturligt, at de fleste mykologer viser størst interesse for lokaliteter der naturmæssigt på en eller anden måde adskiller sig fra det normale. Der er mange eksempler på artslister eller grundige undersøgelser fra sådanne steder: Jægersborg Dyrehave, Høstemark, Vorsø, de østjyske kystnære skove, Klinteskoven på Møn, Suserup Skov, klitter, værdifulde overdrev etc. Hvis der skal skabes et bredere billede af svampenes udbredelse, er det ikke uden betydning, at der også foretages undersøgelser af det, vi opfatter som ganske almindelige naturområder - som Skanderborg Dyrehave. Formålet med undersøgelsen blev: 1. At registrere antallet af arter i en ganske almindelig østjysk skov, der ikke på forhånd så ud til at rumme særlige svampemæssige kvaliteter, og dermed øge den eksisterende viden om svampenes udbredelse i Danmark - lægge en lille brik til puslespillet. 2. At finde ud af, om Dyrehaven rummede enkelte mindre eller større værdifulde områder, som eventuelt krævede særlig hensyntagen fra forstfolk eller skovgæster. 3. At redegøre for forekomsten af spiselige og giftige svampe til gavn for de svampejægere, der ville benytte den afsluttende rapport. Natur og historie Dyrehavens beliggenhed og størrelse Skanderborg Dyrehave ligger syd- og sydvest for Skanderborg i nær tilknytning til byen. Det samlede areal er på 106 ha. Topografi og jordbundsforhold Mange danske skove ligger, hvor naturforholdene har gjort det urentabelt at opdyrke jorden eller lave byudvikling, f. eks i stærkt kuperede områder. Dyrehaven byder ikke på de store terrænforskelle, og eksistensen af en skov på dette sted har været betinget af arealets udnyttelse som kongeligt jagtområde. Fra tidlig middelalder til 1767 har Skanderborg Slot i større eller mindre grad været benyttet som kongelig residens, bl.a. af Frederik d. 2. og Christian d. 4., der begge var ivrige jægere. Vækstvilkårene i Dyrehaven kan inddeles i 3 hovedtyper: 1. Almindeligt gode jordbundsforhold med rigelig forsyning af plantenæringsstoffer som almindeligt øst for isens hovedstilstandslinie.vigtigste træart er bøg. 2. Arealer med fugtig bund. De ligger ud til Skanderborg Sø og Sorte Sø og er et resultat af vandstandssænkninger i søerne (se senere).vigtigste træarter er birk og el. 3. Områder med mager jord. De findes i den vestlige del af Dyrehaven (vest for en linie fra rensningsanlægget gennem 2 km. stenen og langs Rævediget til søbredden - se kort). Her er gran og fyr vigtigste træarter. 2

5 Fig. 1. Oversigtskort over Skanderborg Dyrehave. Det med sort indrammede område er området omfattet af undersøgelsen. 3

6 Træarternes arealmæssige fordeling Bøg: 51,8 ha-heraf 27 ha. med træer over 150 år. Birk: 13,1 ha Eg: 2,9 ha El: 1,8 ha Andet løvtræ: 3,6 ha Fyr: Rødgran: Andet nåletræ: 9,6 ha 4,8 ha 8,7 ha Ejendoms- og administrationsforhold Dyrehaven er fredskov. Den ejes af Skanderborg Kommune, som er tilknyttet Århus Amts Skovdyrkerforening (småskovsforening). Driften forestås af skovrider Henrik Buhl i samarbejde med Materielgården. Driftsmål og -måde udformes af Skanderborg Kommunes tekniske udvalg i samarbejde med skovrideren. Lidt historie Ved ryttergodsauktionen i 1767 kom Dyrehaven i hænderne på prokurator Ulrik Chr. Tolstrup. Ifølge Videnskabernes Selskabs kort var Dyrehaven dengang noget mindre, og endnu i 1835 var der i skoven store, åbne landbrugsområder, især vest for Rævediget (se kort). Senere tilhørte Dyrehaven proprietær J.H. Jensen, som opførte gården Sølund i Fig. 2. Nedtegnet kopi af kort over Skanderborg Dyrehave fra Dyrehavens nuværende grænser er indtegnet med stiplede linier. Bemærk at Sorte Søe er nu Døj Sø, at Svane Sø er Sorte Sø og at Henning Sø er Lille Sø. Bemærk også Svane Søe s størrelse. Det meste af den daværende sø er nu rørskov. Den nuværende birkeskov i den sydlige del af Dyrehaven lå før vandsænkningen under vand. 4

7 1850. Den blev solgt til åndssvageforsorgen i 1934.Samme proprietær interesserede sig for skovdrift og fik tilplantet åbne områder i skoven med nåletræ (ialt 20 tønder land), og desuden tilsåedes flere tønder land med agern, som blev til en del af de nuværende gamle, smukke ege. Omkring 1900 blev der gjort forsøg på at udtørre Sorte Sø ved hjælp af grøftedræning og vindmotor. Det mislykkedes heldigvis, men vandstanden blev lavere, og resultatet er blevet den tætte tagrørssump og nogle mindre områder med pile- og elletræer. I Skanderborg Sø sænkedes vandstanden omkring 1938, og arealerne ned mod søen, som i dag mest er bevokset med birk og el, blev taget ind under skovdriften.(se kort) Dyrehaven var i privat eje indtil 1886, hvor byrådet købte skoven, som siden har været kommunalt ejet, dog med undtagelse af Sølund, der som nævnt solgtes fra i I 1944 konfiskeredes hele Dyrehaven af tyskerne, og herfra stammer de bunkers, som stadig ligger der, og hvor den største nu er frihedsmuseum. Vandrerhjemmet er indrettet i den tidligere officersmesse, lige som de to gamle træhuse også er opført af tyskerne. I 1946 tjente Dyrehaven som flygtningelejr. har været det vigtigste værktøj, når der skulle sættes navne på svampene. Bestemmelsen ved hjælp af nøglerne har været suppleret med et antal udenlandske billedfloraer - de danske rummer desværre for få arter. Hvilke bøger, man foretrækker, er en smags sag, men jeg har mest gjort brug af følgende værker: Svampar af svenskerne Svengunnar Ryman og Ingmar Holmåsen, Pilze der Schweiz bind 1-4 af J. Breitenbach og F. Kränzlin og Mushrooms af Roger Phillips. Svampe, som jeg ikke selv har været i stand til at bestemme, er sendt videre til beredvillige eksperter, som takkes sidst i rapporten. Svampeglæder Der har været mange gode oplevelser med svampene i Dyrehaven i den tid undersøgelsen har stået på. Her skal blot nævnes nogle få eksempler: En forårsdag kravlede jeg rundt i elleskoven mellem badeanstalten og vandrerhjemmet med næsen helt nede ved jorden på jagt efter den uanselige rakle-knoldskive, der vokser på hanrakler fra rødel. De var der, men da næsen pludselig strejfede 3 store frugtlegemer af skarlagen-pragtbæger blev det dagens oplevelse. Dyrehaven og svampene De mest anvendte bøger Undersøgelsen af svampefloret i Dyrehaven har nu stået på i 11 år - fra 1986 til 1997, og der er ialt registreret 881 arter, hvilket gør lokaliteten til en af de bedst undersøgte i landet. På turene har jeg straks noteret de svampe, jeg med sikkerhed kendte navnene på. Resten blev bragt med hjem til nærmere bestemmelse og her har de gængse billedfloraer for svampespisere ikke slået til, men heldigvis udkom i 1990 Danske storsvampe redigeret af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt, hvor man ved hjælp af nøgler kan finde frem til 2100 forskellige arter. Denne bog Fig. 3. Skarlagen pragtbæger er fundet et par steder i Birk Syd. Den vokser på nedfaldne, ofte begravede pinde af løvtræ og danner frugtlegemer om foråret. 5

8 Fig. 4. Nordisk mælkehat kendes i Danmark kun fra ca 30 lokaliteter, og den har i rødlistesammenhæng fået status som opmærksomhedskrævende. På besøg i det gode birkestykke lige øst for kajakklubben forekom det mig, at violetgrå mælkehat havde lidt for store frugtlegemer; de var ca. dobbelt så store som de burde være. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig at være den gullistede nordisk mælkehat, der stod her i store mængder. (Rødlistekategorier forklares senere) Den sjældne gråsort parasolhat (eller furehat) vokser mellem nælderne i det lille stykke birkeskov mellem badeanstalten og græsplænen neden for Skanderborghus lige ved siden af sortblånende rørhat og sodet parasolhat. På et besøg her i oktober 1997 stod jeg pludselig mellem 78 eksemplarer af den meget iøjnefaldende og smukke orangefarvede gyldenhat. Frugtlegemerne stod inden for få kvadratmeter enkeltvis eller i store knipper i alle stadier, fra de små, der i formen kan minde om højstokket støvbold til de største med en hatdiameter op til 30 cm. Gyldenhat findes flere steder i Dyrehaven, men ikke i så store mængder som her. Den er ikke på rødlisten, ej heller spiselig, men et møde med den hører til de bedste svampeoplevelser, man kan få i Dyrehaven. Gyldenhattene er så iøjnefaldende, at de ikke alene observeres af svampeinteresserede. Jeg fik adskillige henvendelser fra folk, der på deres søndagsskovtur havde bemærket den imponerende samling svampe og Fig. 5. Den store, smukke og iøjnefaldende gyldenhat vokser på meget næringsrig jord i krat, parker og skove, ofte mellem stor nælde. Den er ret sjælden i Danmark, men er fundet flere steder i Dyrehaven, visse år i store flokke. 6

9 ønskede at få besked om, hvad de hed, og hvordan det kunne være, at de stod der. Fra de store til de små: -Her må være tagrørs-huesvamp. Har du fundet den? sagde Jens H. Petersen på en af Foreningen til Svampekundskabens Fremmes s ture til Dyrehaven. Vi stod ved det brede tagrørsbælte på søstien ud for vandrerhjemmet. Da svaret var negativt, blev deltagere med langskaftede støvler beordret ud i tagrørsskoven, hvor vi efter kort tids søgen fandt denne lille delikate huesvamp, der voksede lige over vandlinien på stående visne stængler af tagrør en halv snes meter ude i rørskoven. Samme dag undersøgte vi Dyrehavens eneste bestand af den store bregne strudsvinge. De gamle eksemplarer danner stubbe, hvor der er mulighed for at finde mange forskellige småtterier. -Her må være bregnerør, sagde førnævnte Jens, -den vokser kun på strudsvinge. Få minutter efter kunne denne 2-4 mm. store reducerede basidiesvamp noteres på artslisten. Den er for øvrigt omtalt i en publikation fra Miljøministeriet, hvor Boller Nederskov ved Horsens angives som dens eneste danske voksested, hvortil Christian Lange i sin anmeldelse i Svampe tørt bemærker: -Vis mig en strudsvinge-bevoksning og jeg skal finde den svamp i løbet af fem minutter. I de 10 år, undersøgelsen har stået på, har jeg hvert år i nærheden af bænken ved Døj Sø kunnet nyde et stort og livskraftigt mycelium af den sjældne ellerørhat, der sætter frugtlegemer fra juli til oktober - ofte op mod 100 i løbet af en sæson - i et område på ca. 20x15 meter. Den er (formodentlig) en mykorrhizadanner, der kun lever sammen med rødel. Den adskiller sig fra mange af de andre rørhatte ved, at dens rør er ret godt sammenvoksede med hatkødet. Rørmundingerne er gule til olivengule og blåner ved tryk. Stokken er krum, op til 10 cm. høj. Hatten gullig til orangebrun. Den kommer ofte frem i slutningen af skolernes sommerferie sammen med de tidlige skørhatte, og når jeg ser den, er det for mig blevet et signal om, at svampesæsonen er i gang. Fig. 6. Hvis man skal finde tagrørs-huesvamp, skal man vade ud i rørskoven, hvor den vokser på stubbe af visne tagrør. 7

10 Dyrehaven som rekreativt område og publikums eventuelle påvirkning af svampelivet Dyrehaven er som en bynær skov sammen med søerne af meget stor rekreativ betydning for børn og voksne i Skanderborg og besøges af mange turister fra ind- og udland. For at tilgodese publikums forskelligartede behov er der indrettet følgende faste anlæg: Tennisbaner, fodboldstadion, skovrestaurant, (kendt som Pølse Ras), søbadeanstalt, kajakklub, vandrerhjem, frihedsmuseum og festivalplads. Sidstnævnte er arealmæssigt vokset meget i de senere år. Den er anlagt i forbindelse med den gamle friluftsscene og er en moderne videreførelse af den tradition, der startede med friluftsteater, politiske møder og fester. Festivalpladsen har nu bredt sig fra friluftsscenen i en bred korridor helt ned til badeanstalten. Hvert år, når Danmarks smukkeste festival slutter, lægges der grus ud på de mest fugtige steder, og de nedtrampede arealer sås til med græs, så området nu fremtræder som park. Svampene er stort set forsvundet her, men heldigvis hørte denne del af Dyrehaven ikke til de mest spændende. Særligt interesserede må første weekend i august henvises til at studere gærsvampenes forskellige virkninger og bivirkninger på den menneskelige organisme! Vandrerhjemmet og kajakklubben ligger i det gode, lavtliggende birkeområde, men fylder kun en meget beskeden del af dette, så her er heller ingen konflikter. Det samme gælder for de øvrige faste installationer. Som før antydet benyttes Dyrehaven flittigt af publikum: Der gås tur, luftes hund, jogges, løbes orienteringsløb, leges og drives jagt et par gange om året. Som noget forholdsvis nyt er Skanderborg Sø blevet en magnet, der tiltrækker medefiskere fra fjern og nær. Det diskuteres i øjeblikket, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden med denne omsiggribende aktivitet. De etablerede Fig. 7. Festival er godt - men ikke for svampene. Efter festivalen sås det nedtrampede område til med græs, så det i dag fremtræder som park. 8

11 tagrørsfri huller til lystfiskerne er naturligt nok en torn i øjet på ornitologerne, og fiskernes forfodring øger søens forurening, men svampemæssigt generer denne form for aktivitet ikke. Sammenfattende kan konkluderes, at det store befolkningstryk på Dyrehaven ikke er til gene for en god og varieret svampeflora, da folk som regel holder sig til det udmærkede sti- og vejsystem, der gennemvæver Dyrehaven. Som der vil blive gjort nærmere rede for senere, ligger de gode svampesteder i de våde områder og i lysninger og vejkanter, hvor der f. eks. vokser stor nælde. Sådanne steder får af gode grunde lov til at ligge uforstyrrede hen. Driften af Skanderborg Dyrehave og dens indvirkning på svampelivet I 1979 udarbejdede de to skovbrugsstuderende Hanne Hübertz og Karsten Raae eksamensprojektet Skanderborg kommunale Skove. Som optakt til rapporten holdt forfatterne møde med kommunens tekniske udvalg, borgmesteren, skovrideren og kommunegartneren for at klarlægge, hvad der skulle være formålet med Dyrehaven i fremtiden. Af mødet fremgik, at kommunens skove skulle indgå som en del af kommunens friarealer, og at formålet med Dyrehaven først og fremmest var at drive lystskov, altså en skovform, hvor hensynet til de rekreative værdier prioriteredes over det økonomiske udbytte. Der var enighed om, at også en lystskov skulle passes forsvarligt, og at man, hvor det var muligt, burde tilstræbe en kombination af rekreativt og økonomisk skovbrug. Der skulle lægges vægt på, at skovene bevarede deres skovpræg og ikke omdannedes til park- eller forlystelsesanlæg. (Det var, før festivalen kom til Dyrehaven). Man så med nogen bekymring på de store, gamle bøgebevoksninger, som snart ville forfalde. Fig. 8. Et kig ned over vandrerhjemmet, der ligger på den tidligere søbund. 9

12 Skovenes løvtræpræg skulle bevares. Teknisk udvalg var glade for, at skovene benyttedes meget af befolkningen, men ønskede ikke at udvide publikumsfaciliteterne, med mindre ønsket herom kom fra en organisation med direkte tilknytning til skovene. Ifølge oplysninger fra skovrider Henrik Buhl og Knud Christensen fra Materielgården kan driften af Skanderborg Dyrehave sammenfattes således: Formålet med Dyrehaven er stort set det samme som i 1979: Rekreative formål står over de økonomiske hensyn. To år efter mødet kom det store stormfald i Dyrehaven (og i resten af landet) på grund af novemberstormen i Det gik ud over et betragteligt antal gamle bøge, hvilket fik kommunen til at vise tilbageholdenhed med fældningen. Det skal bemærkes, at selv om man er interesseret i at bevare Dyrehaven som en løvskov med mange gamle træer, så er det af hensyn til kontinuiteten nødvendigt løbende at fjerne nogle af dem. Hvor stormen havde væltet større, samlede bevoksninger, blev der plantet nyt, f. eks. eg og lærk langs hovedvejen over for Pølse Ras. Ellers tilstræber man at lade skoven forynge sig selv i de lysbrønde, der opstår, hvor træer er faldet for storme eller fældet. Det har i visse mindre dele af skoven betydet, at ahorn er under indvandring, hvilket især bemærkes i Dyrehavens østlige del i nærheden af Capri. Set med svampeøjne er dette på langt sigt ikke særlig heldigt, da denne træart i modsætning til f. eks. bøg ikke danner mykorrhiza. Desuden er ahorn ikke en særlig god vært for danske vednedbrydende svampe, der ikke har haft så lang tid til at tilpasse sig den, da den ikke oprindeligt er vildtvoksende i Danmark. Heldigvis ligger Dyrehavens gode svampesteder bl.a. i de lavtliggende, fugtige elle- Fig En stor del af bøgetræerne i Dyrehaven er meget gamle. På 27 ha er de over 150 år. Det betyder, at en del er svækkede og nemt bliver ofre for storme. På billederne ses 2 stormfaldne bøge. Man kunne ønske, at enkelte af dem fik lov at ligge til gavn for dyre- og svampelivet. 10

13 og birkemoser, hvor ahorn ikke kan klare sig. Dyrehavens daglige drift består først og fremmest i, at man fjerner stormfaldne træer og store grene,der kan være til fare for skovgæsterne. På baggrund af det beskrevne ser det ud til, at Dyrehaven også i fremtiden kan være hjemsted for en artsrig og varieret svampeflora. Bemærkelsesværdige arter I de senere år er det blevet almindeligt at opstille lister over truede arter, såkaldte rødlister. I Danmark kom svamperødlisten i Den er siden blevet revideret og lagt ind på Foreningen til Svampekundskabens Fremme s hjemmeside: Dyrehavens rødlistearter kan ses i tabellen. I rødlisten skelnes mellem 4 kategorier: Uddøde arter: Arter, som ikke er set i Danmark siden Truede arter er oftest arter, der kun trives på meget specielle og truede voksesteder. Kaldes i artslisten E (endangered species). I Dyrehaven har Flemming Larsen i 1988 fundet en art fra denne kategori, Cortinarius subporphyropus, der er den mindste danske knoldslørhat (Phlegmacium). Den omtales og afbildes i Svampe nr. 37 under rubrikken Usædvanlige danske svampefund. Her skriver Jan Vesterholt, at fundet i Dyrehaven er den første danske angivelse af denne art. Senere har Jan fundet den i Båstlund Krat nord for Billund og i Oleskobbel på Als. Normalt betragter man knoldslørhattene som indikatorer for værdifulde skovlokaliteter på rig bund, men denne art synes at foretrække udvasket morbund. Desværre foreligger der ikke detaljerede oplysninger om voksestedet i Dyrehaven. 11

14 Tabel 1: Bemærkelsesværdige arter fra Skanderborg Dyrehave (Rødlistekategorier) Hatsvampe Art af slørhat Cortinarius subporphyrius + 2 Vinrød parasolhat Lepiota fuscovinacea Art af huesvamp Mycena picta Lilla skørhat Russula lilacea Spinkel champignon Agaricus niveolutescens Bredsået muslingsvamp Crepidotus carpaticus + 4 Kastanie-rørhat Gyroporus castaneus Anløbende tåreblad Hebeloma sordescens Blålig barkhat Hohenbuhelia atrocoerulea Urte-barkhat Hohenbuehelia cyphelliformis + 2 Art af trævlhat Inocybe splendens + 4 Hvidbæltet parasolhat Lepiota subincarnata Gråsort parasolhat Leucocoprinus brebissonii + 5 Art af skørhat Russula persicina Silkehvid parasolhat Sericeomyces sericifera Cinnoberskællet slørhat Cortinarius bolaris + Violetstokket parasolhat Cystolepiota bucknallii + Smuk rødblad Entoloma euchroum + Ellerørhat Gyrodon lividus + Nordisk mælkehat Lactarius trivialis + Langes parasolhat Lepiota jacobii + Kødfarvet troldhat Rhodocybe gemina + Elle-skørhat Russula alnetorum + Silke-ridderhat Tricholoma columbetta + Andre svampe Glat ildporesvamp Phellinus laevigatus Sortfodet stilkporesvamp Polyporus melanopus Art af barksvamp Lindtneria leucobryophila + 3 Mosskål Rimbachia arachnoidea + 5 Fæl stilkskorpe Sistotrema confluens Krave-stjernebold Geastrum striatum + Tueporesvamp Grifola frondosa + Kroghåret spejlporesvamp Inonotus cuticularis + Ræve-spejlporesvamp I. rheades + Skærmformet stilkporesvamp Polyporus umbellatus + 12 Truede arter (E) Sårbare arter (V) Sjældne arter (R) Særligt opmærksomhedskrævende arter (X) Danske angivelser ialt Danske angivelser efter 1980

15 Sårbare arter er meget sjældne eller sjældne arter, knyttet til habitatstyper, som i fremtiden kan forventes at komme under pres. De kaldes i artslisten V (vulnerable species). Sjældne arter omfatter en række arter, der optræder på ikke truede eller sårbare lokaliteter eller arter, hvis udbredelse og krav man ikke ved nok om. De kaldes i artslisten R (rare species). I forbindelse med den før nævnte reviderede udgave af rødlisten er en del arter placeret i en ny kategori: Særligt opmærksomhedskrævende arter. Her finder man arter, der er sårbare, hvis udviklingen fortsætter (f. eks. med forsuring og kvælstofnedfald). Denne kategori kaldes gullisten og markeres i artslisten med X. En sjælden svamp fra Dyrehaven, som ikke er på nogen af listerne, er den sorte skivesvamp Ionomidotis fulvotingens, der bryder frem i knipper på visne pilegrene. Den er kun fundet få gange i Danmark. Slørhatten Cortinarius helobius er fundet på 2 lokaliteter i Danmark. Den første sikre angivelse er fra Dyrehaven. Lokaliteterne Inddeling i svampelokaliteter Der gik mange overvejelser forud for fastlæggelsen af, hvor mange og hvilke lokaliteter, Dyrehaven skulle opdeles i. Da der findes gode skovkort over Dyrehaven, var det nærliggende at undersøge, om disse kunne være udgangspunkt for en inddeling. Kortene er inddelt i skovafdelingerne 4, 5, 6, 7 og 8. Da biotoperne inden for hver af disse fem afdelinger er meget varierende både med hensyn til jordbundsforhold og bevoksning kunne en opdeling i skovafdelinger ikke bruges. Den enkelte afdeling er delt op i en række litranumre, der betegnes med bogstaver. Hvert litranummer har en ensarter jordbund og er bevokset med træer af samme art og alder. En lokalitetsopdeling efter litranumre ville have givet et særdeles præcist billede af svampenes fordeling i Dyrehaven, men alene mængden af numre gjorde en sådan opdeling helt uoverskuelig. (Der er 86 litranumre i Dyrehaven). I et tidligere afsnit blev nævnt, at Dyrehaven består af 3 forskellige jordbundstyper: Fugtig bund, alm. muldjord og sandet jord. En opdeling i disse 3 kategorier blev overvejet, men opgivet på grund af den forskelligartede bevoksning inden for disse 3 områder. Det har efterfølgende vist sig, dette nok var en rimelig vurdering, da der f. eks er stor forskel på svampelivet i Nål Nord og Nål Syd etc. Det endte med 8 lokaliteter, 5 nord for hovedvej 10, 3 syd for: Døj Sø Døj 2,8 ha Birk Nord BiN 4,0 ha Nål Nord NåN 6,5 ha Bøg Nord BøN 17,0 ha Stadion Sta 3,4 ha Nål Syd NåS 13,0 ha Birk Syd BiS 12,0 ha Bøg Syd BøS 40,0 ha Beskrivelsen af de 8 lokaliteter I alle beskrivelserne gøres først rede for den enkelte lokalitets størrelse, jordbundsforhold, træarter og andre relevante forhold. Derefter nævnes, hvad der skønnes at være karakteristisk for svampefloraen netop her. Af hensyn til læseligheden er et subjektivt artsudvalg anbragt i tabeller, der sammen med den komplette artsliste sidst i rapporten er beregnet for særligt interesserede. 13

16 Fig. 11. Kort over Skanderborg kommunale skove (Kilde: Skanderborg Kommune). Døj. Beskrivelse Døj ligger nord for hovedvej A10 i skovafdeling 4. Lokaliteten er den mindste af de 8 og dækker et areal på ca. 2,8 ha, der ligger nord, øst og syd for Døj Sø. Mod vest er jorden i privateje. Søen er omgivet af et lavtliggende, fugtigt bælte, hvor der tidligere har været søbund. Ved de før nævnte vandsstandssænkninger blev disse tørlagt og groede til med forskellige løvtræer, især birk, rødel, pil, eg og bævreasp. Området afgrænses mod øst af en ca. 1 meter høj skrænt, der markerer søens oprindelige bred. Mellem klinten og Døjsøvej er der en vindomsust bevoksning af gamle bøgetræer uden underskov på morbund med en bundvegetation domineret af bølget bunke. 14 Svampene Som det fremgår, er Døj en meget varieret lokalitet. Det afspejler sig i det ganske høje antal registrerede svampearter. 363 er det blevet til på de 2,8 ha. Tilstedeværelsen af det sjældne halvgræs hvas avneknippe i rørsumpen indikerer måske, at der er noget særligt på færde her. Døj indeholder to vidt forskellige naturtyper med hver deres svampeflora: 1 Det lavtliggende område nær søen med den blandede bevoksning af løvtræer. 2 Den tørre morbundsskrænt med bøg mellem Døjsøvej og det lave område. For at forstå, hvorfor der er forskellige svampe de to steder kan det være nyttigt at vide en lille smule om svampenes biologi. De kan opdeles i forskellige grupper efter deres levevis, f. eks mykorrhizadannere (svamperodsdannere) saprofytter (nedbrydere) og parasitter (snyltere)

17 Fig. 12. Beliggenhed af lokalitet Døj. De svampe, der danner mykorrhiza samarbejder med et træ. Svampens hyfer (ikke rødder) går i tæt forbindelse med de fineste rodspidser på træet og danner mykorrhiza. De to organismer kan herefter udveksle næringsstoffer. Svampen opsamler ved hjælp af sit mycelium næringssalte og vand, som transporteres hen til træet, og træet, der ved hjælp af fotosyntesen kan danne sukker i bladene, sender dette og andre organiske forbindelser ned gennem rødderne til svampen. Samlivet er nødvendigt for begge parter. Det betyder, at mykorrhizadannende svampe altid har deres træ i nærheden. Nogle svampe samarbejder med flere forskellige slags træer, mens andre kun kan danne mykorrhiza med en bestemt træart. Her har vi så en af forklaringerne på, at der vokser forskellige svampearter på Døjs to lokaliteter. På det lave område finder vi en del skørhatte og rørhatte, som kun vokser sammen med birk. Som eksempler kan nævnes den smørgule birke-skørhat og flere Fig. 13. Det lave område langs Døj Sø er tidligere søbund og rummer mange interessante svampe, bl.a. ellerørhat. 15

18 Fig. 14. Troldeskov dannet af over 150 år gamle bøge, der står på den tørre morbundsskrænt mellem det lave område ved Døj Sø og vejen. arter af skælrørhatte, hvoraf brun birkerørhat er den almindeligste. En del mælkehatte, bl.a. den lille brunlige rynket mælkehat, hører også til denne kategori. En anden skælrørhat, orange aspe-rørhat, vokser kun med bævreasp og findes et par steder få meter fra den opstillede bænk ved søen. På den tørre skråning med morbund finder vi helt andre svampe, som foretrækker samarbejdet med bøgetræerne, f. eks. arter af fluesvampe, rørhatte, mælkehatte, pigsvampe, ametysthatte og skørhatte. Saprofytter lever af at omdanne døde planter og dyr og er således et meget vigtigt led i naturens kredsløb.i tørre sæsoner er der ikke mange af dem under bøgetræerne, hvorimod de næsten altid er repræsenteret i det lave område nær søen. Et eksempel på en nedbryder er den centimeterstore, hvide silke-fladhat, der i hundredvis invaderer henfaldne frugtlegemer af ellerørhat. Som et kuriosum kan også nævnes den hvidlige, jordvoksende barksvamp fæl stilkskorpe, der er nævnt i en ekskursionsberetning fra Skanderborg Dyrehave i 1907 (Jysk Forening for Naturvidenskabelige meddelelser 1903 side 43 ved Poul Larsen). På gamle liggende stammer af el er elle-spejlporesvamp almindelig. Parasitter er svampe, der lever på andre levende organismer, som de i nogle tilfælde dræber til sidst. Et eksempel herpå er snyltende rørhat, der vokser på almindelig bruskbold. Den er fundet et enkelt sted tæt ved søen. Fig. 15. Fæl stilkskorpe er en sjælden, jordboende pigsvamp med en ubehagelig lugt. Den er i Dyrehaven kun fundet et enkelt sted ved Døj Sø. Den blev første gang angivet fra Dyrehaven i Muligvis kan der være tale om det samme mycelium, der findes i dag. 16 Fig. 16. Snyltende rørhat er visse år almindelig i Dyrehaven. Den er hyppigst, når det har været et godt år for almindelig bruskbold, som den snylter på.

19 Tabel 2: Døj. Det lave område nær søen Hatsvampe Huesvamp Mycena picta + R Cinnoberskællet slørhat Cortinarius bolaris G Smuk rødblad Entoloma euchroum + G Ellerørhat Gyrodon lividus + G Elle-skørhat Russula alnetorum + G Lilla mælkehat Lactarius lilacinus + Lys elle-knaphat Naucoria ascharoides + Mørk elle-knaphat N. scolecina + Elle-netbladhat Paxillus filamentosus + Brun birke-rørhat Leccinum scabrum + Hvid birkerørhat L. holopus + Flammet birke-rørhat L. variicolor + Rynket mælkehat Lactarius tabidus + Kokos mælkehat L. glyciosmus + Manddraber mælkehat L. necator + Dunet mælkehat L. pubescens + Olivengrøn skørhat Russula cicatricata + Birke-skørhat R. flava + Græsgrøn skørhat R. aeruginea + Bleg gift-skørhat R. betularum + Slank skørhat R. gracilima + Året skørhat R. nitida + Silke-fladhat Collybia cirrhata + Gulknoldet fladhat C. cookei + Spidsknoldet fladhat C. tuberosa + Snyltende rørhat Boletus parasiticus + Purpurbrun ametysthat Laccaria purpureobadia + Andre svampe Barksvamp Lindtneria leucobryophila R Fæl stilkskorpe Sistotrema confluens + R Elle-spejlporesvamp Inonotus radiatus + Teglfarvet labyrintsvamp Daedaleopsis confragosa + Pokal foldhat Helvella acetabulum + Rødel myckorrhizadanner Rødel nedbryder Birk mykorrhizadanner Bævreasp mykorrhizadanner Andre voksesteder Rødlistekategori 17

20 Tabel 3: Døj. Bøgebevoksningen på morbund Hatsvampe Kugleknoldet fluesvamp Amanita mappa + Rødmende fluesvamp A. rubescens + Panter-fluesvamp A. pantherina + Grøn fluesvamp A. phalloides + Snehvid fluesvamp A. virosa + Brunstokket rørhat Boletus badius + Skønfodet rørhat B. calopus + Punktstokket indigo-rørhat B. luridiformis + Netstokket indigo-rørhat B. luridus + Rødsprukken rørhat B. pascuus + Dugget rørhat B. pruinatus + Sommer-rørhat B. reticulatus + Filtet rørhat B. subtomentosus + Galderørhat Tylopilus felleus + Peberrørhat Chalciporus piperatus + Almindelig kantarel Cantherellus cibarius + Tragt kantarel C. tubaeformis + Pælerods-tåreblad Hebeloma radicosum + Almindelig pigsvamp Hydnum repandum + Spiselig sneglehat Hygrophorus eburneus + Rød ametysthat Laccaria laccata + Violet ametysthat L. amethystea + Hvidfiltet mælkehat Lactarius vellereus + Dråbeplettet mælkehat L. blennius + Kamfer mælkehat L. camphoratus + Sødlig mælkehat L. subdulcis + Galde-skørhat Russula fellea + Okkergul skørhat R. ochroleuca + Lille gift-skørhat R. meirei + Sværtende skørhat R. nigricans + Gulstokket skørhat R. puellaris + Bugtet skørhat R. purpurata + Romells skørhat R. romellii + Spiselig skørhat R. vesca + Svovl-ridderhat Tricholoma sulphureum + Sveden ridderhat T. ustale + Knippe-fladhat Collybia confluens + Korkagtig østershat Pleurotus dryinus + 18 Bøg myckorrhizadanner Bøg nedbryder

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning

Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 Status og forvaltning ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 - Status og forvaltning Natur- og Plankontoret, oktober 2002 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til august.

SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til august. SVAMPE 39 1999 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Svampejagten. Svampejagten

Svampejagten. Svampejagten Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

POUL J. BORUP SKURREHATTE. Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt, vest og sydjyske.

POUL J. BORUP SKURREHATTE. Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt, vest og sydjyske. POUL J. BORUP SKURREHATTE Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt, vest og sydjyske. FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET: Indsamling af spisesvampe er en ond sport: Vi lader aldrig tvivlen komme nogen til gode.

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Kan n. natur. Svampe

Kan n. natur. Svampe o Kan n natur Svampe Kan on natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor,

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Indmeld else sker ved at indsend e 90 kr. med tydeligt navn og adresse til: Pos tboks 102 2860 Sø bo rg. Giro no. 90202 25

Indmeld else sker ved at indsend e 90 kr. med tydeligt navn og adresse til: Pos tboks 102 2860 Sø bo rg. Giro no. 90202 25 SVAMPE er et medlem sbl ad for fo re ninge n til Sva mpe kunds kabe ns Fremme, hvis formål er at udbrede kend skab et til sva mpe, så vel vide nska beligt so m praktisk med hensyn til deres anve nde lse

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Svampe Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om svampe 6 Standardudstyr og specialværktøj 7 Ordbogen 7 Om opslagene

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

SVAMPE 1-50 REGISTER

SVAMPE 1-50 REGISTER SVAMPE 1-50 REGISTER Register for Svampe 1-50 (1980-2004) Oversigt A Artikler, ordnet efter forfatter 3 B Artikler, ordnet efter titel 16 C Anmeldelser, ordnet efter værkets forfatter 29 D Anmeldelser,

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

SVAMPE 61. Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Petersen

SVAMPE 61. Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Petersen SVAMPE 61 2010 Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Petersen SVAMPEATLAS.DK Danmarks svampeatlas blev sat i gang i forbindelse med svampedagen den 28. februar 2009, så ved årsskiftet

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen

25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen 25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen Rødmende Læderporesvamp Daedaleopsis confragosa En

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011 Studietur til Sävsjö og Enköping Juni 2011 2 svenske byer med en tydelig parkprofil Enköping ligger ca. 30 km. fra Stokholm. Der er knap 40.000 indbyggere i kommunen Sävsjö ligger midt i Småland mellem

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Øvelsesvejledning til mikroorganismer SVAMPE. Jens H. Petersen. forår 2002 www.mycokey.com

Øvelsesvejledning til mikroorganismer SVAMPE. Jens H. Petersen. forår 2002 www.mycokey.com Øvelsesvejledning til mikroorganismer SVAMPE Jens H. Petersen forår 2002 www.mycokey.com 1. uge Forelæsnings-emne: SVAMPERIGET Præsentation af kurset: Formål, struktur, lærebog. Introduktion til svamperiget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg

Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Mageløse Madam Inger Lynghøjen 8600 Silkeborg Historien om heksen, der heksede Madmor Inger om til Mageløse Madam Inger og fik hende til I dag bor der en masse søde børn og nogle voksne ude i huset på

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

SVAMPE Foreningen til Svampekundskabens Fremme SVAMPE SVAMPE REDAKTIONEN

SVAMPE Foreningen til Svampekundskabens Fremme SVAMPE SVAMPE REDAKTIONEN SVAMP 33 1996 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Trekantsområdets kystlejrpladser

Trekantsområdets kystlejrpladser Gl.Å bo v Selum Stederup Søderskov De østyske forde,, og forde, byder på uikke atur ser lags kyste. Alle e. Favetræspladse Jorde er god, og skove er derfor frodig og varieret. De markerede rute, der går

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION FARVEKORT KOMBINATIONER FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION UDENDØRS 7 3110 392869 Beckers Maling A/S, Kornmarksvej 26, DK-2605 Brøndby Tlf. 4363 1611, fax 4363 0098. www.beckers.dk ART NR 039286/2007

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet Badevandsprofil Grusgravssø ved Dyndet Maj 2012 Badevandets beliggenhed Medlemsstat Danmark Kommune Køge DKBW nr. 1086 Station nr. 593 Station Navn Grusgravsø ved Dyndet DKBW Navn Kort 593,B,Grusgravsø

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending Dkr. 120 to: The Danish Mycological Society

SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending Dkr. 120 to: The Danish Mycological Society SVAMPE 31 1995 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk med hensyn til svampenes anvendelse

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Et Besøg under Jorden i Paris' Svampehuler.

Et Besøg under Jorden i Paris' Svampehuler. Et Besøg under Jorden i Paris' Svampehuler. Af ø. W inge. D et var henimod Foraarets Komme i Slutningen af Marts Maaned. Endnu kunde der komme enkelte kolde Dage, og der laa ofte lidt Sne i Paris' Omegn;

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild Dorte Marcussen Skejbytoften 144 8200 Aarhus N T: 6169 9064 E: dorte@naivisten.dk Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Aarhus 10.01.2013 Indsendt via mail til plan@odder.dk Forslag til ændringer

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere