GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114"

Transkript

1 GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER ISSN

2 Østjysk Biologisk Forening er en forening for aktive naturinteresserede med det formål at udbrede kendskab til naturen samt at skabe kontakt mellem disse naturinteresserede. Dette sker ved at arrangere foredragsaftener og ved tilrettelæggelse af ekskursioner og lokalitetsundersøgelser samt ved udgivelse af tidsskriftet GEJR- FUGLEN. Oplysninger om foreningen kan fås ved henvendelse til: Østjysk Biologisk Forening Postbox 169, 8100 Århus C Indmeldelse i ØBF sker ved at indbetale kr (eller kr for familiekontingent) på foreningens giro nr Medlemmer modtager automatisk GEJRFUGLEN, der normalt udkommer 4 gange om året. Ældre årgange (før 1991) sælges for kr Løssalg efter aftale. Ved køb af flere numre opnås prisreduktion. Enkelte årgange og enkelte numre er udsolgte. Gejrfuglen: Materiale til bladet (artikler, mindre meddelelser, opfordringer til indsamlinger, tegninger, fotos m. v.) sendes til: Østjysk Biologisk Forening Postbox 169, 8100 Århus C INDHOLD: SVAMPENE I SKANDERBORG DYREHAVE Baggrund Natur & historie Dyrehaven og svampene Lokaliteterne Døj Nål Nord Birk Nord Stadion Bøg Nord Nål Syd Birk Syd Bøg Syd Et forsøg på vurdering af Dyrehaven som svampelokalitet Spisesvampe Giftige svampe Tak! Litteratur Kommentarer til artslisten Illustrationer: Alle fotos af forfatteren Forside: Grafik af Christian Lange efter foto af forfatteren Manuskripter bedes skrevet på maskine eller computer. Indsendte disketter vil blive tilbagesendt efter brug. Illustrationsmateriale kan leveres som tegninger, papirbilleder eller dias. Tabeller og grafer foretrækkes leveret på diskette. Annoncepriser: 1/2 side: kr /1 side: kr Opsætning og layout: Christian Lange ISSN Pris for dette nummer: kr FORFATTERENS ADRESSE: Jens Mårbjerg Sneglebakken Skanderborg

3 Svampene i Skanderborg Dyrehave Jens Mårbjerg 1

4 Baggrund Baggrunden for undersøgelsen Baggrunden for at undersøge svampelivet i Dyrehaven var følgende: En personlig: Efter nogle år med spisesvampe, fotografering af svampe, begynderkursus og kursus for viderekomne, fik jeg lyst til at målrette indsatsen. Det kan gøres på mange måder. De fleste kaster sig over en eller flere vanskelige slægter og fordyber sig i dem. Jeg valgte en lokalitet i bekvem nærhed af min bopæl. Da undersøgelsen skulle omfatte alle grupper af storsvampe (som ofte er små), blev jeg på den måde ansporet til at beskæftige mig med svampe, jeg ellers ville lade stå. En faglig: Det er naturligt, at de fleste mykologer viser størst interesse for lokaliteter der naturmæssigt på en eller anden måde adskiller sig fra det normale. Der er mange eksempler på artslister eller grundige undersøgelser fra sådanne steder: Jægersborg Dyrehave, Høstemark, Vorsø, de østjyske kystnære skove, Klinteskoven på Møn, Suserup Skov, klitter, værdifulde overdrev etc. Hvis der skal skabes et bredere billede af svampenes udbredelse, er det ikke uden betydning, at der også foretages undersøgelser af det, vi opfatter som ganske almindelige naturområder - som Skanderborg Dyrehave. Formålet med undersøgelsen blev: 1. At registrere antallet af arter i en ganske almindelig østjysk skov, der ikke på forhånd så ud til at rumme særlige svampemæssige kvaliteter, og dermed øge den eksisterende viden om svampenes udbredelse i Danmark - lægge en lille brik til puslespillet. 2. At finde ud af, om Dyrehaven rummede enkelte mindre eller større værdifulde områder, som eventuelt krævede særlig hensyntagen fra forstfolk eller skovgæster. 3. At redegøre for forekomsten af spiselige og giftige svampe til gavn for de svampejægere, der ville benytte den afsluttende rapport. Natur og historie Dyrehavens beliggenhed og størrelse Skanderborg Dyrehave ligger syd- og sydvest for Skanderborg i nær tilknytning til byen. Det samlede areal er på 106 ha. Topografi og jordbundsforhold Mange danske skove ligger, hvor naturforholdene har gjort det urentabelt at opdyrke jorden eller lave byudvikling, f. eks i stærkt kuperede områder. Dyrehaven byder ikke på de store terrænforskelle, og eksistensen af en skov på dette sted har været betinget af arealets udnyttelse som kongeligt jagtområde. Fra tidlig middelalder til 1767 har Skanderborg Slot i større eller mindre grad været benyttet som kongelig residens, bl.a. af Frederik d. 2. og Christian d. 4., der begge var ivrige jægere. Vækstvilkårene i Dyrehaven kan inddeles i 3 hovedtyper: 1. Almindeligt gode jordbundsforhold med rigelig forsyning af plantenæringsstoffer som almindeligt øst for isens hovedstilstandslinie.vigtigste træart er bøg. 2. Arealer med fugtig bund. De ligger ud til Skanderborg Sø og Sorte Sø og er et resultat af vandstandssænkninger i søerne (se senere).vigtigste træarter er birk og el. 3. Områder med mager jord. De findes i den vestlige del af Dyrehaven (vest for en linie fra rensningsanlægget gennem 2 km. stenen og langs Rævediget til søbredden - se kort). Her er gran og fyr vigtigste træarter. 2

5 Fig. 1. Oversigtskort over Skanderborg Dyrehave. Det med sort indrammede område er området omfattet af undersøgelsen. 3

6 Træarternes arealmæssige fordeling Bøg: 51,8 ha-heraf 27 ha. med træer over 150 år. Birk: 13,1 ha Eg: 2,9 ha El: 1,8 ha Andet løvtræ: 3,6 ha Fyr: Rødgran: Andet nåletræ: 9,6 ha 4,8 ha 8,7 ha Ejendoms- og administrationsforhold Dyrehaven er fredskov. Den ejes af Skanderborg Kommune, som er tilknyttet Århus Amts Skovdyrkerforening (småskovsforening). Driften forestås af skovrider Henrik Buhl i samarbejde med Materielgården. Driftsmål og -måde udformes af Skanderborg Kommunes tekniske udvalg i samarbejde med skovrideren. Lidt historie Ved ryttergodsauktionen i 1767 kom Dyrehaven i hænderne på prokurator Ulrik Chr. Tolstrup. Ifølge Videnskabernes Selskabs kort var Dyrehaven dengang noget mindre, og endnu i 1835 var der i skoven store, åbne landbrugsområder, især vest for Rævediget (se kort). Senere tilhørte Dyrehaven proprietær J.H. Jensen, som opførte gården Sølund i Fig. 2. Nedtegnet kopi af kort over Skanderborg Dyrehave fra Dyrehavens nuværende grænser er indtegnet med stiplede linier. Bemærk at Sorte Søe er nu Døj Sø, at Svane Sø er Sorte Sø og at Henning Sø er Lille Sø. Bemærk også Svane Søe s størrelse. Det meste af den daværende sø er nu rørskov. Den nuværende birkeskov i den sydlige del af Dyrehaven lå før vandsænkningen under vand. 4

7 1850. Den blev solgt til åndssvageforsorgen i 1934.Samme proprietær interesserede sig for skovdrift og fik tilplantet åbne områder i skoven med nåletræ (ialt 20 tønder land), og desuden tilsåedes flere tønder land med agern, som blev til en del af de nuværende gamle, smukke ege. Omkring 1900 blev der gjort forsøg på at udtørre Sorte Sø ved hjælp af grøftedræning og vindmotor. Det mislykkedes heldigvis, men vandstanden blev lavere, og resultatet er blevet den tætte tagrørssump og nogle mindre områder med pile- og elletræer. I Skanderborg Sø sænkedes vandstanden omkring 1938, og arealerne ned mod søen, som i dag mest er bevokset med birk og el, blev taget ind under skovdriften.(se kort) Dyrehaven var i privat eje indtil 1886, hvor byrådet købte skoven, som siden har været kommunalt ejet, dog med undtagelse af Sølund, der som nævnt solgtes fra i I 1944 konfiskeredes hele Dyrehaven af tyskerne, og herfra stammer de bunkers, som stadig ligger der, og hvor den største nu er frihedsmuseum. Vandrerhjemmet er indrettet i den tidligere officersmesse, lige som de to gamle træhuse også er opført af tyskerne. I 1946 tjente Dyrehaven som flygtningelejr. har været det vigtigste værktøj, når der skulle sættes navne på svampene. Bestemmelsen ved hjælp af nøglerne har været suppleret med et antal udenlandske billedfloraer - de danske rummer desværre for få arter. Hvilke bøger, man foretrækker, er en smags sag, men jeg har mest gjort brug af følgende værker: Svampar af svenskerne Svengunnar Ryman og Ingmar Holmåsen, Pilze der Schweiz bind 1-4 af J. Breitenbach og F. Kränzlin og Mushrooms af Roger Phillips. Svampe, som jeg ikke selv har været i stand til at bestemme, er sendt videre til beredvillige eksperter, som takkes sidst i rapporten. Svampeglæder Der har været mange gode oplevelser med svampene i Dyrehaven i den tid undersøgelsen har stået på. Her skal blot nævnes nogle få eksempler: En forårsdag kravlede jeg rundt i elleskoven mellem badeanstalten og vandrerhjemmet med næsen helt nede ved jorden på jagt efter den uanselige rakle-knoldskive, der vokser på hanrakler fra rødel. De var der, men da næsen pludselig strejfede 3 store frugtlegemer af skarlagen-pragtbæger blev det dagens oplevelse. Dyrehaven og svampene De mest anvendte bøger Undersøgelsen af svampefloret i Dyrehaven har nu stået på i 11 år - fra 1986 til 1997, og der er ialt registreret 881 arter, hvilket gør lokaliteten til en af de bedst undersøgte i landet. På turene har jeg straks noteret de svampe, jeg med sikkerhed kendte navnene på. Resten blev bragt med hjem til nærmere bestemmelse og her har de gængse billedfloraer for svampespisere ikke slået til, men heldigvis udkom i 1990 Danske storsvampe redigeret af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt, hvor man ved hjælp af nøgler kan finde frem til 2100 forskellige arter. Denne bog Fig. 3. Skarlagen pragtbæger er fundet et par steder i Birk Syd. Den vokser på nedfaldne, ofte begravede pinde af løvtræ og danner frugtlegemer om foråret. 5

8 Fig. 4. Nordisk mælkehat kendes i Danmark kun fra ca 30 lokaliteter, og den har i rødlistesammenhæng fået status som opmærksomhedskrævende. På besøg i det gode birkestykke lige øst for kajakklubben forekom det mig, at violetgrå mælkehat havde lidt for store frugtlegemer; de var ca. dobbelt så store som de burde være. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig at være den gullistede nordisk mælkehat, der stod her i store mængder. (Rødlistekategorier forklares senere) Den sjældne gråsort parasolhat (eller furehat) vokser mellem nælderne i det lille stykke birkeskov mellem badeanstalten og græsplænen neden for Skanderborghus lige ved siden af sortblånende rørhat og sodet parasolhat. På et besøg her i oktober 1997 stod jeg pludselig mellem 78 eksemplarer af den meget iøjnefaldende og smukke orangefarvede gyldenhat. Frugtlegemerne stod inden for få kvadratmeter enkeltvis eller i store knipper i alle stadier, fra de små, der i formen kan minde om højstokket støvbold til de største med en hatdiameter op til 30 cm. Gyldenhat findes flere steder i Dyrehaven, men ikke i så store mængder som her. Den er ikke på rødlisten, ej heller spiselig, men et møde med den hører til de bedste svampeoplevelser, man kan få i Dyrehaven. Gyldenhattene er så iøjnefaldende, at de ikke alene observeres af svampeinteresserede. Jeg fik adskillige henvendelser fra folk, der på deres søndagsskovtur havde bemærket den imponerende samling svampe og Fig. 5. Den store, smukke og iøjnefaldende gyldenhat vokser på meget næringsrig jord i krat, parker og skove, ofte mellem stor nælde. Den er ret sjælden i Danmark, men er fundet flere steder i Dyrehaven, visse år i store flokke. 6

9 ønskede at få besked om, hvad de hed, og hvordan det kunne være, at de stod der. Fra de store til de små: -Her må være tagrørs-huesvamp. Har du fundet den? sagde Jens H. Petersen på en af Foreningen til Svampekundskabens Fremmes s ture til Dyrehaven. Vi stod ved det brede tagrørsbælte på søstien ud for vandrerhjemmet. Da svaret var negativt, blev deltagere med langskaftede støvler beordret ud i tagrørsskoven, hvor vi efter kort tids søgen fandt denne lille delikate huesvamp, der voksede lige over vandlinien på stående visne stængler af tagrør en halv snes meter ude i rørskoven. Samme dag undersøgte vi Dyrehavens eneste bestand af den store bregne strudsvinge. De gamle eksemplarer danner stubbe, hvor der er mulighed for at finde mange forskellige småtterier. -Her må være bregnerør, sagde førnævnte Jens, -den vokser kun på strudsvinge. Få minutter efter kunne denne 2-4 mm. store reducerede basidiesvamp noteres på artslisten. Den er for øvrigt omtalt i en publikation fra Miljøministeriet, hvor Boller Nederskov ved Horsens angives som dens eneste danske voksested, hvortil Christian Lange i sin anmeldelse i Svampe tørt bemærker: -Vis mig en strudsvinge-bevoksning og jeg skal finde den svamp i løbet af fem minutter. I de 10 år, undersøgelsen har stået på, har jeg hvert år i nærheden af bænken ved Døj Sø kunnet nyde et stort og livskraftigt mycelium af den sjældne ellerørhat, der sætter frugtlegemer fra juli til oktober - ofte op mod 100 i løbet af en sæson - i et område på ca. 20x15 meter. Den er (formodentlig) en mykorrhizadanner, der kun lever sammen med rødel. Den adskiller sig fra mange af de andre rørhatte ved, at dens rør er ret godt sammenvoksede med hatkødet. Rørmundingerne er gule til olivengule og blåner ved tryk. Stokken er krum, op til 10 cm. høj. Hatten gullig til orangebrun. Den kommer ofte frem i slutningen af skolernes sommerferie sammen med de tidlige skørhatte, og når jeg ser den, er det for mig blevet et signal om, at svampesæsonen er i gang. Fig. 6. Hvis man skal finde tagrørs-huesvamp, skal man vade ud i rørskoven, hvor den vokser på stubbe af visne tagrør. 7

10 Dyrehaven som rekreativt område og publikums eventuelle påvirkning af svampelivet Dyrehaven er som en bynær skov sammen med søerne af meget stor rekreativ betydning for børn og voksne i Skanderborg og besøges af mange turister fra ind- og udland. For at tilgodese publikums forskelligartede behov er der indrettet følgende faste anlæg: Tennisbaner, fodboldstadion, skovrestaurant, (kendt som Pølse Ras), søbadeanstalt, kajakklub, vandrerhjem, frihedsmuseum og festivalplads. Sidstnævnte er arealmæssigt vokset meget i de senere år. Den er anlagt i forbindelse med den gamle friluftsscene og er en moderne videreførelse af den tradition, der startede med friluftsteater, politiske møder og fester. Festivalpladsen har nu bredt sig fra friluftsscenen i en bred korridor helt ned til badeanstalten. Hvert år, når Danmarks smukkeste festival slutter, lægges der grus ud på de mest fugtige steder, og de nedtrampede arealer sås til med græs, så området nu fremtræder som park. Svampene er stort set forsvundet her, men heldigvis hørte denne del af Dyrehaven ikke til de mest spændende. Særligt interesserede må første weekend i august henvises til at studere gærsvampenes forskellige virkninger og bivirkninger på den menneskelige organisme! Vandrerhjemmet og kajakklubben ligger i det gode, lavtliggende birkeområde, men fylder kun en meget beskeden del af dette, så her er heller ingen konflikter. Det samme gælder for de øvrige faste installationer. Som før antydet benyttes Dyrehaven flittigt af publikum: Der gås tur, luftes hund, jogges, løbes orienteringsløb, leges og drives jagt et par gange om året. Som noget forholdsvis nyt er Skanderborg Sø blevet en magnet, der tiltrækker medefiskere fra fjern og nær. Det diskuteres i øjeblikket, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden med denne omsiggribende aktivitet. De etablerede Fig. 7. Festival er godt - men ikke for svampene. Efter festivalen sås det nedtrampede område til med græs, så det i dag fremtræder som park. 8

11 tagrørsfri huller til lystfiskerne er naturligt nok en torn i øjet på ornitologerne, og fiskernes forfodring øger søens forurening, men svampemæssigt generer denne form for aktivitet ikke. Sammenfattende kan konkluderes, at det store befolkningstryk på Dyrehaven ikke er til gene for en god og varieret svampeflora, da folk som regel holder sig til det udmærkede sti- og vejsystem, der gennemvæver Dyrehaven. Som der vil blive gjort nærmere rede for senere, ligger de gode svampesteder i de våde områder og i lysninger og vejkanter, hvor der f. eks. vokser stor nælde. Sådanne steder får af gode grunde lov til at ligge uforstyrrede hen. Driften af Skanderborg Dyrehave og dens indvirkning på svampelivet I 1979 udarbejdede de to skovbrugsstuderende Hanne Hübertz og Karsten Raae eksamensprojektet Skanderborg kommunale Skove. Som optakt til rapporten holdt forfatterne møde med kommunens tekniske udvalg, borgmesteren, skovrideren og kommunegartneren for at klarlægge, hvad der skulle være formålet med Dyrehaven i fremtiden. Af mødet fremgik, at kommunens skove skulle indgå som en del af kommunens friarealer, og at formålet med Dyrehaven først og fremmest var at drive lystskov, altså en skovform, hvor hensynet til de rekreative værdier prioriteredes over det økonomiske udbytte. Der var enighed om, at også en lystskov skulle passes forsvarligt, og at man, hvor det var muligt, burde tilstræbe en kombination af rekreativt og økonomisk skovbrug. Der skulle lægges vægt på, at skovene bevarede deres skovpræg og ikke omdannedes til park- eller forlystelsesanlæg. (Det var, før festivalen kom til Dyrehaven). Man så med nogen bekymring på de store, gamle bøgebevoksninger, som snart ville forfalde. Fig. 8. Et kig ned over vandrerhjemmet, der ligger på den tidligere søbund. 9

12 Skovenes løvtræpræg skulle bevares. Teknisk udvalg var glade for, at skovene benyttedes meget af befolkningen, men ønskede ikke at udvide publikumsfaciliteterne, med mindre ønsket herom kom fra en organisation med direkte tilknytning til skovene. Ifølge oplysninger fra skovrider Henrik Buhl og Knud Christensen fra Materielgården kan driften af Skanderborg Dyrehave sammenfattes således: Formålet med Dyrehaven er stort set det samme som i 1979: Rekreative formål står over de økonomiske hensyn. To år efter mødet kom det store stormfald i Dyrehaven (og i resten af landet) på grund af novemberstormen i Det gik ud over et betragteligt antal gamle bøge, hvilket fik kommunen til at vise tilbageholdenhed med fældningen. Det skal bemærkes, at selv om man er interesseret i at bevare Dyrehaven som en løvskov med mange gamle træer, så er det af hensyn til kontinuiteten nødvendigt løbende at fjerne nogle af dem. Hvor stormen havde væltet større, samlede bevoksninger, blev der plantet nyt, f. eks. eg og lærk langs hovedvejen over for Pølse Ras. Ellers tilstræber man at lade skoven forynge sig selv i de lysbrønde, der opstår, hvor træer er faldet for storme eller fældet. Det har i visse mindre dele af skoven betydet, at ahorn er under indvandring, hvilket især bemærkes i Dyrehavens østlige del i nærheden af Capri. Set med svampeøjne er dette på langt sigt ikke særlig heldigt, da denne træart i modsætning til f. eks. bøg ikke danner mykorrhiza. Desuden er ahorn ikke en særlig god vært for danske vednedbrydende svampe, der ikke har haft så lang tid til at tilpasse sig den, da den ikke oprindeligt er vildtvoksende i Danmark. Heldigvis ligger Dyrehavens gode svampesteder bl.a. i de lavtliggende, fugtige elle- Fig En stor del af bøgetræerne i Dyrehaven er meget gamle. På 27 ha er de over 150 år. Det betyder, at en del er svækkede og nemt bliver ofre for storme. På billederne ses 2 stormfaldne bøge. Man kunne ønske, at enkelte af dem fik lov at ligge til gavn for dyre- og svampelivet. 10

13 og birkemoser, hvor ahorn ikke kan klare sig. Dyrehavens daglige drift består først og fremmest i, at man fjerner stormfaldne træer og store grene,der kan være til fare for skovgæsterne. På baggrund af det beskrevne ser det ud til, at Dyrehaven også i fremtiden kan være hjemsted for en artsrig og varieret svampeflora. Bemærkelsesværdige arter I de senere år er det blevet almindeligt at opstille lister over truede arter, såkaldte rødlister. I Danmark kom svamperødlisten i Den er siden blevet revideret og lagt ind på Foreningen til Svampekundskabens Fremme s hjemmeside: Dyrehavens rødlistearter kan ses i tabellen. I rødlisten skelnes mellem 4 kategorier: Uddøde arter: Arter, som ikke er set i Danmark siden Truede arter er oftest arter, der kun trives på meget specielle og truede voksesteder. Kaldes i artslisten E (endangered species). I Dyrehaven har Flemming Larsen i 1988 fundet en art fra denne kategori, Cortinarius subporphyropus, der er den mindste danske knoldslørhat (Phlegmacium). Den omtales og afbildes i Svampe nr. 37 under rubrikken Usædvanlige danske svampefund. Her skriver Jan Vesterholt, at fundet i Dyrehaven er den første danske angivelse af denne art. Senere har Jan fundet den i Båstlund Krat nord for Billund og i Oleskobbel på Als. Normalt betragter man knoldslørhattene som indikatorer for værdifulde skovlokaliteter på rig bund, men denne art synes at foretrække udvasket morbund. Desværre foreligger der ikke detaljerede oplysninger om voksestedet i Dyrehaven. 11

14 Tabel 1: Bemærkelsesværdige arter fra Skanderborg Dyrehave (Rødlistekategorier) Hatsvampe Art af slørhat Cortinarius subporphyrius + 2 Vinrød parasolhat Lepiota fuscovinacea Art af huesvamp Mycena picta Lilla skørhat Russula lilacea Spinkel champignon Agaricus niveolutescens Bredsået muslingsvamp Crepidotus carpaticus + 4 Kastanie-rørhat Gyroporus castaneus Anløbende tåreblad Hebeloma sordescens Blålig barkhat Hohenbuhelia atrocoerulea Urte-barkhat Hohenbuehelia cyphelliformis + 2 Art af trævlhat Inocybe splendens + 4 Hvidbæltet parasolhat Lepiota subincarnata Gråsort parasolhat Leucocoprinus brebissonii + 5 Art af skørhat Russula persicina Silkehvid parasolhat Sericeomyces sericifera Cinnoberskællet slørhat Cortinarius bolaris + Violetstokket parasolhat Cystolepiota bucknallii + Smuk rødblad Entoloma euchroum + Ellerørhat Gyrodon lividus + Nordisk mælkehat Lactarius trivialis + Langes parasolhat Lepiota jacobii + Kødfarvet troldhat Rhodocybe gemina + Elle-skørhat Russula alnetorum + Silke-ridderhat Tricholoma columbetta + Andre svampe Glat ildporesvamp Phellinus laevigatus Sortfodet stilkporesvamp Polyporus melanopus Art af barksvamp Lindtneria leucobryophila + 3 Mosskål Rimbachia arachnoidea + 5 Fæl stilkskorpe Sistotrema confluens Krave-stjernebold Geastrum striatum + Tueporesvamp Grifola frondosa + Kroghåret spejlporesvamp Inonotus cuticularis + Ræve-spejlporesvamp I. rheades + Skærmformet stilkporesvamp Polyporus umbellatus + 12 Truede arter (E) Sårbare arter (V) Sjældne arter (R) Særligt opmærksomhedskrævende arter (X) Danske angivelser ialt Danske angivelser efter 1980

15 Sårbare arter er meget sjældne eller sjældne arter, knyttet til habitatstyper, som i fremtiden kan forventes at komme under pres. De kaldes i artslisten V (vulnerable species). Sjældne arter omfatter en række arter, der optræder på ikke truede eller sårbare lokaliteter eller arter, hvis udbredelse og krav man ikke ved nok om. De kaldes i artslisten R (rare species). I forbindelse med den før nævnte reviderede udgave af rødlisten er en del arter placeret i en ny kategori: Særligt opmærksomhedskrævende arter. Her finder man arter, der er sårbare, hvis udviklingen fortsætter (f. eks. med forsuring og kvælstofnedfald). Denne kategori kaldes gullisten og markeres i artslisten med X. En sjælden svamp fra Dyrehaven, som ikke er på nogen af listerne, er den sorte skivesvamp Ionomidotis fulvotingens, der bryder frem i knipper på visne pilegrene. Den er kun fundet få gange i Danmark. Slørhatten Cortinarius helobius er fundet på 2 lokaliteter i Danmark. Den første sikre angivelse er fra Dyrehaven. Lokaliteterne Inddeling i svampelokaliteter Der gik mange overvejelser forud for fastlæggelsen af, hvor mange og hvilke lokaliteter, Dyrehaven skulle opdeles i. Da der findes gode skovkort over Dyrehaven, var det nærliggende at undersøge, om disse kunne være udgangspunkt for en inddeling. Kortene er inddelt i skovafdelingerne 4, 5, 6, 7 og 8. Da biotoperne inden for hver af disse fem afdelinger er meget varierende både med hensyn til jordbundsforhold og bevoksning kunne en opdeling i skovafdelinger ikke bruges. Den enkelte afdeling er delt op i en række litranumre, der betegnes med bogstaver. Hvert litranummer har en ensarter jordbund og er bevokset med træer af samme art og alder. En lokalitetsopdeling efter litranumre ville have givet et særdeles præcist billede af svampenes fordeling i Dyrehaven, men alene mængden af numre gjorde en sådan opdeling helt uoverskuelig. (Der er 86 litranumre i Dyrehaven). I et tidligere afsnit blev nævnt, at Dyrehaven består af 3 forskellige jordbundstyper: Fugtig bund, alm. muldjord og sandet jord. En opdeling i disse 3 kategorier blev overvejet, men opgivet på grund af den forskelligartede bevoksning inden for disse 3 områder. Det har efterfølgende vist sig, dette nok var en rimelig vurdering, da der f. eks er stor forskel på svampelivet i Nål Nord og Nål Syd etc. Det endte med 8 lokaliteter, 5 nord for hovedvej 10, 3 syd for: Døj Sø Døj 2,8 ha Birk Nord BiN 4,0 ha Nål Nord NåN 6,5 ha Bøg Nord BøN 17,0 ha Stadion Sta 3,4 ha Nål Syd NåS 13,0 ha Birk Syd BiS 12,0 ha Bøg Syd BøS 40,0 ha Beskrivelsen af de 8 lokaliteter I alle beskrivelserne gøres først rede for den enkelte lokalitets størrelse, jordbundsforhold, træarter og andre relevante forhold. Derefter nævnes, hvad der skønnes at være karakteristisk for svampefloraen netop her. Af hensyn til læseligheden er et subjektivt artsudvalg anbragt i tabeller, der sammen med den komplette artsliste sidst i rapporten er beregnet for særligt interesserede. 13

16 Fig. 11. Kort over Skanderborg kommunale skove (Kilde: Skanderborg Kommune). Døj. Beskrivelse Døj ligger nord for hovedvej A10 i skovafdeling 4. Lokaliteten er den mindste af de 8 og dækker et areal på ca. 2,8 ha, der ligger nord, øst og syd for Døj Sø. Mod vest er jorden i privateje. Søen er omgivet af et lavtliggende, fugtigt bælte, hvor der tidligere har været søbund. Ved de før nævnte vandsstandssænkninger blev disse tørlagt og groede til med forskellige løvtræer, især birk, rødel, pil, eg og bævreasp. Området afgrænses mod øst af en ca. 1 meter høj skrænt, der markerer søens oprindelige bred. Mellem klinten og Døjsøvej er der en vindomsust bevoksning af gamle bøgetræer uden underskov på morbund med en bundvegetation domineret af bølget bunke. 14 Svampene Som det fremgår, er Døj en meget varieret lokalitet. Det afspejler sig i det ganske høje antal registrerede svampearter. 363 er det blevet til på de 2,8 ha. Tilstedeværelsen af det sjældne halvgræs hvas avneknippe i rørsumpen indikerer måske, at der er noget særligt på færde her. Døj indeholder to vidt forskellige naturtyper med hver deres svampeflora: 1 Det lavtliggende område nær søen med den blandede bevoksning af løvtræer. 2 Den tørre morbundsskrænt med bøg mellem Døjsøvej og det lave område. For at forstå, hvorfor der er forskellige svampe de to steder kan det være nyttigt at vide en lille smule om svampenes biologi. De kan opdeles i forskellige grupper efter deres levevis, f. eks mykorrhizadannere (svamperodsdannere) saprofytter (nedbrydere) og parasitter (snyltere)

17 Fig. 12. Beliggenhed af lokalitet Døj. De svampe, der danner mykorrhiza samarbejder med et træ. Svampens hyfer (ikke rødder) går i tæt forbindelse med de fineste rodspidser på træet og danner mykorrhiza. De to organismer kan herefter udveksle næringsstoffer. Svampen opsamler ved hjælp af sit mycelium næringssalte og vand, som transporteres hen til træet, og træet, der ved hjælp af fotosyntesen kan danne sukker i bladene, sender dette og andre organiske forbindelser ned gennem rødderne til svampen. Samlivet er nødvendigt for begge parter. Det betyder, at mykorrhizadannende svampe altid har deres træ i nærheden. Nogle svampe samarbejder med flere forskellige slags træer, mens andre kun kan danne mykorrhiza med en bestemt træart. Her har vi så en af forklaringerne på, at der vokser forskellige svampearter på Døjs to lokaliteter. På det lave område finder vi en del skørhatte og rørhatte, som kun vokser sammen med birk. Som eksempler kan nævnes den smørgule birke-skørhat og flere Fig. 13. Det lave område langs Døj Sø er tidligere søbund og rummer mange interessante svampe, bl.a. ellerørhat. 15

18 Fig. 14. Troldeskov dannet af over 150 år gamle bøge, der står på den tørre morbundsskrænt mellem det lave område ved Døj Sø og vejen. arter af skælrørhatte, hvoraf brun birkerørhat er den almindeligste. En del mælkehatte, bl.a. den lille brunlige rynket mælkehat, hører også til denne kategori. En anden skælrørhat, orange aspe-rørhat, vokser kun med bævreasp og findes et par steder få meter fra den opstillede bænk ved søen. På den tørre skråning med morbund finder vi helt andre svampe, som foretrækker samarbejdet med bøgetræerne, f. eks. arter af fluesvampe, rørhatte, mælkehatte, pigsvampe, ametysthatte og skørhatte. Saprofytter lever af at omdanne døde planter og dyr og er således et meget vigtigt led i naturens kredsløb.i tørre sæsoner er der ikke mange af dem under bøgetræerne, hvorimod de næsten altid er repræsenteret i det lave område nær søen. Et eksempel på en nedbryder er den centimeterstore, hvide silke-fladhat, der i hundredvis invaderer henfaldne frugtlegemer af ellerørhat. Som et kuriosum kan også nævnes den hvidlige, jordvoksende barksvamp fæl stilkskorpe, der er nævnt i en ekskursionsberetning fra Skanderborg Dyrehave i 1907 (Jysk Forening for Naturvidenskabelige meddelelser 1903 side 43 ved Poul Larsen). På gamle liggende stammer af el er elle-spejlporesvamp almindelig. Parasitter er svampe, der lever på andre levende organismer, som de i nogle tilfælde dræber til sidst. Et eksempel herpå er snyltende rørhat, der vokser på almindelig bruskbold. Den er fundet et enkelt sted tæt ved søen. Fig. 15. Fæl stilkskorpe er en sjælden, jordboende pigsvamp med en ubehagelig lugt. Den er i Dyrehaven kun fundet et enkelt sted ved Døj Sø. Den blev første gang angivet fra Dyrehaven i Muligvis kan der være tale om det samme mycelium, der findes i dag. 16 Fig. 16. Snyltende rørhat er visse år almindelig i Dyrehaven. Den er hyppigst, når det har været et godt år for almindelig bruskbold, som den snylter på.

19 Tabel 2: Døj. Det lave område nær søen Hatsvampe Huesvamp Mycena picta + R Cinnoberskællet slørhat Cortinarius bolaris G Smuk rødblad Entoloma euchroum + G Ellerørhat Gyrodon lividus + G Elle-skørhat Russula alnetorum + G Lilla mælkehat Lactarius lilacinus + Lys elle-knaphat Naucoria ascharoides + Mørk elle-knaphat N. scolecina + Elle-netbladhat Paxillus filamentosus + Brun birke-rørhat Leccinum scabrum + Hvid birkerørhat L. holopus + Flammet birke-rørhat L. variicolor + Rynket mælkehat Lactarius tabidus + Kokos mælkehat L. glyciosmus + Manddraber mælkehat L. necator + Dunet mælkehat L. pubescens + Olivengrøn skørhat Russula cicatricata + Birke-skørhat R. flava + Græsgrøn skørhat R. aeruginea + Bleg gift-skørhat R. betularum + Slank skørhat R. gracilima + Året skørhat R. nitida + Silke-fladhat Collybia cirrhata + Gulknoldet fladhat C. cookei + Spidsknoldet fladhat C. tuberosa + Snyltende rørhat Boletus parasiticus + Purpurbrun ametysthat Laccaria purpureobadia + Andre svampe Barksvamp Lindtneria leucobryophila R Fæl stilkskorpe Sistotrema confluens + R Elle-spejlporesvamp Inonotus radiatus + Teglfarvet labyrintsvamp Daedaleopsis confragosa + Pokal foldhat Helvella acetabulum + Rødel myckorrhizadanner Rødel nedbryder Birk mykorrhizadanner Bævreasp mykorrhizadanner Andre voksesteder Rødlistekategori 17

20 Tabel 3: Døj. Bøgebevoksningen på morbund Hatsvampe Kugleknoldet fluesvamp Amanita mappa + Rødmende fluesvamp A. rubescens + Panter-fluesvamp A. pantherina + Grøn fluesvamp A. phalloides + Snehvid fluesvamp A. virosa + Brunstokket rørhat Boletus badius + Skønfodet rørhat B. calopus + Punktstokket indigo-rørhat B. luridiformis + Netstokket indigo-rørhat B. luridus + Rødsprukken rørhat B. pascuus + Dugget rørhat B. pruinatus + Sommer-rørhat B. reticulatus + Filtet rørhat B. subtomentosus + Galderørhat Tylopilus felleus + Peberrørhat Chalciporus piperatus + Almindelig kantarel Cantherellus cibarius + Tragt kantarel C. tubaeformis + Pælerods-tåreblad Hebeloma radicosum + Almindelig pigsvamp Hydnum repandum + Spiselig sneglehat Hygrophorus eburneus + Rød ametysthat Laccaria laccata + Violet ametysthat L. amethystea + Hvidfiltet mælkehat Lactarius vellereus + Dråbeplettet mælkehat L. blennius + Kamfer mælkehat L. camphoratus + Sødlig mælkehat L. subdulcis + Galde-skørhat Russula fellea + Okkergul skørhat R. ochroleuca + Lille gift-skørhat R. meirei + Sværtende skørhat R. nigricans + Gulstokket skørhat R. puellaris + Bugtet skørhat R. purpurata + Romells skørhat R. romellii + Spiselig skørhat R. vesca + Svovl-ridderhat Tricholoma sulphureum + Sveden ridderhat T. ustale + Knippe-fladhat Collybia confluens + Korkagtig østershat Pleurotus dryinus + 18 Bøg myckorrhizadanner Bøg nedbryder

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Svampe-kursus. Hygrocybe calyptriformis, Rosenrød vokshat, Elbjerg 4/10-2008. Foto: Jacob Heilmann- Clausen

Svampe-kursus. Hygrocybe calyptriformis, Rosenrød vokshat, Elbjerg 4/10-2008. Foto: Jacob Heilmann- Clausen Svampe-kursus Hygrocybe calyptriformis, Rosenrød vokshat, Elbjerg 4/10-2008. Foto: Jacob Heilmann- Clausen Mols Bjerge 3.-5. oktober 2008 Kort om kurset I weekenden 3.-5. oktober blev der afholdt svampekursus

Læs mere

Svampesamfund. fig. 132

Svampesamfund. fig. 132 Svampesamfund fig. 132 I naturen forekommer svampearter ofte i svampesamfund. Sammensætningen af et svampesamfund er primært bestemt af klimaet, jordbundsforholdene, de tilstedeværende højere planter samt

Læs mere

SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.

SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100. SVAMPE SVAMPE SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.000 KENDTE ARTER ER MANGE VIGTIGE NEDBRYDERE

Læs mere

Tjekliste over spisesvampe

Tjekliste over spisesvampe Tjekliste over spisesvampe Juli 2010 Internetudgave Tjeklisterne til brug ved kontrol omfatter lister over svampe, som betragtes som spiselige svampe til kommerciel anvendelse. Listen er udarbejdet på

Læs mere

Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning

Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 Status og forvaltning ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 - Status og forvaltning Natur- og Plankontoret, oktober 2002 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse Kolofon: Titel: Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge Forfatter:Jens Reddersen (Nationalpark Mols Bjerge) & Jens Henrik Petersen (MycoKey). Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge

Læs mere

Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014

Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014 Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014 Coprinopsis saccharomyces Foto: Thomas Kehlet Rekvirent: Lyngby Kommune Dato: 1. december 2014 Feltarbejde, tekst og fotos: Thomas Kehlet & Erik Thomsen Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til august.

SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til august. SVAMPE 39 1999 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række

Læs mere

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m. Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Mykologisk lejr. Anholt 1991

Mykologisk lejr. Anholt 1991 Mykologisk lejr Anholt 1991 Mykologisk lejr, Anholt 1991 1. udgave 1993 af Jens H. Petersen Low Budget Publishing Fuglesangsalle 88 DK-8210 Århus V., Denmark ISBN 87-984481-2-9 Abstract During the 1992

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Spisesvampe til kommerciel brug

Spisesvampe til kommerciel brug Spisesvampe til kommerciel brug Nordisk spørgeskema, herunder vejledende lister om spisesvampe egnet og ikke egnet til kommerciel brug. Til brug i kontrollen i industri, handel og i fødevarekontrol Almindelig

Læs mere

Svampeåret på Sjælland 2015

Svampeåret på Sjælland 2015 Svampeåret på Sjælland 2015 Ved Anne Storgaard og Tobias Bøllingtoft Vinter/forår Årets første tur på Sjælland blev afholdt 11/1 i Hareskoven dagen efter stormen Egon. Vejret på turen var rigtigt godt

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Svampejagten. Svampejagten

Svampejagten. Svampejagten Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Læs mere

Svampejagten. Svampejagten

Svampejagten. Svampejagten Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge (2. reviderede & udvidede version)

Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge (2. reviderede & udvidede version) Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge (2. reviderede & udvidede version) Jens Reddersen, Jens Henrik Petersen & Jørgen Christiansen NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE

Læs mere

Danske storsvampe. Hovednøgle - til grupper og slægter af danske basidiesvampe. hovednøgle

Danske storsvampe. Hovednøgle - til grupper og slægter af danske basidiesvampe. hovednøgle Hovednøgle 2 Danske storsvampe hovednøgle Hovednøgle - til grupper og slægter af danske basidiesvampe. Basidiesvampene (Basidiomycota) kendes på, at sporerne dannes på basidier (fig. 14), mens sporerne

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

HEFTE 2 AAR 1916. ø. WINOE. REQAKTION: c. FERDINANDSEN INDHOLD: Om Giftsvampe.

HEFTE 2 AAR 1916. ø. WINOE. REQAKTION: c. FERDINANDSEN INDHOLD: Om Giftsvampe. HEFTE 2 AAR 1916 REQAKTION: c. FERDINANDSEN ø. WINOE c. MUNDT: INDHOLD: Om Giftsvampe. Pag. 11 JAKOB E. LANGE: En sjælden Fluesvamp (Amanita junquillea Quel.),,,, 15 Forenings-Meddelelser.......................................

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse: Alex og Rosa i regnskoven Navn: Klasse: 1. Regnskoven Alex og Rosa fandt, ved hjælp af et gammelt skattekort på en Nintendo, en stor blå diamant. Efter mange farer, fik de den endelig med ud af det gamle

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Velkommen til Teglstrupløbet

Velkommen til Teglstrupløbet Teglstrupløbet 2013 Velkommen til Teglstrupløbet Vi er vendt tilbage til Teglstruphegn og den sydlige del. Den sydlige del af Teglstruphegn har ikke været anvendt til politiløb siden Henrik Wiberg, Københavns

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

SKURREHATTE. af: POUL J. BORUP

SKURREHATTE. af: POUL J. BORUP SKURREHATTE af: POUL J. BORUP Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt-, vest og sydjyske. FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET: Indsamling af spisesvampe er en ond sport: Vi lader aldrig tvivlen komme nogen til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere