Notat om dyrkning af elefantgræs til stråtag (Miscanthus sinensis)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om dyrkning af elefantgræs til stråtag (Miscanthus sinensis)"

Transkript

1 Notat om dyrkning af elefantgræs til stråtag (Miscanthus sinensis) Notatet er er baseret på de erfaringer der er gjort i projekt Naturens eget tag - anvendelse af dansk dyrket elefantgræs i Der er i dag ca hektar elefantgræs i Danmark og derfor er erfaringerne med etablering og ukrudtsbekæmpelse meget begrænset. Notatet er kun gældende for elefantgræs til stråtag og ikke for elefantgræs til bioenergi (miscanthus gigantus). På en mark i Låsby står i dag nu en veletableret mark på ca. 1,5 hektar hvor ukrudt er godt bekæmpet ved radrensning og manuel hakning. Der skal i 2015 og 2016 foretages opfølgende mekanisk ukrudtsbekæmpelse. I 2014 blev flere ukrudtsmidler godkendt til off label brug i elefantgræs. Der er derfor nu gode muligheder for at bekæmpe ukrudt i elefantgræs. Jordtype Af Frank Bondgaard projektleder, SEGES God agerjord i omdrift med bonitet JB 4-7 som ikke er vandlidende eller kolde. Jorde med lavbonitet samt lavbundsjorde vil med stor sandsynlighed kun give problemer. Elefantgræs er vandkrævende, og vil derfor sandsynligvis ikke klare sig så godt på let sandjord. I lavbundsjorde vil ukrudtstrykket ofte være for højt. Tidspunkt for plantning Elefantgræsplanterne skal etableres i en frostfri periode i foråret. Det vil være omkring midten af maj til midten af juni. Det er vigtigt at der er vand i jorden ved etablering og derfor vil en senere etabling være mere risikabel. Det anbefales ikke at etablere elefantgræs i efteråret, da planten helst skal have en vækstsæson for at blive veletableret. Elefantgræsset er en C4 plante ligesom majs. Derfor gror planten bedst under varme forhold. Plantning 27. maj Foto Henning Sjørslev Lyngvig

2 Gødskning Arealerne i projektet blev før plantning tilført handelsgødning og husdyrgødning svarende til ca. 120 kg N pr. ha (egentlig tilført til vårbyggen, men denne blev nedsprøjtet inden etablering af elefantgræs). Afgrøden havde i 2014 en hurtig og kraftig vækst. På basis af disse erfaringer anbefales en tildeling på 80 kg N pr. hektar nedharvet eller udspredt lige efter etablering. I årene fremefter kræver afgrøden omkring kg N/ha, 5-10 kg P/ha og kg K/ha. Etablering Af Henning Sjørslev Lyngvig Specialkonsulent, Markteknik. SEGES Plantning af meristem opformerede Miscanthus planter kræver et godt såbed. Kravene er de samme som ved såning af korn. Pløjning efterfulgt af minimum to såbedsharvninger, i 10 cm dybde, og stensamling før plantning anbefales. På svær jord anbefales rotorharvning før plantning. Bearbejdningsdybden skal være minimum 10 cm, for at det kraftige slæbeskær kan arbejde i tilstrækkelig dybde. Såbedet må ikke være knoldet, da jordens evne til muldning er vigtig for at lukke såskærets rille. Billede 1. Kraftige slæbeskær laver en dyb rille. Billede 2. Trykruller lukker rillen. Planterne leveres i plugs, der er ca. 4 x 4 x 7 cm (B x L x H). Højden over jordniveau er cm. Plantemaskinen skal kunne håndtere disse dimensioner. Herunder er en kop-maskine vist. Kopperne fyldes løbende. En makanisme frigiver planterne med en forudindstillet afstand, som skal beregnes i forhold til det ønskede plantetal og den ønskede rækkeafstand. Der anbefales en rækkeafstand på 60 cm og 60 cm mellem planterne. Der skal bruges planter pr. hektar for at opnå plantning på 60 x 60 cm. Det er vigtig med en tæt plantebestand for at få rette lige rør. Hvis planterne står langt fra hinanden vil rørene komme til at bøje og blive mere krumme. 2

3 Billede 3. Bakke med Miscanthus-plugs. Planterne må ikke udtørre før plantning. Billede 4. Plugs ene placeres i rundellen. Der frigives en plante på en indstillet afstand. En plantemaskine har typisk 2-3 rækker. Det skaber en problematik i forhold til radrensning i afgrøden, hvis Miscanthus dyrkes uden brug af planteværnsmidler. Normalt skal der være sammenhæng mellem bredden på så-/plantemaskine og radrenseren, så hvert træk med radrenderen sker i samme bredde som afgrøden er sået/plantet. Da radrenseren vil være noget bredere end 2-3 rækker bør der anvendes en traktor monteret med GPS-autostyring, der anvender RTK korrektionssignal, hvor der kan opnås en nøjagtighed på +/- 2-3 cm. Hvis der ikke skal radrenses, er nøjagtig rækkeafstand ikke vigtig. Hvor ukrudt planlægges bekæmpet ved sprøjtning med planværnsmidler, anbefales der anlæggelse af sprøjtespor, i en bredde der svarer til den anvendte marksprøjte. Hjulmonteringen på traktoren, der trækker plantemaskinen, skal spores så de ikke kører hvor der efterfølgende plantes. Ellers er erfaringen at slæbeskæret ikke kan arbejde tilstrækkeligt dybt. Optimalt set bør der plantes forskudt som vist på billedet herunder. Teknologien anvendes allerede til plantning af eksempelvis juletræer. For at teknologien kan anvendes til plantning af Miscanthus skal styringen af koppens udløsning (på plantemaskinen) kobles op til autostyringen. Billede 5. Forskudt plantning giver et optimalt vokserum for hver enkelt plante, samt maksimalt planteantal. Når planterne leveres skal de placeres i skygge og overrisles ofte nok til at de aldrig udtørrer. Der bør kun køres et begrænset antal plantebakker ud i marken, for at undgå udtørring. Det bør være en fast rutine at vande bakkerne, før de køres ud i marken. 3

4 Billede 6. Det bør være muligt at hente plantebakkerne løbende, så udtørring undgås. Billede 7. Udover mandskabet på traktor / plantemaskine, bør der være en håndmand til efterplantning. Udover det personale der kører, opererer og forsyner plantemaskinen, skal der være en håndmand, som går bag efter plantemaskinen. Hans opgave er at tilrette planter som bliver plantet for dybt, for øverligt eller skævt, samt at plante efter hvor der er behov. Miscanthusplanterne skal plantes så plugs ene er dækket med ca. 3 cm jord. Dækning af plugs ene skal sikre at de ikke udtørrer. Skitsen herunder illustrerer korrekt plantning. Billede 8. Plugs ene skal plantes lige, og så de dækkes med ca. 3 cm jord. Håndmandens meget vigtige opgave er at tilrette de planter der ikke plantes korrekt af plantemaskinen. Korrekt og ensartet plantning er meget vigtigt, da en Miscanthus-mark skal ligge i op til 20 år. Derfor vil tabet ved uens plantebestand være betydeligt. Herunder vises eksempler på god og dårlig plantning. 4

5 Billede 9. Dårlig plantning - Plugs en er plantet øverligt og uden jorddækning. Resultatet vil være hurtig udtørring og visning. Billede 10. God plantning - Der er gravet en rende ved siden af planten for at se placeringen. Plugs en er dækket af jord og plantet lige. For at minimere fugttab fra jorden efter plantning anbefales tromling lige efter plantning. Der anbefales at anvende en tromle med Cambridge-ringe. Under tromling må jorden ikke være så fugtig, så jord klæber på tromle-ringene. Billede 11. Tromling med Cambridge-ringe anbefales efter endt plantning for at reducere fordampning. Altid genplantning i etableringsåret - bestil altid ekstra planter Alle planter kommer ikke altid. Genplantning skal så vidt muligt altid foretages i etableringsåret. I projektet blev den yderste række brugt til at flytte ind i de huller der var opstået i marken. Dette blev gjort i september måned og var et besværligt arbejde, da rødderne efter 2 måneder allerede havde godt fat. Grunden til, at der helst skal genplantes samme år, er at planterne året efter meget nemt kan udkonkurrere små planter med et øverligt rodnet. Der er altid kamp om 5

6 vandet ude i marken. Det kan derfor anbefales at dyrke en del planter i større spande med hul i bunden. Disse planter vandes løbende og udplantes efterhånden som der findes døde planter i marken. Det vil ofte være planter der ikke kom ordentligt i jorden. En anden taktik kan være at dele planterne. Det vil sige at man tager planten ved siden af den døde plante og deler den i 2. Herefter genplantes begge planter. Det kan lyde som besværligt, men det er utrolig vigtig at være en skarp avler det første dyrkningsår. Tiden er givet godt ud, da man her sikrer at afgrøden bliver konkurrence dygtig mod ukrudt samtidig med at kvaliteten sikres med lige tækkerør. En veletableret mark er effektiv mod ukrudt. Foto Frank Bondgaard Etablering med plasticoverdækning Et lille areal blev forsøgsvis etableret plasticoverdækket. Ideen var at plasticen, der nedbrydes efter 1-2 år, skulle forhindre ukrudt i at fremspire. Plantningen blev foretaget manuelt. Ved besigtigelse tre måneder efter plantning var planterne der var plantet med plasticoverdækning visuelt større. Plasticens evne til at holde på jordens fugt vurderes at være forklaringen. Plantning i plastic kan i teorien foretages med maskine, men det er ikke gjort i praksis. Plasticrullen monteres foran på traktoren, og der anvendes en plantemaskine der stikket planten gennem plasticen. Det vides ikke hvilken kvalitet denne plantemetode har, men der forventes at plantningerne bliver mere uens end ved anvendelse af en plantemaskine med slæbeskær. Derfor må metoden betegnes som mere usikker end plantning med slæbeskærs-plantemaskinen. Kort sagt teknikken skal forbedres for at komme videre af denne vej. 6

7 Anbefalinger for ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs til tækkeformål Af Søren Ugilt Agro Tech A/S Ukrudtsbekæmpelse er helt afgørende for en god og ensartet etablering af elefantgræs. Elefantgræs bør kun plantes i marker, der er fri for rodukrudt. Behovet for ukrudtsbekæmpelse er størst i etableringsåret og de følgende par år, og afgrøden begynder normalt at lukke godt til efter 3-4 år. Der kan dog stadig være løbende brug for vedligeholdelsesbekæmpelse. Ukrudt kan både bekæmpes mekanisk og kemisk (medmindre der er restriktioner på arealet) eller med en kombination. Det kan være vanskeligere at gennemføre mekanisk renholdelse på lerjord end på sandjord. Strategi for mekanisk ukrudtsbekæmpelse I en strategi med ren mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan følgende anbefales: Etableringsåret: Radrensning minimum 3-4 gange i etableringsåret, gerne monteret med en strigle der strigler i planterækken. Gerne radrensning både på langs og på tværs af marken, hvis der er plantet præcist nok, og hvis elefantgræsplanterne ikke tildækkes eller beskadiges. Desuden hakning/lugning i planterækken efter behov. År 2 og 3: Radrensning 2-3 gange pr. år. Evt. rækkefræsning i stedet for radrensning. Vær opmærksom på ikke at beskadige elefantgræssets rødder for meget. Hakning/lugning i planterækken efter behov. Efterfølgende år: Rækkefræsning og lugning efter behov. Da de visne blade fra elefantgræsplanterne falder ned i bunden af afgrøden, kan bladene med tiden forhindre strigling og radrensning, og efter de første par år kan mekanisk bekæmpelse primært gøres med roterende maskiner såsom rækkefræser. Kemisk ukrudtsbekæmpelse I en strategi med kemisk ukrudtsbekæmpelse kan følgende anbefales: Året før etablering: o Sprøjtning med et glyphosat-middel (3 l/ha) om efteråret før plantning. Etableringsåret: o Sprøjtning med et glyphosat-middel (1-3 l/ha) før plantning. Dosis afhænger af ukrudtsforekomsten. o Sprøjtning med Stomp (1,0 l/ha) + DFF eller Diflanil eller Legacy (0,1 l/ha) 2-3 dage efter plantning. Jorden omkring planterne skal være fast, så midlerne ikke trænger ned til elefantgræssets rødder. o Sprøjtning med Accurate (10 g/ha) + Starane 180S (0,25 l/ha), når ukrudtet har 1-4 løvblade. Accurate må ikke anvendes senere end 10. juni og ikke på ukrudt højere end 10 cm. o Afhængig af ukrudtsforekomsten kan der følges op med sprøjtning med Swe- DaneMCPA 750 (1,0 l/ha). Sprøjtningen må ikke udføres senere end 1. august. Efterfølgende år: o Sprøjtning om foråret med et glyphosat-middel (3,0 l/ha) efter høst af elefantgræsset og før elefantgræssets fremspiring. Elefantgræsset må ikke være i vækst. o Efter behov kan der sprøjtes med f.eks. MCPA, Starane, Harmony eller Callisto, når elefantgræsset er i vækst. 7

8 Der er kun begrænsede muligheder for at sprøjte med selektive midler mod græsukrudt i elefantgræs. Sprøjtning med et glyphosat-middel om foråret, når græsukrudtet er i vækst men før elefantgræsset er i vækst, vurderes pt. at være den bedste kemiske bekæmpelse af græsukrudt. Ukrudtsmidler til elefantgræs (Excel regneark) Se mere information om ukrudtsbekæmpelse længere nede i dette dokument Afslåning med brakpudser I de første dyrknings år skal elefantgræsset afpudses med brakpudser på frost i februar eller marts. Udbyttet er ikke stort nok til at høste og derfor skal afgrøden afslås. Planterne tåler ikke tryk så det er bedst med afslåning i frostvejr eller under tørre forhold senere. Afgrøden begynder at gro sent i april og der skal afgrøden være afslået, så den nye vækst af afgrøden kan komme i gang. Høst af Miscanthus i dag og i fremtiden Af Henning Sjørslev Lyngvig Specialkonsulent, Markteknik Medio 2014 høstes Miscanthus med en maskine, hvor afgrøden bindes i neg, hvorefter negene placeres i en vugge og bindes i store bundter. Placeringen i vuggen foretages manuelt. Det sikrer, at fordelingen bliver god (se billedet herunder). Afgrøden bundtes i urenset tilstand. Herefter skilles bundterne ad i en lade, køres gennem en rensemaskine og bundtes igen i neg og bundter. Bundterne certificeres og mærkes, hvorefter produktet er leveringsklar. Billede 12. Høst af Miscanthus. Billede 13. Oplagring af Miscanthus. Afgrøden skal være tør ved høst, for at denne metode kan anvendes. Ellers skal den tørres på et mellemlager. Der arbejdes på at bygge en optimeret høstmaskine, så høst og rensning foretages i en arbejdsgang. Undervognen på høstmaskinen på billedet herover er beregnet til høst at tagrør i vådområder. Det er en relativ dyr løsning, som der ikke er behov for ved høst at Miscanthus, da dyrkningen foregår på regulære marker, der ikke er vandlidende. 8

9 Ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs til tækkeformål Erfaringer i 2014 Indledning Som en del af projektet Naturens eget tag er der i 2014 indsamlet erfaringer og viden om ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs til tækkeformål. Elefantgræs har det latinske slægtsnavn Miscanthus og kan dyrkes både til energiformål (ofte arten Miscanthus x giganteus) og til tækkeformål ( tækkemiscanthus ). Denne artikel giver overblik over viden fra litteraturen og fra praktisk dyrkning samt anbefalinger ud fra den nuværende viden om ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs til tækkeformål. Viden fra litteraturen Da elefantgræs er en nicheafgrøde både i Danmark og i andre lande, er der ikke samme viden om dyrkningen som for de mere udbredte afgrøder. I litteraturen er der f.eks. kun begrænset information om ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs, og stort set ingen information om mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der er dog beskrevet nogle generelle retningslinjer, dog ofte med fokus på dyrkning af elefantgræs til energiformål. Speller (1993) beskriver, at mikroformerede planter af elefantgræs generelt oplever et betydeligt udplantningschok og derfor har en dårlig konkurrenceevne overfor ukrudt. På grund af udplantningschokket er det også tvivlsomt, om planterne i starten kan tåle sprøjtning med herbicider, og det er derfor mere oplagt med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i den første fase. Senere (i løbet af juli) er der sandsynligt, at planterne kan tåle sprøjtning, men herbicider vil ikke have så stor en effekt på stor ukrudtsplanter, der ikke er fjernet ved mekanisk bekæmpelse og lugning. Efter etableringsfasen er elefantgræs iflg. Speller (1993) mere konkurrencedygtig overfor ukrudt, men konkurrenceevnen afhænger af kulturens alder. Iflg. Bullard et al. (1995) er det sandsynligt, at ukrudtsproblemerne bliver mindre alvorlige i en ældre kultur af elefantgræs, forudsat at ukrudt er bekæmpet effektivt i de første få år. Speller (1993) nævner også, at i en mangeårig afgrøde som elefantgræs kan ukrudtsfloraen ændre sig med tiden, hvorfor der kan være brug for andre bekæmpelsesmidler senere i kulturens levetid. Plantetal nævnes også som vigtigt for kulturens evne til senere at kunne konkurrere mod ukrudt, og større plantetæthed vil hurtigere give et plantedække men til gengæld være dyrere i plantemateriale (Speller, 1993). I etablerede kulturer vil der i perioden mellem høst og fremspiring være god mulighed for ukrudtsbekæmpelse med et bredspektret middel såsom glyphosat (Speller, 1993). Bullard et al. (1995) nævner, at det især er vigtigt at reducere konkurrencen fra ukrudt i to faser, nemlig i etableringsfasen og i den tidlige vækstperiode fra marts til maj hvert år i de følgende år. Speller (1993) nævner dog også, at ved anvendelse af elefantgræs til energiformål er der kun en lille økonomisk margen til at betale for ukrudtsbekæmpelse, men Bullard et al. (1995) påpeger, at ukrudtsbekæmpelse i etableringsfasen er ganske rentabel. Når elefantgræs dyrkes som et højværdiprodukt til tækkeformål kan det dog vise sig at være mere økonomisk fordelagtigt at bekæmpe ukrudt. Erfaringer med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i

10 Som en del af projektet Naturens eget tag er der i 2014 indsamlet erfaringer med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i nyetableret elefantgræs til tækkeformål. Hos en landmand ved Låsby i Østjylland blev der i 2014 etableret tre marker på i alt ca. 1,6 ha med elefantgræs. Jorden er JB4 ovenpå leret undergrund. På arealerne var der etableret vårbyg i foråret Vårbyggen blev nedsprøjtet med Roundup inden etablering af elefantgræs. Arealerne blev før plantning tilført handelsgødning og husdyrgødning svarende til ca. 120 kg N pr. ha (egentlig tilført til vårbyggen). Arealerne har fået husdyrgødning løbende gennem årene, og jorden er i god omdrift. I alle tre marker blev der udplantet meristemformerede planter af M. sinensis af klonen 104, leveret af Vitroform. Renholdelsen i de tre marker i 2014 er beskrevet nedenfor. Mark 1 Mark 1 blev tilplantet 30/ med 0,5 m rækkeafstand og 0,55 m planteafstand i rækken, svarende til ca elefantgræsplanter pr. ha. Ukrudtsfloraen i marken bestod især af frøukrudt såsom stedmoder, hyrdetaske, ærenpris og melde. Marken blev radrenset tre gange i etableringsåret (17/6, 9/7 og 22/7) med en Kongskilde radrenser med gåsefodsskær og strigle imellem rækkerne. Ved anden og tredje radrensning blev der desuden hakket og luget en del i planterækkerne. Ved vækstsæsonens afslutning var der en del ukrudt i planterækkerne, men elefantgræsset var generelt veletableret og havde i oktober nået en højde på typisk 1,0-1,2 m. Se fotos. Mark 1: Tilplantet 30/ på 50 cm rækkeafstand, fotograferet 11/6. Til venstre ses rækker, der blev plantet manuelt i plastfolie. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Mark 1: Radrensning med Kongskilde radrenser med gåsefodsskær og strigle imellem rækkerne, her anden radrensning udført 9/ Bemærk at der er en del frøukrudt i planterækkerne, hvorfor der blev hakket og luget 9/7 og 22/7. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). 10

11 Mark 1: Elefantgræsplanterne var typisk 1-1,2 m høje efter første vækstsæson, her fotograferet 13/ Ukrudt havde ikke været bekæmpet siden 22/7, og der var på dette tidspunkt en del ukrudt i bunden af afgrøden. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). I to planterækker blev der bekæmpet ukrudt vha. gasbrænding omkring elefantgræsplanterne. Der var tydelig tegn på, at bladspidserne på nogle af elefantgræsplanterne blev svedet af. Det er vanskeligt at vurdere betydningen af denne afsvidning sammenlignet med ukrudtseffekten. Se fotos. Mark 1: Bekæmpelse af ukrudt med gasbrænder, fotograferet 9/ Ukrudtsplanterne var tydeligt påvirket af brændingen, men der var også tydelige tegn på, at bladspidserne på elefantgræsplanterne var svedet af efter behandlingen (foto til højre). (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Plantning i plastfolie I den ene side af mark 1 blev der 3/ plantet 3 rækker elefantgræsplanter i plastfolie, som skulle minimere ukrudtsvæksten omkring elefantgræsplanterne. Folien var af tykkelsen 15 µm og med en bredde på 1,7 m og beregnet til majs. Ved udlægningen blev begge sider af folien foldet ned i jorden, og bredden på det foliedækkede areal var 1,25-1,30 m. Elefantgræsplanterne blev plantet manuelt ned gennem folien med 0,8 m mellem rækkerne i samme foliebane og med 0,5 m planteafstand i rækken. Efter plantning blev der lagt lidt jord omkring planterne for at holde på folien. Elefantgræsplanterne i plastfolien voksede generelt godt. Folien hæmmede ukrudtsvæksten ganske godt, men allerede i starten af august begyndte der er at blive huller i folien, og i oktober var folien meget laset, og der begyndte at komme ukrudt i hullerne. Hvis folien skal have en ukrudtsbekæmpende effekt i mere end etableringsåret, så skal der anvendes en kraftigere folie. Se fotos. 11

12 Mark 1: Elefantgræs plantet i plastfolie, udført 3/ Øverst udlægges folien. Nederst til venstre plantes elefantgræsplanterne ned gennem folien, og nederst til højre dækkes folien omkring planterne til med lidt jord, for at vinden ikke skal få fat i folien. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). 12

13 Mark 1: Elefantgræs plantet i plastfolie. Øverst fotograferet 9/7, i midten fotograferet 7/8 og nederst 13/ Bemærk de begyndende huller i folien allerede i august, og i oktober er der store åbninger i folien med ukrudtsvækst. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). 13

14 Mark 1: Marken fotograferet 19/ , hvor elefantgræsset er visnet tilbage. Til højre ses elefantgræs plantet i plastfolie og til venstre plantet i bar jord. Der ses en tendens til kraftigere vækst af elefantgræsset i rækken plantet i folie, hvilket dels kan skyldes mindre forekomst af ukrudt og dels, at folien i sig selv kan have holdt på fugtigheden. Der er dog også en betydelig variation i jordbunden henover arealet. (Foto: Frank Bondgaard, SEGES). Mark 2 og 3 Mark 2 og 3 blev tilplantet 27/5 2014, i begge marker med 0,6 m rækkeafstand og 0,6 m planteafstand i rækken, svarende til ca planter pr. ha. Ukrudtsfloraen bestod især af frøukrudt, bl.a. hyrdetaske, ærenpris, kamille, tvetand og raps. Begge marker blev radrenset fire gange i etableringsåret (11/6, 23/6, 9/7 og 22/7) med en Einböck radrenser model CHOP- STAR. Det var kun det midterste modul, der blev anvendt, så der blev radrenset over tre planterækker ad gangen, svarende til de tre rækker der blev plantet i samme træk. Forrest var der monteret gåsefodsskær i rækkerne med hjulspor for at løsne jorden. Dernæst var der mellem alle rækker monteret 2x3 stjernerullerensere, dvs. 3 stk. der kastede jorden til venstre side og bagefter 3 stk., der kastede jorden til højre side. Fra og med anden radrensning var der desuden monteret strigler bagerst, som striglede både mellem og i planterækker. Hastigheden var 4-5 km/t. Ved tredje og fjerde radrensning blev der også hakket i planterækkerne. Samlet tidsforbrug til hakning af alle tre marker (dvs. ca. 1,6 ha inkl. forager og kørevej) var hhv. 11 og 14 timer ved de to hakninger, dvs. ca. 7-9 timer pr. ha pr. hakning. Ved vækstsæsonens afslutning var der en del frøukrudt, men elefantgræsset var generelt veletableret og havde i oktober en højde på typisk 1,0-1,3 m og var i blomst. Det havde formodentlig været hensigtsmæssigt med en ekstra radrensning i løbet sensommeren og efteråret, men pga. lange perioder med nedbør og våd jord blev dette ikke udført. Se fotos. 14

15 Mark 2: Marken er tilplantet 27/ Øverst ses første radrensning 11/ (15 dage efter plantning, bemærk ingen strigle monteret bagerst på radrenseren) med en fin ukrudtsbekæmpelse og let hypning af planterækken (til højre). Nederst ses ukrudtsbestanden 27/ (4 dage efter anden radrensning), hvor der var en del frøukrudt i planterækken, som ikke blev bekæmpet. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). 15

16 Mark 2: Radrensning og hakning. Øverst ses ukrudtsforekomsten 9/ (16 dage efter anden radrensning) med en del ukrudt i planterækken, som konkurrerer stærkt med elefantgræsplanterne, og som er for store til at blive striglet bort. I midten ses tredje radrensning (bemærk strigle monteret bagerst) samt hakning i planterækken, udført 9/ Nederst ses en fin renholdelse efter radrensning og hakning 9/ (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Mark 2: Marken fotograferet 7/ (16 dage efter fjerde radrensning), hvor marken var pænt renholdt og kun med enkelte ukrudtsplanter i planterækken. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). 16

17 Mark 2: Til venstre ses marken 13/ (83 dage efter fjerde radrensning), hvor elefantgræsset stod godt og kraftigt, men hvor der dog også var en del ukrudt i bunden. Til højre ses marken 19/ , hvor elefantgræsset er visnet, og hvor der tydeligt ses ukrudt i bunden (bl.a. spildraps), som kræver bekæmpelse i (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech, Frank Bondgaard, SEGES). Strigling på tværs af planterækker For at bekæmpe ukrudt i planterækken blev der i en del af mark 2 afprøvet strigling med et slæbenet på tværs af planterækkerne. Striglingen blev udført 11/6, dvs. 15 dage efter plantning hvor der var synlig rodvækst og dermed begyndende forankring af planterne i jorden. Slæbenettet kan vendes på to måder, så tænderne strigler mere eller mindre hårdt. Ved den hårdeste strigling blev der rykket enkelte elefantgræsplanter op af jorden, mens der ved den mildere strigling ikke blev rykket planter op. I begge tilfælde var striglingen dog forholdsvis hård ved planterne og medførte delvis tildækning, og det vurderes derfor, at strigling med denne type slæbenettet på dette tidspunkt var for hård en behandling. I stedet kan det overvejes at strigle på tværs af planterækkerne med en lifthængt strigle, som kan indstilles til en mere øverlig strigling. Se fotos. 17

18 Mark 2: Strigling med slæbenet på tværs af planterækker 11/6 2014, dvs. 15 dage efter plantning. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Radrensning på tværs af planterækker Planterne blev ikke plantet præcist nok i rækken til, at der kunne radrenses både på langs og på tværs af planterækkerne. I en del af mark 3 blev der derfor flyttet en del planter, således, at der var 6 planterækker på linje på tværs af marken. Planterne blev flyttet manuelt 3/6, dvs. 7 18

19 dage efter plantningen. Ved hver af de fire radrensninger på langs af hele marken blev der også foretaget en radrensning på tværs af marken med to træk med radrenseren. Uanset om der blev radrenset på langs eller på tværs først, så blev radrensningen tydeligvis for dyb ved den anden overkørsel, og der var tendens til for kraftig tildækning af elefantgræsplanterne. Trods en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse ved at radrense både på langs og på tværs så var elefantgræsplanterne tydeligvis mindre kraftige ved vækstsæsonens afslutning sammenlignet med der, hvor der kun var radrenset på langs. Radrensning på tværs kræver derfor både, at elefantgræsplanterne plantes helt præcis, og at radrensningen justeres, så den ikke bliver for dyb og kommer for tæt på planterne. Se fotos. Mark 3: Radrensning på tværs af planterækker. Øverst ses elefantgræsplanter hhv. før og efter flytning ind på linje på tværs af marken, udført 3/ I midten ses første radrensning hhv. på langs og på 19

20 tværs af marken, udført 11/ Nederst ses tendens til tildækning af elefantgræsplanter efter første radrensning på langs og på tværs 11/ (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Mark 3: Radrensning på tværs af planterækker. Øverst fotograferet 9/ (16 dage efter anden radrensning), i midten fotograferet 7/ (16 dage efter fjerde radrensning) og nederst fotograferet 13/ (83 dage efter fjerde radrensning). Bemærk at den grønne stribe midt i marken er grøngødning udsået i køresporet. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Muligheder for kemisk ukrudtsbekæmpelse i Danmark Selvom projektet Naturens eget tag fokuserer på pesticidfri dyrkning af tækkemiscanthus på vandindvindingsområder, så kan det i andre områder være relevant med dyrkning med nogen brug af kemisk ukrudtsbekæmpelse og hvor man stadig vil få en positiv miljøeffekt i kraft af den meget begrænsede udvaskning af næringsstoffer fra miscanthus. Der kan også være tale om en kombination af mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse. Da tækkemiscanthus arealmæssigt er en lille afgrøde i Danmark, er der ikke et stort marked for bekæmpelsesmidler og derfor heller ikke et stort antal godkendte midler på markedet. Der er dog givet godkendelse til mindre anvendelse ( off-label godkendelse ) af en række midler i elefantgræs til tækkerør. En ajourført liste over disse midler kan findes på Middeldatabasen under 20

21 punktet Godkendelser til mindre anvendelse / off-label godkendelser. Her vises en alfabetisk liste over en lang række afgrøder, og under elefantgræs kan man finde de midler, der aktuelt er godkendt. Her er også link til nærmere oplysninger om de godkendte midler samt til vejledning i brugen af midlerne. Desuden er der i Middeldatabasen angivet startdato og udløbsdato for godkendelsen af midlet, men det skal bemærkes, at udløbsdatoen kan ændres ved en revurdering af midlet. Det skal bemærkes, at brugen af disse midler til tækkemiscanthus sker helt på eget ansvar. I tabel 1 er vist de midler, der er godkendt pr. december For at være sikker på status for godkendelsen bør man dog se ovennævnte, ajourførte liste på Middeldatabasen. Tabel 1. Ukrudtsmidler med godkendelse til mindre anvendelse i elefantgræs til tækkeformål. Listen er baseret på midler i Middeldatabasen pr. 17. december Udenlandske erfaringer med kemisk ukrudtsbekæmpelse Bullard et al. (1995) nævner en række ukrudtsmidler, der har været brugt succesfuldt til ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs. Der nævnes dog ikke specifikke elefantgræsarter og - sorter, men Everman et al. (2011) har i forsøg fundet, at M. sinensis generelt er mere tolerant overfor herbicider end M. x giganteus. Af de aktivstoffer, der pt. er godkendt til mindre anvendelse i elefantgræs i Danmark (se tabel 1), omfatter listen i Bullard et al. (1995) følgende: Clopyralid (Matrigon), diflufenican (DFF, Diflanil), fluroxypyr (Starane, Tomahawk), glyphosat (Gly- 21

22 fonova, Glyphomax, Roundup), metsulfuron methyl (Accurate) og MCPA (NF-M 750). Bullard et al. (1995) nævner desuden, at ukrudtsmidler til korn generelt bør kunne anvendes i elefantgræs, dog muligvis med undtagelse af nogle græsmidler. Flere undersøgelser tyder på, at det generelt er sikkert at bruge majs-ukrudtsmidler i M. x giganteus, men der er også fundet undtagelser fra dette (Li et al., 2013). I Illinois har man afprøvet aktivstoffet clopyralid (Matrigon) på flere sorter af M. sinensis og fandt, at midlet medførte lidt skade på nogle af sorterne men ingen skade på andre (Tallarico & Voigt, 2004). I Texas har man bl.a. afprøvet mesotrion (Callisto) med en dosis på 0,105 kg aktivstof pr. ha på nyetableret elefantgræs med ca. 15 cm lange blade, og der var ingen skade på hverken M. sinensis eller M. x giganteus (Everman et al., 2011). Glyphosat blev ikke afprøvet på M. sinensis men gav stor skade på M. x giganteus med en dosis på 0,84 kg aktivstof pr. ha. I Illinois er der afprøvet en række ukrudtsmidler på M. x giganteus (Anderson et al., 2010), inkl. to aktivstoffer godkendt til mindre anvendelse i elefantgræs i Danmark. Pendimethalin (Stomp) udbragt før fremspiring medførte ingen sikre skadesymptomer med op til 6,4 kg aktivstof pr. ha og ingen væksthæmning med op til 3,2 kg aktivstof pr. ha. Mesotrion (Callisto) udbragt på cm høje planter medførte ingen skader eller væksthæmning med doser op til 0,202 kg aktivstof pr. ha. For de øvrige midler (hvoraf ingen pt. er godkendt til brug i Danmark) konkluderede Anderson et al. (2010), at herbicider mod tokimbladet ukrudt generelt er sikre at bruge i M. x giganteus, mens ukrudtsmidler med effekt på græsukrudt gav en del skade på elefantgræsset. I amerikanske forsøg har der generelt ikke været skader ved sprøjtning efter elefantgræssets fremspiring med midler mod bredbladede ukrudtsarter (Eric Anderson, pers. medd. 13/5 2014). I Georgia er der afprøvet flere ukrudtsmidler på M. x giganteus (Li et al., 2013). En kombination af Mesotrion (Callisto) + pendimetalin (Stomp) (0, ,831 g aktivstof pr. ha) blev udbragt lige efter plantning af rhizomer, og kombinationen medførte ikke nogen sikre skadesymptomer eller væksthæmning. Udbringning af thifensulfuron (Harmony som indeholder thifensulfuronmethyl) (4 g aktivstof pr. ha) på 40 cm høje planter gav heller ikke nogen skade og blev betegnet som sikkert at bruge på M. x giganteus. Udbringning af metsulfuron (Accurate som indeholder metsulforon-methyl) (4 g aktivstof pr. ha) gav derimod skader og væksthæmning 2 uger efter sprøjtningen, men 4 uger efter sprøjtning var der ikke længere nogen effekt. Anbefalinger for ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs til tækkeformål Ukrudtsbekæmpelse er helt afgørende for en god og ensartet etablering af elefantgræs. Elefantgræs bør kun plantes i marker, der er fri for rodukrudt. Behovet for ukrudtsbekæmpelse er størst i etableringsåret og de følgende par år, og afgrøden begynder normalt at lukke godt til efter 3-4 år. Der kan dog stadig være løbende brug for vedligeholdelsesbekæmpelse. Ukrudt kan både bekæmpes mekanisk og kemisk (medmindre der er restriktioner på arealet) eller med en kombination. Det kan være vanskeligere at gennemføre mekanisk renholdelse på lerjord end på sandjord. Strategi for mekanisk ukrudtsbekæmpelse I en strategi med ren mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan følgende anbefales: Etableringsåret: Radrensning minimum 3-4 gange i etableringsåret, gerne monteret med en strigle der strigler i planterækken. Gerne radrensning både på langs og på tværs af marken, hvis der er plantet præcist nok, og hvis elefantgræsplanterne ikke tildækkes eller beskadiges. Desuden hakning/lugning i planterækken efter behov. År 2 og 3: Radrensning 2-3 gange pr. år. Evt. rækkefræsning i stedet for radrensning. Vær opmærksom på ikke at beskadige elefantgræssets rødder for meget. Hakning/lugning i planterækken efter behov. Efterfølgende år: Rækkefræsning og lugning efter behov. 22

23 Da de visne blade fra elefantgræsplanterne falder ned i bunden af afgrøden, kan bladene med tiden forhindre strigling og radrensning, og efter de første par år kan mekanisk bekæmpelse primært gøres med roterende maskiner såsom rækkefræser. Kemisk ukrudtsbekæmpelse I en strategi med kemisk ukrudtsbekæmpelse kan følgende anbefales: Året før etablering: o Sprøjtning med et glyphosat-middel (3 l/ha) om efteråret før plantning. Etableringsåret: o Sprøjtning med et glyphosat-middel (1-3 l/ha) før plantning. Dosis afhænger af ukrudtsforekomsten. o Sprøjtning med Stomp (1,0 l/ha) + DFF eller Diflanil eller Legacy (0,1 l/ha) 2-3 dage efter plantning. Jorden omkring planterne skal være fast, så midlerne ikke trænger ned til elefantgræssets rødder. o Sprøjtning med Accurate (10 g/ha) + Starane 180S (0,25 l/ha), når ukrudtet har 1-4 løvblade. Accurate må ikke anvendes senere end 10. juni og ikke på ukrudt højere end 10 cm. o Afhængig af ukrudtsforekomsten kan der følges op med sprøjtning med Swe- DaneMCPA 750 (1,0 l/ha). Sprøjtningen må ikke udføres senere end 1. august. Efterfølgende år: o Sprøjtning om foråret med et glyphosat-middel (3,0 l/ha) efter høst af elefantgræsset og før elefantgræssets fremspiring. Elefantgræsset må ikke være i vækst. o Efter behov kan der sprøjtes med f.eks. MCPA, Starane, Harmony eller Callisto, når elefantgræsset er i vækst. Der er kun begrænsede muligheder for at sprøjte med selektive midler mod græsukrudt i elefantgræs. Sprøjtning med et glyphosat-middel om foråret, når græsukrudtet er i vækst men før elefantgræsset er i vækst, vurderes pt. at være den bedste kemiske bekæmpelse af græsukrudt. Referencer Anderson, E. (2014). University of Illinois. Personlig meddelelse pr. mail 13/ Anderson, E.K., Voigt, T.B., Bollero, G.A. & Hager, A.G. (2010). Miscanthus x giganteus Response to Preemergence and Postemergence Herbicides. Weed Technology, 24, Bullard, M.J., Nixon, P.M.I., Kilpatrick, J.B., Heath, M.C. & Speller C.S. (1995). Principles of weed control in Miscanthus spp. under contrasting field conditions. Everman, W.J., Lindsey, A.J., Henry, G.M., Glaspie, C.F., Phillips, K. & Mckenney, C. (2011). Response of Miscanthus X giganteus and Miscanthus sinensis to Postemergence Herbicides. Weed Technology, 25, Li, X., Grey, T.L., Blanchett, B.H., Lee, R.D., Webster, T.M. & Vencill, W.K. (2013) Tolerance Evaluation of Vegetatively Established Miscanthus X giganteus to Herbicides. Weed Technology, 27, Speller, C.S. (1993). Weed control in Miscanthus and other annually harvested biomass crops for energy or industrial use. In: Brighton Crop Protection Conference: Weeds , Volume 1-3. S Tallarico, J. & Voigt, T. (2004). Weed control in ornamental grasses. Golf Course Management, February 2004,

Ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs til tækkeformål Erfaringer i

Ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs til tækkeformål Erfaringer i Søren Ugilt Larsen AgroTech 07.12.2015 Ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs til tækkeformål Erfaringer i 2014-2015 Indledning Som en del af projektet Naturens eget tag er der i 2014 og 2015 indsamlet erfaringer

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs til tækkeformål Rapport med erfaringer fra projektet Naturens eget tag, Indhold Indledning

Ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs til tækkeformål Rapport med erfaringer fra projektet Naturens eget tag, Indhold Indledning Ugilt Larsen Teknologisk Institut 8/12 2016 Ukrudtsbekæmpelse i elefantgræs til tækkeformål Rapport med erfaringer fra projektet Naturens eget tag, 2014-2016 Indhold Indledning... 1 Viden fra litteraturen...

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil Rolf Thostrup Poulsen, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen Side 1 af 5 Pil Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Tækkemiscanthus kom godt i gang. Information til nye avlere, tækkemænd og andre interesserede om produktion af kvalitetsmaterialer til stråtag 1

Tækkemiscanthus kom godt i gang. Information til nye avlere, tækkemænd og andre interesserede om produktion af kvalitetsmaterialer til stråtag 1 Tækkemiscanthus kom godt i gang Information til nye avlere, tækkemænd og andre interesserede om produktion af kvalitetsmaterialer til stråtag 1 Forfatter: Jørgen Kaarup, Straatagets kontor Tækkemiscanthus

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720. www.dupontagro.dk. DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København

DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720. www.dupontagro.dk. DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København Tlf.: 32662000 1 Agenda Avaunt - effektiv bekæmpelse af glimmerbøsser

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize har mange fordele Når grøngødningen Proterra Maize udsås sammen med majsen, har det store fordele og giver i sidste ende en DKK 1683 større

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Ukrudt i jordbæ r og hindbæ r i Da nma rk

Ukrudt i jordbæ r og hindbæ r i Da nma rk Ukrudt i jordbæ r og hindbæ r i Da nma rk Indlæ g på bæ rseminar i Drammen den 5. marts 2013 SC IENC E AND TEC HNOLOGY Peter Hartvig, AU Flakkebjerg Ukrudt i jordbæ r og hindbæ r i Da nma rk Ukrudt i jordbæ

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder

Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder, Solvejg Kopp Mathiassen, Bo Melander, Peter Kryger Jensen & Niels Holst - Aarhus Universitet Poul Henning Petersen SEGES Otto Nielsen Nordic Beet Research

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer

Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen, Årsager til opformering af rodukrudt Hormonmidler begrænset i deres anvendelse Ukrudtssprøjtninger udføres tidligt Stubbehandling er

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet)

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) 968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg

Læs mere

KORNSTRATEGI. Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Solutions for the Growing World

KORNSTRATEGI. Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Solutions for the Growing World KORNSTRATEGI Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Resistens

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse

Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse Teknologi Kort beskrivelse Effekt, relativ reduktion af pesticidanvendel se med aut. rækkestyring med sektionsløft

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse forår 2014 Vintersæd

Ukrudtsbekæmpelse forår 2014 Vintersæd Ukrudtsplaner 2014 Efterårsbehandlet - god effekt Sp/kl Pris kr/ha Kamille + snerlepileurt + burresnerre (ikke stedmoder, Ærenpris og raps) SU resistent fuglegræs 1 0,5 l Starane XL x 126 Kamille + snerlepileurt

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Certificering af TækkeMiscanthus

Certificering af TækkeMiscanthus 1 Certificering af TækkeMiscanthus Januar 2016 Indhold Side 1. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Side 3. Markblad for TækkeMiscanthus Side 4. Høst og håndtering af materiale Side 5. Høstskema

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH) Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens

Læs mere

Erfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen

Erfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen Erfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen http://www.agrobots.dk/paperclips/agrobots_ing_040305.pdf Fokus på praksis mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkerne 1. Hvilke nye redskaber

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis. Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Dow produkter er ikke omfattet af SUbegrænsningerne. Metaboliterne fra florasulam og pyroxsulam er ikke de samme

Læs mere

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob. 23383423 Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg Blandinger er vigtige i vårbyg eksempler Blandingspartner

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion

Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion Effekter på rajgræs-arter 6 fs. 2001 Ubehandlet 3 Boxer Optællinger undervurderer effekten af de moderne ukrudtsmidler,

Læs mere

Screening og afprøvning af nye herbicider. til renholdelse af juletræer og klippegrønt

Screening og afprøvning af nye herbicider. til renholdelse af juletræer og klippegrønt PC-CONSULT AFSLUTTENDE RAPPORT for projekt nr. 2003-0015: Screening og afprøvning af nye herbicider og herbicidblandinger til renholdelse af juletræer og klippegrønt Finansieret af Produktionsafgiftsfonden

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven.

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Miscanthus tilhører græsfamilien (poaceae). Den

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere