Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Transkript

1 Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske roer henleder de flestes tanker på et tidsforbrug på hundredvis af timer til radrensning og håndhakning. Dette er bekræftet både i Sverige og i Danmark, hvor tidsforbruget har været målt hos bl.a. økologiske mælkeproducenter med foderroer. Hvis dyrkning af foder- eller sukkerroer skal ske i større stil, skal renholdelse af afgrøden ske mekanisk. Alt andet vil være urealistisk. I Sverige har man en del års erfaringer med dyrkning af økologiske sukkerroer. Siden 1987 har der været gennemført dyrkningssystemer, hvor sukkerroer indgår, og fra 1994 har der været dyrket økologiske sukkerroer under kommercielle forhold. Egentlig dyrkning af økologiske sukkerroer begyndte i Danmark i Indtil videre er mængden i Danmark så begrænset, at roerne forarbejdes i Sverige sammen med den svenske produktion. I jagten på metoder, som kan håndtere renholdelse af roer, forsøger man at finde lige præcis metoden, der kan bane vejen til en nem håndtering af ukrudtet. F.eks. har udplantning af roer eller dyrkning på kamme været afprøvet, metoder der teknisk er meget besværlige eller meget bekostelige. Derfor skal løsningen, eller nok nærmere en del af løsningen, findes i mere simple mekaniske metoder, som enten før såning, før eller efter fremspiring kan mindske mængden af ukrudt i en sådan grad, så roerne får et forspring overfor ukrudtet. Det er utopi at tro, at roer kan holdes fuldstændig rene for ukrudt med mekaniske metoder, og man må derfor indstille sig på, at en vis mængde ukrudt må accepteres. Vigtigere er det dog, at der i resten af sædskiftet udføres en effektiv ukrudtsbekæmpelse, så en opformering af ukrudt undgås. Ukrudtsbekæmpelse før såning Forberedelse til ukrudtsbekæmpelsen i roer begynder allerede med pløjningen. På almindelig lerjord skal pløjningen udføres i efteråret eller tidligt på vinteren. Derved opnås en fast jord, hvor man kan færdes i foråret uden risiko for spordannelse i marken. En vinterpløjning bevirker en god jordstruktur uden knolde, som ellers vil genere fremspiring og evt. mekaniske behandlinger i roemarken. I begyndelsen af april harves, så jorden jævnes helt af. Fra dette tidspunkt vil ukrudtsplanterne begynde at vokse. Opgaven er nu at bekæmpe dette ukrudt helt eller delvist inden såning af roerne vha. én eller flere harvninger i et falsk såbed. I forbindelse med projektet Demonstration af praktisk økologisk drift er denne strategi for jordbehandling, såning og ukrudtsbekæmpelse fulgt på det ene demonstrationslandbrug. I tabel 1 ses en oversigt over de forskellige behandlinger på demoarealet. I den øverste halvdel af tabellen ses behandlingerne omkring den første såning. Ud fra ovennævnte strategiplan er der på dette brug begået væsentlige fejl i bestræbelsen på, at give roerne de bedste betingelser. Pløjningen skete for sent, hvilket har givet et knoldet såbed. Gasbrændingen har ikke været effektiv nok, fordi tidsrummet fra sidste harvning har været for lang. Dermed blev ukrudtet for stort. Disse forhold gav en dårlig fremspiring af roerne i en meget ukrudtsfyldt jord. Det gav anledning til beslutning om omsåning. Her blev der foretaget en ny såbedsharvning, hvorefter roerne straks blev sået. Det eneste, der efterfølgende er foretaget i selve marken, er to alm. radrensninger. Mængden af ukrudt i marken faldt dramatisk til under 20% af den oprindelige ukrudtsbestand efter den nye opharvning. 90% af ukrudtet bestod af spildraps, og de har åbenbart ikke evnen til igen at dominere som ukrudt, når der foretages en ny opharvning. Det er et fænomen, som også er observeret andre steder. Ukrudtsbekæmpelse før fremspiring Der findes to metoder til bekæmpelse af ukrudt i roer efter såning og inden fremspiring: gasbrænding og blindstrigling. Hvilken af de 2 metoder, der skal vælges, afhænger bl.a. af den strategi, som er valgt indtil såtidspunktet. 49

2 Tabel 1. Eksempel på jordbehandling, såning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Dato Behandling 20. februar Dybstrøelse + pløjning 4. april Såbedsharvning 10. april Såbedsharvning 22. april 1. såning 2. maj Gasbrænding 11. maj Roerne er på stadie 10 (kimblade udviklet). Fremspiringen af roer er under 50% og det gns. antal ukrudtsplanter pr m 2 blev optalt til maj Såbedsharvning 23. maj 2. såning 11. juni Fremspiringen af roer ligger nu på 80-85% og det gns. antal ukrudtsplanter/m 2 blev optalt til juni Roerne er på stadie 11 (to løvblade udviklet) Halvdelen af demo-arealet er striglet 1 gang på tværs af såretningen. Den anden halvdel er striglet to gange med fire dages mellemrum. Hastighed ved strigling: 3 km/t 19. juni Radrensning 5. juli Radrensning 6. juli Roer og ukrudtsplanter er optalt. 1 ukrudtsstrigling på tværs reducerede mængden af ukrudt med 17%, antallet af roer var uændret. 2 ukrudtsstriglinger på tværs reducerede mængden af ukrudt med 55%, antallet af roer blev reduceret med 14%. Hvis der er foretaget en såbedsharvning umiddelbart inden såning, og jord- og lufttemperatur er høj (forventet hurtig fremspiring af roerne), så vil en ukrudtsbrænding ikke have nogen effekt, da en brænding kun bekæmper det fremspirede ukrudt. Derimod vil én eller to blindstriglinger i nogle tilfælde have effekt, da en blindstrigling kan bekæmpe nogle af de ukrudtsplanter, som er på vej op. Hvis den sidste såbedsharvning er foretaget et vist tidsrum inden såning (ukrudt spirer frem før roerne), eller jord- og lufttemperaturen er lav (forventet langsom fremspiring af roerne), så vil en ukrudtsbrænding ofte have en ret god effekt, da brændingen bekæmper det fremspirede ukrudt. Brændingen kan kombineres med blindstriglinger, men det er usikkert, om der vil være en forøget bekæmpelseseffekt af det. På Fyn har der, i et demonstrationsareal fra 2000 og et forsøg fra 2001, været udført en ukrudtsbrænding før fremspiring. I 2000, hvor jorden var varm og væksten hurtig, blev der brændt 1 dag før fremspiring, og i 2001 blev der brændt ca. 3 dage før fremspiring. Tabel 2 viser resultatet af forsøget med gasbrænding og blindstrigling i Striglingen i dette forsøg har reduceret plantebestanden væsentligt, hvilket dog ikke havde afgørende betydning, da udsædsmængden lå på 1.6 pk/ha. Det fortæller dog lidt om, at på trods af denne form for skånsom jordbehandling, kan det genere roerne. Det kan skyldes, at striglen arbejder for dybt, eller fordi visse såmaskiner efterlader en fordybning i jorden, som tildækkes, når der strigles. Derved place- Tabel 2. Effekt af ukrudtsbekæmpelse efter såning og før fremspiring. Gas Blind pl./m 2 pl./m 2 Ukrudt før behandling Ukrudt efter behandling Reduktion af roeplanter: ingen 40% 50

3 res frøene 1-2 cm dybere end forventet, og det kan hæmme fremspiringen. Uanset hvad, så bør en blindstrigling eller en gasbrænding lige før fremspiring være en fast bestanddel af en ukrudtsbekæmpelsesstrategi. Ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring På Fyn og Sjælland har der de sidste to år været afprøvet forskellige strategier til mekanisk bekæmpelse primært af frøukrudt. På Fyn har der på to demonstrationsarealer været foretaget radrensninger på tværs af rækken, og på Sjælland har der på to demonstrationsarealer været foretaget striglinger på tværs af rækken. Radrensning på tværs af rækken Radrensning på tværs af rækken er afprøvet på et demonstrationsareal i 2000 i samarbejde med Landskontor for Planteavl. Forsøgsparametre var planteafstand (9 og 12,5 cm) og én eller to radrensninger på tværs af rækken. Forsøgene blev anlagt i storparceller uden gentagelser, og resultaterne må derfor tages med forbehold. Konklusionerne var, at én radrensning på tværs gav en lige så effektiv bekæmpelse som to radrensninger på tværs. Anden kørsel på tværs medfører betydelige tekniske vanskeligheder, da det er svært at ramme samme spor igen. I praksis er dette ikke muligt uden optisk styringssystem. Kravet til en radrenser, der skal køre på tværs, er som minimum, at skærene er parallelogramophængt. Den endelige plantebestand efter radrensning på tværs blev målt for de to forskellige planteafstande. Der var ca planter/ha ved 9 cm planteafstand mod planter/ha ved 12,5 cm planteafstand. I forsøget viste det sig, at 12 cm brede skær på radrenseren gav færre spring, hvor planteafstanden var 12,5 cm i modsætning til rækkerne med kun 9 cm planteafstand. Det er vigtigt at have så få spring som muligt af hensyn til ukrudtets udviklingsmulighed. På demonstrationsarealet fra 2001 blev der afprøvet tre strategier; håndhakning, radrensning på tværs én gang, eller strigling på tværs én gang. Alle parceller blev radrenset på langs 4 gange. Forsøget er kendetegnet ved en meget effektiv gasbrænding, som alle parceller fik. Frøukrudtsbestanden i parcellerne kom ikke op over 30 planter/m 2 i en mark, der ellers er temmelig befængt med kamiller. Alligevel blev der brugt ca. 30 timer/ha til håndhakning i parcellen, hvor der ikke blev radrenset eller striglet på tværs, mest pga. af kvik, tidsler og udtynding af roebestanden. Da der ingen gentagelser er i forsøget, og ukrudtsbestanden er lav, er det vanskeligt at sammenligne bekæmpelsesstrategier, men i parcellen med radrensning på tværs var bestanden med kvik reduceret betydeligt i forhold til den striglede parcel. Radrensning på tværs er en strategi, som er praktiseret med succes af flere landmænd på betydelige arealer. Også forsøgene viser et potentiale. Radrensning på tværs kan således bidrage til valg af ukrudtsbekæmpelsesstrategi på den enkelte bedrift. Strigling på tværs af rækken I forbindelse med projektet Demonstration af praktisk økologisk drift blev der i foråret 2000 udlagt et demonstrationsareal med det formål, at få et fingerpeg, om det er muligt at ukrudtsstrigle roer. Strigling er udført på tværs af rækken ud fra den teori, at man derved undgår, at Figur 1. Sukkerroers tolerance for "forsigtig" strigling. ØR Figur 2. Sukkerroers tolerance for "moderat" strigling. ØR

4 Billede 1. 3 striglinger (th.) med starthastighed på 4 km/t (moderat strigling). Ubehandlet ses til venstre. strigletænderne søger ned i et såspor, hvorved flere meter række ødelægges. I demonstrationsarealet blev striglehastighed og starttidspunkt for strigling kombineret. Resultaterne ses i figur 1, 2 og 3. Roerne blev sået 1. maj. Inden fremspiring blev arealet brændt med en fladebrænder og striglet. Der blev valgt 3 forskellige starttidspunkter for begyndende strigling: 1) 2 kimblade, 2) 2 kimblade og 2 løvblade og 3) 2 kimblade og 4 løvblade. Første strigling blev foretaget 14 dage efter såning. Næste strigling fandt sted én uge senere. Endelig blev sidste strigling foretaget i alle led to uger efter første strigling (4 uger efter såning). Demonstrationsarealet er således enten striglet 1, 2 eller 3 gange, hvor den sidste behandling er ens, mens starttidspunktet og antallet af striglinger inden sidste strigling har været forskellig. Billede 2. Sukkerroer striglet 2 gange, da 2 løvblade var dannet. Disse starttidspunkter er derefter kombineret med tre forskellige begyndelseshastigheder, der er valgt ud fra erfaringerne fra andre afgrøder, hvor 4 km/t ofte er hastigheden ved den første strigling i korn og majs. For at finde grænsen i roerne er både 3, 4 og 5 km/t valgt som starthastighed. Teorien er, at jo større planterne er, jo hurtigere kan man strigle. I praksis blev hastigheden derfor øget med 1 km/t hver gang planterne fik et nyt sæt blade. Hvor begyndelseshastigheden var 3 km/t, blev sidste strigling udført med 5 km/t og hvor begyndelseshastigheden var 5 km/t blev sidste strigling udført med 7 km/t. Ved en begyndelseshastighed på 4 og 5 km/t ved 2-kimbladstadiet, forsvandt ca. 60% af roeplanterne efter 3 striglinger. Derimod forsvandt kun ca. 25% af roeplanterne, hvis begyndelseshastigheden kun var 3 km/t. Roerne er således meget følsomme overfor kørehastighed, når planterne er meget små, hvilket jo også er gældende for de fleste andre afgrøder. Tildækning af roerne har uden tvivl spillet en stor rolle. Man skal samtidig lægge mærke til, at roerne er meget tolerante overfor strigling, når planterne har fire blivende blade. På dette tidspunkt vil det dog ofte være for sent at starte en behandling, da ukrudtet vil være for stort. Der er desværre ikke foretaget nogen registreringer af behandlingernes indvirkning på ukrudtet i 2000, da der ikke var noget ukrudt pga. et meget effektivt falsk såbed. Figur 3. Sukkerroers tolerance for "hård" strigling. ØR, I 2001 blev strigling på tværs af rækken også afprøvet. Her var formålet igen at registrere 52

5 roernes og ukrudtets følsomhed overfor strigling. Desuden var det formålet at registrere, om tidsintervallet mellem to striglinger har indflydelse på tolerancen. Planen var at strigle med 4 og 8 dages mellemrum over en 3 ugers periode. Desværre tillod vejrforholdene ikke at forsøget blev gennemført, men der blev foretaget henholdsvis én og to striglinger. Resultatet ses nederst i tabel 1. Her ses det, at der er en pæn effekt på ukrudtet, når der strigles med kort interval. Forsøget afslører også, at der sker en vis skade på afgrøden, når man ønsker at gøre noget effektivt ved ukrudtet. Konklusionen på de seneste to års afprøvning er, at hvis strigling skal lykkes, så skal jorden være fuldstændig jævn og helt uden knolde. Desuden ser det ud til, at roerne kan klare en vis tildækning, hvis roerne er i god vækst. Derfor må første strigling først foretages, når de første løvblade er på vej frem. På baggrund af de 2 års afprøvninger, kan man ikke sige noget entydigt om muligheden for strigling af roer efter fremspiring. Det ser dog ud til, at det i nogle tilfælde kan lykkes. Der er dog brug for mere specifikke forsøg, som giver et bedre billede af mulighederne. Konklusion Jorden skal være fuldstændig jævn og helt uden knolde. Roerne kan klare en vis tildækning, når de er i god vækst. Første ukrudtsstrigling må først ske når de første løvblade er på vej frem. Radrensning på tværs af rækken har vist sig effektiv. Artiklen er skrevet i samarbejde mellem Carsten Hvelplund Jensen, Økologisk Rådgivning og Richard de Visser, Agrogården, Ringe. Økologiske roer dyrkes fortsat på et meget lille areal i Danmark. Dette skyldes primært, at kravene til renholdelsen i roerne er meget store. Roerne sås ofte på 50 cm rækkeafstand og har en meget langsom vækst i starten. Dette medfører, at man har en meget åben afgrøde i lang tid i forhold til f.eks. korn. Dette nødvendiggør en meget effektiv renholdelse. Kravet er, at man kommer meget tæt på rækken. Til formålet er man i fuld gang med at udvikle optiske styresystemer til radrenserne, således de kan "se", hvor rækken er. Dette aflaster traktorføreren, og giver en større kapacitet. Det bliver spændende at følge denne udvikling de kommende år. 53