WWF Verdensnaturfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WWF Verdensnaturfonden"

Transkript

1 WWF Verdensnaturfonden Svanevej København NV Tlf København, 22. marts 2013 Kære miljøminister Ida Auken Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Denmark, Oceana, Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden fremsender hermed et notat vedrørende Naturstyrelsens udkast til definition af stenrev i marine Natura 2000 områder. Det er med stor bekymring, at vi ser, at Naturstyrelsen ligger op til en stenrevsdefinition, der i værste konsekvens kan være årsag til uoprettelig skade på stenrev i de danske farvande. Dette skyldes, at den foreslåede definition af stenrev udelukkende er baseret på opmålingstekniske kriterier og ikke medtager biologiske kriterier, som EU Habitatdirektivet foreskriver. Tillige er de opmålingstekniske kriterier langt mere restriktive end hvad fortolkningsmanualen til EU Habitatdirektivet foreskriver. Det er på denne baggrund at organisationerne frygter, at dele af de nuværende danske Natura 2000-beskyttede rev vil lide uoprettelig skade, da de ganske enkelt ikke længere vil blive kategoriseret som stenrev, og derved falde uden for beskyttelse. Rev, der på et biologisk grundlag er fuldt ud funktionelle, og af stor økologisk betydning for det danske havmiljø. Vi håber, at miljøministeren vil læse notatet, der yderligere udbygger disse argumenter, og tage det til efterretning med henblik på at ændre stenrevsdefinitionen, således at vigtige habitater ikke går tabt. Organisationerne stiller sig fuldt ud til rådighed for spørgsmål eller et opfølgende møde, hvis ministeren måtte have ønske om dette. På vegne af organisationerne, Gitte Seeberg Generalsekretær WWF Verdensnaturfonden

2 Notat vedrørende Naturstyrelsens definition og forvaltning af stenrev Af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Denmark, Greenpeace, Oceana og WWF Verdensnaturfonden Den foreslåede stenrevs-definition og -forvaltning Der arbejdes i Naturstyrelsen med en stenrevsdefinition, hvor stenrev (1170) defineres som stenstørrelse >100 mm, der forekommer i en tæthed (arealdækning) på over 25 % (= substrattype 4). Hvis der i tilknytning hertil er områder med en tæthed på % af sten >100 mm (= substrattype 3) tæller de også med som 1170, men denne substrattype defineres ikke som rev (1170) i sig selv, hvis den forekommer alene. I fiskeriforvaltningen foreslås det af NaturErhvervstyrelsen at lægge en bufferzone på 240 m rundt om disse stenrevstrukturer (substrattype 4, og substrattype 3 når den forekommer i tilknytning til 4), inden for hvilke bundslæbende redskaber forbydes. Det vil sige, at der frit kan fiskes med bundslæbende redskaber på substrattype 3 bund, der ikke forekommer i forbindelse med substrattype 4 bund. Kritik af den foreslåede danske definition Naturstyrelsens nye definition er meget indskrænkende. Den tager ikke hensyn til det dominerende biologiske indhold på hårdbundsflader og er yderligere begrænset af opmålingstekniske grunde. Dette er kritisabelt både i forhold til naturtypen rev og de tilknyttede organismer, og i forhold til fortolkningen af Habitatdirektivet fra EU samt opfyldelse af biodiversitetskonventionen. I Habitatdirektivet er bevaringsstatus defineret, og for en naturtypes bevaringsstatus hedder det i artikel 1, litra e), at det er: "resultatet af alle de forhold, der indvirker på en naturtype og på de karakteristiske arter, som lever der, og som på lang sigt kan påvirke dens naturlige udbredelse, dens struktur og funktion, samt de karakteristiske arters overlevelse på lang sigt..." Habitattypen 1170 rev beskrives i Interpretation manual of European Union habitats 1, og i denne beskrivelse lægges der vægt på det tilknyttede biologiske indhold såvel som på de geologiske forhold for definitionen af rev. Den danske habitatbeskrivelse for stenrev, beror på denne europæiske fortolkning af habitatdirektivet 2. Også her lægges der vægt på de karakteristiske arter, f.eks.: Rev kan rumme en zonering af forskellige bundtilknyttede samfund af alger og dyr foruden konkretioner og koraldannelser. Arealer med hårdt substrat dækket af et tyndt lag mobilt sediment, f.eks. sand, klassificeres som type 1170 rev, så længe der hovedsagelig findes dyr og planter knyttet til hård bund på arealet og 1 European Commission DG Environment. Nature and biodiversity Interpretation Manual of European Union Habitats - EUR 27. July Tilgængelig på: 2 Habitatbeskrivelser, ver Appendiks 4b, 7. maj 2010, opdateret for marine typer 2012

3 En række forskellige topografiske dannelser under vandet medtages som type 1170 rev, f.eks.: hydrotermiske habitater, lodrette klippevægge, stendynger, vandrette klippehylder, overhængende sten, søjler, rygge, toppe, skrånende eller flad klippe, kampestens- og stenrev. Som regel er der tale om sten, som er større end 64 mm i diameter. Eksempler på biogene 1170 rev er muslingebanker dannet af østers, blåmuslinger eller hestemuslinger. Udpluk fra den danske habitatbeskrivelse, der yderligere omhandler biologisk indhold og arter er vedlagt denne skrivelse som bilag. Her er det vigtigt at notere sig, at habitatdirektivet operer med en stenstørrelse på 64 mm i diameter uanset dennes tilknytning til øvrige substrater i modsætning til det danske oplæg der operere med 100 mm i diameter. Hvis Naturstyrelsens definition gøres gældende, vil en stor del af den marine natur forblive ubeskyttet. En natur som Danmark er forpligtet til at beskytte. Ikke nok med at dette er et brud på habitatdirektivets bestemmelser, men det vil også gøre Natura 2000 netværket til et stækket værktøj i bestræbelserne på at bremse tabet af den biologiske mangfoldighed. Ligeledes er det vigtigt at notere sig, at hvis man arealbegrænser definitionen af stenrev til tætte stenformationer >25 % og begrænset til sten størrelse >100 mm, og kun medtager stenformationer med tætheden % når de ligger i tilknytning til områder med større tæthed, udelukker man mange arealer præget af organismer, der karakteriserer naturtypen rev jf. ovenstående. Ligeledes åbnes der for muligheden for, at råstof indvinding på disse arealer, hvilket vil medføre irreversibel skade på arealer med høj biologisk mangfoldighed 3. Derfor anbefales det på det kraftigste at Naturstyrelsens definition af stenrev omskrives så den i det mindste er i tråd med habitatbeskrivelsen af stenrev i habitatdirektivet. Argumentation: Habitatdirektivets fortolkningsmanual arbejder med en stenstørrelse ned til 64 mm, hvilket er en betydelig mindre stenstørrelse end den foreslåede danske. Stenstørrelser ned til 50 mm kan fungere som et fuldgyldigt substrat for hårdbundsorganismer såfremt de fysiske forhold ikke er for voldsomme. Ved foden af mange rev vil sådanne fysiske forhold ofte være til stede. 50 mm er en stenstørrelse der ofte angives som mindste stenstørrelse i forbindelse med indsamling af data fra det nationale overvågningsprogram for stenrev i Natura-2000 områder i åbne farvande. Det biologiske indhold i form af biomasse er mange gange større på sten i forhold til den omliggende havbund. Derfor vil selv bundtyper med en relativ lille andel af sten ofte være det element der bidrager til de største biomasser, og være det element der bidrager mest til den struktur og funktion som bundtypen har for økosystemet. Her tænkes både på produktion af 3 Humm, D. J.; May, D. M.; Borgsted, H. C.; Sheard, J. K.; Plet-Hansen, K. S. & Breiner, M. B. (red.): Wilhjelm+11 Havet under overfladen ude af øje, ude af sind?

4 primær føde (makroalger), sekundær føde (bunddyr og fisk) samt den strukturelle kompleksitet som udgør skjulested for bunddyr, gydeområde mm. Der er ikke belæg for at hævde at det biologiske indhold på den enkelte stabile sten på rev i åbne farvande er mindre ved stendækninger <25 % end >25 %. Der er ikke belæg for at hævde at et rev med mindre stentæthed (<25 %) er tilsvarende mindre attraktivt for mobile bunddyr og fisk som er karakteristiske for naturtypen rev. Der kan således ikke udelukkes af f.eks. nogle fiskearter har en fordel af en meget heterogen bundtype med spredte større sten. I den gennemførte kortlægning og stenrevsdefinition har man ikke medtaget sten <100 mm, og derved er der en mangel på kortlægning af reelle hårdbunds arealer, der kan være betydningsfuld for fauna og flora. Substrattype 3 er den mest truede bundtype både i og uden for Natura-2000 områder. På substrattype 3 kan der i mange tilfælde trawles og havbundsarealer med denne bundtype er også egnet for indvinding af ral. Såfremt substrattype 3 medtages i Naturstyrelsens definition af stenrev, er der også en bedre overensstemmelse med den definition på stenrev der er givet af Dahl et al., Dahl, K., Lundsteen, S. & Helmig, S.A Stenrev havbundens oaser. Danmarks Miljøundersøgelser. Gads Forlag.

5 Fotos 5 : Fire typer hårdbund, der alle falder uden for Naturstyrelsens definition af stenrev, men ved en biologisk begrundet definition vil være inkluderet. Øverst, algesamfund på lav vanddybde, hvor stentætheden er under 25 %. Nederst, bundtyper hvor stenstørrelsen er under 100 mm, men alligevel rummer fuldt udviklede bentiske samfund, hvor sten større end 100 mm udgør under 10% af bundens overflade. Konklusion Sigtet med Habitatdirektivet er at beskytte den biologiske diversitet. For naturtypen rev, må det derfor gælde organismer knyttet til den hårde bund dvs. makroalger, hårdbundsfauna, invertebrater og fisk. Stenrev er den marine naturtype under Habitatdirektivet, som har været mest udsat for permanente menneskelige påvirkninger. Rigtig mange rev er blevet mere eller mindre ødelagt især på lavere vandybde som følge af behov for anvendelse af sten til moler og høfder. Selv om stenfiskeriet med tang og dykker er ophørt, er der i dag fortsat hårdbundsområder, der går tabt som følge af ralsugning og endnu flere som fastholdes i dårlig tilstand gennem hyppig trawling. Den definition af rev, der lige nu arbejdes med er udelukkende opmålingsteknisk og ikke biologisk begrundet. Dette er problematisk både ud fra et naturbevaringshensyn der trods alt er hovedmålet med habitatdirektivet og Natura 2000 områderne men også ud fra de fortolkningsmanualer og habitatbeskrivelser der medfølger habitatdirektivet. Der tages i den nuværende tilgang ikke højde for at den biologiske værdi af naturtypen stenrev og de arter, der karakteriserer stenrev, må forventes at forekomme vidt udbredt hvor stenstørrelserne er langt mindre en 100 mm, og hvor der arealmæssigt er mindre stendækning end forslået af Naturstyrelsen. 5 Humm, D. J.; May, D. M.; Borgsted, H. C.; Sheard, J. K.; Plet-Hansen, K. S. & Breiner, M. B. (red.): Wilhjelm+11 Havet under overfladen ude af øje, ude af sind?

6 Hvis forvaltningen af Natura 2000 områderne gennemføres på den foreslåede baggrund, vil det være dybt problematisk for omfanget af beskyttelsen af hårdbund i de danske farvande. Dels vil alle hårdbundsarealer udenfor den foreslåede definition fortsat kunne trawles, og ligeledes kan det åbne op for råstofindvinding og ralsugning inden for Natura 2000 områderne, når det kun er meget begrænsede dele af områderne, der reelt beskyttes. I værste fald kan det føre til midlertidige eller varige skader med tab af biologisk mangfoldighed til følge, som derved ser bort fra forsigtighedsprincippet, der er en del af Habitatdirektivet. Om anvendelsen af forsigtighedsprincippet fremgår af Habitatvejledningen bl.a., at princippet indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om skadevirkninger, dvs. at skade ikke kan udelukkes, skal denne tvivl komme Natura 2000-området til gode. Hensynet til de udpegede områder skal vægtes højest. Videre fremgår, at forsigtighedsprincippet f.eks. anvendes i tilfælde, hvor videnskabelige oplysninger er ufuldstændige, foreløbige eller usikre samt i tilfælde, hvor en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper." 6 En logisk slutning heraf må være at ufuldstændige, foreløbige eller usikre data vedrørende stenrevs udbredelse, som følge af opmålingstekniske forhold, skal vurderes under anvendelse af forsigtighedsprincippet. Dette for at, minimere risikoen for skadelige indvirkninger på såvel naturtyperne som de karakteristiske arters forekomst, hvilket i høj grad taler imod en ny indskrænkende definition af stenrev. Der er i dag stor interesse for at genoprette stenrev og deres biodiversitet - Blue Reef projektet ved Læsø Trindel, revet ved Sønderborg og projektplanerne for Limfjorden er eksempler herpå. Der er generelt en meget bred interesse for at få spredte stenrev, der kan afhjælpe iltsvindsproblemer i sårbare områder og lokalt sikre et rigere plante- og dyreliv. Det virker derfor helt malplaceret at Naturstyrelsen nu kommer med en meget indskrænkende definition på stenrev, der fortsat tillader alvorlige skadelige aktiviteter på allerede eksisterende hårdbundsarealer (uanfægtet om de defineres som stenrev eller ej). Anbefalinger Organisationerne opfordrer på det kraftigste til, at stenrev og deres forvaltning i Danmark ikke begrænses gennem en indskrænkende ny definition af hvad der opfattes som stenrev ud fra opmålingstekniske kriterier. Tværtimod opfordres der til, at stenrev fastlægges som substrattype 3 og 4 i deres helhed og omfatter stenstørrelser ned til minimum 5 cm. Hvor der kortlægningsmæssigt opstår tvivl om stenstørrelser og arealdækninger bør revene defineres alene ud fra deres karakteristiske biologiske indhold (video / stikprøver). 6 Citat fra Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse

7 Bilag Fra: Habitatbeskrivelser, ver.1.03 Appendiks 4b, 7. maj 2010, opdateret for marine typer 2012 Rev er områder i havet med hårde kompakte substrater på fast eller blød bund, som rager op fra havbunden på dybt eller lavt vand, således at revet er topografisk distinkt ved at adskille sig og rage op fra den omgivende havbund. Revets hårde substrat kan være enten af biologisk oprindelse f.eks. levende eller døde muslingeskaller - eller være af geologisk oprindelse - f.eks. sten, kridt eller andet hårdt materiale. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Rev kan rumme en zonering af forskellige bundtilknyttede samfund af alger og dyr foruden konkretioner og koraldannelser. Arealer med hårdt substrat dækket af et tyndt lag mobilt sediment, f.eks. sand, klassificeres som type 1170 rev, sålænge der hovedsagelig findes dyr og planter knyttet til hård bund på arealet. En række forskellige topografiske dannelser under vandet medtages som type 1170 rev, f.eks.: Hydrotermiske habitater, lodrette klippevægge, stendynger, vandrette klippehylder, overhængende sten, søjler, rygge, toppe, skrånende eller flad klippe, kampestens- og stenrev. Som regel er der tale om sten, som er større end 64 mm i diameter. Eksempler på biogene 1170 rev er muslingebanker dannet af østers, blåmuslinger eller hestemuslinger. Variationer i bl.a. saltholdighed og dybde giver de enkelte rev en stor variation af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærliggende rev. Især den faldende saltholdighed ned gennem de danske farvande fra Kattegat over til Østersøen omkring Bornholm, er årsag til, at dyreog plantelivet er meget forskelligt fra rev til rev. Karakteristiske arter for rev omfatter planter og dyr listet i de to følgende afsnit. Det latinske navn, som fremgår af EU's Interpretation Manual, er angivet før listen af danske arter tilhørende det latinske taksonomiske niveau. F.eks. er alle arter indenfor slægten Fucus karakteristiske arter, ligesom alle arter indenfor ordenen Ceramiales. Karakteristiske arter af planter er en række arter af havalger, herunder brunalger, rødalger og grønalger (nogle af arterne vokser på bladene af andre slags tang): Fucus: blæretang, savtang, langfrugtet og lav klørtang; Laminaria: fingertang, sukkertang og palmetang; Cystoseira: korntang; Corallinaceae: koralalge, skorpeformede kalkrødalger, koralgaffel, stenbladalge, koralskorpealge, kalkhindealge, kalkskorpealge, kalkpletalge; Ceramiceae: vingetang, arter af havpryd, korssky, arter af rødsky og klotang, skeletbusk, rødfjer, havdun, fjertang, vintersky, sporekædesky, pudderkvastalge; Rhodomelaceae: juletræsalge, tandtang, pebertang, arter af ledtang, mørkfjer, ulvehaletang; Ceramiales: dusktang, havlyng, tungeblad og arter af ribbeblad; Dictyotales: bændelalge; Siphonales: plysalge, polygontråd; Siphonocladales: derbesiaalge. Karakteristiske arter af dyr er nedennævnte revdannende eller -levende havbørsteorme, muslinger, koldtvandskoraller, havsvampe, søanemoner, mosdyr, polypdyr, søpunge, rurer, krebsdyr og fisk. De danske navne på dyrene følger Stenrev - havets oaser udgivet af DMU/GAD i Polychaeta i form af kalkrørsorme: trekantorm, posthornsorm, Sabellaria spp., Serpula spp.; Bivalvia: hestemusling, blåmusling, vandremusling, østers, sadeløsters; Koldtvandskoraller: Lophelia pertusa; Havsvampe: brødkrummesvamp; Anthozoa/Cnidaria: dødningehånd, sønellike, stor søanemone; Bryozoa: glat og pigget hindemosdyr; Hydroider: cyprespolyp, grenet rørpolyp, lang klokkepolyp; Ascidia: stikkelsbærsøpung, stor lædersøpung; Cirripedia: stor rur, skæv rur, scalpellum; Crustacea: stankelbenskrabbe, skeletkrebs, taskekrabbe, hummer, stor troldhummer; Fisk: torsk, havkarusse, savgylte, berggylte, toplettet kutling, tangspræl, snippe, almindelig tangnål, stenbider, almindelig ulk, hårhvarre og ringbug.

8 Afgrænsning af et rev mod omgivende havbund går der, hvor det ikke længere kan erkendes, at der er tale om en opragende del af havbunden, eller hvor der ikke længere er præg af hårdt bundsubstrat. Opragende bund kan enten være på søkorts-skala eller på mere lokal skala. Søkortsskala gælder områder, som detaljerede dybdekort viser lavere vand end omgivende hav f.eks. som lavt vand, som rager ud fra land som klassiske rev, hvor skibe kan grundstøde. Opragende bund på lokal skala gælder hårdt geologisk eller biologisk materiale, som uden at være synligt på dybdekort, alligevel ved f.eks. side-scan undersøgelser eller anden teknik, kan erkendes at hæve sig over havbunden. For biogene 1170 rev, f.eks. muslingebanker, hæver strukturen sig ofte gradvis og måske kun cm, således at kriteriet om opragende bund ikke er så relevant, som for andre typer rev. Rev adskilles fra type 1110 sandbanker, som også er opragende dele af havbunden, ud fra hvilken type bund, dyr og planter, der findes. Disse to typer kan også forekomme i mosaik. I tvivlstilfælde i områder, der rummer en blanding af stabilt hårdt substrat med karakteristiske arter for rev, og sandet bund med karakteristiske arter for sandbanker, må man derfor vurdere den relative fordeling af typerne udfra fordelingen af substrat eller karakteristiske arter. Generelt skal delarealer for at leve op til typen præges af typens substrat eller karakteristiske arter, ved at disse elementer fylder mere end andre slags bund eller arter karakteristiske for andre naturtyper. I en mosaik af tre-fire slags substrattyper f.eks. sten, grus, sand og mudder kan en af typerne præge delarealet ved at forekomme på % af bunden. Det er således kun i tilfældet med to typer i blanding, at 50 % er et relevant kriterium. Rev, som ligger i type 1150 laguner er som regel små og opfattes som en del af variationsbredden for denne type. De henføres derfor ikke til type 1170 rev, mens rev, som ligger i type 1130 flodmundinger og 1160 bugter og vige, kan være af større betydning og i så fald henføres til type 1170 rev. I modsætning til sandbanker, type 1110, kan rev findes helt ind til land og være tørlagt ved ebbe, oftest som muslingebanker på vadeflader i Vadehavet eller i tilknytning til klint- eller klippekyster af type Det kan også være i tilknytning til havgrotter, type I de danske farvande findes en lang række rev fra Nordsøen over det nordlige Kattegat og ned gennem bælterne til Østersøen omkring Bornholm.

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og anbefalinger

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og anbefalinger Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og anbefalinger Af Thomas Kirk Sørensen Foto: Erling Svensen Ocean Photo Udgivet af: WWF Verdensnaturfonden, juni 2005 Forfatter: Thomas Kirk

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Sagsnr./ 2011-03048 Dato: 21. oktober 2011 Referat af 4. møde i Dialogforum afholdt den 10. oktober 2011 kl. 10 i NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Råstofkortlægningsprojekt 2015 Indre danske farvande... 3 3. Områder...

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Genopretning af stenrev ved Sejerø - projektskitse

Genopretning af stenrev ved Sejerø - projektskitse Genopretning af stenrev ved Sejerø - projektskitse Indledning Denne projektskitse er udarbejdet på baggrund af initiativ hos Udvikling Nordvestsjælland i efteråret 2012 om at undersøge muligheder og interesser

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Referat. Møde i Limfjordsrådet. Forum. Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00. Sted

Referat. Møde i Limfjordsrådet. Forum. Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00. Sted Referat Forum Møde i Limfjordsrådet Tid Mandag den 10. november 2008 kl. 10.00 13.00 Sted Deltagere Aab Konference, Hadsundvej 182, 9000 Aalborg, Auditorium Keld Koustrup Sørensen, Brønderslev Kommune

Læs mere

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne.

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00443/-00444/- 00445 Ref. pen Den 8. marts 2007 Ansøgninger om indvindingstilladelse i tidligere

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Basisanalyse

Danmarks Havstrategi. Basisanalyse Danmarks Havstrategi Basisanalyse FORORD... 4 0. SAMMENFATNING AF BASISANALYSEN... 5 0.1 Karakteristika... 5 0.2 Miljøbelastninger og påvirkninger... 10 1. INTRODUKTION... 16 1.1 Hvad er et økosystem?...

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance

Projektleder: Anni Berndsen - anni.berndsen@middelfart.dk tlf.: 8888 4923 Et bælt i balance Projekttitel Kort beskrivelse af projektet Resumé Navn på partnerskabet Projektbeskrivelse Naturpark Lillebælt Naturpark Lillebælt er en marin naturpark. Det er et samarbejdsprojekt mellem Kolding, Fredericia

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Eksotiske Kattegat. Dansk natur. Levende Natur MAGASIN DECEMBER. Årgang 30. HAVETS OASER Beskyttede områder skal sikre livet i havet

Eksotiske Kattegat. Dansk natur. Levende Natur MAGASIN DECEMBER. Årgang 30. HAVETS OASER Beskyttede områder skal sikre livet i havet MAGASIN DECEMBER 2012 Levende Natur Årgang 30 Eksotiske Kattegat TEMA: Dansk natur HAVETS OASER Beskyttede områder skal sikre livet i havet MERE VILD NATUR Det går tilbage for de danske arter tumle panda

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk

Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Venø Efterskole Nørskovvej 8, Venø 7600 Struer Att. Peter Petersen Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Wilhjelmudvalget Mødedokument 6-2. Mål og midler. Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe for havet

Wilhjelmudvalget Mødedokument 6-2. Mål og midler. Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe for havet Wilhjelmudvalget Mødedokument 6-2 Mål og midler Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe for havet 27. april 2001 - 2 - Titel: Havet Natur Mål og midler. Undertitel: Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe

Læs mere

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig Steen Lundgaard Madsen Houdamvej 20 Vandborg 7620 Lemvig 28. maj 2015 Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig samt Afgørelse på VVM-screening af husstandsmølle

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere