WWF Verdensnaturfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WWF Verdensnaturfonden"

Transkript

1 WWF Verdensnaturfonden Svanevej København NV Tlf København, 22. marts 2013 Kære miljøminister Ida Auken Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Denmark, Oceana, Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden fremsender hermed et notat vedrørende Naturstyrelsens udkast til definition af stenrev i marine Natura 2000 områder. Det er med stor bekymring, at vi ser, at Naturstyrelsen ligger op til en stenrevsdefinition, der i værste konsekvens kan være årsag til uoprettelig skade på stenrev i de danske farvande. Dette skyldes, at den foreslåede definition af stenrev udelukkende er baseret på opmålingstekniske kriterier og ikke medtager biologiske kriterier, som EU Habitatdirektivet foreskriver. Tillige er de opmålingstekniske kriterier langt mere restriktive end hvad fortolkningsmanualen til EU Habitatdirektivet foreskriver. Det er på denne baggrund at organisationerne frygter, at dele af de nuværende danske Natura 2000-beskyttede rev vil lide uoprettelig skade, da de ganske enkelt ikke længere vil blive kategoriseret som stenrev, og derved falde uden for beskyttelse. Rev, der på et biologisk grundlag er fuldt ud funktionelle, og af stor økologisk betydning for det danske havmiljø. Vi håber, at miljøministeren vil læse notatet, der yderligere udbygger disse argumenter, og tage det til efterretning med henblik på at ændre stenrevsdefinitionen, således at vigtige habitater ikke går tabt. Organisationerne stiller sig fuldt ud til rådighed for spørgsmål eller et opfølgende møde, hvis ministeren måtte have ønske om dette. På vegne af organisationerne, Gitte Seeberg Generalsekretær WWF Verdensnaturfonden

2 Notat vedrørende Naturstyrelsens definition og forvaltning af stenrev Af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Denmark, Greenpeace, Oceana og WWF Verdensnaturfonden Den foreslåede stenrevs-definition og -forvaltning Der arbejdes i Naturstyrelsen med en stenrevsdefinition, hvor stenrev (1170) defineres som stenstørrelse >100 mm, der forekommer i en tæthed (arealdækning) på over 25 % (= substrattype 4). Hvis der i tilknytning hertil er områder med en tæthed på % af sten >100 mm (= substrattype 3) tæller de også med som 1170, men denne substrattype defineres ikke som rev (1170) i sig selv, hvis den forekommer alene. I fiskeriforvaltningen foreslås det af NaturErhvervstyrelsen at lægge en bufferzone på 240 m rundt om disse stenrevstrukturer (substrattype 4, og substrattype 3 når den forekommer i tilknytning til 4), inden for hvilke bundslæbende redskaber forbydes. Det vil sige, at der frit kan fiskes med bundslæbende redskaber på substrattype 3 bund, der ikke forekommer i forbindelse med substrattype 4 bund. Kritik af den foreslåede danske definition Naturstyrelsens nye definition er meget indskrænkende. Den tager ikke hensyn til det dominerende biologiske indhold på hårdbundsflader og er yderligere begrænset af opmålingstekniske grunde. Dette er kritisabelt både i forhold til naturtypen rev og de tilknyttede organismer, og i forhold til fortolkningen af Habitatdirektivet fra EU samt opfyldelse af biodiversitetskonventionen. I Habitatdirektivet er bevaringsstatus defineret, og for en naturtypes bevaringsstatus hedder det i artikel 1, litra e), at det er: "resultatet af alle de forhold, der indvirker på en naturtype og på de karakteristiske arter, som lever der, og som på lang sigt kan påvirke dens naturlige udbredelse, dens struktur og funktion, samt de karakteristiske arters overlevelse på lang sigt..." Habitattypen 1170 rev beskrives i Interpretation manual of European Union habitats 1, og i denne beskrivelse lægges der vægt på det tilknyttede biologiske indhold såvel som på de geologiske forhold for definitionen af rev. Den danske habitatbeskrivelse for stenrev, beror på denne europæiske fortolkning af habitatdirektivet 2. Også her lægges der vægt på de karakteristiske arter, f.eks.: Rev kan rumme en zonering af forskellige bundtilknyttede samfund af alger og dyr foruden konkretioner og koraldannelser. Arealer med hårdt substrat dækket af et tyndt lag mobilt sediment, f.eks. sand, klassificeres som type 1170 rev, så længe der hovedsagelig findes dyr og planter knyttet til hård bund på arealet og 1 European Commission DG Environment. Nature and biodiversity Interpretation Manual of European Union Habitats - EUR 27. July Tilgængelig på: 2 Habitatbeskrivelser, ver Appendiks 4b, 7. maj 2010, opdateret for marine typer 2012

3 En række forskellige topografiske dannelser under vandet medtages som type 1170 rev, f.eks.: hydrotermiske habitater, lodrette klippevægge, stendynger, vandrette klippehylder, overhængende sten, søjler, rygge, toppe, skrånende eller flad klippe, kampestens- og stenrev. Som regel er der tale om sten, som er større end 64 mm i diameter. Eksempler på biogene 1170 rev er muslingebanker dannet af østers, blåmuslinger eller hestemuslinger. Udpluk fra den danske habitatbeskrivelse, der yderligere omhandler biologisk indhold og arter er vedlagt denne skrivelse som bilag. Her er det vigtigt at notere sig, at habitatdirektivet operer med en stenstørrelse på 64 mm i diameter uanset dennes tilknytning til øvrige substrater i modsætning til det danske oplæg der operere med 100 mm i diameter. Hvis Naturstyrelsens definition gøres gældende, vil en stor del af den marine natur forblive ubeskyttet. En natur som Danmark er forpligtet til at beskytte. Ikke nok med at dette er et brud på habitatdirektivets bestemmelser, men det vil også gøre Natura 2000 netværket til et stækket værktøj i bestræbelserne på at bremse tabet af den biologiske mangfoldighed. Ligeledes er det vigtigt at notere sig, at hvis man arealbegrænser definitionen af stenrev til tætte stenformationer >25 % og begrænset til sten størrelse >100 mm, og kun medtager stenformationer med tætheden % når de ligger i tilknytning til områder med større tæthed, udelukker man mange arealer præget af organismer, der karakteriserer naturtypen rev jf. ovenstående. Ligeledes åbnes der for muligheden for, at råstof indvinding på disse arealer, hvilket vil medføre irreversibel skade på arealer med høj biologisk mangfoldighed 3. Derfor anbefales det på det kraftigste at Naturstyrelsens definition af stenrev omskrives så den i det mindste er i tråd med habitatbeskrivelsen af stenrev i habitatdirektivet. Argumentation: Habitatdirektivets fortolkningsmanual arbejder med en stenstørrelse ned til 64 mm, hvilket er en betydelig mindre stenstørrelse end den foreslåede danske. Stenstørrelser ned til 50 mm kan fungere som et fuldgyldigt substrat for hårdbundsorganismer såfremt de fysiske forhold ikke er for voldsomme. Ved foden af mange rev vil sådanne fysiske forhold ofte være til stede. 50 mm er en stenstørrelse der ofte angives som mindste stenstørrelse i forbindelse med indsamling af data fra det nationale overvågningsprogram for stenrev i Natura-2000 områder i åbne farvande. Det biologiske indhold i form af biomasse er mange gange større på sten i forhold til den omliggende havbund. Derfor vil selv bundtyper med en relativ lille andel af sten ofte være det element der bidrager til de største biomasser, og være det element der bidrager mest til den struktur og funktion som bundtypen har for økosystemet. Her tænkes både på produktion af 3 Humm, D. J.; May, D. M.; Borgsted, H. C.; Sheard, J. K.; Plet-Hansen, K. S. & Breiner, M. B. (red.): Wilhjelm+11 Havet under overfladen ude af øje, ude af sind?

4 primær føde (makroalger), sekundær føde (bunddyr og fisk) samt den strukturelle kompleksitet som udgør skjulested for bunddyr, gydeområde mm. Der er ikke belæg for at hævde at det biologiske indhold på den enkelte stabile sten på rev i åbne farvande er mindre ved stendækninger <25 % end >25 %. Der er ikke belæg for at hævde at et rev med mindre stentæthed (<25 %) er tilsvarende mindre attraktivt for mobile bunddyr og fisk som er karakteristiske for naturtypen rev. Der kan således ikke udelukkes af f.eks. nogle fiskearter har en fordel af en meget heterogen bundtype med spredte større sten. I den gennemførte kortlægning og stenrevsdefinition har man ikke medtaget sten <100 mm, og derved er der en mangel på kortlægning af reelle hårdbunds arealer, der kan være betydningsfuld for fauna og flora. Substrattype 3 er den mest truede bundtype både i og uden for Natura-2000 områder. På substrattype 3 kan der i mange tilfælde trawles og havbundsarealer med denne bundtype er også egnet for indvinding af ral. Såfremt substrattype 3 medtages i Naturstyrelsens definition af stenrev, er der også en bedre overensstemmelse med den definition på stenrev der er givet af Dahl et al., Dahl, K., Lundsteen, S. & Helmig, S.A Stenrev havbundens oaser. Danmarks Miljøundersøgelser. Gads Forlag.

5 Fotos 5 : Fire typer hårdbund, der alle falder uden for Naturstyrelsens definition af stenrev, men ved en biologisk begrundet definition vil være inkluderet. Øverst, algesamfund på lav vanddybde, hvor stentætheden er under 25 %. Nederst, bundtyper hvor stenstørrelsen er under 100 mm, men alligevel rummer fuldt udviklede bentiske samfund, hvor sten større end 100 mm udgør under 10% af bundens overflade. Konklusion Sigtet med Habitatdirektivet er at beskytte den biologiske diversitet. For naturtypen rev, må det derfor gælde organismer knyttet til den hårde bund dvs. makroalger, hårdbundsfauna, invertebrater og fisk. Stenrev er den marine naturtype under Habitatdirektivet, som har været mest udsat for permanente menneskelige påvirkninger. Rigtig mange rev er blevet mere eller mindre ødelagt især på lavere vandybde som følge af behov for anvendelse af sten til moler og høfder. Selv om stenfiskeriet med tang og dykker er ophørt, er der i dag fortsat hårdbundsområder, der går tabt som følge af ralsugning og endnu flere som fastholdes i dårlig tilstand gennem hyppig trawling. Den definition af rev, der lige nu arbejdes med er udelukkende opmålingsteknisk og ikke biologisk begrundet. Dette er problematisk både ud fra et naturbevaringshensyn der trods alt er hovedmålet med habitatdirektivet og Natura 2000 områderne men også ud fra de fortolkningsmanualer og habitatbeskrivelser der medfølger habitatdirektivet. Der tages i den nuværende tilgang ikke højde for at den biologiske værdi af naturtypen stenrev og de arter, der karakteriserer stenrev, må forventes at forekomme vidt udbredt hvor stenstørrelserne er langt mindre en 100 mm, og hvor der arealmæssigt er mindre stendækning end forslået af Naturstyrelsen. 5 Humm, D. J.; May, D. M.; Borgsted, H. C.; Sheard, J. K.; Plet-Hansen, K. S. & Breiner, M. B. (red.): Wilhjelm+11 Havet under overfladen ude af øje, ude af sind?

6 Hvis forvaltningen af Natura 2000 områderne gennemføres på den foreslåede baggrund, vil det være dybt problematisk for omfanget af beskyttelsen af hårdbund i de danske farvande. Dels vil alle hårdbundsarealer udenfor den foreslåede definition fortsat kunne trawles, og ligeledes kan det åbne op for råstofindvinding og ralsugning inden for Natura 2000 områderne, når det kun er meget begrænsede dele af områderne, der reelt beskyttes. I værste fald kan det føre til midlertidige eller varige skader med tab af biologisk mangfoldighed til følge, som derved ser bort fra forsigtighedsprincippet, der er en del af Habitatdirektivet. Om anvendelsen af forsigtighedsprincippet fremgår af Habitatvejledningen bl.a., at princippet indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om skadevirkninger, dvs. at skade ikke kan udelukkes, skal denne tvivl komme Natura 2000-området til gode. Hensynet til de udpegede områder skal vægtes højest. Videre fremgår, at forsigtighedsprincippet f.eks. anvendes i tilfælde, hvor videnskabelige oplysninger er ufuldstændige, foreløbige eller usikre samt i tilfælde, hvor en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper." 6 En logisk slutning heraf må være at ufuldstændige, foreløbige eller usikre data vedrørende stenrevs udbredelse, som følge af opmålingstekniske forhold, skal vurderes under anvendelse af forsigtighedsprincippet. Dette for at, minimere risikoen for skadelige indvirkninger på såvel naturtyperne som de karakteristiske arters forekomst, hvilket i høj grad taler imod en ny indskrænkende definition af stenrev. Der er i dag stor interesse for at genoprette stenrev og deres biodiversitet - Blue Reef projektet ved Læsø Trindel, revet ved Sønderborg og projektplanerne for Limfjorden er eksempler herpå. Der er generelt en meget bred interesse for at få spredte stenrev, der kan afhjælpe iltsvindsproblemer i sårbare områder og lokalt sikre et rigere plante- og dyreliv. Det virker derfor helt malplaceret at Naturstyrelsen nu kommer med en meget indskrænkende definition på stenrev, der fortsat tillader alvorlige skadelige aktiviteter på allerede eksisterende hårdbundsarealer (uanfægtet om de defineres som stenrev eller ej). Anbefalinger Organisationerne opfordrer på det kraftigste til, at stenrev og deres forvaltning i Danmark ikke begrænses gennem en indskrænkende ny definition af hvad der opfattes som stenrev ud fra opmålingstekniske kriterier. Tværtimod opfordres der til, at stenrev fastlægges som substrattype 3 og 4 i deres helhed og omfatter stenstørrelser ned til minimum 5 cm. Hvor der kortlægningsmæssigt opstår tvivl om stenstørrelser og arealdækninger bør revene defineres alene ud fra deres karakteristiske biologiske indhold (video / stikprøver). 6 Citat fra Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse

7 Bilag Fra: Habitatbeskrivelser, ver.1.03 Appendiks 4b, 7. maj 2010, opdateret for marine typer 2012 Rev er områder i havet med hårde kompakte substrater på fast eller blød bund, som rager op fra havbunden på dybt eller lavt vand, således at revet er topografisk distinkt ved at adskille sig og rage op fra den omgivende havbund. Revets hårde substrat kan være enten af biologisk oprindelse f.eks. levende eller døde muslingeskaller - eller være af geologisk oprindelse - f.eks. sten, kridt eller andet hårdt materiale. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Rev kan rumme en zonering af forskellige bundtilknyttede samfund af alger og dyr foruden konkretioner og koraldannelser. Arealer med hårdt substrat dækket af et tyndt lag mobilt sediment, f.eks. sand, klassificeres som type 1170 rev, sålænge der hovedsagelig findes dyr og planter knyttet til hård bund på arealet. En række forskellige topografiske dannelser under vandet medtages som type 1170 rev, f.eks.: Hydrotermiske habitater, lodrette klippevægge, stendynger, vandrette klippehylder, overhængende sten, søjler, rygge, toppe, skrånende eller flad klippe, kampestens- og stenrev. Som regel er der tale om sten, som er større end 64 mm i diameter. Eksempler på biogene 1170 rev er muslingebanker dannet af østers, blåmuslinger eller hestemuslinger. Variationer i bl.a. saltholdighed og dybde giver de enkelte rev en stor variation af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærliggende rev. Især den faldende saltholdighed ned gennem de danske farvande fra Kattegat over til Østersøen omkring Bornholm, er årsag til, at dyreog plantelivet er meget forskelligt fra rev til rev. Karakteristiske arter for rev omfatter planter og dyr listet i de to følgende afsnit. Det latinske navn, som fremgår af EU's Interpretation Manual, er angivet før listen af danske arter tilhørende det latinske taksonomiske niveau. F.eks. er alle arter indenfor slægten Fucus karakteristiske arter, ligesom alle arter indenfor ordenen Ceramiales. Karakteristiske arter af planter er en række arter af havalger, herunder brunalger, rødalger og grønalger (nogle af arterne vokser på bladene af andre slags tang): Fucus: blæretang, savtang, langfrugtet og lav klørtang; Laminaria: fingertang, sukkertang og palmetang; Cystoseira: korntang; Corallinaceae: koralalge, skorpeformede kalkrødalger, koralgaffel, stenbladalge, koralskorpealge, kalkhindealge, kalkskorpealge, kalkpletalge; Ceramiceae: vingetang, arter af havpryd, korssky, arter af rødsky og klotang, skeletbusk, rødfjer, havdun, fjertang, vintersky, sporekædesky, pudderkvastalge; Rhodomelaceae: juletræsalge, tandtang, pebertang, arter af ledtang, mørkfjer, ulvehaletang; Ceramiales: dusktang, havlyng, tungeblad og arter af ribbeblad; Dictyotales: bændelalge; Siphonales: plysalge, polygontråd; Siphonocladales: derbesiaalge. Karakteristiske arter af dyr er nedennævnte revdannende eller -levende havbørsteorme, muslinger, koldtvandskoraller, havsvampe, søanemoner, mosdyr, polypdyr, søpunge, rurer, krebsdyr og fisk. De danske navne på dyrene følger Stenrev - havets oaser udgivet af DMU/GAD i Polychaeta i form af kalkrørsorme: trekantorm, posthornsorm, Sabellaria spp., Serpula spp.; Bivalvia: hestemusling, blåmusling, vandremusling, østers, sadeløsters; Koldtvandskoraller: Lophelia pertusa; Havsvampe: brødkrummesvamp; Anthozoa/Cnidaria: dødningehånd, sønellike, stor søanemone; Bryozoa: glat og pigget hindemosdyr; Hydroider: cyprespolyp, grenet rørpolyp, lang klokkepolyp; Ascidia: stikkelsbærsøpung, stor lædersøpung; Cirripedia: stor rur, skæv rur, scalpellum; Crustacea: stankelbenskrabbe, skeletkrebs, taskekrabbe, hummer, stor troldhummer; Fisk: torsk, havkarusse, savgylte, berggylte, toplettet kutling, tangspræl, snippe, almindelig tangnål, stenbider, almindelig ulk, hårhvarre og ringbug.

8 Afgrænsning af et rev mod omgivende havbund går der, hvor det ikke længere kan erkendes, at der er tale om en opragende del af havbunden, eller hvor der ikke længere er præg af hårdt bundsubstrat. Opragende bund kan enten være på søkorts-skala eller på mere lokal skala. Søkortsskala gælder områder, som detaljerede dybdekort viser lavere vand end omgivende hav f.eks. som lavt vand, som rager ud fra land som klassiske rev, hvor skibe kan grundstøde. Opragende bund på lokal skala gælder hårdt geologisk eller biologisk materiale, som uden at være synligt på dybdekort, alligevel ved f.eks. side-scan undersøgelser eller anden teknik, kan erkendes at hæve sig over havbunden. For biogene 1170 rev, f.eks. muslingebanker, hæver strukturen sig ofte gradvis og måske kun cm, således at kriteriet om opragende bund ikke er så relevant, som for andre typer rev. Rev adskilles fra type 1110 sandbanker, som også er opragende dele af havbunden, ud fra hvilken type bund, dyr og planter, der findes. Disse to typer kan også forekomme i mosaik. I tvivlstilfælde i områder, der rummer en blanding af stabilt hårdt substrat med karakteristiske arter for rev, og sandet bund med karakteristiske arter for sandbanker, må man derfor vurdere den relative fordeling af typerne udfra fordelingen af substrat eller karakteristiske arter. Generelt skal delarealer for at leve op til typen præges af typens substrat eller karakteristiske arter, ved at disse elementer fylder mere end andre slags bund eller arter karakteristiske for andre naturtyper. I en mosaik af tre-fire slags substrattyper f.eks. sten, grus, sand og mudder kan en af typerne præge delarealet ved at forekomme på % af bunden. Det er således kun i tilfældet med to typer i blanding, at 50 % er et relevant kriterium. Rev, som ligger i type 1150 laguner er som regel små og opfattes som en del af variationsbredden for denne type. De henføres derfor ikke til type 1170 rev, mens rev, som ligger i type 1130 flodmundinger og 1160 bugter og vige, kan være af større betydning og i så fald henføres til type 1170 rev. I modsætning til sandbanker, type 1110, kan rev findes helt ind til land og være tørlagt ved ebbe, oftest som muslingebanker på vadeflader i Vadehavet eller i tilknytning til klint- eller klippekyster af type Det kan også være i tilknytning til havgrotter, type I de danske farvande findes en lang række rev fra Nordsøen over det nordlige Kattegat og ned gennem bælterne til Østersøen omkring Bornholm.

Naturtypen forekommer almindeligt i de danske farvande, både i Nordsøen, Østersøen og de indre farvande.

Naturtypen forekommer almindeligt i de danske farvande, både i Nordsøen, Østersøen og de indre farvande. NB: De marine typer (1110 1180 samt 8330) er opdateret i 2012 på baggrund af reviderede beskrivelser i EU s Interpretation Manual, udarbejdet i 2007 af en marin ekspertgruppe nedsat af EU. Danske navne

Læs mere

Bemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:

Bemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora: Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012 Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade 17 1620 Kbh K 06-02-2013 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p239 006 02 Report.docx Antal sider: 16 Sag :

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Læsø Trindels nye rev i 2010. Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010. Danmarks Miljøundersøgelser

Læsø Trindels nye rev i 2010. Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010. Danmarks Miljøundersøgelser BLUE REEF status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2010 Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010 AU Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Blue Reef Status for den

Læs mere

Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009. Danmarks Miljøundersøgelser

Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009. Danmarks Miljøundersøgelser BLUE reef STATUS FOR DEN BIOLOgiske indvandring PÅ LÆSØ TrinDels NYE rev I 2009 Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BLUE Reef status for den

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark

Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark Version 1 - June 2013 Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Baggrund... 3 2. Afgrænsning og definitioner... 4 2.1

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014 Natura 2000 Thomas Kirk Sørensen tks@aqua.dtu.dk Kursus maj 2014 EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura 2000 Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder". Fuglebeskyttelsesdirektivet

Læs mere

Habitatbeskrivelser, årgang 2010-12

Habitatbeskrivelser, årgang 2010-12 Habitatbeskrivelser, årgang 2010-12 Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer) Interpretation Manual of European Union Habitats er EU's officielle fortolkningsmanual,

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Kvalitetsvurderingssystem for habitatdirektivets marine naturtyper

Kvalitetsvurderingssystem for habitatdirektivets marine naturtyper Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvalitetsvurderingssystem for habitatdirektivets marine naturtyper Fase 1: Identifikation af potentielle indikatorer og tilgængelige data Faglig rapport fra

Læs mere

UDPEGNING AF HAVSTRA- TEGI-OMRÅDER I KATTEGAT

UDPEGNING AF HAVSTRA- TEGI-OMRÅDER I KATTEGAT UDPEGNING AF HAVSTRA- TEGI-OMRÅDER I KATTEGAT Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2016 ISBN: 978-87-7175-572-5 Må citeres med kildeangivelse. 2 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

MiljøBiblioteket. havets oaser. Stenrev. Karsten Dahl Steffen Lundsteen Stig Asger Helmig. Gads Forlag

MiljøBiblioteket. havets oaser. Stenrev. Karsten Dahl Steffen Lundsteen Stig Asger Helmig. Gads Forlag 2 MiljøBiblioteket havets oaser Stenrev Karsten Dahl Steffen Lundsteen Stig Asger Helmig Gads Forlag Karsten Dahl er uddannet som havbiolog og erhvervsdykker. Ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen

Læs mere

Marin habitatnaturtypekortlægning

Marin habitatnaturtypekortlægning Uddrag af : Marin habitatnaturtypekortlægning 2012 Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Forside Overskrift på teksten, der skal vises her. Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

NOTAT. Naturbeskyttelse J.nr. NST Ref. makra Den 15. januar 2016

NOTAT. Naturbeskyttelse J.nr. NST Ref. makra Den 15. januar 2016 NOTAT Naturbeskyttelse J.nr. NST-41519-00147 Ref. makra Den 15. januar 2016 Kravspecifikation om forundersøgelser til genopretning af stenrev ved Gilleleje Flak 1 Baggrund... 3 2 Eksisterende forhold og

Læs mere

Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007

Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007 DONG Energy Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007 Foto: Mikkel Schmedes, troldhummer Rekvirent Rådgiver DONG Energy Orbicon A/S Miljø- og Myndighedsafdelingen Ringstedvej 20 Teglholmen,

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015

Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 1.1 Hovedopgaven... 3 2. Kortlægningsprojekt 2015 Nordsøen og Skagerrak... 3 3. Områder... 4 4. Opgaven...

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

HAVETS NATUR. et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet. Det Grønne Kontaktudvalg Oktober 2012. Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon

HAVETS NATUR. et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet. Det Grønne Kontaktudvalg Oktober 2012. Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon HAVETS NATUR et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet Det Grønne Kontaktudvalg Oktober 2012 Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon HAVETS NATUR - et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse. vedrørende høringssvar til forslag om beskyttede områder i Kattegat. Beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-områder)

Sammenfattende redegørelse. vedrørende høringssvar til forslag om beskyttede områder i Kattegat. Beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-områder) Maj 2016 Sammenfattende redegørelse vedrørende høringssvar til forslag om beskyttede områder i Kattegat Beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-områder) Forslag til beskyttede områder i Kattegat var

Læs mere

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende.

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende. Middelfart Kommune Teknisk Forvaltning Natur & Miljø Att. Lena Marie Bau Østergade 21 5580 Nørre Åby Kystdirektoratet J.nr. 14/00270-14 Ref. Anne Villadsgaard 10-09-2014 Tilladelse til etablering af to

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder

Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder Seniorrådgiver Per Dolmer pdol@orbicon.dk 1 Invasive stillehavsøsters

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.

Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 14. oktober 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 116 Habitatområde H100 Centrale Storebælt og Vresen

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Projektbeskrivelse Kunstigt rev i Det Sydfynske Øhav

Projektbeskrivelse Kunstigt rev i Det Sydfynske Øhav Indhold 1. Formål med anlægget... 2 2. Baggrund for anlægget... 2 3. Lokalitet... 3 Valg af lokalitet... 3 Forundersøgelse... 3 4. Miljøoprensning og nedsænkning af fartøj... 7 5. Forventet indvandring

Læs mere

Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige

Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige Faglig konsekvensvurdering af muslingefiskeri i Limfjordens habitatområder for Større lavvandede bugter og vige Baggrund Muslingefiskeri nævnes i såvel vand- og N2000-basisanalyserne som en alvorlig trussel,

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Poulsen, Louise K.; Geitner, Kerstin; Christoffersen, Mads; Christensen, Helle Torp; Dolmer,

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Limfjordsrådets Sekretariat Niels Erik Vedel Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Kystdirektoratet J.nr. 16/02538-15 Ref. Peter Lomholt Langdahl 11-08-2016 Sendt på mail til niels.vedel@aalborg.dk Tilladelse

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har

Læs mere

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune Strandens navn Sønderborg Badestrand Adresse Sønderborg Lystbådehavn, (oplyses ved opkald til 112) Stationsnummer Stations-ID D302 DKBW1078

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-423-00004 Ref. diman Den 16. januar 2015

NOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-423-00004 Ref. diman Den 16. januar 2015 NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-423-00004 Ref. diman Den 16. januar 2015 Høring af forslag til beskyttede områder i Kattegat i medfør af havstrategidirektivet Hermed sendes forslag til beskyttede

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk 8. november 2013 En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Holger Bagger-Sørensen Jeppes Kilde 6 7120 Vejle Øst Sendt på mail til hbs@fertin.com og prt@sj.dk Kystdirektoratet J.nr. 16/01586-25 Ref. Peter Lomholt Langdahl 29-08-2016 Tilladelse til rørledning til

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Biologisk kortlægning

Biologisk kortlægning Knowledge taking people further--- GEUS Biologisk kortlægning Biologisk kortlægning af interesseområde nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, i efterforskningsområdet 7321-00138 Januar 2010 Ref Y977213G/0550_001(A)

Læs mere

Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder

Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder Dato: 11.06.2001 Ref. tnp Journal. nr. 01-021-0017/1 Tel. dir.: 33 95 57 92 e-mail: tnp@naturraadet.dk Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder Naturrådet har i forbindelse

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og anbefalinger

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og anbefalinger Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og anbefalinger Af Thomas Kirk Sørensen Foto: Erling Svensen Ocean Photo Udgivet af: WWF Verdensnaturfonden, juni 2005 Forfatter: Thomas Kirk

Læs mere

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012 Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nr. 12i, Besser By, Besser. Afgørelse om ikke VVM pligt.

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 14, 2015 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning 2010/2011 Poulsen, Louise K.; Christoffersen, Mads; Aabrink, Morten; Dolmer, Per; Kristensen,

Læs mere

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:

Læs mere

Naturkvalitet på stenrev

Naturkvalitet på stenrev Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Naturkvalitet på stenrev Hvilke indikatorer kan vi bruge? Faglig rapport fra DMU, nr. 352 2001 [Tom side] Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012

Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012 Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nre. 11u og 13a Besser By, Besser. Afgørelse om ikke-vvm

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse Gule Rev Natura 2000-område nr. 250, Habitatområde H259

Natura 2000 basisanalyse Gule Rev Natura 2000-område nr. 250, Habitatområde H259 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Gule Rev Natura 2000-område nr. 250, Habitatområde H259 Kolofon Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Gule Rev Natura 2000-område nr. 250 Habitatområde H259 Emneord:

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Odense Kommune, By-og Kulturforvaltningen Byggeri og Anlæg Nørregade 36-38 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00132-14 Ref. Bertram Tobias Hacke 22-04-2015 Tilladelse til renovering af kajanlæg i

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper Faglig rapport fra DMU, nr. 549 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom.

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom. Johnny Axel Larsen Ørnholmvej 15A 3070 Snekkersten Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 10.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Sagsnr./ 2011-03048 Dato: 21. oktober 2011 Referat af 4. møde i Dialogforum afholdt den 10. oktober 2011 kl. 10 i NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere