NOTAT. Naturbeskyttelse J.nr. NST Ref. makra Den 15. januar 2016

Transkript

1 NOTAT Naturbeskyttelse J.nr. NST Ref. makra Den 15. januar 2016 Kravspecifikation om forundersøgelser til genopretning af stenrev ved Gilleleje Flak

2 1 Baggrund Eksisterende forhold og undersøgelser Forundersøgelser Formål med forundersøgelserne Formålet med skrivebordsstudierne Formålet med feltundersøgelserne Specifikation af skrivebordsstudie Specifikation af feltundersøgelser Kortlægning af bundtyper og udbredelse af stenrev Vurdering af havbundens bæreevne Vurdering af bølge-og strømforhold Kortlægning af dybdeforholdene Specifikation af udarbejdelse af forslag til design af revet Habitatvurdering Rapportering Tidsplan Bemanding Data Betalingsplan Kommunikation Referencer

3 1 Baggrund Stenrevene i Natura 2000 område nr. 195 Gilleleje Flak og Tragten er markant påvirket af tidligere tiders stenfiskeri, der fjernede store sten, som blev brugt til havnemoler og andre anlægsarbejder. Fjernelse af store sten har forringet revenes artsrigdom og sandsynligvis været med til at gøre dele af det tilbageværende rev ustabilt som følge af erosion i det strømfyldte farvand med spredning af mindre sten til følge. Naturstyrelsen har derfor i Natura 2000-planen for området foreslået, at stenrevet genetableres i området. Projektet skal bidrage til mål om opnåelse af gunstig bevaringsstatus for områdets rev (Naturstyrelsen 2014a). Der er afsat 8,3 mio kr til projektet, heraf er der afsat 1 mio kr til forundersøgelser. Efter forundersøgelserne er gennemført skal der udarbejdes en ansøgning om LIFE-midler til projektet. Opnås LIFE midler vil det samlede budget til revgenopretning være ca. 16 mio kr. Som forberedelse til LIFE ansøgning og til selve projektet skal der gennemføres en række forundersøgelser, som skal fastlægge forslag til opbygning og placering mv. for revet. 2 Eksisterende forhold og undersøgelser Natura 2000 område nr. 195 ligger ud for kysten på Sjælland nordkyst (Figur 2-1). Området er udpeget i 2010 som habitatområde nr Området ligger indenfor 3- sømilegrænsen og har et samlet areal på ha. Figur 2-1. Afgrænsning af Natura 2000-område nr. 195 Gilleje Flak og Tragten (grøn streg) (Naturstyrelsen 2013c). Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 171 omfatter følgende habitat naturtyper og arter: 3

4 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev 1351 Marsvin Stenrevene findes langs kysten navnlig i den vestlige del af området. Sandbankerne findes kystnært nord og øst for Gilleleje Havn. I 2012 gennemførte Orbicon og GEUS en habitatundersøgelse af naturtypernes udbredelse i Habitatområde nr. 171 for Naturstyrelsen (Naturstyrelsen 2013a). Habitatkortlægningen af udbredelsen af naturtyperne 1110 sandbanker og 1170 Rev blev baseret på: Feltundersøgelser, hvor der blev indsamlet 156 km sidescan- og sedimentekkolodlinjedata jævnt fordelt i området. Den akustiske kortlægning blev suppleret med 11 ROV-verifikationspunkter fordelt i området Eksisterende sidescan- og seismik data indsamlet af GEUS langs en strækning på i alt 155 km i 1990 erne, samt tilhørende boringer og overfladeprøver fra 106 positioner (Jupiter databasen). Desuden er inddraget nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalge transekter Ortofoto der dækker de kystnære områder nord for Sjælland fra perioden samt ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området Resultaterne af disse undersøgelser er vist i Figur 2-2. Figur 2-2 Substrattypekort baseret på resultater af feltundersøgelser i (Farvede linjer, der angiver substrattypen langs sejllinjerne for sidescan-sedimentekkolod undersøgelserne) samt arkivdata (Naturstyrelsen 2013a). Langs sejlinjerne for sidescan-sedimentekkolod undersøgelserne blev der observeret fem forskellige substrattyper: Substrattyperne 1a, og 2, der repræsenterer forskellige typer af sandbund og substrattype 3 og 4 med forekomster af sten (Se Tabel 2-1). 4

5 Tabel 2-1 Substrattype Sammenfattende beskrivelse af substrattype 3 og 4 som observeret i Natura 2000 området i 2012 (Beskrivelse efter Naturstyrelsen 2013a). Definitionen på substrattyperne fremgår af Tabel 3-1 Beskrivelse Substrattype 3 Substrattype 4 Substrattype 3 består af få større sten (med en dækningsgrad på 15 %), småsten mellem 2-10 cm (Dækningsgrad: 0-35 %), grus (Dækningsgrad: 0-10 %) og sand (op til 85 %). Stenene var bevoksede med rødalger som gaffeltang, kilerødblad, bugtet ribbeblad, vinget ribbeblad, blodrød ribbeblad, klotang, ledtang, grisehaletang, ulvehaletang og brunalger som kællingehår, carrageentang, fingertang og sukkertang. Rødalger var den dominerende gruppe af makroalger. Faunaen bestod af dyriske svampe, hydroider og søpunge som fasthæftende dyr, mens de mobile dyr bestod af blåmuslinger, søstjerner, krabber, eremitkrebs, havkarusser og skrubber. Substrattype 4 består af en tæt stenbestrøning med en del småsten mellem 2 10 cm (Dækningsgrad %) og større sten (Dækningsgrad op til 35 %), som udgør stenrev. Der blev ikke registreret stenrev med huledannende elementer. Den substratspecifikke dækningsgrad af makroalger var ofte op til % og bestod af savtang, gaffeltang, fingertang, buskede rødalger, blodrød ribbeblad, skulpetang, kællingehår. Kalkformede rødalger var hæftet på de større sten på substrattypen. I juni 2013 var 95 % af det verificerede stenrev dækket af makroalger som fingertang, sukkertang, blød kællingehår, kile-rødblad, gaffeltang, bugtet ribbeblad, blodrød ribbeblad, grisehaletang, klotang og strengetang. Rødalgerne var primært flerårige. 3 Forundersøgelser I tilbudsmaterialet skal tilbudsgiver detaljeret gennemgå, hvordan tilbudsgiver vil løse de formål og krav som fremkommer i denne kracspecifikation. 3.1 Formål med forundersøgelserne Forundersøgelserne skal identificere og beskrive de dele af Gilleleje Flak, der med størst mulig effekt kan genopbygges til et sammenhængende og funktionelt rev inden for de to budgetrammer for genopbygningen og på baggrund af de kriterier, som er angivet nedenfor i afsnit 3.4. Formålet med forundersøgelserne er dermed: At foretage et skrivebordsstudie for at udvælge kandidatområder, hvor der skal gennemføres feltundersøgelser og for at målrette feltundersøgelserne. At beskrive stenrevenes nuværende biodiversitet og opbygning i de udvalgte områder inden for Natura 2000 område nr. 195 Gilleleje Flak og Tragten. 5

6 At udpege egnede steder til udlægning af et nyt rev i området eller genopretning af nedbrudte rev. At udarbejde forslag til den mest optimale opbygning af stenrevet. Resultaterne af forundersøgelserne skal dels bruges som baggrundsmateriale til udarbejdelse af en EU-LIFE ansøgning om midler til genopretning af eksisterende rev og til opbygning af et nyt rev i området, dels som baggrundsmateriale for det videre arbejde med etablering af stenrev i området. Forundersøgelsen omfatter både skrivebordsstudier og feltundersøgelser Formålet med skrivebordsstudierne Formålet med skrivebordsstudierne er: At indsamle og vurdere eksisterende oplysninger og data vedrørende biologiske og fysiske forhold i Natura 2000 området med speciel vægt på stenrevene i området (se afsnit 3.2). At udpege de bedst egnede kandidatområder til genopbygning af stenrevet og i hvilke der skal gennemføres feltarbejde (se afsnit 3.2). Efter det udførte feltarbejde, at vurdere og beskrive den optimale opbygning af det ny rev, således at der opnås størst mulig biologisk mangfoldighed af flora og fauna på revet, og således at eksisterende intakt rev integreres med nyt rev (se afsnit 3.4) Formålet med feltundersøgelserne Feltundersøgelserne (se afsnit 3.3) har til formål: At gennemføre en detaljeret kortlægning af bundsubstraterne i udvalgte kandidatområder, herunder specielt fordelingen af sten og deres størrelse og forekomsten af huledannende rev, dækningsgrader af makroalger på stenene samt forekomst af epifauna og fisk. At finde et egnet sted at anbringe det nye rev. De primære kriterier for et egnet sted er: At der ikke er intakt stenrev i forvejen, men som samtidigt ligger i nærheden af eksisterende intakte stenrev med henblik på at etablere "blå spredningskorridorer". At strøm-og sedimenttransporten i området ikke forårsager, at udlagte sten sander til eller forårsager at et fremtidigt stenrev påvirker sedimenttransport og morfologi negativt. At havbunden er af en beskaffenhed, der faktisk kan bære stenene. At andre arter og habitater på udpegningsgrundlaget ikke påvirkes. 6

7 3.2 Specifikation af skrivebordsstudie Skrivebordsstudiet skal omfatte: Indsamling og vurdering af eksisterende rapporter og data vedrørende stenrevene i Natura 2000 område nr. 195 Gilleleje Flak og Tragten, skal danne grundlag for udpegning af relevante kandidatområder, hvor der skal foretages feltundersøgelser. Derudover skal skrivebordsstudiet sammen med resultaterne af feltundersøgelserne danne grundlag for en beskrivelse af de eksisterende biologiske og fysiske forhold i området og benyttes til vurdering af de udvalgte områders egnethed som udlægningsområde for et nyt rev. Eksisterende data for marsvin skal også vurderes og indgå i beskrivelsen, idet marsvin indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet 3.3 Specifikation af feltundersøgelser Tilbudsgiver udvælger et antal områder, der underkastes nærmere undersøgelse med hensyn til deres egnethed som udlægningsområder for nyt stenrev og som samtidigt kan give et indtryk af tilstanden af eksisterende stenrev i området. Der vælges så mange områder som muligt inden for det givne budget på 1 mio. kr., samtidig med at det sikres at de foreslåede undersøgelser giver et tilstrækkeligt detaljeret billede af de undersøgte forhold. Udvælgelsen af undersøgelsesområder baseres primært på resultaterne af den eksisterende habitatkortlægning (se Figur 2-2) og det gennemførte skrivebordsstudie. Tilbudsgiver fremstiller et kort der viser de planlagte undersøgelsesområder. I hver af de udvalgte områder undersøges: Udbredelse af stenrev og andre bundtyper, dækningsgrader af sten samt sammensætningen og artsdiversiteten af flora og fauna på de forskellige bundtyper. Havbundens bæreevne. Bølge-og strømforhold. Dybdeforholdene Kortlægning af bundtyper og udbredelse af stenrev Udbredelse af stenrev og andre bundtyper samt sammensætningen og artsdiversiteten af flora og fauna på de forskellige bundtyper i de udvalgte undersøgelsesområder kortlægges og beskrives. Undersøgelser Følgende undersøgelsesmetoder bør overvejes: Sidescan-sonar/sedimentekkolod 7

8 ROV med videokamera til verificering Punktdykning. Eventuelt prøvetagning Paravanedykning Analyse af ortofotos/satellitfotos Tilbudsgiver vælger selv de tekniske metoder af ovenstående som skønnes at give det bedste resultat i forhold til det givne maksimale økonomiske ramme. Tilbuddet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de metoder, der påregnes anvendt. Tilbuddet skal desuden indeholde en beskrivelse af de feltundersøgelser, der vurderes nødvendige, og mængden af undersøgelser (sejllinjer, prøvetagningsstationer m.v.) som tilbydes. Dokumentation af resultaterne af undersøgelserne: For hvert undersøgte område fremstilles et kort, der viser udbredelsen af forskellige substrattyper/bundtyper under anvendelse af den klassifikation, der er defineret i forbindelse med tidligere habitattypekortlægninger i Natura 2000 områder i danske farvande (Naturstyrelsen 2013a) (Se Tabel 3-1). Der fremstilles også et kort, der viser dækningsgraden af store sten (> 60 cm i diameter), mellemstore sten (10-60 cm i diameter) og småsten (2-10 cm i diameter). Dækningsgraden for hver af disse kategorier opgøres efter følgende skala: 0-10 % dækningsgrad; % dækningsgrad; % dækningsgrad; % dækningsgrad; % dækningsgrad. Beliggenheden af eventuelt huledannende rev angives og beskrives. Desuden beskrives: Dækningsgraden af vegetation samt vegetationstype (rødalger, brunalger, grønalger, ålegræs, havgræs, og dominerende arter). Dækningsgraden af blåmuslinger. Ved beskrivelsen af dækningsgraderne af vegetation og blåmuslinger anvendes samme skala som beskrevet for forekomsten af sten af forskellig størrelse. Endelig beskrives andre observationer som forekomst af fisk eller anden fauna (søanemoner, søstjerner osv.). 8

9 Tabel 3-1 Substrattype Klassifikation af forskellige substrattyper/bundtyper, der er defineret i forbindelse med tidligere habitattypekortlægninger i Natura 2000 områder i danske farvande (Naturstyrelsen 2013a). Beskrivelse 1a. Blødbund Homogen siltet sandbund eller dynd, hvor bunden ikke er dynamisk påvirket, og hvor sedimentet består af silt og siltet sand eller dynd, 1b. Sand Homogen fast sandbund (sand er defineret som kornstørrelser fra 0,06 2,0 mm) præget af en vis form for dynamik med bølgeribber m.m. Denne substrattype kan også have varierende indslag af skaller og grus 1c. Mønstret sandet bund med ler: 2 Sand, grus og småsten samt bestrøning (<10 %) med sten> 10 cm 3 Sand, grus og småsten samt bestrøning (10-25 %) med sten> 10 cm 4 Sten> 10 cm dækkende >25 %: Område bestående af ler eller større relikte lerblokke på en siltet til sandet havbund, hvor det højreflektive ler giver havbunden et mønstret udseende. Disse lermønstre kan have meget markante strømstribber Meget varierende substrattype, domineret af sand og groft sand med varierende mængder af grus og småsten samt spredte store sten. Substratet består af en blanding af sand, groft sand og grus med en kornstørrelse på ca. 0,06-20 mm og småsten med størrelser ca cm. Substrattypen kan også indeholde større sten> 10 cm, dog kun op til 10 % dækning Områder bestående af blandede substrater med sand, grus og småsten og med en bestrøning af større sten> 10 cm. Substrattypen er sammenlignelig med substrattype 2, men adskiller sig fra denne ved at indeholde et større antal sten> 10 cm (10-25 %). Stenene ligger oftest spredt (bestrøning). Områder domineret af sten >10 cm, men også med varierende indslag af sand, grus og småsten. Som for substrattype 3 kan stenene ligge spredt i et lag, men substrattypen kan også indeholde huledannende stenrev. En speciel variant af substrattype 4 er prækvartære hårde overflader som granit og kalksten Vurdering af havbundens bæreevne Det er helt afgørende, at havbunden i det område, hvor stenene udlægges, kan bære de udlagte sten. Hvis havbunden ikke kan bære stenene, vil de synke ned i sedimentet, og det udlagte rev vil kollapse. I hvert af de udvalgte undersøgelsesområder gennemføres derfor geologiske forundersøgelser til belysning af havbunden bæreevne. Følgende undersøgelsesmetoder bør overvejes: 9

10 Skrivebordsstudie af eksisterende geofysiske data og boringsdata. Refleksionsseismiske undersøgelser af havbunden. Undersøgelser vha. boringer/vibrocore. Tilbuddet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de metoder, der påregnes anvendt. Tilbuddet skal desuden indeholde en beskrivelse af de feltundersøgelser, der vurderes nødvendige, og mængden af undersøgelser (sejllinjer, prøvetagningsstationer m.v.) som tilbydes Vurdering af bølge-og strømforhold Der gennemføres en vurdering af bølge- og strømforholdene samt sedimenttransporten i områderne. Vurderingen skal primært sikre, at udlagte sten ikke sander til og belyse, i hvor høj grad det udlagte stenrev kan påvirke strømforhold og sedimentation i de omliggende områder og forårsage tilsanding af sejlrender, havne, omliggende stenrev eller andre habitater. Desuden vil kendskabet til de hydrodynamiske forhold være vigtigt for at kunne optimere designet af revet, især hvad angår revets stabilitet og hvilke plante og dyresamfund, der vil kunne udvikle sig på det nye stenrev. Tilbudsgiver vurderer, om det vil være nødvendigt at gennemføre modelberegninger af bølge- og strømforhold samt sedimenttransport, eller om det vil være tilstrækkeligt med et skrivebordsstudie. Tilbudsgiver skal beskrive, hvilken metode/metoder der påregnes anvendt Kortlægning af dybdeforholdene Kendskab til dybdeforholdene i udlægningsområdet er essentielt for valg af stenrevets optimale beliggenhed og dets design. Der gennemføres derfor en detaljeret undersøgelse af dybdeforholdene i hvert af de undersøgte områder, f.eks. vha. enkeltstrålet ekkolod (singlebeam) eller flerstrålet ekkolod (multibeam), som kan give mere detaljerede oplysninger af havbundens højdeprofil. Tilbudsgiver skal beskrive hvilken metode/metoder, der påregnes anvendt og beskrive mængden af tilbudte sejllinjer. 3.4 Specifikation af udarbejdelse af forslag til design af revet Tilbudsgiver skal udarbejde forslag til opbygning af stenrevet. Der skal udarbejdes forslag til to løsninger: En løsning med et samlet budget på 16 mio. kr. En løsning med et budget på 7.2 mio. kr. til brug hvis, der ikke opnås medfinansiering fra EU-LIFE I løsningsforslagene skal indgå beskrivelser af: 10

11 Valg af stentype. Der gives en beskrivelse af mulighederne for valg af stentype til revene, herunder f.eks. "brudsten" (granitblokke) fra stenbrud i f.eks. Norge eller Sverige, "marksten" fra anlægsarbejder eller landbrug eller genbrug af såkaldte søsten fra moler fra havne, der er under ombygning. Fordele og ulemper diskuteres, herunder muligheder for at anskaffe de forskellige stentyper, deres pris og muligheden for at få et så naturligt udseende stenrev som muligt ( brudsten er kantede og skarpe. "Søsten" og "marksten" er afrundede og har en form, der svarer til dem der findes på naturlige stenrev) Valg af stenstørrelser. Der gives en beskrivelse af, hvilke stenstørrelser der skal vælges til opbygning af revet. Her er det vigtigt, at de udlagte sten er tilstrækkeligt store til, at de ligger stabilt og ikke flyttes af strømmen. På meget eksponerede lokaliteter kan det således være nødvendigt at anvende meget store sten. Af hensyn til at skabe et varieret miljø er det vigtigt, at der anvendes forskellige størrelser af sten. Beliggenhed af revet. Baseret på resultaterne af feltundersøgelserne og de supplerende skrivebordsstudier anvises den/de mest optimale beliggenhed (er) af det/de nye rev. Anvisningen skal ske i forhold til en række parametre som vanddybde, strømforhold, sedimentets bæreevne og beliggenhed i forhold til eksisterende revformationer. Sidstnævnte er væsentlig for at opnå størst mulig biologisk mangfoldighed af flora og fauna på revet via en "blå korridor", hvor organismer kan vandre mellem disse og/eller etableres i nedstrøms retning for de dominerende havstrømme. Det er desuden af fundamental betydning at stenrevet ikke udgør en risiko for skibsfarten. Udformning af revet, Der udarbejdes forslag til fysisk udformning af revet. Her er det vigtigt, at der opnås den størst mulige biologiske mangfoldighed i sammensætningen af algebevoksninger, epifauna og fisk. I beskrivelserne skal bl.a. indgå forslag til stenrevets areal, dets højde, mængden og typen af forskellige stenstørrelser, der skal anvendes, og hvor de skal anbringes i forhold til hinanden. Der lægges her vægt på, at revet konstrueres, så det er stabilt, har en varieret struktur med rigeligt forekomst af huler med henblik på at skabe mange mikrohabitater for at opnå størst mulig biologisk mangfoldighed. Beskrivelserne skal ledsages af principskitser af revets opbygning for de forskellige løsningsmodeller, der foreslås. Udlægningsmetode. Det beskrives hvordan udlægningen af sten kan foregå på den mest hensigtsmæssige måde. 3.5 Habitatvurdering Tilbuddet skal indeholde kortfattet redegørelse af de planlagte undersøgelsers påvirkning på habitatområder 171 Gilleleje Flak og Tragtens udpegningsgrundlag. Herunder: Projektets direkte eller indirekte påvirkning på naturbeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag i såvel anlægsfasen som driftsfasen. Eventuelle grænseoverskridende virkninger. 11

12 En beskrivelse af eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der skal gennemføresmed henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere skadelige virkninger på områdets udpegningsgrundlag. En vurdering af foranstaltningernes virkning skal indgå heri. 3.6 Rapportering Den endelige afrapportering af projektet skal indeholde følgende: Data og kortmateriale fra feltundersøgelser. Videooptagelser og stillfotos. Samlet rapport af resultaterne af feltundersøgelserne og skrivebordsstudierne samt løsningsforslag inden for de to beskrevne budgetrammer. Rapporterne skal udarbejdes på engelsk. 3.7 Tidsplan Det er helt centralt for ordregiver, at det udførte feltarbejde og forslag til genopbygning af revet kan benyttes ved udarbejdelsen af en EU-LIFE ansøgning, som skal være klar inden 1. oktober Projektets feltarbejde, samt forslag til genopbygning af revet skal derfor rapporteres foreløbigt til brug for udarbejdelse af ansøgningen foreligger 1. august Udkast til endelig rapport skal foreligge 1. oktober Tilbudsgiver skal udarbejde og vedlægge forslag til tidsplan, der redegør projektforløbet og for hvordan projektets resultater bedst muligt tilvejebringes, også i perioden 1. august til 1. oktober 2016, således at ordregiver kan benytte dem i arbejdet med EU-LIFE ansøgningen. Tilbudsgiver skal i forbindelse med udarbejdelse af tidsplanen redegøre for mulige risici og foreslå afhjælpende foranstaltninger med henblik på at sikre, at ordregiver har det bedst mulige grundlag til udarbejdelse af EU-LIFE ansøgningen. 3.8 Bemanding Tilbudsgiver skal redegøre for bemandingen på projektets delopgaver. 3.9 Data De tekniske krav til data er: Data skal indberettes i henhold til: 6 og Bilag 2 (Krav til indberetning af efterforskningsdata) i Bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen, BEK nr af 24/11/2015. Positionsnøjagtighed skal rapporteres, herunder teknik og horisontaldatum. Positionsnøjagtigheden skal være bedre end 25 m. 12

13 Dybdenøjagtigheden skal kunne vurderes, herunder anvendt udstyr, kalibreringstests foretaget, offsets og lignende oplysninger er nødvendige. Vertikaldatum skal angives i forhold til Dansk Vertikal Reference 1990 (DVR90). Data skal være vandstandskorrigerede, og inkludere tidspunkt for indsamling, samt være tidevandskorrigerede. Deciderede fejldybder skal være korrigerede. Der skal fremsendes både et korrigeret og et ukorrigeret dataset (XYZ data, ASCII-filer). Alle bathymetridata skal også fremsendes til Geodatastyrelsen. Oplysninger om personale, der har foretaget opmålingen, samt anvendt software, opgives. Bathymetriske kort og øvrige kortobjekter præsenteres i GIS (MapInfo). Data gøres også tilgængelige som MapInfo-tabeller tilknyttet grafiske objekter til de alfanumeriske poster. Dybdedata korrigeres for tidevand. Alle positioner præsenteres i ETRS89/EUREF89. Sejllinier oprettes som MapInfo-linier. Seismiske data præsenteres som tolkede profiler. Digitale billeder og filmsekvenser af bundforhold leveres på CD-rom/DVD, USB-nøgle eller ekstern harddisk. Alternative forslag modtages gerne. Naturstyrelsen er dataejer af de indsamlede data, som ikke må offentliggøres og anvendes til andre formål uden skriftlig tilladelse fra Naturstyrelsen Betalingsplan Der er afsat 1 million kr til opgaven. Det er en fast pris. Betaling vil ske i henhold til følgende ratebetalingsplan: Rate Dokumentation/betingelse 50 % efter endt feltarbejde Godkendt togtrapport oversigt over resultater. 30 % efter godkendt rapportudkast (1. august 2016) 20 % efter endelig godkendt rapport (15. oktober 2016) Rapportudkast inkl. kortbilag godkendt af NST. Rapport godkendt af NST 13

14 3.11 Kommunikation Der ønskes en beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver foreslår at varetage kommunikationen med NST undervejs i projektet. I forbindelse med eventuelle partnerskaber ønsker NST fortrinsvis at have kontakt til én ansvarlig projektleder. 4 Referencer Naturstyrelsen (2013a). Marin habitatnaturtypekortlægning i kystnære områder Orbicon og GEUS for Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Naturstyrelsen, 2013b). Anbefalinger ( best practice ) til genopretning af stenrev i Danmark. Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Naturstyrelsen (2013c)). Natura 2000-basisanalyse for Gilleleje Flak og tragten. Natura 2000-område nr. 195 Habitatområde nr. 171 Naturstyrelsen (2014a). Forslag til Natura 2000-plan for Gilleleje Flak og Tragten Natura 2000-område nr. 195 Habitatområde H171 Naturstyrelsen (2014b). Strategisk miljøvurdering. Forslag til Natura 2000-plan for Gilleleje Flak og Tragten Natura 2000-område nr. 195 Habitatområde H171 14