KRYDSFELT Moské og Islamisk kulturcenter på Nørrebro

Transkript

1 KRYDSFELT Moské og Islamisk kulturcenter på Nørrebro

2 introduktion Den islamiske kultur fascinerer mig. Socialt, religiøst og ikke mindst arkitektonisk. Jeg har ikke selv noget religiøst tilhørsforhold, men jeg respekterer religioner som en måde for mennesket at forstå og være i verden på og den forståelse vil jeg gerne tilegne mig for at kunne omsætte den til arkitektur. Udover denne fascination har jeg ligeledes valgt denne problemstilling, da jeg har en ambition om at kunne medvirke til at løse dele af sociale problematikker i dette tilfælde integration i arkitekturens verden. I et samfund er viden om hinanden vigtig. Frygt skabes og vokser, når noget er ukendt. Man føler sig truet, når man ikke ved hvor andre står. Det er det jeg mener der udspiller sig i det danske samfund i dag. Mange føler sig truet af den islamiske kultur, fordi vi ikke kender den. Med dette projekt ønsker jeg at bidrage til en forståelse for den islamiske kultur i det danske samfund. Ved at forflytte de religiøse handlinger fra skjulte lagerbygninger og ud i det offentlige byrum, tilsigter jeg, at Danmark bevidstgøres om den accept og anerkendelse som religionen og menneskene bag fortjener. Integration går begge veje ligesom samfundet forventer at muslimer følger de danske love og regler, må det danske samfund åbne sig mere og anerkende det islamiske trossamfund på lige fod med øvrige store religioner. Projektet har jeg valgt at kalde KRYDSFELT, idet jeg både ser denne opgave som et krydsfelt mellem to kulturer den danske og den islamiske såvel som et krydsfelt rent geografisk. Projektet bliver placeret centralt og i et punkt, der ikke bare binder Nørrebro op på de omkringliggende bydele, men også Nørrebros borgere indbyrdes. Udover at dette projekt skal være med til at give muslimerne en følelse af accept fra det danske samfund og et sted at være stolt af, skal det ligeledes være et integreringsprojekt. For at fremme forståelsen mellem muslimer og ikke-muslimer vil jeg også implementere et islamisk kulturcenter. Her vil det være muligt for muslimer, som ikke-muslimer at få oplysninger om islam - og endvidere være et centrum, der åbner for debat forskellige trosretninger imellem. Det hele forestiller jeg mig styret af en paraplyorganisation, som indeholder flere forskellige islamiske foreninger. Evt. styret af en organisation som Moskeforeningen Kbh. Moskeforeningen Kbh. er blandt dem, der peger peger på det stigende behov for et samlingssted for de dansksprogede muslimer. Dette behov er opstået som følge af en naturlig udvikling, i kraft af konvertitter, såvel som af de anden- og tredjegenerationsindvandrere, der har dansk som hovedsprog. Det primære sprog bliver derfor dansk. Modsat hvad mange tror har moskéen ikke en strengt dikteret udformning, men afspejler ofte den historiske tid og de lokale byggetraditioner. Denne sammenkobling mellem det danske og det islamiske har vakt min nysgerrighed for hvad dette møde kan afstedkomme. Målet er en syntese af de forskellige træk og dermed en form for arkitektonisk integration.

3 måské i københavn?

4 introduktion I denne opgave ligger der mange spændende emner og udfordringer. For at fokusere har jeg udvalgt de tre udfordringer, jeg har set som de vigtigste i henhold til at varetage parkens, som moskéens interesser. Den første er at gøre moskéen til et identitetsskabende element for danske muslimer. Et sted, der kan gøre dem stolte, føle de hører til og give dem den føromtalte anerkendelse.

5 Moskéen som identitetsskabende element for danske muslimer Fremme integrationen mellem den danske og islamiske kultur Tilføre Nørrebro Parks grønne strøg en ny karakter på dette sted

6 introduktion Den næste er at fremme integrationen mellem den danske og den islamiske kultur og dermed menneskene bag.

7 Moskéen som identitetsskabende element for danske muslimer Fremme integrationen mellem den danske og islamiske kultur Tilføre Nørrebro Parks grønne strøg en ny karakter på dette sted

8 introduktion Og den sidste: at lade Nørrebro Parks lange grønne strøg få sin egen identitet i dette område, så det ikke går hen og bliver endnu et grønt felt, der blot skal passeres for at komme videre, men vil bidrage med en anderledes oplevelse på turen.

9 Moskéen som identitetsskabende element for danske muslimer Fremme integrationen mellem den danske og islamiske kultur Tilføre Nørrebro Parks grønne strøg en ny karakter på dette sted

10 introduktion Jeg har valgt at placere moskéen i en park af flere grunde. 1. Som nævnt, da jeg mener denne del af Nørrebro Park har brug for sin egen karakter. 2. Derudover mener jeg der skal en speciel sindsstemning til for at fremme integrationen. Som man f.eks. finder i en park, hvor folk ofte befinder sig i deres fritid og derfor er mere afslappede og åbne overfor nye inputs (og andre kulturer). 3. Jeg ser også visse lighedspunkter mellem parken og moskéen i forhold til former for ophold og bevægelser, men det vil jeg komme nærmere ind på senere i præsentationen.

11

12 sted Først vil jeg fortælle lidt om grunden og området for projektet. Som sagt har jeg valgt at placere denne moské og det islamiske kulturcenter på Nørrebro I en kommende udvidelse af Nørrebro Park. Ved at bygge et islamisk kulturrum på Nørrebro markerer og anerkender man bydelens identitet og særpræg, i stedet for at fokusere på de problemer, der oftest fremstilles i medierne. Samtidig har den centrale placering på Nørrebro en signalværdi, der kan være med til at vise den accept af den islamiske religion, som i mange år har manglet i det danske samfund. Jeg har valgt at placere dette projekt i krydsfeltet mellem Jagtvej og Nørrebro Park. I slutningen af år 2005 vedtog Borgerrepræsentationen at føre det grønne stræk (og samtidig cykelruten) videre ad den gamle jernbanestrækning og over Ågade. Schønherr Landskab har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet et projektforslag og den første etape, som er etableringen af en bro over den stærkt trafikerede Ågade, forventes færdig i starten af år For at denne ubrudte strækning skal blive en realitet mangler der dog stadig stykket mellem Rantzausgade og Jagtvej, hvor der i dag ligger en bil- og bådforhandler. Uden en bearbejdning af dette sidste stykke mangler der et led i kæden. Grunden ligger mellem Jagtvej, Rantzausgade og Han Egedes Gade. Grunden har klare rumlige potentialer, som ikke udnyttes i dag. Lige nu fremstår den som en stopklods for det markante landskabstræk gennem byen. For at denne situation ikke skal opstå igen har jeg ønsket at lade moskéen og det islamiske kulturcenter indskrive sig i parkens bevægelse. Ikke alene vil det give borgeren lyst til at stoppe op undervejs og kigge indenfor, men der er også grundlag for at kulturen vil bibringe med noget spændende og anderledes til det grønne byrum. Og på denne måde forstærke det grønne bånd. Inden jeg fortæller videre om selve grunden vil jeg lige zoome ud og se på den som en del af og i forhold til det overordnede grønne forløb.

13

14 sted På grund af store karreer opleves turen gennem byen ofte som bevægelser i korridorer med visuelle barrierer. Således kan oplevelsen tillige være gennem Jagtvej. Ved at lade Nørrebro Park krydse Jagtvej åbnes korridoren op og den visuelle barrierer nedbrydes. Ved denne åbning gives der muligheden for det lange kig og et åndehul opstår.

15 Ågade Jagtvej

16 sted I dag fremstår Nørrebro Park som en grøn og lang ubrudt flade. Ved at tilføre parken en ny funktion, opstår der en særlig identitet i dette område. Dermed forhindres det at parkstykket mellem Jagtvej og Rantzausgade kommer til at ligge hen som en neutral flade, der blot skal passeres for at komme fra a til b. Denne funktion vil skabe en karakter, og dermed danne en anderledes form for ophold i parken.

17

18 sted Hvis man zoomer ind og ser på den nære kontekst spiller trafikanten en stor rolle. Først og fremmest ligger grunden lige op til den stærkt trafikerede Jagtvej. De andre omkringliggende veje er meget mere stille med pullerter og bussluser, der forhindre unødig trafik. I fremtiden vil der derudover komme denne forbindelse på tværs for de blødere trafikanter i forbindelse med cykel- og gangstien.

19

20 sted Udover de kommende brugere af moskéen, kulturcenteret og parken er der i de nære omgivelser også potentielle brugere af det kommende område. Som sagt ligger der udover de mange boliger to skoler øst for området. På den måde vil det grønne område også aktiveres i løbet af dagen. Derudover ligger der et potentiale i de forbipasserende trafikanter.

21 gennemgående trafik hverdagsbrugere gennemgående trafik

22 sted Kanten vil derfor både blive opfattet på af dagligdagsbrugerne, der diffundere ind fra siderne og af de forbipasserende, der hurtigt vil registrere skift af typologi inden, de fortsætter videre gennem byen.

23

24 sted På selve grunde vil der i fremtiden komme denne form for hierarki: Den primære retning/bevægelse vil være via. cykel- og gangstien, der går gennem hele Nørrebro Park, og højst sandsynligt vil blive brugt af mange cykelister, på vej mod cykel- og gangbroen over Ågade. Med dette projekt vil jeg dog prøve på ligeledes at skabe retninger på tværs af grunden og på den måde prøve at opnå en aktivering af hele fladen.

25

26 islam Inden jeg går videre med hvordan denne situation kan angribes ved at placere en bygning (moské og islamisk kulturcenter) i en park, vil jeg først gennemgå hovedelementerne i islam og mine analyser deraf.

27

28 islam Når man taler om islam får man mange forskellige associationer lige fra påklædning over væremåde til arkitektur. Jeg har dog valgt at tage udgangspunkt i selve religionens grundelementer, som jeg ser dem.

29 kupler kønsroller bøn Muhammed de fem søjler minaret søjler udråb moské arabisk mønstre bedetæppe koranen islam tørklæder Mekka Allah ornamentering haver imam thehus

30 islam I arbejdet med religionen Islam har jeg identificeret fire grundelementer. Disse grundelementer i religionen danner ramme for væsentlige kulturelle kendetegn i den islamiske kultur. Disse kendetegn har sammen med den fysiske kontekst dannet grundlag for den videre udformning af projektet. Hurtigt gennemgå dem En væsentlig pointe ved religionen islam er at der kun er een gud. Dette kommer til udtryk i kulturen gennem mønstrene, da det ikke er tilladt at portretere levende væsener. Derfor er brugen af mønstre og anden form for ornamentering så veludviklet. For at gøre den religiøse handling til noget specielt renser man hænder, fødder og ansigt inden bøn. Derfor får vandet (og de overgange der opstår i den forbindelse) en fremtrædende rolle i den islamiske kultur. Bedestillinger og retningen mod Mekka er etitentiel for en muslim. Pga. Den fysiske kontakt med det underlag der bliver bedt på er det ofte blødt, hvilket fordrer til andre former for ophold end, dem man ser her i norden, hvor gulvet oftest anses som koldt og snavset. Efter at have identificeret disse grundelementer indenfor islam har jeg arbejdet videre med koblingen til den valgte kontekst, som jeg vil vise på de næste slides.

31 islam religion een gud renselse bedestillinger/ritual retning mod Mekka kultur mønstre vandelement/overgange belægning opholdsformer

32 islam Der ligger en udfordring i at opnå indre ro og fordybelse i et hektisk og støjende byrum. Man har brug for en overgang, der kan hjælpe med at skabe denne ændring i ens sindstilstand. I den islamiske religion findes der flere rituelle handlinger, der trin for trin distancerer een fra hverdagen og tillader den åndelige fordybelse at indtræde, selvom man fysisk stadig befinder sig i den samme omgivelser. Eksempler på overgange: indtræden i moskéens gårdrum, den rituelle renselse, indskrænkning af et helligt område (i form af et bedetæppe), og andre. Her i dette diagram vises den rituelle renselse, der skaber overgangen fra at befinde sig på byens flade og derefter at bede på den religiøse.

33

34 islam Udover at moskéen kan give en ny funktion og identitet til Nørrebro Park, kan sammenlægningen af park og moské også formidle overgangen mellem to kulturer. Parken og moskéen har som tidligere nævnt flere sammenligningspunkter. (Bevægelse, ophold, sindstilstand) I nogle af de tidlige moskéer var der af konstuktionsmæssige grunde mange søjler i de store bedesale. Dette affødte en måde at bevæge sig på, som minder meget om bevægelsesformerne i en park med træer. Man finder sig egen vej og går frem mod lysningen - det store åbne rum. Moskéer har ingen møbler, men oftest en stort gulvtæppe, da bevægelsesmønstrene i bønnen gør at man kommer i nær kontakt med underlaget med hele kroppen. Inden og efter bøn er der ofte små samlinger af mennesker, der afslappet sidder og snakker sammen, eller får sig en lille lur. Dette ophold minder derfor på mange måder om den måde man opholder sig i en park med et græsunderlag, end man gør i resten af byen, hvor underlaget er hårdt og ikke på samme måde indbyder til spontane ophold i jordniveau. Udover bevægelsesmønstre og opholdsformer minder sindstilstanden i en park og en moské sig til dels om hinanden. En tur i en park kan for mange være noget, der minder om en religiøs oplevelse. Her er der ro og en visuel afskærmning fra hverdagen i byen. For mange mennesker kan det ligefrem være den eneste mulighed for fordybelse de har.

35

36 islam Størstedelen af moskéer findes under varmere himmelstrøg end her i norden. Dette vil helt naturligt også afspejle sig i fortolkningen af rumlighederne, der danner det religiøse sted. I varme omgivelser (til venstre i billedet) ser man ofte moskéer med et lyst gårdrum, med plads til den rituelle renselse, og et meget mørkt og svalt søjlerum, hvor selve den religiøse handling finder sted. For at føre denne tankegang videre til det kolde og mørke nord er situationen vendt om (diagrammet i midten). Så det religiøse rum bliver det lyse (det man her i norden higer efter) og ankomstrummet det mørke. Denne kontrast mellem det lyse og det mørke vil tilføre noget ekstra til oplevelsen af træde ind i det religiøse rum. Videre (i diagrammet til højre) har jeg valgt at rykke søjlerne ud i ankomstrummet. Så man nu får den mere snoede og individuelle bevægelse væk fra hverdagen allerede inde i ankomstrummet. Og det religiøse rum er nu helt åbent. På denne måde beholder man bevægelsesmønstrene fra den oprindelige grundplan, men får samtidig et stort og åbent bederum, der også er fordelagtigt i forbindelse med fredagsbønnen, hvor imamen holder prædikener og kan se alle der tales til.

37

38 islam Da det er ikke tilladt at anvende billeder indenfor den islamiske tro, (af frygt for gudedyrkelse af dem) har mønstre og ornamentering som udsmykning fået en meget fremtrædende karakter i den islamiske arkitektur. Udover den direkte reference med brugen af mønstre i dette projekt, kan mønstrene tillige bruges som et diagram over dette projekt: De islamiske mønstre er ofte opbygget af utallige enkle mønstre. I dette projekt er der arbejdet med metaforen over at parken og moskéen, som typologier, kommer med to forskellige enkle mønstre og tilsammen via kulturcenteret danner et mere komplekst og sammensat mønster, der har begge typologier i sig. Inden jeg går videre til selve det afleverede projekt vil jeg gennemgå dele af mine overvejelser og de udfordringer der har været med at placere en moské og et islamisk kulturcenter på denne grund.

39

40 krydsfelt Som funktion har et kulturcenter til opgave at være formidler af en kultur. Det islamiske kulturcenter kan derudover ses som en katalysator mellem den danske og islamiske bygningstypologi, og dermed skabe en formidling mellem to kulturer.

41 kulturcenter kulturcenter

42 krydsfelt Placeringen af moskéen og det islamiske kulturcenter i parkanlægget skaber to forskellig rettede fokusområder. Hvor det islamiske kulturcenter skal åbne op mod forbipasserende, vil moskéen nærmere skærme af og rette fokus mod det himmelske.

43

44 krydsfelt Udover at have arbejdet med de forskellige retninger de to funktioner giver har jeg også arbejdet med forskellige grader af iagttagelse og fordybelse. Denne øvelse har gået ud på at være opmærksom på hvordan man vækker forbipasserendes nysgerrighed i forskellige grader... Den første grad for iagttagelse er et kendetegn i dette tilfælde arkitektur. Den anden grad kan være en punchline eller noget grafik/kunst, der er udstillet inde i kulturcenteret, der vækker ens interesse. Det har måske pirret ens nysgerrighed så meget at man næste gang stopper op og går ind for at se nærmere på kunsten og læse teksterne. Hvis man virkelig er blevet interesseret i religionen og kulturen kan man gå på biblioteket eller følge noget undervisning i koranskolen. Og til sidst er der den største form for fordybelse, der foregår ved bøn i moskéen, som jo foregår indeni den første grad af iagttagelse... Dette skal ikke forstås som et forsøg på at omvende alle danskere til islam, men blot for at forklare hvordan jeg har været opmærksom på de forskellige interessegrupper undervejs i mit projekt.

45 iagttagelse 1. kendetegn / arkitektur 2. punchline / grafik 3. udstilling - tekst / kunst 4. studier - bibliotek / koranskole fordybelse 5. religiøs handling / moské / bøn

46 krydsfelt Dernæst har jeg arbejdet med et såkaldt aktivitets program. Arbejdet med aktivitetsprogrammet har (delvist) gået ud på at identificere rum og stemninger i projektet. De primære ophold er inspireret af traditionelle mødesteder indenfor islam, Såsom koranskolen, søjlehaller og thehuset, hvor de bedende mødes efter fredagsbøn.

47

48 krydsfelt Nu vil jeg kort gennemgå de analyser der ligger til baggrund for udformningen af projektet. Jeg har valgt at placere moskévolumet (som er det største bygningsvolume i mit projekt) på denne nord/vest-vendte trekant på grunden. Her kan den være områdets kendetegn (1. grad af iagttagelse), relatere sig til den omkringliggende by i linie og volume og samtidig ikke virke somme denne stopklods, men blot gå ind og tangere det grønne træk.

49

50 krydsfelt I projektet er der to typer af bevægelser: Den direkte (hurtige) cykelrute og den langsommere rekreative vej. Da jeg placere et bygningsvolumen i parken har jeg delt det ind i mindre stykker, så bygningskroppen ikke kommer til at virke som en uigennemtrængelig væg, men nærmere et let beskyttende hegn, der både visuelt og fysisk kan passeres.

51

52 krydsfelt I arbejdet med et projekt i en bymæssig kontekst og en grund som en del af et stort grønt træk, har det været vigtigt at finde balancen mellem by og park. På den modsatte side af Rantzausgade fortsætter det grønne træk og ender i en cykel- og gangbro over Ågade. Dette område er i disse måneder under opførsel og man har her arbejdet med et grid af træer, samlet i lunde. Dette grid har jeg valgt at føre videre, dog i en mere opløst form. Grid et finder både sted i form af træer og søjler og lyselementer. På denne måde kobler grid et ikke blot to grønne område sammen, men danner også en sammenhæng mellem bygning og landskab.

53

54 krydsfelt På de næste tre slides vil jeg vise hvordan disse analyser har manifesteret sig i udformningen af det endelige projekt. På det første ser man placeringen af moskévolumenet

55

56 krydsfelt På det næste er også den slyngende bygningskrop, i form af kulturcenteret og søjlerummet, kommet på. Bygningernes placering er opstået i samspil med den slyngende bevægelse gennem parken og med ønsket om at danne rum med forskellige former for privathed. Selve udformningen på bygningerne er dannet af een af de fire grundelementer indenfor islam Mekkaretningen og, som vist på det næste slide:

57

58 krydsfelt Parkens grid. Her blot vist i form af træernes placering. På denne måde bliver bygningerne formidler mellem park og islam.

59

60 materialer På de sidste slides vil jeg fortælle om de forskellige materialer jeg har arbejdet med i dette projekt. Jeg vil kort gennemgå koncepterne for dem, og senere udpege dem i projektet, når jeg slukker for projektoren. Disse to referencer man her ser på skærmen er fra henholdsvis et kremtorium i Berlin og Bornholms Kunstmuseeum. De har bl.a. inspireret mig vandelementets indtræden i projektet.

61

62 materialer Et vigtigt materiale i dette projekt har været glasset. Jeg har arbejdet med to former for glas. Det transparente og det translucente. Dette har jeg gjort pga. ønsket om forskelle mellem udsyn og indblik, såvel som direkte sollys og indirekte. Nogle steder har jeg ønsket at man kunne se alt hvad der foregik bag facaderne, og andre steder i projektet har der været mere brug for privathed og en vis form for afskærmning, uden dog at have ønsket om at skærme helt af for hvad der skete på den anden side af glasset. Ligeledes med lyset har jeg nogle steder blot ønsket at give et lyst rum og en lysende flade, mens jeg andre steder ville give facaden og rummet bag en ekstra dimension, ved at lade slagskyggerne aksentuere mønstrene i flere lag.

63 glas

64 materialer Som sagt har jeg arbejdet meget med mønstre i dette projekt. På ankomstpladsen vises dette mønster ved store trekantede fliser støbt i grov beton. Når belægningen går fra ude til inde (i søjlerummet) skifter overfladen karakter og bliver mere fin og behagelig at gå med bare fødder på. Jeg har valgt at fliserne skulle være af beton, da de ofte (i forbindelse med regn eller brug af vandbassinerne) vil komme i kontakt med vand. Dette vil skabe en ekstra dimension i form af duft, som fortovets fliser dufter efter en regnbyge.

65 beton

66 materialer I projektet har jeg arbejdet med to former for pladser. En urban og en mere landskabelig. Den lanskabelige har en belægning af græsarmering, der skaber en blød overgang mellem park, plads og derefter vej.

67 græsarmering

68 materialer Som sagt spiller vandelementet en stor rolle indenfor islam. Og som det kunne ses på referencebillederne har jeg prøvet at skabe nogle bassiner, der ligger helt plan med den tørre overflade de ligger i. På denne måde tilsigter jeg at skabe spejlblanke overflader, der som evige vandpytter spejler og reflekterer søjler, mennesker og vind og vejr. Koblingen mellem dem bliver en smal rende (som på Bornholms kunstmuseeum), der løber få centimeter nede i pladsen og danner mønstre, der føre til de egentlige bassiner for rituel renselse. Og så kommer der selvfølgelig også helt naturligt spor i form af våde fødder. (Om det så er i forbindelse med en islamisk rituel handling eller blot er små barnefødder efter afkøling på en sommerdag.

69 vandelement

70 materialer De sidste slides handler om belysning. Jeg starter med belysningen inde. I moskéen (der på facaderne har det samme mønster som belægningen udenfor) er det dette mønster, der får et nyt lag i ornamenteringen via. de tynde lysstofrør, der bliver placeret i forbindelse med sprosserne. I resten af bygningerne bliver tagene holdt oppe af søjler, hvorfor det også bliver dem, der kommer til at styre lyset her. Rundt om nogle af søjlerne vil der i loftet ligeledes blive placeret tynde lysstofrør, der her vil danne cirkler (eller lysstråler om man vil) rundt om dem under loftet.

71 lys - inde

72 materialer Lyset ude vil ligesom belægningen have to forskellige karakterer i forhold til om de er i forbindelse med den urbane- eller landskabelige plads. På den urbane plads vil belysningen således bestå af lysende søjler og i den mere parkrelaterede vil lyset komme nedefra og lyse op på undersiden af trækronerne. Begge steder vil belysningen forholde sig til parkens grid.

73 lys - ude

74 Mine tre primære mål i dette projekt var: Moskéen som identitetsskabende element for danske muslimer At fremme integrationen mellem dansk og islamisk arkitektur Og at tilføre Nørrebro Parks grønne strøg en ny karakter på netop dette sted... projekt

75 KRYDSFELT islam Moské og Islamisk Kulturcenter på Nørrebro På grund af store karreer opleves turen gennem byen ofte som bevægelser i korridorer med visuelle barrierer. Således kan oplevelsen tillige være gennem Jagtvej. Ved at lade Nørrebro Park krydse Jagtvej åbnes korridoren op og den visuelle barrierer nedbrydes. Ved denne åbning gives der muligheden for det lange kig og et åndehul opstår. I dag fremstår Nørrebro Park som en grøn og lang ubrudt flade. Ved at tilføre parken en ny funktion, opstår der en særlig identitet i dette område. Dermed forhindres det at parkstykket mellem Jagtvej og Rantzausgade kommer til at ligge hen som en neutral flade, der blot skal passeres for at komme fra a til b. Denne funktion vil skabe en karakter, og dermed danne en anderledes form for ophold i parken. Cykel- og gangstien gennem Nørrebro Park danner den primære bevægelse gennem området. Ved at tilføre en ny funktion skabes der sekundære bevægelser på tværs af grunden. Placeringen af moskéen og det islamiske kulturcenter i parkanlægget skaber to forskellig rettede fokusområder. Hvor det islamiske kulturcenter skal åbne op mod forbipasserende, vil moskéen nærmere skærme af og rette fokus mod det himmelske. religion kultur een gud renselse bedestillinger/ritual retning mod Mekka mønstre vandelement/overgange belægning opholdsformer kulturcenter a I arbejdet med religionen Islam har jeg identificeret fire grundelementer. Disse grundelementer i religionen danner ramme for væsentlige kulturelle kendetegn i den islamiske kultur. Disse kendetegn har sammen med den fysiske kontekst dannet grundlag for den videre udformning af projektet. Som funktion har et kulturcenter til opgave at være formidler af en kultur. Det islamiske kulturcenter kan derudover ses som en katalysator mellem den danske og islamiske bygningstypologi, og dermed skabes en formidling mellem to kulturer. Der ligger en udfordring i at opnå indre ro og fordybelse i et hektisk og støjende byrum. Man har brug for en overgang, der kan hjælpe med at skabe denne ændring i ens sindstilstand. I den islamiske religion findes der flere rituelle handlinger, der trin for trin distancerer een fra hverdagen og tillader den åndelige fordybelse at indtræde, selvom man fysisk stadig befinder sig i den samme omgivelser. Eksempler på overgange: indtræden i moskéens gårdrum, den rituelle renselse, indskrænkning af et helligt område (i form af et bedetæppe), m.fl. Udover at moskéen kan give en ny funktion og identitet til Nørrebro Park, kan sammenlægningen af park og moské også formidle overgangen mellem to kulturer. Parken og moskéen har flere sammenligningspunkter. (Bevægelse, ophold, sindstilstand) I nogle af de tidlige moskéer var der af konstuktionsmæssige grunde mange søjler i de store bedesale. Dette affødte en måde at bevæge sig på, som minder meget om bevægelsesformerne i en park med træer. Man finder sig egen vej og går frem mod lysningen - det store åbne rum. Moskéer har intet møblement, men oftest en stort gulvtæppe, da bevægelsesmønstrene i bønnen gør at man kommer i nær kontakt med underlaget med hele kroppen. Inden og efter bøn er der ofte små samlinger af mennesker, der afslappet sidder og snakker sammen, eller får sig en lille lur. Dette ophold minder derfor på mange måder om den måde man opholder sig i en park med et græsunderlag, end man gør i resten af byen, hvor underlaget er hårdt og ikke på samme måde indbyder til spontane ophold i jordniveau. Udover bevægelsesmønstre og opholdsformer minder sindstilstanden i en park og en moské sig til dels om hinanden. En tur i en park kan for mange være noget, der minder om en religiøs oplevelse. Her er der ro og en visuel afskærmning fra hverdagen i byen. For mange mennesker kan det ligefrem være den eneste mulighed for fordybelse de har. a I arbejdet med et projekt i en bymæssig kontekst og en grund som en del af et stort grønt træk, har det været vigtigt at finde balancen mellem by og park. På den modsatte side af Rantzausgade fortsætter det grønne træk og ender i en cykel- og gangbro over Ågade. Dette område er i disse måneder under opførsel og man har her arbejdet med et grid af træer, samlet i lunde. Dette grid har jeg valgt at føre videre, dog i en mere opløst form. Grid et finder både sted i form af træer og søjler, rammer mekka-retningen og danner dermed rum for ophold inde som ude. Da det er ikke tilladt at anvende billeder indenfor den islamiske tro, (af frygt for gudedyrkelse af dem) har mønstre og ornamentering som udsmykning fået en meget fremtrædende karakter i den islamiske arkitektur. Udover den direkte reference med brugen af mønstre i dette projekt, kan mønstrene tillige bruges som et diagram over dette projekt: De islamiske mønstre er ofte opbygget af utallige enkle mønstre. I dette projekt er der arbejdet med metaforen over at parken og moskéen, som typologier, kommer med to forskellige enkle mønstre og tilsammen via kulturcenteret danner et mere komplekst og sammensat mønster, der har begge typologier i sig. Størstedelen af moskéer findes under varmere himmelstrøg end her i norden. Dette vil helt naturligt også afspejle sig i fortolkningen af rumlighederne, der danner dette religiøse sted. I varme omgivelser ser man ofte moskéer med et lyst gårdrum, med plads til den rituelle renselse, og et meget mørkt og svalt søjlerum, hvor selve den religiøse handling finder sted. For at føre denne tankegang videre til det kolde og mørke nord er situationen vendt om. Så det religiøse rum bliver det lyse (det man i nord higer efter) og ankomstrummet det mørke. Denne kontrast mellem det lyse og det mørke vil tilføre noget ekstra til oplevelsen af træde ind i det religiøse rum. Videre er søjlerne rykket ud i ankomstrummet. Så man nu får den mere snoede og individuelle bevægelse væk fra hverdagen inde i ankomstrummet. Og det religiøse rum er nu helt åbent. På denne måde beholder man bevægelsesmønstrene fra den oprindelige grundplan, men får samtidig et stort og åbent bederum, der også er fordelagtigt i forbindelse med fredagsbønnen, hvor imamen holder prædikener og kan se alle der tales til. kobber isolering isolering trapezplader H-profil nedsænket loft træbænk beton isolering detaljesnit 1:50 beton Motivation Intentionen med at tegne en moské som afgangsopgave udspringer af et ønske om at arbejde med nogle specifikke udfordringer indenfor arkitektfaget. Jag tvej Det at tegne et religiøst sted er en udfordring. Her er der så mange stærke følelser og symboler på spil. Ved at vælge en religion jeg har et begrænset kendskab til, udfordrer jeg min egen evne til at sætte mig ind i andres behov, følelser og synsvinkler, hvilket er en vigtig egenskab at have som arkitekt. Derudover fascinerer den islamiske kultur mig. Socialt, religiøst og ikke mindst arkitektonisk. Jeg har ikke selv noget religiøst tilhørsforhold, men jeg respekterer religioner som en måde for mennesket at forstå og være i verden på og den forståelse vil jeg gerne tilegne mig for at kunne omsætte den til arkitektur. Udover min personlige indgang til dette projekt har jeg ligeledes valgt denne problemstilling, da jeg har en ambition om at kunne medvirke til at løse dele af sociale problematikker i dette tilfælde integration i arkitekturens verden. I et samfund er viden om hinanden vigtig. Frygt skabes og vokser, når noget er ukendt. Man føler sig truet, når man ikke ved hvor andre står. Det er det jeg mener der udspiller sig i det danske samfund i dag. Mange føler sig truet af den islamiske kultur, fordi vi ikke kender den. Med dette projekt ønsker jeg at bidrage til en forståelse for den islamiske kultur i det danske samfund. Ved at forflytte de religiøse handlinger fra skjulte lagerbygninger og ud i det offentlige byrum, tilsigter jeg, at Danmark bevidstgøres om den accept og anerkendelse som religionen og menneskene bag fortjener. Integration går begge veje ligesom samfundet forventer at muslimer følger de danske love og regler, må det danske samfund åbne sig mere og anerkende det islamiske trossamfund på lige fod med øvrige store religioner. rum for rituel renselse b b Projektet har jeg valgt at kalde KRYDSFELT, idet jeg både ser denne opgave som et krydsfelt mellem to kulturer den danske og den islamiske såvel som et krydsfelt rent geografisk. Projektet bliver placeret centralt og i et punkt, der ikke bare binder Nørrebro op på de omkringliggende bydele, men også Nørrebros borgere indbyrdes. thehus / café Vision Han s Ta garderobe Min vision tager karakter af et samfundsmæssigt dilemma, som søges afklaret gennem en arkitektonisk løsning. vse bederum Udover at dette projekt skal være med til at give muslimerne en følelse af accept fra det danske samfund og et sted at være stolt af, skal det ligeledes være et integreringsprojekt. For yderligere at fremme forståelsen mellem muslimer og ikke-muslimer vil jeg som en integreret del af moskéen implementere et islamisk kulturcenter. Her vil det være muligt for muslimer, som ikke-muslimer at få oplysninger om islam - og endvidere være et centrum, der åbner for debat forskellige trosretninger imellem. Jeg forestiller mig alt dette styret af en paraplyorganisation, som indeholder flere forskellige islamiske foreninger. Evt. styret af en organisation som Moskeforeningen Kbh. Denne organisation peger på et stigende behov for et samlingssted for de dansksprogede muslimer. Dette behov er opstået som følge af en naturlig udvikling, i kraft af konvertitter, såvel som af de anden- og tredjegenerationsindvandrere, der har dansk som hovedsprog. Det primære sprog bliver derfor dansk, men kun i det omfang der til stadighed kan argumenteres for i forhold til størstedelen af de besøgende. nsg a de udstilling Dette nye mødested etablerer to primære funktioner, en for følelse og en for forståelse. Det er min intention at disse to forskellige funktioner skal komme til udtryk i udformningen af bygningskroppen. Den religiøse funktion appellerer til de indadvendte følelser, hvorimod den formidlende del, er udadvendt og åbner op. Modsat hvad mange tror har moskéen ikke en strengt dikteret udformning, men afspejler ofte den historiske tid og de lokale byggetraditioner. Denne arkitektoniske frihed kontra det mere formelle udtryk vækker min nysgerrighed for hvad dette møde mellem netop disse to kulturer kan afstedkomme. Målet er en syntese af de forskellige træk og dermed en form for arkitektonisk integration. Sted Ved at bygge et islamisk kulturrum på Nørrebro markerer og anerkender man bydelens identitet og særpræg, i stedet for at fokusere på de problemer, der oftest fremstilles i medierne. Samtidig har den centrale placering på Nørrebro en signalværdi, der kan være med til at vise den accept af den islamiske religion, som i mange år har manglet i det danske samfund. Jeg har valgt at placere dette projekt i krydsfeltet mellem Jagtvej og Nørrebro Park. Her mødes bilens og byens puls med en rolig cykeltur gennem et langt grønt træk. Jagtvejen skaber et langt lige snit gennem Nørrebro og indgår i Københavns overordnede ringvejssystem, hvilket gør stedet let tilgængeligt for brugerne af kulturcenteret, samtidig med at grunden ligger i et grønt og rekreativt område, der har stor værdi for et sted til fordybelse. koranskole I 1930 blev jernbanelinien mellem København og Klampenborg nedlagt og Nørrebro Park anlagt på en del af strækningen. Parken strækker sig i dag i en buet linie fra Jagtvej til Hillerødgade og er opdelt i to strækninger nord og syd for Stefansgade. Den nordlige del er den bredeste og kan betegnes som en egentlig park. Den sydlige strækning løber langs Hørsholmsgade. Dette stykke er en del smallere end den nordlige del af parken og er præget af gamle bunkeanlæg og af en sti, der slynger sig ned gennem karrébygningerne og stopper ved Jagtvej. Denne sti er blevet anlagt til gående og cykellister, og er en del af en større plan om at etablere en cykelforbindelse, der løber fra Emdrup i nord, tværs gennem Frederiksberg og til Valby i syd. Dette bliver en realitet, når Nørrebro Cykelrute står færdig. Nørrebro Park er midten af denne rute. Nord for parken (fra Nørrebrogade til Tagensvej) er der allerede nu etableret en sti. Dette stykke af cykelruten er med i et kvarterløftsprojekt, kaldet Superkilen. I slutningen af år 2005 vedtog Borgerrepræsentationen at føre det grønne stræk (og samtidig cykelruten) videre ad den gamle jernbanestrækning og over Ågade. Schønherr Landskab har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet et projektforslag og den første etape, som er etableringen af en bro over den stærkt trafikerede Ågade, forventes færdig i starten af år For at denne ubrudte strækning skal blive en realitet mangler der dog stadig stykket mellem Rantzausgade og Jagtvej, hvor der i dag ligger en bil- og bådforhandler. Uden en bearbejdning af dette sidste stykke mangler der et led i kæden. Hans kontor Str uen s eeg sg Egede bibliotek ade ade Grunden ligger mellem Jagtvej, Rantzausgade og Han Egedes Gade. Udover den trafikerede Jagtvej er de omkringliggende veje stille, og på Rantzausgade mellem de to kommende grønne områder, er der etableret en bussluse. Grunden er omgivet af gamle Københavnske karrébygninger, samt to skoler liggende nord/øst for området. Skolerne giver dels et andet liv i dagtimerne, end de områder, der kun er omgivet af boligbebyggelse, samtidig med at disse bygninger ikke følger matriklen, som karrébygninger oftest gør. Grunden har klare rumlige potentialer, som ikke udnyttes i dag. Lige nu fremstår den som en stopklods for det markante landskabstræk gennem byen. For at dette grønne stykke mellem Jagtvej og den kommende bro over Ågade i fremtiden ikke skal stå hen som endnu en grøn stribe langs stiforløbet mener jeg det er oplagt at lægge en funktion, der giver stedet en speciel karakter. Noget der gør at det ikke blot er en grøn strækning, der skal passeres for at komme hen til broen, men giver den forbipasserende en oplevelse og skaber en identitet for området. Det er netop denne funktion moskéen og det islamiske kulturcenter kan skabe, ved at indskrive sig i parkens bevægelse. Ikke alene vil det skabe en pausering i Nørrebro Parks grønne strøg, men der er også grundlag for at kulturen vil bibringe med noget spændende og anderledes til det grønne byrum. Det grønne bånd forstærkes. situationsplan Ran tza usg a 1:2000 de a plan 1:200 snit aa kastanjetræ e æbletræ Flo r sg ad hængepil 1:200 snit bb 1:200 Cecilie Buemann Løwenstein Kunstakademiets Arkitektskole Afgangsprojekt sommer 2008 Studieafdeling 3 Vejleder Anette Dyring Naalund

76 Cecilie Buemann Løwenstein Afgang