Er demokratiet afmægtigt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er demokratiet afmægtigt?"

Transkript

1 En kommentar fra Kritisk Debat Er demokratiet afmægtigt? Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 07. marts 2016 Midt under tumlen og stedfortræderkrigen i den borgerlige lejr både på Christiansborg og Marienborg bragte Berlingske Tidende den 28. februar et meget opsigts- og urovækkende interview med professor Steen Hildebrandt. Alene overskriften burde have skabt breaking news på de store medier, men det var ikke tilfældet. Her var man i stedet i gang med genopførelsen af Holbergs: Den politiske kandestøber. Overskriften på interviewet var: Demokratiet er smukt, men afmægtigt, og indledningen til interviewet lød: Det er ikke bare den demokratiske debat, der er i krise, men selve demokratiet. Politikerleden og tillidskrisen er klare tegn på folkets snigende bevidsthed om, at vores demokrati ikke kan levere løsninger på verdens påtrængende problemer. Når en så respekteret og absolut tænksom forsker som Steen Hildebrandt kan citeres for ovenstående, er det på tide at stoppe op og gå hele argumentationen efter i sømmene. For et er, at man i de populistiske bevægelser vender sig mod den politiske elite, der træder på folket og kalder på ulydighed over for dem, der har koloniseret demokratiet og påkalder sig folkets stemme. Noget helt andet er det, når en betænksom demokrat åbent ventilerer sin tvivl om demokratiets leve- og funktionsdygtighed. For når han kan være i tvivl, kan mange andre berettiget også begynde at tvivle og endda tale højt om det uden at bringe sig selv i miskredit. Jo længere interviewet skrider frem, desto mere tydeligt bliver det, at Steen Hildebrandt har det ganske svært ved at have åbnet denne diskussion. Det bliver næsten som at læse Aristoteles forkrampede forsøg på at udpege den ideale styreform den dydige (middelvejen) efter at aristokratiet havde sat demokratiet på porten, gjort sig til suveræn og oprettet sit eget magtgrundlag og forståelse af rigtigt og forkert. Men ikke desto mindre fortjener Steen Hildebrandts seriøse overvejelser i interviewet en grundigere gennemgang af hans positioner. Det helt afgørende og gennemgående problem i hans argumentation er, at han fra starten gør demokratiet til selvstændigt subjekt. F.eks. når han siger: Det største problem er, at demokratiet synes ude af stand til at give svar på de alvorlige spørgsmål, som eksisterer i vores tid. Hvad er det for det første for et demokrati, vi taler om? Det er på ingen måde en entydig størrelse. For det andet, hvem afgør, hvad der er alvorlige spørgsmål? Nu er demokratiet imidlertid ikke reelt noget selvstændigt subjekt. Det er grundlæggende et begreb for en bestemt samfundstypes placering af magten og for den styreform, som udspringer heraf. Ved demokrati må vi forstå folkestyre, hvilket ikke er muligt, hvis den formelle suverænitet ikke er placeret ved folket. Her er den i de sjældneste tilfælde placeret frivilligt. Folket har på den ene eller den anden måde op gennem historien måtte tiltage sig suveræniteten. Så hvis man som Steen Hildebrandt siger, at demokratiet ikke kan give svar på alvorlige spørgsmål, så siger man samtidig, at det suveræne folk er uegnet til at løse de problemer, det står overfor og derfor ikke er suverænt. Det slipper man for at sige ligeud ved at subjektivere begrebet demokrati. Men det er ikke desto mindre den logiske konsekvens. Længere nede i interviewet står der: Jeg er bange for demokratiets langsommelighed. For 1 / 5

2 demokratiets åbenlyse manglende evne til at træffe de upopulære, men nødvendige beslutninger, der skal til, hvis vi skal undgå truende verdensomvæltende katastrofer. Her er selvmodsigelsen tydelig. Folkestyret (som sådan) virker langsomt. Det er dårligt egnet til at træffe upopulære beslutninger. Også selv om de er nødvendige. Lad os starte bag fra. Hvem afgør, hvad der er nødvendigt? Hvem afgør, hvad der er upopulært? Og hvem afgør, hvad der er verdensomvæltende katastrofer og i forhold til hvad? Ja hvis man mener, at suveræniteten stadig skal ligge hos folket og ikke hos en adel eller et oligarki af den ene eller den anden type, så må det været folket, der igennem sin accepterede styreform beslutter, hvad der er upopulært, nødvendigt og verdensomvæltende. Det egentlige problem i dette formelle ræsonnement, berører Steen Hildebrandt slet ikke, og derfor kan han ikke komme videre end til at foreslå forskellige rehabiliteringskure for det sygdomsramte demokrati. Hele problemet med begrebet folkesuverænitet, som vi anvender det i daglig omgang, er selvfølgelig, at der ikke findes et folk i ren og udelelig forstand. Folket er gennemskåret af klasser, sociale grupper, fraktioner inden for de forskellige klasser osv., og disse mange forskellige samfundsenheder har mange forskellige og ofte indbyrdes modstridende interesser. Folket er også opdelt i dem, der besidder meget stor rigdom både i form af pengekapital og i form af produktionsmidler og dem, som må sælge deres arbejdskraft hver eneste dag for at eksistere. Hertil kommer, at ejendommen til både produktionsmidlerne og det, der produceres i det store og hele er placeret uden for folkestyrets formelle rækkevidde, fordi man på forhånd i grundloven har indplaceret hele samfundets vækstmotor under betegnelsen private ejendom(sret). Her har folkestyret det fælles kun begrænset adgang. Folkesuveræniteten i form af folkestyret kommer således kun til sin ret ved, at de forskellige samfundsinteresser organiserer sig for netop at opnå et flertal for at få deres interesser varetaget bedst muligt. Folkesuveræniteten udfolder sig altså som et væv af interessekampe og ikke som et sammenhængende og udeleligt subjekt. Og det er præcis her, vi må tage vores udgangspunkt og ikke i en ideal subjektivering af en styreform, der hæves op over sit eget grundlag den konkrete folkesuverænitet. Gør vi det, bliver det langt mere klart, hvilke problemer der er på spil. I de sidste tre årtier har vi accepteret et ganske bestemt syn på, hvorledes vores samfund skal fungere. Nogen har valgt at kalde dette syn for neoliberalisme, men det er nu engang indholdet, det kommer an på. Hvad det angår, er vi næsten hver dag i tre årtier blevet belært om, at staten og vores folkestyre ikke længere skal have som fornemste opgave at sørge for hele folkets velfærd og i den forbindelse stille den offentlige forvaltning under borgernes kontrol. Det er blevet gjort ganske klart, at fremtiden er en cirkulær bevægelse, der ender ved Fukuyamas afslutning på historien. Vi har også lært, at den offentlige forvaltning altid ender op i bureaukrati og langsommelighed, hvorfor de tidligere forvaltningsformer skulle erstattes af markedets ypperlige og hypermobile funktionsmåder. Borgeren som et kollektivt fænomen med fællesskabsforpligtelser skulle erstattes af en ny type borgere det enkelte nyttemaksimerende individ - eller forbrugeren. Folket skulle herefter reduceres til den blotte og bare sum af enkeltindivider og det borgerlige samfund af et marked. Vi har også lært, at folkets styre skulle holde fingrene væk fra den private produktion og fra markedet, fordi både produktion og markedet var selvregulerende, og således udviklede sig bedst uden politiske indgreb. Dvs. vi har lært, at uhæmmet vækst og hensynet til en bestemt samfundsgruppes egne økonomiske interesser tjener hele samfundet bedst. Og sidst men ikke mindst har vi lært, at Fremtidens Danmark hører fortiden til. Resultatet er så langsomt ved at vise sig. Vi har høstet markedsanarki over hele linjen. Ingen har 2 / 5

3 styr på de store miljøødelæggelser, fordi politiske indgreb vil være upopulære for denne stærke interessegruppe. Vi har en vildtvoksende finanssektor, som folkets valgte politikere dårligt tør gribe ind overfor af frygt for at udløse en ny økonomisk krise. Vi har indrettet vores offentlige forvaltning som små koncerner bl.a. med strukturreformen hvor de folkevalgte politikere (senest beskrevet af kommunalforsker Kurt Houlberg) har mistet indflydelse, og hvor folket altså borgerne oplever en voksende fremmedgørelse over for den forvaltning, der skulle stå i deres tjeneste. Og vi har oplevet, at det, som Niels Åkerstrøm Andersen kalder borgerens kontraktliggørelse, har flyttet suveræniteten fra borgerne til dem, der i det daglige skulle forvalte de samme borgeres suverænitet. Disse forhold og mange andre faktorer i den neoliberale samfundsopfattelse, der som sagt har været fremherskende i tre årtier, og som har indtaget en så suveræn position i alle politiske tænkeformer, at den er trængt dybt ned i selv arbejderbevægelsens partier, har de facto udhulet folkets suverænitet og gjort de legitime interessemodsætninger inden for folket og i folkets styreform illegitime. Det ville ikke i sig selv være et problem, hvis ikke det var, fordi vi stadig mener, at den demokratiske styreform er den bedste, og at undergravningen af denne har ført et sandt samfundsmæssigt anarki med sig. Men det kan man ikke laste demokratiet som styreform for. Det er heller ikke styreformen, der er problemet. Det er tværtimod den strategisk målrettede svækkelse af styreformen og indskrænkningen af dens virkningsradius, der udgør problemet. Ikke desto mindre fastholder Steen Hildebrandt fokus på demokratiet som subjekt og bekymrer sig i lighed med så mange andre om det manglende demokratiske lederskab. At der intet er at se op til, ingen aura af ophøjethed omkring ledelse, få resultater at beundre. Nej, selvfølgelig er der ikke det, fordi vi har accepteret en samfundsudvikling, hvor de egentligt bestemmende faktorer for samfundets måde at fungere på er sat uden for folkestyrets rækkevidde, og disse bestemmende faktorer - for nu at være meget kontant - er samfundets herskende klasser, hvis snævre berigelsesinteresser har fået lov til ganske uhæmmet at drive en udvikling frem, der har tårnet sociale- økonomiske- politiske og kulturelle problemer op, som ingen af de nuværende politikere og politiske ledere kan løse uden at overskride de grænser for folkestyret, som vi hidtil har accepteret. Løsningen på dette problem er ikke, som Steen Hildebrandt plæderer for, at politikerne skal blive ved deres læst og interessere sig for værdierne, visionerne og holdningerne, som de svæver i den blå luft. Løsningen ligger et helt andet sted, hvis benævnelse næsten kan udløse et posttraumatisk stresssymptom. I de respektive klassers genopfindelse af egne interesser og åbning af den politiske kamp for at gøre disse gældende inden for det demokratiske systems rammer. Suveræniteten skal tilbageerobres ikke af et enigt folk men af folket organiseret efter interesser. Dvs. demokratiet som dynamisk og konfliktfyldt styreform kan kun reddes ud af den blindgyde, som Steen Hildebrandt beskriver, ved at blive taget i anvendelse langt ud over de grænser og indsnævrede definitioner, der aktuelt er herskende på bjerget. Render denne påstand fra min side ikke ind i et af de andre problemer, som Steen Hildebrandt trækker frem som et af demokratiets grundproblemer? At det notorisk er kortsigtet i sin form? Her tænker han på, at et af problemerne er, at vi vælger politikere så ofte. Sagt ligefremt, at de politikere, vi vælger, kun tænker på deres eget genvalg. I det aktuelle tilfælde er det jo ikke demokratiet som styreform, der diagnosticeres. Det er en ganske bestemt udgave af demokratiet det liberale parlamentariske konkurrencedemokrati og det er noget ganske andet. Men hvis der sættes et uformidlet lighedstegn mellem liberal 3 / 5

4 parlamentarisme og demokrati som sådan, ja, så er det ganske vist, at vi står overfor store problemer i folkestyret. For så er det jo i virkeligheden folket, der er ude af stand til at tænke langsigtet og følge strategiske sigtelinjer. Og med det voksende samfundsanarki taget i betragtning, står vi som folk med problemer op til halsen. Vi er ude af stand til at udøve vores suverænitet hensigtsmæssigt og styre uden om Scylla og Charybdis. Når Steen Hildebrandt kalder det et demokratiets grundproblem, må man næsten formode, at han også mener, at det ikke står til at løse. Men selv om man i mangt og meget kan finde kritikpunkter over for den hedengangne velfærdsstat fra 60 erne og 70 erne, så var den både produkt af og ramme om politisk strategisk tænkning inden for de store klasser, der både udspillede sig i Folketinget, i de politiske partiers ledelse, i partierne og de tilknyttede interesseorganisationer. Og der var en vis samklang mellem de forskellige politiske partiers langsigtede strategiske tænkning og de forskellige større interessegrupper i samfundet, deres dyder eller mangel på samme ufortalt. Det var med andre ord fremtidsplanlægning, fremskridtstro, kampe om fordeling af rigdommen, opstilling af samfundsmål og samfundsplaner man stredes om og man kunne som borger tage parti altså stilling og ikke lade sig spise af med værdier, holdninger og evindelige politiske cirkelslutninger. Desværre afstod man også den gang fra at udstrække folkestyret til også at kunne begrænse den private ejendomsret og styre produktionen af hele samfundets materielle grundlag. Det fik som historisk konsekvens, at erhvervslivet med sin økonomiske magt som en gøgeunge kunne fortrænge folkestyret til et mindre og mindre areal i samfundslivet. Når dertil lægges, at det samme erhvervsliv organiseret i de herskende klasser og deres interesseorganisationer vandt styrke og tilstrækkelig overbevisningskraft til at lægge de kendte former for folkestyre og fællesskabsforpligtelser for had, ja så giver det næsten sig selv, at det måtte udvikle sig til den patologi, som Steen Hildebrandt beskriver som demokratiets potentilet katastrofale langsommelighed og impotens. Men hvis man, som Steen Hildebrandt sætter en umiddelbar identitet mellem det aktuelt virkeliggjorte folkestyre og folkestyret som begreb, så har man kun to muligheder tilbage, hvilket må være smertefuldt for en god demokrat. Man kan enten forestille sig, at vi kunne begynde med at vælge vores politikere for en længere periode til gengæld skulle de ikke kunne genvælges. Det ville give dem arbejdsro og modet til at træffe de nødvendige beslutninger, eller man kan, som Steen Hildebrandt ikke gør, tage skridtet fuldt ud og forskyde suveræniteten til en bestemt udvalgt samfundsgruppe. Her sætter kun fantasien grænser. Men man kunne for eksempel overveje teknokrater eller andre med et lignende nøgternt overblik, der vil kunne styre samfundet og løse mangfoldigheden af problemer og opgaver rationelt. Her er vi så tilbage ved Aristoteles kvababbelser i sit opgør med Platons forsvar for det politiske aristokrati. Alene forestillingen om længere valgperioder og fraskrivningen af genvalg er indledningen til den langsomme og måske smagfulde forskydning af suveræniteten fra folket til de udvalgte og tænksomme i parlamentet, hvis forstandighed det siger sig selv ad den vej skulle blive mere resistent over for de kortsigtede følelsesstemninger i det folk, som af samme årsag ikke er kapabelt til at varetage sin egen suverænitet. Men løsriver vi os fra forestillingen om en uformidlet identitet mellem det aktuelt virkeliggjorte og demokratiet som begreb, åbner der sig andre alternativer. Man kunne f.eks. forestille sig en radikal udvidelse af demokratiets rækkevidde, der også greb ind og underordnede erhvervslivets snævre berigelsesinteresser under samfundsinteressen forstået som et flertals definition af, hvordan samfundet skal fungere, hvad det skal opnå, hvilke problemer der er katastrofale, og hvilke løsninger der er nødvendige. Hermed også sagt, at alternativet til Steen Hildebrandt dystopiske demokratidiagnose ikke er en kamp for demokratiet i almindelighed, sådan som det er blevet moderne at sige i dag. For hvis vi i 4 / 5

5 stedet for at sige demokrati og demokratisering siger folkestyre, så bliver det indlysende, at der ikke er meget ræson i at sige, at vi kæmper for folkestyret, hvis ikke samtidig kan præcisere, hvad det skal bruges til, og hvorfor det er den bedste styreform. Her kommer begrebet det moderne os til undsætning, idet det det moderne netop beskriver opgøret med den forestilling, at der i historien skulle være ganske bestemte samfundsgrupper, der er udset til at sidde inde med suveræniteten og egnede til at herske på de manges vegne. Enten som fortolkere af en guds vilje eller på grund af en medfødt adel. Folkestyret og det moderne udgår tværtimod fra den forestilling og grundforståelse, at det for det første er menneskene selv, der skaber historien, og for det andet at de samme mennesker principielt er lige. Når det er afgørende vigtigt at pointere her, bunder det selvfølgelig i, at man i den forståelse både finder begrundelsen for folkesuveræniteten og indsigten i, at den samme folkesuverænitet gennemkrydses af mange forskellige klasseinteresser, der helt legitimt kæmper om retten til at repræsentere suveræniteten og præge historiens gang. Derudover indebærer udgangspunktet, at en bestemt historisk samfundsform legitimt kan udfordres og søges ændret, hvis det store flertal af folket måtte finde det ønskeligt og nødvendigt. Hvad betyder det så konkret, når nu vi står i en historisk situation, hvor det virkeliggjorte folkestyre ganske rigtigt forekommer uegnet til at håndtere de mange problemer, som samfundene står overfor? Det betyder, at de partier, der måtte repræsentere de klasser, som har en interesse i at gøre op med de markant forringede levevilkår og forestilling om, at samfundene i deres nuværende form er nået til vejs ende, må genopfinde sig selv som demokratiske organer for netop disse bestemte interesser og revitalisere den demokratiske styreform ved at bruge den fuldt ud og udstrække den til de områder af samfundslivet dvs. erhvervslivet og markedet som skaber stort set alle de problemer, som Steen Hildebrandt korrekt karakteriserer som alarmerende. Dvs. det påhviler disse partier både i deres program og måde at fungere på at flytte suveræniteten tilbage til folket samtidig med, at de i deres måde at handle og føre politik på udvikler folket til at tage vare om sin egen suverænitet. Et kunststykke, der ikke er foreneligt med borgernes aktuelle tilstand som atomiserede enkeltindivider, kunder i den sociale butik, der skyr alle former for kollektive forpligtelser ud over den ene er være villige til at stå i kø ved kassen Alternativet til Steen Hildebrandts overvejelser om, hvordan vi kan undgå det autoritære, er i virkeligheden det paradoks, at partierne og interesseorganisationerne bekender sig til det faktum, at folket og de realt eksisterende samfund gennemskæres af klasser og klasseinteresser, og at det er disse klasser og deres partiers indbyrdes kamp, der kan revitalisere demokratiet ved at bruge det. Om det så indebærer markante ændringer i de eksisterende demokratiske og parlamentariske institutioner er noget ganske andet. Men af gode grunde kan disse ændringer hverken foreskrives eller forudsiges. Afslutningsvis skal der lyde en tak til Steen Hildebrandt for at have åbnet for debatten om demokratiets tilstand og problematik. Så kan vi måske komme ud over den passionerede fetishdyrkelse og diskutere, hvad folkesuveræniteten skal bruge folkestyret til og hvordan i nævnte rækkefølge. 5 / 5

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Demokratiets Spilleregler

Demokratiets Spilleregler Demokratiets Spilleregler Disposition Indledning Hvad er demokratiske/politiske spilleregler? Respekt for politikerne De politiske spilleregler og respekten for demokratiet Nedskrevne ctr. uskrevne spilleregler

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.

København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km. København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.dk Humanistisk Samfund takker for opfordringen til at fremsende kommentarer

Læs mere

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Møde om samarbejde mellem Holstebro og Struer Kommuner Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Mange spejderhilsner og med ønsket om en god debat. Jan Christensen, Spejderchef og Rasmus Hylleberg, korpsrådsformand. Strukturforslag Side 1 af 5

Mange spejderhilsner og med ønsket om en god debat. Jan Christensen, Spejderchef og Rasmus Hylleberg, korpsrådsformand. Strukturforslag Side 1 af 5 Siden førerstævnet i Jerup vedtog målsætninger for de næste tre års spejderarbejde har korpsrådet diskuteret, om vi i dag organiserer os på den bedste måde i forhold til at nå vores målsætninger. Svaret

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Selvevaluering 06/07

Selvevaluering 06/07 Selvevaluering 06/07 Vi har i dette skoleår valgt at foretage en evaluering på sætningen fra vores værdigrundlag:.. med en demokratisk grundholdning. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt vi i vores hverdag

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde?

Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde? Alltingsrepresentant Kolbrún Halldórsdóttir: Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde? Den debat som vi nå ser foran os stiller påtrængende spørgsmål

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved

Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved Danmark er ikke alene i verden. Vi er i uafbrudt vekselvirkning med omgivelserne. Sådan har det været mindst siden vikingerne.

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere