Transkript

1 MARIE JØRGENSENS SKOLE ODENSE ÅRSSKRIFT 007/008

2

3 Henvendelser: Skolens adresse: Skt. Hans Plads Odense C Telefon: (Fax) Skolefritidsordningen, mobil: mariej@worldonline.dk Hjemmeside: Giro: Kontortid: Skoleleder: Poul Knudsen Privat: Tlf Viceskoleinspektør: Skolens bestyrelse: Offentlig tilsynsførende for hovedskolen: Forældre/lærerforenings formand: Skolesekretær: Peter Wildt-Andersen Formand: Irene Simonsen Mette Scheel-Hincke Finn Jacobsen Eva Nabild Leif Sørensen Michael Graugaard Søren Ulrichs Olsen Sally Jensen Ida Hartmann-Petersen Formand for pæd. forum: Nicolai Rau Udd.-vejleder Ole Nielsen Skolebibliotekar: Villy Bartholin Madsen Pedel: Claus Christensen Kontortortid: Sundhedsplejerske: Inger Sejer direkte nr. ( skolen)

4 Det forpligtende fællesskab. Der rettes jævnligt angreb på frie skoler for ikke at varetage samme samfundsforpligtelse som folkeskolen. Hver gang følges disse angreb af dokumentation, der viser, at frie skoler rummer samme andel af tosprogede, samme andel af specialundervisningskrævende elever og i øvrigt forholder sig klart og konstruktivt til skolepolitiske emner. Det er samtidig indlysende, at den enkelte frie grundskole ikke optager alle elever - de optages ind i skolens grundholdning og pædagogiske praksis. Derfor er der ikke tale om en sortering, hvor nogen er udelukket på baggrund af race, religion, økonomi - alene enigheden om skolesynet afgør, om man kan være med eller ej. Det vil afholde nogen fra at vælge skolen, og det vil afholde skolen fra at optage andre. Egentlig er det berettigelsen for det frie skolevalg, og det giver samtidig skolerne gode vilkår for at skabe forpligtende fællesskaber med de deraf følgende pligter og rettigheder. Vi har med andre ord rig mulighed for at oplære vore elever i grundvilkårene for, at et fællesskab kan bibeholdes og vise dem deres egen betydning og ansvar. Selv med disse egentlig klare og gode forudsætninger kan det være svært at gennemføre. Vi lever åbenbart i en tid, hvor det forpligtende valg for en del mennesker er situationsbundet - og situationen skal ikke ændre sig forfærdelig meget, før det berettiger til et nyt valg. Det er for så vidt også fair nok - om end ikke altid lige indlysende. Der, hvor filmen knækker, er at en del af disse mennesker så mener, at konsekvenserne af deres omvalg skal bæres af andre end dem selv - at fællesskabet skal flytte sig for at give rum til dem. Sådan kan det kun i meget begrænset omfang være indenfor en skole, hvis grundholdning er aftalebasis for alle ansatte, elever og forældre. De konflikter, der opstår i disse situationer, er naturligvis besværlige og indimellem belastende at håndtere - men deres virkning er samtidig positiv, fordi de giver anledning til netop at demonstrere fællesskabets fordring og dets afhængighed af hver eneste en af os. Det daglige skolefællesskab kræver, at vi alle yder vort - den ansatte skal være forberedt, og eleverne skal møde skoleparate, mens forældrene skal understøtte. Derfor er forældre og ansatte nødt til at have tillid til, at vi gensidigt bidrager - og, hvor det glipper, være parate til at tage den forpligtende samtale om det og efterfølgende bære de nødvendige konsekvenser. I langt den største del af vores skoledagligdag fungerer det også sådan. Men der er samtidig ikke tvivl om, at mangfoldigheden af forklaringer på ulæste lektier, fravær m.v. er voksende. Eksempelvis burde det ikke være skolen, der skulle afslå skolefritagelse, for at eleven kunne komme til frisør - det burde forpligtede forældre have gjort. Vi kan alle lede efter årsager til det skred i normer, der sker omkring os - kravet om fleksibilitet, den ustyrlige velstands muligheder, individualiseringen osv. Årsager og forklaringer er der nok af. Men skal vi holde fast i skolefællesskabet som rollemodel for samfundsfællesskabet, er vi nødt til at huske på, at det var et forpligtende valg, vi traf, da vi lod os ansætte eller optage på skolen. Det hjælper vi hinanden med dagligt - og det vil vi blive ved med. Poul Knudsen

5 Personale På personaleområdet har skoleåret været anderledes - vi oplevede ved årets start, at nyansatte efter få arbejdsdage valgte at stoppe deres ansættelse med kort varsel. Årsagerne forblev temmelig uklare, men synes dog at dreje sig om personlige forhold, der nemt enten kunne være overvejet før en ansættelse eller havde været til at leve med en rimelig ansættelsesperiode igennem. Der kan selvfølgelig nemt være årsager, der er os ukendte på skolen - men samtidig giver det anledning til at overveje, om selv veluddannede og voksne mennesker evner at træffe forpligtende valg i den overfladiske tidsalder, der er vores. Til gengæld var det rart at se, hvordan kolleger tog over og vikarer klarede en vanskelig periode på flot vis. Den var uvurderlig - tak for den! På lærersiden fratrådte Jakob Andersen og Jan Schou i forbindelse med sommerferien - Jakob fik job i nærheden af sin bopæl i Middelfart og Jan søgte ansættelse i IT-branchen. Som Jakobs afløser blev Kristoffer Verholt ansat og i Jans stilling Michael Pankratz. Sofie Fjendbo og Anna Andersen har i indeværende skoleår været på barsel - som vikar for Sofie kunne Lena Søderberg fortsætte fra forrige skoleår, mens Annette Hvingel har afløst Anna Andersen. Da Lenas mand fik job i Jylland stoppede hun på skolen med udgangen af april måned. Anette Hvingel har vi haft den glæde at kunne fastansætte, da det kommende skoleårs fagfordeling viste, at vi fik brug for nok en lærer. I skolefritidsordningen fratrådte Gitte Pedica, da hun fandt job i Tommerup, hvor hun bor. I hendes sted ansattes Tina Borg, der i mellemtiden er gået på barselsorlov. I skolefritidsordningen ansatte vi ny leder, Anni Biller Due, ved skoleårets start. Anni havde orlov fra en stilling ved Odense Kommune - en stilling Anni desværre har valgt at vende tilbage til. Ny leder af skolefrtidsordningen bliver Rikke Nielsen, der i et par år har været stedfortræder. De derved ledige pædagogstillinger er i skrivende stund opslået til besættelse pr Vi ønsker god vind til de fratrådte og medsender en tak for indsatsen, de har ydet her ved skolen og en velkommen til de nye, som kom til. Den første december mistede vi lærer Robert Larsen - et stort tab, som omtales andetsteds i årsskriftet, men som påvirkede os alle dybt. Poul Knudsen Befordring 008/009 Efter flere års nedskæringer fra Undervisningsministeriets side ser reglerne for befordringstilskud for det kommende skoleår således ud:. Egendækningsbidrag 5,00 kr. pr. elev pr. md.. Forældrene skal selv sørge for rejsehjemmel. Bemærk, at to børn kan benytte samme bybuskort. 3. Det befordringstilskud, skolen bliver tildelt i december måned, vil således blive fordelt på de elever, der har større befordringsudgifter end 5,00 kr. pr. måned. Tilskuddet vil blive fordelt efter familiens reelle transportudgifter, fratrukket årligt egendækningsbidrag på kr..380,00 pr. barn. Tilskuddet vil derfor omfatte en progression i forhold til afstand og antal befordringsberettigede børn i familien. Det ansøgte behov for refusion for samtlige elever gøres op, hvorefter der beregnes en fordelingsnøgle i forhold til det modtagne beløb fra Undervisningsministeret. Udbetaling for skoleåret 008/09 vil formentlig finde sted ultimo januar 009. Ved skoleårets start afhentes ansøgningsskema på skolens kontor. Dokumentation for afholdte rejseudgifter vedlægges, eksempelvis kopi af månedskort til tog/bus eller lignende. 3

6 Årets gang i bestyrelsen 007/008 Sol fra en skyfri himmel så er der dømt forår, og tid til den årlige status over bestyrelsesarbejdet i det forgangne skoleår. I løbet af sådan et skoleår, er der mange emner, som finder vej til bestyrelsens bord. Lad os derfor kort fremhæve nogle væsentlige områder, som i dette skoleår har haft vores særlige opmærksomhed. I det forrige skoleår begyndte der en drøftelse af skolens personalepolitik, med det formål på tryk, at få nedfældet allerede gældende praksis, tillige med nye ønsker og forslag. Emnerne har været drøftet godt igennem i skolens forskellige fora som Samarbejdsudvalg, Pædagogisk Forum og møder med teknisk/administrativt personale. Den endelige personalepolitik blev forelagt bestyrelsen i foråret/sommeren 007, og er færdigbehandlet og godkendt i bestyrelsen. Det var en lang, god og grundig proces at nå til det aktuelle resultat, men vi synes, det har været alle anstrengelserne værd. En af de væsentligste økonomiske beslutninger, der er foretaget i det forgangne år, er bevilling af penge til renovering af håndarbejdslokalet. Arbejdsforholdene i lokalerne, havde længe været trange, og med en mindre renovering (set i forhold til fysik/kemi, biologi, sløjd og hjemkundskabslokalerne), var det muligt at tilpasse lokalerne til de nuværende behov. Endelig har det været nødvendigt at installere nye skabe på lærerværelset. Vi har afholdt vores årlige strategimøde med skolens ledelse en lørdag i november, her blev bl.a. drøftet visioner, bestyrelsens fremtidige sammensætning og skolens økonomi. Som medlem af ansættelsesudvalget, har vi igen i år været Irene Simonsen Leif Nørmark Sørensen Eva Nabild Finn Jacobsen Mette Scheel-Hincke 4

7 med til nyansættelse af personale. I ansættelsesudvalget er bestyrelsen repræsenteret ved Mette Scheel-Hincke. Der er mange myter om de private skolers sociale indsats. De frie skoler er helt uansvarlige. De løfter ikke det sociale ansvar. Folkeskolen står med alle problemerne. Sådan lyder det ofte i pressen. Myterne er monumentale og præsenteres i en lind strøm, måned for måned. Lad os blot citere et par kronikker m.m. fra medierne siden foråret 007. Forfatter Lene Andersen skriver i Politikken 6. april under overskriften: Afskaf friskolerne : Ressourcestærke og veluddannede forældre (samt stærkt religiøse) vælger folkeskolen fra. Det dræner folkeskolen for de familier, der kunne tilføre skolen visioner og ressourcer, og folkeskolen bliver ikke repræsentativ for befolkningens sammensætning. Friskolerne gør, at forskellige etniske, religiøse og kulturelle grupper kan nøjes med at gå og gnubbe sig op af dem, de selv ligner i forvejen. Journalist Lars Olsen i samme avis 7. juli under overskriften Fribillet. Privatskoler favoriseres af det offentlige : Privatskolerne har ret få af de dyre elever. Privatskolernes fremmarch bunder (imidlertid) delvis i et offentligt tilskudssystem, der giver de private en langt bedre økonomi end den typiske folkeskole. Og endelig professor Niels Egelund i august 007 i DRnyhederne, som glæder sig over, at tendensen til flugten fra folkeskolen nu ser ud til at være stagneret: Nu ser det ud til, at det er lykkedes, og det er godt og flot, at vi har en folkeskole - en folkets skole for alle, så de fines børn ikke kun kommer i skole med de andre fines børn. Det er vigtigt, at vi har en skole, hvor alle møder alle. Igen og igen lyder det i debatten, at de frie skoler ikke tager deres del af det sociale ansvar. Det er ikke rimeligt, at forældrene til elever på de frie skoler skal påduttes dårlig samvittighed. De private skoler er for alle - også dem, der ikke betaler topskat. Derfor er der mulighed for at søge fripladstilskud. Danmarks Privatskoleforening har i mange år peget på, at puljen, der p.t. kun beløber sig til ca. 0 mill. kr. burde forhøjes. Behovet, der kan opgøres til 60 mill. kr. er steget de seneste år. Det er selvfølgelig et udtryk for, at flere og flere familier på privatskolerne netop ikke tilhører den økonomisk ressource- stærke del af befolkningen. Ca. 5% af familierne med børn i de private skoler søger om tilskud til nedbringelse af skolepengene. De private skoler er også for elever med vanskeligheder. I 007 bruges der ca. 76 mill. kr. på specialundervisning på de frie grundskoler. Det er et faktum, at folkeskoler og frie grundskoler forholdsmæssigt tilbyder det samme antal specialundervisningstimer. Vi har forholdsvis lige så mange elever med forskellige indlæringsvanskeligheder som folkeskolen - og de er præcis lige så ujævnt fordelt mellem de forskellige skoler, som de er det hos os mellem forskellige frie skoler. De private skoler og er også for de nye danskere, de tosprogede, de andre. Sidste år viste en analyse af analyseinstituttet DICAR, at procentdelen af tosprogede elever er ens i folkeskolen og i de frie grundskoler. Samme analyse viste, at andelen af elever, som går videre i ungdomsuddannelserne, er den samme for indvandrerskolerne, som den generelt er for alle grundskoler. Det ser oven i købet ud til, at andelen af elever fra indvandrerskolerne, som søger ind på en gymnasial ungdomsuddannelse, er langt højere end landsgennemsnittet (4% i forhold til 3%). Nogle vil indvende, at der på en lang række privatskoler slet ikke er tosprogede elever. Det er sandt. Skoler med en stor andel af tosprogede elever er et storbyfænomen. Men der er ingen nævneværdig forskel på, hvordan denne gruppe af elever fordeles mellem de offentlige og de frie grundskoler. I de seneste 0 år har der været en vækst af tosprogede elever på knap 45% i de frie grundskoler. Denne vækst er parallel med udviklingen i folkeskolen. Lad os derfor en gang for alle få begravet alle disse myter om privatskoler, og være tilfredse med, at alle samfundslag har gavn og glæde af at kunne vælge en privatskole til vores børn, ud fra de kriterier vi som forældre føler er vigtige for netop vores barn, og som kan tilgodeses af Marie Jørgensens Skole, som vi har valgt vores barn skal have sin skolegang i. Sædvanen tro en lille servicemeddelelse. Årets Forældrekredsmøde (tidligere generalforsamling) afholdes i år tirsdag d.. oktober. Vel mødt. Bestyrelsen Fmd. Irene Simonsen 5

8 Tilsynserklæring Som tilsynsførende er det min overordnede opgave at vurdere om skolens undervisning står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Først og fremmest skal vurderingen gå på skolens grundlæggende fag, nemlig dansk, matematik og engelsk. For at kunne vurderet det skal man have et vist indblik i hvad der kræves i folkeskolen og kunne vurdere den undervisning der foregår. Min baggrund er at jeg som lærer, har undervist på alle årgange og i dag er skoleleder på en folkeskole. Jeg har i sidste skoleår aflagt besøg på skolen og blandt andet overværet undervisningen i dansk på. årgang, matematik på. årgang, dansk på 3. årgang og matematik på 7. årgang, haft opfølgende samtaler med lærerne og med skolens leder. Med baggrund heri har jeg kunnet konstatere at Marie Jørgensens Skole er en skole hvor fagligheden er i højsædet timetildeling til de enkelte fag er høj undervisningsmaterialerne er up-to-date It-området og biblioteket er velforsynet med undervisningsrelaterede materialer elever afdækkes klassevis, men også enkeltvis efter behov med et dygtigt og velfungerende lærerkollegium lærerne er fagligt godt rustede med læreruddannelse og efteruddannes løbende præget af en god stemning og et godt arbejdsmiljø med smittende arbejdsglæde der er ledelsesmæssig fokus på personalets medinddragelse/medbestemmelse hvor der stilles forventninger til elever, forældre og egen daglig praksis Skolen må leve med at de fysiske rammer er begrænsede, hvilket ser ud til at fungere fint. Skolen undervisning lever således op til lovens krav og forventninger. Timefordelingsplan 007/008 A: i 3 uger. B: i 4 uger. C: i 8 uger. V: Valgfag Årg. fag Dansk Matematik Religion Engelsk Tysk Historie Geografi Biologi Samfundsfag Fysik/kemi Hjemkundskab Sløjd Håndarbejde Musik Kor Billedkunst Idræt/svømning Klassens time Natur/teknik Dannelse til demokrati 6 6 V V V V V V A 6A 5A 6A B 4A 6 Michael Graugaard, Tilsynsførende

9 LUS og læsning I indeværende skoleår har dansklærerne i kl. arbejdet sammen om at indføre LUS, en ny form for evaluering af elevernes læseudvikling. Hvad er LUS? LUS er en forkortelse for LæseUdviklingsSkema. LUS er ikke en læsetest, men en beskrivelse af den almindelige skriftsprogsudvikling baseret på studiet af børn der har lært at læse. LæseUdviklingsSkemaet beskriver udviklingen i 0 punkter fordelt over 3 forskellige udviklingstrin og dækker hele skoleforløbet.. Den udforskende fase (punkt -) Her indlæres alle de strategier der er nødvendige for at gøre læsningen funktionel. (især bh.kl.-.kl.) Den konsoliderende fase (punkt 3-8c). Her skal strategierne konsolideres. Der skal læses meget for at opnå rutine, og der skal læres forskellige måder at læse på i forhold til forskellige genrer og forskellige fag. Den litterære fase. Skemaets punkter er direkte sammenlignelige med de trinog slutmål der er fastsat af Undervisningsministeriet. Hvordan anvendes LUS? LUS er dansklærernes redskab. Elevernes læsning og skrivning vil løbende blive vurderet, og på den baggrund placeres eleverne på det trin i skemaet der svarer til deres aktuelle læsestandpunkt. Tre gange om året mødes en årgangs lærere og LUS-/læsevejleder og vurderer klassens og den enkelte elevs udvikling, og der udarbejdes handleplaner for den kommende periode for klassen som helhed, for undervisningen og for den enkelte elev. Går udviklingen som forventet? Skal enkelte elever have ekstra støtte? Skal enkelte elever have ekstra udfordringer? Hvorfor vælge LUS? Vi har valgt at indføre LUS fordi vi mener det er et redskab der kan give en mere præcis beskrivelse af den enkelte elevs læsning. Da LUS er baseret på iagttagelse af den normale læse- /skriveudvikling, kan man på det udfyldte LUS-skema aflæse såvel klassens standpunkt som den enkelte elevs aktuelle kunnen, og derudover kan man også få en ide om hvad der skal gøres for at eleven kan nå frem til næste udviklingstrin. Eleven vurderes ud fra hvad han/hun KAN, og det er der den efterfølgende læseundervisning skal tage sit udgangspunkt. Et andet argument for at anvende LUS er at den enkelte dansklærer kvalificeres fordi der bliver sat fokus på de enkelte elementer i læseudviklingen, og fordi denne evalueringsform forudsætter dialog med andre lærere om hvordan eleverne bedømmes og hvordan denne bedømmelse skal anvendes i undervisningen.. Når vi lærere i løbet af de næste år får mere rutine i anvendelsen af LUS, vil brugen af andre læseprøver reduceres. Dialog med elever og forældre I løbet af næste skoleår vil der blive arbejdet mere med hvordan dialogen om læseudviklingen skal fungere mellem lærer og elev og mellem lærer og forældre, og i forbindelse med faglig læsning må der samarbejdes mellem alle klassens lærere om læseudvikling. Det er meningen at eleverne skal gøres mere bevidste om deres egen læsefærdighed og deres udviklingsmuligheder, og deres kendskab til egen placering på LUS skemaet vil lette valget af passende litteratur til den selvstændige læsning der er nødvendig for at få læsetrænet nok. Læsekasser. For at støtte elevernes selvstændige læsning søgte vi skolens udviklingskonto og fik bevilget kr. til etablering af læsekasser på biblioteket. Der blev købt bøger, og mange af disse er nu blevet mærket efter sværhedsgrad og placeret i kasser på biblioteket så det er lettere for eleverne at låne bøger der passer til det niveau de mestrer. Kirsten Hansen - læsevejleder 7

10 Børnehaveklassen 009/0 Straks vi er i gang med det nye skoleår, påbegynder vi optagelsen af den kommende børnehaveårgang. Søskende optages altid først - alle de søskende, der er skrevet op, modtager indmeldelsesgiro senest d Skulle der være søskende, der ikke allerede er skrevet op - henvend jer da snarest til kontoret. Poul Knudsen Forældrebetaling ved lejrskoler. Eleverne kommer på lejrskole ca. hvert andet år. Af hensyn til forældreøkonomien er der fastlagt følgende max. grænser som forældrebetaling: Bhv.kl. 0 kr årgang 490 kr årgang 865 kr årgang 00 kr. Lommepenge ved lejrskoler. Vi har ikke til hensigt at fastlægge et obligatorisk lommepengebeløb, men klasselæreren vil have et vejledende forslag parat til det forældremøde, hvor lejrskolen drøftes. Når der så er aftalt et konkret beløb, beder vi om, at det respekteres. Første skoledag efter sommerferien er:. august klasse møder kl klasse møder kl årgang møder kl Børnehaveklasserne møder kl Vi mødes til velkomst i aulaen, hvorfra vi går til klasserne for at hilse grundigt på klassekammerater og lærer samt få udleveret bøger. 8

11 Robert Larsen I forbindelse med Robert Larsens alt for tidlige død bragte Fyens Stiftstidende nedenstående mindeord: Det var med stor sorg, at vi på Marie Jørgensens Skole modtog meddelelsen om lærer Robert Larsens alt for tidlige død. Først og sidst går vore tanker og medfølelse til hans nærmeste efterladte, der har mistet deres bedste ven - ægtemand og far. Også på skolen har vi lidt et stort tab - en afholdt kollega, en dygtig lærer og underviser, der altid har lagt vægt på at være fagligt velkvalificeret, og hele tiden med stor kreativitet har kunnet finde nye veje i sin formidling. Et tydeligt menneske, der har stillet krav til sine elever - og støttet dem i at kunne indfri dem. Ikke mindst i rollen som klasselærer har Robert været eksemplet til efterfølgelse - med et skarpt blik og et stort hjerte for de udsatte. Et engagement så stort, at det til tider har kunnet spærre ham selv vejen. I kollegial sammenhæng har Robert i sin ansættelse ved Marie Jørgensens Skole været tillidsvalgt og har ydet sit væsentlige bidrag til at skolens udvikling - gennem sine næsten 30 års ansættelse ved skolen var Robert en vigtig kulturbærer. En rolle han formidlede med en humoristisk tilgang og en stor almenviden som basis. Æret være Roberts minde. Poul Knudsen Marie Jørgensens Skole Musik i hallen Den 9. oktober 007 kl. 0.0 stod et musikband klar i hallen til at modtage vores årgang. De havde på det tidspunkt fået justeret deres højttalere og forstærkere, så lyden passede til rummet, og under Christian Arendts ledelse begyndte de så at spille kendte og selvkomponerede musikstykker for os. Bandet bestod af unge mennesker fra Østfyns Produktionshøjskole i Kerteminde. De unge var startet på skolen midt i august måned, og ved intens øvning og sammenspil havde de nået et meget fint niveau. Højskoleeleverne optrådte for vore 300 elever ganske frisk og frejdigt, og det var beundringsværdigt, at de havde modet til at udtrykke sig både i musik og i sang. Christian Arendt med band er efterhånden en tilbagevendende begivenhed, og jeg ville gerne, om den tradition kunne fortsætte. Det er et særdeles godt initiativ, der her bliver vist frem. TAK FOR DET! Den 0. november 007 kl.0.0 gik det løs igen med musik for årgang. Denne gang mødte vore elever et band fra Den rytmiske Højskole på Sjælland. Det var på turne på Fyn, og da en af vore tidligere vikarer netop deltog i bandet, havde han forespurgt, om de måtte komme og give koncert. Det måtte de naturligvis gerne, og det var vi meget glade for. Eleverne i bandet havde selv komponeret og skrevet sange, og genren hørte til under pop-rock, som de fleste jo kan lide at høre på. Det er en musik, der er iørefaldende, og den går lige ind. Vi fik leveret en god koncert på ca. 50 min. Mit indtryk var, at alle var tilfredse med koncerten. Vi siger tak til Anders Grejs (den tidligere vikar) for henvendelsen og initiativet. Villy Bartholin Madsen 9

12 Forårskoncert 008. Den 8. og 9. april stod i forårskoncertens tegn. I over 0 år har det været tradition at afholde forårskoncert med årgang i slutningen af april måned - den første aften for A- klasserne og den anden for B-klasserne. Efter en velkomst ved Poul Knudsen fremførte skolekoret - MINI-koret og STORE-koret, både hver for sig og i forening - sange af meget forskellig karakter, og som noget nyt var der flere decideret rytmiske numre på repertoiret. Det virkede godt, og fortjenesten her for må tilgå dirigenten Jette Holk Hansen. Publikum var begejstrede, og begejstringen kom også til udtryk i pausen, hvor mange var henne og vise den personligt over for Jette Holk Hansen. Efter en velfortjent pause med Cafe i SFO ved forældrelærerforeningen, var det klassernes tur. Allerede i februar måned holdt musiklærerne på skolen et møde, og de fandt et emne for sangenes indhold. Det blev i år MILJØ, fordi det er et meget aktuelt og vigtigt emne. Derefter blev klasselærerne og eleverne orienteret, og de blev opfordret til at arbejde videre med den sang, som deres klasse var blevet tildelt. Inspireret af sangene lavede klasserne tegninger og tekster, som overførtes til power-point på computer, og de blev vist ved sceneskift under koncerten. Hver klasse fremførte sin sang, som var indøvet i samarbejde mellem musiklærere og elever. For at opnå et fint resultat var indlæring og indøvning et must, og afslutningen/afpudsningen af indøvningen foregik i skoletiden på den dag, hvor koncerten skulle være. Implicerede lærere og elever samledes i hallen, hvor alt udstyr i forvejen var stillet op, bl.a. af Palle Rostock fra DVC, og i fællesskab stablede vi en god performance på benene. De store klasser nød godt af det ved at overvære en generalprøve mellem kl. og kl.3, og så om aftenen gik det for alvor løs. Vi er meget glade for, at forældre og pårørende år efter år viser stor interesse for vores koncert. Også i år var hallen nemlig propfuld to aftener i træk. Det er rigtig flot. Det var et godt publikum, som viste deres begejstring for klassernes fremførelser. Det støtter udøverne meget og giver dem et ekstra kick til at gå i gang med nye opgaver - endda også inden for undervisningen i andre fag. De bliver positive og deres selvtillid vokser. De får et helt andet forhold til skolen og til lærerne. Eleverne lærer meget ved et sådant projekt både musikalsk og socialt. Det giver en dybere forståelse for, hvad samarbejde er, og hvor vigtigt det er med et godt samarbejde. Det giver en øget fællesskabsfølelse, og desuden har årets emne givet indsigt i miljøproblematikken - måske således, at nogle elever ligefrem har fået en holdning hertil! Til sidst vil jeg rette en stor tak til alle kolleger og medarbejdere, der har været med til at stable det store arrangement på benene, og en tak til skolens ledelse, fordi vi måtte bruge en skoledag på forberedelsen - men den tid, som vi her har investeret, kommer jo godt tilbage og med et godt resultat. Begge aftener endte med gode præstationer for alle, og vi havde et veloplagt publikum, der forstod at værdsætte elevernes fremførelser. Der var en rigtig hyggelig stemning i hallen, og vi håber, at vi næste skoleår kan få en lignende oplevelse, og at den gode tradition må fortsætte. God sommer! Villy Bartholin Madsen 0

13 Trimdag Da vi havde Trimdag lige før efterårsferien, fulgtes vi med. b, og vi løb ud til Fruens Bøge. Per og Kirsten skiftedes til at løbe foran. Der var rigtig langt. Det føltes i hvert fald som om vi løb 0 km. Vi kom næsten igennem Zoo på vejen derud. Vi så både zebraer og geder - og legepladsen. Da vi kom til Fruens Bøge, spiste vi madpakker, og så legede vi. Vi klatrede i træer og hoppede rundt på edderkoppen, og så legede vi To mand frem for en enke. Vi spillede også fodbold. Patrick havde klassebolden med i en Nettopose. Vi tog toget hjem. Det var sjovt. Nogen af os havde aldrig prøvet at køre i tog før. Patrick, Emilie, Kasper, Mathias, Niclas, Frode.a ABC-digt ABC Jeg drikker te DEF Hunden giver et bjæf GHI Jeg kan stå på ski JKL Pas godt på dig selv MNO Skrub af din dumme ko PQR Det er godt vejr STU Min blyant gik itu VXY Jeg gik i ly ZÆØ Jeg så en lille sø Å Av, jeg slog min tå Emilie.a

14 Fortælling Børneland De penge eleverne havde tjent i emneugen i de forskellige værksteder/butikker skulle anvendes til en fælles oplevelse for alle. Det blev besluttet at bestille en professionel fortæller fra Fortællekompagniet i København. Der blev fortalt en historie for henholdsvis klasse og klasse. I løbet af et øjeblik blev den store sal forvandlet til et magisk rum, hvor Kasper tog os med ind i eventyrets og gysets verden. Med professionel dygtighed og humor tryllebandt Kasper sine tilhørere i en time. Historien for de yngste årgange blev hurtig vild, voldsom og bloddryppende, så man ind imellem kunne komme lidt i tvivl om, hvor sundt det nu kunne være for børnene at lytte til. Næste dag blev børnene i børnehaveklassen spurgt, om de havde sovet godt om natten, og om de syntes historien var for uhyggelig. En af pigerne svarede: Nej da, er du sindssyg hvor var den god, især da Kasper efter jagten på Guavaer, kom hjem uden hans kammerat Ole, men heldigvis havde han da hans hånd tilbage, som han satte på sit dørhåndtag, så kunne han hver dag han kom hjem sige goddag Ole, og når han gik, farvel Ole!! Børnene kunne huske stort set alle detaljer og ville gerne bruge tid på at tegne og skrive om historien. I stedet for at tage på den årlige hyttetur, har vi overvejet at pakke vores basukaer og tage på Guavajagt. - se det var en virkelig historie. Anne. I januar måned lavede vi et børneland i vores klasse. Først lavede vi dukker. Så lavede vi huse til vores dukker. Vi lavede et indkøbscenter, og der var et badeland og en dyrepark. Der var et bibliotek og også en racerbane og en fodboldbane. Det var sjovt at lege med vores dukker og med dyrene. Vi skrev historier om vores dukker og vi lavede tegneserier, og vi skulle også skrive en bog hver. Da vi var færdige, holdt vi udstilling.. b kom til reception og fik saftevand og chips. Det var sjovt. Der laves indkøbscenter Nanna, Caroline, Celina, Ida, Alba, Frederikke.a Dukker fra børneland Celina laver tegneserie

15 .a og.b på lejrtur til Jørgensøkolonien Høj sol, 5 graders varme og en let til frisk vind fra nordøst tilsat lyden af bølgernes skvulpen mod strandkanten, var hvad der mødte.a og.b da de i slutningen af april, via en støvet grusvej, ankom til Jørgensøkolonien. 37 forventningsfulde børn og 4 lærere skulle sammen tilbringe døgn på kolonien. Efter ankomsten skulle eleverne indkvarteres på værelserne og turens første store udfordring skulle løses - pålægning af sengelinned. Ved fælles hjælp blev sengene dog redt, og nu kunne koloniens mange faciliteter udforskes. Nogle legede gemme i skoven, andre spillede fodbold på den nyanlagte street fodboldbane, mange skulle prøve legepladsens svævebane, og en flok drenge kørte ræs i mooncars. Senere på dagen gik vi alle til stranden, hvor der blev fanget små vandinsekter og samlet flotte sten. Efter aftensmaden tændte vi lejrbål og lavede snobrød. Næste morgen skulle vi ud og gå en meget lang tur. Vi skulle besøge godset Hofmansgave, som ligger ca. 5,5 km fra kolonien. Madpakker og drikkelse blev lastet på en lille trækvogn og herefter begyndte en lang, men smuk langs tur langs kysten. Da vi godt trætte, efter km gåtur, kom tilbage til kolonien, fik vi kage og saft, hvilket gav fornyet energi og stor aktivitet på legepladsen. Senere på dagen samlede vi sten og lavede stenfigurer, som blev malet og pyntet. Dagen sluttede med et lille stjerneløb, hvor den sidste energi, for mange af elevernes vedkommende, blev brugt. Alle faldt tidligt i søvn den aften - både elever og lærere. Næste morgen skulle vi sige farvel til hinanden og kolonien. Med hjem tog vi mindet om dejlig lejrtur, som bl.a. vil blive husket for sit gode vejr og høje humør. Her følger nogle af elevernes kommentarer: Det var sjovt at køre på mooncars, og det var godt vejr, og det var en god svævebane. Vi grillede snobrød og spillede fodbold. Vi var på skattejagt, og vi var på stranden - det var sjovt. Skrevet af Martin, Christian, Magnus og Benjamin.a. Det var en rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig god tur og det var nogle rigtig, rigtig, rigtig gode senge. Det var hyggeligt at gå km. Det var sjovt og vi lavede bål. Skrevet af Lasse, Lukas, Marina og Xenia.b Det var godt vejr. Det var en god svævebane og vi lavede snobrød. Det var sjovt at fange søstjerner ved stranden. Vi var på skattejagt. Det var sjovt at sove om aftenen og vi gik km. Buschaufføren var sjov. Det var kedeligt at være på kartoffelmuseum. Vi fik god mad. Vi fik god jordbærgrød. Henrikka fik hjemve. Skrevet af Henrikka, Cecilie, Maria, Maja og Pauline.a. Det var sjovt at snitte. Det var sjovt at være ude i skoven. Det var sjovt at lege bjørneleg ude i skoven. Det var en god tur og vi lavede mange sjove ting. Skrevet af Frida, Asger, Oliver og Clara.b Vi gik til Hofmansgave og vi så et kartoffelmuseum i haven og nogle farede vild på vej hjem. Værelserne var små og vi lå fem inde på det. Der var en svær billedejagt om aftenen og vi lavede snobrød på bål. Nogle legede Hugofolk, hvor vi malede os sorte i hovederne og sang: Vi er Hugofolk. Vi var nede ved stranden og fangede forskellige havdyr og vi holdt fest. Skrevet af Sophie, Sara, Mie, Emma B og Emma J.a. Vi var ude at gå km og det var en hård tur. Torsdag aften var vi på billedejagt og det var rigtigt sjovt. Der var en grævling i skoven. Vi spillede fodbold mod Anders og Lukas. Skrevet af Alberte, Amalie W, Mathias og Thorbjørn.b Vi havde det sjovt og maden var god. Vi legede i skoven og vi så en hjort. Vi var også på en lang tur på km. Og vi lavede stenfigurer, og så vi var også på stranden. Det var varmt og det blæste lidt. Vi 3

16 skulle hente brænde i skoven til snobrød. Der var en svævebane og den var sjov, men lidt syg, og det var sjovt at sove sammen. Skrevet af Andreas, Kennie, Patrick J og Emil.a km var hårdt. Det var dårligt og kedeligt. Amalie, Julia, Alberte, Anders N og Magnus kom først hjem. Alle pigerne snakkede hemmeligt. Det var ikke sjovt, for der var nogle der stjal fra os. Skrevet af Nikolaj, Anders N, Sara og Amalie F.b Præsentation 4.b har i år arbejdet med OpenOffice Impress (et program der laver en diasfremvisning - som Words powerpointpræsentation) Emnet handlede om ens fritid. Vi arbejdede med det i uge 5 og 6. Først var vi ovre på Odense Centralbibliotek for at låne bøger. Vi fandt ud af en masse om vores fritid. Nogen blev hurtigere færdige end andre, nogen vidste mere end andre om OpenOffice Impress. Vi havde det sjovt, men nogen syntes, at det var lidt irriterede, at vi skulle arbejde alene. Vi tog billeder af hinanden og hentede billeder og film på nettet. Det mest irriterende var, at nogle computere ikke virkede, og så fik vi lov til at bruge nogle andre computere. Vi har også lavet et spørgeskema til klasse om fritid. Vi fandt ud af en hel masse om andres fritid. Lavet af Kaya og Simone fra 4.b Danmark - 8.A En kold vintermorgen i starten af år 008, sad 8.a og havde matematik. Vi havde i denne periode om koordinatsystemer og var nået til en opgave, som handlede om at tegne Danmark i skolegården. De fleste andre klasser ville formentlig springe denne opgave over, men da vores klasse godt kan lide udfordringer, valgte vi sammen med vores lærer, Anette Bendt at fuldføre opgaven. Da vejret i denne periode naturligvis var koldt og fyldt med regn og blæst, valgte vi at tegne Danmark i koordinatsystemer og skrive de korrekte mål til vores udendørstegning på. Da vi var færdige med dette, lagde vi tegningerne i skabet, hvorefter vi ville tage dem frem igen, når vejret blev bedre. I april 008 blev klassen enige om at vejret var fint, og derfor begyndte vores store udendørsprojekt. Det blev en stor, men spændende opgave. Vi fik maling af vores pedel Claus, og så gik vi ellers i gang med at tegne Danmark - nøjagtigt efter vores skitsetegninger. Resultatet blev flot og vi er meget stolte af det. Derudover kan de mindre børn bruge vores værk til at lege på. Nu har vores klasse sat et præg på skolen. 8.A's tur til Reepark. Det hele startede onsdag morgen. Vi skulle mødes kl. 8.5 som sædvanlig. Vi kom alle med godt humør, og poser og tasker fyldt op med slik og lækre sager. Selvom busturen varede i timer var der ikke et minuts stilhed. Der blev sunget, grint og snakket, så Anette & Anettes ører var ved at falde af. Da vi kom til Reepark begyndte vi at spise madpakker. Men det var ikke længe der blev spist, for så opdagede vi at der også var hoppepude. Efter vi havde hoppet lidt skulle vi til falkoner-show. Det var meget spændende og de fleste af os var også oppe og prøve at holde falkene. Så var vi rundt og se geparder, fodre bjørne, ride på kameler, var inde ved lemurerne som kravlede rundt på os. Om aftenen lavede vi mad på bål, og fik indrettet tipierne som vi skulle sove i. Efter et stykke tid skulle vi op at se slangeshow. Slangen gik på rundtur, Christoffer kyssede den, imens Stig spiste 3 levende melorme. Efter slangeshowet begyndte tiden at nærme sig senge tid. Det var oktober måned, himlen var kulsort, og tipien iskold. Næste morgen vågnede vi kl. 5 på grund af ulvenes tuden, og bjørnenes brølen, og vores iskolde tæer. Vi stod op og fik morgenmad, og så gik turen atter mod Odense. Det var en rigtig god tur, på trods af det var koldt. 4

17 .b s lejrskole 007 Den 30. april til den.maj var.b på lejrskole ved Hasmark. Vi havde godt vejr alle dagene. Der var en legeplads og en skov, hvor vi måtte lege. Der var også en strand, hvor vi samlede sten, som vi malede. Lærerne Jette og Karen havde lavet et orienteringsløb og en tur til en bondegård. Det var hyggeligt. Vi er rigtig glade for at Jette og Karen tog os med til Hasmark, og vi glæder os til næste gang. Ida og Linnea Vi var på en god lang gåtur til en bondegård på Hofmannsgave. Vi så mange køer og vi var også på et kartoffelmuseum. Her så vi en kartoffeldame. Pernille, Søs og Oliver Vi alle sammen er ude at gå på stranden. Vi fandt nogle muslinger og krabber. Lige oppe ved flaget er hytten vi boede i. Vi fandt også sten, som vi skulle male når vi kom hjem til hytten. Kian, Nicolai og Emilie Her står vi og snakker med en landmand. Han fortalte om den robot, der malker køerne. Han var sød. Vi så en masse køer og der lugtede meget. Køerne var også søde. Nogen af os klappede køerne. Maya, Sofie og Victor Det er aften og vi spiller næsten alle sammen et spil. Vi har det alle sammen sjovt. Det var også en "pyamasfest". Vi fik saftevand, slik og chips. Nej, hvor blev vi mætte. Rasmus, Rikke, Mathilde og Bahra 5

18 London Fra d september, tog vi 9.a, på studietur til London. Vi mødtes med bagage og forældre på Odense Banegård klokken 8. Derfra tog vi toget til Kastrup og videre med fly til Gatwick airport. Så tog vi videre til London Centrum med et helt andet tog. Da vi var fremme, var vi alle godt smadret af rejsen og af vores tusinde tasker og kufferter, som skulle op og ned, frem og tilbage. Vi nåede hotellet, dog helskindet, fandt vores grupper og blev, efter en halv time, taget med ud på en lille gåtur rundt i området. Den tur viste sig dog at blive en af de store og efter en masse brok og sultne maver, var vi da også på vej hen mod Burger King. (Vi blev hurtigt stamkunder i løbet af de næste fem dage). Vi var ude at se forskellige ting og fik en masse oplevelser med. Bl.a. Var vi i London Eye, et pariserhjul, som gav rigtig god udsigt, og specielt om aftenen hvor vi var der. Desuden var vi med London Ducktours, som er en bus og båd i ét, hvilket vakte stor begejstring hos de medrejsende. Vi var selvfølgelig også på shoppe-tur rundt omkring, da det næsten er uundgåeligt, når byen hedder London.? Pigerne tog hovedsagelig i Topshop og de store pigebutikker og drengene fandt lynhurtigt sportsbutikkerne som var i flere etager. Alle kom tilbage med diverse køb, poser, (mere bagage) osv. En anden seværdighed var London Dungeon som skræmte, i hvert fald pigerne, fra vid og sans. Vi var mere rundt i byen og så bygninger, statuer, parker med mange egern over det hele m.m. Campden Town er et stort marked med alle mulige brugelig og ubrugelige ting. Det var helt anderledes end alt andet i London. På det lille område var der utrolige mange forskellige mennesker og kulture samlet på ét sted. Om aftenen faldt vi hen med slik, kortspil, dyner og diskuterede dagens oplevelser. Vores vært på hotellet var en mærkværdig mand og serverede yderst dårlig morgenmad. Onsdag aften skulle vi ind og se en musical - We Will Rock You med Queen. Det var en oplevelse ud over alle forventninger. Alle var høje over det, da vi var færdige og kunne bedre forstå, hvorfor folk rejste fra nær og fjern for at se dette. Noget vi aldrig glemmer! Hjemrejsen gik som planlagt og vi fik tid til at gå lidt rundt i Gatwick airport, finde lidt og spise og se på de forskellige butikker. Vi ankom, efter diverse tog og fly, til Odense Banegård hvor forældre og søskende stod for at tage imod. Da vi fik bakset alle taskerne ud af toget, tror jeg de fleste fandt ud af hvor trætte de egentlig var. Jeg tror alle sov rigtig godt den nat. 6

19 0. A's tur til Berlin Tirsdag morgen den 8. april klokken mødte de fleste af os op på Odense banegård, trætte og hver især slæbende på vores bagage. Toget kørte klokken 05. og der var kun et togskift inden vi var i Kolding. Hvor vi skulle mødes med resten, og hvor en syv timers lang bustur til Berlin ventede os. Men som det oftest er når man rejser med DSB, blev vi forsinket og nåede først til Kolding et kvarter senere end planlagt (bussen ventede selvfølgelig på os). Klokken ca. halv to ankom vi til det tre stjernede Olivaer Apart Hotel i Berlin. Selv om busturen var forløbet helt fint, tror jeg alle var glade for at komme ud efter at have siddet fastklemt i den samme stilling i syv timer. Hotellet lå meget centralt, og tæt på gaden Kurfürstendamm hvor der er utallige eksklusive butikker. Der lå selvfølgelig også mange af de kædebutikker som vi allerede kendte fra Danmark. Samme dag gik vi hen for at se ruinen af Kaiser-Wilhelm- Gedächtniskirche, som blev ødelagt under. verdenskrig. Onsdag morgen efter morgenmad på hotellet, startede vi med at tage S-toget til Stasimuseet som bestod af en masse grå betonbygninger, som set udefra så utrolig kedelige ud. Vi fik en rundvisning med en guide, og derefter gik turen videre til endnu et museum. Det var DDR- museet og igen fortalte en guide os om den gang Tyskland,og Berlin, var delt i øst og vest. De følgende dage så vi Check-Point-Charlie grænseovergangen og det dertil hørende museum. Vi kom også til at gå nogle ret lange ture hvor vi så Brandenburger Tor, Unter den Linden, Potsdamer Platz og Rigsdagsbygningen. Men vi fik da også noget tid til at udforske byen på egen hånd, og man kan ikke sige, at Berlin er nogen kedelig by. Vi så koncentrationslejren Sachenhausen, desværre var vejret ret dårligt den dag og vores guide snakkede lidt for meget, men ellers var det interessant nok. Den sidste aften spiste vi alle sammen inkl. lærerne på en italiensk restaurant. Den lå rigtig tæt på hotellet, og det var enormt hyggeligt. Den sidste dag, altså søndag, blev det selvfølgelig rigtig godt vejr og så gik turen til det 368 meter høje fjernsynstårn. Her kørte vi på få minutter 03 meter op med elevator. Det var ikke så slemt at køre op, dog tror jeg at stort set alle havde fået propper i ørerne da vi nåede restauranten, hvor man kan nyde udsigten ud over Berlin. Og som normalt drejer rundt om sin egen akse. På det tidspunkt virkede det ikke, så den stod bare stille. Om eftermiddagen gik turen igen hjem ad mod Fyn. Vi nåede frem til Odense trætte og med ømme fødder, men jeg tror jeg taler på alles vegne når jeg siger, at alt i alt var det var en rigtig fed tur og oplevelse, og jeg tror også sammenholdet blev styrket en del..! Skrevet af Line 0.A 7

20 Årsskrift sfo Skoleåret 007/08 har budt mange nye oplevelser i SFO. Vi vil gerne takke børn og forældre for den fine opbakning både i forhold til de nye tiltag men også i forbindelse med tilbagevendende arrangementer som overnatninger og koloni. Vi har i år valgt at arbejde med temaet Børn og bevægelse, og det har betydet, at vi i en uge snakkede en masse om kostens betydning for vores velbefindende. Vi hængte plakater op, der viste, hvor meget frugt og grønt, vi hver især bør spise samt hvor lidt slik og sodavand, vi egentlig må få. Børnene var meget optaget af disse plakater, og vi fik snakket en masse om, hvorfor frugt og grønt er vigtigt for kroppen. Ligeledes afspejlede maden i den uge også det sunde emne. Vi kunne se, at børnene generelt er glad for sund mad, og det har inspireret os til at tage endnu mere fat på en egentlig kostpolitik i SFO. Derfor får vi - inden skoleåret er slut - besøg fra Fødevare-styrelsens Rejsehold, der vil hjælpe os til at lave en kostpolitik. Når vi har den endelige udgave klar, skal I nok blive orienteret. Vi vil altid gerne modtage nemme og sunde opskrifter, der kan bruges til eftermiddagsmaden i cafeen. Også cafe-spisningen er et nyt tiltag. Nu vælger børnene selv, hvornår de vil spise og hvor de vil sidde. Denne afvikling af spisningen har givet en mere rolig og fleksibel eftermiddag, og vi nyder at have mere tid til at hyggesnakke med det enkelte barn under spisningen. Årsplanen har også budt på gentagelser af tidligere års succeser, og vi har afviklet pige- og drengefester med stor tilslutning. Der var gang i den begge aftener med spisning, leg, dans og ikke mindst hygge i baren, hvor der var mulighed for slushice og popcorn. Årets tema var hiphop, og både piger og drenge havde gjort meget ud af udklædningen. En anden stor oplevelse er overnatningerne, og vi har i år igen haft stor deltagelse både fra 0. og. klasse samt. og 3. klasse. Begge overnatninger bød på opredning i hallen - et projekt i sig selv, fællesspisning, skattejagt på den tomme skole, fest, godnat-læsning, morgenmad og hygge inden afhentning. Selvom børnene ikke mener, at de har sovet om natten, kan vi bevidne, at det har de - der blev i hvert fald snorket en del!!! I hverdagen har vi som altid afviklet en masse forskellige aktiviteter, og det er skønt at se, hvordan børnene deltager. Lige nu er træningen i gang til den kommende udendørs fodboldturnering, og børnene er meget entusiastiske, for de vil gerne besejre Odense og Stige Friskole, så de kan få pokalerne med hjem til hylden i SFO. I efteråret fik vi vores søde pedel til at bygge en to-etagers hule til os på Lilla Stue, og vil gerne takke for resultatet. Samtidig vil vi også gerne takke vores tålmodige naboer - 5.a og 5.b - for der var jo en del uro under opførelsen af bygningsværket. Derfor blev de også indbudt til rejsegilde med pølser, brød og sodavand, og det var hyggeligt at se, hvordan mange af vores gamle børn bakkede op om festlighederne. Inden julefreden helt kunne sænke sig over SFO, skulle 3. årgang opføre deres selvskrevne juleforestilling. Der var gået meget tid på skrive stykket, øve samt finde kostumer, så det var dejligt at se den store opbakning fra forældre, søskende og andre interesserede, da premieren fandt sted. Før og efter var der mulighed for julehygge/forældrekaffe i SFO s lokaler, og som altid fik vi bevist, at hvor der er hjerterum er der også husrum. Inden vi kan holde sommerferie, er der endnu to store begivenheder, der skal finde sted; nemlig den årlige fællestur til Madsby Legepark samt kolonien på Skovgården. Vi ser frem til begge ture og håber på en stor opbakning. Vi vil gerne sige tak for et år med godt samarbejde med jer forældre. Vi er glade for at låne jeres børn og glæder os til det kommende år, der forhåbentlig også byder på både nye initiativer og velkendte traditioner. Hilsen personalet i SFO. 8