Årsskrift Jysk børneforsorg/fredehjem

Transkript

1 Årsskrift 2001 Jysk børneforsorg/fredehjem

2 Hovedkontorets administration: Lars Bundgaard, Hanne Vestergaard, Grethe Jessen, Susanne Nielsen, Ellen Johnsen, Pia Thomasen. Indhold: Jysk børneforsorg/ Fredehjem Forsiden: Poul Jacob. Julen 1946 fra Vejle Spædbørnshjem. Bagsiden: Projekt Kinder Not Dienst, Berlin. ÅRSSKRIFT 2001: Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem REDAKTION: Annelise Søndengaard (ansv.) Susanne Borup Nielsen Ellen M. Johnsen FOTOS: Mogens Gregersen, Erik Lund Nielsen, Knud Erik Bager Jensen, Ellen M. Johnsen. Diverse fotos indleveret fra: Jægergården Efterskole, Gødvad Efterskole, Familiebo PRODUKTION: Århus Amts Trykkeri DS/EN ISO miljøcertificeret og EMAS-registreret I begyndelsen... 3 v/annelise Søndengaard At være omsorgsfuld og reflekterende... 4 v/jette Hansen Præsentation af nye forstandere/ledere... 6 Når man tager det sure så får man også det søde... 9 v/ellen M. Johnsen Jubiii v/lars Bundgaard/Ellen M. Johnsen Studietur til Berlin oktober v/erik Lund Nielsen/Ellen M. Johnsen Ved dagens begyndelse...17 v/ Jens Nørgård, Knud Erik Bager Jensen og Ulla Nørager Bare se at få begyndt...20 v/lars Bundgaard Faktuelle oplysninger...22 Organisationsoversigt og institutionsfortegnelse Jysk børneforsorg/fredehjem er en sammenslutning af Jysk børneforsorg, der under navnet kvindehjælpen startedes i Århus af Ellen Schepelern i 1906 og Fredehjem, der startedes af pastor Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre på omkring samme tid. Jysk børneforsorg/fredehjem har som formål som en del af folkekirkens diakoni at udøve pædagogisk og støttende arbejde for svagtstillede børn, unge og familier. Formålet søges realiseret gennem driften af en række tilknyttede institutioner, der samarbejder med offentlige myndigheder, og gennem oprettelse og drift af socialpædagogiske alternativer. Hovedkontor: Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. Tlf , fax mail@jyskborneforsorg.dk Hjemmeside: 2

3 I begyndelsen I begyndelsen var ordet. Sådan er det, vi skal høre det i den tilstundende jul. Vi skal høre om, at Gud blev menneske, høre den mærkelige, ældgamle fortælling om ordet, der var der før alt andet. Ikke bare var ordet der før alt andet, men alt andet blev også til ved ordet. Gud skabte verden og os i den med sit mægtige skaberord. Og derefter tog ordet form. Nej, hævder filosoffen ordet var ikke det første. Ordet kom først senere. Nej, råber han handlingen var der først. I begyndelsen var handlingen. Nej, råber komponisten førend alt andet var S et den rene lyd, og han komponerer sin rene skabelsesmusik. Strauss gjorde det, og musikken hed Also sprach Zarathustra, som blev brugt til den forrygende indledning til Kubrichs film Rumrejse Men lad nu bare alle disse diskuterende stemmer fortone. For jeg vil fortælle om, hvordan ordet bliver til form, ja endda til skulptur en skulptur, der skal fange formen i et øjeblik. Jeg vil fortælle om en skulptur, som står på Johannes Stiftung i Berlin, og som giver form til en af de kristne grundfortællinger fortællingen om den barmhjertige samaritan, som er grundfortælling for lige akkurat det kristne sociale arbejde. Fortællingen udfoldes i skulpturens form i samspil med de omgivelser, skulpturen er anbragt i. De to præster går alvorlige lige ud hen ad stenen uden at se til højre eller venstre, for lige forude ligger stiftelsens kirke, og det er den, de går hen imod, mens de ihærdigt overser den forslåede mand i grøften. Men omme på bagsiden i et sært lille hul, hvor alle ledninger og rørføringer til skulpturen er, dær er herberget, hvor samaritanen bringer den sønderslåede mand hen. Man skal se godt efter for at finde det sted på skulpturen. Det er imidlertid det sted, der er identifikationspunkt for hele den store flotte og rige stiftelse. Det siger noget om, at man på Johannes Stiftung godt ved, at træerne ikke vokser ind i himmelen. Det er sådan, vi skal se vort arbejde: et lille, forputtet sted uden formildende omstændigheder. Jesus fortalte bare historien om manden, der faldt blandt røvere. Vi giver den form. Så godt vi kan. Her midt i det hele. I begyndelsen var ordet. Afstanden er stor. Men forbindelsen er der. Glædelig jul og godt nytår Annelise Søndengaard Redaktøren i Komischer Oper i Berlin 3

4 At være omsorgsfuld og reflekterende Socialrådgiver Jette Hansen, formand for Jysk børneforsorg/ Fredehjem Udsynet på denne novemberdag er pludselig blevet et andet, fordi frosten har gjort sin entré og løsnet bladene, så træerne nu står nøgne. Længe har vi ellers i år kunnet nyde det farvestrålende løv, som fik ekstra liv på de dage, solens stråler satte gang i farvespillet. Naturen har sin orden, og træerne mister ikke blade for at gå ud, men for næste forår at vende styrket tilbage med ny kraft. Det er godt at tænke på. Sådan er det ikke med den globale samfundssituation - der er ingen forudsigelig orden har vist os dette med al tydelighed. Hvem havde forestillet sig en 11. september? Endnu kender vi ikke konsekvenserne af begivenhederne. Ved det årlige Nyborg Strand møde for de tre kirkelige børneforsorgsorganisationer i januar måned 2001 stod vi som arrangør. Temaet var nærværende for os alle - mødet med de fremmedkulturelle under overskriften: Grænser for solidariteten? med undertitlen»udfordringen og berigelsen fra de fremmede«. Et tema, der i løbet af året viste sig at blive endnu mere aktuelt end ved årets begyndelse. Det er siden september blevet langt vanskeligere at være muslim i det danske samfund. Selvom år 2001 af FN bl.a. blev gjort til temaår for året mod racisme, har vi oprustet, og i vort eget land ved det kommende folketingsvalg er det fremmedkulturelle et fremherskende valgspørgsmål. I oktober måned var forstandere og hovedbestyrelsesmedlemmer i Jysk børneforsorg/fredehjem på studietur til Berlin. For mit vedkommende var det første besøg i denne by. Det var bl.a. tankevækkende at se dele af muren og ikke mindre at forestille sig, hvordan det har været at leve i en by, der på den måde fuldstændig kategorisk var delt uden mulighed for kontakt med den ven, der boede på den anden side af muren. Den 9. november 1989 oplevede vi murens fald. At være i Berlin i oktober 2001 var med til at sætte fokus på de store historiske begivenheder - at der ikke kun findes dage som 11. september, men også dage som 9. november. Jysk børneforsorg/fredehjem vil nok også i Jysk børneforsorg/ Fredehjems historie komme til at fremstå som et specielt år, nemlig året for fusionen med den selvejende institution Solbakken. Solbakkens unge, en medarbejderskare og en række bygninger er dermed blevet tilknyttet Jysk børneforsorg/fredehjem. En ny forstander er tiltrådt, og Solbakken står over for forandringer. Vi håber, der kommer meget positivt og livgivende ud af dette med tilfredshed og vækst for de implicerede. 4 nye forstandere har vi budt velkommen i Set i lyset af at vi i sidste årsskrift præsenterede 6 nye ansigter, må vi konstatere, at forstanderkollegiet er bemandet med mange nye, men mit indtryk er, at alle har de kvaliteter med sig, som vi vægter i arbejdet. Et spændende tiltag fra forstandergruppens side er tilrettelæggelse af et kursus over emnet: Forstander i Jysk børneforsorg/ Fredehjem. Som hovedbestyrelse kan man kun være glad for en forstandergruppe, der med interesse vælger et kursus med denne titel har også været året med mange store byggesager under forberedelse, eksempelvis Holmstrupgård, Solbakken, Elmelund, Bo/Skole/Job, Borgmes- 4

5 terbakken og Ellenbo. Alt igangsættes ikke på én gang, men med disse planer er der tale om et udsyn, der rækker ind i fremtidens behov. Vi har igen i år haft mange festdage med indvielser og 10- og 20-års fødselsdage. Det har været gode dage, hvor der har været lagt megen energi i forberedelserne netop for, at de kunne fremstå som festdage og blive dage, der kan være med til at styrke hverdagsarbejdet. I det arbejde, der udføres i foreningen, går vi ikke i dvale som træerne for til foråret at vende styrket tilbage med ny kraft. Styrken henter vi kontinuerligt fra forskellige sider, men først og fremmest fra en holdning til at ville medmennesket og i troen på, at den guddommelige kærlighed eksisterer. Vores tilgang til arbejdet bør præges af omsorgsfuldhed, men også af refleksion. En kombination af disse egenskaber gør, at mennesket ses og mødes, at det særegne får sin plads, og at vi bliver nuancerende. Tak til alle, der på hver sin måde udgør en brik i det spil, der hedder Jysk børneforsorg/fredehjem. Det giver styrke og kraft at opleve et engagement og en hjælpsomhed fra så mange sider. Det er netop det, der også er med til at varme og med til at lade solens stråler spille, så foreningen kan være livfuld og fortsat arbejde uden at skulle gå i dvale. Jette Hansen gør det du er bedst til det gør vi 5

6 Præsentation af nye forstandere og ledere Ellen M. Johnsen Landssekretær i Jysk børneforsorg/fredehjem Den 17. september i år tiltrådte jeg den nyoprettede landssekretærstilling på Jysk børneforsorg/fredehjems kontor. Jeg blev færdig på Statskundskab i Århus i sommeren 1998 og var indtil september i år ansat ved Ældreforvaltningen i Århus Kommune. Mit ønske har hele tiden været at arbejde inden for børn- og ungeområdet, og såvel forinden som under min studietid arbejdede jeg som pædagogmedhjælper/vikar, var støtteelev på en institution for unge med forskelligartede problemer, var handicaphjælper samt arbejdede på et center for yngre handicappede. Desuden har jeg siddet i forskellige bestyrelser specielt inden for børneområdet. Min stilling som landssekretær i Jysk børneforsorg/fredehjem er en rigtig ønskestilling for mig, da den på én gang rummer mange af de elementer, der for mig er centrale for et godt job. Det er dejligt at arbejde i en holdningsbåren organisation, hvor det er sagen, der er det centrale, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Opbygningen omkring Jysk børneforsorg/fredehjem virker meget frugtbar, og det har altid været en god oplevelse at møde nye mennesker i Jysk børneforsorg/ Fredehjems regi, hvor alle har været meget imødekommende og engagerede. En af de ting, jeg som ny i foreningen har hæftet mig ved, er, at foreningen på en fornem måde har formået at få historie, traditioner og udvikling til at gå hånd i hånd. (At man som ny også kan studse over det lidt gammeldagsklingende og lange navn Jysk børneforsorg/fredehjem, kan jeg endnu ikke sige mig helt fri for). Jeg er 35 år, har tre skønne børn på henholdsvis 1 1 / 2, 7 og 9 år, bor i Åbyhøj og har det meste af mit liv boet i Århusområdet (med undtagelse af tre længerevarende udlandsophold et i USA og to i Østen). Jeg glæder mig til fortsat at arbejde i Jysk børneforsorg/fredehjem og ser frem til at få overblik over de mange institutioner, projekter, bestyrelser, arbejdsgange, lovgrundlag, baggrundshistorier m.m., der kan bevirke, at arbejdet vil skride lidt hurtigere og blive mere kvalificeret. Ellen M. Johnsen 6

7 Lone Barsøe Døgntilbudet Solbakken Den 1. september 2001 blev jeg forstander for Døgntilbudet Solbakken*. Jeg er uddannet socialrådgiver og har derudover en BA i dansk. Mine erfaringer er først og fremmest hentet fra freelance virksomhed og frivilligt arbejde inden for det sociale- og handicappolitiske område. Jeg har arbejdet som foredragsholder, underviser, forfatter, debattør, skuespiller, artikelskribent mv. Det frivillige arbejde har været koncentreret om Dansk Handicap Forbund, hvor jeg har haft en række tillidsposter, og har derudover været initiativtager og projektleder i forbindelse med opgaver af kulturel, politisk, organisatorisk og formidlingsmæssig karakter. Jeg håber i min nye rolle som forstander at kunne stå i spidsen for en udvikling af Døgntilbudet Solbakken, hvor jeg i samarbejde med de unge, Jysk børneforsorg/fredehjem, Amtet, kommunerne og handicaporganisationerne arbejder for at skabe et sammenhængende tilbud til unge med nedsat funktionsevne, der gennem socialpædagogisk støtte i et målrettet tilbud kvalificeres til en selvstændig voksentilværelse. Men først og fremmest satser jeg på, at Døgntilbudet Solbakken finder fodfæste i et helt nyt og åbent samarbejde med Jysk børneforsorg/fredehjem, Amtet, mig og hinanden. Privat bor jeg sammen med Niels, der er socialpædagog, og vores 2 døtre på henholdsvis 19 og 10 år. Jeg har en omfattende medfødt fysisk funktionsnedsættelse, men håber, at jeg i kraft af dette og mine personlige erfaringer kan fungere som rollemodel og inspirator i forhold til de unge, forældre, personale og andre samarbejdspartnere. Jeg er glad for at have fået mulighed for at påtage mig en stor og berigende udfordring. Lone Barsøe * Døgntilbudet Solbakken var indtil 1. januar 2001 en del af et samlet tilbud til børn og unge med fysisk funktionsnedsættelse, der ud over døgnophold tilbød specialbørnehave, behandlingscenter, rådgivning til hjemmeboende børn og unge mv. Børnehave og Behandlingscenter har i dag selvstændig driftsoverenskomst med Århus Amt. De øvrige tilbud - herunder døgntilbudet - er fusioneret med Jysk børneforsorg/fredehjem. 7

8 Jette Trentemøller Ellengårdens Børnehus Den 1. maj 2001 tiltrådte jeg stillingen som leder af Ellengårdens Børnehus. Jeg er 50 år og bor i Egå sammen med min mand Arne, der arbejder som broingeniør i Vejdirektoratet. Sammen har vi to voksne børn, nemlig Trine på 26 år og Thilde på 19 år. Trine er lige blevet færdiguddannet som lærer og arbejder i København, mens Thilde er i gang med Den fri Ungdomsuddannelse og er på vej til at»flyve fra reden«. Jeg er uddannet børnehavepædagog i 1974 og har siden 1981 arbejdet som leder af en selvejende børnehave under Børnenes Kontor i Århus. Jeg brænder for det tætte familiearbejde, og det førte til, at jeg i 1993 påbegyndte en 3-årig uddannelse inden for familierådgivning på Kempler Instituttet i Odder. Denne videreuddannelse har for mig været utrolig spændende og givende på såvel det faglige som det personlige plan. I slutningen af år 2000 tog jeg 3 måneders orlov fra min gamle arbejdsplads for sammen med min mand at rejse rundt i New Zealand. Herligt - jeg kan varmt anbefale dette, hvis andre skulle få lyst. Her på den anden side af jorden tog jeg beslutningen om at søge nye udfordringer og dermed sige vemodigt farvel til»mit 3. barn«- min gamle arbejdsplads. Først i januar så jeg så annoncen fra Ellengården. Det tiltalte mig at blive en del af et større arbejdsfællesskab, og samtidig faldt jeg for de dejlige udendørsfaciliteter, som netop Ellengårdens Børnehus rummer. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sige tak for den måde, jeg er blevet modtaget på af såvel personalet i Børnehuset, bestyrelsen og ikke mindst af Jysk børneforsorg/fredehjem. Jeg glæder mig til det videre samarbejde. Jette Trentemøller Marianne Lis Nielsen, Jægergården Efterskole Ansat den 15. oktober 2001 på Jægergården Efterskole i Gjerrild på Djursland. Har rundet de 41 år, er så småt begyndt at få grå hår og har mange års erfaring med unge i alderen år. Født og opvokset i Solrød på Sjælland, ca. 25 km syd for København. Flyttede hjemmefra som 17-årig og rejste til USA. Har arbejdet med pædagogik halvdelen af livet i forbindelse med børn/unge i alderen 3 til 19 år med enkelte afbrydelser, hvor andet skulle afprøves. Uddannet lærer på Blågaard Lærerseminarium med liniefag i fysik og biologi. Er i sommeren 2001 vendt tilbage til Danmark efter 8 år i Grønland, hvoraf de sidste 4 år var som viceskoleinspektør på Narsaq skole i Sydgrønland. Har fået en hektisk start - to en halv måned inde i et nyt skoleår, nyt job, nye mennesker og nyt sted at bo. Er så småt kommet på benene og glæder mig over et livligt elevklientel, nye medarbejdere og en have fuld af småfugle. Deler bo med Bjarne, som er inkarneret træmand (tømrer), elsker natur, børn og dyr samt dyrker maleriet, smykkefremstilling og bøger. Marianne Lis Nielsen 8

9 Når man tager det sure så får man også det søde Portræt af en elev på Havredal praktiske Landbrugsskole Kristian Martin Christensen Kristian Martin Christensen er 20 år og har fra august i år været elev på Havredal praktiske Landbrugsskole, der er et bo- og uddannelsessted for bogligt svage unge med lyst til landbrug. At blive modtaget af Kristian på Havredal er en fornøjelse, og det fornemmes inden for de første sekunder, at det vil blive en god oplevelse at skulle interviewe ham. Han er ikke en, man skal hive ordene ud af, men er en meget glad, god og ivrig fortæller. Kristian starter med at give en guidet tur rundt på Havredal, der omfatter en staldbygning, de er ved at renovere, et maskinhus med værksted, en ny løsdriftsstald med 50 økologiske malkekøer, 50 kalve og moderne malkeanlæg. Og sidst, men ikke mindst er der stuehuset, hvor Kristian og 5 andre elever bor. Der er i alt 14 elever på Havredal 6 interne og 8 eksterne der for en måned ad gangen arbejder i henholdsvis stalden, marken og køkkenet. Kristian er i øjeblikket i marken, hvilket på denne årstid indebærer vedligeholdelse og reparation af maskinerne. Til januar skal han i 3 måneders praktik hos en landmand, og det glæder han sig meget til. Frank Krath, Mark Olsen, Berit Knudsen og Kristian Martin Christensen. Kristian er i det hele taget meget glad for at være på Havredal, for som han siger Jeg har altid kunnet lide dyr, og her får jeg lov til at arbejde med hænderne... Det gode ved det her sted er også, at man får en uddannelse, for det er bedst, når man skal have et arbejde. At bo sammen med andre unge passer ham fint der er altid nogle at snakke med (hvilket kan være lidt svært at løsrive sig fra, hvis der skal ryddes op på værelset). Hvis en eller flere af bofællerne er sure, vil Kristian meget gerne forsøge at hjælpe, for som han siger Vi skal være glade og ikke sure... Hvis man er sur over noget, skal man sige det med det samme... Jeg siger som min morfar, at hvis en skideballe skal falde, skal den falde med det samme. Kristian er generelt meget hjælpsom, giver gerne en hånd i det daglige og hjælper bl.a. ved arrangementer i borgerforeningen. I efterårsferien var han desuden medhjælper ved et stort arrangement for børn, hvor han var klædt ud som henholdsvis gorilla, tiger og et egern. Det var en god oplevelse, bl.a. fordi han er meget glad for at være sammen med børn. Kristian kan i det hele taget meget godt lide at være sammen med andre, og 9

10 han forklarer Det er lige meget, hvor gamle de er, bare de er søde. Hele sit liv har Kristian været meget aktiv. På de fire skoler, han har gået på, har han altid siddet i elevrådet og er netop blevet valgt ind i UFL s bestyrelse. (Unge For Ligeværd er en landsdækkende forening, hvor formålet er at udbrede kendskabet til de problemstillinger, der er for personer med særlige behov. Foreningen arrangerer også ture m.m. for denne målgruppe). Kristian deltager aktivt i møder og har en udpræget sans for at være ordstyrer. Læsningen kniber det med, og det kan være et problem at læse egne noter, men når skriften er stor og simpel, går det bedre. Det er en stor filmsamling, Kristian kan fremvise på sit værelse. Film er hans store interesse, og genren spænder bredt med titler som The Rock, Løvernes Konge og 9 måneder. At sidde sammen og se film nyder han meget og påpeger, at han gerne så, at lærerne i højere grad deltog. Kristian s største drøm er at blive dyrepasser, men da han har hørt, det er meget svært, er hans fremtidsønske at få en nedlagt landejendom med nogle dyr og så være ansat som medhjælper på en gård, for som han siger Jeg kan ikke få min egen gård, for jeg kan ikke finde ud af det med regnskaber og alt det der. Kristian skal nok få det bedste ud af tingene han har et godt gåpåmod og siger med et smil:»når man tager det sure, så får man også det søde«ellen M. Johnsen 10

11 JUBIII!! Institutionsjubilæer 2001 Dette efterår har stået i jubilæernes tegn. Ikke mindre end 4 af Jysk børneforsorg/fredehjems institutioner kunne markere runde dage Bo/Skole/Job fyldte 10 år Elever på Bo/Skole/Job underholder med musik og sang til receptionen. Den 1. august 2001 markeredes det, at det er 10 år siden, Bo/Skole/Job åbnede sine døre for sine første elever. Bo/Skole/Job opstod som led i et udviklingsprojekt med deltagelse af Silkeborg Ungdomsskole, AMU-Centret, Silkeborg Kommune, Gødvad Efterskole og Jysk børneforsorg/fredehjem, hvor den daværende kurator i Silkeborg, Preben Siersbæk, var idémageren. Dette udviklingsarbejde dannede baggrund for, at Jysk børneforsorg/fredehjem i 1991 turde satse og oprette det første bo- og uddannelsesprojekt, og et nyt bokollegium blev bygget på Stavangervej tæt på Gødvad Efterskole. Bo/Skole/Job har i disse 10 år været en udpræget succes og har givet mange unge sent udviklede det afgørende skub til en bedre voksentilværelse samt tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet er blevet større, idet man også har oprettet et bokollektiv på Ladelundsvej i Silkeborg, og i dag har Bo/Skole/Job et ret omfattende efterværnsarbejde med støtte til unge i egen bolig. Jubilæet blev fejret med en velbesøgt reception med forstander Jelva Fiskbæk og bestyrelsesformand Ellen Østergaard som værter. Ellen Østergaard har været formand for Bo/Skole/Job lige siden start. Jelva Fiskbæk er stedets tredje forstander. Ud over receptionen blev 10-året markeret med, at bestyrelsen fik udarbejdet en evalueringsrapport med titlen Livet efter Bo/Skole/Job, der var en interview- og spørgeskemaundersøgelse om, hvordan det er gået de tidligere elever fra Bo/Skole/Job. Ud over at rapporten tegnede et billede af en gruppe unge sent udviklede og de problemer, de har som sådan, viste den, at langt de fleste har arbejde, og at det betyder utrolig meget for dem. Tiden på Bo/Skole/Job står klart og positivt i erindringen hos dem som en afgørende igangsætter. I dag arbejder man med at etablere et bofællesskab for 4 unge, der er parate til at forlade Bo/Skole/Job. Erfaringerne har vist, at der er hårdt brug for disse boliger, da overgangen fra at være tilknyttet Bo/Skole/Job til at bo i egen bolig i mange tilfælde har været for voldsom for disse unge. Aftenfest med gamle elever. Botræner Keld Thomsen gi r den som rengøringsdame et meget festligt indslag. 11

12 Gødvad Efterskole fyldte 20 år Den 1. september 1981 er en mærkedag i Jysk børneforsorg/fredehjems historie. Denne dag åbnede Fredehjem den første efterskole i Danmark, der i sit idégrundlag og sin pædagogik direkte sigtede på at være et undervisnings- og efterskoletilbud til bogligt svage elever. Siden da er der startet mere end 15 lignende skoler rundt om i Danmark. Vi oprettede meget bevidst Gødvad Efterskole som en lille skole med plads til godt 30 elever, og her 20 år senere kunne man ved jubilæet se tilbage på en rivende udvikling på denne skole. Elevtallet er i dag 75, og på det bygnings- og indretningsmæssige område er der sket utrolig meget på dette gamle fredehjem, hvis historie som ramme om socialt arbejde går tilbage til 1920 erne. Det var derfor en meget tilfreds skolestyrelsesformand, provst Knud Erik Bager Jensen, der i sin jubilæumstale kunne konstatere, at dynamikken og udviklingsmulighederne fortsat er i højsædet på den 20-årige skole. Ikke kun skolen kunne markere et jubilæum - også forstanderparret, Kjeld og Ilse Bødker, kunne se tilbage på 20 års frugtbart arbejde som ledere for Gødvad Efterskole. Jubilæet blev fejret med manér - om eftermiddagen med et kæmpe arrangement, hvor alle værksteder viste frem og med masser af gæster. Én af de mange gæster var tidligere forstander Ole Rasmussen, der var formand for Gødvad Efterskole fra starten og en årrække frem, og som spillede en stor rolle for skolens positive udvikling. Om aftenen tog medarbejdere, skolestyrelsen og hovedbestyrelsen ud til en fin middag i Silkeborg med taler, sange og fornøjeligt samvær. 12

13 Jægergården Efterskole fyldte 10 år hvad der sker på Jægergården Efterskole, ligesom eleverne på skolen er en del af byens liv på en positiv måde. De lokale borgere i Gjerrild er fortsat godt repræsenteret i skolestyrelsen. Jægergården Efterskoles 10-års jubilæum blev fejret med et flot arrangement lørdag, den 10. oktober. Elever 10 år tilbage var inviteret, og skolens nuværende elever havde bl.a. lavet en kæmpelagkage, der var lige til Guiness Rekordbog. Også her var jubilæet markeret, dels med en åben reception, dels med en flot middag om aftenen, hvor ikke mindst serveringspersonalet fik megen ros (det var skolestyrelsens medlemmer). Jægergården Efterskole blev oprettet i 1991 med baggrund i, at Jysk børneforsorg/fredehjem gik sammen med en lokalstiftet skolekreds i det nordøstlige Djursland, og det tidligere hotel Jægergården blev købt til formålet. Lige siden starten har det lokale islæt været en afgørende ressource på Jægergården Efterskole, og befolkningen i Gjerrild by lever stadig med i, To af skolestyrelsens medlemmer har været gennemgående figurer på Jægergården Efterskole, idet de har været med siden skolens start. Den ene er Erik Lund Nielsen, der også har været skolestyrelsens formand de sidste 9 år. Den anden er tidligere formand for Landsforeningen Ligeværd, Lars Christensen. I øvrigt kunne lærer Grethe Jensen fejre 10-års jubilæum samtidig med skolen, og det blev naturligvis også markeret. Værten ved jubilæet var Jægergårdens populære konstituerede forstander, Kim Blach Pedersen (som eleverne fejrede ved at give buksevand), og højdepunktet ved jubilæet var en fantastisk flot elevoptræden, hvor især én elev viste, at hun vist godt kan søge ind på skuespillerskolen. I jubilæet deltog også Jægergårdens nyudnævnte forstander, Marianne L. Nielsen, der tiltrådte som ny forstander for Jægergården Efterskole 14 dage senere. Marianne kommer fra en viceskoleinspektørstilling i Grønland. 13

14 Familiebo fyldte 10 år Familiebo fejrede 10-års fødselsdag den 2. oktober. Mange var mødt op, heriblandt bykongen i Vejle, borgmester Flemming Christensen. Han roste arbejdet i Familiebo, og heller ikke han undlod at kommentere det smukke hus, der udstråler hjemlighed og hygge. Også frk. Dagmar Andersen på 87 år deltog aktivt i festlighederne. Hun var stedfortræder fra på Spædbørnehjemmet Overlæge Buchholtz Minde, som huset hed dengang. Festtalerne ved jubilæet blev holdt på trappen i husets flotte hall, præcis samme sted, som talerne blev holdt ved indvielsen 10 år tidligere. Familiebo s formand gennem alle 10 år, tidligere overlæge Poul E. Rasmussen, ledte slagets gang med sædvanlig humor og myndighed. Blandt gæsterne var selvfølgelig også forstanderparret fra Familiebo s første 7 år, Helle og Søren Ærø, der i dag driver deres eget opholdssted i Jelling. De seneste 3 år har Familiebo været ledet af forstanderparret Sanne og John Juhler Hansen, der bor i lederboligen i husets øverste etage. Siden starten i 1991 har Familiebo, der er oprettet som et socialpædagogisk opholdssted for familier, været igennem en meget positiv udvikling med flere knopskydninger. For ca. 7 år siden oprettedes Familiebo s børnehave, der er en lille puljedaginstitution for såvel børn boende på Familiebo som børn udefra. De sidste 5 år har Familiebo som anneks drevet det såkaldte Sct. Johannes Familiehus i en lejet ledig præstebolig længere oppe ad Jellingvej - i daglig tale kaldet Præstebo. I de seneste år har Familiebo intensiveret samarbejdet med især Vejle Kommune, ligesom man har arbejdet med en videreudvikling af den socialpædagogiske indsats. I anledning af 10-års jubilæet havde John Juhler Hansen skrevet bogen Familiebo - fra spædbørnehjemmet til socialpædagogisk opholdssted for familier. Det er en meget spændende bog, der beskriver husets lange historie fra 1926 og frem til Bogen indeholder såvel gode informationer som historier og ikke mindst billeder, der beskriver dagligdagen og det sociale arbejde på forskellige tidspunkter i perioden. Lars Bundgaard og Ellen M. Johnsen 14

15 Studietur til Berlin oktober 2001 I Jysk børneforsorg/fredehjem er der tradition for, at medlemmerne af hovedbestyrelsen og forstanderne på vore institutioner hvert tredje år er på studietur for at opleve andre måder og tilgange til socialt arbejde. Denne gang faldt valget på Berlin. At kende fortiden for at forstå nutiden Berlin er på mange måder en fantastisk spændende by. Man kan næppe finde en by i verden, der rummer mere historie i nyere tid. Man fornemmer historien, når man træder på den samme jord som de store kunstnere i 1920 erne, Hitler i 1930 erne, soldaterne i 1940 erne, Stasierne i 1961, da de byggede muren og det tyske folk, der i 1989 slog hul på muren og hermed også på det socialistiske styre. At Berlin s sorte fortid ikke fortrænges af imponerende nybyggeri og flotte nyrestaurerede bygninger gik op for mig, da jeg en eftermiddag var på et marked i det indre Berlin. Efter at være gået forbi boder med kunsthåndværk, bøger og gamle uniformer fra DDR-tiden, kom jeg til en bod proppet med sølvting og smykker. Nu har jeg været på temmelig mange markeder, hvor der også har været boder med sølv og smykker, og hvor jeg udelukkende har set varerne, men det var ikke det, der skete den dag i Berlin. Det, jeg så, var billeder fra Nazitiden, hvor jødernes værdigenstande var samlet. Det var en meget mærkelig oplevelse, idet jeg var i helt andre tanker, da disse billeder dukkede op. At man skal kende sin historie for at kende sig selv eller omskrevet, at man skal kende Berlin s historie for at forstå, hvad man oplever, giver megen mening, når man færdes i denne by. Undervejs på vores utallige busture gav Lars Bundgaard flere meget oplysende lektioner i Berlin s/tyskland s historie. Dette var meget givende og bandt mange ender sammen. Det moderne Berlin s arkitektur er i sig selv fascinerende. Efter murens fald var der et ryddet areal i 1 km s bredde gennem centrum, hvor der i dag er bygget fantastiske moderne bygninger, som alverdens arkitektskoler valfarter til for at studere. Også det gamle Berlin er imponerende - mest fordi det er lykkedes at genopbygge disse gamle bygninger efter den totale sønderbombning i Ellen M. Johnsen 15

16 ... Studietur til Berlin oktober 2001, fortsat Det sociale arbejde En af begrundelserne for at turen i år gik til Berlin var, at vi gerne ville høre om, hvordan det sociale arbejde i Øst- og Vesttyskland er foregået inden murens fald, hvordan de nu efter genforeningen arbejder sammen inden for det sociale område, og hvilke tanker der ligger bag de forskellige projekter, vi skulle opleve. Turen rummede mange interessante besøg på meget forskellige institutioner og projekter for sent udviklede og socialt truede børn, herunder opsøgende arbejde for gadebørn, computertilbud, musik-, teater- og dansetilbud, familiearbejde, kunstneriske fællesprojekter primært for indvandrerbørn, jobprojekt for sent udviklede samt krisehjælp til børn. Desuden besøgte vi to diakonistiftelser Stefanus Stiftung i det tidligere Østberlin og Johannes Stiftung i det tidligere Vestberlin. Sidstnævnte er en by i byen beliggende på ca. 110 tdr. land med 1400 ansatte, ca. 600 anbragte børn og unge, ca. 400 handicappede og et tilsvarende antal ældre med plejebehov. I Berlin er der en klar politisk holdning til at støtte og fremme private organisationers sociale arbejde. I dag er ca. 50% af alle institutionspladser til børn og unge drevet af private organisationer, og det fremtidige mål er 80%. Dette kan måske bl.a. begrundes i, at private organisationer selv skal fremskaffe 9% af driftskapitalen. Erik Lund Nielsen Bjørnen er fra gammel tid Berlin s vartegn. For tiden er byen fuld af fantasifulde bjørne udsmykket af kunstnere. Overskuddet fra salg af disse bjørne går til socialt arbejde. Vi mødte dernede mangen en engageret idealist, som givet i mennesker kan tænde en gnist men vi skal ikke derved gå og glemme den slags har vi heldigvis også i JBF herhjemme.!! 16

17 Ved dagens begyndelse i en bus i Berlin Uddrag af Knud Erik Bager Jensens morgenandagt Århusianernes rejselyst afløst af rejsefrygt stod der på forsiden af Århus Stiftstidende i onsdags og underteksten lød: Nogle vælger at aflyse charterrejsen, selvom pengene er tabt. Af selve artiklen fremgik, hvad vi alle kan tænke os til, at det er begivenhederne den 11. september, krigen i Afghanistan og flyulykken i Milano, der har dæmpet rejselysten. Vi er ikke desto mindre taget til Berlin. Og her vil jeg kaste blikket 160 år tilbage i tiden. Året er 1841, hvor Søren Kierkegaard brød med sin forlovede Regine og i denne efterårstid, den 25. oktober, i oprevet sindstilstand rejste han til Berlin og kastede sig ud i et af sine hovedværker Enten-Eller den del af det, som hedder Forførerens Dagbog. To år senere besøger han igen Berlin og skriver da på det lille, men bestemt ikke uvæsentlige skrift Gjentagelsen. (Citat om Berlin). Søren tænker tilbage han ser sig selv i det Berlin, han oplevede for to år siden og han ved godt, hvordan han dengang havde det. Det blev han ved med at huske for i en eller anden forstand kom han jo aldrig over det. Han havde det elendigt han kunne ikke finde ro og hvile for sin oprevede, splittede, mistrøstige og tungsindige sjæl. Og, som lige sagt, han fandt den vel i grunden aldrig heller ikke i Berlin. Men han skrev alligevel dengang følgende lille optegnelse: Det er dog velgjørende engang imellem at føle, at man er i Guds Haand og ikke evig og altid snige sig omkring i en velbekjendt Byes Kringelkroge, hvor man altid veed en Udvei. Fra København til Berlin det var for Søren Kierkegaard at komme fra den lille, velkendte, overskuelige verden ud i den store, ukendte og farlige den, vi alle lever i nu efter 11. september. Men: I Guds hånd i en usikker verden (hvor vi ikke altid veed en Udvei ) det er, hvad vi er. Og dér er det på én eller anden måde også altid godt og velgørende at være. (Det må vi godt lade Søren Kierkegaard fortælle os i dag.)... (Slutreplik af Karen Blixen.) 17

18 BDO ScanRevision hjælper virksomheder med at vokse. Vi ved, hvad der skal til for at skabe vækst i virksomheder, og hvordan virksomheder vokser i praksis. Vi kender faldgruberne og succeskriterierne. Så du behøver ikke gøre alle dine erfaringer selv, men kan trække på vores. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om vores praktiske erfaringer med at hjælpe virksomheder og personerne bag dem på vej til vækst. BDO ScanRevision er en landsdækkende revisions- og rådgivningsvirksomhed med 30 kontorer og 750 medarbejdere. Se også Veje til Vækst Statsautoriseret revisor Lars Kruse Statsautoriseret revisor Niels Enevoldsen Statsautoriseret revisor Harry Olesen Statsautoriseret revisor Per Kloborg Statsautoriseret revisor Poul Borghus %'2 BDO ScanRevision Statsautoriseret revisionsaktieselskab Silkeborg Godthåbsvej 4, 8600 Silkeborg Tlf , Fax Silkeborg@bdo.dk Uddrag af Jens Nørgård s morgenandagt OM VÆRDIER Hvad er det, som binder os til tilværelsen, til hinanden, til livet, til troen på, at der er en mening med tilværelsen? Jeg vil prøve at forklare det ved at overveje, hvad værdi er for noget. Et menneske uden værdier kan man ikke tale med eller stole på - det er som en hjemmelavet hundredelap, der ikke kan bruges til noget. Måske er moderens første kys på sit nyfødte barn den første prægning af værdier fulgt af fællesskabet gennem barneårene og følelsernes spirende vækst. Fælles værdier forbinder, og manglende værdier skaber splid. Værdier er noget andet end følelser, selvom der er slægtskab imellem dem. Følelserne er en slags modtager af værdierne, men de er mere letbenede end værdierne. Værdier kan slås i stykker, men følelser er troløse, ikke mindst som de præsenteres i TV, i salgskataloger og i aperitiffer i det menneskelige samfund. Troen rummer værdier i sig. Da Jomfru Maria første gang kyssede sin dreng, da skabtes der en forbindelse mellem den fjerne Gud og det nære menneske - en forbindelse, som vi i troen fastholdes i. Værdierne er fundamentet i vor menneskelighed, men hvor kommer de fra? De er som snefnug i vort liv. I mødet med andre værdier bliver vi klar over, hvilke værdier vi selv bygger på - det oplever mange i disse år, hvor en anden værdiform rører ved os, men sådan har det altid været. For disciplene var Jesus den altafgørende værdi for dem. Om ham skrev de til sene slægter, om ham fortalte de på den lange rejse rundt i verden fra Paulus vandring til nutidens missionærer. Takket være dem og millioner af andre har vi bygget et samfund. Takket være dem har hans budskab, hans ord og tanker givet os de værdier, vi kan leve på, og som vi har skabt en verden af. Det er ham, der har sendt os ud i verden med den opgave at leve vort liv i ansvar på samme tid i bundethed og frihed. Han har ikke sendt os ud med en bog under armen, men med den absolutte værdi, som han selv er. Ganske vist kan vi læse om ham, for de første disciple er jo borte for længst. Nogle af jer husker måske, at I engang fik et brev fra et kært menneske - læst af andre var det måske nogle mærkelige opstyltede ord, men læst af jer var det det skønneste og lifligste af alt, for der var en værdi bagved, nemlig kærligheden. Sådan er evangelierne et kærestebrev til os. 18

19 Morgenandagt af Ulla Nørager Der er ting, det er svært at skrive digte om uden at forfalde til klichéer. Det gælder kærligheden - det gælder naturen, årstiderne og meget andet. Og det gælder også glæden ved at vågne op til en ny, blank dag. For de herlige morgensalmer, som allerede findes i vores danske tradition, er de poetiske billeder ligesom brugt op. Dét er også det problem, digteren Benny Andersen støder på, da han en dag sætter sig for at skrive et digt om morgenglæden. Morgenstund kalder han det - og hør så her, hvordan det går! MORGENSTUND Morgen Et eneste ord har man nået at skrive: Morgen og straks har man alle de gamle skriverkarle på nakken forgængere angriber altid bagfra ser én over skulderen flår i papiret slås om kuglepennen enkelte kommer med hviskende forslag andre råber i munden på hinanden hvordan overhovedet få et ord indført ud over det ene man nåede at skrive For morgenstund har ikke bare guld i mund, den forgylder klippens top og bjergets side og mens jeg prøver at få øje på det åndssvage bjerg vågner alle Guds favre blomster og fugle små og gir sig til at titte til hinanden, titte til hinanden vifte med det ene bryn men de gamle skvadderhoder er langtfra færdige med at diskutere guld thi nok står der skrevet at som guld er den årle morgenstund men den spreder det også på sky mens sneglen med gyldentækket skjold på ryg må vandre frem og tilbage og tænke nok er jeg sløv og tålmodig men dette må snart få en ende Undskyld siger jeg det er egentlig mit digt hvis jeg bare kunne få lov til at skrive det Men så begynder nogle af de gamle rødder at springe op og spænde bælte mens andre slår løs på deres strenge og solen rinder op og ned ad østerlide Hvad med den rosenfingrede dagning spør en gammel blind indvandrer Næ næ svarer en anden jeg holder på jordens bold der skal gløde nu er vi med i VM-fodbold igen Hør her siger den tredje og skodder sin tolvte smøg: Jorden har vendt sig en omgang i sin store himmelseng Og så tager fanden ved dem Mens lysvæld efter lysvæld stiger af papirets skød ryger de gamle originaler i totterne på hinanden sparker hinanden over versefødderne kyler jamber gennem lokalet skanderer hinanden på det groveste giver hinanden en på sonetten jeg bliver nødt til at smide hele bundtet ud ærbødigt men bestemt Lukketid de herrer Tilbage til bogs til sengs, til sangs Nu skal her arbejdes Morgen foreløbig står der stadig kun det ene lille ord morgen men hvilke muligheder og dagen er kun lige begyndt. ( Morgenstund fra Benny Andersens: Samlede digte 1998) Ja, sådan ender digterens kamp for at finde nye, poetiske billeder: han ender med helt at give afkald på billeder og blot konstatere det helt enkle, at det er morgen, at dagen først lige er begyndt, og at den er fuld af muligheder. Men netop herved formår han at åbne vore øjne for det uselvfølgelige i det selvfølgelige - og at kalde en dyb og stille glæde frem - i hvert fald i mig! Glæden og taknemmeligheden over at få en ny dag skænket af livets Gud. 19

20 Bare se at få begyndt vi er her ikke kun til pynt! Det er ikke bare skidt Der er i disse år brug for os i Jysk børneforsorg/fredehjem. Der er mange opgaver, der trænger sig på - behov for nye pladser, behov for omlægninger, behov for bygningsændringer osv. Hos den brede offentlighed spores ofte det indtryk, at sociale problemer bliver større og større - tænk bare på indvandrerdebatten, som den forløb under den netop afsluttede valgkamp. Både blandt de professionelle socialarbejdere og den brede offentlighed er der en tendens til at overdimensionere de negative sider i den moderne samfundsudvikling - en tendens, der forstærkes af mediernes ensidige fokusering på negative tendenser. Hvis ikke man vidste bedre, måtte man få det indtryk, at antallet af voldtægter i Danmark var stærkt stigende. Rent faktisk har tallet været svagt faldende de seneste 10 år. Det samme gælder tallene for voldelige overfald. Og endnu mere slående: Man kunne sige, at et af de helt afgørende målestokke for, hvordan vi socialt fungerer som samfund, måtte være antallet af selvmord. I 1970 erne steg antallet af selvmord i Danmark, og vi havde frem til 1980 anden pladsen i antallet af selvmord pr. indbygger i Europa (kun overgået af Ungarn). Det blev taget som udtryk for dybe problemer i Danmark, og det var også i den periode, vi sommetider på ryggen af unge mennesker kunne læse slagordet no future. Mærkeligt nok er det et emne, man ikke diskuterer længere, og helt ubemærket er der sket en udramatisk ændring. I 1980 var der 1652 selvmord i Danmark, i 1998 var tallet en uhørt ændring til det bedre. Det giver ikke anledning til overskrifter i medierne, og der forskes ikke i det. En enkelt avis - Weekend Avisen - prøvede at undersøge sagen, men alle de forskere, man spurgte, måtte indrømme, at de ikke anede, hvad der lå bag. Min pointe er selvfølgelig ikke at gå over i den anden grøft, men kun at fremhæve det kendte faktum, at tingene altid er mere nuancerede, end de giver sig ud for at være, og det gælder også i socialt arbejde. Det moderne samfund og den moderne livsstil har nogle negative konsekvenser, men også en lang række positive. Gråzone mellem institution og virkelighed Under alle omstændigheder ved vi, at der er behov for en indsats i forhold til de svagest stillede børn, unge og familier, og efter beskeden evne prøver vi i foreningen at leve op til de klare behov, der er for flere pladser til børn og unge. Ikke mindst har vi oplevet et pres fra forvaltningerne omkring mangel på pladser til børn med behov for længerevarende ophold, og på ungeområdet drejer det sig især om unge med generelle udviklingsforstyrrelser eller psykiske problemer. Sidste år lykkedes det således at åbne 2 nye opholdssteder for at imødekomme disse behov - Opholdsstedet Fjorden ved Lemvig, der retter sig mod børn med be- 20