Årsskrift. Jysk børneforsorg/fredehjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsskrift. Jysk børneforsorg/fredehjem"

Transkript

1 Årsskrift 2000 Jysk børneforsorg/fredehjem

2 Leder Jens Erik Hougesen fra projekt Træ & Byg, der har modtaget årets Børnesagspris fra Børnesagens Fællesråd 2 Forsidebillede: Billeder af nogle af foreningens institutioner Bagsidebillede: Luftfoto af Solbakken i Højbjerg ÅRSSKRIFT 2000: Foreningen Jysk børneforsorg/ Fredehjem, Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N fax REDAKTION: Annelise Søndengaard (ansv.) Susanne Borup Nielsen PRODUKTION: Århus Amts Trykkeri Indhold: Ej kan beder og får forstå længslers tog over bølger blå...3 v/annelise Søndengaard Maria Theresia Berthelsen...4 v/annelise Søndengaard Jo mere man kan være taknemlig, des rigere et liv lever man...7 v/jette Hansen Værdigrundlaget...9 v/jan Lindhardt Solbakken...10 v/karsten Torst Pedersen Præsentation af nye forstandere...13 Frugter kan uspået komme...16 v/lars Bundgaard Faktuelle oplysninger...18 Organisationsoversigt og institutionsfortegnelse Jysk børneforsorg/ Fredehjem Jysk børneforsorg/fredehjem er en sammenslutning af Jysk børneforsorg, der under navnet "Kvindehjælpen" startedes i Århus af Ellen Schepelern i 1906, og "Fredehjem", der startedes af pastor Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre på samme tid. Jysk børneforsorg/fredehjem har som formål som en del af folkekirkens diakoni at udøve pædagogisk og støttende arbejde for svagtstillede børn, unge og familier. Formålet søges realiseret gennem driften af en række tilknyttede institutioner, der samarbejder med offentlige myndigheder, og gennem oprettelse og drift af socialpædagogiske alternativer. Hovedkontor: Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. Tlf , fax Hjemmeside:

3 Ej kan beder og får forstå længslers tog over bølger blå Et hurtigt blik på indholdsfortegnelsen kan overtyde enhver om, at foreningen i det forløbne år er vokset behørigt. Det gør en levende forening. Derfor er det også lidt af en rituel samtale, der opstår, hver gang vi forsøger at tale om, hvor små eller store vi ønsker at være. Når vi alligevel gang på gang taler om vores vækst, så er det fordi, ordet udvikling i vores verden er blevet et fyord. Vi bryder os ikke om det ord fra det forrige århundrede, der hedder vækst. Det er blevet alt for kompromitteret op gennem det 20 århundrede, hvor ordene udvikling og vækst blev brugt til at begrunde snart sagt alle tiltag af suspekt karakter. Det var det, ingen kunne kæmpe imod, og vi derfor lige så godt kunne overgive os til. Der er stadig nogle gamle politiske betonklodser, der står og vipper på soklerne, imens de mumler udvikling og vækst, men lad dem nu stå, måske kan de efterhånden reserveres til motorvejsbyggeri. Derfor har vi også bestemt, at vi skal være større, og det har vi, fordi vi alle sammen ville kede os alt for meget i en lille forening. Vi ville slet ikke kunne gå rundt og fortælle, hvor gode og dygtige vi var til dette og hint, hvis vi på forhånd havde bestemt, at vi sandelig skulle være små. Der er altså ikke andet end tanken om kedsomhed, der tvinger os, men den er selvfølgelig også skræmmende. God fornøjelse med læsningen om alt det nye og lidt om alt det gamle, som vi ikke må glemme, når vi er på fuld fart frem. Glædelig jul Annelise Søndengaard For sådan skal det jo ikke være i en køn, kristelig forening, det siger sig selv. Vi vil ikke finde os i, at noget er bestemt på forhånd. Vi bruger vores hoveder og bestemmer selv vores udvikling. Nemlig. Elever fra Gødvad Efterskole 3

4 Maria Theresia Berthelsen ( ) Hovedbestyrelsesmedlem Annelise Søndengaard fortæller her om foreningens tidligere æresmedlem, Theresia Berthelsen Her i sommer døde Ulla Berthelsen, 98 år gammel. Hun var, om ikke den sidste af sin søskendeflok, så dog den sidste af Jørgen Christian Berthelsens husstand. Ulla Berthelsen havde været alene i hjemmet efter Theresias død i For fire år siden bragte vi en samtale med Ulla Berthelsen i årsskriftet. Derfor vil vi i dette årsskrift skrive om Theresia Berthelsen - den søster, Ulla boede sammen med i 30 år efter deres fars død. Denne artikel om Theresia Berthelsen er ikke at betragte som en endegyldig artikel, snarere som en begyndelse til et afsnit om denne kvinde, der har haft stor betydning for Jysk børneforsorg og for foreningen Fredehjem, som hendes far var med til at stifte i Maria Theresia Berthelsen var født midt i en børneflok på 10. Hun var syv år, da hendes mor døde af en blindtarm, der ikke blev hurtigt nok behandlet. Den ældste i flokken var da 14 år (Ulla), og den yngste var kun 2 år (Sara). Der stod han så, sognepræsten i Harboøre, Jørgen Christian Berthelsen med alle sine moderløse små uden sin elskede, muntre kone med de mange talenter og det lyse sind. Der var en ting, han vidste af bitter erfaring: De børn skulle for enhver pris blive sammen. Han var selv som fireårig blevet sendt væk, da Familien Berthelsen samlet. Man bemærker, at der ikke er en to-årig eller mindre på billedet. Moderen er nemlig retoucheret ind efterfølgende. I øvrigt ses Theresia Berthelsen som 9-årig. 4

5 Maria Theresia Berthelsen hans far døde fra en lignende børneflok, og hans moder brød sammen. Nu her næsten hundrede år senere kan vi se, at han gjorde det bedste, han kunne gøre. For vist har de da savnet deres mor - deres far måtte de jo også savne, for han rejste rundt i land og rige for at samle penge ind til Fredehjemsbevægelsen, som han var blevet formand for i Tilmed var han også brændende optaget af det sønderjyske spørgsmål og rejste ligeledes meget på prædiketure hos de danskere, som led så hårdt under det tyske åg. Jo, de små måtte savne både far og mor, til gengæld havde de hinanden. Der var et enestående sammenhold og en enestående kærlighed mellem de ti søskende. Det siger meget om deres indbyrdes forhold, at de netop i sommer, da de skulle skilles efter Ulla's begravelse - de der er tilbage - sang salmen udenad for hinanden "Brødre og søstre vi skilles nu ad ". De har i tidens løb på forunderlig vis indtaget børne- og forældreroller på skift, som det nu passede sig. Ulla var og blev familiens overhoved efter sin fars død, men da hun og Theresia flyttede sammen, måtte Ulla dele magten med Theresia. De to blev " det gamle hjem ". Og de var et par damer, der forstod at indrette sig. For de, der er kendt med kategorierne, må man sige, at det var den højere præstegårdsstil, der her blev udfoldet. Ulla havde ikke for ingenting uddannet sig i store husholdninger i England. Da de omkring 1980 flyttede fra det store hus i Fruens Bøge, flyttede de til måske Danmarks bedst beliggende lejlighed i Middelfart. I deres karnapstue med de smukke, gamle møbler kunne man se både op og ned ad det Lille Bælt. Her residerede de så. Theresia var gået på pension. Ulla nåede aldrig at komme det. Theresia Berthelsen var oprindelig uddannet sygeplejerske. Senere videreuddannede hun sig til socialrådgiver, og hun blev den første børneværnskonsulent i Danmark. Hendes personkendskab var kolossalt, hendes organisationstalent ligeså, hendes sociale engagement var hele livet igennem brændende. Og så var hun magtfuld. Theresia sad selvfølgelig i Fredehjems bestyrelse, men hun sad også i Jysk børneforsorg, og det var hendes fortjeneste, at de to foreninger blev fusioneret. Det ærgrede hende med en forening, som efterhånden kun var blevet ejendomsbesidder, men hun øjnede omslag med rette, da hun fra 1979 og frem til 1982 var med til i Fredehjem at sætte Gødvad Efterskole i søen. Hun kendte de rette folk og fik de rette kontakter, men hun trak sig pænt og reglementeret for 70-års grænsen - den, der er en uskreven regel for bestyrelsesmedlemmer. Alligevel sad hun bag ved det hele som den gamle 5

6 trold i den svenske film Æblekrigen, som kan hentes frem, når tingene virkelig går på. Vi hentede Theresia tit og ofte, og vi gjorde altid, hvad hun sagde. Vi turde nok ikke andet. Der var ingen, der tog fejl af hende - det var jernnæven i jernhandsken. Det var kontant og ligeud. Men det var også grin, ballade og mild humor. Jeg hentede engang Theresia på banegården - hendes trofaste Saab var nok væk, og der stod hun. En lille, gammel kone med huen godt ned i panden og tasken i hånden med solide spadseresko og en god, tyk tweedfrakke med dobbeltrad. Det var en del af Theresia, men se hende, når hun lagde huen og den tykke frakke: i elegant farverig kjole - til festlige lejligheder i silke, helst grønt og blåt med viltre hårlokker og den store værtindearmbevægelse. Første gang jeg var til bestyrelsesmøde i Fredehjem, foregik det på Hotel Ansgar i Århus med afholdsvin. Jeg troede pligtskyldigt, at det var stilen, indtil Theresia sagde "Det må I love mig aldrig sker igen". Hvad? "Ja, altså afholdsvin". Hun gik altid ind for den rene vare. To måneder før hun døde i 1988, var hun med på Nyborg Strand mødet for bestyrelser og forstandere, og det var bevægende, for hun var stået op af sin sygeseng for at tage afsked med os. Og hun tog afsked med os. I forhallen mødte hun en kendt forstander fra Horsens - troede hun. Og hun tog en bevæget afsked med ham. Det viste sig, at hun havde taget fejl af forstanderen og en Volvo-forhandler fra Vejen, der var til kongres. Han var blevet noget forvirret, den arme mand. Midt i alvoren nød hun meget at fortælle denne historie. Man kan undre sig over, at hun ikke blev formand for Fredehjem efter sin far, men det siger måske noget om de kristne organisationers udvikling. De fulgte udviklingen i Indre Mission som sådan. Der, hvor kvinderne omkring århundredeskiftet kunne have fremtrædende poster, der smallede det til op mod århundredets midte, hvor den stærke landmission endegyldigt havde sejret over den karismatiske bymission. Jørgen Christian Berthelsen var jo selv kommet i Indre Missions bestyrelse. I hvert fald ser det ud som om, det er generelt, at kvinderne trænges væk fra de ledende poster. Måske syntes man, at det var langt tilstrækkeligt med valgretten. Theresia blev da i øvrigt ridder af Dannebrog. Annelise Søndengaard 6

7 Jo mere man kan være taknemlig, des rigere et liv lever man Socialrådgiver Jette Hansen, formand for Jysk børneforsorg/ Fredehjem I søndagsavisen her til morgen så jeg en helsides annonce med overskriften: Sæt turbo på din internet-opkobling. For kun 345 kr. pr. måned kan du være online 24 timer i døgnet med en hastighed, der er 5-40 gange hurtigere end med et almindeligt modem - værsgo. Den samfundstendens, ovennævnte er udtryk for, fokuserer på øget effektivisering, der ofte sker på bekostning af menneskeligt samvær og menneskelige værdier. Udviklingen sker med syvmileskridt, siger vi, og det har vi såmænd sagt i mange år, så det mål slår måske ikke til længere. Men noget er stationært for os som mennesker. Vi har hver især et liv at leve, men vi har også en ansvarlighed i forhold til andres liv, og det er noget af det vitale og centrale, også når det gælder arbejdet i Jysk børneforsorg/fredehjem. Som hovedbestyrelse har vi et ansvar for foreningens eksistens. Vi skal sikre at være med i udviklingen, men vi skal ikke glemme mennesket, vi skal ikke kun kommunikere over nettet via e- mails, vi skal mødes og være i dialog og finde vort afsæt. Heldigvis er vi en gammel, værdibåren forening, der har en forankring i det kirkelige og det kristne kærlighedsbudskab. Vi er i et fællesskab om gerne at ville mennesket noget godt og gerne gøre livet til en grundlæggende glædelig begivenhed. Det er uhyre ansvarsfuldt at beskæftige sig med et område, hvorigennem vi dagligt får indflydelse på andre menneskers liv - og i Jysk børneforsorg/fredehjem i særdeleshed på børn og unges liv. Vi må forsøge at undgå selvforherligelsen og i stedet forsøge at være til stede, være nærværende og engagerede med en ambition om, at vi gerne vil skabe liv, der får mening - et liv, der bliver væsentligt. Vi skal huske, at i pædagogikken og i mødet med mennesket står fremtiden på spil. Som det fremgår af dette årsskrift, har vi i år budt 6 nye forstandere velkomne i foreningen, og vi har også besluttet fra årsskiftet at byde en hel institution velkommen, nemlig Solbakken i Århus. Vi vil bestræbe os på, at alle disse nye mennesker kan få en tilknytning til foreningen og blive en del af fællesskabet. På et møde i efteråret med en af de nye forstandere i foreningen gav vedkommende udtryk for en ydmyghed i forhold til det ansvar, der ligger i at få overdraget børn i sin varetægt børn, der ikke kan være i deres hjem, men skal vokse op et andet sted. Den tilgang til arbejdet synes jeg er værdifuld. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad det er, vi er sat til at erstatte, og hvilken betydningsfuld rolle vi får for barnets udvikling og liv. I år 2000 har vi haft det såkaldte foreningsudvalg i Jysk børneforsorg/fredehjem genetableret. Det er et udvalg, der som kommissorium får ad hoc opgaver, der kræver lidt dybere drøftelser, end de almindelige hovedbestyrelsesmøder skaber rum for. Vi har blandt andet i dette foreningsudvalg drøftet frivillighedselementet i Jysk børneforsorg/fredehjem. Frivilligheden er jo netop det, der kendetegner etableringen af de to oprindelige foreninger, der begge så dagens lys i et frivilligt engagement. Frivilligheden 7

8 8 Opholdsstedet Skæring Hedevej De to nye opholdssteder åbnede i år 2000 Opholdsstedet Limfjorden skal vi værne om og forsøge at videreudvikle. Jeg er af den opfattelse, at der i mødet mellem det professionelle og frivillige sker noget særdeles værdifuldt, i bedste fald en sammensmeltning af forskellige synspunkter og indfaldsvinkler, som sikrer et bredere syn, hvor vi bruger alle farvepalettens muligheder for nuancer. Foreningsudvalget har også haft rettet fokus på det at være i udvikling, at blive større og samtidig sikre sig forankringen og fællesskabet i foreningen. Hovedbestyrelsen er bevidst om det helt centrale på dette område. Det er vitalt vigtigt, at vi ikke står af udviklingens vogn, men lige så vigtigt, at der konstant på forskellig vis arbejdes på et tilhørsforhold til foreningen. Vi har igen i Jysk børneforsorg/fredehjem haft et spændende år, men også et år, hvor noget har været tungt og svært. I årets første kvartal døde tre betydningsfulde personer for foreningen. På en af årets allerførste dage døde Ida Østermark Andreassen, der var forstander for Ellengårdens Familiepension. Dernæst døde Henning Muff, der var den første formand for Socialministeriets kontaktudvalg og efterfølgende foreningens revisor Peter Borring, der ud over at være revisor også interessemæssigt var stærkt knyttet til foreningen blev året, hvor vi måtte beslutte at stoppe samarbejdet med to af vore forstandere, men 2000 blev også året, hvor vi tog to nye opholdssteder i brug - et opholdssted i Århus for unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og et opholdssted i Lemvig-området for børn, der over en længere årrække har brug for at være et andet sted som en erstatning til deres hjem. Begge opholdssteder er der hårdt brug for. Det er, synes jeg, almindeligvis sjovt og inspirerende at være med i arbejdet i Jysk børneforsorg/fredehjem, der er omgivet af mange herlige og hjælpsomme mennesker. Derfor tak til alle medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, frivillige, samarbejdspartnere og alle, der på forskellig måde viser interesse for vores arbejde. Tak for jeres indsats hver især. Det er helheden, der gør, at vi kan udføre værdifuldt arbejde til gavn for de mennesker, vi møder under arbejdet i foreningen. Ved vores medarbejderstævne i slutningen af oktober måned hæftede jeg mig ved en sentens fra en af foredragsholderne, hvor denne sætning skal være min afslutning på mit indlæg i årsskriftet 2000: Jo mere man kan være taknemlig, des rigere et liv lever man. Jette Hansen

9 Værdigrundlaget Biskop Jan Lindhardt skriver om værdigrundlaget i en frivillig organisation som Jysk Børneforsorg/Fredehjem, som er baseret på et folkekirkeligt grundlag Det er blevet meget moderne at tale om etik både inden for erhvervslivet, skolen, statsadministrationen, kommunerne og amterne og mange andre steder. Man taler ofte, som om vi ikke havde nogen etik, men først skulle til at skaffe os én. Derfor kan der være grund til at minde om, at hele vor velfærdsstat bygger på et kristent grundlag. Det gælder vort socialvæsen, det vil sige, at vi tager os af de fattige og forkomne. I dag er det jo ikke fanden, men kommunen, der tager de sidste. Ej heller får de overfaldne lov til at ligge i grøften og dø, men de bliver taget sig af og som andre syge indlagt på et hospital. Her gør læger og sygeplejersker, hvad de selv kalder deres samaritanske pligt, altså plejer og behandler de, som er syge og sårede. Hvad skulle man ellers gøre, spørger mange. Det siger da sig selv, at man skal hjælpe. Nej, det gør det faktisk ikke, men der er én, der har sagt det, nemlig Kristus, da han fortalte historien om den barmhjertige samaritaner (Lukasevangeliet kapitel 10). Og til at betale disse ydelser har man indført et skattevæsen, der er kristent, fordi det lader de rige betale for de fattige. Det er den vej, overførsler går hos os, mens man f.eks. i romerriget på Kristi tid tog fra de fattige og gav til de rige. Denne sociale indsats har kirken ført videre, også da den som hos os blev protestantisk. Nu var det ganske vist en statskirke, men det betød, at det så var staten, der havde disse forpligtelser. Og det har den ført videre siden reformationstiden og helt op til vor egen tid. Alligevel er det jo klart, at staten ikke kan påtage sig alting. Det blev særlig tydeligt i sidste halvdel af forrige århundrede, hvor de naturlige bånd i sognene blev løsnet, og folk flyttede til byerne i stort tal. Industrialiseringen ændrede i løbet af halvanden generation vort samfund totalt. Derfor tog en række mennesker initiativer, som kunne ligne dem, pietismen havde været 100 år om inden for en statslig ramme. Man byggede børnehjem, børnehaver, hjem for enlige mænd, hospitaler, diakonissestiftelsen - f.eks. offentlige bespisningssteder og meget andet. I dette århundrede har de offentlige myndigheder overtaget det meste af det tidligere frivillige arbejde, som nu finder sted i amtsligt (sygehussektoren) eller kommunalt regi (børneforsorg, ældreforsorg etc.). Og stadig er der meget privat arbejde tilbage, om end det for størstepartens vedkommende er offentligt finansieret. Og sådan vil det sikkert også være i fremtiden, men noget tyder på, at velfærdsstaten er ved at nå sin grænse, og at fremtidigt socialt arbejde i stigende grad vil blive privat organiseret ud fra princippet om, at man får stillet en pose penge til rådighed, og så må man se at få det bedste og det meste ud af det. Karen Jespersen var i sin tid som socialminister optaget af den slags tanker, og det kommer vi til at se mere til. I et samfund, hvor den offentlige hjælp måske ikke længere får det omfang, den tidligere har haft, er det vigtigt, at kirken og kirkelige kredse både holder fanen højt og sørger for det nødvendige organisatoriske arbejde. Vi ved jo, hvor vi finder den barmhjertige samaritaner, og det er vigtigt, at vi indfinder os samme sted. Jan Lindhardt 9

10 Solbakken Forstander Karsten Torst Pedersen, der har været leder af Solbakken siden 1972, præsenterer her Solbakken, som er på vej ind i Jysk børneforsorg/ Fredehjem Med artiklen beder Johannes Hoff læger, der har kendskab til kronisk syge børn med behov for et sådant sted, om at skrive til sig. Allerede måneden efter fik han en henvendelse fra formanden for Invalideforsikringsrådet, der kunne oplyse, at der var behov for et børnehjem, og at der i foråret 1934 forventedes åbnet et i Hørsholm for 12 børn. Solbakken fik plads til 12 børn, og allerede i januar 1941 var de 12 pladser belagt. Der var overbelægning og venteliste indtil 1950, hvor Solbakken blev udvidet til 24 børn. I løbet af 1955 boede der 40 børn fra hele landet på Solbakken. Solbakkens forstanderpar blev diakon Georg Andersen og sygeplejerske Elvira Andersen indtil I anledning af at Jysk børneforsorg/fredehjem foretager en fusion med institutionen Solbakken fra januar 2001, er jeg blevet bedt om at fortælle lidt om Solbakkens historie og udvikling. I oktober 1933 skriver formanden for Stefanshjemmets bestyrelse, dr. Johannes Hoff en artikel i Ugeskrift for Læger med titlen Kronisk syge børn og undertitlen et spørgsmål til kollegerne. Johannes Hoff skriver, at der på Stefanshjemmet er indlagt børn, og da man i den nye lov om offentlig forsorg forbyder børn at bo på sygehjem for voksne, bør der gøres noget for at etablere et børnehjem. Johannes Hoff arbejdede nu ihærdigt på at få en grund af Århus Kommune og forberedte en indsamling for at skaffe penge til opførelsen. De aktive deltagere i indsamlingen blev menighedsråd, præster i Jylland og på Fyn, FDF- og KFUM-spejderne i Danmark, som i løbet af efteråret 1937 indsamlede kr. Grundstensnedlæggelsen fandt sted i september 1939, og indvielsen fandt sted 11. oktober Hverdag på Solbakken Solbakken blev godkendt som selvejende særforsorgsinstitution, og fundamentet var Folkekirken med det kristne budskab i dagligdagen. Solbakken blev et hjem, hvor børnene også gik i skole. Dr. Johannes Hoff blev huslæge, og børnene fik i begyndelsen fysioterapeutisk behandling, som fra 1950 blev suppleret med ergoterapi. Alle fritidsaktiviteter foregik på Solbakken indtil Efter krigens afslutning fik flere af børnene mulighed for at komme i distriktsskolen i Højbjerg og deltage i fritidsaktiviteter uden for Solbakken. Allerede i 1946 blev drengene KFUM-spejdere i 3 specielle patruljer på Solbakken. De deltog i alle arrangementer og konkurrencer i Århus og blev dygtige spejdere.

11 De fleste børn deltog i husflid, musikundervisning eller praktiske opgaver inde eller uden for Solbakken, hvilket betød, at børnene blev aktive og udviklede sig. Fra 1960 kom de børn, der ikke kunne klare en normal klasse, i de nyetablerede specialklasser på Nørre Boulevard Skole i Århus, hvorfor Solbakkens skole ophørte i Det var meget positivt, at alle børn nu fik et hjemmemiljø, et almindeligt skolemiljø og et fritidsmiljø i lighed med andre børn. Unge/voksne på Solbakken Børnene kunne bo på Solbakken, til de blev 18 år, hvorefter de måtte flytte på pleje-/alderdomshjem, hvilket var meget utilfredsstillende. Solbakkens bestyrelse søgte derfor og fik i 1959 en bevilling til at opføre et ungdomshjem. Århus Kommune gav igen en byggegrund ved siden af børnehjemmet, og mange private organisationer i Århus støttede på forskellig vis opførelsen af den nye bygning. I december 1961 kunne de første unge flytte ind på ungdomsafdelingen, hvor der var plads til 27 i alderen år. Forstanderen blev diakon Egil Yde Jensen indtil De 27 pladser blev hurtigt belagt. Det var den første institution for unge med bevægelseshandicaps i Danmark, hvorfor beboerne kom fra hele landet. I dagtimerne kunne de unge arbejde på Solbakkens veludstyrede træværksted, men mange valgte en videreuddannelse på Handelsskolen eller Universitetet. De unge havde mange ikke-handicappede kammerater, som satte deres præg på Solbakkens sociale liv om aftenen og i weekenderne. Mange unge brugte Solbakken som forberedelse til et selvstændigt liv i egen bolig. I årene efter 1973 etablerede flere sig selvstændigt med bevilling fra Århus Kommune til personlige hjælpere. Ny lovgivning - ændring af opgaver Specialbørnehave Med den nye lovgivning i 1976 og Særforsorgens udlægning til amterne i 1980 fik kommuner og amter ansvaret for store dele af tilbudet til børn, unge og voksne med handicaps. I 1975 blev specialbørnehaven på Ortopædisk Hospital flyttet til Solbakken med 8 børn med fysiske handicaps. I 1982 flyttede Specialbørnehaven fra Strandvejen til Solbakken med 8 multihandicappede børn. Børnehaven har i dag 13 pladser for multihandicappede børn. 11

12 12 Børnehjemmet Med etablering af specialklasser i 1960 og ændret lovgivning, hvor kommuner fik mulighed for økonomisk at kompensere forældre for merudgifter for deres barn med handicap, var der færre børn, der havde behov for døgnophold. Børnene kunne nu blive boende hjemme, og antallet på Solbakken blev efterhånden reduceret. Siden 1992 har vi i perioder kun haft 1-2 unge på Solbakken. Tilbud til hjemmeboende børn Allerede fra 1973 godkendte Socialstyrelsen, at en del af vor behandlingskapacitet kunne bruges til behandling og vejledning til hjemmeboende børn med fysiske handicaps. Dette blev efterfølgende aftalt mellem kommuneforeningen i Århus Amt og Århus Amt for amtets kommuner. Tilbudet er lægeundersøgelse, vurdering, behandling og vejledning ved speciallæger, fysio-, ergo- og musikterapeuter. Desuden udlån af legetøj, afprøvning af teknologiske hjælpemidler og specialpædagogisk vejledning til forældre og fagpersoner. P.t. har Solbakken kontakt til 480 familier i Århus Amt. Ungdomsgruppen På Solbakken kan der bo 6 unge/voksne. I 1990, 1995 og 2000 er 16 unge/voksne gradvist flyttet fra Solbakken til egne bofællesskabslejligheder i Århus midtby og Holme. Formålet med bofællesskabslejligheder er, at unge/voksne med behov for botræning, beskæftigelse og udvikling af selvstændighed og selvværd (brugeransvar) kan modtage nødvendig pædagogisk vejledning og støtte i en 2-3 årig periode i bofællesskabslejlighed. På et tidspunkt træffer de unge et valg om fremtidig tilværelse i kommunalt bofællesskab eller egen bolig med hjælperordning. Solbakken har desuden et beskyttet værksted for 6 voksne i Off-set trykkeri. Landsdelsdækkende tilbud til børn og unge med bevægelseshandicaps I en årrække er der afviklet forældrekurser vedrørende børn med bevægelseshandicaps eller DAMP specialrådgivning til kommuner og forældre vedrørende børn/unge med rygmarvsbrok, cerebral parese, arthrogryposis multiplex cong. (AMC) og arm-/bendefekter (ca. 100 børn/unge) Disse tilbud finansieres af kommunerne med takstbetaling. Fremtiden Solbakken er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Århus Amt vedrørende specialbørnehave, behandlingscenter for børn med handicaps, døgnophold og beskyttet værksted (trykkeri). Århus Amt har pr. 31. december 2000 opsagt overenskomsten for bl.a. organisatorisk at overføre børnehaven og behandlingscentret til drift af Århus Amt. Der er igen indgået overenskomst vedrørende døgnophold og beskyttet værksted fra 1. januar Solbakken har i den forbindelse ønsket en tilknytning til Jysk børneforsorg/ Fredehjem, som Århus Amt har godkendt. Efter en periodes afklaring/forhandlinger mellem Jysk børneforsorg/ Fredehjem og Solbakken har Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse godkendt, at der sker en fusionering. Solbakken er i dag den eneste institution i Danmark, der har specielle tilbud til børn, unge og voksne med bevægelseshandicaps. Den erfaring og viden, vi har på dette område, ønsker vi fortsat at udvikle i et samarbejde med brugerorganisationerne inden for rammerne af Jysk børneforsorg/fredehjem og Solbakken. Personligt har jeg store forventninger til, at Solbakkens medarbejdere fremover kan deltage i foreningen Jysk børneforsorg/fredehjems aktiviteter og derved møde nye kolleger Forstander Karsten Torst Pedersen

13 Præsentation af nye forstandere Jelva Fiskbæk, Bo/Skole/Job Ny på forstanderposten, ja - men ikke ny i Bo/Skole/Job / Silkeborg Jobtræning. Jeg lærte første gang Jysk børneforsorg/fredehjem og målgruppen af sentudviklede/bogligt svage elever at kende i 1992 ved et praktikophold på Gødvad Efterskole i forbindelse med min pædagogiske uddannelse. Jeg var med i opstarten af Silkeborg Jobtræning, og året efter startede jeg et hjemmevejledningstilbud for vore fraflyttede elever. Der har samtidig været tid til at vikariere i døgnvagter på forsorgshjemmet Godrum - et ganske andet miljø, hvor man desværre også møder folk fra vores målgruppe, der ikke har klaret skærene i det virkelige liv. Det har været utroligt spændende at være en del af en forholdsvis lille institution, at få lov at forme pædagogik og ånd og måske gøre en forskel. Med pladsen i forstanderstolen er mulighederne ikke mindre, ej heller opgaverne. Jeg glæder mig over dette nye kapitel i mit livs bog og til samarbejdet på alle planer. Jeg er 43 år, gift med Frode, der er skovløber på Palsgård skovdistrikt, hvor skov og hede er en del af mit rekreative miljø. Min datter Pernille er landmand, gift og har beæret mig med en mormortitel. Jelva Fiskbæk Joan Carstensen, Ellengårdens Familiepension Den 1. maj 2000 tiltrådte jeg stillingen som forstander på Ellengårdens Familiepension i Århus. Stedet var ikke nyt for mig, da jeg har været ansat siden oprettelsen, så det bliver efterhånden til 12 år på samme arbejdsplads - dog med pause i forbindelse med fødsel og senere efteruddannelse på Socialpædagogisk Højskole. Jeg har arbejdet under to forstandere, været konstitueret i forstanderstillingen et par gange, og i 1998 blev jeg stedfortræder. Jeg blev uddannet som socialpædagog i 1979, hvorefter jeg arbejdede en kort periode med psykisk udviklingshæmmede. I 8 år var jeg ansat på Chr. d. IX s Børnehjem. Efter mange år på samme arbejdsplads burde tiden vel være inde til at prøve nye udfordringer og derfor søge andre græsgange. Efter flere overvejelser fandt jeg, at kravet om nye udfordringer sagtens ville kunne indfries på Familiepensionen, da stillingen indeholder mange nye elementer, som jeg gerne vil prøve kræfter med. Jeg har bestemt ikke fortrudt denne beslutning. Jeg er 46 år og bor sammen med min mand og min 11 årige søn. Vi bor i Tranbjerg, der er en lille forstad til Århus. Selvom fritidslivet ikke er så aktivt, som det har været, bliver der tid til at dyrke den friske luft gennem cykel- og løbeture samt lidt sejlads om sommeren. Joan Carstensen 13

14 14 Lis Bendixen, Opholdsstedet Skæring Hedevej År 2000 har været et for mig skelsættende år rent arbejdsmæssigt. Jeg er uddannet socialrådgiver og har i 25 år været i Århus Kommune, heraf de sidste 15 år som leder af børne- og familieområdet - et job, jeg var glad for. Alligevel havde jeg lyst til at prøve kræfter med et tilgrænsende arbejde i en mere holdningsbåren end politisk båren organisation. Efter at have læst teologi for lægfolk blev jeg endnu mere optaget af balancen mellem det offentliges og vore alles opgaver over for de svageste i samfundet. Opgaven med at oprette et opholdssted for unge i alderen år med gennemgribende udviklingsforstyrrelser er en både faglig og menneskelig spændende og krævende opgave. Vi har siden 1. oktober i år været i fuld sving, og alle beboere er nu flyttet ind. Jeg bor i Brabrand, er 51 år og har en søn på 24 år, der studerer. Jeg nyder hus og have, diskussioner over en god middag med familie og venner, går til dans og spiller kort. Her vil jeg takke medarbejderne på Ellengården for deres interesse for opgaven og omsorg og husly til mig i perioden, inden Opholdsstedet startede op. Jeg glæder mig over det gode samarbejde med bestyrelserne og kollegerne rundt i Jyllland. Lis Bendixen Peder Jensen, Nørresø Børnepension Den 1. august 2000 tiltrådte jeg stillingen som forstander ved Nørresø Børnepension i Viborg. Det er en faglig og personlig udfordring, som jeg gennem flere år har været klar over, jeg måtte prøve og derfor har forberedt mig til. Jeg har ikke tidligere arbejdet på en selvejende institution med bestyrelse og under en forening som Jysk børneforsorg/fredehjem, hvilket er en berigende oplevelse. Måden, hvorpå Jysk børneforsorg/fredehjem modtager mig som menneske og medarbejder samt værdien af, at arbejdet, der tager afsæt i en forening, der bygger på et mellemmenneskeligt værdigrundlag, beriger mig. Jeg er uddannet socialpædagog og har siden 1991 arbejdet på døgninstitutioner med børn og unge med sociale og emotionelle problemer dels som assistent, afdelingsleder og stedfortræder. Senest har jeg arbejdet på Observationshjemmet Brundhøj på Djursland som afdelingsleder. Jeg er 41 år og er en velhavende mand med 5 børn. Jenny - kvinden i mit liv, vores børn og jeg bor i byen Skals nord for Viborg, indtil den rigtige bolig er fundet. Ud over at være familiemenneske er jeg meget til den friske luft - jeg er en inkarneret motionscykelrytter og lystfisker. Peder Jensen

15 Poul Erik Clausen, Havredal - den praktiske landbrugsskole Jeg er gift med Charlotte, og vi har sammen 3 børn. Vi flytter i julen til Havredal, hvor jeg pr. 1. januar 2001 starter som forstander på Havredal - den praktiske landbrugsskole. Det er stadig nyt for mig, og spændingen omkring, hvad det er, jeg er på vej ind til, er stor. Jeg kan dog konstatere, at jeg vil få et samarbejde med en masse engagerede og hjælpsomme personer, som allerede nu har givet mig noget af den tryghed, jeg rejser fra ved mit nuværende arbejde. Af faglig baggrund til jobbet har jeg en landbrugsuddannelse og en pædagoguddannelse med mig. Jeg kommer fra et job som pædagog på Skovbjergskolen i Ikast, som er en døgninstitution for autister. Jeg glæder mig meget til den udfordring, der ligger foran mig, og til at være en del af det fællesskab, der findes inden for Jysk børneforsorg/fredehjem. Poul Erik Clausen Jacobina og Hans Dahl, Opholdsstedet Limfjorden Den 1. november 2000 tiltrådte vi som forstanderpar for det nye opholdssted Limfjorden ved Lemvig. Jacobina er 45 år og uddannet lærer, medens Hans er 47 år og uddannet bygningssnedker. Vi har været gift i 23 år og har en datter på 21 år. Vi er begge født og opvokset på Færøerne og synes, vi har haft et spændende liv - har boet og arbejdet i udlandet. Da vi i 1988 flyttede til Danmark, var det som lærere på Den Norrøne Efterskole. Bygningen var lejet af Jysk børneforsorg/fredehjem, så på den måde har vi kendt foreningen i mange år. Bl.a. har vi været ledere af en af Jysk børneforsorg/fredehjems sommerlejre for børn i en årrække. Efter lærerjobs, arbejde inden for Røde Kors og de sidste 6 år i Sømandskirken i Antwerpen er vi nu på Opholdsstedet Limfjorden i Nørlem og er i gang med visitation af børn til opholdsstedet. Jacobina og Hans Dahl 15

16 Administrationschef Lars Bundgaard 16 Frugter kan uspået komme Synge vil vi, legen er magt mer end beregning, forstand og foragt værn mod det sorte og tomme Om der svæver dødelig dræ vil vi dog elske - og plante et træ Frugter kan uspået komme. (Thorkild Bjørnvig, 1959) Ovenstående uddrag er fra Thorkild Bjørnvig s digt til Baaring Højskoles indvielse i 1959 og er givetvis skrevet under indtryk af daværende diskussion om atombomben, men rummer en eviggyldig sandhed om det at være menneske blandt mennesker - i mødet med et andet menneske kan der uspået opstå nærvær, mening, dybde, ja kærlighed. Det gælder overalt og altså også i socialt arbejde. Det gælder ikke mindst, når vi får et barn, en ung eller en familie præsenteret som en papirsag. Man læser, man ser billeder og putter uvægerligt mennesker i kasser og kategorier. Men så står mennesket der pludselig i kød og blod, og heldigvis sker det tit, at kasserne og kategorierne går i opløsning. Man opdager nye facetter ved sig selv i denne proces, og lykkeligvis sker det ofte, at man må revidere sine forudfattede meninger - jo frugter kan uspået komme Dette er en konstant kilde til berigelse - også i Jysk børneforsorg/fredehjems arbejde. Vi taler i disse år meget om rummelighed i socialt arbejde. Begrebet er blevet introduceret i 1990 erne i forbindelse med den socialpolitiske strategi, som man kalder erhvervslivets sociale ansvar. I Jysk børneforsorg/fredehjem har vi i høj grad været med på vognen - ikke mindst i sammenhæng med vores 4 bo- og uddannelsesprojekter for unge med sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder. Vi kan i høj grad bekræfte, at det er en berigelse både for vore unge og for os selv, når vi møder arbejdsgivere og medarbejdere ude i produktionsvirksomhederne, der tør og vil åbne deres arbejdspladser for unge, der ikke helt lever op til de normale normer for en medarbejders kunnen og evner. Og undertegnede har efterhånden mange gange oplevet, hvordan frugter uspået kan komme mellem en arbejdsgiver eller en arbejdskollega i forhold til de unge, vi hjælper i vej - ikke mindst når man oplever det dybe personlige engagement, en arbejdsgiver, værkfører eller arbejdskollega kan få i forhold til den unge, der er hjulpet i beskæftigelse og omvendt den mening og glæde, den unge oplever ved at komme med i fællesskabet. Rummelighed diskuteres også i skoleverdenen - hvor rummelig kan en folkeskole, en friskole osv. være, og hvor rummelig kan en forældrekreds være? Netop i disse år synes der at være problemer i skolerne, i hvert fald set fra en forening i socialt arbejde. I mange af de sager, vi får forelagt, kan vi se en stigende tendens til, at børn og unge bedømmes til ikke at kunne være i en almindelig skole. Man er tilsyneladende overordentlig uenige om årsagen. Den ene forklaring lyder på, at det moderne samfund producerer flere og flere utilpassede børn og unge, og prædikaterne specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder florerer i papirerne. En anden forklaring, der gives, er manglende rummelighed i skolerne og i forældrekredse, blandt andet fordi der fra samfundet og fra forældre stilles stærkere og stærkere krav til skolernes evne til indlæring. Uanset hvad grunden er til at sætte skolevæsenets rummelighed på dagsordenen, og ligesom vi kunne tale om erhvervslivets sociale ansvar, bør vi også tale om forældregruppens sociale ansvar i forhold til børn og familier, der er anderledes. I Jysk børneforsorg/fredehjem er der startet en diskussion, om vi i stigende grad skal lave små skoletilbud for børn og unge, der er anderledes, eller vi bør arbejde med en påvirkning af de eksisterende skoletilbuds rummelighed. Begrebet rummelighed kan strækkes videre, f.eks. også i boligforeningerne.

17 Klassiske problemer opstår, når der skal oprettes et nyt institutionstilbud, bofællesskab eller lignende i boligkvarterer, fordi vi hidtil har haft nogle lokalplansregler, der gør, at naboerne skal høres forinden. Her danner der sig ofte et unuanceret billede af de kommende beboere i et sådant særligt botilbud, og næsten uløselige modsætningsforhold opstår mellem beboerne og os, der ønsker stedet oprettet i beboelseskvarteret. Jysk børneforsorg/fredehjem har gennem sin historie desværre mange gange oplevet et sådant sammenstød, og også i det forløbne år har vi mødt problemstillingen i forbindelse med oprettelse af et nyt bosted i Skæring for unge med udviklingsvanskeligheder. Næsten hver gang vi så efterfølgende får etableret os, oplever vi og boligkvarteret det overraskende, at der udvikler sig positive og varme forbindelser mellem naboerne og de nye beboere - jo, frugter kan uspået komme Boligkvarterernes rummelighed eller mangel på samme kan imidlertid udstrække sig til, hvordan vi generelt integrerer (læs: optager i fællesskab) familier eller enkeltpersoner, der er anderledes. Både boligstrukturen i Danmark og den manglende rummelighed er desværre med til at fremme det, vi populært kalder ghettodannelser i mange byer. Jysk børneforsorg/fredehjems Lejlighedsprojekt, der har en række boliger rundt om i Århus for midlertidige ophold for netværkssvage familier, er et bevidst forsøg på at modvirke denne tendens. I det hele taget kunne vi godt tænke os at få boligkvarterernes sociale rummelighed på dagsordenen. Vi har i foreningen i dag samarbejde med forskellige virksomhedsledere, der på en positiv og konkret måde står frem og erkender deres virksomheders sociale ansvar. Tilsvarende kunne vi godt tænke os at møde grundejerforeningsformænd m.fl., der også står frem og erkender deres boligkvarters sociale ansvar!!! Vi kan så til gengæld love dem, at en udøvelse af dette ansvar i form af, at man er åben over for at tage personer, der er anderledes, ind i fællesskabet, kan give nye dimensioner og også positive overraskelser. Diskussionen om samfundets rummelighed mere generelt er også en vigtig dimension i den noget betændte flygtninge-/indvandrerdebat, vi har herhjemme i øjeblikket. Vi synes, at de muligheder, der ligger for berigelse, oplevelse og besindelse på egne værdier, som mødet med de fremmede og optagelse i fællesskabet vil give, spiller en al for lille rolle i debatten. Det er da heller ikke tilfældigt, at det er netop denne synsvinkel, vi i foreningen har sat som overskrift for det første stævne, vi holder for ledere og bestyrelsesmedlemmer i foreningen i det nye år - et ganske vist beskedent, men nødvendigt bidrag til nuanceringen af debatten. Bjørnvig s digt, som artiklen startede med, har fået en ekstra dimension. Den højskole, Bjørnvig skrev sit digt til i 1959, stod her i år 2000 for en konkurs. I tolvte time blev Baaring Højskole reddet ved, at den blev omdannet til en højskole for unge med særlige behov tilknyttet landsforeningen Ligeværd, og der kunne så afholdes en ny indvielse - tillykke med det! Jo, frugter kan uspået komme Lars Bundgaard 17

18 Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem 18 Ellengården: Bethesdavej 81, 8200 Århus N , fax Hjemmeside: Formand: Jette Hansen , fax mobil: Administrationschef: Lars Bundgaard mobil: Forretningsfører: Pia Thomasen mobil: Administrationens lokalnumre: Lars Bundgaard: Pia Thomasen Hanne Vestergaard Grethe Jessen Birgit Lawaetz Susanne Borup Nielsen Lisbeth Jensen Bodil Vinther Andersen Asger Skærup Petersen Pedeller Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse: Formand: Socialrådg. Jette Hansen Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby Næstformand: Tidl. afd. leder Erik Lund Nielsen Spergelbakken 11, 8520 Lystrup Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals Lektor Anders Graven Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens Sognepræst Annelise Søndengaard Præstegården, Ørnstrupvej 102, 8520 Lystrup Advokat Aksel Holst Nielsen Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg Socialpædagog Grethe Nicolaisen Handicapinstitutionen Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Sognepræst Lars Mandrup Skolevangsallé 72, 8240 Risskov Regnskabskonsulent Mogens Gregersen Langkærvej 8, 1.th., 8381 Mundelstrup Lærer Ellen Østergaard Lynggårdsvej 24, Svejbæk, 8600 Silkeborg Sygehuspræst Ulla Nørager Østergade 34, Laurbjerg, 8870 Langå Forstander Kim Blach Pedersen Randers Bo- og Erhvervstræning Adelgade 12, 8900 Randers Sognepræst Knud Erik Bager Jensen Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg Socialpædagog Kurt Borup Nørresø Børnepension Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg Tidl. tale-høre pædagog Ingrid Windfeld-Lund Søndergade 45, 7620 Lemvig

19 Institutionsfortegnelse: Børne- og Ungdomspensionen Borgmesterbakken Borgmesterbakken 24, 8700 Horsens , fax Forstander: Peter Rabjerg Formand: Mogens Gregersen Udebo Nørrebrogade 9, 8700 Horsens Tilknyttet Børne- og Ungdomspensionen Borgmesterbakken Nørresø Børnepension Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg , fax Forstander: Peder Jensen Formand: Marianne Koch Familiebo/Familiebo s Børnehave Jellingvej 4, 7100 Vejle , fax Forstander: Sanne Juhler Hansen Formand: Poul E. Rasmussen Sct. Johannes Familiehus Jellingvej 39, 7100 Vejle Leder: Sanne Juhler Hansen Formand: Jeanette König Handicapinstitutionen Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand , fax Forstander: Mona Engelbrecht Formand: Annelise Søndengaard Bofællesskabet Skovbakkevej Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand Tilknyttet Handicapinstitutionen Birkebakken Bofællesskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand selvvalg 33 Tilknyttet Handicapinstitutionen Birkebakken Ungdomshjemmet Holmstrupgård Holmstrupgårdvej 39, 8210 Århus V , fax Forstander: Knud Byskov Formand: Jette Hansen Træ & Byg Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N mobil Leder: Jens Erik Hougesen Formand: Jens Nørgård Ellengårdens Børnehus Ellengården, Bethesdavej Århus N Leder: Konst. leder Dorthe Røsvik Formand: Annelise Søndengaard Ellengårdens Familiepension Ellengården, Bethesdavej Århus N Forstander: Joan Carstensen Formand: Erik Lund Nielsen Gødvad Efterskole Stavangervej 2, 8600 Silkeborg , fax Forstander: Kjeld Bødker Formand: Knud Erik Bager Jensen Bo/Skole/Job Stavangervej 9, 8600 Silkeborg , fax Forstander: Jelva Fiskbæk Formand: Ellen Østergaard Silkeborg Jobtræning Ladelundsvej 17, 8600 Silkeborg Tilknyttet Bo/Skole/Job Jægergården Efterskole Dyrehavevej 28, Gjerrild, 8500 Grenaa , fax Forstander: Lars Brink Lorenz Formand: Erik Lund Nielsen Havredal Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup , fax Forstander: Poul Erik Clausen Formand: Anders Graven Café Lytten Lillehammervej 17, 8200 Århus N Ledere: Vibeke og Bo Scharff Formand: Anders Graven Bo- og Jobprojekt Elmelund Nørre Allé Thisted Leder: Alice Andersen Formand: Wagner Fonseca Jysk børneforsorg/fredehjems Lejlighedsprojekt Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N , fax Leder: Lisbeth Jensen Formand: Solveig Randrup Høvej-ejendommen Boliger til socialt arbejde Høvej 35-37, 8520 Lystrup Jysk børneforsorg/fredehjems Sommerlejreprojekt Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N , fax Leder: Lisbeth Jensen Formand: Solveig Randrup Opholdsstedet Havmågen Åsendrupvej 30, 9480 Løkken , fax Ledere: Anni og Ole Glarkrog Formand: Annelise Søndengaard Randers Bo- og Erhvervstræning Adelgade 12, 8900 Randers , fax Leder: Kim Blach Pedersen Formand: Bent Lunø Opholdsstedet Skæring Hedevej Skæring Hedevej 175, Skæring 8250 Egå, Leder: Lis Bendixen Formand: Ulla Nørager Opholdsstedet Limfjorden Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig , fax Lederpar: Jacobina og Hans Dahl Formand: Ingrid Windfeld-Lund Boligselskaber tilknyttet Jysk børneforsorg/fredehjem: Boligselskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand Formand: Annelise Søndengaard Boligselskabet Nørre Allé 22 Nørre Allé 22, 7700 Thisted Formand: Erik Lund Nielsen Bogruppen Adelgade Adelgade 12, 8900 Randers Formand: Erik Lund Nielsen Under omdannelse Solbakken Egebæksvej 26, 8270 Højbjerg , fax Forstander: Karsten Torst Pedersen Formand: Poul Jørgensen 19

20 Luftfoto af Solbakken i Højbjerg

Jysk børneforsorg/fredehjems institutioner & projekter

Jysk børneforsorg/fredehjems institutioner & projekter Jysk børneforsorg/fredehjems institutioner & projekter Side 1 Jysk børneforsorg/fredehjem Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem har igennem mere end 100 år arbejdet for udsatte og vanskeligt stillede

Læs mere

Årsskrift 2005. Jysk børneforsorg/fredehjem

Årsskrift 2005. Jysk børneforsorg/fredehjem Årsskrift 2005 Jysk børneforsorg/fredehjem Julehygge på Elev Børnehjem i 1950 erne Forside: Børnemusikanter i Antananarivo, Madagaskar Bagside: Rapelling på sommerlejr i Tjekkiet ÅRSSKRIFT 2005: Foreningen

Læs mere

Jysk børneforsorg/ og drift af socialpædagogiske alternativer.

Jysk børneforsorg/ og drift af socialpædagogiske alternativer. Jysk børneforsorg/fredehjem Årsskrift 2006 Esben Kullberg Olie på lærred, 150x150 cm, "Uden titel" Forsiden: Maleri af Susanne Schneekloth. Acryl på lærred, 140x160cm, titel:" I festligt lag" ÅRSSKRIFT

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Årsskrift 2001. Jysk børneforsorg/fredehjem

Årsskrift 2001. Jysk børneforsorg/fredehjem Årsskrift 2001 Jysk børneforsorg/fredehjem Hovedkontorets administration: Lars Bundgaard, Hanne Vestergaard, Grethe Jessen, Susanne Nielsen, Ellen Johnsen, Pia Thomasen. Indhold: Jysk børneforsorg/ Fredehjem

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Jysk børneforsorg Fredehjem. Årsskrift 2008

Jysk børneforsorg Fredehjem. Årsskrift 2008 Jysk børneforsorg Fredehjem Årsskrift 2008 Jysk børneforsorg/fredehjem Indhold Årsskrift 2008 Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem Redaktion Bent Ulrikkeholm (ansv. redaktør) Susanne B. Nielsen Forsidefotos

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

ApS. På de følgende sider gengives borgmester ApS Åbning af Øfeldt Centrets Rødovre-afdeling For at nedbringe Øfeldt Centrets venteliste blev det i forbindelse med overenskomst 2000 med Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalt at forøge behandlingskapaciteten

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2007

Nyhedsbrev for december 2007 Nyhedsbrev for december 2007 Indhold i denne udgave Nu er Christian Poulsen med igen. 1 Nyhed: Situationsbestemt ledelse. 1 Tillidsskabende ledelse. 2 Vi lærer det, mens vi gør det. 2 Nordelektro Strategiplakat.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer.

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer. Fra Dorthe Kern Mette Zeuthen Jes Aarre Dorte Simonsen Anne Kjeld Pedersen Medlemmer af Birkebakkens forældreforenings bestyrelse -og forældre til Emilie, Helene, Jens, Maia og Andreas Århus den 2. November

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Hvad kan børnebibelklubben tilbyde dit barn?

Hvad kan børnebibelklubben tilbyde dit barn? Børnebibelklub for børn fra 4-14 år vi hører fortællinger fra Bibelen vi lærer om Jesus vi synger sammen vi laver forskellige aktiviteter vi hygger os sammen Vi vil også gerne være sammen med dig. Kom

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø?

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Farvergården? - hvor vi har særlig erfaring i at modtage børn og unge akut. Hvad og til hvem? Farvergården

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 2 Juni, Juli, August 2011 48. årg. Det er et kirkeblad om årets konfirmation, indbydelse til udendørsgudstjeneste og med masser af nyt om navne Først

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

KNU Juni DEN 2013. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361. Ølstykke. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Sct. Georgs Gildet.

KNU Juni DEN 2013. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361. Ølstykke. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Sct. Georgs Gildet. KNU Juni DEN 2013 Sct. Georgs Gildet Sct. Georgs Gildet Ølstykke Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361 Side 1 Lisbeth Christensen Lis Larsen Ruth Pedersen Peter Hovgaard-Jensen Poul

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Generalforsamling 22.03.2013

Generalforsamling 22.03.2013 Generalforsamling 22.03.2013 Mødeart: Mødested: Generalforsamling - Single Rock Cafe Horsens. Vestergade 7B, 8700 Horsens. Mødedato: Fredag d. 22.03.2013 kl. 18.00. Referatdato: 22.03.2013. Deltagere:

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Samtalepartnerne behersker den ikke voldelige kommunikation, hvor det essentielle er, at man

Samtalepartnerne behersker den ikke voldelige kommunikation, hvor det essentielle er, at man Gratis tilbud om empatiske samtale til patienter, som du ikke selv har tid til at snakke med. Baggrund for henvendelsen: Vi er bekendt med, at mange læger undertiden siger farvel til en patient, vel vidende,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

UGEBREV nr. 46 uge 39

UGEBREV nr. 46 uge 39 UGEBREV nr. 46 uge 39 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Vi havde en rigtig god arbejdslørdag, tusinde tak til alle fremmødte. Man kan virkelig se, at der blev lavet en masse. Vi er ved at have så meget

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere