ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

Transkript

1 ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ean@erst.dk Kendelse af 11. maj 2016 ( ). Udtalelse fra myndigheds advokat undtaget fra aktindsigt og myndighed er ikke pligtig til at udarbejde oversigter, som ikke findes i forvejen over dokumenter på en sag. Forvaltningslovens 14, nr. 3 og 9, stk. 2, nr. 2, samt offentlighedslovens 7, stk. 2, nr. 2. (Sys Rovsing, Lone Møller og Steen Mejer) Ved skrivelse af 25. februar 2016 har advokat A på vegne af tidligere bestyrelsesmedlem i B [Fond], K klaget over Erhvervsstyrelsens afgørelse af 28. januar 2016 for så vidt angår styrelsens afslag på partsaktindsigt i Kammeradvokatens udtalelse og dertil knyttet materiale. Der ønskes endvidere indsigt i Erhvervsstyrelsens journallister. Sagens omstændigheder: I Erhvervsstyrelsens afgørelse af 28. januar 2016 hedder det: Afgørelse om partsaktindsigt i B, CVR-nr. Erhvervsstyrelsen har den 22. januar 2016 modtaget din anmodning om aktindsigt i alt materiale i sagen fra opstart (som jeg formoder er 8. august 2014) til dato for agterskrivelsen, herunder de udarbejdede rapporter. Det fremgår af din anmodning, at du er advokat for K. Styrelsen skal bemærke, at K efter forvaltningsloven anses for at være part i sagen, og styrelsen har derfor behandlet din anmodning om aktindsigt efter bestemmelserne i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Styrelsen skal hermed meddele dig partsaktindsigt i vedhæftede dokumenter, jf. 9 i forvaltningsloven. Styrelsen har i medfør af forvaltningslovens 14, nr. 3, undtaget Kammeradvokatens udtalelse og medfølgende materiale. Det skyldes, at materialet er udvekslet mellem Kammeradvokaten, som styrelsens advokat, og styrelsen i forbindelse med overvejelserne om førelse af en eventuel retssag. Styrelsen kan dog oplyse, at alle væsentlige informationer fra Kammeradvokatens udtalelse er medtaget i styrelsens agterskrivelse.

2 - 2 - Styrelsen bemærker endvidere, at styrelsen i medfør af forvaltningslovens 15 b, nr. 5, har undtaget oplysninger i fondens kvartalsredegørelse fra februar 2015, oplysninger i bestyrelsesevaluering af C samt en blanket med CPRnumre, da dokumenterne ses at indeholde oplysninger om private interesser, som skal undtages fra partsaktindsigt. Styrelsen har desuden i henhold til forvaltningsloven 12, stk. 1, undtaget et referat fra møde med fonden den 12. november 2015, da der er tale om et internt arbejdsdokument, som ikke er afgivet til udenforstående. I forhold til et referat/notat fra møde med fonden den 2. december 2014 bemærker styrelsen, at der også er tale om et internt arbejdsdokument, jf. forvaltningslovens 12, stk. 1, da der er tale om et dokument, som er udarbejdet af styrelsen til styrelsens eget brug, som ikke hidtil er afgivet til udenforstående. Idet referatet imidlertid i en vis udstrækning indeholder oplysninger fra mødet, som styrelsen har haft pligt til at notere, jf. 13, nr. 2, i forvaltningsloven, samt oplysninger, som styrelsen har noteret for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, jf. 13, nr. 3, og da styrelsen i overensstemmelse med princippet om meroffentlighed i 10 i øvrigt vurderer, at der ikke er grundlag for at undtage oplysningerne i referatet fra aktindsigt, skal styrelsen herved meddele dig partsaktindsigt i referat af mødet den 2. december 2014, jf. 9 i forvaltningsloven. Styrelsen har overvejet, om der, i medfør af princippet om meroffentlighed i forvaltningslovens 10, kan gives aktindsigt i videre omfang end hvad der følger af forvaltningslovens 12, stk. 1, 14, nr. 3 og 15 b, nr. 5. Styrelsen har af de grunde som er nævnt ovenfor ikke fundet, at der kan gives meraktindsigt i videre omfang end hvad der følger af de nævnte bestemmelser. Advokat A klagede ved skrivelse af 25. februar 2016 til Erhvervsstyrelsen og anførte i den forbindelse: På vegne tidligere bestyrelsesmedlem i B, K skal jeg hermed påklage Erhvervsstyrelsens afgørelse af 28. januar 2016 om partsindsigt, for så vidt angår Erhvervsstyrelsens afslag på partsindsigt i Kammeradvokatens udtalelse og dertil knyttet materiale. Retten til partsindsigt omfatter som udgangspunkt alle sagens dokumenter, jf. forvaltningslovens 9, stk. 1. Erhvervsstyrelsen har imidlertid undtaget Kammeradvokatens udtalelse og medfølgende materiale i medfør af forvaltningslovens 14, nr. 3, idet Kammeradvokaten efter det oplyste er styrelsens advokat.

3 - 3 - Erhvervsstyrelsen oplyser i afgørelsen af 28. januar 2016, at alle væsentlige informationer fra Kammeradvokatens udtalelse er medtaget i styrelsens agterskrivelse. Da alle væsentlige informationer fra Kammeradvokatens udtalelse således er fremlagt, er det vanskeligt at se, hvilke hensyn der ligger til grund for afslaget på partsindsigt i Kammeradvokatens udtalelse, herunder hvilke hensyn der skulle forhindre, at Erhvervsankenævnet kan give partsindsigt i Kammeradvokatens udtalelse og det underliggende materiale. Det bemærkes, at behovet for at blive bekendtgjort med Kammeradvokatens udtalelse er særligt udtalt, når det tages i betragtning, at de advokatundersøgelser, som D [advokatfirma] og E [advokatfirma] har forestået, konkluderede, at der ikke var grundlag for at gøre et ansvar gældende mod den daværende bestyrelse i B. Jeg er bekendt med, at der er en verserende sag vedrørende F (sagsnummer ), hvor der ligeledes er klaget over afslag på partsindsigt og som pt. verserer ved Erhvervsankenævnet. Der henvises i den forbindelse til de synspunkter, der er fremført af Fs advokater, G og H i forbindelse med sagen for Erhvervsankenævnet, herunder Hs brev af 15. februar Baseret på de oplysninger, der fremgår af Hs brev af 15. februar 2016, synes betingelserne for at undtage Kammeradvokatens udtalelse og underliggende materiale ikke for opfyldt i henhold til forvaltningslovens 14, stk. 3. Alternativt bør anmodningen imødekommes i medfør af meroffentlighedsprincippet forvaltningslovens 10. Forvaltningslovens 10 skal sikre, at det skal overvejes, om der kan gives partsindsigt i videre omfang, end hvad der følger af blandt andet 14, nr. 3. Erhvervsstyrelsen er i medfør af 10, stk. 1, 1. led, forpligtet til at overveje, om der skal gives partsindsigt. Efter min opfattelse er der i dette tilfælde ikke tale om, at yderligere partsindsigt vil være i strid med anden lovgivning, jf. 10, stk. 1, 2. led. Endvidere ønskes partsindsigt i Erhvervsstyrelsens journallister samt referat af møde med fonden den 2. december 2014 samt referat af møde den 12. november Erhvervsstyrelsen videresendte den 26. februar 2016 klagen til Erhvervsankenævnet og bemærkede i samme forbindelse: Jeg videresender hermed mail med klage over styrelsens sag vedrørende B. Der er tale om en klage, som er lig en tilsvarende henvendelse fra advokat G, som behandles under jeres sags nr Klager nævnet selv sagen i vedhæftede dokument. Det er også i relation til denne seneste henvendelse fra advokat A Erhvervsstyrelsen opfattelse, at der ikke kan meddeles aktindsigt i korrespondancen mel-

4 - 4 - lem styrelsen og Kammeradvokaten, jf. de tidligere bemærkninger herom til nævnet. Spørgsmålet om meroffentlighed er overvejet, hvilket fremgår af den vedhæftede afgørelse af 28. januar 2016, som I klager over. Advokat A beder, udover indsigt i Kammeradvokatens udtalelse, om journallister og mødereferater af møder afholdt henholdsvis den 2. december 2014 og den 12. november Hertil skal styrelsen oplyse, at der allerede er meddelt aktindsigt i referat af det mødet den 2. december 2014, som også oplyst i vedhæftede afgørelse, som er sendt til klager den 28. januar Ved skrivelse af 9. marts 2016 har advokat A yderligere anført: Kammeradvokatens opdrag Indledningsvis bemærkes det, at K bør gives partsindsigt efter forvaltningslovens 9, stk. 1. Erhvervsstyrelsens opdrag til Kammeradvokaten var, som beskrevet i Erhvervsstyrelsens brev af 3. juli 2015, at give en uafhængig vurdering af Ds advokatundersøgelse. Kammeradvokatens undersøgelse falder således ikke ind under 14, stk. 1, nr. 3, hvorefter myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres, kan undtages fra partsindsigten. På den baggrund kan Erhvervsstyrelsen ikke undtage Kammeradvokatens undersøgelse fra partsindsigten i medfør af 14, stk. 1, nr. 3. For så vidt angår Kammeradvokatens rolle i sagen, henvises der til Advokat Hs brev af 15. februar 2016 til Erhvervsankenævnet i Erhvervsstyrelsens sag. Det gøres i den forbindelse gældende, at Erhvervsstyrelsen er kommet med indbyrdes modstridende forklaringer på, hvilket opdrag Kammeradvokaten har haft. I Erhvervsstyrelsens brev af 3. juli 2015, fremgår det, at: der er behov for en uafhængig vurdering af rapporten og dens konklusion ( ). ( ) Erhvervsstyrelsen har derfor dags dato oversendt advokatundersøgelsen til Kammeradvokaten med henblik på at indhente deres bemærkninger til de vurderinger og konklusioner, der fremgår af Ds undersøgelse. Det fremgår på den anden side af Erhvervsstyrelsens brev af 28. januar 2016, at materialet er udvekslet mellem Kammeradvokaten, som styrelsens advokat, og styrelsen i forbindelse med overvejelserne om førelse af en eventuel retssag. Erhvervsstyrelsens oplysninger om Kammeradvokatens opdrag af 3. juli 2015 er således ikke identiske med Erhvervsstyrelsens oplysninger af 28. januar De oplysninger om Kammeradvokatens opdrag, der fremgår af henholdsvis Erhvervsstyrelsens brev af 3. juli 2015 og Erhvervsstyrelsens brev af 28. januar 2016, gør det derfor ikke klart, om opdraget var en uafhængig vurdering af rapporten og dens konklusion, eller om opdraget blev givet i forbindelse med overvejelserne om førelse af en eventuel retssag.

5 - 5 - Det er mest nærliggende, at den oprindelige beskrivelse af opdraget af den 3. juli 2015 lægges til grund. Erhvervsstyrelsens begrundelse af 3. juli 2015 for inddragelse af Kammeradvokaten ses ikke at opfylde betingelserne for undtagelse fra partsindsigt i forvaltningslovens 14, stk. 1, nr. 3, idet udførelse af en uvildig undersøgelse ikke omfattes af bestemmelsens ordlyd. Der bør derfor gives partsindsigt i medfør af forvaltningslovens 9, stk. 1, hvorefter partsindsigt som udgangspunkt gives i samtlige en sags dokumenter. Meraktindsigt efter forvaltningslovens 10, stk. 1 Finder Erhvervsankenævnet, at der som udgangspunkt ikke kan gives partsindsigt, jf. forvaltningslovens 14, stk. 1, nr. 3, skal jeg tillige fastholde anmodningen om meraktindsigt efter 10, stk. 1. K bør under alle omstændigheder indrømmes partsindsigt efter forvaltningslovens 10, stk. 1, idet Kammeradvokatens vurdering af sagen har været væsensforskellig fra den vurdering, der er foretaget af D, og som er verificeret af E. Ks interesse i at få oplyst, på hvilket grundlag denne forskel i vurderingerne er opstået, er åbenbar, og der ses ikke at være beskyttelsesinteresser, som legitimt kan forhindre, at K bliver gjort bekendt hermed. Erhvervsstyrelsen oplyser således i sit brev af 28. januar 2016, at: Styrelsen kan dog oplyse, at alle væsentlige informationer fra Kammeradvokatens udtalelse er medtaget i styrelsens agterskrivelse. Såfremt alle væsentlige informationer er medtaget i agterskrivelsen, er der netop ingen hensyn, der forhindrer partsindsigt i selve Kammeradvokatens vurdering. Af disse grunde bør K indrømmes partsindsigt i Kammeradvokatens vurdering og tilhørende materiale. I anledning af klagen har Erhvervsstyrelsen i en redegørelse af 16. marts 2016 udtalt: Indledningsvis bemærkes, at styrelsen fastholder indholdet af den omhandlede afgørelse af 28. januar 2016 uændret. Afgørelsen er fremsendt fra Erhvervsstyrelsen til nævnet ved mail af 26. februar 2016, som opfølgning på mail fra klager af 25. februar Styrelsen gør desuden opmærksom på, at nævnet allerede behandler en næsten enslydende sag ( ) indgivet af advokat G, som klageren i denne sag også refererer til. Sagsgangen Sagen om partsaktindsigt er behandlet i styrelsen under sagsnummer...

6 - 6 - Den 22. januar 2016 modtog styrelsen en mail fra Advokat A, som ønskede indsigt i en verserende sag vedrørende B. Hun udbad sig alt materiale i sagen fra opstart (som jeg formoder er 8. august 2014) til dato for agterskrivelsen, herunder de udarbejdede rapporter. Den 28. januar 2016 traf styrelsen afgørelse, hvorefter der blev givet partsaktindsigt efter forvaltningsloven. Styrelsen gjorde i afgørelsen opmærksom på, at Kammeradvokatens udtalelse og medfølgende materiale var undtaget, da materialet er udvekslet mellem Kammeradvokaten, som styrelsens advokat, og styrelsen i forbindelse med overvejelserne om førelse af en eventuel retssag. Undtagelsen er sket i henhold til forvaltningslovens 14, nr. 3. Endvidere oplyste styrelsen, at der i medfør af forvaltningslovens 15 b, nr. 5, er undtaget konkrete oplysninger, da der er tale om oplysninger om private interesser, som skal undtages fra partsaktindsigt. Styrelsen undtog desuden i henhold til forvaltningslovens 12, stk. 1, et referat fra møde med fonden den 12. november 2015, da der er tale om et internt arbejdsdokument, som ikke er afgivet til udenforstående. I forhold til notat af 2. december 2014 gjorde styrelsen opmærksom på, at notatet som udgangspunkt var internt, men at styrelsen i overensstemmelse med princippet om meroffentlighed i 10 i øvrigt vurderede, at der ikke var grundlag for at undtage oplysningerne i referatet fra aktindsigt, hvorfor styrelsen meddelte partsaktindsigt i referatet af mødet, jf. 9 i forvaltningsloven. Styrelsen oplyste, at meroffentlighed i øvrigt var overvejet, men at det ikke var fundet, at der kunne gives meraktindsigt i videre omfang, end hvad der følger af de i afgørelsen nævnte bestemmelser. Den 25. februar 2016 klagede advokat A over styrelsens afgørelse af 28. januar Klagen blev fremsendt til styrelsen. Den 26. februar 2016 videresendte styrelsen klagen til Erhvervsankenævnet som rette modtager, og gjorde bl.a. opmærksom på, at der ikke kan meddeles aktindsigt i korrespondancen mellem styrelsen og Kammeradvokaten, jf. de tidligere bemærkninger herom til nævnet. Erhvervsankenævnet anmodede ved mail af 1. marts 2016 klager om at fremsende yderligere bemærkninger senest den 9. marts Styrelsen blev i samme mail anmodet om senest den 16. marts 2016, at fremsende en af styrelsen udarbejdet udtalelse bilagt en redegørelse for sagens retlige og faktiske omstændigheder, samt sagens dokumenter. Endvidere anmodede Erhvervsankenævnet om, at styrelsen senest 15. marts 2016 tillige kun til ankenævnets fortrolige gennemgang fremsender det materiale der anmodes om aktindsigt i.

7 - 7 - Ved mail af 9. marts 2016 fremsendte klager yderligere bemærkninger, som omhandler Kammeradvokatens rolle i sagen samt en yderligere begrundelse for at materiale udvekslet mellem Kammeradvokaten og styrelsen skal udleveres. Sagens faktiske omstændigheder Klager har i sit brev af 25. februar 2016 anført, at der klages over manglende indsigt i Kammeradvokatens udtalelse og dertil knyttet materiale. Desuden anfører klager sidst i brevet, at der ønskes partsindsigt i Erhvervsstyrelsens journallister samt referat af møde med fonden den 2. december 2014 samt referat af møde den 12. november Styrelsen anser ikke sidste del af klagers brev som udtryk for en klage, da der ikke tidligere særskilt er anmodet om partsaktindsigt i disse dokumenter. Klager har heller ikke i sit brev af 9. marts 2016 anført yderligere argumenter eller oplysninger vedrørende disse forhold. Styrelsen skal dog, som oplyst nævnet ved mail af 26. februar 2016, gøre opmærksom på, at der allerede er meddelt aktindsigt i referat af 2. december 2014, hvilket klager også er oplyst om, jf. styrelsens afgørelse af 28. januar I forhold til partsaktindsigt i journallister oplyses det, at styrelsen beklageligvis ikke kan udlevere journallister. Styrelsen er bekendt med, at dette er påkrævet efter offentlighedsloven. Da styrelsens it-systemer ikke på nuværende tidspunkt kan generere en journalliste, finder styrelsen sig ikke forpligtet til at udarbejde journallisten manuelt. Formålet med en journalliste er at få et overblik over de dokumenter, som er tilgået sagen. Ved en manuel udarbejdelse af en sådan liste vil dette formål ikke kunne opfyldes med tilstrækkelig sikkerhed. Med hensyn til referatet af mødet den 12. november 2015 er dette den 15. marts 2016 fremsendt til nævnets fortrolige gennemgang, som ønsket i mail af 1. marts Det er styrelsens opfattelse, at referatet fortsat skal undtages i henhold til forvaltningslovens 12, stk. 1, da der er tale om et internt arbejdsdokument, som ikke er afgivet til udenforstående, jf. styrelsens afgørelse af 28. januar Manglende indsigt i Kammeradvokatens udtalelse og tilknyttet materiale Det er anført, at klager ikke har fået partsaktindsigt i materiale, som er udvekslet mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten. Til dette forhold skal styrelsen henvise til sin afgørelse af 28. januar 2016, hvoraf det fremgår, at styrelsen ikke er enig i klagerens vurdering af Kammeradvokatens rolle i sagen. Styrelsen kan oplyse, at Kammeradvokaten virker som styrelsens juridiske rådgiver i sagen. Til brug for sin rådgivning har Kammeradvokaten gennemgået materialet i sagen, herunder også den af D udfærdigede advokatun-

8 - 8 - dersøgelse, samt lavet en udtalelse til styrelsen herom til brug for styrelsens vurdering af sagen, herunder om grundlaget for en eventuel efterfølgende retssag. Der har i den forbindelse løbende været både mundtlig og skriftlig kommunikation af forskellig karakter mellem styrelsen og Kammeradvokaten, som det er sædvanligt i forbindelse med juridisk rådgivning af en klient. I perioden fra august 2015 til januar 2016 har der mellem Kammeradvokaten og styrelsen været udvekslet en række udkast til Kammeradvokatens udtalelse, hvorefter Kammeradvokatens endelige udtalelse er afgivet til styrelsen den 18. januar Styrelsen anser denne kommunikation for undtaget fra partsaktindsigt, jf. forvaltningslovens 14, nr. 3. I sag nr , hvor klage er indgivet af advokat G, sendte styrelsen en række bilag til ankenævnets fortrolige orientering for at dokumentere Kammeradvokatens rolle i sagen, hvor Kammeradvokaten er styrelsens juridiske rådgiver i forhold til at føre en eventuel retssag. Dokumentationen blev alene fremsendt med henblik på nævnets vurdering af, hvorvidt kammeradvokaten er Erhvervsstyrelsens advokat eller en uafhængig undersøger, som anført af klager. Til brug for ankenævnets vurdering har styrelsen den 15. marts 2015, som ønsket af nævnet, sendt en række bilag til ankenævnets fortrolige orientering for at dokumentere Kammeradvokatens rolle i sagen, hvor Kammeradvokaten er styrelsens juridiske rådgiver i forhold til at føre en eventuel retssag. I forhold til klagers bemærkning om, hvorvidt der er foretaget en uafhængig undersøgelse, skal styrelsen oplyse, at formuleringen stammer fra styrelsens brev af 3. juli 2015 til fonden, hvoraf det fremgår, at det var styrelsens vurdering, at en række forhold i den udarbejdede redegørelse gør, at styrelsen finder, at der er behov for en uafhængig vurdering af rapporten og dens konklusion med hensyn til nuværende og tidligere ledelsesmedlemmers ansvar for de foretagne dispositioner [styrelsens understregning]. Styrelsen refererede med den citerede formulering til, at den oprindelige undersøgelse af bestyrelsesmedlemmernes ansvar blev udarbejdet af D, som var fondens advokat. Undersøgelsen blev verificeret af E, som skulle sikre, at advokater uden forbindelse til... kan tiltræde de konklusioner, der fremgår af redegørelsen. På trods af verifikationen af undersøgelsen er det styrelsens opfattelse, at D s undersøgelse ikke er udført tilfredsstillende og uafhængigt, da der er opstillet nogle forudsætninger for undersøgelsen, som styrelsen ikke er enig i. Disse forudsætninger, som omhandler en eventuel særlig status for fonden, er lagt til grund for verifikationen, men er reelt ikke efterprøvet, jf. pkt. 3.4 i Es verifikationsbrev af 16. juni Den nævnte formulering, om uafhængighed i styrelsens brev af 3. juli 2015, er således udtryk for, at styrelsen ønskede en af fonden uafhængig undersøgelse, som også undersøgte forudsætningerne for D s undersøgelse. På den baggrund har styrelsen som fondsmyndighed med bistand fra Kammeradvo-

9 - 9 - katen gennemført sin egen undersøgelse af sagen, og sendt en agterskrivelse om påtænkt afgørelse til de berørte parter, som har mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger til agterskrivelsen senest den 1. maj Det er styrelsens klare opfattelse, at der heller ikke af denne grund er partsaktindsigt i det pågældende materiale efter forvaltningsloven, da Kammeradvokaten netop har udarbejdet udtalelsen til styrelsen med henblik på en vurdering af sagen, herunder om grundlaget for en eventuel efterfølgende retssag. Sagens retlige omstændigheder Kammeradvokaten er antaget til at rådgive Erhvervsstyrelsen som styrelsens advokat, til brug for overvejelse af om en retssag bør rejses. Der er af den grund ikke partsaktindsigt i det materiale, som udveksles i denne relation mellem styrelsen og Kammeradvokaten. Dette følger af forvaltningslovens 14, nr. 3. Styrelsen har ovenfor redegjort for Kammeradvokatens rolle, samt dokumenteret forholdet ved fortrolig underretning til nævnet af 5. februar Styrelsen skal i den anledning gøre opmærksom på, at uanset om klager måtte være enig heri eller ej, så er der ikke partsaktindsigt i materialet, når der er tale om advokatbistand til brug for retssag eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. Styrelsen finder i den anledning ikke yderligere grund til at kommentere på klagers udlægning af Kammeradvokatens rolle, da det i øvrigt ikke ses at være et forhold, som kan påklages til Erhvervsankenævnet. Styrelsen har overvejet om materialet kan udleveres som del af princippet om meroffentlighed, jf. forvaltningslovens 10, og fundet, at dette ikke er tilfældet. Princippet om meroffentlighed bygger på en vurdering af, om en forvaltningsmyndighed i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter forvaltningsloven kan give aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af forvaltningslovens b, og at der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i persondataloven. Erhvervsstyrelsens vurdering Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at den omhandlede sag i relation til de forhold, som klager kan indbringe for Erhvervsankenævnet, er behandlet i overensstemmelse med reglerne om partaktindsigt. Det er fortsat styrelsens vurdering, at der ikke kan meddeles partsaktindsigt i materialet udvekslet mellem Kammeradvokaten og styrelsen, jf. forvaltningslovens 14, nr. 3, hvilket nævnet bør tiltræde. I forhold til klagers påstand om, at der skal meddeles aktindsigt i materiale som følge af princippet om meroffentlighed, er det styrelsens vurdering, at det ikke er tilfældet. Afvejningen af på den ene side hensynet til de beskyt-

10 telsesinteresser, der ligger bag den pågældende undtagelsesbestemmelse og på den anden side hensynet til den særlige interesse, som klager har i aktindsigten, har ført til, at styrelsen ikke finder grundlag for at give aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet. Det er således styrelsens vurdering, at klagers bevæggrunde for at få adgang til materialet ikke skal stilles højere end beskyttelseshensynet i forhold til advokat/klient-forholdet og styrelsens mulighed for at søge fornøden sagkyndig vejledning, uden at sagens øvrige parter skal have mulighed for at gøre sig bekendt med sådanne responsa, uanset hvad der måtte være medtaget i agterskrivelsen. Der er således tale om en meget vigtig forudsætning for styrelsens og Kammeradvokatens videre behandling af sagen. Afsluttende bemærkninger Til brug for nævnets behandling af sagen vedlægges de relevante dokumenter vedrørende sagen, som nævnt i nærværende brev. Advokat A har ved skrivelse af 23. marts 2016 heroverfor bemærket: Faktiske omstændigheder Ved brev af 22. januar 2016 anmodede jeg Erhvervsstyrelsen om partsaktindsigt i alt materiale i sagen fra opstart (som jeg formoder er 8. august 2014) til dato for agterskrivelsen, herunder de udarbejdede rapporter. Erhvervsstyrelsen traf den 28. januar 2016 afgørelse om partsaktindsigt, hvorefter der blev givet partsaktindsigt i sagens materiale med undtagelse af Kammeradvokatens udtalelse og medfølgende materiale, ligesom et referat fra et møde den 12. november 2015 med fonden blev undtaget. I afgørelsen oplyste Erhvervsstyrelsen ikke, at styrelsen ikke havde vedlagt journallister i det omfattende materiale, der blev givet partsaktindsigt i. Ved brev af 25. februar 2016 påklagede jeg Erhvervsstyrelsens afgørelse om afslag på aktindsigt for så vidt angik Kammeradvokatens udtalelse og medfølgende materiale. Klagen omfattede desuden Erhvervsstyrelsens journallister samt referat fra af møde med fonden den 2. december 2014 samt referat af møde den 12. november På trods af, at det klart fremgår af anmodningen om partsaktindsigt af 22. januar 2016, at anmodningen omfatter alt materiale, ligesom de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, er tydeligt identificeret i klagen over afslag på aktindsigt af 25. februar 2016, fremgår det af Erhvervsstyrelsens udtalelse af 16. marts 2016, at styrelsen ikke anser journallister samt referat af møde den 12. november 2015 for omfattet af klagen, da der ikke tidligere særskilt er anmodet om partsaktindsigt i disse dokumenter.

11 Erhvervsstyrelsens opfattelse af, hvilke dokumenter der er søgt om aktindsigt i, er de facto forkert, idet anmodningen om aktindsigt af 22. januar 2016 refererer til alt materiale. Som nævnt er de dokumenter, der omfattes af klagen, endvidere eksplicit nævnt i klagen. Der kan således ikke være berettiget tvivl om, hvilke dokumenter der ønskes aktindsigt i, og som omfattes af klagen. Journallister Det er ikke klart, hvorfor Erhvervsstyrelsen mener, at det er et krav, at der særskilt skal anmodes om partsaktindsigt i journallister og mødereferat. Styrelsens opfattelse af, at selvstændig anmodning om aktindsigt i journallister og mødereferat af 12. november er nødvendigt, er da heller ikke i overensstemmelse med offentlighedslovens bestemmelser. Det bemærkes i den sammenhæng, at Erhvervsstyrelsen i medfør af offentlighedslovens 7, stk. 2, nr. 2, på eget initiativ skal meddele aktindsigt i journallister, når der i øvrigt gives aktindsigt. På den baggrund må der bortses fra Erhvervsstyrelsens synspunkt om, at Styrelsen anser ikke den sidste del af klagers brev som udtryk for en klage, da der ikke tidligere særskilt er anmodet om partsaktindsigt i disse dokumenter. I øvrigt ses Erhvervsstyrelsen ikke at kunne undtage journallister fra aktindsigt, fordi styrelsens IT-system ikke kan generere en journalliste. Det er således ikke forudsat i offentlighedsloven, at der kun gives aktindsigt i journallister, hvis journallister foreligger i elektronisk form. Kammeradvokatens udtalelse og tilknyttet materiale Erhvervsstyrelsen skriver i sit indlæg af 16. marts 2016, at styrelsen ønskede en af fonden uafhængig undersøgelse, fordi D s undersøgelse ikke var udført tilfredsstillende og uafhængigt, ligesom det angiveligt skulle fremgå af Es verifikationsbrev af 16. juni 2015, pkt. 3.4, at verifikationen ikke efterprøvede de forudsætninger, der var opstillet for undersøgelsen. Indledningsvis skal det bemærkes, at det ikke er korrekt, at verifikationens pkt. 3.4 udtaler sig om de forudsætninger, D har lagt til grund for sin undersøgelse. Verifikationens pkt. 3.4 forholder sig til det bagvedliggende materiale det vil sige de faktuelle forhold som ligger til grund for D s undersøgelse. I verifikationens pkt. 4 gennemgår E de særlige forhold, som har betydning for bedømmelsen af B. E verificerede således advokatundersøgelsen med udgangspunkt i de oplysninger, der også lå til grund for D s undersøgelse. Es verifikation udgør derfor en af fonden uafhængig vurdering, som også tager stilling til og efterprøver de særlige forhold, der gør sig gældende for fonden.

12 Det har derfor formodningen imod sig, at Kammeradvokatens opdrag var, at foretage en undersøgelse, der blot ikke inddrog visse forudsætninger. En sådan var foretaget. Det må således lægges til grund, at opdraget var at foretage en uvildig undersøgelse en situation, der ikke omfattes af 14, stk. 1, nr. 3. Det bemærkes i den sammenhæng, at det ikke har betydning, om Kammeradvokaten sidenhen har rådgivet styrelsen i sagen, idet det er det oprindelige opdrag, der må tillægges vægt. Meroffentlighed I øvrigt skal det fastholdes, at Erhvervsankenævnet under alle omstændigheder bør give aktindsigt i de nævnte materiale efter reglerne om meroffentlighed i forvaltningslovens 10. Det bemærkes i den henseende, at Erhvervsstyrelsen ikke har anført hvilke kriterier, der ligger til grund for styrelsens konkrete overvejelser om meroffentlighed, men har alene henvist den generelle hensynsafvejning, der foretages ved en sådan vurdering. Styrelsens ses således ikke at have begrundet, hvorfor der ikke kan gives aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet. Ankenævnet udtaler: K har som tidligere medlem af bestyrelsen i B en sådan væsentlig retlig interesse i den af fondsmyndigheden igangsatte undersøgelse af eventuelle ansvarspådragende forhold i fonden, at hun må betragtes som part, og har dermed ret til at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, jf. 9 i forvaltningsloven. Erhvervsankenævnet lægger efter den under nævnsbehandlingen forelagte dokumentation til grund, at Kammeradvokaten er engageret af Erhvervsstyrelsen som advokat og dermed til som sagkyndig at bistå styrelsen som fondsmyndighed i styrelsens faglige vurdering af sagen, herunder ved styrelsens overvejelse af, om retssag bør føres. Den udtalelse fra Kammeradvokaten med dertil knyttet materiale, som klager har anmodet om indsigt i, er således undtaget fra aktindsigt, jf. forvaltningslovens 14, nr. 3.

13 Referatet af mødet den 2. december 2014, som der anmodes om indsigt i, har styrelsen allerede ved den påklagede afgørelse af 28. januar 2016 meddelt aktindsigt i. Referatet af mødet den 12. november 2015 er et internt arbejdsdokument undtaget fra partsaktindsigt efter forvaltningslovens 12. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at der heller ikke efter princippet om meroffentlighed i forvaltningslovens 10 skal meddeles aktindsigt i referatet. En myndighed er, uanset forvaltningslovens 9, stk. 2, nr. 2, og offentlighedslovens 7, stk. 2, nr. 2, ikke pligtig til i forbindelse med modtagelsen af en anmodning om aktindsigt at udarbejde oversigter, som ikke findes i forvejen over dokumenterne på en sag. Da Erhvervsstyrelsens IT-system ifølge det oplyste ikke kan generere en journalliste, og da et sådant dokument derfor ikke foreligger i sagen, tiltrædes det, at der ikke er meddelt aktindsigt heri. Erhvervsankenævnet tiltræder herefter, at der af Erhvervsstyrelsen alene er meddelt aktindsigt i det skete omfang. Ankenævnet stadfæster således den påklagede afgørelse af 28. januar 2016.