Jagten på Yahya. Af Emil Jørgensen, den 1. november 2013.

Transkript

1 Jagten på Yahya Bedrageri på Vallekilde, vejledning fra Hans Krull og joints på forsædet. Min vej til Yahya Hassan er kriminel og uortodoks, præcis som hans vej til den litterære top i Danmark har været det. Af Emil Jørgensen, den 1. november FEM DRENGE PÅ EN RÆKKE OG EN BETJENT MED EN SPYTTEST. UDENOMSTALEN FRA KNASTØRRE MUNDE. MEN DE RØDE ØJNE LYVER IKKE. JEG KIGGER NED, OG VENTER PÅ, DET BLIVER MIN TUR. BLINKENDE BLÅ LYGTER REFLEKTERES I STADSGRAVEN. SAMTIDIG MED AT BETJENTEN AFSIGER MIN DOM. DET ER DEN 24. OKTOBER, SIGER HAN. DU ER ANHOLDT, SIGER HAN. TESTET POSITIV FOR CANNABIS. SIGTET FOR NARKOKØRSEL. OG DET GÅR OP FOR MIG, AT JEG HAR FORVILDET MIG IND I ET YAHYA HASSAN- DIGT. 12 timer forinden befinder jeg mig mere end 250 kilometer sydvest for gerningsstedet. Omgivet af sønderjyske marker og Grundtvigs tanker, koordinerer jeg jagten på Yahya Hassan fra Rødding Højskole. Hans Krull, en 61- årig billedkunstner og værtshusejer fra Århus, er det tætteste, jeg er kommet den travle digter. Hassan og Krull er venner gennem kunsten, og dette bånd bliver min motorvej til sensationen og forbrydelsen. Smedet ud af Vallekilde I foråret 2013 startede Yahya Hassan på Vallekilde Højskoles forfatterlinje. Et delmål på vej mod drømmen for ghettodrengen fra Gellerup, der læser Knausgaard og Dostojevskijs. Men tiden på Vallekilde blev kortvarig: MIG JEG FINDER BYENS PUSHER OG RYGER EN JU OG STJÆLER TRE IPHONES OG MIG JEG BLIVER SMEDET UD - uddrag af Langdigt. Yahya Hassan karambolerede med fællesskabet, den vigtigste værdi på højskolen, og måtte smides ud. Bortvisningen blev endnu en tilføjelse til den lange liste af erfaringer gennemlevet i det korte liv. Flygtningelejr i Syrien, droneangreb, splittelse mellem to kulturer, vold i hjemmet, røverier, anbringelser på adskillige institutioner, hashsalg og varetægtsfængsling. Disse oplevelser er

2 svagheder og sår, som bliver vendt til styrke, mener hans tidligere underviser fra Opgang2 Teatret: Det er en poetisk demaskering af sig selv som menneske, kriminel, muslim og ghettodreng. Han er selvudleverende i en særlig og modig grad, og han skåner ikke sig selv. På vej mod kunstnerisk succes, samtidig kriminel og konfliktsøgende, siger Søren Marcussen fra Opgang2. MIG JEG ER ALLEREDE PÅ VEJ TIL PUSHER PÅ VEJ TIL FÆTTER PÅ VEJ TIL INDBRUD PÅ VEJ TIL HÆLERHASSAN PÅ VEJ TIL STIKKER JA MIG JEG ER ALLEREDE PÅ VEJ TIL INTELLEKTUEL PÅ VEJ TIL JOURNALISTER PÅ VEJ TIL KUNSTNER PÅ VEJ TIL OPLÆSNING PÅ VEJ TIL DIGTER PÅ VEJ TIL GLORIE JA MIG JEG ER PÅ VEJ TIL SOLSTRÅLEHISTORIE - uddrag af Langdigt Yahya Hassan var ikke den eneste, der overtrådte regler på Vallekilde Højskole. I min jagt på svar, udgav jeg mig for at være noget andet, end jeg var. Jeg tog på gratis rundvisning på skolen, og snakkede med skolens forstander under dække af at være potentielt kommende elev. Nogen skal jo holde perkerrøven på jorden Hans Krull parkerer sin knallert på havnen, og hopper ind i bilen til mig. Han er iført sorte læderbukser, en dunjakke med malerpletter på og gule solbriller. Han er en lille mand med hår og skæg, der er både langt og vildt. Skide godt vi kan gøre det på den her måde, siger han, og tilføjer, at han stoler på mig, fordi han kan høre, jeg er fra Fyn. Krull og jeg skulle have mødtes på hans værtshus, Café Under Masken, for at snakke om Yahya Hassan. Men planerne blev ændret i sidste øjeblik, og nu sidder vi på Mols Færgen med retning mod Sjælland. Hans Krull bliver ringet op af Yahya og sætter den på højtalere: Undervejs på færgeturen opdaterede Hans Krull sin Facebookside med Krullturnews bestående af billeder og videooptagelser af mig smørebrødsmader. Her ses Hans Krull og undertegnede i en selfie. FOTO: Hans Krull.

3 Hvad så min skat? Hvad så Krull? Kommer du, og ser mig til min reception i dag? Ja selvfølgelig! Hvem skal ellers holde din lille perkerrøv nede på jorden, når hele kultureliten har dine sorte pubeshår mellem tænderne bare af at sutte pik på dig? Yahya Hassan bryder sammen af grin i den anden ende. Elsket af parnasset Forfattere, digtere, forlagsredaktører, musikere, skuespillere og journalister har klemt sig sammen i to lokaler på Forfatterskolen for at hylde Yahya Hassan den 23. oktober Vi beundrer dit mod, men vi beundrer også dit litterære talent, og det er en fantastisk god kombination. Vi er meget stolte af at have udgivet dig på Gyldendal, siger Johannes Riis, litterær direktør på forlaget. Beundringen synes at være delt af resten af flokken. Forfatterskolens rektor, Pablo Llambias, fortæller, flere etablerede kunstnere har ringet til ham og fortalt, at Yahyas digte har ændret måden, de opfatter deres egen kunst på. Under sin tale bliver Llambias afbrud af Hans Krull: Den dreng kommer til at få mere fisse end Frank Sinatra, råber han. Billedkunstneren fra Århus er i højt humør, og hans provokerende facon morer Yahya Hassan, der ikke kan holde sit grin tilbage. Mohammed (Yahyas ven fra Århus), Hans Krull og Yahya Hassan til reception på Forfatterskolen. FOTO: Emil Jørgensen

4 Høj på Galathea Kroen Efter fire timer på Forfatterskolen får Hans Krull vristet Yahya Hassan ud af kløerne på den litterære elite. Vi tager på det gamle sømandsværtshus opkaldt efter Galathea- ekspeditionen. På gulvene er der store flotte tæpper, og væggene er dekoreret med dyreskind og afrikanske masker. I højtalerne bliver der spillet Duke Ellington. Hassan sidder mindre end en armslængde fra mig og spiser ristaffel. Han gemmer sig imellem sin kæreste Camilla og sin ven Mohammed fra Århus. Han er sød og høflig, og tilbyder mig en øl. Men han er uinteresseret i mine spørgsmål og mit portrætprojekt. Jeg overhører Yahya Hassan og Mohammed diskutere, hvordan de skal komme til Christiania og købe hash, og tilbyder at være chauffør. Væk fra forfattere og redaktører, væk fra Hans Krull og sin kæreste, ændrer Yahya Hassan karakter. Den høflige facade erstattes af en mere kontant og kompromisløs væremåde. Han brokker sig over min langsomme dansker- kørsel og begynder at diskutere hashhandel med Mohammed. Da vi ankommer til Staden, beder Hassan mig om at låse alle dørene i bilen, hvorefter de to drenge løber væk i mørket. Ti minutter senere er de tilbage med en stor joint i hånden. Må vi ryge i bilen? Ja, hvis bare i ruller vinduerne ned. Vil du ryge med? Jeg er kommet for langt til at stikke halen mellem benene. Her, på tærsklen til mit helt store gennembrud i jagten på Yahya, går jeg linen ud og ryger med. Tre hiv af jointen og en øjeblikkelig fornemmelse af stærk røg, der kradser mod min hals. Vreden er et tabu Mit sats bærer pote. Da vi kommer tilbage til Galathea Kroen spørger Yahya Hassan mig, om vi ikke skal sætte os alene hen i en bås. Jeg har vundet hans tillid: Jeg er træt af, at alle snakker om, at jeg er så vred, siger han. Det er fint, fordi jeg er også vred. Men jeg er også alt muligt andet. Det er som om, vreden er sådan en forbudt følelse, man ikke bør have. Et slags tabu man ikke taler om. Han er fuldstændig afslappet, mens ordene strømmer ud af munden på ham. Han springer frem og tilbage imellem emnerne, måske fordi han er skæv.

5 Jeg skriver noget, jeg leverer et produkt. Hvad læseren får ud af det, det er ikke mit problem. Det er læseren, der står til ansvar for det. Jeg er ansvarlig for min kunst, men jeg er ikke ansvarlig for læserens fortolkning. Pludselig slår han over i en velkendt fortælling: Jeg har ikke altid interesseret mig for lyrik. Jeg læste heller ikke så mange digte, da jeg var yngre. Men jeg havde jo en lærer på et tidspunkt, hvor jeg skrev en stil. Og hun troede ikke på, det var mig, der havde skrevet den. Så jeg skrev en ny. Efter det kom hun med en masse bøger til mig. Hun forærede mig Strunges samlede værker og digte. Historien om lærerinden, der opdagede det indebrændte talent, har været taget op af forskellige danske medier. Underligt nok har der ingen fokus været på, hvad der sidenhen skete i den historie. Yahya indledte et seksuelt forhold til lærerinden, hvilket kostede hende sit job og ægteskab. Senere røvede Danmarks bedst sælgende debutdigter hendes hjem. JEG KNEPPEDE DIN KONE JEG RIBBEDE DIT HJEM FOR VÆRDIER JEG PAKKEDE FJERNSYNET IND I DIN SØNS DYNE JEG KUNNE IKKE ARGUMENTERE FOR AT MIN FÆTTER SKULLE LÆGGE JERES COMPUTER TILBAGE EN LAPTOP ER EN LAPTOP SAGDE HAN DET ER 500 MERE TIL HVER DINE GUITARER ENDTE HOS HÆLERHASSAN - Bekendelser Det er selvfølgelig ikke pænt at tage noget fra nogen.. Hvad skal jeg sige?.. Det er ikke noget, der gør mig noget nu, konstaterer Yahya, da jeg konfronterer ham med det. Vi fortsætter med at snakke om kriminalitet. Yahya fortæller, at han afventer afgørelse fra en dom, han har hængende over hovedet. Noget med nogle røverier og sådan noget, han begik med nogle venner. Forseelser, der oven i alt det andet snavs han har på sig, potentielt kan sende ham i fængsel. Han tager det hele med ophøjet ro. Anholdt Omkring midnat afbryder Hans Krull mit interview med Yahya, fordi vi skal smage på noget polsk vodka med syltede agurker inden hjemrejsen. Aftalen er, at jeg skal køre Hans Krull hjem til Århus. Jeg har røget, og der er langt fra København til Smilets By. Høj på mit interview med Yahya, høj på digterens kriminelle historier og høj på min vellykkede tur til København, beslutter jeg mig for endnu en gang at følge min intuition. Den fortæller mig, at jeg godt kan køre hjem. Efter cirka ti minutters kørsel rundt i Københavns gader, styrer vi ind i en politirazzia på Torvegade. Politimanden lyser mig i mine røde øjne, hvorefter han beder mig om at tage en spyttest.

6 Hans Krulls bedste skud af gerningsstedet. Han var ivrig efter at fotografere politimænd og tilsidetrukne bilister, da han mente, at scenariet var kunst. FOTO: Hans Krull. En halv time senere står jeg foroverbøjet uden bukser på med en lommelygte oppe i røven inde på Halmtorvet Station i København. De kropsvisiterer mig, hvorefter jeg afgiver en blodprøve. Kort tid efter bliver jeg løsladt. I skrivende stund afventer jeg stadigvæk om prøven var positiv, men jeg står måske til en ubetinget fratagelse af kørekortet de næste tre år samt en bøde. I mine øjne er det en fair straf, men også en høj pris at betale for en god historie. Historien om en ung digter, der har lagt Danmark ned. Han har et særligt unikt talent, mener både anmeldere og den brede befolkning. Han er en kompromisløs person - og kunstner, der gør, som han vil - og handler derefter. Han slår fra sig med sine ord, og han gør sine svagheder til sine styrker. Skrøbeligheden, usikkerheden, kriminaliteten og volden stiller han frem til offentligt skue og udnytter det til sin fordel. Han gør det til en del af sin person, hvilket gør, at folk giver ham respekt. Vi giver ham ikke en offerrolle på grund af hans hårde barndom. Omvendt dømmer vi ham heller ikke for alle hans ugerninger. Han bliver hyldet for sit mod. Jeg mistede overblikket, da jeg satte mig bag rattet og kørte mod Århus i påvirket tilstand. Min dømmekraft fejlede. Ovenpå alt hvad der var sket, havde jeg en følelse af uovervindelighed. Jeg var ikke bare høj efter et par sug i en hashtåge, jeg var høj på det adrenalin- kick, det var at jage den her historie. Jeg troede ikke, det kunne gå galt. Men det gjorde det. Og det kunne have gået endnu mere galt. Jeg kunne have forvoldt skade på mig selv, eller værre - beskadiget andre. På den måde er det godt, at jeg blev stoppet.

7 Efterskrift Af Emil Jørgensen den. 8. april Halvanden måned efter jagten på Yahyha modtog jeg et brev fra Københavns Politi. Prøven var negativ, anklagerne frafaldet, og kørekortet har jeg endnu. Jeg fik også lov til at blive på min højskole på grund af ovenstående historie. Det gør ikke min forseelse mindre uansvarlig. At sætte sig bag rattet i påvirket tilstand kan aldrig forsvares. Heller ikke fordi jeg var i gang med, hvad jeg troede skulle være, mit livs historie. Det er utilgiveligt, og jeg er heldig, at jeg slap så billigt, som jeg gjorde. Udover det brød jeg nogle journalistiske normer, som potentielt kan smadre troværdigheden omkring min person. Stuntet på Vallekilde, hvor jeg udgav mig for at være noget andet, end jeg var, skal aldrig gentages med mindre min sag har en stor samfundsmæssig betydning. Når jeg har vedhæftet historien her, så er det fordi, den illustrerer andet end ung dumdristighed og brud på presseetiske regler. Den viser min stædighed og handlekraft. Gyldendal, Forfatterskolen, gamle venner af Yahya Hassan og hovedpersonen selv sagde alle, at jeg kunne skyde en hvid pil efter et interview. Men jeg tog ikke nej for et svar, og jeg sparkede døre ned, som på forhånd havde syntes nedbrydelige. Under anholdelsen gik jeg aldrig i panik, jeg bevarede overblikket, skrev historien, og blev en uvurderlig erfaring rigere. Jeg lærte, hvordan jeg reagerer i ekstremt pressede situationer. Fra research til skriveproces - de to- tre uger var mere læringsrige end noget andet, jeg har prøvet.