Opsamling på teknisk dialog vedrørende udbud af:

Transkript

1 Opsamling på teknisk dialog vedrørende udbud af: It-værktøjer til borgere, der har læse- og skrivevanskeligheder Vejledende forhåndsmeddelelse 2012/S marts 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål med notatet Gennemførelse af den tekniske dialog Spørgeramme Opnået indsigt gennem den tekniske dialog Forevisning af aktuelle produkter på markedet for de i afsnit II.4 nævnte itværktøjer Forventninger til videreudvikling og mulighederne for opdatering af disse produkter Hvorvidt de enkelte leverandører er specialiserede på enkelte produkter eller markedsfører flere produkter til personer med læse- og skriveproblemer Mulighederne for gennemsigtige og forudsigelige vederlagsmodeller for tilgængeliggørelse af de konkrete it-værktøjer Mulighederne brugersupport Muligheder for at gennemføre brugerevaluering af it-værktøjerne og deres nytteværdi for brugerne

3 1. Indledning og formål med notatet Den 29. december 2012 bekendtgjorde Arbejdsmarkedsstyrelsen vejledende forhåndsmeddelelse vedrørende udbud af It-værktøjer til at hjælpe borgere, der har læse- og skrivevanskeligheder. Blandt de virksomheder, der havde anmodet om deltagelse, blev følgende 5 virksomheder inviteret til teknisk dialog: Dictus Aps LingApps ApS Mikro Værkstedet A/S Nuance Communications Scandis A/S Udvælgelsen af disse virksomheder blandt de i alt 11 modtagne anmodninger er dokumenteret i et særligt notat. Nærværende notat dokumenterer den gennemførte tekniske dialog. 2. Gennemførelse af den tekniske dialog Møderne med de inviterede firmaer blev gennemført med udgangspunkt i den spørgeramme, som var indeholdt i den vejledende forhåndsmeddelelse. Inden møderne blev afholdt, blev spørgerammen uddybet i en enslydende meddelelse, som blev udsendt til alle de virksomheder, der havde anmodet om deltagelse. Forud for mødet modtog Arbejdsmarkedsstyrelsen 4 spørgsmål vedrørende den tekniske dialog. Arbejdsmarkedsstyrelsen anonymiserede spørgsmålene, og spørgsmål og svar tilgik de virksomheder, der havde anmodet om deltagelse, forud for mødernes afholdelse. Sidste spørgsmål blev besvaret den 25. februar De 5 møder blev alle afviklet i overensstemmelse med den uddybede spørgeramme inden for den afsatte ramme på 2 timer. Møderne blev afholdt den 1. og 5. marts Virksomhedernes besvarelse af spørgsmålene i den udsendte uddybende spørgeramme skete på mødet på grundlag af de informationer, der var indeholdt i den offentliggjorte vejledende forhåndsmeddelelse. Fra Arbejdsmarkedsstyrelsen deltog den arbejdsgruppe, der er nedsat til at gennemføre den tekniske dialog og det efterfølgende udbud. Arbejdsgruppen består af: 3

4 Connie Lysholt, Specialkonsulent, Arbejdsmarkedsstyrelsen Niels Freiberg, Chefkonsulent, Arbejdsmarkedsstyrelsen Thomas Christensen, Ekstern konsulent Aage Knudsen, Ekstern konsulent I forbindelse med udbuddet trækker Arbejdsmarkedsstyrelsen på en følgegruppe med særlig viden om området. Fra denne følgegruppe deltog følgende i møderne: 3. Spørgeramme Erik Arendal, Specialkonsulent, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Birgit Dilling Jandorf, Chefkonsulent, Ordblindeområdet, Socialstyrelsen Den uddybende spørgeramme udsendt forud for møderne havde følgende indhold: Spørgeramme for den tekniske dialog forud for udbud af itværktøjer til at hjælpe borgere, der har læse- og skrivevanskeligheder: 1. Forevisning af aktuelle produkter på markedet for de i afsnit II.4 nævnte it-værktøjer o Her forventes det, at leverandøren fremviser, demonstrerer de relevante produkter. Det forventes, at leverandøren fremviser og demonstrerer på eget udstyr. Dog vil AMS give adgang til internettet (kablet) samt adgang til projektor. Fremvisningen skal holdes inden for 45 minutter, inkl. evt. opklarende spørgsmål. o Fremvisningen må gerne inkludere, hvordan brugeren får fat i og kommer i gang med at bruge produktet (Hvordan installeres det, tilgås det m.v.) 2. Forventninger til videreudvikling og mulighederne for opdatering af disse produkter o Hvordan bliver leverandørens produkter påvirket af den generelle teknologiske udvikling, fx inden for platforme, programmeringssprog, interfaceteknologi m.v. o Hvordan bliver leverandørens produkter påvirket af den teknologiske udvikling inden for området for hjælpeværktøjer til læse- og skriveproblemer og beslægtede områder o Hvordan kan produkterne, inkl. opdateringer, gøres (teknisk) tilgængelige? 4

5 3. Hvorvidt de enkelte leverandører er specialiserede på enkelte produkter eller markedsfører flere produkter til personer med læse- og skriveproblemer o Hvordan ser leverandøren sine produkters placering nu og i fremtiden på markedet for produkter til personer med læse- og skriveproblemer og beslægtede produkter o Forventer leverandøren at udvide, fastholde eller begrænse sin nuværende relevante produktportefølje, herunder overvejelser om, hvorvidt og hvordan leverandøren kombinerer eller forventer at kombinere egne og andre produkter i produktporteføljen. 4. Mulighederne for gennemsigtige og forudsigelige vederlagsmodeller for tilgængeliggørelse af de konkrete i værktøjer o Personer med læse- og skriveproblemer eller ordblindhed skal gratis kunne downloade eller på anden måde gives adgang til en række praktiske ithjælpeværktøjer. Der ønskes leverandørens input til, hvordan dette kan opnås med leverandørens nuværende og fremtidig produkter Herunder hvordan en "per bruger"-prismodel, hvis en sådan er relevant, kan understøttes/håndhæves 5. Mulighederne for brugersupport o Hvordan kan leverandører supportere brugen af produktet o Hvordan ser leverandøren en prisstruktur for support, forudsat at produkterne stilles gratis til rådighed for offentligheden 6. Muligheder for at gennemføre brugerevaluering af itværktøjerne og deres nytteværdi for brugerne o Hvordan kan produkterne bedst evalueres i forbindelse med det kommende udbud? o Hvordan kan produkternes brug løbende evalueres Herunder om produkterne har eller påtænkes at få indbyggede feedbackmuligheder 4. Opnået indsigt gennem den tekniske dialog Møderne i forbindelse med den tekniske dialog blev som anført i den vejledende forhåndsmeddelelse afholdt med virksomheder der aktuelt markedsfører og videreudvikler idriftsatte og standard produkter inden for områderne: Hjælp til skrivning/stavning Oplæsning (tekst-til-tale) 5

6 Tale-til-tekst Den indsigt i markedet for it-hjælpeværktøjer til læse- og skrivesvage, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har opnået gennem de tekniske dialog-møder, er dokumenteret i de følgende afsnit 4.1 til Forevisning af aktuelle produkter på markedet for de i afsnit II.4 nævnte it-værktøjer Forevisningerne af it-hjælpeværktøjer viste, at der på markedet er tilgængelige værktøjer på de tre efterspurgte områder. Det generelle indtryk er, at markedet tilbyder modne og brugervenlige systemer med stor rigdom af funktionalitet, samt at der tilbydes værktøjer, der er udviklet med udgangspunkt i praktisk erfaring. Forevisningerne viste også, at markedet tilbyder praktisk anvendelige værktøjer til et bredt udsnit af platforme, både til desktop (pc og mac) og til håndholdte enheder (Smartphones og Tablets) med de to mest udbredte styresystemer (IOS og Android). Specielt vedrørende Hjælp til skrivning/stavning : De foreviste værktøjer til understøttelse af skrivning og stavning havde en række funktionelle fællestræk. Det vurderes generelt at markedet tilbyder gennemarbejdede værktøjer med veludbygget funktionalitet, der fx understøtter ordforslag, fejlkorrektion, håndtering af ordbøger, oplæsning af det skrevne osv. Forevisningerne viste, at markedet tilbyder produkter, der understøtter det danske sprog. De forskellige værktøjer afviger fra hinanden på en række områder: Omfanget af integrationen med andre produkter (fx tekstbehandling, mail-systemer osv.) og måden hvorpå integrationen opleves af brugerne (som selvstændige produkter eller som udvidelser af menuerne i de systemer, hvorfra de bruges). Hvilke typer af ordbøger, der håndteres (fx individuelle ordbøger, fagspecifikke ordbøger, osv.). Den nødvendige indsats (fx træning af værktøjet og oprettelse af individuelle profiler) inden værktøjet kan tages i brug. Individualisering, fx oprettelse af individuelle fejltyper. Administration af brugerprofiler, fx om den oprettede profil ligger på den anvendte hardwareenhed eller om den ligger 6

7 tilgængelig på en server i skyen og dermed kan deles mellem forskellige hardwareenheder. Forevisningerne gav således en god indsigt i, hvilken funktionalitet der er tilgængelig på markedet, fx: Oplæsning (fx med highlight) Ordforslag (fx kontekst- eller relevansbaseret) Stavehjælp, herunder brug af ordbøger Scanning af tekst Der blev forevist værktøjer til både desktop (Windows, Mac) og til håndholdte enheder (ipad/iphone og Android Phone/Tablet). Et generelt træk er, at leverandørerne på markedet har desktopværktøjer med rig funktionalitet, der kan understøtte produktion af større dokumenter, og slankere og mere simple værktøjer på de håndholdt enheder, der understøtter kortere tekster (fx og sms). Specielt vedrørende Oplæsning (tekst-til-tale) : Forevisningerne viste, at markedet tilbyder værktøjer, der kan oplæse tekst fra digitale medier med forskellige syntetiske stemmer i god kvalitet, både på dansk og andre sprog. Oplæsning blev generelt forevist som hjælpeværktøj til oplæsning og kontrol af den tekst, der produceres ved anvendelse af værktøjer til henholdsvis tale-til-tekst og skrivning/stavning. Tekst-tiltale værktøjer anvendes således både i tilknytning til de øvrige værktøjer og som selvstændigt værktøj. Specielt vedrørende Tale-til tekst : Markedet tilbyder it-værktøjer, der kan omsætte tale til tekst og der er værktøjer til rådighed både på mobile enheder og værktøjer downloadet til desktop computer. Det fremgik af forevisningerne, at en tydelig udtale og gode sproglige kompetencer hos brugerne er en forudsætning for at opnå et godt resultat med tale-til-tekst værktøjerne. Det vurderes på baggrund af forevisningerne, at udbredelsen af Tale-til-tekst værktøjer på dansk er begrænset. Der blev forevist værktøjer til desktop computere, som kunne understøtte produktion af både større, komplicerede dokumenter og simple tekster, men det vurderes at brugen af disse værktøjer forudsætter, at brugeren har gode sproglige kompetencer. Det vurderes, at værktøjerne ved produktion af større dokumenter specielt kan give værdi for brugere, der kan formulere sig relativt 7

8 sikkert og med god artikulation. Det vurderes endvidere, at værdien primært er, at værktøjerne kan øge produktiviteten for personer med gode sproglige kompetencer og i mindre udstrækning er velegnede som støtte til en bredere gruppe af de læse- og skrivesvage. Indtrykket ved forevisning af desktopværktøjerne var, at der i højere grad er tale om diktatværktøjer end værktøjer, der omsætter almindelig tale til tekst. De foreviste desktop værktøjer viser, at markedet tilbyder værktøjer, der er integreret med gængse dokumentværktøjer. Når det gælder produktion af mindre tekster, fx til mails, vurderes det at markedet tilbyder værktøjer, der kan hjælpe dele af målgruppen. Det vurderes, at værktøjerne til mobile enheder gennemgående er lettere at anvende end de større værktøjer til desktop enheder. Den håndholdte enhed vurderes at være en god og simpel platform til at generere kortere tekster i fx mails og sms er og vurderes derfor at kunne udgøre en god hjælp i almindelig daglig kommunikation Forventninger til videreudvikling og mulighederne for opdatering af disse produkter Det er en generel tendens at de leverandører, der har store produkter til desktop-platforme enten har eller er på vej med mindre produkter på mobile platforme. Med hensyn til tilgængeliggørelse på de mobile platforme sker udbredelsen på ipad/iphone og Android, hvorimod der på baggrund af dialogmøderne ikke vurderes at være et udbud af produkter til Windows RT/Windows Mobile på nuværende tidspunkt. Leverandørerne foretager en løbende forbedring af deres produkter, både med afsæt i de teknologiske muligheder og de behov, der opleves hos brugerne. Generelt er der adgang til opdatering efter de mekanismer, der sædvanligvis anvendes til it-produkter (push/pull download på desktop og opdatering via app stores for mobile platforme). Specielt vedrørende hjælp til skrivning/stavning : Der sker løbende udvikling. Af særlige områder i forbindelse med skrivning og stavning kan der peges på: Monitorering af brug med henblik på forbedringsloop i produkterne. Monitorering med henblik på optimering af fx ordforslag, automatisk korrektion. 8

9 Specielt vedrørende oplæsning (tekst-til-tale) : Leverandørerne gennemfører løbende videreudvikling af værktøjerne, både for så vidt angår de grundlæggende teknologier omkring syntetisk tale og de faciliteter, der stilles til brugernes rådighed. Specielt vedrørende tale-til-tekst : Dansk er et lille sprogområde. Markedet tilbyder værktøjer der understøtter dansk, men dansk er ikke udbredt til alle værktøjer Hvorvidt de enkelte leverandører er specialiserede på enkelte produkter eller markedsfører flere produkter til personer med læse- og skriveproblemer Som udgangspunkt var den tekniske dialog rettet mod virksomheder, der selv udvikler værktøjer. Virksomhederne der deltog i den tekniske dialog var generelt specialiseret inden for det værktøjsområde, som deres eget produkt dækker, dog således at der var en tæt kobling mellem de to områder skrivning/stavning og oplæsning. En væsentlig funktion i forbindelse med produktion af tekst er således, at brugeren kan få læst den tekst op, han har skrevet. I forhold til produktområder uden for leverandørernes eget område, blev der gennem den tekniske dialog signaleret stor interesse for at kombinere egne værktøjer med andre leverandørers værktøjer med henblik på at skabe gode løsninger for brugerne. Endvidere fremgik det, at der samarbejdes på tværs mellem leverandørerne Mulighederne for gennemsigtige og forudsigelige vederlagsmodeller for tilgængeliggørelse af de konkrete itværktøjer Generelt havde leverandørerne, der deltog i den tekniske dialog, ikke klare bud på gennemsigtige og forudsigelige vederlagsmodeller. Under dialogmøderne fremkom der dog skitser til vederlagsmodeller. Eksempler på modeller, der blev nævnt var: Frikøb at et produkt til gratis download (som dog må forventes kræve en fast årlig betaling, der overstiger de økonomiske muligheder i dette initiativ). En Pr bruger model baseret på rapportering vedrørende download og/eller forbrugsmønster. 9

10 Årslicens, der frikøber et produkt til gratis brug for alle i et år (hvorefter der skal betales). Tilgængeliggørelse af nedskalerede gratis-versioner med mulighed for opgradering til fulde betalings-versioner. Et begrænset antal licenser for en fast pris (hvorefter der lukkes for flere brugere). Gratis adgang for en begrænset trafik (serverbaserede løsninger). Gratis prøveperiode, så det kun er den fortsatte brug der betales for (leverandørerne skal dog betale royalty for de stemmer til talesyntese, der anvendes) Mulighederne brugersupport Det generelle billede er, at brugerne kun anvender brugersupport i begrænset omfang. Dette skal dog ses i lyset af, at Værktøjerne typisk i dag udbydes gennem ordninger, hvor der er visitering og vejledning knyttet til brugen. En del af den ydede support knytter sig til forespørgsler vedrørende aktivering og fornyelse af licenser. Udvikling af gode instruktionsvideoer kan være med til at minimere behovet for support. Der var ideer til, hvordan man kunne minimere behovet for dyr, betjent brugersupport, fx ved at tilbyde FAQ, support, fora hvor brugerne hjælper hinanden mv. Individuel support (fx med fjernsupport) skal af ressourcemæssige grunde begrænses Muligheder for at gennemføre brugerevaluering af itværktøjerne og deres nytteværdi for brugerne En ide, der blev fremført på dialogmøderne, var at holde deciderede hands-on sessioner i forbindelse med udbuddet, hvor værktøjernes brugbarhed kunne indgå i evalueringen. I forbindelse med den løbende evaluering kan der indbygges feedback og monitoreringsmuligheder i værktøjerne. 10