Kirsten Dau Nielsen Afgangsprojekt August 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Dau Nielsen Afgangsprojekt August 2006"

Transkript

1 I

2 II

3 III

4 Resumé Nærværende rapport vedrører en undersøgelse af den kvantitative relation mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos heste, Equus caballus, i Danmark, der er konsulteret af en hesteadfærdsbehandler. Undersøgelsen er foretaget i juni og juli 2006, og er grundlaget for et afgangsprojekt til uddannelsen Dyreadfærdsterapeut ved Etologisk Institut i Ballerup. Datamaterialet til den kvantitative undersøgelse er indsamlet via spørgeskemaer udsendt til 46 hesteadfærdsbehandlere i Danmark. Af de returnerede brugbare spørgeskemaer fremgik det, at 46 % af de 375 heste der indgik i undersøgelsen, havde fysiske lidelser som årsag til deres adfærdsproblemer. Dette resultat kan eventuelt være underestimeret eftersom, at ikke alle heste med adfærdsproblemer bliver undersøgt for fysiske lidelser. Dette kan skyldes, at der ingen tydelige symptomer er, eller at eventuel smerteadfærd ikke fortolkes som smerteadfærd, men mere som ulydighed på grund af manglende indsigt i smerteadfærd. De adfærdsproblemer, der er hyppigst repræsenteret i undersøgelsen, er rideproblemer, at bukke, opsadlingsproblemer, stejle, modvillighed og at slå med hovedet. De fysiske lidelser, der er hyppigst repræsenteret, er ryglidelser, tandlidelser og benlidelser. Når en hest har et adfærdsproblem opstået fra smerteadfærd, er det en indikation på en fysisk lidelse. Smerteadfærden har netop til formål at beskytte hesten mod en forværring af tilstanden og mod yderligere smerte. Derfor omhandler en stor del af rapporten desuden et litteraturstudie af smertefysiologi og smerteadfærd, som skal belyse den kvalitative relation mellem forskellige adfærdsproblemer og fysiske lidelser, og jeg vil forsøge at drage paralleller herfra til resultaterne i den kvantitative undersøgelse. Dette skal medvirke til en bedre forståelse af adfærdsproblemer og af hvilken tilgang til problemet, der giver den mest effektive løsning, når den kausale faktor er en fysisk lidelse. Herved kan der ikke kun opnås en mere effektiv adfærdsbehandling, men også en bedre hestevelfærd. IV

5 Forside: illustration fra Ordini di cavalcare af den italienske kavalerikaptajn Federico Grisco (1550). De 60 betegnelser angiver hestesygdomme med henvisninger til det sted på kroppen, hvortil de er relateret. V

6 Abstract The present report concerns a study of the quantitative relation between behavioural problems and physical disorders in horses, Equus caballus, in Denmark, which have been consulted by a horse behaviour therapist. The study was carried out in June July 2006 and is the foundation for my final dissertation for the education as Animal behaviour therapist at Etologisk Institut in Ballerup, Denmark. The data for the quantitative study was collected through questionnaires posted to 46 horse behaviour therapists in Denmark. The returned usable questionnaires showed that, 46 % of the 375 horses included in the study had physical disorders as occasion for their behavioural problems. This result might be a low estimate, since not all horses with behavioural problems are examined for physical disorders. This can be due to the fact, distinct symptoms are not observed, or that pain behaviour not is interpreted as such, but more as disobedience due to a lack of insight into pain behaviour. The behavioural problems most often represented in the study are riding problems, bucking, saddling problems, rearing, reluctance and headstriking. The physical problems most often represent are back disorders, tooth disorders and leg disorders. When a horse has a behavioural problem caused by pain behaviour, it is an indication of a physical disorder. Pain behaviour surves the purpose of protecting the horse against a worsening of the disorder and further pain. For this reason, a substantial part of the report includes a literature study of pain physiology and pain behaviour, which is intended to illustrate the qualitative relation between different behavioural problems and physical disorders, and I will try to parallel this to the results in the quantitative study. This will contribute to a better understanding of behavioural problems and of which treatment that will be most effective in dealing with the problems, when the causal factor is a physical disorder. Thus it is not only possible to achieve a more effective behaviour therapy, but also a better welfare for the horses. VI

7 Forord Nærværende er en rapport vedrørende et afgangsprojekt udført i forbindelse med min uddannelse til dyreadfærdsterapeut ved Etologisk Institut, Ballerup. Rapporten omhandler dels et litteraturstudie af mulige sammenhænge mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos heste, og dels en spørgeskemaundersøgelse blandt danske hesteadfærdsbehandlere, af den kvantitative relation mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos de heste, der konsulteres af en hesteadfærdsbehandler i Danmark. Baggrunden for emnevalget til projektet ligger i mit generelle indtryk af, at heste med adfærdsproblemer som ikke kan afhjælpes med adfærdsbehandling, oftest ikke bliver undersøgt for fysiske lidelser men eventuelt blot betragtet som ulydige. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er for første gang at undersøge den kvantitative relation mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos heste konsulteret af hesteadfærdsbehandlere. Datamaterialet er rapporteret af hesteadfærdsbehandlere og omfatter den generelle population af heste i Danmark. Hensigten med projektet er desuden gennem litteraturstudiet at give hesteadfærdsbehandlere, og andre der har omgang med heste, et indblik i den kvalitative sammenhæng mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos heste, og dermed belyse fysiske lidelser som årsager til de adfærdsproblemer, de eventuelt observerer i deres omgang med heste. Rapporten henvender sig derfor især til hesteadfærdsbehandlere, men også til alle andre der omgås heste med adfærdsproblemer, og det er hermed min hensigt at bidrage til en forbedring af hestevelfærden. Jeg vil rette en stor tak til min vejleder Karen Strandbygaard Ulrich, og til de hesteadfærdsbehandlere fra hele Danmark, der har bidraget med datamateriale. En speciel tak til min familie for deres hjælp til korrekturlæsning, og til E-vet i Haderslev for økonomisk støtte til undersøgelsen. Etologisk Institut, Ballerup Den 31. august 2006 Kirsten Dau Nielsen, DATDE 24 VII

8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Smerte Definition Smertefysiologi Nociception Perifere smerteprocesser Centrale smerteprocesser Visceral smerte Somatisk smerte Smerteadfærd Stereotypier Smertemodulering Stress i relation til adfærdsproblemer og fysiske lidelser Teori om generelle adfærdsproblemer repræsenteret i undersøgelsen Angstadfærd Aggressiv adfærd Teori om fysiske lidelser hyppigst repræsenteret i undersøgelsen Ryglidelser Tandlidelser Klinisk undersøgelsesmetodik ved adfærdsproblemer Velfærd Metode og materiale Resultater Diskussion Konklusion Perspektivering...36 Litteraturliste...38 Appendiks l: Mulige kausale fysiske lidelser til hovedrysten...44 Appendiks ll: Spørgeskema...47 VIII

9 1. Indledning Hesteadfærdsbehandlere og hesteejere deler en fælles interesse for at løse eventuelle adfærdsproblemer hos heste, Equus caballus, bedst muligt. Behandlingerne er dog ikke altid effektive på grund af manglende viden om eventuelle fysiologiske årsager. Hovedtanken med afgangsprojektet er at bestemme den generelle kvantitative relation mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos heste, der er konsulteret af en hesteadfærdsbehandler. Desuden ønsker jeg at oplyse om mulige årsager til adfærdsproblemer, der har karakter af fysiologisk lidelse, det vil sige den kvalitative relation, og dermed henlede opmærksomheden på nærmere undersøgelse og årsagsbehandling af hesten, frem for symptombehandling. For at få vished om den kvantitative relation mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser har jeg udsendt spørgeskemaer til hesteadfærdsbehandlere i Danmark, og de er derigennem blevet bedt om at bidrage med datamateriale til undersøgelsen. Resultatet af den kvantitative undersøgelse kan ikke sammenholdes med nogen litteratur herom, da dette ikke eksisterer, hverken nationalt eller internationalt. I stedet forsøges det sammenholdt med kommentarer fra de hesteadfærdsbehandlere, der har bidraget til undersøgelsen. Udover ovenstående, som er undersøgelsens primære formål, har jeg udført statistiske beregninger på relationerne mellem de to hyppigst repræsenterede adfærdsproblemer og den hyppigst repræsenterede fysiske lidelse. For at belyse den kvalitative relation har jeg foretaget et studie af den eksisterende litteratur herom og beskrevet det i afsnittet om smerteadfærd. Undersøgelsens datamateriale med sammenhørende adfærdsproblemer og fysiske lidelser har jeg i litteraturafsnittene forsøgt at sammenholde med litteraturstudiet. Da det oftest er på grund af smerte, at fysiske lidelser kan resultere i adfærdsproblemer, vil der i rapportens første halvdel være en redegørelse af smertefysiologi, smerteadfærd, herunder stereotypier, og smertemodulering for at give oplysninger der hjælper til forståelse af smerte som helhed hos heste. Dernæst følger afsnit om stress i relation til adfærdsproblemer og fysiske lidelser; og om generelle adfærdsproblemer repræsenteret i undersøgelsen, som hestene med fysiske lidelser har udvist. For helhedens skyld beskriver jeg i afsnittet om smerteadfærd også adfærd, der er indikativ for fysiske lidelser uden at være repræsenteret i undersøgelsen. Ligeledes er de hyppigst repræsenterede fysiske lidelser beskrevet. Mange af de omtalte adfærdsformer er ikke egentlige adfærdsproblemer men blot naturlig adfærd i et sådant omfang eller med en intensitet, at de betragtes som problemadfærd. Der er således tale om uønskede naturlige adfærdsformer. Noget af den adfærd, der indgår i adfærdsproblemer kan være udtryk for både velbehag og smerte. Således kan det være hensigtsmæssigt at foretage en undersøgelse for fysiske lidelser for at kunne udelukke sådanne, inden der opsættes et program for adfærdsbehandling, som kan være tidsmæssigt krævende for så at vise sig at være resultatløst, hvis årsagen er en fysisk lidelse. Derfor vil klinisk undersøgelsesmetodik for adfærdsproblemer kort blive omtalt. Heste, der er syge, har ofte svært ved at trives i miljøet omkring dem, derfor er deres velfærd dårligere end hos raske heste under ellers sammenlignelige forhold. Hvis den fysiske lidelse fremkalder smerte, stress eller anden form for ubehag, vil behandling som reducerer den givne 1

10 fysiske lidelse forbedre ikke kun hestens adfærd, men også dens velfærd. Deraf relevansen af en kort omtale af begrebet velfærd. 2

11 2. Smerte Smerte udgør undersøgelsens essentielle grundlag, og den følgende redegørelse af smerte skal danne fundamentet for de efterfølgende afsnit. 2.1 Definition Den franske filosof René Descartes ( ) havde et meget kontroversielt synspunkt set med nutidens øjne. Han hævdede, at da dyr ikke kan resonere, kan de heller ikke opfatte smerte. Deres reaktion på humane smertestimuli mente han blot var refleksadfærd udført uden bevidst kontrol. I århundredet efter Descartes blev spørgsmålet om dyrs smerteopfattelse igen stillet af den britiske filosof Jeremy Bentham ( ). Bentham så det ikke som et spørgsmål om, hvorvidt dyr har evnen til at resonere, men om de kan lide (Bowring 1962, cf. Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.3). En mulig definition på smerte: en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse der er forbundet med aktuel eller potentiel vævsskade, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse (Jakobsen 2006). 2.2 Smertefysiologi For at beskrive begrebet smerte er det essentielt med viden om den underliggende nervefysiologi, som derfor vil blive inddraget i følgende gennemgang af smertefysiologi. Overordnet gælder det, at nociceptorer indleder smerteimpulser, som sendes gennem det perifere nervesystem (PNS) til det centrale nervesystem (CNS), hvor smerteimpulser endeligt bearbejdes og resulterer i den endelige smerteopfattelse. Derefter kan der sendes impulser tilbage fra CNS til PNS med information om hvilken adfærd, der skal iværksættes Nociception Fundamentalt set skal vi være bevidste om, at smerteopfattelse forefindes hos heste og kan resultere i adfærdsproblemer. Nociception omfatter den initiale modtagelse af sensorisk information om potentielt skadelige stimuli på særlige receptorer for smerteopfattelse i PNS, de såkaldte nociceptorer, og den senere fortolkning i CNS, der vil resultere i smerteopfattelse. Nociception er således et udtryk for smerteopfattelse. Evnen til at opfatte smerte og potentielt skadelige stimuli, som for eksempel mekanisk tryk, er til stede hos hesten i og med, at vi kan anvende mekanisk tryk som negativ forstærkning ved indlæring af forskellige øvelser. Denne evne betyder dog ikke i sig selv, at hesten oplever smerte på samme måde som mennesker, Homo sapiens sapiens. Human smerteopfattelse omfatter nemlig både en emotionel og en sensorisk del, og den emotionelle del kommer til udtryk som hjernens fortolkning og vurdering af sensorisk information om ubehagelige stimuli. Med andre ord kan vi blive kede af, at noget gør meget ondt, eller lettede over at noget gør mindre ondt. Det er ikke muligt direkte at bevise emotionelle tilstande hos hesten, og vi kan kun drage konklusioner ud fra adfærdsobservationer og ved indirekte målinger af dens adfærd (Flecknell 3

12 og Watermann-Pearson 2000, p.2). Ikke engang humant kan emotionel smerteopfattelse kvantificeres med sikkerhed. Da det er et velkendt fænomen, at humane patienter kan udtrykke smerte uden nogen klinisk forklaring herpå, hverken anatomisk eller fysiologisk (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.10), bør der gøres overvejelser om eventuelt tilsvarende forhold når adfærdsproblemer i form af smerteadfærd optræder hos hesten trods manglende diagnosticering af fysiske lidelser. Det er sikkert, at nociceptorer findes hos både dyr og mennesker, og de neuroner der forbinder dem med CNS er ens hos alle dyrearter og dermed også mellem heste og mennesker. Den indledende fortolkning, der sker i rygmarven og den caudale del af hjernen, er også fundamentalt ens hos heste og mennesker. Betydelige forskelle optræder først, når informationen når til hjernebarken af storhjernen (cerebrum), og derfor vil der senere være en beskrivelse af de forhold, der gælder hos hesten. Formålet med nociception er beskyttelse ved at forhindre eller afskrække hesten fra yderligere brug af det beskadigede væv eller organ for at begrænse skadens omfang (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.5). I undersøgelsen er der repræsenteret en hest med en ryglidelse, som netop ved at refusere forhindringer på springbanen, prøver at beskytte sin ryg og undgå yderligere skade. Der er også en del heste i undersøgelsen, som på grund af tandspidser og sår i kindslimhinden, slår med hovedet under ridning for at unddrage sig biddets tryk og yderligere skade på kindslimhinden Perifere smerteprocesser Sensoriske receptorer er frie ender af sensoriske neuroner, og de er mest sensitive for den type af stimuli, de er specificeret til at respondere på. For eksempel er øjets fotoreceptorer specificerede til at respondere på lys, dog vil en stimulus som mekanisk tryk på hornhinden også aktivere fotoreceptorerne, så der opfattes lys, selvom der ikke er tale om lysstimuli. Den første instans, der registrerer smertestimuli, er receptorer af typen nociceptorer i PNS. Nociceptorer forefindes i næsten alt væv i kroppen og transformerer smertestimuli til elektriske impulser, som ledes via PNS til CNS. Nociceptorer har generelt en høj tærskelværdi for stimulering, så de ikke aktiveres unødvendigt. Overstimulering af de fleste typer af receptorer vil dog have effekt som smertestimuli på nociceptorer og resultere i smerteopfattelse. For eksempel vil meget skarpt lys virke smertestimulerende på fotoreceptorer (Mills og Nankervis 1999, p.71). Hestens hud er et sanseorgan, der opfatter stimuli fra det omgivende miljø. Der er termoreceptorer for varme- og kuldestimuli; mekanoreceptorer for taktile, vibrerende og trykstimuli; og nociceptorer for smertestimuli. Den kutane sensitivitet varierer over hele kroppen i henhold til faktorer som antallet af receptorer og hud- og pelstykkelse. Desuden vil niveauet for taktil sensitivitet variere afhængig af graden af innervering af hårfolikler i et givent område. Særligt innerverede områder er ved de taktile hår omkring mulen og øjnene. Andre velinnerverede områder er nakke, skuldre, ryg, ventrale bryst, bug og flanker, palmare/plantare koder og kroner (Mills og Nankervis 1999, p.107). Undersøgelsens tilfælde af gjordkramper kunne ud over de diagnosticerede lidelser, som er ødem og muskelspændinger, også være forårsaget af hypersensitivitet i huden i gjordlejet, som igen kunne være forårsaget af de diagnosticerede lidelser. 4

13 En kraftig skadelig stimulus vil bevirke en højere affyringsfrekvens af impulser langs neuronets axon end en svag (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.12). I nogle neuroner vil impulserne ledes med en konstant frekvens, al den tid stimuli optræder. I andre vil frekvensen af impulser aftage med tiden. Den førstnævnte type er hurtigt tilpassende. Den sidstnævnte type er langsomt tilpassende, og derunder hører neuroner fra nociceptorer, led- og muskelreceptorer. Forklaringen på at nociceptorer tilhører de langsomt tilpassende er, at smerteopfattelse skal vedvare så længe, at hesten motiveres til at fjerne sig fra smertestimuli for at undgå yderligere skade, som disse måtte forvolde. Hvis nociceptorerne og de tilknyttede sensoriske neuroner var hurtigt tilpassende, ville hesten ganske vist opfatte smerten, men kun kortvarigt og den ville da ikke motiveres til at fjerne sig for at undgå yderlige skade (Mills og Nankervis 1999, pp.76-77). For igen at se på undersøgelsens heste med tandspidser, så er det ikke svært at forestille sig hvilke omfattende sår disse tandspidser kunne forårsage, hvis der var tale om hurtigt tilpassende nociceptorer. Neuroner i PNS der løber ind til CNS benævnes perifere, da de befinder sig i PNS, afferente da de løber ind mod CNS, og sensoriske da de registrerer stimulering af sanseceller og nociceptorer. Et perifert neuron består udover en receptorenhed i den distale ende også af et axon og en cellekrop med dendritter i den proximale ende, som danner synapse med de distale ender af efterfølgende neuroner. Neuronerne kan være med eller uden en myelinskede om deres axoner. De med en myelinskede benævnes A-fibre og er ofte involverede ved termiske, mekaniske eller skarpe stimuli. Hastigheden af impulser i myeliniserede axoner er omkring 5-10 m/sek. Disse A-fibre inddeles i J, K, L og M, hvor AM vedrører nociception af akutte smertestimuli, og de øvrige undergrupper vedrører non-nociceptive stimuli. De uden en myelinskede benævnes C-fibre og er ofte involverede ved termiske, kemiske, mekaniske, stumpe eller langvarige stimuli. Hastigheden af impulsledningen i non-myeliniserede axoner er proportional med kvadratroden af axonets diameter og ligger mellem 0,5 og 2,0 m/sek. Grunden til at ikke alle axoner er myeliniserede, er at det vil være for pladskrævende. Ved begge typer nedsættes hastigheden med ca. 3 % af den maksimale hastighed, når der sker et temperaturfald på 1ºc (Mills og Nankervis 1999, p.75). Så jo lavere temperatur, jo langsommere smerteopfattelse. Under normale fysiologiske betingelser vil mekaniske, termiske eller kemiske stimuli stimulere receptorer og transformeres til elektriske impulser, der sendes ind til CNS. Dette sker langs de perifere afferente sensoriske neuroner, både med og uden myelinskede. I tilfælde af, at det væv, der omgiver receptoren, er traumatiseret, kan inflammatoriske substanser som histamin, serotonin, cytokiner (øger aktivering af viscerale nociceptorer), prostaglandiner (hjælper til smerteopfattelse), NGF (neuron vækst faktor) og substans P (transmitterstof med betydning for ledning af nociceptive impulser) frigives fra de her skadede vævsceller, hvide blodlegemer, blodplader (Christoffersen 2002, p.18) og perifere receptorer, for at påvirke blottede nociceptorer. Af disse inflammatoriske substanser kan nogle bevirke direkte stimulering af nociceptorerne, og andre kan øge sensitiviteten under efterfølgende forekomst af potentielle smertestimuli. Herved kan stimuli, der tidligere blev opfattet som harmløse, få en betydning som skadelige stimuli (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.13; Jakobsen 2006). Denne tilstand benævnes hyperalgesi, hvis stimuli tidligere blot var en svag smertestimuli, eller allodyni hvis stimuli tidligere slet ikke var smertestimuli (Christoffersen 2002, p.18). De før omtalte fysiske lidelser, som forårsagede gjordkramper, kan danne basis for hyperalgesi eller 5

14 alloni i form af efterfølgende hypersensitivitet af huden, hvor for eksempel berøring eller opsadling nu udgør smertestimuli. Impulser løber langs perifere afferente sensoriske neuroner hele vejen til rygmarven og ind gennem dorsal hornet i et eller flere segmenter til den grå substans, hvor den initiale fortolkning af stimulus foregår, inden signalet fortsætter til hjernen (Flecknell og Waterman- Pearson 2000, p.11) PNS omfatter ud over afferente sensoriske nervebaner også efferente motoriske nervebaner, der går fra CNS og ud til det perifere væv igen med besked fra hjernen om, hvad hesten skal foretage sig, det vil sige hvilken adfærd den skal vise Centrale smerteprocesser Til de CNS strukturer der kan have betydning for smerteopfattelse og smerteadfærd, hører den prefrontale og frontale hjernebark af storhjernen. Dog kan vi ikke vide, om der er andre dele af hjernen, der har tilsvarende betydning for smerteopfattelse hos non-humane arter (Divac et al. 1993, cf. Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.3 ). Men vi kan ved observation af smerteadfærd, som omtales senere, være sikre på, at dyrs reaktion på stimuli svarende til humane smertestimuli ikke blot er refleksadfærd som påstået af Descartes for næsten 400 år siden. Rygmarven består af to dorsale horn og to ventrale horn, som modsat hjernen består af hvid substans (består af myeliniserede axoner) yderst og af grå substans (består af nervecellekroppe, synapser og umyeliniserede axoner) inderst. Når impulser fra nociceptorer når rygmarven via perifere afferente sensoriske nervefibre, danner de der deres første synapse med centrale neuroner ved dorsalhornet i den grå substans. Da det er det første sted hvor transmitterstoffer er ansvarlige for impulsledningen, er det samtidigt et vigtigt virkeområde for farmaceutika. Hjernen, nærmere bestemt midthjernen, kan ved hjælp af et descenderende kontrolsystem, forsøge at kontrollere neuronerne i dorsalhornet således at de afferente impulser enten, hvis de er svage, hæmmes for at undgå at ubetydelige impulser når hjernen, eller fremmes hvis de er for intense til at hæmmes (Jakobsen 2006). Førstnævnte sker ved hjælp af transmitterstoffet serotonin (Lydic og Baghdoyan 1999, p.493) og sidstnævnte ved hjælp af transmitterstoffer som glutamat, aspartat og substans P, som vil forstærke impulserne i rygmarven, inden de når hjernen. Dette er biologisk hensigtsmæssigt, da hesten så motiveres til at holde sig i ro, hvilket forbedrer diverse helingsprocesser (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.11). Inden den videre gennemgang skal her kort omtales refleksadfærd, som er adfærd der ikke involverer hjernen, men som opstår i rygmarven, hvor der også er synapser til de ventrale horn. Efter at sensoriske impulser er modtaget i de dorsale horn, vil de bearbejdes og fortolkes i rygmarven, og som motoriske impulser ledes ud til PNS igen via de ventrale horn og perifere efferente motoriske nervebaner, med signal om at udføre refleksadfærd (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.13). Impulser ledes gennem rygmarven og videre til hjernestammen og hjernen. De dele af hjernebarken, der er af direkte betydning for smerteopfattelse og smerteadfærd, er 6

15 henholdsvis cortex parietalis og den mediale cortex frontalis. Dog kan det som ovenfor nævnt ikke udelukkes, at andre dele også er involveret. Hele hjernebarken af storhjernen udgøres af et ydre foldet lag af grå substans for at øge hjernens overfladeareal over den hvide substans, der er beliggende inderst. Den cerebrale hjernebark er involveret i bearbejdning af alle impulsinformationer fra det miljø, der omgiver hesten. Der er således tale om både visuelle, auditive, olfaktoriske og gustitatoriske impulsinformationer fra de specialiserede sansereceptorer; og om termiske, taktile, proprioceptive og nociceptive informationer fra de mere generelle sansereceptorer (Mills og Nankervis 1999, p.82). Hjernebarken (cortex cerebri) er opdelt i forskellige afdelinger i henhold til disse impulsinformationer og her skal nævnes: cortex parietalis: taktile stimuli, proprioception og nociception. cortex frontalis: planlægning og organisering af komplekse adfærd. cortex temporalis: auditive stimuli, objekt genkendelse og hukommelse. cortex occipitalis: visuelle stimuli. Dybere i storhjernen ligger først neocortex, dernæst det limbiske system og inderst hypothalamus og thalamus. Hypothalamus er fylogenetisk set hjernens ældste del efterfulgt af det limbiske system og neocortex. Hypothalamus og thalamus er tilsammen essentielle for motivation af adfærd. Thalamus bearbejder og fortolker information fra den cerebrale hjernebark, som relaterer til det ydre miljø og indleder passende responser (Mills og Nankervis 1999, pp.83-84). Hypothalamus udgør et mellemled mellem CNS og forskellige endokrine systemer (Jakobsen 2006) via hypofysen, der er fundamental for regulering af mange øvrige endokrine kirtler. Hypothalamus er således fundamental i kontrollen af kroppens indre miljø ved at regulere sult, tørst, temperatur, diurnal rytme og det autonome nervesystem. Det limbiske system er centeret for emotionel adfærd. Det rummer amygdala, der har betydning ved angst, aggression og motivation og dermed gør, at hesten kan skelne mellem positive og negative stimuli. Det limbiske system rummer også hippocampus, hvor hesten kan vurdere dens aktuelle situation i relation til dens forventninger, dette gælder både med hensyn til rum og social status (Mills og Nankervis 1999, pp.83-84). Neocortex varetager kognitive processer (Jakobsen 2006). Lillehjernen (cerebellum) rummer centre for proprioception, der koordinerer fine bevægelser, komplekse motoriske mønstre og opretholder balance (Mills og Nankervis 1999, p.83). Heste besidder således alle de nødvendige strukturer for smerteopfattelse, så der bør ikke være megen tvivl om, at de kan opfatte smerte (Mills og Nankervis 1999, pp.83-84) Visceral smerte Viscerale smerter kan induceres af stimuli, der giver diffuse (Jakobsen, 2006), stumpe eller intense smerter (Christoffersen 2002, p.19) i de indre organer (viscera). De er oftere periodiske end konstante (Jakobsen 2006) og kan være uden samtidig vævsskade. For eksempel kan dilatation af et hult visceralt organ stimulere nociceptorer uden at resultere i patologiske forandringer af vævet. Også uden nogen form for øget vægspænding i et organ kan der opstå smerter. Dette kan skyldes, at der som nævnt frigives substanser under inflammation, for 7

16 eksempel cytokiner, der bevirker en øget aktivering af viscerale nociceptorer (Cervero 1999, cf. Flecknell og Waterman-Pearson 2000, p.167). Det vides ikke, om viscerale smerter kan opstå i alle organer (Jakobsen 2006), men årsagen til deres diffuse struktur kan være, at indre organer ikke er så tæt innerveret som for eksempel hud. Dette understøttes af, at under 10 % af de afferente impulsledninger, der går ind til rygmarven, udgøres af impulsledninger fra abdominale (bug) organer. Indre hulorganer, der er opbygget af glat muskulatur, er meget sensitive for stimuli, der bevirker dilatation og drejning, eller for irritationer, der er kemisk, ischæmisk eller inflammatorisk af karakter. De er derimod relativt insensitive, når det drejer sig om stimuli som dissektion og temperatur. Ved hud og organer opbygget af tværstribet muskulatur er de modsatte forhold gældende (Bonica 1990; Giamberardino 1999, cf. Christoffersen 2002, p.20). De viscerale smerter er oftere end somatiske smerter ledsaget af emotionelle og sympatiske responser, men kan føres gennem både sympatiske og parasympatiske nervebaner, og smerteintensiteten er uafhængig af traumeomfanget (Jakobsen 2006). Undersøgelsen viser et interessant eksempel på visceral smerte i form af diaphragma hernia (brok i mellemgulvet). Dette fører til rideproblemer, især når hesten skal gå ned ad bakke. Årsagen hertil er at organerne fra bughulen vil presses mod mellemgulvet og gennem broklæsionen, og der vil være stor risiko for at organerne drejes, hvilket også medfører smerter Somatisk smerte Somatiske smerter er fra huden og bevægeapparatet og er ofte nemme at lokalisere og beskrive, da de er skarpe smerter, og der er relation mellem smerteintensitet og traumeomfang. Der er sjældent responser fra det sympatiske nervesystem, og der er ofte tale om konstante smerter (Jakobsen 2006). Det skal yderligere nævnes, at visceral smerte fra indre organer kan henføres til ydre hud områder, og således optræde som somatisk smerte der registreres ved stimulering af nociceptorer i disse områder. Der er da tale om henførte smerter. Et eksempel herpå er henført vaginal smerte hos hopper, hvor vaginale lidelser er årsag til nociception i hud områder på flanker, læn og kryds (Christoffersen 2002, p.55). En hoppe i undersøgelsen havde endometritis (livmoderbetændelse), som manifesterede sig ved hvinskhed og spark efter rytterens schenkler under ridning og ved berøring af flankerne i øvrigt. Dette er et klassisk eksempel på henført smerte. 2.3 Smerteadfærd Smerteadfærd kan opfattes som adfærdsændringer eller adfærdsproblemer, og kan ofte være den første indikation på fysiologiske lidelser. Men forskellige heste kan have ens adfærdsmæssige symptomer på forskellige fysiske lidelser, eller de kan have forskellige adfærdsmæssige symptomer på ens fysiske lidelser. Da det er en kombination af genetiske forhold og miljøet, der begrænser muligheden for adfærd (Mills og Nankervis 1999, p.8), og da faktorer som psykisk modenhed, erfaring og indlæring har indflydelse på hvordan smerte opfattes og dermed på smerteadfærd, er det vigtigt ikke at generalisere den nedenfor oplistede teori om smerteadfærd til at gælde ens i alle tilfælde. Det er en antropocentrisk anskuelse, når vi forventer at heste reagerer på smerte på en måde, som vi selv gør. Dette kan være meget problematisk og en stor fejlkilde i vores 8

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

CPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi

CPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi CPOP-dag Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi Min Ph.D Børne Ortopædkirurgi og smertebehandling Cerebral Parese Ph.D-projekter: Smerte behandling hos børn med CP i forbindelse

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Titel Fagkombination Problemformulering Problemstillinger Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Danmark er i dag aktiv, sammen med andre vestlige lande, med udsendelsen af soldater til

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Førstehjælp til hest, program

Førstehjælp til hest, program Det er morgen og du er på vej ud for at se til hestene før du går på arbejde. Vejret er skønt, det er en dejlig, stille sommermorgen. Men idet du nærmer dig folden bliver du helt kold! Du ser den sorte

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Rødt. Lys. Orange Lys

Rødt. Lys. Orange Lys Blåt Forbedrer Føle-/bevægefunktionen Hyper- /hyposensitivitet Sanser som berøring, temperatur / forandringer, tryk og smerteopfattelse. Smagssans Social integration Afhjælper indsovningsproblemer og sorg

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

Kurser forår og efterår 2011

Kurser forår og efterår 2011 Kurser forår og efterår 2011 Version 1.0 2011 Copyright MySir Hestemassage / Hesteakademiet v./ Gitte Andersen Søby Web: www.mysir.dk www.hesteakademiet.dk v.gitte Søby Mobil: 25334284 mail: gitte.soeby@mail.dk

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Denne profil tilhører:

Denne profil tilhører: Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til

Læs mere

Kommunikative forstyrrelser... og om hvordan man bedst kommunikerer

Kommunikative forstyrrelser... og om hvordan man bedst kommunikerer Kommunikative forstyrrelser... og om hvordan man bedst kommunikerer Ved Trine Thyrsted Klinkby Audiologopæd Center for Hjerneskade Hvilke kommunikative forestyrrelser kan forekomme som følge af en hjerneskade?

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

FOR RYTTER OG HEST. r i d e h e s t e n - h i p p o l o g i s k h 1 0 / 0 7

FOR RYTTER OG HEST. r i d e h e s t e n - h i p p o l o g i s k h 1 0 / 0 7 Fysioterapi FOR RYTTER OG HEST Målet med ridning og uddannelse af hesten er, at hest og rytter skal smelte sammen og arbejde som en helhed, men når ekvipagen ikke arbejder i harmoni, så kan det give både

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere