Kirsten Dau Nielsen Afgangsprojekt August 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Dau Nielsen Afgangsprojekt August 2006"

Transkript

1 I

2 II

3 III

4 Resumé Nærværende rapport vedrører en undersøgelse af den kvantitative relation mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos heste, Equus caballus, i Danmark, der er konsulteret af en hesteadfærdsbehandler. Undersøgelsen er foretaget i juni og juli 2006, og er grundlaget for et afgangsprojekt til uddannelsen Dyreadfærdsterapeut ved Etologisk Institut i Ballerup. Datamaterialet til den kvantitative undersøgelse er indsamlet via spørgeskemaer udsendt til 46 hesteadfærdsbehandlere i Danmark. Af de returnerede brugbare spørgeskemaer fremgik det, at 46 % af de 375 heste der indgik i undersøgelsen, havde fysiske lidelser som årsag til deres adfærdsproblemer. Dette resultat kan eventuelt være underestimeret eftersom, at ikke alle heste med adfærdsproblemer bliver undersøgt for fysiske lidelser. Dette kan skyldes, at der ingen tydelige symptomer er, eller at eventuel smerteadfærd ikke fortolkes som smerteadfærd, men mere som ulydighed på grund af manglende indsigt i smerteadfærd. De adfærdsproblemer, der er hyppigst repræsenteret i undersøgelsen, er rideproblemer, at bukke, opsadlingsproblemer, stejle, modvillighed og at slå med hovedet. De fysiske lidelser, der er hyppigst repræsenteret, er ryglidelser, tandlidelser og benlidelser. Når en hest har et adfærdsproblem opstået fra smerteadfærd, er det en indikation på en fysisk lidelse. Smerteadfærden har netop til formål at beskytte hesten mod en forværring af tilstanden og mod yderligere smerte. Derfor omhandler en stor del af rapporten desuden et litteraturstudie af smertefysiologi og smerteadfærd, som skal belyse den kvalitative relation mellem forskellige adfærdsproblemer og fysiske lidelser, og jeg vil forsøge at drage paralleller herfra til resultaterne i den kvantitative undersøgelse. Dette skal medvirke til en bedre forståelse af adfærdsproblemer og af hvilken tilgang til problemet, der giver den mest effektive løsning, når den kausale faktor er en fysisk lidelse. Herved kan der ikke kun opnås en mere effektiv adfærdsbehandling, men også en bedre hestevelfærd. IV

5 Forside: illustration fra Ordini di cavalcare af den italienske kavalerikaptajn Federico Grisco (1550). De 60 betegnelser angiver hestesygdomme med henvisninger til det sted på kroppen, hvortil de er relateret. V

6 Abstract The present report concerns a study of the quantitative relation between behavioural problems and physical disorders in horses, Equus caballus, in Denmark, which have been consulted by a horse behaviour therapist. The study was carried out in June July 2006 and is the foundation for my final dissertation for the education as Animal behaviour therapist at Etologisk Institut in Ballerup, Denmark. The data for the quantitative study was collected through questionnaires posted to 46 horse behaviour therapists in Denmark. The returned usable questionnaires showed that, 46 % of the 375 horses included in the study had physical disorders as occasion for their behavioural problems. This result might be a low estimate, since not all horses with behavioural problems are examined for physical disorders. This can be due to the fact, distinct symptoms are not observed, or that pain behaviour not is interpreted as such, but more as disobedience due to a lack of insight into pain behaviour. The behavioural problems most often represented in the study are riding problems, bucking, saddling problems, rearing, reluctance and headstriking. The physical problems most often represent are back disorders, tooth disorders and leg disorders. When a horse has a behavioural problem caused by pain behaviour, it is an indication of a physical disorder. Pain behaviour surves the purpose of protecting the horse against a worsening of the disorder and further pain. For this reason, a substantial part of the report includes a literature study of pain physiology and pain behaviour, which is intended to illustrate the qualitative relation between different behavioural problems and physical disorders, and I will try to parallel this to the results in the quantitative study. This will contribute to a better understanding of behavioural problems and of which treatment that will be most effective in dealing with the problems, when the causal factor is a physical disorder. Thus it is not only possible to achieve a more effective behaviour therapy, but also a better welfare for the horses. VI

7 Forord Nærværende er en rapport vedrørende et afgangsprojekt udført i forbindelse med min uddannelse til dyreadfærdsterapeut ved Etologisk Institut, Ballerup. Rapporten omhandler dels et litteraturstudie af mulige sammenhænge mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos heste, og dels en spørgeskemaundersøgelse blandt danske hesteadfærdsbehandlere, af den kvantitative relation mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos de heste, der konsulteres af en hesteadfærdsbehandler i Danmark. Baggrunden for emnevalget til projektet ligger i mit generelle indtryk af, at heste med adfærdsproblemer som ikke kan afhjælpes med adfærdsbehandling, oftest ikke bliver undersøgt for fysiske lidelser men eventuelt blot betragtet som ulydige. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er for første gang at undersøge den kvantitative relation mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos heste konsulteret af hesteadfærdsbehandlere. Datamaterialet er rapporteret af hesteadfærdsbehandlere og omfatter den generelle population af heste i Danmark. Hensigten med projektet er desuden gennem litteraturstudiet at give hesteadfærdsbehandlere, og andre der har omgang med heste, et indblik i den kvalitative sammenhæng mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos heste, og dermed belyse fysiske lidelser som årsager til de adfærdsproblemer, de eventuelt observerer i deres omgang med heste. Rapporten henvender sig derfor især til hesteadfærdsbehandlere, men også til alle andre der omgås heste med adfærdsproblemer, og det er hermed min hensigt at bidrage til en forbedring af hestevelfærden. Jeg vil rette en stor tak til min vejleder Karen Strandbygaard Ulrich, og til de hesteadfærdsbehandlere fra hele Danmark, der har bidraget med datamateriale. En speciel tak til min familie for deres hjælp til korrekturlæsning, og til E-vet i Haderslev for økonomisk støtte til undersøgelsen. Etologisk Institut, Ballerup Den 31. august 2006 Kirsten Dau Nielsen, DATDE 24 VII

8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Smerte Definition Smertefysiologi Nociception Perifere smerteprocesser Centrale smerteprocesser Visceral smerte Somatisk smerte Smerteadfærd Stereotypier Smertemodulering Stress i relation til adfærdsproblemer og fysiske lidelser Teori om generelle adfærdsproblemer repræsenteret i undersøgelsen Angstadfærd Aggressiv adfærd Teori om fysiske lidelser hyppigst repræsenteret i undersøgelsen Ryglidelser Tandlidelser Klinisk undersøgelsesmetodik ved adfærdsproblemer Velfærd Metode og materiale Resultater Diskussion Konklusion Perspektivering...36 Litteraturliste...38 Appendiks l: Mulige kausale fysiske lidelser til hovedrysten...44 Appendiks ll: Spørgeskema...47 VIII

9 1. Indledning Hesteadfærdsbehandlere og hesteejere deler en fælles interesse for at løse eventuelle adfærdsproblemer hos heste, Equus caballus, bedst muligt. Behandlingerne er dog ikke altid effektive på grund af manglende viden om eventuelle fysiologiske årsager. Hovedtanken med afgangsprojektet er at bestemme den generelle kvantitative relation mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser hos heste, der er konsulteret af en hesteadfærdsbehandler. Desuden ønsker jeg at oplyse om mulige årsager til adfærdsproblemer, der har karakter af fysiologisk lidelse, det vil sige den kvalitative relation, og dermed henlede opmærksomheden på nærmere undersøgelse og årsagsbehandling af hesten, frem for symptombehandling. For at få vished om den kvantitative relation mellem adfærdsproblemer og fysiske lidelser har jeg udsendt spørgeskemaer til hesteadfærdsbehandlere i Danmark, og de er derigennem blevet bedt om at bidrage med datamateriale til undersøgelsen. Resultatet af den kvantitative undersøgelse kan ikke sammenholdes med nogen litteratur herom, da dette ikke eksisterer, hverken nationalt eller internationalt. I stedet forsøges det sammenholdt med kommentarer fra de hesteadfærdsbehandlere, der har bidraget til undersøgelsen. Udover ovenstående, som er undersøgelsens primære formål, har jeg udført statistiske beregninger på relationerne mellem de to hyppigst repræsenterede adfærdsproblemer og den hyppigst repræsenterede fysiske lidelse. For at belyse den kvalitative relation har jeg foretaget et studie af den eksisterende litteratur herom og beskrevet det i afsnittet om smerteadfærd. Undersøgelsens datamateriale med sammenhørende adfærdsproblemer og fysiske lidelser har jeg i litteraturafsnittene forsøgt at sammenholde med litteraturstudiet. Da det oftest er på grund af smerte, at fysiske lidelser kan resultere i adfærdsproblemer, vil der i rapportens første halvdel være en redegørelse af smertefysiologi, smerteadfærd, herunder stereotypier, og smertemodulering for at give oplysninger der hjælper til forståelse af smerte som helhed hos heste. Dernæst følger afsnit om stress i relation til adfærdsproblemer og fysiske lidelser; og om generelle adfærdsproblemer repræsenteret i undersøgelsen, som hestene med fysiske lidelser har udvist. For helhedens skyld beskriver jeg i afsnittet om smerteadfærd også adfærd, der er indikativ for fysiske lidelser uden at være repræsenteret i undersøgelsen. Ligeledes er de hyppigst repræsenterede fysiske lidelser beskrevet. Mange af de omtalte adfærdsformer er ikke egentlige adfærdsproblemer men blot naturlig adfærd i et sådant omfang eller med en intensitet, at de betragtes som problemadfærd. Der er således tale om uønskede naturlige adfærdsformer. Noget af den adfærd, der indgår i adfærdsproblemer kan være udtryk for både velbehag og smerte. Således kan det være hensigtsmæssigt at foretage en undersøgelse for fysiske lidelser for at kunne udelukke sådanne, inden der opsættes et program for adfærdsbehandling, som kan være tidsmæssigt krævende for så at vise sig at være resultatløst, hvis årsagen er en fysisk lidelse. Derfor vil klinisk undersøgelsesmetodik for adfærdsproblemer kort blive omtalt. Heste, der er syge, har ofte svært ved at trives i miljøet omkring dem, derfor er deres velfærd dårligere end hos raske heste under ellers sammenlignelige forhold. Hvis den fysiske lidelse fremkalder smerte, stress eller anden form for ubehag, vil behandling som reducerer den givne 1

10 fysiske lidelse forbedre ikke kun hestens adfærd, men også dens velfærd. Deraf relevansen af en kort omtale af begrebet velfærd. 2

11 2. Smerte Smerte udgør undersøgelsens essentielle grundlag, og den følgende redegørelse af smerte skal danne fundamentet for de efterfølgende afsnit. 2.1 Definition Den franske filosof René Descartes ( ) havde et meget kontroversielt synspunkt set med nutidens øjne. Han hævdede, at da dyr ikke kan resonere, kan de heller ikke opfatte smerte. Deres reaktion på humane smertestimuli mente han blot var refleksadfærd udført uden bevidst kontrol. I århundredet efter Descartes blev spørgsmålet om dyrs smerteopfattelse igen stillet af den britiske filosof Jeremy Bentham ( ). Bentham så det ikke som et spørgsmål om, hvorvidt dyr har evnen til at resonere, men om de kan lide (Bowring 1962, cf. Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.3). En mulig definition på smerte: en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse der er forbundet med aktuel eller potentiel vævsskade, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse (Jakobsen 2006). 2.2 Smertefysiologi For at beskrive begrebet smerte er det essentielt med viden om den underliggende nervefysiologi, som derfor vil blive inddraget i følgende gennemgang af smertefysiologi. Overordnet gælder det, at nociceptorer indleder smerteimpulser, som sendes gennem det perifere nervesystem (PNS) til det centrale nervesystem (CNS), hvor smerteimpulser endeligt bearbejdes og resulterer i den endelige smerteopfattelse. Derefter kan der sendes impulser tilbage fra CNS til PNS med information om hvilken adfærd, der skal iværksættes Nociception Fundamentalt set skal vi være bevidste om, at smerteopfattelse forefindes hos heste og kan resultere i adfærdsproblemer. Nociception omfatter den initiale modtagelse af sensorisk information om potentielt skadelige stimuli på særlige receptorer for smerteopfattelse i PNS, de såkaldte nociceptorer, og den senere fortolkning i CNS, der vil resultere i smerteopfattelse. Nociception er således et udtryk for smerteopfattelse. Evnen til at opfatte smerte og potentielt skadelige stimuli, som for eksempel mekanisk tryk, er til stede hos hesten i og med, at vi kan anvende mekanisk tryk som negativ forstærkning ved indlæring af forskellige øvelser. Denne evne betyder dog ikke i sig selv, at hesten oplever smerte på samme måde som mennesker, Homo sapiens sapiens. Human smerteopfattelse omfatter nemlig både en emotionel og en sensorisk del, og den emotionelle del kommer til udtryk som hjernens fortolkning og vurdering af sensorisk information om ubehagelige stimuli. Med andre ord kan vi blive kede af, at noget gør meget ondt, eller lettede over at noget gør mindre ondt. Det er ikke muligt direkte at bevise emotionelle tilstande hos hesten, og vi kan kun drage konklusioner ud fra adfærdsobservationer og ved indirekte målinger af dens adfærd (Flecknell 3

12 og Watermann-Pearson 2000, p.2). Ikke engang humant kan emotionel smerteopfattelse kvantificeres med sikkerhed. Da det er et velkendt fænomen, at humane patienter kan udtrykke smerte uden nogen klinisk forklaring herpå, hverken anatomisk eller fysiologisk (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.10), bør der gøres overvejelser om eventuelt tilsvarende forhold når adfærdsproblemer i form af smerteadfærd optræder hos hesten trods manglende diagnosticering af fysiske lidelser. Det er sikkert, at nociceptorer findes hos både dyr og mennesker, og de neuroner der forbinder dem med CNS er ens hos alle dyrearter og dermed også mellem heste og mennesker. Den indledende fortolkning, der sker i rygmarven og den caudale del af hjernen, er også fundamentalt ens hos heste og mennesker. Betydelige forskelle optræder først, når informationen når til hjernebarken af storhjernen (cerebrum), og derfor vil der senere være en beskrivelse af de forhold, der gælder hos hesten. Formålet med nociception er beskyttelse ved at forhindre eller afskrække hesten fra yderligere brug af det beskadigede væv eller organ for at begrænse skadens omfang (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.5). I undersøgelsen er der repræsenteret en hest med en ryglidelse, som netop ved at refusere forhindringer på springbanen, prøver at beskytte sin ryg og undgå yderligere skade. Der er også en del heste i undersøgelsen, som på grund af tandspidser og sår i kindslimhinden, slår med hovedet under ridning for at unddrage sig biddets tryk og yderligere skade på kindslimhinden Perifere smerteprocesser Sensoriske receptorer er frie ender af sensoriske neuroner, og de er mest sensitive for den type af stimuli, de er specificeret til at respondere på. For eksempel er øjets fotoreceptorer specificerede til at respondere på lys, dog vil en stimulus som mekanisk tryk på hornhinden også aktivere fotoreceptorerne, så der opfattes lys, selvom der ikke er tale om lysstimuli. Den første instans, der registrerer smertestimuli, er receptorer af typen nociceptorer i PNS. Nociceptorer forefindes i næsten alt væv i kroppen og transformerer smertestimuli til elektriske impulser, som ledes via PNS til CNS. Nociceptorer har generelt en høj tærskelværdi for stimulering, så de ikke aktiveres unødvendigt. Overstimulering af de fleste typer af receptorer vil dog have effekt som smertestimuli på nociceptorer og resultere i smerteopfattelse. For eksempel vil meget skarpt lys virke smertestimulerende på fotoreceptorer (Mills og Nankervis 1999, p.71). Hestens hud er et sanseorgan, der opfatter stimuli fra det omgivende miljø. Der er termoreceptorer for varme- og kuldestimuli; mekanoreceptorer for taktile, vibrerende og trykstimuli; og nociceptorer for smertestimuli. Den kutane sensitivitet varierer over hele kroppen i henhold til faktorer som antallet af receptorer og hud- og pelstykkelse. Desuden vil niveauet for taktil sensitivitet variere afhængig af graden af innervering af hårfolikler i et givent område. Særligt innerverede områder er ved de taktile hår omkring mulen og øjnene. Andre velinnerverede områder er nakke, skuldre, ryg, ventrale bryst, bug og flanker, palmare/plantare koder og kroner (Mills og Nankervis 1999, p.107). Undersøgelsens tilfælde af gjordkramper kunne ud over de diagnosticerede lidelser, som er ødem og muskelspændinger, også være forårsaget af hypersensitivitet i huden i gjordlejet, som igen kunne være forårsaget af de diagnosticerede lidelser. 4

13 En kraftig skadelig stimulus vil bevirke en højere affyringsfrekvens af impulser langs neuronets axon end en svag (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.12). I nogle neuroner vil impulserne ledes med en konstant frekvens, al den tid stimuli optræder. I andre vil frekvensen af impulser aftage med tiden. Den førstnævnte type er hurtigt tilpassende. Den sidstnævnte type er langsomt tilpassende, og derunder hører neuroner fra nociceptorer, led- og muskelreceptorer. Forklaringen på at nociceptorer tilhører de langsomt tilpassende er, at smerteopfattelse skal vedvare så længe, at hesten motiveres til at fjerne sig fra smertestimuli for at undgå yderligere skade, som disse måtte forvolde. Hvis nociceptorerne og de tilknyttede sensoriske neuroner var hurtigt tilpassende, ville hesten ganske vist opfatte smerten, men kun kortvarigt og den ville da ikke motiveres til at fjerne sig for at undgå yderlige skade (Mills og Nankervis 1999, pp.76-77). For igen at se på undersøgelsens heste med tandspidser, så er det ikke svært at forestille sig hvilke omfattende sår disse tandspidser kunne forårsage, hvis der var tale om hurtigt tilpassende nociceptorer. Neuroner i PNS der løber ind til CNS benævnes perifere, da de befinder sig i PNS, afferente da de løber ind mod CNS, og sensoriske da de registrerer stimulering af sanseceller og nociceptorer. Et perifert neuron består udover en receptorenhed i den distale ende også af et axon og en cellekrop med dendritter i den proximale ende, som danner synapse med de distale ender af efterfølgende neuroner. Neuronerne kan være med eller uden en myelinskede om deres axoner. De med en myelinskede benævnes A-fibre og er ofte involverede ved termiske, mekaniske eller skarpe stimuli. Hastigheden af impulser i myeliniserede axoner er omkring 5-10 m/sek. Disse A-fibre inddeles i J, K, L og M, hvor AM vedrører nociception af akutte smertestimuli, og de øvrige undergrupper vedrører non-nociceptive stimuli. De uden en myelinskede benævnes C-fibre og er ofte involverede ved termiske, kemiske, mekaniske, stumpe eller langvarige stimuli. Hastigheden af impulsledningen i non-myeliniserede axoner er proportional med kvadratroden af axonets diameter og ligger mellem 0,5 og 2,0 m/sek. Grunden til at ikke alle axoner er myeliniserede, er at det vil være for pladskrævende. Ved begge typer nedsættes hastigheden med ca. 3 % af den maksimale hastighed, når der sker et temperaturfald på 1ºc (Mills og Nankervis 1999, p.75). Så jo lavere temperatur, jo langsommere smerteopfattelse. Under normale fysiologiske betingelser vil mekaniske, termiske eller kemiske stimuli stimulere receptorer og transformeres til elektriske impulser, der sendes ind til CNS. Dette sker langs de perifere afferente sensoriske neuroner, både med og uden myelinskede. I tilfælde af, at det væv, der omgiver receptoren, er traumatiseret, kan inflammatoriske substanser som histamin, serotonin, cytokiner (øger aktivering af viscerale nociceptorer), prostaglandiner (hjælper til smerteopfattelse), NGF (neuron vækst faktor) og substans P (transmitterstof med betydning for ledning af nociceptive impulser) frigives fra de her skadede vævsceller, hvide blodlegemer, blodplader (Christoffersen 2002, p.18) og perifere receptorer, for at påvirke blottede nociceptorer. Af disse inflammatoriske substanser kan nogle bevirke direkte stimulering af nociceptorerne, og andre kan øge sensitiviteten under efterfølgende forekomst af potentielle smertestimuli. Herved kan stimuli, der tidligere blev opfattet som harmløse, få en betydning som skadelige stimuli (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.13; Jakobsen 2006). Denne tilstand benævnes hyperalgesi, hvis stimuli tidligere blot var en svag smertestimuli, eller allodyni hvis stimuli tidligere slet ikke var smertestimuli (Christoffersen 2002, p.18). De før omtalte fysiske lidelser, som forårsagede gjordkramper, kan danne basis for hyperalgesi eller 5

14 alloni i form af efterfølgende hypersensitivitet af huden, hvor for eksempel berøring eller opsadling nu udgør smertestimuli. Impulser løber langs perifere afferente sensoriske neuroner hele vejen til rygmarven og ind gennem dorsal hornet i et eller flere segmenter til den grå substans, hvor den initiale fortolkning af stimulus foregår, inden signalet fortsætter til hjernen (Flecknell og Waterman- Pearson 2000, p.11) PNS omfatter ud over afferente sensoriske nervebaner også efferente motoriske nervebaner, der går fra CNS og ud til det perifere væv igen med besked fra hjernen om, hvad hesten skal foretage sig, det vil sige hvilken adfærd den skal vise Centrale smerteprocesser Til de CNS strukturer der kan have betydning for smerteopfattelse og smerteadfærd, hører den prefrontale og frontale hjernebark af storhjernen. Dog kan vi ikke vide, om der er andre dele af hjernen, der har tilsvarende betydning for smerteopfattelse hos non-humane arter (Divac et al. 1993, cf. Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.3 ). Men vi kan ved observation af smerteadfærd, som omtales senere, være sikre på, at dyrs reaktion på stimuli svarende til humane smertestimuli ikke blot er refleksadfærd som påstået af Descartes for næsten 400 år siden. Rygmarven består af to dorsale horn og to ventrale horn, som modsat hjernen består af hvid substans (består af myeliniserede axoner) yderst og af grå substans (består af nervecellekroppe, synapser og umyeliniserede axoner) inderst. Når impulser fra nociceptorer når rygmarven via perifere afferente sensoriske nervefibre, danner de der deres første synapse med centrale neuroner ved dorsalhornet i den grå substans. Da det er det første sted hvor transmitterstoffer er ansvarlige for impulsledningen, er det samtidigt et vigtigt virkeområde for farmaceutika. Hjernen, nærmere bestemt midthjernen, kan ved hjælp af et descenderende kontrolsystem, forsøge at kontrollere neuronerne i dorsalhornet således at de afferente impulser enten, hvis de er svage, hæmmes for at undgå at ubetydelige impulser når hjernen, eller fremmes hvis de er for intense til at hæmmes (Jakobsen 2006). Førstnævnte sker ved hjælp af transmitterstoffet serotonin (Lydic og Baghdoyan 1999, p.493) og sidstnævnte ved hjælp af transmitterstoffer som glutamat, aspartat og substans P, som vil forstærke impulserne i rygmarven, inden de når hjernen. Dette er biologisk hensigtsmæssigt, da hesten så motiveres til at holde sig i ro, hvilket forbedrer diverse helingsprocesser (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.11). Inden den videre gennemgang skal her kort omtales refleksadfærd, som er adfærd der ikke involverer hjernen, men som opstår i rygmarven, hvor der også er synapser til de ventrale horn. Efter at sensoriske impulser er modtaget i de dorsale horn, vil de bearbejdes og fortolkes i rygmarven, og som motoriske impulser ledes ud til PNS igen via de ventrale horn og perifere efferente motoriske nervebaner, med signal om at udføre refleksadfærd (Flecknell og Watermann-Pearson 2000, p.13). Impulser ledes gennem rygmarven og videre til hjernestammen og hjernen. De dele af hjernebarken, der er af direkte betydning for smerteopfattelse og smerteadfærd, er 6

15 henholdsvis cortex parietalis og den mediale cortex frontalis. Dog kan det som ovenfor nævnt ikke udelukkes, at andre dele også er involveret. Hele hjernebarken af storhjernen udgøres af et ydre foldet lag af grå substans for at øge hjernens overfladeareal over den hvide substans, der er beliggende inderst. Den cerebrale hjernebark er involveret i bearbejdning af alle impulsinformationer fra det miljø, der omgiver hesten. Der er således tale om både visuelle, auditive, olfaktoriske og gustitatoriske impulsinformationer fra de specialiserede sansereceptorer; og om termiske, taktile, proprioceptive og nociceptive informationer fra de mere generelle sansereceptorer (Mills og Nankervis 1999, p.82). Hjernebarken (cortex cerebri) er opdelt i forskellige afdelinger i henhold til disse impulsinformationer og her skal nævnes: cortex parietalis: taktile stimuli, proprioception og nociception. cortex frontalis: planlægning og organisering af komplekse adfærd. cortex temporalis: auditive stimuli, objekt genkendelse og hukommelse. cortex occipitalis: visuelle stimuli. Dybere i storhjernen ligger først neocortex, dernæst det limbiske system og inderst hypothalamus og thalamus. Hypothalamus er fylogenetisk set hjernens ældste del efterfulgt af det limbiske system og neocortex. Hypothalamus og thalamus er tilsammen essentielle for motivation af adfærd. Thalamus bearbejder og fortolker information fra den cerebrale hjernebark, som relaterer til det ydre miljø og indleder passende responser (Mills og Nankervis 1999, pp.83-84). Hypothalamus udgør et mellemled mellem CNS og forskellige endokrine systemer (Jakobsen 2006) via hypofysen, der er fundamental for regulering af mange øvrige endokrine kirtler. Hypothalamus er således fundamental i kontrollen af kroppens indre miljø ved at regulere sult, tørst, temperatur, diurnal rytme og det autonome nervesystem. Det limbiske system er centeret for emotionel adfærd. Det rummer amygdala, der har betydning ved angst, aggression og motivation og dermed gør, at hesten kan skelne mellem positive og negative stimuli. Det limbiske system rummer også hippocampus, hvor hesten kan vurdere dens aktuelle situation i relation til dens forventninger, dette gælder både med hensyn til rum og social status (Mills og Nankervis 1999, pp.83-84). Neocortex varetager kognitive processer (Jakobsen 2006). Lillehjernen (cerebellum) rummer centre for proprioception, der koordinerer fine bevægelser, komplekse motoriske mønstre og opretholder balance (Mills og Nankervis 1999, p.83). Heste besidder således alle de nødvendige strukturer for smerteopfattelse, så der bør ikke være megen tvivl om, at de kan opfatte smerte (Mills og Nankervis 1999, pp.83-84) Visceral smerte Viscerale smerter kan induceres af stimuli, der giver diffuse (Jakobsen, 2006), stumpe eller intense smerter (Christoffersen 2002, p.19) i de indre organer (viscera). De er oftere periodiske end konstante (Jakobsen 2006) og kan være uden samtidig vævsskade. For eksempel kan dilatation af et hult visceralt organ stimulere nociceptorer uden at resultere i patologiske forandringer af vævet. Også uden nogen form for øget vægspænding i et organ kan der opstå smerter. Dette kan skyldes, at der som nævnt frigives substanser under inflammation, for 7

16 eksempel cytokiner, der bevirker en øget aktivering af viscerale nociceptorer (Cervero 1999, cf. Flecknell og Waterman-Pearson 2000, p.167). Det vides ikke, om viscerale smerter kan opstå i alle organer (Jakobsen 2006), men årsagen til deres diffuse struktur kan være, at indre organer ikke er så tæt innerveret som for eksempel hud. Dette understøttes af, at under 10 % af de afferente impulsledninger, der går ind til rygmarven, udgøres af impulsledninger fra abdominale (bug) organer. Indre hulorganer, der er opbygget af glat muskulatur, er meget sensitive for stimuli, der bevirker dilatation og drejning, eller for irritationer, der er kemisk, ischæmisk eller inflammatorisk af karakter. De er derimod relativt insensitive, når det drejer sig om stimuli som dissektion og temperatur. Ved hud og organer opbygget af tværstribet muskulatur er de modsatte forhold gældende (Bonica 1990; Giamberardino 1999, cf. Christoffersen 2002, p.20). De viscerale smerter er oftere end somatiske smerter ledsaget af emotionelle og sympatiske responser, men kan føres gennem både sympatiske og parasympatiske nervebaner, og smerteintensiteten er uafhængig af traumeomfanget (Jakobsen 2006). Undersøgelsen viser et interessant eksempel på visceral smerte i form af diaphragma hernia (brok i mellemgulvet). Dette fører til rideproblemer, især når hesten skal gå ned ad bakke. Årsagen hertil er at organerne fra bughulen vil presses mod mellemgulvet og gennem broklæsionen, og der vil være stor risiko for at organerne drejes, hvilket også medfører smerter Somatisk smerte Somatiske smerter er fra huden og bevægeapparatet og er ofte nemme at lokalisere og beskrive, da de er skarpe smerter, og der er relation mellem smerteintensitet og traumeomfang. Der er sjældent responser fra det sympatiske nervesystem, og der er ofte tale om konstante smerter (Jakobsen 2006). Det skal yderligere nævnes, at visceral smerte fra indre organer kan henføres til ydre hud områder, og således optræde som somatisk smerte der registreres ved stimulering af nociceptorer i disse områder. Der er da tale om henførte smerter. Et eksempel herpå er henført vaginal smerte hos hopper, hvor vaginale lidelser er årsag til nociception i hud områder på flanker, læn og kryds (Christoffersen 2002, p.55). En hoppe i undersøgelsen havde endometritis (livmoderbetændelse), som manifesterede sig ved hvinskhed og spark efter rytterens schenkler under ridning og ved berøring af flankerne i øvrigt. Dette er et klassisk eksempel på henført smerte. 2.3 Smerteadfærd Smerteadfærd kan opfattes som adfærdsændringer eller adfærdsproblemer, og kan ofte være den første indikation på fysiologiske lidelser. Men forskellige heste kan have ens adfærdsmæssige symptomer på forskellige fysiske lidelser, eller de kan have forskellige adfærdsmæssige symptomer på ens fysiske lidelser. Da det er en kombination af genetiske forhold og miljøet, der begrænser muligheden for adfærd (Mills og Nankervis 1999, p.8), og da faktorer som psykisk modenhed, erfaring og indlæring har indflydelse på hvordan smerte opfattes og dermed på smerteadfærd, er det vigtigt ikke at generalisere den nedenfor oplistede teori om smerteadfærd til at gælde ens i alle tilfælde. Det er en antropocentrisk anskuelse, når vi forventer at heste reagerer på smerte på en måde, som vi selv gør. Dette kan være meget problematisk og en stor fejlkilde i vores 8

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

Konfliktadfærd hos heste

Konfliktadfærd hos heste Konfliktadfærd hos heste Pjecen fortæller, hvad man som hesteejer skal være opmærksom på, når hesten udviser konfliktadfærd, hvad det betyder, at hesten viser konfliktadfærd, og hvordan man løser situationen.

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

I det følgende vil vi gennemgå. Dias 1

I det følgende vil vi gennemgå. Dias 1 Dias 1 I det følgende vil vi gennemgå Sygdomsgenkendelse i hesteholdet Martin Krarup Nielsen Adjunkt, dyrlæge, Ph.d. Københavns Universitet overordnede retningslinjer for sygdomsgenkendelse i hesteholdet.

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Smerter og husdyrvelfærd

Smerter og husdyrvelfærd Smerter og husdyrvelfærd Udarbejdet april 2014 af Aksel Nielsen Dyrlæge Ølgod Dyrlæger Indhold Indikator for velfærd: Smerter.... 1 Definition... 1 Relevans af smerte for dyrevelfærd... 3 Hvordan måles

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Smerte. et helhedsperspektiv INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN. Morten Høgh

Smerte. et helhedsperspektiv INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN. Morten Høgh INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP SPECIALRÅDGIVNINGEN Smerte et helhedsperspektiv Morten Høgh www.videnomsmerter.dk Fysioterapeut, MSc Pain, DipMT, RISPT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist

Læs mere

Dyr-menneske-forholdets betydning for frygt og aggression hos heste

Dyr-menneske-forholdets betydning for frygt og aggression hos heste AARHUS UNIVERSITET 21. NOVEMBER 2013 Dyr-menneske-forholdets betydning for frygt og aggression hos heste Janne Winther Christensen Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 1 Ulykker med heste Ridning

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS: BØRN & BØRNEBØRN: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad din forventninger er til behandlingen?

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Formålet med den halve parade er at afbalancere hesten. Det første, du skal føle, er, at bagbenene træder lidt længere ind under hesten, ryggen

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

Stress, konflikt og udfordrende adfærd Stress, konflikt og udfordrende adfærd Generalforsamling Søndag d. 02. februar 2014 Martin Hauberg Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion

Læs mere

1. Beskrivelse af det terapeutiske formål samt vejledning i udførelse af metoden.

1. Beskrivelse af det terapeutiske formål samt vejledning i udførelse af metoden. Introduktion 1 Navn Til forældre og pædagogisk personale. Dette udleverede kompendium med Wilbarger Metoden, som du nu skal i gang med og er blevet instrueret i, er udarbejdet personligt til *, og må derfor

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Den farmakologiske behandling af PTSD Francisco Orengo - García MD Psychiatrist Sociedad Española de Psicotraumatología

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv - en særlig måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning på, der understøtter hjernens lærings- og udviklingsproces Linda Kunz Beier NPK, maj 2013 MANGE

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk

Læs mere

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Sov dig rask Samt en snært af Mozart 1 Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Aftenen bygger bl.a. på 4 års studier og monitorering af 1000 børn i KBH s dagplejer, herunder for tidligt fødte børn Efteruddannelse

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

PSYKOLOGI. Konfliktadfærd. Skrevet af Per Svoldgaard Nielsen

PSYKOLOGI. Konfliktadfærd. Skrevet af Per Svoldgaard Nielsen PSYKOLOGI Konfliktadfærd Skrevet af Per Svoldgaard Nielsen I denne artikel vil jeg se lidt nærmere på emnet konfliktadfærd, d.v.s. den adfærd, der opstår, når hunden er i en eller anden form for konfliktsituation.

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere