Nervesystemets overordnede struktur og funktion

Transkript

1 Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

2 Nervesystemet udgøres af PNS & CNS

3 Nervesystemet er opbygget af følgende enheder Perifere nerver Rygmarven Hjernestammen Lillehjernen Storhjernen

4 Perifere nerver Overfører information mellem krop og CNS En nerve = tusindevis af nervefibre En nervefiber = et axon Nervefibre kan inddeles i 2 (4-6) overordnede funktionelle grupper

5 Perifere nerver kan regenerere! Jo mere distal skaden er, jo bedre Vigtigt at nerveskederne syes perfekt sammen Perifere nerver kan transplanteres Perifere nerver regenererer med 1 mm om dagen

6 Rygmarven Afgiver kroppens perifere nerver Simpelt reflekscenter Formidler information mellem krop og hjerne

7 Rygmarvsskader En overrevet rygmarv kan ikke vokse sammen igen Alt under læsionsniveauet mister sin overordnede kontrol Læsionsniveauet bestemmer skadens omfang

8 Hjernestammen Afgiver kranienerverne (III-XII) Komplekst reflekscenter Væsentlig transportvej for informationudveksling mellem storhjerne, lillehjerne og rygmarv Centre for kontrol af vejrtrækning, blodtryk og hjerterytme Invoveret i kontrol af vågenhed og søvn (arousal)

9 Hjernestammen udgøres af Mesencephalon Pons Medulla oblongata

10 Hjernestammens formatio reticularis Fritliggende nerveceller som strækker sig gennem hele hjernestammensforløb Komplekst reflekscenter Invoveret i kontrol af vågenhed og søvn (arousal) Sæde for de modulerende monoaminerge systemer Kan opfattes som CNS gearkasse

11 Hjernestammens modulerende monoaminerge systemer Det dopaminerge system Det noradrenerge system Det serotonerge system

12 Hjernestammeskader Ofte livstruende Koma, bevidsthedspåvirkning Locked-in syndrome Krydsende symptomer dvs kranienerveudfald på læsionssiden og kropssymptomer på modsatte side

13 Lillehjernen Kontrol og automatisering af bevægelser Samme betydning for kognitive processer?

14 Lillehjerneskader Sjældent livstruende Især motoriske symptomer kendetegnet ved problemer med koordinering og automatisering af bevægelser Symptomer optræder på samme side som læsionen

15 Storhjernen (cerebrum) Udgøres af en række indre kernestrukturer: hypofyse, hypothalamus, thalamus og basalganglier Cellerig overflade: hjernebarken (cortex cerebri) Mellemliggende hvid substans

16 Storhjernen er ansvarlig for Bevidsthed Viljestyret adfærd og motorik Bevidst sansning Personlighed og adfærd Hukommelse og intellekt Sprog Overordnet indvolds- og kirtel kontrol (indre miljø)

17 Storhjernen (hypothalamus og hypofysen) Overordnet regulator af vores indre miljø Kontrolerer vores hormonbalance Styrer føde og væskeindtagelse Styrer temperatur

18 Skader i hypofysen og hypothalamus Kendetegnet ved autonome symptomer (vækst, temperatur, energi, føde og væskeindtagelse, kønskarakterer, menstruationscyklus) Symptomer kan være eller +, det sidste især ved tumorer

19 Storhjernen (thalamus) Den store portvagt! (gate-keeper) Består af mange kerner som har en specifik relation til bestemte nervebaner og cortex-områder Ubevidst! Kortiko-thalamo-kortikale forbindelser Kortiko-striato-thalamo-kortikale forbindelser Cerebello-thalamo-kotikale forbindelser

20 Skader i thalamus Symptomer lige så mangeartede som thalamus kerner Modsidig hypæstesi, svækkelse og ataxi samt persisterende smerte Isolerede skader i thalamus er relativt sjælne

21 Storhjernen (basalganglierne) Store celleansamlinger i storhjernens indre Indgår i kortiko-striatothalamo-kortikale kredsløb Parallelle limbiske motoriske og kognitive loops Hjernebarkens filter/sparringspartner

22 Skader i basalganglierne Motorisk: Parkinson, Huntington, tics og dyskinesier Psykisk: OCD, Tourette, Misbrug, ADHD Kognitivt: implicit hukommelse, tankeflow og associationsrigdom

23 Storhjernen (hjernebarken, cortex cerebri) Hovedcomputeren! Ansvarlig for bevidst erkendelse og viljestyret adfærd Afhængig af såvel interne som eksterne nerveforbindelser

24 Storhjernen Kan inddeles i 2 hemisfærer som hver rummer 4 hjernelapper Pandelap (motorik, personlighed, adfærd og initiativ) Isselap (almindelig sansning og højere bearbejdning heraf) Nakkelap (synssans) Tindingelap (hukommelse og indlæring samt høresans)

25 Storhjernen (hjernebarken, cortex cerebri) 6 cellelag Opbygning afspejler funktion! Primære, sekundære og tertiære cortexområder Associationscortex Talecenterne og den præfrontale cortex er højtudviklede associationsområder

26 Det sensoriske system Sansereceptorer Sensoriske nerver Centrale sensoriske baner Sensorisk cortex Højere sensorisk bearbejdning

27 Tractus spinothalamicus Smerte Temperatur

28 Bagstrengslemniscus medialis systemet Tryk Berøring Vibration Stillingssans

29 Andre sensoriske cortex områder Synscortex Auditorisk cortex Olfaktorisk cortex Smagscortex

30 Det somatomotoriske system Motorisk cortex Pyramidebane Øvre og nedre motorneuroner Lammelser Lillehjerne og basalganglier

31 Det nedre motorneuron Afgår fra CNS via perifere nerver til skeletmuskulatur Kan regenerere ved læsion Læsion = perifer parese

32 Det øvre motorneuron Afgår fra motorisk cortex (og motorcentre i hjernestammen) via pyramidebanen Til de nedre motorneuroner Kan ikke gendannes ved læsion Læsion = central/spastisk parese

33 Central versus perifer parese CP = Lammelse, hyperreflexi, abnorme reflexer (Babinski), øget muskelspænding abnorm arm- (bøjet) og ben- (strakt) stilling PP = Lammelse, muskelsvind, og manglende reflekser

34 Specielle cortex områder Wernickes sprogområde Brocas sprogområde Hippocampus Amygdala Præfrontale cortex

35 Skader i sprogområderne (= afasi) Wernickes sprogområde = sprogforståelse Brocas sprogområde = ekspressiv sprogfunktion Flydende afasi Ikke flydende afasi Ledningsafasi Talecentrene findes som regel i venstre hemisfære

36 Hippocampus Af stor betydning for hukommelse og indlæring Svært afficeret ved Alzheimers sygdom

37 Amygdala Af betydning for følelsesmæssig farvning af sensoriske input Involveret i angsttilstande

38 Limbiske strukturer Udgør de dele af CNS som primært varetager emotioner, stemningsleje, hukommelse, kognition og personlighed Involveret i psykiske lidelser