12. Mandag Nervesystemet del 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12. Mandag Nervesystemet del 3"

Transkript

1 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende autonome system. Vi kan hjælpe os selv ved at sætte det lidt i system. Når vi lærer om f.eks. åndedrættet og kredsløbet, vil vi blive klogere på autonome systemer; indtil videre udfyldes en oversigt med den viden vi har og så kan vi altid udbygge oversigt. Det autonome efferente system kan vi godt dog godt udtale os om efter i dag

2 Nervesystemets motoriske og sensoriske system (efferent/afferent) Sensorisk/afferent: overalt i organismen findes sensoriske sanseceller, der alle reagerer (dvs. starter nerveimpulser) på forskellige typer af stimuli, f.eks. tryk, - eller varmefølsomme sanseceller på hud eller indre sanceceller/receptorer, der reagerer på f.eks. en øgning af CO 2 indholdet i blodet, som følge af muskelarbejde. Kendetegnet for det sensoriske system er, at det bringer information fra ydre/indre krop til CNS. Der er et afferent system knyttet til både det somatiske og det autonome nervesystem. Det autonome system er vigtig i den homeostatiske kontrol af kroppens indre miljø, f.eks. holdes kropstemperatur, blodtryk og puls indenfor fastlagte grænser. Det autonome afferente systems har opgaven, at informere CNS om f.eks. kropstemperatur, blodtryk og puls, således at det autonome efferente system kan igangsætte et respons i overensstemmelse med den information, der gives fra afferente system. Motorisk/efferent: der er et efferent system knyttet til både det somatiske og det autonome nervesystem. Der er autonome efferente nerveforbindelser (sympatisk/parasympatisk) som styrer glat muskulatur, hjerte og kirtler. Som hovedregel reguleres disse både af det parasympatiske og sympatiske system, (dobbelt styring) dog med få undtagelser: hudens svedkirtler/kar kun sympatisk styring og tårekirtler kun parasympatisk styring. Men som regel findes både en speeder og en bremse. Det efferente somatiske system er det system, der aktiverer vores tværstribede skelletmuskler. Det somatiske efferente system får sine sensoriske input fra øjne, næse, ører, samt fra sanceceller på kropsoverflader og fra det man kalder muskelsansen (sensorisk information fra bevægeapparatet: sener, led, ligamenter og muskler)

3 Hjernebarkens motoriske og sensoriske hjernevindinger gyrus præcentralis gyrus postcentralis Disse områder er en vigtig del af det somatiske efferente og afferente system, dvs. startsted for efferente nervebaner og slutsted for meget (men ikke alt) afferent input.

4 Vi genopfrisker lige det lidt tunge punkt fra pensumbeskrivelsen, som dog ikke forventes at være paratviden: Beskriv de somatisk afferente, de somatisk efferente, de autonome afferente og de autonome efferente (sympatiske og parasympatiske) nervetrådes begyndelsespunkter, endepunkter og funktion Det lyder selvfølgelig meget værre end det er. Det er kun opgaven at begribe det hele på et meget overordnet plan, der viser overblik og så vi ikke fortaber os i detaljen. Dette kan opnås ved at opstille skemaer Næste dias er netop skemaoversigt over det somatiske/autonome efferente/afferente system, i forhold til funktion og start/slut steder anatomisk. Der vil være enkelte dele i skema (specielt autonome afferente) vi forstår bedre, efterhånden som vi har de mere fysiologiske dele af pensum.

5 * mere om dette under åndedræt og kredsløb. $ Dermed bliver hypo - thalamus det overordnede kontrolcenter i det autonome nervesystem. Nervesystemet Start Ende Funktion Somatiske (viljes styrede) Efferent (motorisk) Afferent (sensorisk) gyrus præcentralis (motoriske hjernebark) kroppens overflade: smerte, berøring, tryk, kulde, varme, muskelsansen øjne (syn), ører (hørelse), næse (lugt) skelletmuskler gyrus postcentralis (sensoriske hjernebark) andre områder i hjernebarken (de respektive centre) spændingsudvikling i tværstribede skelletmuskler bringe sensoriske input fra kroppens overflade + muskelsansen videre til storhjernen bringe synsindtryk + høreindtryk + lugteindtryk videre til storhjernen Autonome (selv styrende) Efferent (motorisk) Sympatisk (kamp/flugt) Parasympatisk (hvile/fordøje) rygmarven T1 L2 (S) + sakralmarven S2 S4 og hjernestammen (P) Disse områder modtager input fra $ hypothalamus og forlængede rygmarv f.eks. øjets pupiller spytkirtler hjertet bronkierne fordøjelseskanalen urinblæren svedkirtler (S) tårekirtler (P) regulation af: lysmængde ind i øjet spytdannelsen hjertefrekvensen iltoptagelsen peristaltikken tømning af blæren svedproduktion tåreproduktion Afferent (sensorisk) sanseceller/receptorer i kroppens indre miljø * (kan være både perifere og centrale receptorer) CNS, derfra videre til $ hypothalamus bringe information om kroppens homeostase ind til CNS

6 Hypothalamus er et af hjernens mest travle områder: Sensoriske information vedrørende kroppens øjeblikkelige homeostase, f.eks. blodtryk, hvor udspilet er maven, hudtemperatur eller indhold i cerebrospinalvæsken og en række andre forhold viderebringes til hypothalamus, der på den måde kommer til at virke som den vigtige centrale regulator/termostat for kroppens balance. Hypothalamus kan ikke alene omsætte modtaget information til et respons via det sympatiske/parasympatiske efferente system; hypothalamus kan også sende information til alle endokrine kirtlers moder, nemlig hypofysen. Dermed sikres et stærkt samarbejde mellem kroppens kraftigste styringssystemer, nemlig nervesystemet og det hormonelle system. Denne kobling varetages altså af hypothalamus, der både kan omsætte sensorisk information om kroppens tilstand til et autonomt efferent respons og et hormonelt respons via hypofysen. Dette giver hypothalamus flere strenge at spille på. Dette vil vi lære mere om under afsnittet endokrine kirtler. Det somatiske og autonome system samarbejder: Det efferente autonome system kan godt aktiveres som svar på afferent somatisk input; det ses f.eks. ved temperaturregulering. Somatiske afferente sanseceller på hudoverfladen reagerer på kuldepåvirkninger og denne besked om kulde sendes til CNS, som så svarer ved at hudens små blodkar, via efferente autonome nerver, trækker sig sammen for at spare på varmen.

7 De perifere efferente sympatiske og parasympatiske nerver forlader CNS som vist på denne figur Øjets pupiller Spytkirtler Hjertet Bronkierne Fordøjelsen Urinblæren

8 Hvordan kan vi tænke på det autonome system? Bogen lægger meget op til at vi skal tænke på det autonome system som en del af det perifere nervestem (PNS); det er på sin vis også rigtigt, blot skal vi huske at der findes flere autonome center i centralnervesystemet (CNS), f.eks. helt oppe i mellemhjernen hvor hypothalamus er beliggende. Disse centre påvirker de autonome nerver, der hvor de udgår fra CNS, dvs. fra rygmarven, hjernestammen og sakralmarven. Det er kun det somatiske system, der har centre helt øverst i CNS, nemlig storhjernen og det er netop grundlaget for at systemet betegnes som det bevidste/viljesstyrede; vi kan med tankens kraft bøje i albueleddet, men vi kan ikke få pulsen til at stige 30 slag/min med tankens kraft. Her er det nødvendigt med en løbetur i fælledparken, hvor der så vil ske en autonom tilpasning, så pulsen stiger i takt med det øgede behov for ilt til musklerne. Opsamling: det efferente nervesystem er effektorisk, dvs. udvikler spænding i skelletmuskler, påvirker glat muskulatur, påvirker hjertet eller kirtler, mens det afferente kan opfattes som den strøm af sensorisk information der løbende leveres til det efferente system.

9 Der er 12 par hjernenerver knyttet til PNS: Lad os holde os konkret til de hjernenerver der alle udspringer fra hjernestammen (5, 7 og 10) der er pensum: 5. n. trigeminus: Motorisk: nerver til tyggemuskler Sensorisk: nerver fra bl.a. pande, øjenhuler og næse 7. n. facialis: Motorisk: nerver til mimiske muskler og tåre, - og spytkirtler Sensorisk: smagsnerver fra tungens forreste del Motorisk: musklerne i struben (talenerven) 10. n. vagus Parasympatisk: organer i thorax og bughulen Sensorisk: smagsnerver fra bagerste del af tungen Hjernenerver på tæerne!

10 Der er 31par spinalnerver knyttet til PNS: ATTENTION: Rygmarven. Til eksamen forventes det at I kan tegne og angive de forskellige dele, samt funktion. Dertil kommer de 3 hinder omkring rygmarven. Bagtil Sensorisk En spinalnerve deler sig hurtigt i en forreste og bagerste gren. Disse er blandet motorisk/sensorisk. Det er den forreste gren der danner nervefletværk = plexer Fortil Motorisk

11 Det er pensum at kende de 4 plexer: Plexus Cervicalis (C1 C5): nerver til hals og øreregion, n. phrenicus til m. diaphagma Brachialis (C5 T1): n. radialis, n. ulnaris og n. medianus til overarm, underarm og fingre Lumbalis (T12 L4): n. femoralis og n. obturatorius til forside og medialside af lår Sacralis (L4 S4): n. ischiadicus til lårets bagside og underben (n. tibialis og n. peroneus)

12 Eksempel på autonome afferente nervebaner

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin. ALFATEST HRV analysen er et anerkendt udstyr der giver en status på organismens generelle sundhedstilstand og bliver målt på pulsen gennem en super følsom chip. HRV analysen tager et EKG / EEG / Status

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Vejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Vejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Velkommen på anatomi/fysiologi

Velkommen på anatomi/fysiologi Velkommen på anatomi/fysiologi Præsentationhvem er jeg og hvem er I. 1 Hvad er anatomi?. Anatomi: betyder at skærer organismer op, for at undersøge deres bestanddele og disses indbyrdes relationer. Kroppen

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

FYSIOLOGI FAGBESKRIVELSE

FYSIOLOGI FAGBESKRIVELSE FYSIOLOGI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng ved at læse

Læs mere

Forløbsplan for Humanvidenskab

Forløbsplan for Humanvidenskab Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5: ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst

Læs mere

Uddannelsesplan. Datoer og hold. Hold 1 1. weekend: januar weekend: februar weekend: 4.+5.

Uddannelsesplan. Datoer og hold. Hold 1 1. weekend: januar weekend: februar weekend: 4.+5. Uddannelsesplan Datoer og hold Hold 1 1. weekend: 7.+8. januar 2017 2. weekend: 4.+5. februar 2017 3. weekend: 4.+5. marts 2017 4. weekend: 1.+2. april 2017 5. weekend: 29.+30. april 2017 6. weekend: 20.

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

UDDANNELSESINDHOLD. Weekend 1:

UDDANNELSESINDHOLD. Weekend 1: UDDANNELSESINDHOLD Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Uddannelsesplan. Weekend 1:

Uddannelsesplan. Weekend 1: Uddannelsesplan Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?

Læs mere

www.positive-vibes.nu

www.positive-vibes.nu www.positive-vibes.nu http://www.huffingtonpost.com/2013/10/28/body-on-yoga_n_4109595.html Velkommen til Kundaliniyoga Kundalini er bevidsthedens og vitalitetens yoga. Den er kendt som hverdagens yoga.

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

YOGA I TERAPI MOD STRESS

YOGA I TERAPI MOD STRESS YOGA I TERAPI MOD STRESS Tekst: Annalie Jørgensen Fotos: Ercan Alister Kosar, Prana-magasinet Min motivation for at arbejde med stressramte har uden tvivl været min egen historie en historie som tæller

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08)

Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08) Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08) Jens Zimmer/John Chemnitz, August 2008 Om studieguiden...2 Formålet med denne studieguide...2 Om Modul 9: Hjerne og Sanser...3 Generelt om skemaet for modul

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet 1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til

Læs mere

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter, hvilket skulle gøre det nemmere og mere overskuelig at slå op i. Det

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

============================================================================

============================================================================ vævslære i arbejdsbog Indsendt af Phantomblot - 02. jul 2012 20:55 ja så er her et lille forsøg på at svare på opgaverne i arbejdsbogen håber jeg kan bruge det : ) Rettelse: Vævslære Indsendt af kjeldx

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod fysisk aktivitet

Læs mere

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer. Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag. Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Modul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS

Modul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS Modul 3 Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod det

Læs mere

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Stjær Galten IM 2015 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem? Højere hastighed

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet

Klinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet Klinikophold på Neurokirurgisk klinik Afsnit 2092, Rigshospitalet The Brain Anamnese Debut pludselig gradvis ydre begivenhed Tidligere af lignende art Lokalisation præcis som muligt Forløb Intensitet -

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Modul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS

Modul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS Modul 3 Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09. Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod det

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Børn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape

Børn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape Børn og stress - udfordringer i den moderne familie Psykolog Ole Rabjerg, Agape Teltmøder i Vorgod, juni 2015 Stress hos børn er et stigende problem Ålborg og Hillerød sygehus: Har fra 2003 til 2006 oplevet

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er *l for at hjælpe dig *l at finde indre balance,

Læs mere

Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter

Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter 2015 v. Jørn Fryd Program: Kl. 15.15-16.30: Oplæg om forebyggelse af nerveskader på operationspatienter v/ Jørn. 16.30-16.45: pause 16.45-17.50:

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS

Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS Centralnervesystemet Hjernen og rygmarven udgør tilsammen centralnervesystemet (CNS). De øvrige dele af nervesystemet kaldes i modsætning hertil for det perifere nervesystem (PNS). Nedenfor gennemgås nogle

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.

Læs mere

Polio/handicap og senfølger. PTU Østjylland d. 23.04.09 Tina Thellefsen og Vibeke Olesen

Polio/handicap og senfølger. PTU Østjylland d. 23.04.09 Tina Thellefsen og Vibeke Olesen Polio/handicap og senfølger PTU Østjylland d. 23.04.09 Tina Thellefsen og Vibeke Olesen Program Præsentation Basis viden: Polioens faser Aktuelle muskelfysiologi Senfølger/postpolio Hvad så nu PTU's tilbud

Læs mere

Qigong intro Velkomst E-guide

Qigong intro Velkomst E-guide Qigong intro Velkomst E-guide Vibeke Fraling, Qigong instruktør Kontakt: e-mail kontakt@vibekefraling.dk Telefon 28 83 07 13 www.vibekefraling.dk 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER QIGONG? 2 HVAD KAN QIGONG

Læs mere

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud.

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Målsætning Genkende symptomer og undersøgelsesfund, der tyder påen nedre motor neuron læsion,

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Sådan får du Lys i en mørk tid

Sådan får du Lys i en mørk tid Sådan får du Lys i en mørk tid Af Fitnews.dk - torsdag 06. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/sadan-far-du-lys-i-en-mork-tid/ Mørkt når du kommer hjem. Mørkt når du vågner. November, December

Læs mere

Håndtering af tilskadekomne

Håndtering af tilskadekomne Håndtering af tilskadekomne Den gyldne time / den gyldne periode Sene dødsfald - 2 til 5 uger efter ulykkesøjeblikket - Typisk pga. blodforgiftning og organsvigt 20% Umiddelbar dødsfald - I ulykkesøjeblikket

Læs mere

Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september 2014. Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard

Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september 2014. Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard Sanserne og autisme Aspergers personaletræf Specialistgodkendt i pædiatrisk fysioterapi Pædagogisk konsulent Certificeret Studio III og ATLASS træner Master i læreprocesser Sanseperception sanseforståelse

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere