Udsholt Byvej GIM 3544 Sb.nr. Arkæologisk prøvegravning. v. Kjartan Langsted

Transkript

1 Udsholt Byvej GIM 3544 Sb.nr. Arkæologisk prøvegravning v. Kjartan Langsted

2 Fig.1. Lokaliteten er indrammet. Fig. 2. Oversigtskort over Udsholt, Den sorte firkant markerer gården. 2

3 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med ombygning af ejendommen Boelsmosegård i Udsholt by foretog Gilleleje Museum en arkæologisk forundersøgelse /undersøgelse. Formålet med undersøgelsen var at klarlægge, om der var rester af ældre gårdsfaser under den nuværende, samt om disse ville lide skade ved anlæggelse af et cementgulv. Prøvegravningen udviklede sig dog i en vis grad til en egentlig forskningsudgravning. Grunden hertil var et ønske fra Gilleleje Museum om at klarlægge det kulturhistoriske forløb så godt som muligt. Dette valg blev foretaget efter at bygherre havde ytret ønske om at bevare de arkæologiske spor frem for at fjerne disse. I forbindelse med forundersøgelserne blev der fremsendt et budget til Kulturarvsstyrelsen. Bygherre valgt på dette grundlag ikke at reducere tykkelsen af cementgulvet. Da sporene af fortidsminderne hovedsageligt fremkom under 20 cm af det oprindelige gulv, blev det aftalt, at bygherre kunne støbe hertil, mod at der blev lagt en fibertexdug over de fremgravede strukturer og anlæg. P.g.a. af problemer med ejerforholdene blev undersøgelsen udført ad to omgange: dels en mindre undersøgelse og tildækning med fibertexdug i 2005, dels i 2007 hvor undersøgelsen endeligt blev afsluttet. Topografi, fortidsminder og undergrund Boelsmosegård er, sammen med de fleste af gårdene i Udsholt, ikke blevet udskiftet. Af denne grund blev det anset for sandsynligt, at der kunne forekomme rester af forgængere under denne nuværende gård. På udskiftningskortet fra 1780 erne fremstår gården som en trelænget gård. Dens reelle placering er dog lidt usikker, da gårdene på dette kortet er angivet i skematisk form. I 1820 ved optegnelsen af Original 1-kortet fremstår gården som en firlænget gård. Om gården i løbet af disse 40 år er ombygget kan ikke afgøres. Af målebordsbladet fra 1870 til 1890 ses det, at der er sket en forlængelse af den østlige og vestlige længe, et forhold der antyder en ombygning af gården i slutningen af 1800-tallet.. Ved undersøgelsens opstart i 2004 fremstod gården som i 1870: stuehuset lå mod syd, mens staldlængerne lå mod hhv. øst, vest og nord (fig. 2-6). Stuehuset på Boelsmosegård havde en noget anden placering end normalt, da stuehuset har været placeret ud mod gaden. Normalt blev stuehuset placeret i den længe der var placeret længst væk fra gaden. Årsagen til denne atypiske placering er uvis. Ved gennemgang af arkivalsk materiale fremkom der ingen fotos eller anden dokumentation om gården. 3

4 Fig.3 Udsktiftningskortet fra 1780 erne af Udsholt, Den sorte firkant markerer gården. Fig.4. Original 1 kort over Udsholt. Gården er markeret med sort firkant. 4

5 Fig.5. Målebordsbladet fra 1870 til Firkanten markerer gården. Fig.6. Matrikelkort over Udsholt fra 1960 erne og frem 5

6 Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Forundersøgelsen /undersøgelserne blev foretaget over tre perioder / til 2/ Undersøgelsen blev foretaget i flere adskilte perioder når det var muligt. I disse undersøgelser deltog flere frivillige samt museumsleder Søren Frandsen. 2. 5/ til 12/ Der var her tale om en overvågning og dokumentation af arbejdet. 3. 8/ Der blev foretaget en mindre prøvegravning samt dokumentation. Undersøgelsen omfattede stuehuset og gårdens vestlige længe. Ved undersøgelsen af vestlægen blev der anlagt to grøfter ved hjælp af en minigraver med en grab på ca. 1,5 m. Bygherren stillede i denne forbindelse maskine til rådighed, mod at museet stillede med en arkæolog (fig. 7 og fig. 8). Stuehuset var opdelt i alt 9 rum (se fig. 9). Der blev lavet undersøgelser i 6 af rummene. De resterende rum var ødelagt af dels kælder, dels af kloakering. Undersøgelsen blev foretaget med håndkraft, i enkelte tilfælde blev det valgt at solde jorden. Undersøgelsen af stuehuset startede med anlæggelse af en nord-sydgående søgegrøft gennem rum 1, herefter anlagdes i forbindelse med denne et prøvehul på 1 x 1 m. På basis af disse resultater blev fokus at få en større forståelse af gårdens omfang i de tilstødende rum. I alt blev derfor anlagt 6 felter i de 7 rum (fig. 9). De enkelte felter blev generelt undersøgt og dokumenteret til et niveau af 30 cm under fixpunktet, enkelte steder førtes undersøgelsen dog ned til råjord. Udgangspunkt for opmåling blev en linje gennem husets længdeakse. Som fixpunkt blev valgt en syldsten i rum 1, som lå umiddelbart under det oprindelige gulv. I forbindelse med felt 2 i rum 1, blev det valgt at solde al jorden. I alt øvrigt fremkom fund kun med skovl eller graveske. Undersøgelsen blev udført ved at hvert lag blev dokumenteret for sig. I flere tilfælde blev alle lagene i et vist niveau dokumenteret på samme plantegning. 6

7 Fig.7 Placering af prøvegrøften i den vestlige længe markeret med hvidt. Luftfoto fra 2010, altså efter den nye gård er opført. Fig. 8 Foto fra udgravning af grøften på gårdspladsen, set fra syd. 7

8 Fig. 9 Rumopdelingen af stuehuset. Numrene svarer til rum nr. angivet i teksten. De røde stiplede linjer markerer udgravningsgrænsen. Fig. 10 Placering af sten til at bære bjælkerne i rum 1 markeret med grønt. Bjælkerne har været anvendt til at lægge gulvplankerne på. 8

9 Anlægsbeskrivelser I det følgende vil undersøgelsen af de enkelte felter blive beskrevet. Som udgangspunkt er det valgt at følge rumopdelingen af huset som det fremgår af figur 9. Der blev anlagt et udgravningsfelt i alle de rum, der blev undersøgt, undtagen rum 1, der indeholder to. Rum 1 prøvegrøft Ved undersøgelsens start blev rum 1 udvalgt som udgangspunkt. Der blev i dette rum anlagt en nord-sydgående grøft, der blev gravet ned til råjorden ca. 60 cm under overfladen. Nederst i denne grøft sås et lyst sandlag, der må antages at være råjorden. Ca. 40 cm under overfladen kom et lysebrunt sandlag, der formentlig er et ældre afretningslag. Herefter følger to lerlag (smudslag), samt et afretningslag af ler. Øverst fremkom der et sandlag hvori gulvplakkerne til det nuværende hus har ligget. Profilen antyder at der i alt har været tre faser i bebyggelsen. For at udbygge denne blev der lavet to felter i rummet. Der var her dels tale om et felt på 1 x 1 m (rum 1 flet 2), samt et større felt midt i rummet (rum 1 felt 1). Før anlæggelse af disse felter blev det valgt at lave en større oprensning af rummet som sådanne, da rummet var dækket med et fint sandlag. Efter afrensning med skovl fremkom flere større enkelte sten. Disse sten har støttet gulvplankerne til det nuværende hus (fig.10). Ved en yderligere afgravning fremkom der en sylt stenrække der gik øst - vest op til denne var der midt i rummet en nord - sydgående sylt stenrække (fig.12). Som bindemiddel imellem stenene fremkom der et kompakt ler lag. Hele rummet blev undersøgt ned til niveauet af denne stenrække. Efter denne første afrensning blev rummet opdelt i de nævnte to felter. Rum 1 felt 1 Niv. 1 blev opgravet ved afrensningen (se overfor). I dette lag fremkom en syldstensrække. Niv. 2: Efter afrensning af sandlaget fremkom der flere interessante strukturer i dette felt. I den nordlige del fremkom der et kompakt lerlag (smudslag, det samme som lag 3 og 4 i profilet). Op til lerlaget fremkom en syldstensrække (fig.13). Syd herfor fremkom et lerlag, der formentlig skal tolkes som et opfyldningslag. Midt i dette lag fremkom et firkantet stolpehul. Ved niv. 2 stoppede undersøgelsen i dette felt. 9

10 S N Fig. 11 Profil anlagt i rum 1, 1:20. 1) Lysegult sand/leret sand. 2) Lysebrunt let muldet sand med lysgule pletter, enkelte trækul, 3) Lys gråbrun ler, 4) Mørkbrun leret sand med trækulsnister, 5) Lysegult ler, 6) Gult meget fint sand. 10

11 Fig. 12 Rum 1. Stensyld fremkommet i niv. 1. Sten markeret med skravering, ler med brunt. Fig. 13 Rum 1, felt 2. Syldstensrække og lerlag (gult) fundet i niv.2. Sten markeret med skravering og brunt = lerlag. 11

12 Rum 1 felt 2 Niv. 1 (fig. 14) Det øverste niv. er inddelt i to lag: Et vestligt kompakt lerlag (lag 4 i profil) og et østligt opfyldningslag (lag 5 i profil). Niv. 2 (fig. 15) Umiddelbart under/op til det kompakte lerlag fremkom en mindre stenrække der gik nordsyd. Niv. 3/ 4 (fig.16) Under stenene i niv. 2 var der et opfyldningslag, som var ca. 10 cm tykt, bestående dels af ler (lag 3 i profilet og af sand (lag 2 i profilet). Niv. 5/6 (fig. 17) Under opfyldningslaget fremkommer der en tydelig stenrække samt en tydelig stolperække der fulgte stenrækken (lag 1 i profil). 12

13 Fig. 14 Rum 1, felt 2. Niv1. Gult = kompakt lerlag (lag 4 i profil) og brunt = opfyldningslag (lag 5 i profil). Fig. 15. Rum 1, felt 2 Niv. 2 Gråskraveret = sten. Brunt = kompakt lerlag. Fig. 16 Rum 1, felt 2 niv. 3/4 Gult = opfyldningslag, bestående af ler (lag 3 i profilet). Fig. 17 Rum 1, felt 2 niv 5/6 Gråskraveret = sten. Sort = stolpehuller. 13

14 Rum 2 Rum 2, der lå nord for rum 1, blev der undersøgt et område på 2 x 2 m. Det øverste lag var her også dækket med et fint sandlag. niv.1. Under sandlaget fremkom flere lag: I den sydlige del fremkom et større kompakt lerlag, der lå over et mindre kompakt lag af ler. Et lignende kompakt lag sås mod vest. Dette lag fulgte en lige linje. niv. 2. Efter at laget i den sydlige del var fjernet, fremkom en tydelig stenrække, der løb parallelt med det vestlige lerlag (niv. 1). Efter sten og det vestlige lerlag var fjernet, fremkom der dels en række stenspor af fra flere sten, dels to stolper der var nedgravet i et lyst sandlag der tolkes som råjord (fig.18). Fig. 18 Plantegning af Rum 2, niv 2. Grå = sten, mørkegrå = stenspor, lyseblå = mulige stenspor, lysebrun = lerlag, rød = stolpespor. 14

15 Rum 3 Rum 3 lå vest for rum 2 og nord for rum 1. Her blev der udgravet et område på 2,8 x 2,2 m. Efter det øverste lag af sand var fjernet, fremkom et stort brunt kompakt lag. Der var ikke videre lagdeling i rummet ud over antydninger af mindst to gulvfaser. Rummet blev gravet til ned til et niv. 30 cm Rum 4 Rum 4 lå vest for rum 1. For rum 4 var der kun tale om en grov registrering af lagene efter fjernelse af det øverste sandlag. I den nordvestlige del af rummet sås en større stenopfyldning, der må have relation til den stenopfyldning, der sås i rum 6 (ligger vest for rum 4). Lagene er ellers svære at tolke. Et område midt i rummets sydlige del kan tolkes som rester af et ildsted/ovn. I et niv. på 37 cm fremkom der en mønt fra Dette lag kan tolkes som samtidigt med rum 1 felt 2 lag 3. Rum 5 Rum 5 lå øst for rum 1, og blev kun gravet ned til et niv af - 30 cm. Lerlagene fra rum 1 blev ikke genfundet i rum 5, der bestod af et meget homogent lag. Mod vest ind mod rum 1 fremkom et større lag, der formentlig var en del af et større gulvlag. Udover dette fremkom der i det mere sterile lag et stolpehul. Rum 6 Rum 6 lå vest for rum 4. Rummet var præget af et kompakt lag af kampesten, der måtte fjernes før en forståelse kunne opnås. Rummet målte 2,2 x 0,9 m. Efter stenene var fjernet fremkom der et mindre plateau af ler på ca. 80 x 30 cm, som tydeligt fortsatte på den anden side af rummet, altså i rum 4. Efter afgravning af plateauet lå der et kompakt lerlag, hvori der fandtes underlaget til et ildsted, med sortbrændte sten og mursten (fig. 19 og 20). 15

16 Fig.19 Plantegning af rum 6, 4 og 1. I den nordlige del af rum 6 fremkom der et stensat lidsted. Sort skraveret med rød baggrund = sten i ildsted samt lerlag, sort skraveret = syldsten til den yngre fase. blåskraveret = syldsten i den ældre fase. Fig. 20 Foto af ildstedet i rum 6. set fra vest. 16

17 Fund I forbindelse med undersøgelsen blev der gjort flere fund, dog ikke i massive mængder. I rum 1, felt 2 blev det valgt at solde jorden, hvilket resulterede i, at der her fremkom væsentlig flere fund. Fra denne kvadrat blev der fundet ca, 20 potteskår, en større mængde rudeglas, samt flere fragmenter af jern. Langt størstedelen fremkom i lag 3/4, specielt skal fremhæves flere større fragmenter af rudeglas (fig. 21 og 22). Fra det nederste lag fremkom enkelte stykker jern og teglsten. Ved undersøgelsen af de andre felter blev fundene kun optaget i enkelte tilfælde; i alle tilfælde blev de fundet i opfyldningslagene. Specielt tre fund bør fremhæves: to mønter hhv. x 7 og x 12 samt et fragment af en kakkel til en kakkelovn. Af mønterne var det kun x7 der kunne dateres: en skilling fra 1813, som blev fundet i rum 4. Dateringen af mønten i forhold til bebyggelsesfaserne vil senere blive diskuteret (fig. 24). Det grønglaserede fragment af kaklen blev fundet i rum 2 i laget umiddelbart over stenene). Fundet peger tilbage i tid: kakkelovne af denne type daterer sig til 15- eller 1600-tallet (fig. 23). Fig. 21 Bunden af et hornmalet fad, formentlig 1700 tal. x2 17

18 Fig. 22 Rudeglas fundet i rum 1. x3 Fig. 24 (nederst) fund af mønt fra Øverst en tilsvarende mønt. Fundet i de øvre lag i rum 4. x 7. Fig. 23 Grønglaseret kakkel fra, kakkelovn. Fundet i rum 2, niv. 2. Daterer formentlig den ældste fase af bebyggelsen. x15 18

19 Tolkning For langt de fleste af rummenes vedkommende skete der kun en overfladisk undersøgelse. Dette skyldes, at der kun skulle undersøges til niv. af -30 cm. Resultatet fra i især rum 1, 2 og 6 giver dog en god forståelse for antallet af faser, og en idé om hovedhusets placering. Undersøgelserne viser en opdeling i fire faser. I det følgende vil disse faser blive gennemgået oppe fra og ned. Det forhold, at der ikke forekommer markante bebyggelsesspor i rum 5 og kun i den vestlige del af rum 2 antyder, at huset ikke har været længere, og altså er stoppet her. Der kan også være tale om, at der her er sket en større afgravning. Fase 4 Den yngste fase er den gård, som ses i dag. Af kort fremgår det, at den blev opført i slutningen af 1800-tallet (ca ). I denne forbindelse blev bredden af hovedhuset udvidet med flere meter. I denne periode begynder bygninger at blive så brede, at der kunne være en rumopdeling på langs af huset og ikke kun på tværs (fig. 25). I denne fase anlægger man et sandlag over hele gulvfladen. I denne gulvflade placerer man spærene på større sten. Fase 3 Inden for rammen af rum 1 fremkom en tydelig syldstensrække. Op til denne gik en tværgående syldstensrække (rum 1, niv. 1). Der må her være tale om et hus anlagt forskudt i mod syd i forhold til det nuværende hus. Man må formode, at anlæggelsen af dette hus har været i midten af/begyndelsen af 1800-tallet. Syldstensrækken kunne kun spores i rum 1, men må have ligget over det niv. hvor mønten fra 1810 blev fundet i rum 4. Ildstedet i rum 6 skal sandsynligvis ses tilknyttet denne fase (fig.6). Fase 2 Under niveauet for fase 3 fremkom et større lerlag i rum 1, 2 og 3. Op til disse lerlag fandtes der i rum 1 og 2, en syldstensrække. Kun den sydlige og østlige del af syltstenene blev fremgravet. I forhold til fase 3 lå huset forskudt mod nord (fig. 27). Fase 2 skal formentlig daterets til eller 1700-tallet. Over syldstenslaget fremkom et stykke grønglaseret kakkel (x 15) (fig. 22). Det kan ikke udelukkes at ildstedet i rum 6 har hørt til denne fase. 19

20 Fig. 25 Fase 4. Gården, som den blev opført i slutningen af 1800-tallet. Fig. 26 Fase 3. Gården, som den så ud i begyndelsen af 1800-tallet. Den må her have været forskudt mod syd. Om ildstedet har tilhørt denne fase eller fase 2 er usikker. Grå = sten, stiplet linje = omrids af huset. 20

21 Fig. 27 Fase 2. Gården, som den må havde set ud i tallet. Det er usikkert om ildstedet høret til i denne fase eller i fase 3. Grå = sten, stiplet linje = omrids af huset. Fase 1 En mulig fase 1 ses under et opfyldningslag, hvori sten til fase 2 var placeret. Der var her tale om sten og stolpespor, der løb parallelt med den mulige skillevæg/gavl i fase 2. Tidsopdelingen Man må formode, at fase 1 og 2 er opført i tallet; fase 3 må være opført før år 1800, grundet møntfundet i rum 4, der lå over stensylden. Endelig må fase 4 være opført i slutningen af 1800-tallet. 21

22 Konklusion Ved undersøgelsen af Boelsmosegård har det været muligt at blotlægge en længere bygningshistorisk udvikling med spor af i alt tre til fire bygningsfaser. Bygningssporene går formentlig tilbage til 1600-tallet. Det har dog ikke været muligt at blotlægge en hel bebyggelsesfase, men kun dele af den. Det vides således ikke, hvor lange bygningerne har været eller hvor brede. I den vestlige del af huset fremkom et ildsted der må tilskrives fase 3 eller 2. Placeringen af ildstedet/ovnen passer fint med grundplanen for Pebringegården. Herved har stuen formentlig ligget i rum 1 og 5, som i denne fase har været på i alt 5 fag. Ved undersøgelsen fremkom kun enkelte fund, der kunne datere de forskellige faser. Her bør fremhæves et enkelte stykke grønglaseret kakkel samt fund af to mønter. Da undersøgelsen var en prøve-/forskningsgravning, blev der fortaget en del fravalg, som kunne havde givet en større viden om bebyggelsen. Det var her især undladelsen af at undersøge rum 4, som bør fremhæves. Hvis rummet var blevet undersøgt til et dybere niv., kunne der være blevet skabt en bedre forståelse for de forskellige faser og deres relation til ildstedet. Kjartan Langsted 6/ Gilleleje Museum 22

23 Fundliste til GIM 3544 x-nr. Fundsted Beskrivelse 1 Rum 1 prøvehul, øverste lag Perle 2 Rum 1 prøvehul, lag 2 Større bundskår med ophægningshul samt mindre skår. 3 Rum 1 prøvehul, lag 3 11 skår fra en porcelænsskål med hanke, samt 7 skår fra blyinfattede ruder. 4 Rum 1 prøvehul, lag 4 Klumper af jern (kasseret), mindre knogle, et stk. tegl, og lille stykke af keramik, 17 stykker rudeglas. Et af stykkerne kan sættes sammen til en rhombisk rude. 5 Rum 1 prøvehul, lag fragmenter af søm, 4 klumper af tegl, to stykker rudeglas og en enkelt knogle. 6 Rum 1 (fundet i 28) 3 rudeglas, to skår og en kridtpibe 7 Rum 4 Mønt: en skilling fra Rum 1 Et rødglaseret skår 9 Rum 1 Et ben til en stjertpotte 10 Rum 2 Randskår af fad med to tydelige reparationshuller. 11 Rum 4 (lag 1) Et randskår, et sideskår, en kridtpibe 12 Rum 6 (øverste lag ) Mønt, ulæselig 13 Rum 4 lag 3 10 skår af et fad, samt et porcelænsskår 14 Rum 2 (stolpehul) Jernkrog 15 Rum 2 Grønglaseret kakkel, samt 16 Rum 2 Mindre skår 23

24 Fotoliste Nordøsthjørnet rum 1, øverste lag Nordøsthjørnet rum 1, øverste lag Nordøsthjørnet rum 1, første syldstensrække Nordøsthjørnet rum 1, første syldstensrække Nordøsthjørnet rum 1, første syldstensrække Grøft i rum 1 nordlige del Nordlige del af rum 1 første syldstensrække Nordlige del af rum 1 første syldstensrække Nordlige del af rum 1 første syldstensrække Grøft i rum 1, nordlige del Grøft i rum 1, nordlige del Grøft i rum 1, sydlige del Grøft i rum 1 Grøft i rum 1 Grøft i rum 1 Hele grøft i rum 1 Nordlige del af grøft i rum 1 Sydlige del af grøft i rum 1 Sammensat profil Prøvehul med stenrække, rum 1 Prøvehul under stenrække, rum 1 Prøvehul med stenrække,rum 1 Sten række vest for grøften, rum 1 Stenrække vest for grøften, rum 1 Stenrække vest for grøften nær billede, rum 1 Stenrække langs nordvæggen, rum 1 Stenrække langs nordvæggen, rum 1 Stenrække langs nordvæggen, rum 1 Stenrække langs nordvæggen, rum 1 Stenrække langs nordvæggen, rum 1 samt nord-sydgående stenrække Midterrækken af stenrække langs nordvæggen rum 1, to sten ligger mod syd Rum 3 før nedgravning begyndte Lergulv i rum 1 op langs med stenrække Lergulv i rum 1 op langs med stenrække Lergulv i rum 1 op langs med stenrække Lergulv i rum 1 op langs med stenrække Felt i rum 2, set fra nord Felt i rum 2, set fra nord Del af felt i rum 2, set fra nord Del af felt i rum 2, set fra nord Del af felt i rum 2, set fra nord 24

25 Del af felt i rum 2, set fra nord Ukendt stenforing Ukendt stenforing Ukendt stenforing Rum 2, stenrække Rum 2, stenrække Rum 2, stenrække Rum 2, pælehul Rum 2, pælehul Rum 2, stenrække Rum 2, stenrække Rum 2, stenrække Rum 2, stenrække Rum 1, prøvehul vestprofil med pælehul Rum 1, prøvehul vestprofil med pælehul Rum 1, prøvehul vestprofil Rum 1, prøvehul vestprofil Rum 1, prøvehul vestprofil Rum 3 efter første oprensning Rum 1, lergulv Rum 1, lergulv Stenrække nord i rum 1 detail Profil fra grøft i rum 1 Oprensning af rum 4 Oprensning af rum 4 Oprensning af rum 4 Profil fra grøft i rum 1 Stolpe midt i rum. Lergulv i rum 1 Stolpe mindt i rum. Lergulv i rum 1 Oversigt rum 1 Oversigt rum 1 Stolpe midt i rum. Ler gulv i rum 1 Stolpe midt i rum. Ler gulv i rum 1 Rum 2, vestlige del Rum 2, vestlige del Rum 2, vestlige del Oversigt rum 1 Oversigt rum 1 Stolpe midt i rum. Ler gulv i rum 1 Oversigt rum 1 Nedre stenrække i rum 1 Nedre stenrække i rum 1 Nedre stenrække i rum 1 Rum 2, vestlige del 25

26 Rum 2, vestlige del Rum 2, vestlige del Staldene Husets vestende Husets vestende Husets sydende Rum 6, sydlige del Rum 6, sydlige del Rum 6, sydlige del Rum 6, sydlige del Rum 6, sydlige del Rum 6,sydlige del Oversigt 2005, rum 1 Midterste stenrække, rum 1 Vestlige prøvehul i rum 1 Grøft i rum 1 Oversigt, rum 5 Oversigt, rum 5 Oversigt, rum 5 Oversigt, rum 5 Oversigt, rum 7 Oversigt, rum 7 Stensyld, rum 5 Stensyld, rum 5 Oversigt rum 5 Oversigt rum 5 Stolpesyld, rum 5 Sydlige del af rum 7 Prøvegrøft i vesthuset 26

27 Prøvegrøft i vesthuset Prøvegrøft i vesthuset Prøvegrøft i vesthuset Stolpehul i prøvegrøft 27