SVINGELPORT/STRANGADE, HELSINGØR MNS BERETNING FOR ARKÆOLOGISK OVERVÅGNING & UDGRAVNING v.mus. insp. Kjartan Langsted

Transkript

1 SVINGELPORT/STRANGADE, HELSINGØR MNS BERETNING FOR ARKÆOLOGISK OVERVÅGNING & UDGRAVNING v.mus. insp. Kjartan Langsted

2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE Helsingør Forsyning udskifter løbende ældre vandledninger. I 2014 blev det besluttet at udskifte vandledningen i Svingelport og Strandgade, en strækning på i alt 450 m. Udskiftningen skulle ske ved at anvende de oprindelige ledninger, hvor den nye ledning blev skudt igennem for at mindske gravarbejdet mest muligt. På strækningen blev der gravet ca. 40 huller à 1x1 m og med en dybde på 1,5 m (se fig. 1 og 2). Pga. placeringen i centrum af Helsingør by anbefalede Museum Nordsjælland, at der blev foretaget en arkæologisk overvågning/forundersøgelse af alt gravearbejdet for at kunne registrere fortidsminderne og dermed også undgå større ophold i anlægsarbejdet. Helsingør Forsyning indvilligede i denne løsning, og der blev udarbejdet et budget. Kulturstyrelsen godkendte dette i brev af 11. september 2014 og bygherre i brev af 23. september I forbindelse med den arkæologiske overvågning/prøvegravning blev der i Strandgade registeret flere væsentlige fortidsminder. Omfanget af disse fortidsminder var så stort, at der måtte foretages en arkæologisk udgravning. Der blev derfor udarbejdet et budget for en arkæologisk undersøgelse, og dette budget blev godkendt af Kulturstyrelsen i brev af 6. november 2014 og af bygherre den 11. november I det følgende vil resultatet af såvel den arkæologiske forundersøgelse som den arkæologiske udgravning blive fremlagt. 2

3 Fig. 1. Oversigtskort over Helsingør. Fig. 2. Placering af den udskiftede vandledning. Markeret med rødt. 3

4 ADMINISTRATIVE DATA Der var løbende overvågning i perioden 8/9-12/ Daglig leder var mus. insp. Kjartan Langsted. Ansvarlig leder var mus. insp. Esben Aarsleff/Ole Lass Jensen. Arkæobotanisk analyse blev udført af Annie Moltsen, NOK (Natur og Kultur). Metallurgiske analyser blev foretaget af arkæometriker Arne Jouttijärvi. Profilerne blev nummereret og tegnet i 1:20. Udgravningsområdet blev opmålt i forhold til nærmeste bygninger vha. af målebånd og sigtelinjer, da bygningerne gjorde det umuligt at anvende GPS. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Jordprøverne blev transporteret til Gilleleje og vandsoldet på museets soldeanlæg. Annie Moltsen deltog i udgravningen den 5/ , hvor der blev udtaget jordprøver. Arne Jouttijärvi deltog i udgravningen den 27/ , hvor problemstillinger omkring fund af en ovnslagge blev nærmere diskuteret, samt hvilke jordprøver der skulle tages. TOPOGRAFI, TERRÆN OG UNDERGRUND Undersøgelsesområdet omfattede Svingelport og den sydøstlige del af Strandgade (fig. 2). Svingelport Svingelport var Helsingørs Bys sydlige byport. Formentlig har der været en naturlig grænse i form af vandløbet Strømmen. På Resens Atlas fra 1660 fremstår den som en mindre plads. Udover at omfatte selve pladsen er Svingelport også navnet på en mindre gade syd for Kongevejen. Ved Svingelport blev der i 1585 opført en større træport på stedet. Der har dog aldrig været opført en egentlig bymur ind imod land. 4

5 Fig. 3. Hans Kniepers tegning af Helsingør fra Det ses tydligt, at den østlige side af Strandgade ikke er opført, og at der foran husene har været et åbent areal inden standen. Fig. 4. Tegning af Helsingør fra Resens Atlas fra Det ses at der nu er opført en række af huse på den østlige side af Strandgade, og at de ligger op ad en bymur. 5

6 Fig.5. Placering af de dokumenterede huller (gul prik), samt oversigt over de angivne områder (røde firkanter). Fig.6. Anlægsarbejdet i Strandgade. 6

7 Der er for nyligt foretaget arkæologiske undersøgelser ved Svingelport. Dette skete i forbindelse med nedgravning af fjernvarmeledninger i Her fremkom der spor af brolægning (GIM 3970, sb ), som blev tolket til at være rester af den lille plads, som ses på Resens Atlas. Strandgade Strandgade løb oprindeligt ned til stranden, og var dermed Helsingørs østligste gade. Den blev formentligt først etableret i starten af 1400-tallet, hvor der skete en større udvidelse af byen imod stranden. Dette er blevet bevist gennem flere arkæologiske undersøgelser i den nordlige del af Strandgade. Her er der fremkommet et velbevaret lag med kviste og grene. Laget er C14-dateret til omkring 1430 e.kr. (se sb ). Disse kviste og grene formodes at være fra en etableringsfase af området. I perioden fra 1430 frem til slutningen af 1500-tallet blev der på den vestlige side af Strandgade etableret en bebyggelse. Stranden som lå øst for Strandgade, fungerede på dette tidspunkt som en oplagrings- og handelsplads. Af Hans Kniepers tegning fra 1582 ses, hvordan gaden/området fremstod (fig. 3). De første skriftlige kilder, der beskriver Strandgade, er fra I dag er der bevaret i alt fire huse i Strandgade, som er fra perioden Ét af de ældste huse er Strandgade 27, som ligger på hjørnet af Skyttestræde og Strandgade. Huset er opført i På dette tidspunkt må man formode, at Strandgades nuværende forløb lå fast. I 1620 blev der øst for Strandgade opført en bymur. Området blev nu bebygget, og Strandgade ændret til en egentlig gade, som det ses af Resens Atlas fra 1660 (fig. 4). 7

8 Fig. 7. Oversigt over område 1 Svingelport. De dokumenterede huller = gul prik. Fig.8. Profil tegning af hul 1, set fra nord. Moderne lag er ikke beskrevet.1: Mørkbrun let muldet sand med trækul, i laget ses en brolægning. 5. Som 3 dog mørkere. 6. Lyst hvidt til gulligt kalk 7. Gråbrunt let muldet sand med trækul 8. Lysgråt sand lag med enkelte trækulsstykker. 9. Fint lagdel lag, lagene dækker et par centimeter, enkelte røde striber ses, muldet men stadig meget sandet. 10. Lys brungul sand (ug) 11. Lys gult sand/grus (ug) 8

9 ANLÆGSBESKRIVELSER Ved overvågningen blev ca. halvdelen af de opgravede huller undersøgt og beskrevet (i alt 19). For overskuelighedens skyld er der sket en opdeling i 5 områder (fig. 5 og 6). Område 1. Svingelport (fig. 7) Der blev her undersøgt og beskrevet et enkelt hul. Profilet fra dette hul svarer meget nøje til det, som er beskrevet for GIM 3970 (profil 11). Ved begge profiler kom der i en dybde af 80 cm under asfalten en brolægning frem. Denne kunne dateres til 1700-tallet. Under brolægningen fremkom der flere kulturlag, der antyder aktivitet i området før anlæggelsen af brolægningen. Mest markant er lag 8, som består af fine horisontale lag. Dette kunne antyde, at de var afsat i forbindelse med trafik i området. Hvornår disse lag er fra kunne ikke afgøres i forbindelse med undersøgelsen, men de er sandsynligvis fra 1600-tallet (fig. 8). I forbindelse med GIM 3970 blev brolægningen tolket som anlagt i forbindelse med et mindre torv/ gade inden man kom ind i byen (jf. Resens Atlas fig. 4). 9

10 Fig.9. Oversigt over område 2. Strandgade De dokumenterede huller = gul prik. Fig.10. Profil tegning for hul 2, set fra nord. Moderne lag er ikke beskrevet.1:20 2. Lysgråt til lysbrunt spættet muldet grus. 3. Som 4. 10

11 Område 2. Strandgade 1 11 (fig. 9) I område 2 ud for Strandgade 1-11 blev der undersøgt 3 huller. I forbindelse med de tidligere undersøgelser (GIM 3970) blev der ved Strandgade nr. 11, i den østlige del af gaden, fundet en brolægning med større kantsten. Henover denne brolægning blev der fundet en række af større sten. Anlægget bliver tolket som et muligt bolværk eller en gade mod stranden opført i to faser. Desværre var det ikke muligt at datere denne brolægning. Ved undersøgelserne blev der ikke registreret spor efter denne brolægning. I hul 2 blev der dog fundet to større sten 1,5 m øst for Strandgade nr. 11. Det er nærliggende at tolke dem som en vestlig kantning af det tidligere registrerede bolværk eller gade. En anden tolkning er, at de er syldsten til en bygning, som da har ligget 1,5 m længere mod øst end det nuværende Strandgade 11. Under stenene i hul 2 blev der fundet tydelig indikation på menneskelig aktivitet i form af lag, indeholdende trækul og tegl (fig. 10). I hul 3, som ligger på det nordøstlige hjørne af Strandgade og Skyttestræde, blev der ikke fundet spor af den omtalte brolægning. Det gjorde der heller ikke i resten af undersøgelsen af Strandgade. Hul 3 var dog en del forstyrret, og kun de nederste 80 cm var uforstyrret. I disse uforstyrrede lag blev der nederst fundet et mørkbrunt lag bestående af sandblandet muld med enkelte fund, og herover et mere sterilt lag af lyst gråt sand (fig. 11). Iagttagelserne fra hul 3 kan med andre ord ikke udelukke, at brolægningen, som blev registeret ved GIM 3970, oprindeligt har fortsat længere mod nordøst. Det er også muligt, at brolægningen kun har været tilknyttet til denne del af Strandgade, og måske skal ses i forbindelse med Strømmens udløb. Fig.11. profil tegning for hul 3 set fra vest. Moderne forstyrrelse er ikke beskrevet. 1: Mørkebrun gruset sand, meget muldet, fund af skår og slagger (x2, x3 og x4) 5. Som 4, dog stribet med indbladning af 6. i horisontale lag, der blev fundet enkelte tegl. Kan være vandaflejret. 6. Gruset sand. Ug. 11

12 Fig.12 oversigt over område 3. Strandgade imellem Skyttestræde og Grollowstræde. De dokumenterede huller = gul prik. Område 3. Strandgade imellem Skyttestræde og Grollowstræde (fig. 12) På strækningen imellem Skyttestræde og Grollowstræde er der ikke før foretaget arkæologiske undersøgelser. Før denne overvågning var det forventet, at der fremkom tykke vådbundslag, som det var set ved tidligere undersøgelser i den nordlige del af Strandgade. Dette viste sig dog ikke at være tilfældet, da råjorden fremkom kun 1,5 m under asfalten. I alt blev der registeret 9 huller på denne strækning. For disse 9 huller bestod det nederste lag af et lysebrunt let muldet gruset lag med enkelte fund af tegl og trækul. Der må her være tale om den første aktiviteter i området, og muligvis er det udtryk for dyrkningslag. Herefter følger et meget fint sandet eller mere gruset lag, som herefter afløses af et muldet lag. Denne vekslen mellem sandlag og muldlag, kendes fra flere udgravninger i Helsingør (se bl.a. GIM 3902), og må tolkes som planeringslag påført i forbindelse med forskellige byggeprojekter (se fig. 13). 12

13 Det må dog fremhæves, at når afstanden til havet er så kort, kan det ikke udelukkes, at der er tale om mindre oversvømmelser, og at sandlaget er aflejret af naturlige grunde. I tre af hullerne fremkom der umiddelbart over ét af disse sandede planeringslag et rødligt lag, der bestod af små stykker brændt ler og en del trækul (se fig. 14). Dette lag kan skyldes nedbrydning af bygninger evt. i forbindelse med brand. Hullerne lå alle koncentreret ud for Strandgade 36 og 38. I hul 10, 11 og 4 blev der konstateret mulige bebyggelsesaktiviteter. Hul 10 og 11 Udfor Strandgade 38 blev der gravet to huller med godt 3 m imellem. Her blev der, i det nederste lag, som bestod af naturligt sand, registreret flere større sten. I det nordlige hul sås to større sten placeret i retningen østvest, mens der i det sydlige hul sås en lignende sten. Med stor forsigtighed kan disse sten tolkes som syldsten til en bygning (fig. 15 og 16). Profilerne i de to huller lignede hinanden. I hul 10 sås nederst et lysebrunt sandet muldlag. Herover sås et sandet muldlag med trækul og kalk. En prøve blev udtaget til flotering og viste sig at indeholde store mængder korn (x41) (fig. 17 og 18). Dette lag overlejres af i alt 8 lag; nogle af disse er formentlig afsat i en brugsfase (muligt gulvlag). Mest markant var det allerede omtalte lag med meget kraftig rødfarvning og større mængder af trækul. Ved flotering af prøverne fra laget viste det sig at indeholde store mængder af rødbrændt ler, hvilket muligvis kan være fragmenter af en ovn. Laget med rødbrændt ler kunne også ses i hul 11. Her var profilerne noget mere ødelagte af moderne nedgravninger, men man kunne følge den samme lagdeling som i hul 10. Desværre var de to huller som nævnt meget forstyrret af moderne ledninger. Dog kunne der, ved den sydlige profil i hul 10, ses en meget kompleks lagfølge, og der blev udtaget jordsøjle til senere undersøgelse (se fig. 17). De mange skiftende lag, der kunne dokumenteres i hul 10, kan stamme fra forskellige aktiviteter som gulvlag, affaldslag eller vejlag. Dog må laget med de brændte korn stamme fra et tidspunkt med lille bevægelse i området, da kornene ellers ville være blevet ødelagt. I hul 10 blev der i den østlige profil fundet flere meget store stykker forslagget ovnvæg. Stykkerne er dog ikke fundet i deres oprindelig leje, men er transporteret hertil. Det er nærliggende at tolke dem som deponeret i forbindelse med det rødbrændte lag. Stykkerne blev fundet i en grube, som var gravet igennem laget. I dette lag fremkom et enkelt stentøjsskår, der ikke har kunnet dateres nøjere (fig. 19). 13

14 Fig. 13. Hul 8 er et godt eksempel på den strategrafi der sås i området. Moderne lag er ikke beskrevet. Set mod syd, 1:20 1. Lysegul sand. 2. Lysebrun let muldet grus/sand, med enkelte teglsten. 3. Lyst sandet grus. 4. Rødgult ler, store mængder af teglsten. 5. Mørkbrunt let sandet muld, med en enkelte muslinger og fiskeben. 6. Lyst fint sand. Fig. 14. Oversigt over huller, hvori der blev dokumenteret brændt lerlag, som formentligt stammer fra et ovn-anlæg. 14

15 Fig. 15. Plantegning af hul 10 og 11 i forhold til Strandagde. Nord er til venstre. Grå = syldtsten, Grå stiplet = udgravningsfelt, sort stiplet = muligt hus, rød = Strandgade 38. 1:40 Fig.16. Foto af hul 10 set fra syd. 15

16 Fig. 17. Snit tegning hul 10. Øverst østprofilet, nederst sydprofilet. 1:20 1. Lyst hvidt grus. Fund af strandrullede sten og tegl. 3. Let sandet ler med store mængder af kalk og trækul. 4. Lysbrunt sand, let leret. 5. Sort brunt meget klægt ler, forekomst af trækul og ler klumper. 6. Lysegråt sandlag. 7. Rødbrændt lerlag, laget består af knust brændt ler. 12. Gråbrun muldet sand med lidt trækul, overgangen til 10 var svær at se. 13. Gråbrun muldet sand med mange tegl og slagger, herfra stammer de store slagge klumper. 14. Sandnister, mindre ind 1 cm tykt. 15. Hvidt sand. 16. Som Som 6 dog mere sandet. 18. Hvidt sandlag, som Lysgult muldet sandlag 20. Som Lysgråt let muldet meget leret, med opblanding af 7. 16

17 Fig. 18. Snit tegning hul 11. Vestprofil 1:20 1. Hvidt sand (ug). 4. Lysebrun til brun sandet ler spættet, med fund af tegl. 5. Rødbrun lerlag med teglklumper. 14. Som 5 dog gulere og mere leret, indeholder meget trækul (prøve udtaget). 15. Gråbrun til brun let leret sand, indeholder en del trækul. Partier mere leret som 14 (prøve udtaget). 16. Som 15, dog mere grå og mindre mængde af trækul. 17. Lysegråt til gråt sandet, let leret. Måske nyere forstyrrelse. Fig. 19. foto af x

18 Fig. 20. Snit tegning af hul 4. Nordprofil 1: Brungult ler med enkelte tegl. 5. Som 4, dog med et mere mørkt fyld. 6. Sortbrunt muldet ler, meget organisk. Der blev udtaget en mindre prøve fra laget. 7. Finsandet muld. Der blev ikke gjort fund i laget. 8. Gråbrun muldet ler meget organisk. Der blev udtaget en mindre prøve fra laget. 9. lyst hvidt grus, glidende overgang til lag 16. Tolket som påført. 10. Lyst hvidt grus. Tolket som påført. 11. Lysbrunt let muldet grus, med enkelte teglsten og ben. 12. Som Som Spættet lag, med en bladning af 10 og Fint sand (ug). 16. Som 10, dog mørkere. 17. Som 11. Indeholder en del flere ben og er mere klægt. 18

19 Hul 4 Ud over de to nævnte profiler skal hul 4 også fremhæves. Her ses tydligt aktiviteter i området før og efter Strandgade blev bebygget på den østlige side (fig. 20). Hullet lå på hjørnet af Ankerbakken og Strandgade. Ved undersøgelsen fremkom der en større sten. Denne sten må være syldsten til en bygning opført før Ankerbakken blev etableret som gade. Udover at stenen med sin størrelse indikerer, at det er en syldsten fra en bygning, kunne der også ses en tydelig forskel på jordlagene hhv. øst og vest for stenen. Øst herfor sås et meget homogent lag bestående af muld uden egentlige fund. Vest for sås en lagdeling med stort indhold af organisk materiale. Lagene vest for må være opbygget i forbindelse med brugen af Strandgade, mens lagene øst for stenen er fremkommet ved etablering af huset eller ved nedrivning, og har altså ligget inden for husets mure. Huset er sandsynligvis opført i midten af 1600-tallet, hvor Strandgades østlige del blev bebygget. Før opførelsen af huset er der sket en planering af området. Dette ses i form af et homogent sandlag. 19

20 Fig. 21. Oversigt over område 4. Strandgade imellem Grollowstræde og Hovedvagtsstræde samt Ankerbakken Fig. 22. Foto fra udgravning. Annie Moltsen er ved at udtage prøver. 20

21 Område 4. Strandgade imellem Grollowstræde og Hovedvagtsstræde samt Ankerbakken (fig. 21) Imellem område 3 og 4 sker der et markant fald i den oprindelige overflade. I område 3 fremkom undergrunden ca. 1,5 m under nuværende asfalt, mens undergrunden i område 4 ligger på 2,5 m eller mere under nuværende asfalt. Dette fald sker på nogle få meter. Hertil ses en markant ændring af lagenes sammensætning. Hullerne i område 4 bestod øverst af moderne opfyldning, herunder sås et kompakte, organiske lag bestående af grene og kviste og meget få kulturhistoriske elementer, samt enkelte spor af lerlag. Der blev for dette område kun gennemgået to profiler, dette skyldes, at det var meget problematisk at undersøge pga. stor vandtilstrømning. For at skabe forståelse for ophavet af disse organiske lag, blev der udtaget prøver til naturvideskabelig gennemgang ved Annie Moltsen (se vedlagte rapport). 21

22 Fig. 23. Oversigt over område 5. Strandgade mellem Hovedvagtsstræde og Bramstræde Fig. 24. Snit tegning af brolægning hul 13. Nordprofil 1: Lysbrun muld med tegl og trækul, samt større mængder af tegl. 3. Gråbrun til lysbrun grus med sten af 2-5 cm størrelsen. 4. Gråbrun let muldet sand med trækul. 5. Lysgul til rødlig let gruset sand. 6. Brunt organisk lag. 7. Lyst sand. 8. Striber af dels sand dels orgiansike lag, med 1-2 cms mellemrum. 9. Gult sand (mulig undergrund). 22

23 Område 5. Strandgade mellem Hovedvagtsstræde og Bramstræde (fig. 23) De meget organiske lag forsætter også ind i område 5. Fra dette område er der undersøgt i alt 3 huller, som bekræfter observationerne i område 4. I et enkelt af hullerne, hul 13 ud for Strandgade 53, blev der fundet spor af et fortov. Her blev der i en dybde af ca. 70 cm under det nuværende fortov fundet en brolægning, som faldt jævnt fra vest imod øst; dvs. ud mod gadens centrum (fig. 24 og 25). I laget umiddelbart over brolægningen blev der fundet kridtpiber, hvilket antyder, at brolægningen formentlig skal dateres til 1700-tallet. Ud fra dens opbygning og placering tolkes brolægningen som værende et ældre fortov. Fig. 25. lodfoto af brolægning. 23

24 RESULTAT Undersøgelsen af de i alt 19 huller, har givet et meget komplekst resultat. I det følgende skal derfor kun de mest markante resultater fremhæves. Forståelsen af bebyggelsessporene Ved undersøgelserne i område 3 fremkom der en konstruktion, der muligvis kan tolkes som resterne af en bygning, der sandsynligvis er fra 1400-tallet. En sådan datering passer godt med, at Strandgade første gang nævnes i Det var ikke muligt ud fra materialet, at sige noget om bygningens størrelse. Placeringen af stenene antyder, at den har været orienteret øst-vest (fig. 15). Undersøgelsen antyder også, at strækningen mellem Skyttestræde og Grollowstræde har ligget forholdsvist højt i terrænet, og dermed været anvendeligt til forskellige aktiviteter i højmiddelalderen. Fig. 26. foto af én af ovnslaggerne. 24

25 Ovnfragmenter. I forbindelse med undersøgelserne af det mulige hus (hul 10), blev der fundet flere større fragmenter fra en ovn. Stykkerne stammer fra en ovn, der har haft en min. tykkelse på 10 cm, og som var meget kraftigt påvirket af varme/forglasning på indersiden. Ovnstykkerne blev undersøgt af metallurg Arne Jouttijärvi (fig. 26). I den yderste del af det smeltede lag er der et kraftigt forhøjet indhold af calciumoxid (CaO) og fosforoxid (P2O5). En kilde til calciumfosfat kan være knogler, og der kan tænkes flere forklaringer på, at knogler kan have været opvarmet kraftigt i en ovn. Det kan således tænkes, at ben kan være blevet anvendt som en del af råmaterialet ved brænding af kalk. På samme måde som kridt (calciumcarbonat) vil calciumfosfaten i knoglerne nemlig omdannes til kalk (calciumoxid) ved kraftig opvarmning til omkring 1000 C. Efter at være blevet læsket kan kalken været brugt som bindemiddel i mørtel eller til pudsning af mure. Iflg. Arne Jouttijärvi er indholdet af fosforoxid i det forglassede lag på ovnvæggene dog så højt, at det tyder på, at der kun har været anvendt knogler. Selv om det kan tænkes, at mindre mængder kalk kan være blevet produceret af brændte knogler fra f. eks. slagteaffald, virker det usandsynligt, specielt da kridt må have været ret nemt tilgængeligt fra kridtbrud på Sjælland og i Skåne. Jouttijärvi nævner dog også en anden mulighed, nemlig at materialet afspejler en fremstilling af ben-aske eller ben-kul. Hvis knogler brændes med lufttilgang, dannes der ben-aske, som næsten udelukkende består af calciumfosfat. Hvis luftens adgang derimod forhindres, omdannes det organiske indhold i knoglerne til kulstof, og resultatet bliver sort benkul (se rapport v. A. Jouttijärvi). Ben-aske kan ifølge Arne Jouttijärvi være blevet anvendt til produktion af glas, som poleringsmiddel og til fremstilling af specielle digler. Alt tyder således på, at ovnen repræsenterer et meget specialiseret håndværk, som har været udført på stranden. Ud over fragmenter fra ovne blev der også fundet to teglsten, der bar præg af kraftig varme. Disse sten viste sig at stamme fra en esse opmuret i tegl; en konstruktionsform man ser fra 1400-tallet og frem. Dette antyder, at ovnen skal dateres til denne periode. 25

26 Fig. 27. Oversigt over området med undersøgelser fra tidligere. Gule prikker: Iagttagelser gjort ved nuværende undersøgelse, røde firkanter: iagttagelser gjort ved tidligere udgravninger. Tal angiver dybden til den oprindelige overflade. Fig. 28. Rekonstruktion af lagunen. A) langsomt er der sket en tilsandning af den naturlige lagune, der er dannet bag Krogen, b) Tilsandingen har til sidst lukket sig helt til og skabet et brakvandsområde, beskyttet bag en strandvold. Her har havet i perioder oversvømmet søen. 26

27 A B 27

28 En lagune Fra Grollowstræde og nord på ad Strandgade blev der registeret massive lag af organisk materiale. Ud fra tidligere undersøgelser kan det konkluderes, at dette må strække sig over hele den nordlige del af Strandgade (fig. 27). Laget er med sikkerhed ældre end 1513, hvor Strandgade første gang nævnes. Dette bekræftes yderligere af en C14-datering, som er blevet udtaget fra laget ved Gl. Færgestræde. Her viste dateringen fra lagets ældste del, at det begynder at blive opfyldt i 1430 erne; altså samtidigt med Erik af Pommerns regeringstid (se sb ). De naturvidenskabelige undersøgelser udført af Annine Moltsen viser, at der her er tale om et vådområde med en marin påvirkning (fig. 28). I den ældste fase ses en marin aflejring, som kan stamme fra en kystnær rørsump. På et tidspunkt kommer der stillestående brakvand i området, og der begynder at komme tagrør. Der dannes altså nu en indsø med regelmæssig oversvømmelse af havet. Der ses nu også spor af menneskelig aktivitet i form af bl.a. trækul og tegl, men i et meget lille omfang. Efterfølgende ses en mere markant menneskelig aktivitet i form af et lag af rødbrændt ler, som er blevet smidt ud på området. Herover ses et lag med hugspåner. Til sidst i forløbet ses en tilgroning af området. Der er flere forhold, som er interessante ved denne undersøgelse. Først og fremmest at Annine Moltsen konkluderer, at der har været en indsø i området. Den mest logiske forklaring er, at der er tale om en lagune, der med tiden er sandet til (fig. 29). Hermed blev der skabt en indsø, der i perioder blev påvirket af oversvømmelser fra Øresund. Et andet forhold, der bør fremhæves er, at den menneskelige påvirkning i materialet er meget lille, dette skal ses i forhold til at der her har ligget en købstad. Endelig må nævnes, at det rødbrændte lag antyder en nedbrænding, hvor der efterfølgende er sket en genopførelse. Det er meget nærtliggende at konkludere, at der er en sammenhæng mellem dette lag og det rødbrændte lag, der blev fundet i område 3. Det kunne godt se ud som om, at der har været en større brand i området i 1400-tallet, men kun en C14-datering vil kunne give yderligere informationer om dette. Konklusion Undersøgelsen i forbindelse med renoveringen af vandledningen i Strandgade viser med alt tydelighed, at der, selv i mindre prøvehuller, ligger en utrolig mængde informationer. Det er dog også en væsentlig problemstilling, at det er svært at skabe et reelt overblik mellem de enkelte hullers stratigrafi. Ved undersøgelsen blev i alt 19 huller undersøgt, og disse er fordelt i 5 områder. 28

29 Resultatet fra hullerne i område 1 og 2 bekræftede de tidligere arkæologiske undersøgelser, som er foretaget i forbindelse med etablering af fjernvarmeledning, og har ikke bidraget med væsentligt ny viden. Område 3, som strækker sig fra Skyttestræde til Grollowstræde, gav væsentlig ny information, idet der midt i Strandgade fremkom meget fragmentariske spor af en bygning i form af enkelte syldsten. Bygningen må være fra før 1513, og et godt bud er, at den er fra 1400-tallet. I tilknytning til bygningen blev fundet en grube, hvori der fremkom et større ovnfragment. Ved en metallurgisk analyse tolkes ovnen at havde været anvendt til afbrænding af ben. Hvilket formål en sådan afbrænding har haft, er noget usikkert. I område 4 fremkom der et større vådbundsområde. Jordprøver fra dette er blevet makrofossilanalyseret, og ud fra dette kan det konkluderes, at der engang har været en lagune, som langsomt er groet til. Inden da har vådområdet været en sø, men hvornår denne forsvinder er usikkert. De første bygninger opføres i begyndelsen af 1500-tallet. Område 5 har også oprindeligt været vådområde. I et af hullerne fremkom spor af en brolagt gade eller et fortov. Undersøgelsen har på mange måder bidraget væsentligt til forståelse af den østlige del af Helsingørs tidlige historie. Det er dog stadig væsentlige problemstillinger i forhold til det nævnte materiale. Her tænkes især på en datering af det nederste lag i lagunen med spor af menneskelig aktivitet og en forståelse af lagdelingen ved det mulige hus. 29