HAVNEVEJ 16, HAVEN GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejendommen Havnevej 16 i Gilleleje skiftede ejer foråret 2013 (fig. 1). Gilleleje Museum gik ind i sagen, da diverse ombygninger og renoveringer af bygninger på grunden ville kunne berøre spor af det ældste fiskerleje i Gilleleje. Ejendommen ligger midt i det område, hvor der ved tidligere undersøgelser er påvist spor efter bebyggelse og aktiviteter i tallet (bl.a. GIM 1322, GIM 1414, GIM 3377, GIM 4002 og GIM 4180). Det blev aftalt med de nye ejere Allan Rudi Jensen og Gitte Skov Petersen, at Gilleleje Museum for egne midler kunne foretage en mindre prøveundersøgelse i ejendommens baghave. Såvel huset som baghaven var særdeles misligholdt fra den tidligere ejer, så en prøvegravning ville ikke spolere nogen bevaringsværdig bevoksning eller græsplæne. Denne oplagte chance for at få et tværsnit af denne del af byen ville ikke komme igen. Samtidig ville Gilleleje Museum ved en sådan undersøgelse være bedre rustet til at planlægge en undersøgelse i forbindelse med den efterfølgende renovering af ejendommen. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted i perioden juni Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Museumsleder Søren Frandsen, der i 1980 erne og 90-erne har deltaget i forskellige arkæologiske undersøgelser i nærheden, besigtigede og diskuterede undersøgelsen. Der blev ikke anvendt maskinkraft til undersøgelsen; såvel opgravning og tildækning blev foretaget ved håndkraft. En mønt fra undersøgelsen blev foreløbigt bestemt af Tobias Bondesson, der er selvlært ekspert i mønter fra middelalder og renæssance. Der blev udlagt en hovedlinje nord-syd gennem haven og der blev anlagt 7 prøvehuller à 1 m2 med 6 meters mellemrum (se fig. 2). Prøvehullerne blev indmålt med GPS. Hullerne blev gravet stratigrafisk med skovl. Lag, der så ud til at kunne indeholde kulturspor af interesse, blev gravet med ske. Prøvehuller, der indeholdt en særdeles tyk muldlagsopfyldning, blev gravet ned til 90 cm s dybde og efterfølgende sonderet herunder med jordbor. De nederste lag under eventuelle kulturlag blev gravet ned i en skovlbredde for så vidt muligt at nå ned til sterile strandaflejringer. Et repræsentativt profil i hvert prøvehul blev opmålt 1:20 og fotograferet (se fig. 3-12). Fund blev henført til profil og lagnummer og efterfølgende x-nummereret.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Prøvehul 1 (fig. 3) cm under overfladen fandtes en række formodede syldsten liggende VNV-ØSØ, dvs. med samme orientering som det nuværende hus, blot parallelforskudt ca. 1 ½ meter mod syd (fig. 4-7). Stenene var cm store. I profilet (fig. 3) kunne det ses, at stenene lå i en 25 cm dyb rende fyldt op omkring stenene med gult ler, der fortsatte i fladen mod nord og her muligvis kan have dannet underlag for et gulv. Iflg. Historiske huse i Gilleleje fiskerleje blev huset ca flyttet ud på grunden, dvs. ud mod gaden. Det passer fint med, at syldstensrækken kan henføres til husets ældre fase før Under lerlaget kommer et 20 cm tykt lag m. bl.a. noget orange aske af en art, som måske kan være tørveaske. Det stammer måske fra en ældre fase af det hus, der blev nedrevet Herunder kommer talrige vandrette lag af rent sand, i alt 8 centimeter tykt. Der var ingen kulturspor eller trækul i disse sandlag. Enten er disse sandlag naturligt aflejrede eller de er udlagt som planering/underlag for det hus, der blev opført på stedet. Sidstnævnte er mest sandsynligt. Under sandlagene i 120 cm s dybde kommer gult grus med småsten og ral en steril strandaflejring. Prøvehul 2 (fig. 8) Under havemulden var et 30 cm tykt muldlag, hvor der nederst (60 cm under overfladen) fandtes et keramikskår (hornmalet fad, fig. 16). Herunder et 10 cm tykt hvidt sandlag, herunder et tyndt kulturlag, hvor der fandtes et keramikskår (hornmalet fad, fig. 17). Herunder igen et hvidt sandlag cm under overfladen fandtes et gråt udsmidslag/kulturlag, hvor der fandtes 7-8 keramikskår (fig. 18), der kunne dateres til 1600-tallet. Nederst kom et 20 cm tykt kulturlag med en del trækul, men ingen daterbare fund. Under dette, i 130 cm s dybde, fandtes den samme sterile strandaflejring som i prøvehul 1. Prøvehul 3 (fig. 9) Under muldlaget kom et halv meter tykt lag rent hvidt sand, som muligvis er påført i forbindelse med opførelsen af det hus, der blev nedrevet i cm under overfladen kom et velafgrænset mørkegråt kulturlag/udsmidslag, der blev gravet med ske. Her kom enkelte keramikskår ( tal) (fig. 19), 4-5 skår af grønglaseret kakkel, heraf flere skår af prismekakler (fig. 20), 4 jernnagler (fig. 21), enkelte dårligt bevarede stumper af pattedyrknogler (fig. 22) samt en mønt, der iflg. Tobias Bondesson muligvis er en kreuzgroschen fra Hannover fra 1. halvdel af 1500-tallet (fig. 23). Under kulturlaget kom et 55 cm tykt gråt sandlag uden kulturspor cm under overfladen kom et brunt muldlag, tilsyneladende uden kulturspor, men iagttagelsesforholdene var vanskelige i den store dybde. Herunder kom den samme strandaflejring som i de to første grøfter. Det bemærkes, at gruslaget ligger 60 cm lavere end i den første grøft. At overfladeterrænet samtidig falder 67 cm på den samme strækning betyder, at det oprindelige terræn er faldet 127 cm på bare 12 meter. Det kan tolkes som, at Havnevej har ligget på en strandvold, som bagved har haft en lavning, som det ofte ses ved strandvolde. Bebyggelsen er dermed anlagt på toppen af strandvolden og den bagvedliggende lavning er brugt til udsmidning af affald og på et tidspunkt, formentlig i 1700-tallet, er planeret med et tykt sandlag, hvorpå bebyggelsen er anlagt.

4 Prøvehul 4 (fig. 10) Dette hul blev gravet ned til 120 cm s dybde. Hele vejen fra top til bund kom et tørt gråbrunt muldlag. Formentlig 20. århundredes opfyldning. Prøvehul 5 Dette hul blev kun gravet ned til 40 cm s dybde, hvorfra der med jordbor blev boret ned til 150 cm under overfladen. Hele vejen ned kom samme tørre muldlag som i hul 4. Prøvehul 6 (fig. 11) Dette hul blev gravet ned til 115 cm s dybde, hvorfra der med jordbor blev gravet yderligere ned. De øverste 150 cm bestod af det samme tørre muldlag som hul 4 og 5. Herunder kom et hvidt sandlag. Prøvehul 7 (fig. 12) Dette hul blev gravet ned til 120 cm s dybde. Herfra blev der med jordbor boret ned til 140 cm s dybde. Hele vejen ned kom det samme tørre muldlag som i hul cm nede kom et blåemaljeret låg ell. lign., der så ud til at stamme fra midten af 20. årh. Det ser med andre ord ud til, at det tykke muldlag, der dækker den sydlige del af haven, er påført i 20. årh., formentlig for at jævne ud i en lavning, som har ligget bag en strandvold, hvor nu Havnevej går. KONKLUSION Prøveundersøgelsen viste, at der syd for det eksisterende hus er bevaret et vægforløb til den ældre fase af huset, der blev revet ned ca Tilsyneladende har man forud for opførelsen af dette hus (formentlig i 1700-tallet) udlagt et 80 cm tykt sandlag oven på den oprindelige overflade af strandgrus, som formentlig har udgjort en strandvold, hvor bebyggelsen på Havnevej har ligget på toppen. Strandgrusets overflade falder kraftigt mod syd, hvilket viser, at der må have været en lavning bag strandvolden, hvor der næppe har været nogen form for bebyggelse, før det kraftige sandlag blev udlagt på grunden. I havens sydlige del ses et 160 cm tykt lag muld, tilsyneladende påført i 20. årh., formentlig for at planere grunden. I den nordlige del af grunden fandtes cm under overfladen cm tykke udsmidslag/kulturlag, der af keramik, kakler og en enkelt mønt (muligvis en kreuzgroschen fra Hannover) er dateret til tallet. Gilleleje 17. juni 2013 Tim Grønnegaard arkæolog Gilleleje Museum

5 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er indsat på kortet. Fig. 1

6 PLANTEGNING Prøvehullerne er indsat på luftfotoet. Fig. 2

7 PROFILER Prøvehul 1, lagbeskrivelse Fig. 3 1 Havemuld m. div. fliser, teglstumper + div. skrammel. 2 Opfyld i rec. grøft til cementrør. 3 Gult ler. Lergulv? Mod syd nedgr. til syldstensrække, jfr. fladetegning. 4 Tynde linser af gråbrunt sandet muld og mørkebrunt humus. 5 Rødbrunt leret sand (tørveaske?) m. nister af sortbrun humus. 5a Som 5, men uden tørveaske. 6 Hvidt sand. 7 Lysegråt sand. 8 Som 7, men lidt mørkere. 9 Lyst, gråhvidt sand. 10 Gråt sand. 11Gult grus m. talrige småsten/ral (strandaflejring).

8 SYLDSTEN Syldsten indsat på luftfoto. Det bemærkes, at de ligger parallelt med det stående hus. Fig. 4 Tv.: Plantegning af syldstenene i prøvehul 1, niveau 1 og 2 samtegnet. Fig. 5 Forneden tv.: Stensyld, niveau 1 (top ca. 20 cm under nuv. overfl.). Fig. 6 Forneden tv.: Stensyld, niveau 2 (top ca. 40 cm under nuv. overfl.). Fig. 7

9 PROFILER Prøvehul 2, lagbeskrivelse Fig. 8 1 Mørkebrunt muld m. talrige teglstumper og div. stumper af skrald fra 20. årh. 2 Mørk gråbrun sandet muld m. spr. trækulsnister. Nederst heri fandtes et keramikskår (x1). 3 Hvidt sand. 4 Gråt sandet muld m. spr. trækulsnister. Heri fandtes et keramikskår (x2). 5 Hvidt sand. 6 Mørkegråt sandet muld m. spr. trækulsnister. Heri fandtes 7-8- keramikskår (x3). 7 Mørkt gulgråt sandet muld m. en del trækulsnister. 8 Gult groft grus m. en del småsten (strandaflejring).

10 PROFILER Prøvehul 3, lagbeskrivelse Fig. 9 1 Mørkebrunt muld m. en del stumper af 20. årh. skrald. 2 Grågult sandet muld m. klatter af brunt muld. 3 Hvidt sand. 4 Mørkt brungråt sandet muld m. en del trækulsnister. Laget blev gravet med ske. Heri fandtes en mønt (1500-tal), 4-5 skår af grøglaseret kakkel keramikskår, 4 jernnagler samt enkelte stumper af opløste pattedyrknogler. (x4-8). 5 Gråhvidt sand m. vandrette striber (naturlig aflejring?). 6 Brunt muldbl. sand. 7 Gult grus m. småsten (strandaflejring).

11 HAVNEVEJ 16 PROFILER Profilhul 4. Fig. 10 Profilhul 6. Fig. 11 Profilhul 7. Fig. 12

12 FOTOS Ejendommen Havnevej 16 set fra syd. I forgrunden ses det nordligste prøvehul. Fig. 13 Baghaven bag Havnevej 16. Som det fremgår temmelig vildtvoksende Fig. 14 Havnevej 16 fotograferet Fig. 15

13 GENSTANDSFOTOS x1 Keramik. Prøvehul 2, lag 2. Fig. 16 x2 Keramik. Prøvehul 2, lag 4. Fig. 17 x3 Keramik. Prøvehul 2, lag 6. Fig. 18 x6 Jernnagler. Prøvehul 3, lag 4. Fig. 21 x4 Keramik. Prøvehul 3, lag 4. Fig. 19 x5 Kakler. Prøvehul 3, lag 4. Fig. 20 x7 Mønt (kreuzgroschen?). Prøvehul 3, lag 4. Fig. 23 x8 Knogler. Prøvehul 3, lag 4. Fig. 22 Herunder ses et mere velbevaret eksemplar af formodet samme mønttype.

14 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Profilhul 2, kulturlag 55 cm u. overfl. Keramik Randskår af hornmalet fad. Profilhul 2, kulturlag cm u. 2 overfl. Keramik Randskår af hornmalet fad Profilhul 2, kulturlag cm u. overfl. Profilhul 3, kulturlag cm u. overfl. Profilhul 3, kulturlag cm u. overfl. Profilhul 3, kulturlag cm u. overfl. Profilhul 3, kulturlag cm u. overfl. Profilhul 3, kulturlag cm u. overfl. Keramik 14 skår af stjertpotte, stentøj og hornmalet fad tal. Keramik 9 skår fra stjertpotte m.m. Kakkel 5 skår af grønglaseret kakkel (prismekakkel m.m.) Jern 4 jernnagler Mønt Kreuzgroschen, 1. halvdel 1500-tallet. Knogler 6 knoglefragmenter af pattedyr.