HORNE EFTERSKOLE. Indholdsplan Efterskole der får dig til at vokse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HORNE EFTERSKOLE. Indholdsplan 2013-14. Efterskole der får dig til at vokse"

Transkript

1 Indholdsplan

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Skoleårets rammer 4 Hornes pædagogiske identitet 5 Hornes faglige identitet, fagbeskrivelser 12 Årsplaner 33 Forældresamarbejde 73 Funktionsbeskrivelser 74 Dagsrytme 84 Skolekalender (link til ekstern placering) 84 Totalskema (link til ekstern placering) 84 Tjenesteplan (link til ekstern placering) 84 2

3 Indledning Denne indholdsplan indeholder skolens samlede beskrivelse af undervisningen og samværet på skolens kurser for skoleåret Indholdsplanen beskriver skolens virke som delt mellem faglig prøveforberedende undervisning på den ene side og almendannende livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse på den anden. I henhold til gældende lovgivning redegør indholdsplanen for de lovmæssige krav til undervisning og samvær ved at beskrive elevernes undervisning og de fastsatte slutmål, såvel som planlagte aktiviteter, herunder: kursusperiode undervisningsdage ugeskema fag faggrupper uddannelses- og erhvervsvejledning pædagogisk tilrettelagte ekskursioner studieture lejrskoleophold og erhvervspraktik samt det pædagogisk tilrettelagte samvær Ændringer i løbet af skoleåret indarbejdes og godkendes undervejs, således at kursets faktiske indhold er beskrevet (Tilskudsbekendtgørelsen, BEK nr 604 af 24/06/2009). LBK nr 689 af 22/06/ Stk. 2. Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens kursusvirksomhed (årsplanen) og en plan for indholdet af det enkelte kursus (indholdsplanen). Skolen skal offentliggøre sin årsplan på skolens hjemmeside på internettet. En efterskole, husholdningsskole og håndarbejdsskole skal tillige offentliggøre sine indholdsplaner på skolens hjemmeside på internettet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende indholdsplanen. 3

4 1. Skoleårets rammer 1.1 Skoleåret Skoleåret indeholder 42 ugers undervisning og løber fra Årsplan Skolens årsplan for skoleåret er godkendt af bestyrelsen og findes på skolen hjemmeside. 1.3 Formål og værdigrundlag Vedtaget i bestyrelsen d Horne Efterskole bygger på et kristent livs- og menneskesyn: Det kristne livs- og menneskesyn præger skolens dagligdag, ugens aktiviteter og årets gang. Medarbejderne arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn og bidrager dermed til at respekt og ansvar for den enkelte såvel som for fællesskabet danner grundlag for et ligeværdigt samvær. Faget Kristendomskundskab er obligatorisk og kundskab om kristendommen, som den kommer til udtryk i Den evangelisk-lutherske kirke er det centrale undervisningsindhold. Her får eleverne mulighed for erkendelse gennem samtaler, hvor det kristne budskab er i centrum. Horne Efterskole er en kulturåben skole: Skolen er med sit kristne livs- og menneskesyn åben for alle unge uanset kulturel, etnisk, social og religiøs baggrund. På skolen brydes livsanskuelser og holdninger i undervisning og samvær. Skolen har kulturmødet i centrum såvel i forhold til det lokale og nationale, som det europæiske og globale. Horne Efterskole har livsoplysning som en bærende tanke for hele skolens virke: Det er skolens hensigt at oplyse om tilværelsen med alle dens nuancer og udfordringer for derigennem at styrke den enkelte elev i sin dannelsesproces. Skolen skaber rum for menneskelig modning og faglig fordybelse. Skolen fokuserer i sit virke på samtale og dialog mellem mennesker. De gældende vedtægter for Horne Efterskole findes på skolens hjemmeside. 4

5 2. Hornes pædagogiske identitet I det følgende gennemgås Hornes pædagogiske tænkning, og herunder Værdibaseret skole Hornes pædagogiske mål Hornes mangfoldighed Hornes relationelle tænkning Relationer skal man turde tro på At vokse gennem spejling Det hele starter i familien Rammernes relation Demokratiets relation De 4 årstider på Horne En relation til mad og økologi 2.1 Værdibaseret skole Horne Efterskole er en værdibaseret skole, der i hele sin pædagogiske tænkning søger at skabe størst mulig sammenhæng mellem værdier og dagligdag. Hverken værdier eller pædagogik er mål i sig selv, men gives - og vinder - værdi ved deres evne til at berige og udvikle dagligdagen. Værdien i værdier aflæses i deres evne til at perspektivere nuet og skabe sammenhæng, der rækker ud over nuet. I det lys er Horne en dannelsesinstitution. Ikke forstået som dannelse mod et defineret mål, men snarere en åben og individuel dannelse ud fra et defineret grundlag. Uden retning og rammer bliver både livet og samfundet uhåndterlig. I sidste ende ligegyldigt, for uden rammer og retning er alt lige gyldigt. Derfor søger vi skolens værdigrundlag omsat i pædagogisk tænkning og praksis. Kristent livs- og menneskesyn Skolen har en grundtvigsk forståelse af kristendom som livsgrundlag og kulturhistorie, der giver ramme og retning for skolens pædagogik og daglige virke. Ikke i faste traditioner, men i det enkelte menneskes daglige holdninger og handlinger. Vi tror, det er i det eksemplariske, i de levede ord, at det kristne livs- og menneskesyn har betydning som bærende værdi. Ord er væsentlige. Ord skaber virkeligheden omkring os. Og ord er vigtige pejlemærker for unge. Derfor bruger vi i morgensamlingen mange ord på at knytte hverdag og menneskesyn sammen. Knytte hverdag og kristendom sammen. Som medbillede og modbillede. For at perspektivere. Og for at være værdi. Og morgensamlingen afsluttes med Fadervor. Ikke som tvang, men for at pege på, at det daglige brød ikke kommer af sig selv. Og for at give plads til en større virkelighed end den verden vi selv skaber. Kulturåben skole Hornes kristendomsforståelse gør skolen til kulturåben skole, hvor elever og lærere med vidt forskellig kulturbaggrund mødes og beriger hinanden. Dette skaber en kulturel mangfoldighed, der perspektiverer kristendommen i forhold til andre religioner, ateisme og værdirelativisme, og som danner grundlag for skolens spejlings- og mangfoldighedspædagogik. Livsoplysning Grundtvig henter sin betoning af livsoplysning ud fra en både historisk-poetisk og logiskvidenskabelig forståelse af kristendommen. Oplysning er for Grundtvig både en fysisk fortrængning af mørke og en tilsvarende fortrængning af sjælens og forstandens mørke, og derfor kan livsoplysning hos Grundtvig forklares som: At deltage i en fortsat skabelse af verden og samfundet omkring os 5

6 Livsoplysning udruster os til at elske livet, turde elske os selv og se os selv som aktive medskabere på vores eget og andres liv. Det er baggrunden for at vi ser Horne som efterskole der får dig til at vokse. 2. Hornes pædagogiske mål Hornes pædagogiske mål er formuleret som At udvikle eleverne til at være selvstændige unge, der hviler i sig selv, er fagligt rustede og kender værdien i fællesskabet. Oplevelsen af at lykkes og fungere i fællesskabet skabes pædagogisk gennem: - At eleverne møder voksne, der vil være og forblive troværdige voksne, som eleverne kan læne sig op ad. Så længe de har brug for det. - At formulere udfordringer og stille krav målrettet den enkelte, der giver succesoplevelser og motiverer til at vokse og udvikle deres selvværd og selvledelse. - At motivere til at skabe og opretholde relationer, eleverne kan spejle sig i. 2.3 Hornes læringsportal Søren Kierkegaard har formuleret nogle af de skarpeste og dybeste tanker omkring medmenneskelig pædagogik. Det har vi gjort til skolens læringsportal: At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Det handler ikke kun om at se eleverne, men også om at gøre eleverne til udgangspunkt i tilrettelæggelsen af undervisningen. Det er elevernes faglige og personlige udvikling, som både er udgangspunktet og målet for lærerens pædagogiske tænkning. Og derfor fortsætter Kirkegaard: Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer. 2.4 Hornes mangfoldighed Vi tror, anerkendelse er forudsætning for enhver positiv relation, og vi tror, mangfoldighed er forudsætning for fremtidens samfund. Derfor ser vi en værdi og pædagogisk udfordring i at skabe en anerkendende skole med plads til at være forskellig og stadig være en del af fællesskabet. Det har skabt en anerkendende mangfoldighedspædagogik på Horne, der gør verden og den enkelte elev større og fremmer medmenneskelighed og samhørighed. Mangfoldigheden er naturligt til stede allerede første dag, når man flytter sammen med en værelseskammerat, man ikke kender, og bagefter samles til spisning sammen med 130 6

7 andre unge. Derfor udfordrer vi eleverne gennem anerkendende dannelsestænkning og livsfilosofi til at se storheden og dybden i livet og ikke lade sig nøjes med det umiddelbare. Det er i mødet med andre mennesker og kulturer, at vi finder os selv uden at låse os fast i os selv. 2.5 Hornes relationelle tænkning Mennesker bliver til i mødet med andre. Heri ligger efterskolens berettigelse. De muligheder og forventninger, vi som voksne møder eleven med, afgør elevens udviklingsrum og den relation vi skaber til eleverne. Tilsvarende er elevernes forventninger afgørende for den relation de etablerer med os. Det, at vi spejler os i hinanden, giver os mulighed for at udvikle os og indarbejde evner og holdninger, som vi ikke ville have prioriteret, hvis vi kun forholdt os til os selv. Jacob Holt peger på, at den menneskelige og kulturelle udfordring ligger i at ville formes gennem mødet med andre mennesker, og ikke kun forsøge at forme andre i vort eget billede. Og også den svenske forfatter Kay Pollak taler om, at det er i mødet med andre at vi vokser. Ved at spejle os, ikke i os selv, men i mennesker omkring os. Ikke for at blive som de andre, men for at genkende dele af de andre i os selv og dermed turde stå ved os selv. Derfor har vi gjort spejling til en naturlig og åben del af Horne, og indarbejdet det i vores måde at vejlede og udvikle eleverne, både fagligt og personligt. Og nogle gange skaber vi en aftalt spejlingsrelation mellem to elever, eller mellem elev og lærer, hvor en elev over en periode kan/skal spejle sig i den anden. Det skaber tætte bånd, og det er nyttigt for begge parter På efterskole spejler vi os i fællesskabet og lærer, at jeg kun er jeg, hvis der også er vi. Fra at fællesskabet den første dag er et jeg-de, og derfor reelt endnu ikke et fællesskab, er det pædagogikkens mål at udvikle en jeg-vi følelse og jeg jeg-vi hverdag, der anerkender det enkelte jeg som del af et fælles vi. Det sker gennem opbyggelse af spejlingsrelationer, den enkelte elev kan spejle sig i. Eller på almindelig dansk: Det fede ved efterskole er at opdage, at der er nogen der ligner mig. Og opdage, at dem der ikke ligner mig, gør det på nogle andre områder end dem jeg først lægger mærke til. 2.6 Relationer skal man turde tro på Forudsætningen for at en relationspædagogik lykkes, er at vi vil hinanden. Ikke kun som skole. Ikke kun som lærer-elev relation. For efterskole er mere end en skole. Relationer gør os afhængige af hinanden. Derfor skal vi ville hinanden som mennesker. Og ville os selv. Relationer lever, hvis vi vil hinanden, og dør, hvis vi er ligeglade med hinanden. Og vil vi ikke os selv som den første relation, har vi svært ved at ville andre. En relation er ikke noget man kan købe. Relationer er noget vi får givet. Ikke som ting, men med forpligtelser. Relationer forpligter. Hjemme i familien. I forhold til venner. Og på efterskolen. At tænke skole som relation er nogle gange en udfordring. Hvis det at gå i skole er en dårlig oplevelse, er efterskole (i udgangspunkt) en dårlig relation. Og hvis familie er eller har været en problemfyldt relation, er efterskolens tætte relation (i udgangspunkt) en vanskelig udfordring. Derfor tager relationsbaseret pædagogik lang tid, og i lange perioder handler det pædagogiske arbejde om at opbygge troværdighed. Det, der gør det stort at arbejde på efterskole, er, når vi har tændt et nyt håb og skabt fornyet selvværd. 7

8 2.7 Spejling på 3 niveauer På Horne indgår spejlingsrelationer på tre niveauer: Elevspejling, som er elevers spejling i hinanden Voksenspejling, spejlingen mellem elev og de voksne (personalet) Kulturspejling, fordi Horne har elever fra forskellige nationer hvert år Elevspejling Vi tror, eleverne vokser enormt af at spejle sig i hinanden. Både i timerne, i fritiden, på værelset, i debatten under morgensang og på stormøder. Fordi Horne er en bred skole, der vægter forskellighed og rekrutterer elever fra alle samfundslag i hele landet, er elevgruppen sammensat af vidt forskellige unge. Det giver en fantastisk mulighed for at møde vidt forskellige unge, som dog alle er nogenlunde i øjenhøjde og på samme sted i deres uddannelsesforløb. Det giver fællesskabet dynamik, og giver perspektiv på ens egne synspunkter og holdninger. Voksenspejling Som lærer og som ansat på en efterskole er man rollemodel. På godt og ondt. Den pædagogiske uddannelse og hele ens efterskoleerfaring er redskaber, der kvalificerer til at løse den opgave man står i, i mødet med den enkelte elev. Viden, erfaring og personlighed er den samlede identitet, du bærer med dig i mødet med den enkelte elev, og det er denne samlede identitet, der gør dig autentisk som voksen. En vigtig del af Hornes pædagogiske tænkning er, at det er lærernes og hele personalets forskellighed (mangfoldighed), der er med til at give skolen styrke. Det giver eleverne mulighed for at se, at mennesker ikke er ens. Heller ikke som lærere eller kontorpersonale. Og det giver håb og tro for den enkelte elev. At vi ikke skal være ens, men at styrken og storheden ligger i at vi er forskellige. Det betyder, at vi som lærere er bevidst om den relation og voksenspejling, som eleverne etablerer. Og der skal være frihed til at betro sig til den voksen de har mest tiltro til. Når eleverne fortæller om følsomme ting, skal de vide, at ikke alt, de fortæller, kan bevares fortroligt. Lærere har tavshedspligt, men har også en udvidet indberetningspligt. Tavshedspligten kan også gælde i forhold til forældre. Ydermere er nogle ting gavnlige at dele med hele lærerkollegiet, hvorfor der også gælder en kollektiv tavshedspligt. Derfor gør vi det klart for eleverne, at der altid er en fortrolig voksen at kunne betro sig til. Også om sit allerinderste og allersværeste. Og at elever skal kunne betro sig uden frygt. Kulturspejling Hvert år er fællesskabet på Horne sammensat af unge fra nationer. Danskere, grønlændere, tyskere, franskmænd, afrikanere, irakere, kurdere, burmesere, indonesere, russere og det giver Horne en helt speciel international atmosfære. Dansk er fællessproget, men i begyndelsen kan det være nødvendigt med engelsk, indtil sproget er lært. Det gør, at kulturforståelse bliver en ekstra bonus, du får med fra Horne. Og i en multikulturel og global tidsalder er det et stort plus. Det betyder også, at eleverne har mulighed for at spejle sig i mange forskellige kulturer på tværs af nationaliteter. Det kommer helt af sig selv, når man bor på værelse sammen. Studieturene er kulturspejlinger, der når ud over den passive iagttagelse som turist. Dermed skaber studieturene basis for spejling ved, at den enkelte elev indgår i fællesskaber med lokale unge på skoler og i foreninger. Denne spejlingspædagogik er et væsentligt redskab for at unge kan vokse gennem mødet med andre unge, at de et langt stykke ad vejen kan helbrede sig selv og også hente erfaring, inspiration og tro på fremtiden af mødet med voksne, der giver de unge lov til at spejle sig i dem. 8

9 Enhver kultur, der lukker sig om sig selv, ender med at uddø. Det er ikke en påstand, men naturvidenskab baseret på naturens økosystemer. Derfor er Horne forankret i et værdigrundlag, der sætter et kristent livs- og menneskesyn som grundlæggende fundering, og som opstiller en fordring om kulturåbenhed for at kunne tilbyde en livsoplysning, der rækker ud over mode og strømninger, og dermed får den enkelte såvel som fællesskabet til at vokse. 2.8 Det hele starter i familien Vi fødes ind i en familie og vokser op i en familie, hvilket gør familie til en basal relation og et fast holdepunkt, man ikke kan vælge til eller fra, men som former og farver os, på godt og ondt. Tilsvarende er familien på Horne en basal relation og et holdepunkt, som ikke kan vælges fra eller til. Alle hører til i en familie. Både elever og lærere. Familien består af 8-10 elever samt deres familielærer, og er bredt sammensat for at skabe samhørighed og medvirke til et mangfoldigt og inspirerende efterskoleliv. Familien er elevernes trygge base, hvor der er plads til det lille og nære fællesskab. Der er plads til fordybelse, refleksion og dialog om forskellige emner som hører til efterskolelivet. Ved et ugentligt familiemåltid og efterfølgende familiemøde veksles der mellem aktuelle emner, f.eks. konfliktløsning, aktiviteter og planlægning af weekender og arrangementer. Vigtige stikord for familien er Samtale Samhørighed og ejerskab Indflydelse og medbestemmelse Respekt, ansvar og pligt Familielærerens funktion Familielærerens opgave er at være familieelevernes primære voksne, som tager de ovenstående temaer op til refleksion og dialog i den enkelte familie, så emnerne perspektiveres både i forhold til skolens dagligdag, men også i tilknytning til en demokratisk/samfundsmæssig vinkel. Familielæreren afholder samtaler med den enkelte elev, hvor elevens målsætninger, forventninger, styrker/svagheder etc. belyses. Eleverne skal mærke, at familielæreren vil dem og har et positivt og anerkendende fokus på eleverne. Familielæreren er rollemodel for eleverne. Familielæreren er ligeledes kontaktpersonen mellem skole og hjem. Forældrekontakten er central fra dag et og løbende gennem fortsætter hele skoleåret. 2.9 Rammernes relation Regler skal overholdes fordi de markerer relationens rammer. Regler er aldrig et mål i sig selv, men udtrykker og bærer rammernes relation. Derfor udfordrer vi eleverne til at se rammer og regler som relationer og positive udviklingsrum, der styrker den enkeltes identitet og den fælles samhørighed, og dermed skaber øget selvværd, selvstyring og positiv dømmekraft. Det betyder også, at overtrædelse af skolens regler ikke automatisk udløser en afmålt straf. Langt hellere vil vi arbejde med at bevidstgøre eleverne om konsekvensen af overtrædelser og lære dem at se rammer og regler som relationer, der brydes hvis de overtrædes. Afgørende for os er, at vi kan mærke, at eleven vil skolen og vil de relationer vi tilbyder. At bede en elev om at stoppe på skolen må altid være den sidste udvej. På Horne er det at sende en elev hjem et nederlag. For os som skole. For os som voksne. Fordi det at sende en elev hjem er at bryde relationen. Derfor sørger vi for at hjælpe elever, som er nødt til at stoppe på skolen, videre i deres uddannelse og tilværelse i øvrigt. 9

10 2.10 Demokratiets relation Dannelse til demokrati og dannelse til medborger er vigtige elementer i Hornes livsoplysning. Et demokratisk samfund mister sin folkelige forankring, hvis det ikke til stadighed næres af en relation, den enkelte borger føler sig engageret i og føler sig hørt i. Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas har identificeret samtalen som demokratiets sjæl, og analyserer med udgangspunkt i en anden tysk filosof, Wittgenstein, samtalen som sprogspil og magtspil. Det genkender eleverne, ikke som filosofi, men som hverdag, og uanset hvor langsommeligt og besværligt demokratiets samtale er, er det den enkeltes deltagelse der bærer relationen og udvikler fællesskabet. I hvert fald i vores del af verden. I andre dele af verden, som i Kina, består demokratiet og fællesskabet i at indordne sig og underordne sig demokratiets ledere. Derfor hører det med til Hornes mangfoldighed og kulturåbenhed at lukke dørene op til demokratiforståelser, der udfordrer vores egen, og som kan være med til at revitalisere os og besinde os på vort eget demokrati. I øjenhøjde med eleverne betyder demokratiets relation og dannelsen til demokrati en forventning om, at den enkelte elev deltager aktivt og i samtalen italesætter sig selv. I timerne, på værelset, i spisesalen, over for de voksne i familiemøde og gangmøde, i hornetinget som er skolens elevråd, og i det månedlige stormøde, hvor hele skolen er samlet på gulvet i sportshallen De 4 årstider på Horne Et efterskoleår på Horne har 4 årstider, ligesom naturen, men årstiderne er forskudt, fordi efterskolen starter i august. På Horne er det såtid for fællesskab, nye vaner og venner i august og det tidlige efterår. Gennem vinterhalvåret spirer og modnes fællesskab og læring, for at, når det bliver lysere og dagene længere, blive høstet i form af øget selvværd, modenhed, rummelighed og faglig dygtighed. Det er grundtanken i opbygningen af Hornes pædagogik i 4 årstider. Verden er ny Fællesskabet opdages Verden er ny, når man starter på efterskole. Det er en fantastisk mulighed for at starte forfra og forme sig selv og sin identitet på en ny og bedre måde. Det er som at blive plantet i en ny og sund jord, og derfor hedder den første fase Verden er ny. Familiestrukturen introduceres, og der er nye fag og nye lærere. Linjerne tager form, og vi skal på introtur, pilgrimsvandring, give en dags arbejde til vores venskabsskoler i Nigeria og Tanzania og slutte det hele af med en kæmpe efterårsfest. Verden er ny løber fra skolestart til efterårsferien. Verden er alligevel ikke ny Fællesskabet prøves Men langsomt bevæger den første tids begejstring og sensommer over i efterår. De stærke farver og sensommergløden falmer, og dagene bliver kortere og koldere. På samme måde bevæger efterskolepulsen sig over i en ny fase. Begejstringen falmer, og hverdagen afslører, at heller ikke på en efterskole er verden ny. Ens egne svage sider brydes med de andres. Glansbilledet holder ikke, og det er nemt at føle sig svigtet. Sådan er november, og derfor er det vigtigt at tænde lys, for at se klart og for at jage mørket på flugt. Derfor tager vi på tur, af sted, væk fra skolen. Og hjemme igen laver vi musical i en hel uge, hvor alle har en opgave og kan se værdien i at være med. Verden er alligevel ikke ny løber fra efterårsferie til jul. Og hen mod jul pynter vi op, hygger og inviterer bedsteforældre på besøg. For det handler om at se værdien i fællesskabet, og det handler om at komme videre trods nederlag. For livet er et liv på trods. 10

11 Verden vokser Fællesskabet bærer Når julen er overstået og vi er tilbage på skolen, banker den vigtigste og sværeste tid på døren. Det er januar, og det er mørkt når vi står op, og mørkt, når vi går i seng. Men dagene bliver langsomt længere og lysere. Det er nu, vi høster de første spirer af efterårets oplevelser. Skolen er tryg hverdag, og rutinerne og fællesskabet er blevet rammer, der giver mening, og langsomt vokser en ny tro på egne evner frem som et fornyet og styrket selvværd. Fagligt flytter man sig, og man er modnet menneskeligt og socialt, blevet mere fokuseret og mere rummelig i sin livsindstilling. Men skolen er ikke mål i sig selv. Det handler om at ud over skolen og ud over ens egen virkelighed. Derfor bruger vi januar og februar på at forberede udlandsturene, samtidig med at vi arbejder med fremtidsønsker og uddannelsesmuligheder forud for tilmelding til ungdomsuddannelsen. Verden vokser løber fra januar til marts, og hen mod påske er det tydeligt, at der er sket en kæmpe udvikling i eleverne. Det er hemmeligheden - og magien - i efterskolepulsen. Verden venter Fællesskabet peger fremad Efterskole er 42 intense uger, og fra vi kommer tilbage efter udlandsture og påskeferie er der ikke langt tid til at samle op på alt det faglige og forberede sig til de afsluttende prøver. Men det hele har fået en ny dimension. Fokus har flyttet sig fra mig til vi, og fra jeg kan ikke til jo jeg kan. Efterskole er venskab for livet, men er også udvikling for livet. Udlandsturene og et års stærkt fællesskab har skabt modenhed og givet mod. Mod til at gå til prøve og give den hele armen, og mod til at møde udfordringer efter sommerferien. Verden venter løber fra april og skoleåret ud En relation til mad og økologi Maden er en vigtig del af Hornes tænkning. Både kvaliteten af råvarer, hornekøkkenet har sat nogle enkle, bæredygtige regler op for kvaliteten af råvarer, fællesskabet omkring tilberedelse og fællesskabet i spisesalen, og de samme regler gælder for hornegastro. Vi bruger kun økologiske basisvarer. Vi bruger aldrig præfabrikerede råvarer. Vi tænker ansvarligt mht. affaldssortering, energiforbrug og emballering. Vi bruger aldrig convenience food eller pulver, men laver alt fra bunden. Vi arbejder kun med naturlige smage. Vi bruger kun frisk fisk fra vores lokale havn. Vi tænker kreativt og går nye veje, også selv om vi fejler i ny og næ. Vi bruger altid værdsættende kommunikation, både over for eleverne og mellem kollegaer. Vi arbejder med årstidens grøntsager. Vi lover at have tungtvejende argumenter, hvis vi bryder ovenstående En levende relation At formulere en pædagogisk identitet er en vedvarende proces, fordi den samtid og kontekst, værdigrundlaget skal bære skolen ind i, er i stadig bevægelse. Derfor må skolens selvforståelse og pædagogik i en vis forstand altid være til debat. Skolens mål er ikke at drive en bestemt pædagogik, men består i: At udvikle eleverne til at være selvstændige unge, der hviler i sig selv, er fagligt rustede og kender værdien i fællesskabet 11

12 3. Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning Undervisningsdifferentiering og niveaudeling PC, internet og intranet Fagbeskrivelse for de enkelte fag Årsplaner for indeværende skoleår 3.1 Faglighed på Horne Horne er en boglig efterskole, der vægter læring og faglighed højt. Det betyder generelt: - At vi vægter undervisning og lektier - At vi ikke tolererer pjæk - At vi har LektieCafe hver aften - At vi forventer eleverne er velforberedte og motiverede til undervisning - At der er et sundt undervisningsklima i klassen - At man går til prøve i prøvefag Det betyder også, at vi på Horne, for at give eleven de bedste udviklingsmuligheder og for at møde eleven der hvor han eller hun befinder sig fagligt og motivationsmæssigt, ofte indarbejder en overgangs- eller modningsfase, hvor eleven arbejder med at genfinde lysten til lære. Hvor lang tid dette tager, er individuelt, og det betyder, at vi i praksis tolerer vidt forskellige faglige indsatser, så længe vi ved, at den enkelte gør sit bedste. For efterskole er at få en ny chance. I prøvefag går man til prøve Det er skolens profil, at man går til prøve i de prøvefag, man er tilmeldt. Undervisningen leder frem til prøve, enten FSA efter 9. eller FS10 efter 10.. Elever i 10., der ikke har aflagt FSA, kan i stedet for FS10 aflægge FSA eller kombinere disse. Prøverne følger Undervisningsministeriets bekendtgørelser i de enkelte fag. Folkeskolens afsluttende prøver (FSA) Prøverne i 9. klasse er inddelt i bundne prøver og prøver til udtrækning. Elever i 9. klasse er automatisk tilmeldt prøve. Kristendomskundskab er på Horne ikke et prøvefag. Bundne prøvefag Dansk (skriftlig og mundtlig) Matematik (skriftlig) Engelsk (mundtlig) Fysik/kemi (mundtlig) Prøvefag til udtræk Matematik (mundtlig, gruppeprøve) Engelsk (skriftlig) Tysk/fransk (mundtlig) Historie (mundtlig) Samfundsfag (mundtlig) Geografi (skriftlig) Biologi (skriftlig) Folkeskolens 10. klasseprøve (FS10) Dansk (skriftlig og mundtlig) Matematik (skriftlig og mundtlig) Engelsk (skriftlig og mundtlig) Tysk, valgfag (skriftlig og mundtlig) Fysik/kemi, valgfag (praktisk/mundtlig) 12

13 3.1.1 Efterskole er at få en ny chance Når et nyt hold starter på Horne, har hver elev sin unikke baggrund. Mange tager på efterskole, fordi de er kørt træt i folkeskolen. Andre vil bruge efterskolen til at komme hjemmefra, finde sig selv, blive frigjort og mere moden. Nogle har diagnoser, som de skal lære at håndtere, mens andre har sår, de håber kan blive helet på efterskolen. Det kan være mobningssår, eller sår fra selv at have været mobber. Eller det kan være sår fra dårlige venner og hændelser i familien. Fælles for alle, er at efterskole er en ny chance. I Hornes pædagogiske tænkning er det vigtigt at se den enkelte elev med friske øjne. Mange års efterskoleerfaring gør, at vi hurtigt fornemmer den enkelte, og hurtigt får en fornemmelse af om der er brug for at snakke eller brug for tid til at finde sig selv. Og uanset hvad vi som voksne fornemmer, handler det om at skabe en bæredygtig tryghedsog tillidsrelation som fundament for at kunne snakke sammen. Og en sådan relation tager tid. Nogle gange mange, mange timer hen over sensommeren og efteråret. 3.2 Loven om inklusion Lovgivningen for grundskoler blev i april 2012 ændret for at skulle inkludere børn og unge med specielle behov, der kræver mindre end 9 timers ugentlig støtte. Loven træder i kraft fra indeværende skoleår ( ) og fastsætter for efterskoler, at: Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden special-pædagogisk bistand til elever i medfør af 3, stk. 2, i lov om folkeskolen. (Efterskoleloven 3 stk 1) Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden special-undervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. (Folkeskoleloven 3 stk 2) Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til 5, stk. 6. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. (Folkeskoleloven 3a) Det betyder, at kun elever med støttebehov på mere end 9 (klokke)timer ugentlig tilbydes specialklasse eller specialskole, og at elever med støttebehov på under 9 (klokke)timer, såfremt deres støttebehov ikke dækkes af almindelig undervisningsdifferentiering og holddannelse (niveaudeling), skal inkluderes i almindelige klasser og skoler, og dér tilbydes supplerende undervisning og anden faglig støtte. På Horne betyder det, at vi allerede ved optagelsen kan aftale særlig støtte (inklusion), samt at vi løbende gennem skoleåret er opmærksom på elevernes eventuelle behov for særlig støtte Inklusion på Horne Inklusion er en vedvarende proces for at skabe åbne og udviklingsorienterede læringsmiljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. 13

14 Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. Inklusion dækker konkret over alle pædagogiske tiltag, der tager sigte på at tilgodese forskellige læringsforudsætninger i forhold til undervisning og menneskelig udvikling. Inklusion i danskundervisningen I dansk har vi oprettet et særligt hold for dem, der har dansk som andetsprog samt for elever som har brug for at blive undervist på et mindre hold med max. 12 elever. På dette hold vil der blive undervist efter læringsstilsprincipperne. Eleverne skal til afgangseksamen FSA og FS10 præcis på samme vilkår som normalt, dog har eleverne flere timer, og får derved en grundigere gennemgang af pensum, grammatik og skriftlige opgaver, hvor der også arbejdes med CD-ord hvis det er nødvendigt. Dette er undervisningen for elever, der har haft det svært ved den almindelige undervisning i folkeskolen og som har brug for lidt ekstra tid og grundigere gennemgang af pensum og for tosprogede elever, som kan have svært ved at følge med i en almindelig undervisning. Den øvrige danskundervisning er ikke niveaudelt, fordi vi mener der er større motivation og pædagogik i at eleverne udfordres af hinandens tanker og refleksioner, også selvom læsefærdigheder, sprogforståelse og stavning varierer. Inklusion i engelsk Engelsk på niv. 1 er et hold, hvor de der har sværere ved engelsk har mulighed for at få undervisning på et lille hold. Således er det fx nemmere at få meget taletid, hvorved udtale, grammatik og sætningsopbygning øves og udvikles. Tryghed, tillid og at udvikle en tro på egne evner er i højsædet. Dette tilgodeses gennem valg af undervisningsformer, inddragelse af øvelser, der tilgodeser netop det at turde åbne op og vedkende sig det, der er svært og ved gennemgang af pensum, hvor vi begynder der, hvor eleverne er. Kravene til pensum og de afsluttende prøver er de gældende for FSA of FS10. Inklusion i matematik Matematikundervisningen på niv. 1, er et særligt tilbud til elever, der af den ene eller anden grund ikke har profiteret af deres hidtidige matematikundervisning og derfor har svære matematikvanskeligheder. Der er flere ressourcer til den enkelte elev idet holdstørrelsen er på maks. 12. Dette er en af de afgørende faktorer i at kunne nå og rumme eleverne. Eleverne bliver flere gange om året evalueret, lærer og elev i fællesskab, således vi kan holde fokus på de mål hver enkelt elev fra årets start, har været med til at sætte. Underviseren har flere års erfaring og er særligt uddannet mht. til at undervise elever med matematikvanskeligheder. Vi arbejder under de overordnede mål for matematik på klassetrin. Forældresamarbejde omkring inklusion I samarbejde med forældrene indhenter Horne Efterskole diverse udtalelser og vurderinger fra den tidligere skole og der bliver for hver elev udarbejdet en skriftlig aftale med beskrivelse af elevens behov, og hvilke tiltag der er lavet i forhold til eleven. Herunder også hvordan og hvornår forløbet evalueres. Aftalen underskrives af både skolens forstander, forældrene og eleven. 14

15 3.3 Mentorordning Med Vejledningsloven fra 2010, der fastsætter at alle årige skal være under uddannelse (eller uddannelsesforberedende aktiviteter), indførtes en mentorordning, der tilbydes unge i 9. og 10. klasse, som har øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, en særlig vejledningsindsats, herunder en mentorordning. En mentor er et tilbud om aftalt hjælp fra en voksen, der ugentlig følger eleven i sine fremtidsovervejelser og hjælper den unge til at se og tro på sine uddannelsesmuligheder. Det sker i samarbejde med skolens uddannelsesvejleder, og betyder ofte længerevarige opgør med mindreværd og social arv. På Horne taler vi gerne om at være mønsterbryder, og inviterer med mellemrum til fællesaftener, hvor tidligere elever fortæller om deres vej fra folkeskole via Horne til videregående uddannelse eller teknisk skole. 3.4 Undervisningsdifferentiering og niveaudeling Eleverne på Horne kommer fra vidt forskellige baggrunde og med vidt forskellige forudsætninger. Howard Gardner pegede allerede i 80erne på de mange intelligenser, og pegede dermed på en væsentlig årsag til at vi lærer forskelligt. At eleverne ydermere er sammenbragt fra mere end 100 forskellige skoler spredt ud over hele landet giver en ekstra stor bredde, personligt, socialt og fagligt. Hertil kommer, at vi på Horne hvert eneste år har elever fra op imod 10 forskellige nationer. Dette er baggrunden for, at vi har udviklet Hornes mangfoldighedspædagogik, der også på det faglige område skaber grundlag for at se værdien i forskellighed og tilstræbe en høj læringsdifferentiering. For yderligere at målrette undervisningen den enkeltes faglige niveau har vi valgt at niveaudele undervisningen i matematik, engelsk, tysk og fysik. Der er en løbende diskussion om fordele og ulemper ved niveaudeling. Både mangfoldighedstænkningen og spejlingspædagogikken støtter værdien i bredt sammensatte klasser, hvor de svagere elever har mulighed for at spejle sig i de stærke, og de stærke har mulighed for at hjælpe og motivere de svage. Omvendt er det netop i de bredt sammensatte klasser, at afstanden mellem de fagligt stærkeste og svageste risikerer at blive så stor, at de svage føler sig fortabt. Over de sidste 5-6 år har Horne høstet overbevisende erfaringer med niveaudeling og en progressiv klassekvotient, der er tredoblet for de fagligt stærke, og dermed giver overskud til at de fagligt svage kan nøjes med at være 10 i klassen. Det, sammen med specialuddannede faglærere, gør at mange fagligt svage Horneelever oplever at blive fagligt væsentligt styrket. I den anden ende af niveaudelingen motiveres de fagligt stærke elever af virkelig kompetente lærere, der fagligt kan blive ved med at udfordre selv de skrappeste elever, hvilket gør, at rigtig mange Horneelever kommer ud med topkarakterer år efter år. For de fagligt stærkeste er der tilbud om tværfagligt samarbejde, der på XP blander engelsk og kulturforståelse, eller kobler matematik og fysik sammen på samme niveau som gymnasiets første år. Niveaudelingen betyder, at tager udgangspunkt i en individuel vurdering sammenholdt med standpunktskarakterer fra den tidligere skole, og giver mulighed for at flytte eleven til et andet niveau frem til 1. november, såfremt et andet niveau passer bedre. Niveaudelingen evalueres hvert år, og så længe resultaterne er positive fastholdes den. Kan vi i tillæg hertil få spejlingspædagogikken tænkt med ind i niveaudelingen, og måske endda på tværs af niveaudelingen, har vi skabt forudsætning en synergi, der benytter sig af de bedste elementer fra begge tænkninger. 15

16 3.5 PC, internet og intranet Skolens trådløse net blev sidste år opgraderet, så man overalt på skolen har en hurtig og sikker netforbindelse. Samtidig blev skolens intranet koblet på ViggoNet, og det har øget kommunikationen internt væsentligt. Fra dette skoleår ( ) er forældreintra koblet på, så forældrene kan følge med i deres barns og hele skolens hverdag. - Alle elever har online adgang til skema og kalender. - Events, aftenprogram og eventuelle skemaændringer meddeles hurtigt på intranet og infoskærm. - Hvert fag har sit rum på intranettet, så årsplan, lektier og opgaveaflevering altid er tilgængelig. - Elevfremmøde og elevtrivsel registreres i den enkelte elevs statistik, så både forældre og familielærer løbende har overblik over elevens trivsel. Det giver et betydelig bedre grundlag for forældreengagement og forældresamtaler. PC og internet i undervisningen Vi opfordrer alle elever til at have en bærbar PC eller tilsvarende med til undervisning, og ofte er undervisningen direkte tilrettelagt så eleverne skal hente oplysninger på nettet. Det betyder, at der er risiko for at en elev er på facebook i timen, men det er Hornes holdning, at elever risikerer at være uopmærksomme, og at det derfor er op til lærerens klasseledelse at skabe et miljø i timerne, der fastholder eleverne, og som italesætter både styrker og svagheder ved internet. Skolen opfordrer til at skriftlige arbejder laves på PC, og i både sprogfag og naturfaglige fag indgår skriftligt arbejde på PC. Skolen har adgang til ordbogen.com og diverse elektroniske lærebøger. PC og internet uden for undervisningen Efterskole handler om venskab, og derfor hjælper vi elever, der gemmer sig bag maskinen, til at blive ven ved hjælp af maskinen uden at den tager overhånd og styrer tilværelsen. Elevinternettet er spærret for porno og lukkes ned om aftenen kl på hverdage. 16

17 3.6 De enkelte fag Prøvefag Dansk Formål Formålet med undervisningen i dansk på Horne er - At udvikle elevernes sans for perspektiver, værdier og identitet ved gennem andres livserfaringer og udtryksformer at møde nye muligheder for livstydninger og herved styrke sin egen identitet. - At fremelske elevernes nysgerrighed og lyst til at lære, at fordybe sig i samt at forholde sig til forskellige former for tekster. - At give nyt kendskab til andre og ældre tider og kulturer gennem litteraturen og dens historie. - At bruge fagets værktøj og sproget som middel til beskrivelser af den enkeltes og af vor fælles virkelighed. Indhold Der arbejdes med fortællinger, myter, sagn, eventyr, noveller, romaner, digte, drama, billeder, film, artikler og reportager m.m. Dette fortrinsvist i temaer, som tager udgangspunkt i genrer, analyse eller i elevernes hverdag. Med hensyn til det skriftlige arbejde lægges der vægt på, at dette skal have en funktion. Metode Undervisningen planlægges i samarbejde mellem lærer og elever. Individuelt, tomands-, gruppearbejde eller klasseundervisning, der kan være lærer- eller elevstyret. Alt i alt metoder, der vægter dialogen og samtalen højt. Som også derfor giver størst mulighed for at stille spørgsmål og finde svarmuligheder i dialog med teksterne og med hinanden. Timetal 4 lektioner ugentligt, undtagen Dansk1 der er 5 timer. Slutmål Slutmål følger Fælles Mål 2009 Prøve/Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve FSA og Folkeskolens 10.klasseprøve FS10. 17

18 Matematik Formål Undervisningen i matematik på Horne har til formål - at eleverne tilegner sig grundlæggende matematiske begreber og indsigt i udvalgte områder inden for faget - at eleverne tilegner sig arbejdsmetoder, så de på egen hånd og i samarbejde med andre kan formulere og løse problemer og skaffe sig viden - at eleverne opnår færdighed i at bruge faget som beskrivelsesmiddel og øvelse i at løse praktiske problemer Indhold - Der arbejdes med de reelle tal, herunder kvadratrødder og kubikrødder. - Der øves i reduktion af bogstavudtryk, arbejdes med ligninger, uligheder og lineære funktioner, herunder grafisk afbildning. Desuden arbejdes med andengradsligninger og trigonometri. - Praktiske spørgsmål fra familieøkonomi og handelsregning samt areal og rumfang indgår ligeledes i undervisningen. Geometrien repeteres fra tidligere år. I forbindelse med beskrivelse af praktiske situationer ved data skal eleverne opøves i at bestemme sig for, hvilke data, der skal behandles, og i nogle tilfælde bør de selv foretage indsamlingen, herunder indgår begreberne hyppighed, frekvens og kumuleret hyppighed samt fraktiler og endelig gennemsnitsberegninger, middeltal, median og typetal. - Der arbejdes videre med sandsynlighedsberegning, såsom hændelser, udfaldsrum og sandsynlighed. Desuden arbejdes med lette kombinatoriske øvelser. - Samfundsmæssige forhold inddrages i det daglige arbejde. - Der anvendes PC i undervisningen, hvor det er muligt. Metode Vekslen mellem gennemgang af teori, anvendelse af opgaver og undersøgelser. Klassearbejde, gruppearbejde, samarbejde eleverne indbyrdes og individuelt arbejde. Timetal 4 lektioner ugentlig. Slutmål Slutmål følger Fælles Mål 2009/2012 Prøve/Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve FSA og Folkeskolens 10.klasseprøve FS10. 18

19 Engelsk Formål Undervisningen i engelsk på Horne har til formål at eleverne tilegner sig større færdighed i forståelsen af det talte engelske sprog, og at de mundtligt og skriftligt behersker sproget. Desuden tilsigter undervisningen at udbygge elevernes viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Indhold Lytteforståelse i mødet med engelsk anvendt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel. Mundtlig sprogfærdighed f.eks. gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i debatter, diskussioner og samtaler. - At handle i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande. - At læse og bearbejde forskellige typer tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster m.v.. Selvstændigt at kunne bruge forskellige informationskilder f.eks. internettet og tidsskrifter. - At skrive længere sammenhængende tekster, hvori indhold og stil søges afpasset læser og formål. - At udtrykke sig hensigtsmæssigt i længere sammenhængende skriftlige fremstillinger mod den størst mulige grad af sproglig variation og korrekthed. - At kunne formidle budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer f.eks. plancher, redegørelser, dramatiseringer, videooptagelser, s m.v.. De forskellige teksttyper indgår i emneundervisning. Relevante områder er: kultur- og samfundsforhold, uddannelse og erhverv, aktuelle problemstillinger, miljøspørgsmål, minoriteter, menneskerettigheder m.v.. Der arbejdes med centrale grammatiske områder, der så vidt muligt integreres i tekstarbejde og mundtlig og skriftlig fremstilling. Forskellen mellem 9. og 10. klasse: I 10. klasse arbejdes med emner, der tilgodeser en større modenhed i elevgruppen og som lægger op til, at eleverne arbejder med en højere grad af selvstændighed, præcision og fordybelse. Metode Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt, par, grupper, klasse - afpasset til forskellige aktiviteter. Timetal 4 lektioner ugentligt. Slutmål Slutmål følger Fælles Mål 2009 Prøve/Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve FSA og Folkeskolens 10.klasseprøve FS10. 19

20 Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk på Horne er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt. Desuden at udbygge elevernes viden om tysktalende lande. Indhold Undervisningen i tysk på Horne afvikles så oplevelse, indsigt og samarbejde kan styrkes i et for eleverne aktivt forum på basis af skolens værdigrundlag. Herved vil eleverne kunne opretholde/udvikle lysten og engagementet til at beskæftige sig med tysk sprog og kultur. Efterskolens store sociale fællesskab er et helt igennem ideelt afsæt for sproglig og personlig udvikling i såvel teoretiske som praktiske sammenhænge. Sproglig udvikling foregår langt bedst i et mellemmenneskeligt fællesskab/forum. På Horne er kreative sider som drama, musik, billedkunst og foto opprioriteret og her indover skal faget tysk gerne kunne poppe op på kryds og tværs. Utallige sider fra de kreative fag skal kunne flyde over i tyskundervisningen og vise versa. Oplevelser og kundskaber og mulighed for at udveksle tanker, holdninger, følelser vil opstå i nye tværfaglige sammenhænge. Derved bidrager tilegnelsen af sproget til elevernes personlige udvikling. Døgnet rundt befinder eleverne sig i et dynamisk, kreativt socialt miljø, som danner et naturligt udgangspunkt for at udtrykke sig i umiddelbare relevante arbejdssituationer herunder samtaler, fremstilling, fremførelser og andre udtryk ved pulten såvel som på scenen. Naturligvis skal der også laves overgange til forståelse af forskellige typer tekster ud fra varierende formål, herunder film-, fjernsyn-, video- og billedtekster, eftersom det foruden spænding og oplevelse også drejer sig om information og videnbaseret horisontudvidelse. Endelig drejer det sig om at blive bedre til at udtrykke sig hensigtsmæssigt i flerfaglige, skriftlige fremstillinger samt arbejdet med forskelle og ligheder mellem den tysksprogede kultur og anden kultur på klassen såvel som i værkstedet. Sprogets opbygning, funktion og struktur er også vigtig. Med afsæt i aktuelle teoretiske og praktiske materialer og situationer arbejder vi med betydninger og betydningsforskelle opstået ved grammatiske omrokeringer, intonationsvarianter samt pausering. I denne sammenhæng omfatter arbejdet desuden ordforråd, udtale og grammatik. Metode Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne Efterskoles mediemuligheder opstår varierede mellemmenneskelige arbejds- og samarbejdsformer, som dagligt giver vores elever chance for at forholde sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes levevilkår, værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det samtidigt nærliggende at arbejde i og med det udvidede tekstbegreb såvel i forhold til eleven selv, det tyske sprogområde og det omgivende samfund i det hele taget. Timetal 4 lektioner om ugen. Slutmål Slutmål følger Fælles Mål 2009 Prøve/Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve FSA og Folkeskolens 10.klasseprøve FS10. 20

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 2 Velkommen til en moderne og traditionsrig kostskole i Danmark. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er fra 1908. Siden da har mange hundrede børn og unge mennesker haft glæde

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere