HORNE EFTERSKOLE. Indholdsplan. i henhold til lovgivning. Skoleåret

Transkript

1 Indholdsplan i henhold til lovgivning Skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Skoleårets rammer 4 Pædagogisk profil 5 Faglig profil og fagbeskrivelser 9 Forældresamarbejde 21 Funktionsbeskrivelser 24 Dagsrytme 34 Skolekalender 34 Totalskema 34 Tjenesteplan 34 Årsplaner 35 2

3 Indledning Denne indholdsplan indeholder skolens samlede beskrivelse af undervisningen og samværet på skolens kurser for skoleåret Indholdsplanen beskriver skolens virke som delt mellem faglig prøveforberedende undervisning på den ene side og almendannende livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse på den anden. I henhold til gældende lovgivning redegør indholdsplanen for de lovmæssige krav til undervisning og samvær ved at beskrive elevernes undervisning og de fastsatte slutmål, såvel som planlagte aktiviteter, herunder: kursusperiode undervisningsdage ugeskema fag faggrupper uddannelses- og erhvervsvejledning pædagogisk tilrettelagte ekskursioner studieture lejrskoleophold og erhvervspraktik samt det pædagogisk tilrettelagte samvær Ændringer i løbet af skoleåret indarbejdes og godkendes undervejs, således at kursets faktiske indhold er beskrevet (Tilskudsbekendtgørelsen, BEK nr 604 af 24/06/2009). LBK nr 689 af 22/06/ Stk. 2. Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens kursusvirksomhed (årsplanen) og en plan for indholdet af det enkelte kursus (indholdsplanen). Skolen skal offentliggøre sin årsplan på skolens hjemmeside på internettet. En efterskole, husholdningsskole og håndarbejdsskole skal tillige offentliggøre sine indholdsplaner på skolens hjemmeside på internettet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende indholdsplanen. 3

4 1. Skoleårets rammer 1.1 Skoleåret Skoleåret indeholder 42 ugers undervisning og løber fra Årsplan Skolens årsplan for skoleåret er godkendt af bestyrelsen og findes på skolen hjemmeside. 1.3 Formål og værdigrundlag Vedtaget i bestyrelsen d Horne Efterskole bygger på et kristent livs- og menneskesyn: Det kristne livs- og menneskesyn præger skolens dagligdag, ugens aktiviteter og årets gang. Medarbejderne arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn og bidrager dermed til at respekt og ansvar for den enkelte såvel som for fællesskabet danner grundlag for et ligeværdigt samvær. Faget Kristendomskundskab er obligatorisk og kundskab om kristendommen, som den kommer til udtryk i Den evangelisk-lutherske kirke er det centrale undervisningsindhold. Her får eleverne mulighed for erkendelse gennem samtaler, hvor det kristne budskab er i centrum. Horne Efterskole er en kulturåben skole: Skolen er med sit kristne livs- og menneskesyn åben for alle unge uanset kulturel, etnisk, social og religiøs baggrund. På skolen brydes livsanskuelser og holdninger i undervisning og samvær. Skolen har kulturmødet i centrum såvel i forhold til det lokale og nationale, som det europæiske og globale. Horne Efterskole har livsoplysning som en bærende tanke for hele skolens virke: Det er skolens hensigt at oplyse om tilværelsen med alle dens nuancer og udfordringer for derigennem at styrke den enkelte elev i sin dannelsesproces. Skolen skaber rum for menneskelig modning og faglig fordybelse. Skolen fokuserer i sit virke på samtale og dialog mellem mennesker. De gældende vedtægter for Horne Efterskole findes på skolens hjemmeside. 4

5 2. Pædagogisk profil 2.1 Hornes pædagogiske mål Hornes pædagogiske mål er at udvikle eleverne til at være selvstændige unge, der hviler i sig selv, er fagligt rustede og kender værdien i fællesskabet. Oplevelsen af at lykkes og fungere i fællesskabet skabes gennem tryghed og tydelighed, og ved at stille krav, der får eleverne til at vokse. 2.2 Værdibaseret skole Horne er en værdibaseret skole, der lige siden starten i 1891 har hentet sine værdier i det kristne livs- og menneskesyn. Kristendom rummer menneskelige kerneværdier, som er vigtige at fastholde som værdigrundlag for at give ramme og retning for skolens holdninger og handlinger. Kristendom på Horne ses dermed ikke som læringsfag, men er indarbejdet i morgensangen som billedbaggrund og referenceramme, så kundskab, livsoplysning og historiefortælling balanceres i morgensangstemaerne, både som medbillede og modbillede. Dette syn på kristendommens plads i skolen gør, at det ikke ses som prøvefag, men er fritaget for prøve. Så længe faget handler om at bestå en prøve, er det prøven og ikke indholdet, der er i fokus. Og det er ikke meningen med noget fag, heller ikke kristendom. Med til at fastholde Horne som værdibaseret skole hører også, at vi beder Fadervor hver morgen. Ikke med tvang, men for at pege på, at det daglige brød ikke kommer af sig selv. Endelig er det afgørende for Hornes værdiforståelse, at skolen er en kulturåben skole, også når det gælder livsgrundlag. Derfor står kristendom ikke alene på skolen, men perspektiveres i forhold til andre religioner, ateisme og værdirelativisme for at berige diskussionen om livsgrundlag og styrke elevernes refleksion over mangfoldigheden i valgt af livsgrundlag. 2.3 Pædagogik i 4 årstider Et efterskoleår på Horne er bygget op om 4 faser - eller årstider - som følger naturens skiftende årstider. August-oktober Verden er ny - fællesskabet opdages Om at få en spændende og tryg start November-december Verden er alligevel ikke ny - fællesskabet prøves Om at komme videre trods nederlag Januar-marts Verden er rummelig - fællesskabet bærer Om at se muligheder og tro på egne evner April-juni Verden venter - fællesskabet peger fremad Om at gøre sig klar til nye udfordringer 5

6 2.4 Bag om de 4 årstider Verden er ny Verden er ny, når man starter på efterskole. Det er en fantastisk mulighed for at starte forfra og forme sig selv og sin identitet på en ny og bedre måde. Det er som at blive plantet i en ny og sund jord, og derfor hedder den første fase Verden er ny. Familiestrukturen introduceres, og der er nye fag og nye lærere. Linjerne tager form, og vi skal på introtur, pilgrimsvandring, give en dags arbejde til vores venskabsskole i Nigeria og slutte det hele af med en kæmpe efterårsfest. Verden er ny løber fra skolestart til efterårsferien. Verden er alligevel ikke ny Men langsomt bevæger den første tids begejstring og sensommer over i efterår. De stærke farver og sensommergløden falmer, og dagene bliver kortere og koldere. På samme måde bevæger efterskolepulsen sig over i en ny fase. Begejstringen falmer, og hverdagen afslører, at heller ikke på en efterskole er verden ny. Ens egne svage sider brydes med de andres. Glansbilledet holder ikke, og det er nemt at føle sig svigtet. Sådan er november, og derfor er det vigtigt at tænde lys, for at se klart og for at jage mørket på flugt. Derfor tager vi på tur, af sted, væk fra skolen. Og hjemme igen laver vi musical i en hel uge, hvor alle har en opgave og kan se værdien i at være med. Verden er alligevel ikke ny løber fra efterårsferie til jul. Og hen mod jul pynter vi op, hygger og inviterer bedsteforældre på besøg. For det handler om at se værdien i fællesskabet, og det handler om at komme videre trods nederlag. For livet er et liv på trods. Verden er rummelig Når julen er overstået og vi er tilbage på skolen, banker den vigtigste og sværeste tid på døren. Det er januar, og det er mørkt når vi står op, og mørkt, når vi går i seng. Men dagene bliver langsomt længere og lysere. Det er nu, vi høster de første spirer af efterårets oplevelser. Skolen er tryg hverdag, og rutinerne og fællesskabet er blevet rammer, der giver mening, og langsomt vokser en ny tro på egne evner frem som et fornyet og styrket selvværd. Fagligt flytter man sig, og man er modnet menneskeligt og socialt, blevet mere fokuseret og mere rummelig i sin livsindstilling. Men skolen er ikke mål i sig selv. Det handler om at ud over skolen og ud over ens egen virkelighed. Derfor bruger vi januar og februar på at forberede udlandsturene, samtidig med at vi arbejder med fremtidsønsker og uddannelsesmuligheder forud for tilmelding til ungdomsuddannelsen. Verden er rummelig løber fra januar til marts, og hen mod påske er det tydeligt, at der er sket en kæmpe udvikling i eleverne. Det er hemmeligheden - og magien - i efterskolepulsen. Verden venter Efterskole er 42 intense uger, og fra vi kommer tilbage efter udlandsture og påskeferie er der ikke langt tid til at samle op på alt det faglige og forberede sig til de afsluttende prøver. Men det hele har fået en ny dimension. Fokus har flyttet sig fra mig til vi, og fra jeg kan ikke til jo jeg kan. Efterskole er venskab for livet, men er også udvikling for livet. Udlandsturene og et års stærkt fællesskab har skabt modenhed og givet mod. Mod til at gå til prøve og give den hele armen, og mod til at møde udfordringer efter sommerferien. 2.5 Mangfoldighedens anerkendende pædagogik Vi tror, mangfoldighed er en forudsætning for fremtidens samfund. Derfor ser vi en værdi og pædagogisk udfordring i at skabe en anerkendende skole med plads til at være forskellig og stadig være en del af fællesskabet. Det har skabt en anerkendende mangfoldighedspædagogik på Horne, der gør verden og den enkelte elev større og fremmer medmenneskelighed og samhørighed. 6

7 Mangfoldigheden er naturligt til stede allerede første dag, når man flytter sammen med en værelseskammerat, man ikke kender, og bagefter samles til spisning sammen med 125 andre unge. Derfor udfordrer vi eleverne gennem anerkendende dannelsestænkning og livsfilosofi til at se storheden og dybden i livet og ikke lade sig nøjes med det umiddelbare. Det er i mødet med andre mennesker og kulturer, at vi finder os selv uden at låse os fast i os selv. 2.6 Hornes 7 pædagogiske rum Livet på en efterskole kan inddeles i 7 rum eller 7 sider af tilværelsen. Det åbne rum Det familiære rum Det fortrolige rum Det private rum Det eksistentielle rum Det faglige rum Det kreative rum Nogle ting læres i fællesskab Andre ting læres i familien Nogle ting forudsætter fortrolighed Andre ting er forbeholdt en selv Skaber dybde og perspektiv Fokuserer på faglighed Slipper det kreative løs Det store fællesskab er som et åbent rum med plads til alle. Familien er det nære og trygge rum, hvor vi mødes som en lille gruppe, spiser og snakker sammen, og får hjælp og støtte af familielæreren. Det fortrolige rum er det, vi kun deler med de allernærmeste venner, og det private rum er der, hvor vi sætter grænser, og vil være os selv. I det eksistentielle rum er der plads til at tænke og drømme - og til at vokse i forståelsen af livet. Og i det faglige og det kreative rum udfolder vi os fagligt eller kreativt. Suger til os, og skaber muligheder og fremtid. Både som elev og som lærer er det vigtigt at anerkende styrken og begrænsningen i de forskellige rum. 2.7 Familien på Horne Familietanken er en vigtig del af Horne Efterskole. Familien er det faste holdepunkt og dermed ikke noget, man vælger til eller fra. Familien består af 8-9 elever og familielæreren. Den er konstrueret på tværs af skolens rammer, i et mix af drenge og piger. Dette for at skabe en samhørighed, som medvirker til et mangfoldigt og inspirerende efterskoleliv. Familien er elevernes trygge base, hvor der er plads til det lille og nære fællesskab. Der er plads til fordybelse, refleksion og dialog om forskellige emner som tilhører et efterskoleophold. Ved et ugentligt familiemåltid og efterfølgende familiemøde vil der veksles mellem aktuelle emner, evt. konfliktløsning, aktiviteter og planlægning af weekender og arrangementer mm. Vigtige stikord for familien er Samhørighed og samtale Ejerskab Indflydelse og medbestemmelse Respekt 7

8 Ansvar og pligt Fællesskabet defineres af eleverne Familielærerens funktion Familielærerens opgave er at være familieelevernes primære voksne, som tager de ovenstående temaer op til refleksion og dialog i den enkelte familie, så emnerne perspektiveres både i forhold til skolens dagligdag, men også i tilknytning til en demokratisk/samfundsmæssig vinkel. Familielæreren afholder samtaler med den enkelte elev, hvor elevens målsætninger, forventninger, styrker/svagheder etc. belyses. Eleverne skal mærke, at familielæreren vil dem og har et positivt og anerkendende fokus på eleverne. Familielæreren er rollemodel for eleverne. De øvrige faglærere informerer familielæreren i aktuelle situationer. Familielæreren er ligeledes kontaktpersonen mellem skole og hjem. Forældrekontakten er central fra dag et og løbende gennem skoleåret. 2.8 Elevindflydelse gennem Hornetinget Hornetinget er Horne Efterskoles elevråd og sammensat af en valgt repræsentant fra hver familie samt to lærere, der fungerer som facilitatorer. Hornetinget sikrer, at skolens elevdemokrati fungerer i praksis ved at afholde jævnlige møder og stå for det månedlige stormøde, hvor alt kan diskuteres - og bli'r diskuteret. Lærerrollen som facilitator skal forstås som en balancering mellem at være modvægt og stå fast, men også fornemme, hvornår fællesskabet er stærkt nok til at revidere regler og rammer uden at gå på kompromis med skolens grundlæggende værdier. 2.9 Hornemad og hornemanifest hornemanifestet Fra produktionsenhed til åbent oplevelsesværksted Jeg har en ambition om at vores køkken kan blive et eksempel til efterfølgelse i efterskolekredse. Jeg har lyst til at fremme 'Det rigtige måltid' og jeg mener, at det er en nødvendighed med rigtig mad til rigtige mennesker. Jeg tror, at hvis vi løfter i flok, bliver verden lidt bedre både lokalt og globalt. Jeg tror på, at konstant udvikling, et højt fagligt niveau og personligt engagement er nogle af de egenskaber, der skal til for at vi ikke kommer til at sidde fast i en vanedrevet hverdag. Alle, både unger og voksne, lever efter forbilleder. Jeg vil være værd at kigge efter både fagligt og menneskeligt. Jeg har lyst til at være med til at give efterskoleelever oplevelser for livet. Uffe Truelsen 2010 Kok, Horne Efterskole 8

9 Nøgleord for maden på Horne For indlevelse, oplevelse og efterlevelse Vi bruger kun økologiske basisvarer. Vi bruger aldrig præfabrikerede råvarer. Vi tænker ansvarligt mht. affaldssortering, energiforbrug og emballering. Vi bruger aldrig convenience food eller pulver, men laver alt fra bunden. Vi arbejder kun med naturlige smage. Vi bruger kun frisk fisk fra vores lokale havn. Vi tænker kreativt og går nye veje, også selv om vi fejler i ny og næ. Vi bruger altid værdsættende kommunikation, både overfor eleverne og mellem kollegaer. Vi arbejder med årstidens grøntsager. Vi lover at have tungtvejende argumenter, hvis vi bryder ovenstående. 9

10 3. Hornes faglige profil De centrale kundskaber og færdighedsområder Fra skoleåret er timetallet i flere fag øget væsentligt for at styrke CKF et (de centrale kundskaber og færdighedsområder) i skolens faglige undervisning. Men øget vægtlægning på CKF skabes ikke af timetal alene, hvorfor der er afholdt kurser i læringsledelse og tilrettelæggelse af undervisningen for at styrke den enkelte elevs udbytte mest muligt. Niveaudelt undervisning På Horne Efterskole spiller det faglige en stor rolle. Det er vigtigt at lære, og det er vigtigt at forstå, at vi hver især lærer i forskellig hastighed. Derfor har vi niveaudelt undervisning på alle de adgangsgivende prøvefag. Vores erfaring fortæller os, at vi på den måde sender de unge videre med troen på sig selv og troen på, at de kan! Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs standpunkt fra den tidligere skole, og giver mulighed for at flytte eleven til et andet niveau undervejs, såfremt et andet niveau passer bedre. I prøvefag går man til prøve Det er skolens profil, at man går til prøve i de prøvefag, man er tilmeldt. Undervisningen leder frem til prøve, enten FSA efter 9. eller FS10 efter 10.. Elever, der ikke har aflagt FSA, kan i stedet for FS10 aflægge FSA efter 10.. Prøverne følger Undervisningsministeriets bekendtgørelser i de enkelte fag. Folkeskolens afsluttende prøver efter 9. klasse (FSA) er inddelt i bundne prøver og prøver til udtrækning. Bundne prøvefag Dansk (skriftlig og mundtlig) Se afsnit 3.1 og Matematik (skriftlig) Se afsnit 3.2 Engelsk (mundtlig) Se afsnit 3.3 Fysik/kemi (mundtlig) Se afsnit 3.4 Prøvefag til udtræk Engelsk (skriftlig) Se afsnit 3.5 Tysk/fransk (mundtlig) Se afsnit 3.6 Historie (mundtlig) Se afsnit 3.7 Samfundsfag (mundtlig) Se afsnit 3.7 Geografi (skriftlig) Se afsnit 3.8 Biologi (skriftlig) Se afsnit 3.9 Elever i 9. klasse er automatisk tilmeldt prøve. Kristendomskundskab er på Horne ikke et prøvefag. Prøven efter 10. klasse, folkeskolens 10. klasseprøve (FS10) består af: Dansk (skriftlig og mundtlig) Matematik (skriftlig og mundtlig) Engelsk (skriftlig og mundtlig) Tysk, valgfag (skriftlig og mundtlig) Fysik/kemi, valgfag (praktisk/mundtlig) I 10. klasse kan man vælge at kombinere prøverne, så man aflægger FS10 i nogle fag og FSA i andre. 3.1 Dansk Formål - At udvikle elevernes sans for perspektiver, værdier og identitet ved gennem andres livserfaringer og udtryksformer at møde nye muligheder for livstydninger og herved styrke sin egen identitet. 10

11 - At fremelske elevernes nysgerrighed og lyst til at lære, at fordybe sig i samt at forholde sig til forskellige former for tekster. - At give nyt kendskab til andre og ældre tider og kulturer gennem litteraturen og dens historie. - At bruge fagets værktøj og sproget som middel til beskrivelser af den enkeltes og af vor fælles virkelighed. Indhold Der arbejdes med fortællinger, myter, sagn, eventyr, noveller, romaner, digte, drama, billeder, film, artikler og reportager m.m. Dette fortrinsvist i temaer, som tager udgangspunkt i genrer, analyse eller i elevernes hverdag. Med hensyn til det skriftlige arbejde lægges der vægt på, at dette skal have en funktion. Metode Undervisningen planlægges i samarbejde mellem lærer og elever. Individuelt, tomands-, gruppearbejde eller klasseundervisning, der kan være lærer- eller elevstyret. Alt i alt metoder, der vægter dialogen og samtalen højt. Som også derfor giver størst mulighed for at stille spørgsmål og finde svarmuligheder i dialog med teksterne og med hinanden. Timetal 5 lektioner ugentligt Dansk Som Andetsprog (DSA) Formål Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og om dansk kultur. Fagbeskrivelse Undervisningen fremmer den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Undervisningen bidrage herved til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund, samt forberede til videre uddannelse. Undervisningen styrker elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Slutmål Slutmål følger Fælles Mål 2009 Prøve/Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) Folkeskolens 10.klasseprøve (SF10) Timetal 8 lektioner ugentlig. 3.2 Matematik Formål Undervisningen i matematik på Horne har til formål - at eleverne tilegner sig grundlæggende matematiske begreber og indsigt i udvalgte områder inden for faget - at eleverne tilegner sig arbejdsmetoder, så de på egen hånd og i samarbejde med andre kan formulere og løse problemer og skaffe sig viden 11

12 - at eleverne opnår færdighed i at bruge faget som beskrivelsesmiddel og øvelse i at løse praktiske problemer Indhold - Der arbejdes med de reelle tal, herunder kvadratrødder og kubikrødder. - Der øves i reduktion af bogstavudtryk, arbejdes med ligninger, uligheder og lineære funktioner, herunder grafisk afbildning. Desuden arbejdes med andengradsligninger og uligheder. Ligeledes arbejdes der med hyperbler. - Praktiske spørgsmål fra familieøkonomi og handelsregning samt areal og rumfang indgår ligeledes i undervisningen. Geometrien repeteres fra tidligere år. I forbindelse med beskrivelse af praktiske situationer ved data skal eleverne opøves i at bestemme sig for, hvilke data, der skal behandles, og i nogle tilfælde bør de selv foretage indsamlingen, herunder indgår begreberne hyppighed, frekvens, kumuleret hyppighed og frekvens samt fraktiler og endelig gennemsnitsberegninger middeltal, median og typetal. - Der arbejdes videre med sandsynlighedsberegning, såsom hændelser, udfaldsrum og sandsynlighed. Desuden arbejdes med lette kombinatoriske øvelser. - Samfundsmæssige forhold inddrages i det daglige arbejde. - Der anvendes PC i undervisningen, hvor det er muligt. Metode Vekslen mellem gennemgang af teori, anvendelse af opgaver og undersøgelser. Klassearbejde, gruppearbejde, samarbejde eleverne indbyrdes og individuelt arbejde. Timetal 4 lektioner ugentlig. 3.3 Engelsk Formål Undervisningen i engelsk på Horne har til formål at eleverne tilegner sig større færdighed i forståelsen af det talte engelske sprog, og at de mundtligt og skriftligt behersker sproget. Desuden tilsigter undervisningen at udbygge elevernes viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Indhold Lytteforståelse i mødet med engelsk anvendt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel. Mundtlig sprogfærdighed f.eks. gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i debatter, diskussioner og samtaler. At handle i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande. At læse og bearbejde forskellige typer tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster m.v.. Selvstændigt at kunne bruge forskellige informationskilder f.eks. internettet og tidsskrifter. At skrive længere sammenhængende tekster, hvori indhold og stil søges afpasset læser og formål. At udtrykke sig hensigtsmæssigt i længere sammenhængende skriftlige fremstillinger mod den størst mulige grad af sproglig variation og korrekthed. At kunne formidle budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer f.eks. plancher, redegørelser, dramatiseringer, videooptagelser, s m.v.. De forskellige teksttyper indgår i emneundervisning. Relevante områder er: kultur- og samfundsforhold, uddannelse og erhverv, aktuelle problemstillinger, miljøspørgsmål, minoriteter, menneskerettigheder m.v.. Der arbejdes med centrale grammatiske områder, der så vidt muligt integreres i tekstarbejde og mundtlig og skriftlig fremstilling. Forskellen mellem 9. og 10. klasse: I 10. klasse arbejdes med emner, der tilgodeser en større modenhed i elevgruppen og som lægger op til, at eleverne arbejder med en højere grad af selvstændighed, præcision og fordybelse. 12

13 Metode Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt, par, grupper, klasse - afpasset til forskellige aktiviteter. Timetal 4 lektioner ugentligt. 3.4 Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt. Desuden at udbygge elevernes viden om tysktalende lande. Indhold Undervisningen i tysk på Horne Efterskole skulle efterhånden gerne kunne afvikles på en sådan måde, at oplevelse, indsigt og samarbejde kan styrkes i et for eleverne aktivt forum på basis af skolens værdigrundlag. Herved skulle eleverne gerne kunne opretholde/udvikle lysten og engagementet til at beskæftige sig med tysk sprog og kultur. Efterskolens store sociale fællesskab er et helt igennem ideelt afsæt for sproglig og personlig udvikling i såvel teoretiske som praktiske sammenhænge. Sproglig udvikling foregår langt bedst i et mellemmenneskeligt fællesskab/forum. På Horne Efterskole er kreative sider som drama, musik, billedkunst og foto opprioriteret og her indover skal faget tysk gerne kunne poppe op på kryds og tværs. Utallige sider fra de kreative fag skal kunne flyde over i tyskundervisningen og vise versa. Oplevelser og kundskaber og mulighed for at udveksle tanker, holdninger, følelser vil opstå i nye tværfaglige sammenhænge. Derved bidrager tilegnelsen af sproget til elevernes personlige udvikling. Døgnet rundt befinder eleverne sig i et dynamisk, kreativt socialt miljø, som danner et naturligt udgangspunkt for at udtrykke sig i umiddelbare relevante arbejdssituationer herunder samtaler, fremstilling, fremførelser og andre udtryk ved pulten såvel som på scenen. Naturligvis skal der også laves overgange til forståelse af forskellige typer tekster ud fra varierende formål, herunder film-, fjernsyn-, video- og billedtekster, eftersom det foruden spænding og oplevelse også drejer sig om information og videnbaseret horisontudvidelse. Endelig drejer det sig om at blive bedre til at udtrykke sig hensigtsmæssigt i flerfaglige, skriftlige fremstillinger samt arbejdet med forskelle og ligheder mellem den tysksprogede kultur og anden kultur på klassen såvel som i værkstedet. Sprogets opbygning, funktion og struktur er også vigtig. Med afsæt i aktuelle teoretiske og praktiske materialer og situationer arbejder vi med betydninger og betydningsforskelle opstået ved grammatiske omrokeringer, intonationsvarianter samt pausering. I denne sammenhæng omfatter arbejdet desuden ordforråd, udtale og grammatik. Metode Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne Efterskoles mediemuligheder opstår varierede mellemmenneskelige arbejds- og samarbejdsformer, som dagligt giver vores elever chance for at forholde sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes levevilkår, værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det samtidigt nærliggende at arbejde i og med det udvidede tekstbegreb såvel i forhold til eleven selv, det tyske sprogområde og det omgivende samfund i det hele taget. Timetal 4 lektioner om ugen. 13

14 3.5 Naturfag Fysik/kemi9 Formål Formålet med undervisningen i Fysik/kemi i 9. er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og i deres dagligdag. Indhold Metode Lektionerne er delt op således, at eleverne i hver dobbeltlektion har en teoridel og en praksisdel. Vi afslutter lektionen med gennemgang af resultater fra forsøg, og gennemgang af teoridelen en gang til. Elevernes noteapparat skal fungere sideløbende med forsøgsbeskrivelserne og disses resultater, hvilket sammenholdt med de rapporter, der bliver udformet efter hvert emne, direkte kan bruges til støtte i den praktiske/mundtlige prøve i juni (FSA) Fysik10 Formål Fysik10 på Horne bygger bro mellem naturfag i folkeskolen og fysik/kemi i gymnasiet. På samme tid samler Fysik10 op på det, du har lært tidligere, og fylder ny viden på for at ruste dig til gymnasiet. Eller for at du skal klare dig bedre på teknisk skole. Nogle emner tager vi fra bunden, andre er lidt mere krævende. Men formålet er at få fysik og kemi til at fungere i teori og praksis, så det er altid OK at spørge om det, man ikke forstår. Indhold Ud over almen, grundlæggende fysik og kemi er der flere store hovedemner i Fysik10. Energi, rust er kunst, fedtsyrer og sæbe, og endelig et stort forløb omkring vand. Metode Undervisningen veksler mellem teori på SmartBoard eller tavle og forsøg. Gerne forsøg hver gang. Ofte anvender vi en hypotetisk deduktiv metode, hvor du selv skal udtænke dit forsøg. Man lærer meget ved at lave forsøg, og nogle gange forstår man først sammenhængen, når man laver forsøg. Omvendt kan man nogle gange lave forsøg uden at forstå hvad man laver. Det duer ikke i Fysik10. Slutmål Slutmål følger Fælles Mål 2010 og fagene er prøvefag. Timetal 4 lektioner ugentlig. 3.6 Historie og samfundsfag Formål Formålet med fagsamarbejdet mellem historie og samfundsfag er at udnytte den gensidige perspektivering i de to fag for derved at give eleverne de bedste betingelser for at opfylde kravene til fagene i 9. klasse. Med en synoptisk tilgang til faget skabes mulighed for at kunne belyse overordnede emner med input fra begge fagområder, og dermed eksemplificere fagenes gensidige relation. Indhold Så vidt mulig følges fagbeskrivelsen og emnevalget for 9. klasse som beskrevet i Fælles Mål. I relation til skolens øvrige profil vægtes det demokratiske samfundssyns fremvækst for at styrke elevens evne til at indgå kvalificeret i demokratiske processer med de andre elever. For at skabe størst mulig aktualitet og motivation tages udgangspunkt i Utøya og 14

15 den opløsning og mangel på identitet og medmenneskelig respekt som ligger deri. Derefter spoles tilbage til 1700 og de spirende menneskerettigheder for at arbejde med baggrunden for vor tid. I. Demokrati og menneskerettigheder, oplysningstiden Stavnsbåndets ophævelse Fagbevægelsen Oprør nedefra, stormen på Bastillen Menneskerettigheder Ophævelse af slavehandlen Menneskesyn, økonomi Wienerkongressen 1815 Nationalisme og helstatstanken Københavns bombardement Terror, politisk spil Tema II: Den irske hungersnød II. Demokrati og velfærd, moderniteten Stormen på Dybbøl 1864 Danskhed Slaget på Fælleden Fagbevægelsen Genforeningen Danskhed Kanslergadeforliget Økonomi, Socialreform, velfærd FN s Menneskerettighedserklæring Menneskerettigheder Demokrati i Danmark Folketinget og de politiske partier Tema 1 Folketingsvalget 2011 Grundloven 1849 Den Franske Revolution Kommunisme, højre og venstre Systemskiftet 1901 De politiske partiers opståen Demokrati i Danmark Hvordan skabes bærende værdier Politik og ideologi Politiske fronter under opbygning Parlamentarisme Det danske velfærdssystem - værd at kæmpe for Valgbarhed og opstillingsprocedure Folketingets arbejde Mediernes betydning III. Demokrati og grådighed, det senmoderne (postmoderne) 1973-nu Energikrisen 1973 Velfærd Murens fald 1989 Stormagter, økonomisk verdensorden Maastricht 1992 EU og Det europæiske projekt 11. september 2001 Økonomi, verdensorden, terrortruslen Utøya Fragmentation, disintegration, alienation Nytårstalerne 2012 Tema III: Globalitet og nationalitet Ole Thyssen i øjenhøjde Metode Der veksles mellem lærerstyret undervisning/perspektivering og læring gennem lærerfaciliteret gruppe- og projektarbejde. Timetal 4 lektioner om ugen. 3.7 Projektopgave og Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) Formål og indhdold Formålet med projektopgaven (9. klasse) og Obligatorisk Selvvalgt Opgave (10. klasse) er at træne eleven i projektarbejde og rapportskrivning. I 9. vælges et overordnet tema, og i 10. er emnet altid relateret til uddannelsesovervejelser. Forskellen på projektopgaven og OSO er, ud over det overordnede emne, at projektopgaven fokuserer på arbejdsprocessen og selve det at arbejde selvstændigt med en fri opgave, hvor OSO i 10. er mere rettet mod det færdige produkt. Endvidere kan projektopgaven laves i grupper, hvor OSO forudsætter et overordnet uddannelses-sammenfald for at tillade gruppearbejde. Metode Skolen lægger vægt på at projektopgaven/oso skal træne eleven i at - arbejde selvstændigt og projektorienteret 15

16 - arbejde med et konkret produkt - udarbejde problemformulering - foretage kritisk informationssøgning - planlægge og udarbejde faglig rapport (rapportskrivning) - planlægge og gennemføre mundtlig fremlæggelse Projektopgaven og OSO er placeret i uge 2. Timetal Introduktionsmøder, en fuld arbejdsuge (skoleuge) samt fremlæggelsesdag. 3.8 Linjefag Du skal vælge en efterårslinje og en forårslinje for at få lejlighed til at prøve noget forskelligt. Udlandsturen er en del af forårslinjen. Eneste helårslinje er XP hornekunst Eksperimentet Det vigtigste for enhver, der laver billeder, er lysten til at afprøve. Det kan være en ny teknik eller et nyt materiale, eller en stemning eller et budskab, du ikke har lavet billeder om før. Det kan være vildt og pjattet eller en stilfærdig og fokuseret proces, men der skal udvikling til for at gøre dig dygtigere. Inspirationen henter vi hos de største, og vi er ikke bange for at rejse efter dem. Billedsprog Billeder er smukke, frastødende, foruroligende, opkvikkende, dystre, varme listen bliver aldrig færdig. Billeder afspejler verden i alle dens detaljer og lidt til, og mennesker har udtrykt sig gennem billeder altid. Det er altså et solidt sprog vi taler, når vi taler billedsprog, og det er et sprog, der kan tåle at blive brugt på alle de måder, du kan forestille dig. Det færdige billede Når dit gennemarbejdede billede er færdigt, skal det udstilles. Selvfølgelig. Det er spændende at få reaktioner på sit arbejde, og tilfredsstillelsen er stor ved at se holdets billeder tage sig ud fra sin bedste side hornebold Boldlinjen på Horne Efterskole er et tilbud til de elever, der ønsker at fordybe sig i idræt og boldspil. Undervisningen giver den enkelte mulighed for at udvikle sig både teknisk og taktisk indenfor alle individuelle spil og holdspil. Fodbold Basketball Volleyball Badminton Håndbold etc. At være elev på boldlinjen kræver ingen forhåndskendskab eller særlige kvalifikationer. Her er der plads til alle, og det handler mest af alt om at have det sjovt. Så hvis du er klar til at tage udfordringen op, byder denne linje på en masse spændende og udfordrende oplevelser med masser af action og fart over feltet. Horne og omegn På linjen får du stor glæde af skolens perfekte beliggenhed. Vi har under 5 km til skov, strand og vand, og derfor vil undervisningsgangene foregå i skolens hal, på boldbanen og flere forskellige steder ud af huset. 16

17 Vi vil træne nogle forskellige udvalgte boldspil, som vi derefter vil dyste mod andre efterskoler/folkeskoler i. Der vil også blive mulighed for at besøge nogle professionelle idrætsklubber, overvære deres træninger samt se deres kampe. Ekstratilbud Som elev på boldlinjen vil du få mulighed for at deltage i forskellige stævner, herunder Nordjysk Mesterskab for efterskoler. Her udfordrer vi andre efterskoler i eksempelvis badminton, håndbold, fodbold, basketball, volleyball etc. Der vil også blive arrangeret enkelte træningskampe mod lokale hold i oplandet hornefoto hornefoto er lige noget for dig, hvis du har lyst til at fordybe dig i arbejdet med Adobe Photoshop Atelierfotografering Eksperimenterende fotografier Indhold og udtryk Komposition SLR-kameraets funktioner Analog fotografering Mørkekammerteknik Ekskursioner Reportagefotografering Redigering og manipulering Du vil blive introduceret til kameraets funktioner, komme i dybden med redigeringsteknikker i Adobe Photoshop og arbejde med det gode billedes opbygning. Undervejs vil du komme til at arbejde både i studiegrupper og individuelt, hvilket kræver stor selvstændighed. Der kommer løbende opgaver hele året, som spænder over mange forskellige temaer. Vi arbejder primært med digitale fotografier, men undervejs kommer du også til at arbejde med analog fotografering og fremkaldelse, med layout, design og eksperimenterende fotografiske udtryk. Vi ser på andre fotografers værker, giver individuel kritik af dine billeder, tager på ekskursioner rundt i Nordjylland, laver fotomaraton og ikke mindst tager vi på studietur med hornefoto. Det er en fordel, hvis du har dit eget kamera og har arbejdet med billeder og redigering inden du starter, men det er ikke en forudsætning. Et år på hornefoto giver dig gode muligheder, hvis du senere vil uddannes som fotograf eller indenfor den grafiske branche hornemusik På hornemusik arbejder vi med sammenspil, teori og performance. På musiklinjen tilstræber vi at lave det, I som elever har lyst til. Er interessen for teori f.eks. stor for nogen og vil andre bare gerne spille, så tilrettelægges undervisningen ud fra det. Sammenspil På hornemusik tilstræber vi, at der er ca. otte til sammenspil så holdet bedst muligt kan fungere, som et almindeligt band. Der skal være plads til alle! Der er rig mulighed for at optræde og dermed spille de øvede numre foran resten af efterskolen eller gæster til f.eks. fællestimer, arrangementer eller på planlagte linjeaftener. 17

18 Teori På hornemusik undervises der i både musikteori, musikhistorie og hørelære. Er der nok der har interesse i at modtage undervisning i disse fag, opretter vi hold til teori. Performance I vores koncertsal har vi et større musikanlæg, en scene og masser af lys og røg til at lave flotte effekter med. Her er det performane - fra indtryk til udtryk, vi arbejder med. Studietur På vores studietur tager vi på turne med en teaterkoncert. Musical På Horne Efterskole arbejder hele skolen sammen om at opsætte en Musical. Til dette projekt arbejder musiklinjen på højtryk og i den periode forenes sammenspil, teori og performance på bedste vis. Soloundervisning På hornemusik er det også muligt at modtage soloundervisning i sang eller et andet instrument, som du brænder for hornexplorer På hornexplorer (XP) udforsker du selv verden omkring dig. Vi tager dig med til Nigeria, til vores venskabsskole med 500 elever, og giver dig mulighed for at skabe nye venner og suge til dig af oplevelser. Det er unge på din egen alder, som drømmer om kærester, uddannelse og fred. Og som har ventet et halvt år på at møde en som dig. En, der gider rejse 6000 km for at sige hej og blive ven. Og inden afrejse lærer vi dig en masse engelsk, kulturforståelse og globalt samfundsfag. Og lærer dig at se verden med globale øjne - på godt og ondt. hornexplorer er opbygget af 5 byggesten: De boglige fag KulturKaravanen Dannelsesdelen Afrika Det Visuelle Værksted De boglige fag hornexplorer er for 9. og 10. klasse og dækker alle folkeskolens prøveforberedende fag. Og du skal til prøve i så mange fag som muligt, for at give dig selv så mange muligheder som muligt bagefter. En global verden spørger efter dygtige folk. Det hjælper vi dig til at blive! Du bliver bidt af engelsk, fordi du skal bruge det i Afrika. Og dansk bliver relevant og nyttig, fordi du i dansk dykker ned i tilværelsen med globale øjne og diskuterer emner som svigt, ondskab, fred, slaveri, forelskelse, aids, sult Og selvfølgelig handler det også om at lære at stave og sætte komma. KulturKaravanen En del af Afrikaforberedelserne kalder vi for KulturKaravanen. På KulturKaravanen besøger vi spændende og anderledes kulturer i Danmark. Se København på vrangen. Bruge en dag i Skagen og en weekend på Læsø. Ikke for at holde ferie, men for at se lokale mennesker med globale øjne. Dannelsesdelen hornexplorer handler også om dannelse. Man kan ikke tage til Afrika og tro det er Kolding. Derfor bruger vi tid på at diskutere kulturforskelle, og træner hinanden i at møde andre med anerkendelse, respekt og åbenhed. Dannelsesdelen handler også om psykologi og selvforståelse, for at skabe sundt selvværd og selvforståelse. Kun hvis man selv føler sig værdsat kan man værdsætte andre. Derfor laver vi krammedag, flette hår dag, coachdag og fuckfri dag. Og inden Afrika skal vi være helt fuckfrie! Ellers har vi ikke lært hvad respekt betyder i praksis. 18

19 Afrikadelen Vi lander efter 9 timer i fly og får bagagen over i minibusserne. Derefter kører vi to dage ud i ingenting og alting. Det er så fedt. Så anderledes. Så stort. Så hårdt. Endelig, 3 dage efter vi sagde farvel i Danmark, er vi på skolen og møder Mrs Bongi, som er skoleleder og et fantastisk menneske. Hun krammer os alle, og bagefter byder eleverne os velkomne. Og så er vi i skole. I Afrika. Det Visuelle Værksted Inden Afrika forbereder vi os i at præsentere os selv. Med film, musik, kunst eller bare med ord. Og når vi kommer hjem fra Afrika skal alle oplevelserne samles, bearbejdes og visualiseres. Det har vi kaldt Det Visuelle Værksted. Glæd dig. Det bli r ikke større. Det findes ikke federe! 3.9 Kursusfag Kursusfag Cirkeltræning Navn: Cirkeltræning Lærer: Helle Borup Jensen Overordnede formål: At eleverne introduceres til en motionsform, der er med til at styrke kroppens forskellige muskelgrupper og dermed personens kropsbevidsthed. Læringsaktiviteter og delemner: Lektionen indeholder et tilrettelagt varieret program. Programmet indeholder forskellige øvelser der er med til at styrke kroppens forskellige muskelgrupper. Eleverne skal roterer mellem øvelserne, hvor hver øvelse skal udføres i X antal min. Omfang: Faget forløber i et kvartal med 2 lektioner om ugen Kursusfag Masker Navn: Masker Lærer: Helle Borup Jensen Overordnede formål: At eleverne skal introduceres til den glæde, det er at arbejde i en kreativproces, med de valg det nu kræver for at forme og udtrykke sig gennem et produkt, hvilket her er masker. Læringsaktiviteter og delemner: Eleverne vil blive præsenteret for en lektion som giver dem rammen tid, materialer og mulig inspiration og vejledning, for at kunne foretage de valg som er nødvendige for at kunne lave forskellige typer masker i forskellige materialer. Forløbet starter op med en kort gennemgang af maskens betydning som symbol, den psykologiske betydning og de kendte masker. Kort om elevernes opgaver: At udtrykke en følelse eller stemning igennem udsmykning af masken At forme en maske af gips Eleverne skal fortælle de andre om masken de har lavet, hvor alle kan få lov til at fortælle hvordan de andres masker virker på dem. 19

20 Omfang: Faget forløber i et kvartal med 2 lektioner om ugen Kursusfag ScrapBooking Navn: Scrapbooking Lærer: Helle Borup Jensen Overordnede formål: At eleverne skal introduceres til den glæde, det er at arbejde i en kreativproces, med de valg det nu kræver for at forme og udtrykke sig gennem et produkt. Læringsaktiviteter og delemner: Eleverne vil blive præsenteret for en lektion som giver dem rammen tid, materialer og mulig inspiration og vejledning, for at kunne foretage de valg som er nødvendige for at kunne lave en scrapbook. Eleverne skal i løbet af de to første gange beslutte sig for, hvilket fokus, der skal være for scrapbogen og hvordan den skal se ud. De næste gange skal eleverne arbejde med den kreative proces i at give scrapbogen et personligt udtryk. Omfang: Faget forløber i et kvartal med 2 lektioner om ugen Kursusfag ZumbaSjip Navn: Zumba og ZumbaSjip Lærer: Helle Borup Jensen Overordnede formål: At eleverne skal introduceres til den glæde, det er at øge kropsbevidstheden gennem dans, hvor styrkeelementer bliver sat i fokus. Ved ZumbaSjip bliver konditionstræningen også sat i fokus. Læringsaktiviteter og delemner: Eleverne vil blive præsenteret for en lektion som er sammensat af små rytmiske serier, hvor styrke og konditionselementerne indgår i øvelserne, der udtrykkes til musikken Kor Navn: Kor Lærer: Signe Pilgaard Overordnede formål: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik, med fokus på sang og til at udtrykke sig via stemmen, som individuel sanger og som korsanger. Undervisningen skal bibringe dem baggrunde for livslang og aktiv deltagelse i et liv med korsang og for selvstændigt at kunne forholde sig til at udtrykke sig via sang. 20

21 At skærpe elevernes bevidsthed omkring deres egen stemmes brug og pleje, samt at opleve det unikke i et sangfællesskab. At søge at få eleverne til at forstå, at musik og særligt sang er en mulighed, en lærerig og givende kunstnerisk udtryksform, der dels giver mulighed for megen personlig udfoldelse, samhørighed, samarbejde og empati på en aktiv og medlevende måde. Læringsaktiviteter og delemner: Rytmelære, rytmelege, sangteknik, kropsbevidsthed, én- og flerstemmig rytmisk danskog engelsksproget korsang - herunder vokalteknik og stemmepleje Teatersport Navn: Teatersport Lærer: Signe Pilgaard Overordnede formål: At eleverne udvikler deres evne til at opleve og benytte fantasi, spontanitet og kreativitet. Undervisningen skal bibringe dem baggrunde for og øvelse i samarbejde, udveksling af ideer og respekt for medspilleren og fællesskabet. Teatersport giver eleverne indblik i en lærerig og givende kunstnerisk udtryksform, der dels giver mulighed for megen personlig udfoldelse, samhørighed, samarbejde og empati på en aktiv og medlevende måde. Læringsaktiviteter og delemner: Kropsbevidsthed, dramatiske øvelser, samarbejdsøvelser, genrekendskaber, individuelt arbejde samt gruppebaseret processer Filmverdenen Navn: Filmverdenen Lærer: Signe Pilgaard Overordnede formål: Eleverne får indblik i forskellige filmgenre og indsigt i film, som en lærerig og givende kunstnerisk udtryksform. Eleverne kan ligeledes stifte bekendtskab med perspektiveringsformer, dannnelsesaspekter samt forståelse for egen og andres livsvilkår. Læringsaktiviteter og delemner: Der skal ses og arbejdes med forskellige film af kortere eller længere varighed. Der skal uddybes og begrundes ved et fokus på samarbejde og mundtlig fremlæggelse Vilde malerier Navn: Vilde malerier Lærer: Signe Pilgaaard Overordnede formål: 21

22 Eleverne får indblik i maleriet som en kunstnerisk udtryksform. Personlig tilgang, selvstændighed og valg af kreativ proces kommer ligeledes tilkende. Der vil stiftes bekendtskab med farvelære, komposition og andre billedkunst faglige begreber. Læringsaktiviteter og delemner: Personlig udfoldelse, samarbejde, procesorienteret arbejdsformer Obligatoriske fællesfag og ikke-skemalagt undervisning Når man er på efterskole er man flyttet så meget hjemmefra, at man, selvom familien er derhjemme, i en vis grad er flyttet hjemmefra, og må lære at klare sig selv. Og det skal efterskolen hjælpe eleverne med. Fra efterskolesiden ser vi dette som en af efterskolens styrker, i og med at lærer-elev fællesskabet ikke kun omfatter faglig undervisning, men giver anledning til undervisning, vejledning og udvikling af eleverne på en række andre områder. Og med til at være flyttet hjemmefra - eller være på vej til at flytte hjemmefra - hører også, at man selv skal tackle problemer, overvejelser og kriser hvor man før havde sine forældre at snakke med. Også dette hører ind under læreropgaverne på en efterskole. Det hører til familielæreren og vagtlærerens opgaver at hjælpe eleven til at håndtere sorg, få snakket ud, hjælpe til løsning af konflikter med venner etc. Også dette er i en bredere forstand undervisning. Endelig er det en værdibaseret efterskoles opgave at hjælpe eleverne til at se verden og livet i et større perspektiv, end de faglige fag giver mulighed for. Hornes værdigrundlag og historie knytter skolen til et kristent livs- og menneskesyn. Målet er ikke at presse eleverne ind i en forudfattet ramme, men at give eleverne lov til at iagttage og udforske og dermed byde på livsoplysning i grundtvigsk forståelse. Det er baggrunden for at man på Horne arbejder med et udvidet undervisningsbegreb, der i praksis betyder, at man indregner de obligatoriske fællesaktiviteter såvel som rengøring, elevsamtaler, ture og anden ikke-skemalagt undervisning i undervisningsbegrebet ud fra en vægtning af undervisningsindholdet. For skoleåret omfatter det: Obligatoriske fællesfag Fællesmøder Stormøder Morgenmotion Morgensang Rengøring Køkkentjans Familiemøder Måltider Fælles arrangementer, koncerter og foredrag Ikke-skemalagt undervisning Introdage Introtur Pilgrimsvandring Giv En Dag Musicaluge Terminsprøver Brobygning Mafiauge Skriftlige og mundtlige prøvedage Skoleweekender Uddannelsesvejledning Outrouge Studieture Søskendeweekend Mor/datter weekend Far/søn weekend 22

23 Nye Elevers Dag Efterskolernes Dag Gallafest Ungdomsgudstjeneste 3.11 Studieture I foråret 2012 går rejsen ud med kammeraterne på en af skolens 5 linjer: hornekunst, hornefoto, hornemusik, hornebold og hornexplorer. Det er forskellige rejsemål, som aftales fra år til år på de forskellige linjer. I skoleåret hedder rejsemålene Nigeria (hornexplorer), Barcelona (hornebold) og Paris (hornekunst og hornefoto). hornemusik har valgt at lave en Danmarksturne - "On tour", med en musikalsk, poetisk og underholdende teaterkoncert. Der skal samarbejdes, knokles og performes! Livet on tour kræver også, at alle har det sjovt og at opleve storslået kultur både i Danmark og i Tyskland! Der venter dermed et par overraskelser undervejs til eleverne på hornemusik. Fælles for alle rejser på Horne er kulturmødet; det er vigtigt at komme ud i verden og opleve, at nok er meget anderledes og forskelligt fra vores hverdag, men vi har også som mennesker rigtigt meget til fælles. Rejserne er inkluderet i elevbetalingen, bortset fra for elever på hornexplorer, der har supplerende egenbetaling. Udover dette er der i løbet af året mindre studieture, lejrskoler og ekskursioner, som alle er inkluderet i elevbetalingen. 23

24 4. Forældresamarbejde Et efterskoleophold er at lade skolen tage ansvar for elevens samlede trivsel i et år. Det kræver et godt forældresamarbejde. På Horne aktiveres forældresamarbejdet ikke først, når der er problemer. Det hører med til familielærerens opgaver så tidligt som muligt at etablere forældrekontakt for at lytte sig ind i forældrenes forventninger til efterskoleopholdet og gennem forældrekontakten uddybe kendskabet til den enkelte elev. Ligeledes er det på Horne vigtigt at forældrene bakker op om forældrearrangementer, forældresamtaler, forældrebreve og vejledningsaktiviteter, og vi har altid tid til en snak med forældrene, når de henter deres barn fredag eftermiddag. Fastlagt forældresamarbejde i løbet af skoleåret omfatter: Åbningseftermiddag på ankomstdagen august Forældrebrev 1 og Vejlederbrev 1 hjemsendes september Finde arbejde/ansætte iforbm. Giv En Dag oktober Forældresamtaler oktober Musicalopvisning november XP forældreaften november Forældrebrev 2 og Vejlederbrev 2 hjemsendes december Juleafslutning december Forældrebrev 3 og Vejlederbrev 3 hjemsendes jan/februar Forældresamtaler februar Mor-datter weekend marts Søskendeweekend april Hjemkomst studieture april Far-søn weekend maj Afslutningsdag juni 24

25 5. Funktionsbeskrivelser 5.1 Morgenvagt og morgensang Overordnet Morgenvagten varetager det overordnede tilsyn med elever og skolens aktiviteter om morgenen. Morgenvagten sikrer, at alle elever kommer i gang med dagen på bedst mulig vis. Morgenvagten er to personer: Morgenvagt, der hjælper eleverne i gang. Morgenvagt, der et tjekpoint på morgenturen og holder morgensang. Opgaver - Morgenrunden begynder 7.00, hvor morgenvagten tjekker at alle elever er oppe og kommer afsted på morgentur. Morgenvagten aftaler med elever, der er syge, om de er for syge til at komme ned til morgenmad, eller om eleverne først skal have morgenmad inden eventuel sygemelding. - Samtidig er en vagtlærer tjekpoint på elevernes morgentur og tjekker at alle elever kommer hele turen rundt spiser begge morgenvagter morgenmad i spisesalen og sikrer at alle elever er til stede samt at der er god atmosfære i spisesalen giver morgenvagten signal til, at eleverne skal gå til morgensang og minder eleverne om, at de skal rydde af bordet. - Morgensangen begynder 7.50, og holdes af et fast team af morgensangslærere (MS). - Morgensangen tilrettelægges og afvikles så den samtidig fungerer som skolens kristendomsundervisning. - Morgensangen og evt. beskeder skal være afviklet senest 8.20, således at undervisningen kan begynde Afgrænsning Alle lærere, der er til stede under morgensang, forventes at deltage i opsynet med eleverne. Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november Justeret juni Revideret august 2008, august 2009, august 2010, august Normering af morgenvagt fremgår af lokalaftaler. 25