Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE

Transkript

1 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE

2 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning Undervisningsdifferentiering og niveaudeling PC, internet og intranet Fagbeskrivelse for de enkelte fag Årsplaner for indeværende skoleår Faglighed på Horne Horne er en boglig efterskole, der vægter læring og faglighed højt. Det betyder generelt: - At vi vægter undervisning og lektier - At vi ikke tolererer pjæk - At vi har LektieCafe hver aften - At vi forventer eleverne er velforberedte og motiverede til undervisning - At der er et sundt undervisningsklima i klassen - At man går til prøve i prøvefag Det betyder også, at vi på Horne, for at give eleven de bedste udviklingsmuligheder og for at møde eleven der hvor han eller hun befinder sig fagligt og motivationsmæssigt, ofte indarbejder en overgangs- eller modningsfase, hvor eleven arbejder med at genfinde lysten til lære. Hvor lang tid dette tager, er individuelt, og det betyder, at vi i praksis tolerer vidt forskellige faglige indsatser, så længe vi ved, at den enkelte gør sit bedste. For efterskole er at få en ny chance. I prøvefag går man til prøve Det er skolens profil, at man går til prøve i de prøvefag, man er tilmeldt. Undervisningen leder frem til prøve, enten FSA efter 9. eller FS10 efter 10.. Elever i 10., der ikke har aflagt FSA, kan i stedet for FS10 aflægge FSA eller kombinere disse. Prøverne følger Undervisningsministeriets bekendtgørelser i de enkelte fag. 2

3 Folkeskolens afsluttende prøver (FSA) Prøverne i 9. klasse er inddelt i bundne prøver og prøver til udtrækning. Elever i 9. klasse er automatisk tilmeldt prøve. Kristendomskundskab er på Horne ikke et prøvefag. Bundne prøvefag Dansk (skriftlig og mundtlig) Matematik (skriftlig) Engelsk (mundtlig) Fysik/kemi (mundtlig) Prøvefag til udtræk Matematik (mundtlig, gruppeprøve) Engelsk (skriftlig) Tysk/fransk (mundtlig) Historie (mundtlig) Samfundsfag (mundtlig) Geografi (skriftlig) Biologi (skriftlig) Folkeskolens 10. klasseprøve (FS10) Dansk (skriftlig og mundtlig) Matematik (skriftlig og mundtlig) Engelsk (skriftlig og mundtlig) Tysk, valgfag (skriftlig og mundtlig) Fysik/kemi, valgfag (praktisk/mundtlig) 3

4 Efterskole er at få en ny chance Når et nyt hold starter på Horne, har hver elev sin unikke baggrund. Mange tager på efterskole, fordi de er kørt træt i folkeskolen. Andre vil bruge efterskolen til at komme hjemmefra, finde sig selv, blive frigjort og mere moden. Nogle har diagnoser, som de skal lære at håndtere, mens andre har sår, de håber kan blive helet på efterskolen. Det kan være mobningssår, eller sår fra selv at have været mobber. Eller det kan være sår fra dårlige venner og hændelser i familien. Fælles for alle, er at efterskole er en ny chance. I Hornes pædagogiske tænkning er det vigtigt at se den enkelte elev med friske øjne. Mange års efterskoleerfaring gør, at vi hurtigt fornemmer den enkelte, og hurtigt får en fornemmelse af om der er brug for at snakke eller brug for tid til at finde sig selv. Og uanset hvad vi som voksne fornemmer, handler det om at skabe en bæredygtig tryghedsog tillidsrelation som fundament for at kunne snakke sammen. Og en sådan relation tager tid. Nogle gange mange, mange timer hen over sensommeren og efteråret. 4

5 Loven om inklusion Lovgivningen for grundskoler blev i april 2012 ændret for at skulle inkludere børn og unge med specielle behov, der kræver mindre end 9 timers ugentlig støtte. Loven træder i kraft fra indeværende skoleår ( ) og fastsætter for efterskoler, at: Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden special-pædagogisk bistand til elever i medfør af 3, stk. 2, i lov om folkeskolen. (Efterskoleloven 3 stk 1) Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden special-undervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. (Folkeskoleloven 3 stk 2) Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til 5, stk. 6. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. (Folkeskoleloven 3a) Det betyder, at kun elever med støttebehov på mere end 9 (klokke)timer ugentlig tilbydes specialklasse eller specialskole, og at elever med støttebehov på under 9 (klokke)timer, såfremt deres støttebehov ikke dækkes af almindelig undervisningsdifferentiering og holddannelse (niveaudeling), skal inkluderes i almindelige klasser og skoler, og dér tilbydes supplerende undervisning og anden faglig støtte. På Horne betyder det, at vi allerede ved optagelsen kan aftale særlig støtte (inklusion), samt at vi løbende gennem skoleåret er opmærksom på elevernes eventuelle behov for særlig støtte. 5

6 Inklusion på Horne Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede (lærings) miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. Inklusion dækker konkret over alle pædagogiske tiltag, der tager sigte på at tilgodese forskellige læringsforudsætninger i forhold til undervisning og menneskelig udvikling. Inklusion i danskundervisningen I dansk har vi oprettet et særligt hold for dem, der har dansk som andetsprog samt for elever som har brug for at blive undervist på et mindre hold med max. 12 elever. På dette hold vil der blive undervist efter læringsstilsprincipperne. Eleverne skal til afgangseksamen FSA og FS10 præcis på samme vilkår som normalt, dog har eleverne flere timer, og får derved en grundigere gennemgang af pensum, grammatik og skriftlige opgaver, hvor der også arbejdes med CD-ord hvis det er nødvendigt. Dette er undervisningen for elever, der har haft det svært ved den almindelige undervisning i folkeskolen og som har brug for lidt ekstra tid og grundigere gennemgang af pensum og for tosprogede elever, som kan have svært ved at følge med i en almindelig undervisning. Den øvrige danskundervisning er ikke niveaudelt, fordi vi mener der er større motivation og pædagogik i at eleverne udfordres af hinandens tanker og refleksioner, også selvom læsefærdigheder, sprogforståelse og stavning varierer. Inklusion i engelsk Engelsk på niv. 1 er et hold, hvor de der har sværere ved engelsk har mulighed for at få undervisning på et lille hold. Således er det fx nemmere at få meget taletid, hvorved udtale, grammatik og sætningsopbygning øves og udvikles. Tryghed, tillid og at udvikle en tro på egne evner er i højsædet. Dette tilgodeses gennem valg af undervisningsformer, inddragelse af øvelser, der tilgodeser netop det at turde åbne op og vedkende sig det, der er svært og ved gennemgang af pensum, hvor vi begynder der, hvor eleverne er. Kravene til pensum og de afsluttende prøver er de gældende for FSA of FS10. 6

7 Inklusion i matematik Matematikundervisningen på niv. 1, er et særligt tilbud til elever, der af den ene eller anden grund ikke har profiteret af deres hidtidige matematikundervisning og derfor har svære matematikvanskeligheder. Der er flere ressourcer til den enkelte elev idet holdstørrelsen er på maks. 12. Dette er en af de afgørende faktorer i at kunne nå og rumme eleverne. Eleverne bliver flere gange om året evalueret, lærer og elev i fællesskab, således vi kan holde fokus på de mål hver enkelt elev fra årets start, har været med til at sætte. Underviseren har flere års erfaring og er særligt uddannet mht. til at undervise elever med matematikvanskeligheder. Vi arbejder under de overordnede mål for matematik på klassetrin. Forældresamarbejde omkring inklusion I samarbejde med forældrene indhenter Horne Efterskole diverse udtalelser og vurderinger fra den tidligere skole og der bliver for hver elev udarbejdet en skriftlig aftale med beskrivelse af elevens behov, og hvilke tiltag der er lavet i forhold til eleven. Herunder også hvordan og hvornår forløbet evalueres. Aftalen underskrives af både skolens forstander, forældrene og eleven. 7

8 Mentorordning Med Vejledningsloven fra 2010, der fastsætter at alle årige skal være under uddannelse (eller uddannelsesforberedende aktiviteter), indførtes en mentorordning, der tilbydes unge i 9. og 10. klasse, som har øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, en særlig vejledningsindsats, herunder en mentorordning. En mentor er et tilbud om aftalt hjælp fra en voksen, der ugentlig følger eleven i sine fremtidsovervejelser og hjælper den unge til at se og tro på sine uddannelsesmuligheder. Det sker i samarbejde med skolens uddannelsesvejleder, og betyder ofte længerevarige opgør med mindreværd og social arv. På Horne taler vi gerne om at være mønsterbryder, og inviterer med mellemrum til fællesaftener, hvor tidligere elever fortæller om deres vej fra folkeskole via Horne til videregående uddannelse eller teknisk skole. 8

9 Undervisningsdifferentiering og niveaudeling Eleverne på Horne kommer fra vidt forskellige baggrunde og med vidt forskellige forudsætninger. Howard Gardner pegede allerede i 80erne på de mange intelligenser, og pegede dermed på en væsentlig årsag til at vi lærer forskelligt. At eleverne ydermere er sammenbragt fra mere end 100 forskellige skoler spredt ud over hele landet giver en ekstra stor bredde, personligt, socialt og fagligt. Hertil kommer, at vi på Horne hvert eneste år har elever fra op imod 10 forskellige nationer. Dette er baggrunden for, at vi har udviklet Hornes mangfoldighedspædagogik, der også på det faglige område skaber grundlag for at se værdien i forskellighed og tilstræbe en høj læringsdifferentiering. For yderligere at målrette undervisningen den enkeltes faglige niveau har vi valgt at niveaudele undervisningen i matematik, engelsk, tysk og fysik. Der er en løbende diskussion om fordele og ulemper ved niveaudeling. Både mangfoldighedstænkningen og spejlingspædagogikken støtter værdien i bredt sammensatte klasser, hvor de svagere elever har mulighed for at spejle sig i de stærke, og de stærke har mulighed for at hjælpe og motivere de svage. Omvendt er det netop i de bredt sammensatte klasser, at afstanden mellem de fagligt stærkeste og svageste risikerer at blive så stor, at de svage føler sig fortabt. Over de sidste 5-6 år har Horne høstet overbevisende erfaringer med niveaudeling og en progressiv klassekvotient, der er tredoblet for de fagligt stærke, og dermed giver overskud til at de fagligt svage kan nøjes med at være 10 i klassen. Det, sammen med specialuddannede faglærere, gør at mange fagligt svage Horneelever oplever at blive fagligt væsentligt styrket. I den anden ende af niveaudelingen motiveres de fagligt stærke elever af virkelig kompetente lærere, der fagligt kan blive ved med at udfordre selv de skrappeste elever, hvilket gør, at rigtig mange Horneelever kommer ud med topkarakterer år efter år. For de fagligt stærkeste er der tilbud om tværfagligt samarbejde, der på XP blander engelsk og kulturforståelse, eller kobler matematik og fysik sammen på samme niveau som gymnasiets første år. Niveaudelingen betyder, at tager udgangspunkt i en individuel vurdering sammenholdt med standpunktskarakterer fra den tidligere skole, og giver mulighed for at flytte eleven til et andet niveau frem til 1. november, såfremt et andet niveau passer bedre. 9

10 Niveaudelingen evalueres hvert år, og så længe resultaterne er positive fastholdes den. Kan vi i tillæg hertil få spejlingspædagogikken tænkt med ind i niveaudelingen, og måske endda på tværs af niveaudelingen, har vi skabt forudsætning en synergi, der benytter sig af de bedste elementer fra begge tænkninger. 10

11 PC, internet og intranet Skolens trådløse net blev sidste år opgraderet, så man overalt på skolen har en hurtig og sikker netforbindelse. Samtidig blev skolens intranet koblet på ViggoNet, og det har øget kommunikationen internt væsentligt. Fra dette skoleår ( ) er forældreintra koblet på, så forældrene kan følge med i deres barns og hele skolens hverdag. - Alle elever har online adgang til skema og kalender. - Events, aftenprogram og eventuelle skemaændringer meddeles hurtigt på intranet og infoskærm. - Hvert fag har sit rum på intranettet, så årsplan, lektier og opgaveaflevering altid er tilgængelig. - Elevfremmøde og elevtrivsel registreres i den enkelte elevs statistik, så både forældre og familielærer løbende har overblik over elevens trivsel. Det giver et betydelig bedre grundlag for forældreengagement og forældresamtaler. PC og internet i undervisningen Vi opfordrer alle elever til at have en bærbar PC eller tilsvarende med til undervisning, og ofte er undervisningen direkte tilrettelagt så eleverne skal hente oplysninger på nettet. Det betyder, at der er risiko for at en elev er på facebook i timen, men det er Hornes holdning, at elever risikerer at være uopmærksomme, og at det derfor er op til lærerens klasseledelse at skabe et miljø i timerne, der fastholder eleverne, og som italesætter både styrker og svagheder ved internet. Skolen opfordrer til at skriftlige arbejder laves på PC, og i både sprogfag og naturfaglige fag indgår skriftligt arbejde på PC. Skolen har adgang til ordbogen.com og diverse elektroniske lærebøger. PC og internet uden for undervisningen Efterskole handler om venskab, og derfor hjælper vi elever, der gemmer sig bag maskinen, til at blive ven ved hjælp af maskinen uden at den tager overhånd og styrer tilværelsen. Elevinternettet er spærret for porno og lukkes ned om aftenen kl på hverdage. 11