HORNE EFTERSKOLE. Indholdsplan Efterskole med hjerte for hele verden

Transkript

1 HORNE EFTERSKOLE Indholdsplan Efterskole med hjerte for hele verden

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Skoleårets rammer 4 Hornes pædagogiske identitet 5 Hornes faglige identitet 13 Indsatsområde 17 Fagbeskrivelser 18 Årsplaner 35 Funktionsbeskrivelser 80 Forældresamarbejde 85 Dagsrytme 86 2

3 Indledning Denne indholdsplan indeholder skolens samlede beskrivelse af undervisningen og samværet på skolens kurser for skoleåret Indholdsplanen beskriver skolens virke som delt mellem faglig prøveforberedende undervisning på den ene side og almendannende livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse på den anden. I henhold til gældende lovgivning redegør indholdsplanen for de lovmæssige krav til undervisning og samvær ved at beskrive elevernes undervisning og de fastsatte slutmål, såvel som planlagte aktiviteter, herunder: kursusperiode undervisningsdage ugeskema fag faggrupper uddannelses- og erhvervsvejledning pædagogisk tilrettelagte ekskursioner studieture lejrskoleophold og erhvervspraktik samt det pædagogisk tilrettelagte samvær Ændringer i løbet af skoleåret indarbejdes og godkendes undervejs, således at kursets faktiske indhold er beskrevet (Tilskudsbekendtgørelsen, BEK nr 604 af 24/06/2009). LBK nr 689 af 22/06/ Stk. 2. Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens kursusvirksomhed (årsplanen) og en plan for indholdet af det enkelte kursus (indholdsplanen). Skolen skal offentliggøre sin årsplan på skolens hjemmeside på internettet. En efterskole, husholdningsskole og håndarbejdsskole skal tillige offentliggøre sine indholdsplaner på skolens hjemmeside på internettet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende indholdsplanen. 3

4 1. Skoleårets rammer 1.1 Skoleåret Skoleåret indeholder 42 ugers undervisning og løber fra Kalender Skolens samlede årsplan for skoleåret (kalenderen) er godkendt af bestyrelsen og findes på skolen hjemmeside. 1.3 og værdigrundlag I skolens vedtægter står der ( 1, stk4): Det er Horne Efterskoles formål - på folkekirkens grund og inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler - at drive efterskole, der i sin formidling og hele virke er forankret i et kristent livs- og menneskesyn. Det er Horne Efterskoles mål, at eleverne gennem undervisning og samvær møder en livsoplysning, som giver menneskelig modning, øgede kundskaber og udvikler ansvarlighed, selvstændighed og samarbejdsevne. Eleverne skal møde et kristent livs- og menneskesyn, så de modnes til selv at tage stilling til tilværelsens mange spørgsmål. Hornes værdigrundlag er: Horne Efterskole bygger på et kristent livs- og menneskesyn: - Den kristne grundfortælling er medbillede og modbillede i skolens liv - I skolens liv mødes den enkelte med respekt, omsorg og en forventning om vilje til fællesskab - Fællesskabet åbner i samvær og undervisning for livets muligheder og bidrager dermed til den enkeltes valg i tilværelsen Horne Efterskole er en kulturåben skole: - Skolen er åben for alle unge uanset kulturel, etnisk, social og religiøs baggrund - Skolen har kulturmødet i centrum såvel lokalt som globalt - På skolen beriges fællesskabet af forskellige kulturer, livsanskuelser og holdninger, der giver videre perspektiv for den enkelte Horne Efterskole har livsoplysning som en bærende tanke for hele skolens virke: - Skolen skaber rum for menneskelig modning og faglig fordybelse - Skolen fokuserer i sit virke på demokrati, samtale og dialog mellem mennesker - Skolen arbejder målrettet med færdigheder og viden i forhold til den enkelte elevs dannelse og uddannelse Gældende vedtægter findes 4

5 2. Hornes pædagogiske identitet Horne er dannelse gennem undervisning, dannelse gennem fællesskab og dannelse gennem at møde verden. Undervisning er ikke bare skole. Fællesskab er ikke bare venner. Verden er ikke bare kæmpe stor. På Horne bliver det hele nærværende og meningsfyldt. Fra ankomstdag til du 10 måneder senere er fyldt af oplevelser, venner og udvikling. Den forandring, hvor du både vokser inden i og vokser i samhørigheden med mennesker omkring dig - personligt, fagligt og socialt - kalder vi dannelse. Ikke forstået som dannelse mod et defineret mål, men som kraft til at forandre, og kraft til at bære. Venskab er en smuk tanke, men det er først når man oplever venskab, at ordet får betydning. På samme måde med værdier: Værdien i værdier aflæses i deres evne til at perspektivere nuet og skabe sammenhæng, der rækker ud over nuet. Kristent livs- og menneskesyn Horne har været skole i 125 år, og har i alle årene hentet sine værdier i et kristent livs- og menneskesyn - ikke for at være gammel og tør, men for at fastholde, at medmennesket har samme værdi som en selv. Ikke bare som ord, men som fællesskab. Fællesskab med dem, der ikker som en selv. Fællesskab med dem, der ikke har lige så meget som en selv. Fællesskab betyder ikke at står ved siden af hinanden foran scenen på Nibe. Fællesskab er at dele. Kristendommen bruger vi at fastholde os på, at kærlighed vorkser af at blive delt. Efterskole er at vokse gennem at dele. Blive dygtigere fagligt ved at hjælpe andre. Få fred inden i ved at række ud over sig selv og hjælpe. Blive mere rummelig ved at tage nye danskere med ind i fællesskabet. Horne har en livsnær forståelse af kristendom, hvor det vi gør ved hinanden, og den hverdag vi sammen skaber, er vigtigere end det, der foregår i kirken. Kirken er vigtig, for uden kirken forvinder det etiske bud om at elske sin næste som sig selv, endda også elske sine fjender, men efterskole handler om at vokse gennem at dele, og derfor handler værdien i det kristne livs- og menneskesyn ikke om kirke, men om efterskole. Tal ordentlig, siger Call Me. Men det står faktiske også i Bibelen. Fordi ord har ord betydning. Ord skaber virkelighed. Fuck er et smart ord, men en fuck-virkelighed er uendelig lille. Derfor vil vi en verden og en efterskole, der er større end fuck. I morgensang udfordrer vi elever på at gøre verden større. Og på at knytte hverdag og menneskesyn sammen. Knytte hverdag og kristendom sammen. Som medbillede og modbillede. For at perspektivere. Og for at dele værdier. Og morgensamlingen afsluttes med Fadervor. For at pege på, at det daglige brød ikke kommer af sig selv, men skabes ved at mennesker gør verden større i respekt for hinanden. - Men respekt for hinanden, så man deler sin rigdom, kommer ikke af sig selv. Det kommer kun hvis medmennesket får større værdi end ens rigdom. Kulturåben skole Kulturåbenhed er viljen til at tro, at andre har noget, der kan berige min verden, og at jeg kan berige andres verden. Ikke så bliver ens alle sammen, men så vi deler forskelligheden. Og glæder os over forskellighed i stedet for at bande over den, Danmark har brug for nye måder at tænke samfund på. Det samfund, hvor vi får alt af staten, er ved at dø, og en ny måde at dele værdier på skal udvikles, for at vi ikke bare sørger for os selv og lader de svage dø. Det nye består i at gøre hinanden kloge i stedet for rige. Gøre hinanden stærke i stedet for svage. Gøre hinanden store i stedet for bare at tænke på sig selv. Kulturåbenhed betyder at se andre kulturer som kvalifikation, socialisation og subjektifikation. Det vil sige at vokse gennem andre kulturer, så man bliver dygtigere (kvalifikation), blivere mere fællesskab (socialisation), og blive mere bevidst om den forskel, man selv kan gøre (subjektifikation). Enhver kultur, der lukker sig om sig selv, ender med at uddø. Fuckkulturen dør... Drukkulturen dør Skilsmissekulturen dør Velfærdskulturen dør når vi tror, at den måde at leve på er bedre end alle andre. Derfor er studierejsen en af de vigtigste oplevelser på Horne. For det er i mødet med verden, at du får chancen for selv at vokse og skabe det liv og den verden, du inderst inde tror på. 5

6 Livsoplysning En af de vigtigste ord for Grundtvig var livsoplysning. To ord, der sat sammen handler om at lys fortrænger mørke, og at viden fortrænger frygtens, ensomhedens og opgivenhedens mørke. Derfor kan livsoplysning hos Grundtvig forklares som: At deltage i en fortsat skabelse af verden og samfundet omkring os Livsoplysning udruster os til at elske livet, turde elske os selv og se os selv som aktive medskabere på en global verden med plads til os alle. Det er gennem disse 3 værdier - det kristne, det kulturåbne og det livsoplysende - at vi tror på Horne som efterskole med hjerte for hele verden. 2.1 Hornes pædagogiske mål Hornes pædagogiske mål er formuleret som At udvikle eleverne til at være selvstændige unge, der hviler i sig selv, er fagligt rustede og kender værdien i fællesskabet. Oplevelsen af at lykkes og fungere i fællesskabet skabes pædagogisk gennem: - At eleverne møder voksne, der vil være og forblive troværdige voksne, som eleverne kan læne sig op ad. Så længe de har brug for det. - At formulere udfordringer og stille krav målrettet den enkelte, der giver succesoplevelser og motiverer til at vokse og udvikle deres selvværd og selvledelse. - At motivere til at skabe og opretholde relationer, eleverne kan spejle sig i. 2.2 Hornes læringsportal Søren Kierkegaard har formuleret nogle af de skarpeste og dybeste tanker omkring medmenneskelig pædagogik. Det har vi gjort til skolens læringsportal: At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Det handler ikke kun om at se eleverne, men også om at gøre eleverne til udgangspunkt i tilrettelæggelsen af undervisningen. Det er elevernes faglige og personlige udvikling, som både er udgangspunktet og målet for lærerens pædagogiske tænkning. Og derfor fortsætter Kirkegaard: Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer. 6

7 2.3 De 4 årstider på Horne Verden er ny - Fællesskabet opdages Verden er ny, når man starter på efterskole. Det er en fantastisk mulighed for at starte forfra og forme sig selv og sin identitet på en ny og bedre måde. Det er som at blive plantet i en ny og sund jord, og derfor hedder den første fase Verden er ny. Familiestrukturen introduceres, og der er nye fag og nye lærere. Linjerne tager form, og vi skal på introtur, pilgrimsvandring, give en dags arbejde til vores venskabsskoler i Nigeria og Tanzania og slutte det hele af med en kæmpe efterårsfest. Verden er ny løber fra skolestart til efterårsferien. Verden er alligevel ikke ny - Fællesskabet prøves Men langsomt bevæger den første tids begejstring og sensommer over i efterår. De stærke farver og sensommergløden falmer, og dagene bliver kortere og koldere. På samme måde bevæger efterskolepulsen sig over i en ny fase. Begejstringen falmer, og hverdagen afslører, at heller ikke på en efterskole er verden ny. Ens egne svage sider brydes med de andres. Glansbilledet holder ikke, og det er nemt at føle sig svigtet. Sådan er november, og derfor er det vigtigt at tænde lys, for at se klart og for at jage mørket på flugt. Derfor tager vi på tur, af sted, væk fra skolen. Og hjemme igen laver vi musical i en hel uge, hvor alle har en opgave og kan se værdien i at være med. Verden er alligevel ikke ny løber fra efterårsferie til jul. Og hen mod jul pynter vi op, hygger og inviterer bedsteforældre på besøg. For det handler om at se værdien i fællesskabet, og det handler om at komme videre trods nederlag. For livet er et liv på trods. Verden vokser - Fællesskabet bærer Når julen er overstået og vi er tilbage på skolen, banker den vigtigste og sværeste tid på døren. Det er januar, og det er mørkt når vi står op, og mørkt, når vi går i seng. Men dagene bliver langsomt længere og lysere. Det er nu, vi høster de første spirer af efterårets oplevelser. Skolen er tryg hverdag, og rutinerne og fællesskabet er blevet rammer, der giver mening, og langsomt vokser en ny tro på egne evner frem som et fornyet og styrket selvværd. Fagligt flytter man sig, og man er modnet menneskeligt og socialt, blevet mere fokuseret og mere rummelig i sin livsindstilling. Men skolen er ikke mål i sig selv. Det handler om at ud over skolen og ud over ens egen virkelighed. Derfor bruger vi januar og februar på at forberede udlandsturene, samtidig med at vi arbejder med fremtidsønsker og uddannelsesmuligheder forud for tilmelding til ungdomsuddannelsen. Verden vokser løber fra januar til marts, og hen mod påske er det tydeligt, at der er sket en kæmpe udvikling i eleverne. Det er hemmeligheden - og magien - i efterskolepulsen. Verden venter - Fællesskabet peger fremad Efterskole er 42 intense uger, og fra vi kommer tilbage efter udlandsture og påskeferie er der ikke langt tid til at samle op på alt det faglige og forberede sig til de afsluttende prøver. Men det hele har fået en ny dimension. Fokus har flyttet sig fra mig til vi, og fra jeg kan ikke til jo jeg kan. Efterskole er venskab for livet, men er også udvikling for livet. Udlandsturene og et års stærkt fællesskab har skabt modenhed og givet mod. Mod til at gå til prøve og give den hele armen, og mod til at møde udfordringer efter sommerferien. Verden venter løber fra april og skoleåret ud. 2.4 Hornes mangfoldighed Vi tror, anerkendelse er forudsætning for enhver positiv relation, og vi tror, mangfoldighed er forudsætning for fremtidens samfund. Derfor ser vi en værdi og pædagogisk udfordring i at skabe en anerkendende skole med plads til at være forskellig og stadig være en del af fællesskabet. Det har skabt en anerkendende mangfoldighedspædagogik på Horne, der gør verden og den enkelte elev større og fremmer medmenneskelighed og samhørighed. 7

8 Mangfoldigheden er naturligt til stede allerede første dag, når man flytter sammen med en værelseskammerat, man ikke kender, og bagefter samles til spisning sammen med 130 andre unge. Derfor udfordrer vi eleverne gennem anerkendende dannelsestænkning og livsfilosofi til at se storheden og dybden i livet og ikke lade sig nøjes med det umiddelbare. Det er i mødet med andre mennesker og kulturer, at vi finder os selv uden at låse os fast i os selv. 2.5 Hornes relationelle tænkning At blive til i fællesskab Mennesker bliver til i mødet med andre. Heri ligger efterskolens berettigelse. De muligheder og forventninger, og den tillid, vi som voksne møder eleven med, afgør elevens udviklingsrum og den relation vi skaber til eleverne. Tilsvarende er elevernes forventninger og tillid afgørende for den relation de etablerer med os. Det, at vi spejler os i hinanden, giver os mulighed for at udvikle os og indarbejde evner og holdninger, som vi ikke ville have prioriteret, hvis vi kun forholdt os til os selv. Jacob Holdt peger på, at den menneskelige og kulturelle udfordring ligger i at ville formes gennem mødet med andre mennesker, og ikke kun forsøge at forme andre i vort eget billede. Og også den svenske forfatter Kay Pollak taler om, at det er i mødet med andre at vi vokser. Ved at spejle os, ikke i os selv, men i mennesker omkring os. Ikke for at blive som de andre, men for at genkende dele af de andre i os selv og dermed turde stå ved os selv. Derfor har vi gjort spejling til en naturlig og åben del af Horne, og indarbejdet det i vores måde at vejlede og udvikle eleverne, både fagligt og personligt. Og nogle gange skaber vi en aftalt spejlingsrelation mellem to elever, eller mellem elev og lærer, hvor en elev over en periode kan/skal spejle sig i den anden. Det skaber tætte bånd, og det er nyttigt for begge parter På efterskole spejler vi os i fællesskabet og lærer, at jeg kun er jeg, hvis der også er vi. Fra at fællesskabet den første dag er et jeg-de, og derfor reelt endnu ikke et fællesskab, er det pædagogikkens mål at udvikle en jeg-vi følelse og jeg jeg-vi hverdag, der anerkender det enkelte jeg som del af et fælles vi. Det sker gennem opbyggelse af spejlingsrelationer, den enkelte elev kan spejle sig i. Eller på almindelig dansk: Det fede ved efterskole er at opdage, at der er nogen der ligner mig. Og opdage, at dem der ikke ligner mig, gør det på nogle andre områder end dem jeg først lægger mærke til. 2.6 Spejling på 3 niveauer På Horne indgår spejlingsrelationer på tre niveauer: Elevspejling, som er elevers spejling i hinanden Voksenspejling, spejlingen mellem elev og de voksne (personalet) Kulturspejling, fordi Horne har elever fra forskellige nationer hvert år Elevspejling Vi tror, eleverne vokser enormt af at spejle sig i hinanden. Både i timerne, i fritiden, på værelset, i debatten under morgensang og på stormøder. Fordi Horne er en bred skole, der vægter forskellighed og rekrutterer elever fra alle samfundslag i hele landet, er elevgruppen sammensat af vidt forskellige unge. Det giver en fantastisk mulighed for at møde vidt forskellige unge, som dog alle er nogenlunde i øjenhøjde og på samme sted i deres uddannelsesforløb. Det giver fællesskabet dynamik, og giver perspektiv på ens egne synspunkter og holdninger. 8

9 Voksenspejling Som lærer og som ansat på en efterskole er man rollemodel. På godt og ondt. Den pædagogiske uddannelse og hele ens efterskoleerfaring er redskaber, der kvalificerer til at løse den opgave man står i, i mødet med den enkelte elev. Viden, erfaring og personlighed er den samlede identitet, du bærer med dig i mødet med den enkelte elev, og det er denne samlede identitet, der gør dig autentisk som voksen. En vigtig del af Hornes pædagogiske tænkning er, at det er lærernes og hele personalets forskellighed (mangfoldighed), der er med til at give skolen styrke. Det giver eleverne mulighed for at se, at mennesker ikke er ens. Heller ikke som lærere eller kontorpersonale. Og det giver håb og tro for den enkelte elev. At vi ikke skal være ens, men at styrken og storheden ligger i at vi er forskellige. Det betyder, at vi som lærere er bevidst om den relation og voksenspejling, som eleverne etablerer. Og der skal være frihed til at betro sig til den voksen de har mest tiltro til. Når eleverne fortæller om følsomme ting, skal de vide, at ikke alt, de fortæller, kan bevares fortroligt. Lærere har tavshedspligt, men har også en udvidet indberetningspligt. Tavshedspligten kan også gælde i forhold til forældre. Ydermere er nogle ting gavnlige at dele med hele lærerkollegiet, hvorfor der også gælder en kollektiv tavshedspligt. Derfor gør vi det klart for eleverne, at der altid er en fortrolig voksen at kunne betro sig til. Også om sit allerinderste og allersværeste. Og at elever skal kunne betro sig uden frygt. Kulturspejling Hvert år er fællesskabet på Horne sammensat af unge fra nationer. Danskere, grønlændere, tyskere, franskmænd, afrikanere, irakere, kurdere, burmesere, indonesere, russere og det giver Horne en helt speciel international atmosfære. Dansk er fællessproget, men i begyndelsen kan det være nødvendigt med engelsk, indtil sproget er lært. Det gør, at kulturforståelse bliver en ekstra bonus, du får med fra Horne. Og i en multikulturel og global tidsalder er det et stort plus. Det betyder også, at eleverne har mulighed for at spejle sig i mange forskellige kulturer på tværs af nationaliteter. Det kommer helt af sig selv, når man bor på værelse sammen. Efterskole der får dig til at vokse Studieturene er kulturspejlinger, der når ud over den passive iagttagelse som turist. Dermed skaber studieturene basis for spejling ved, at den enkelte elev indgår i fællesskaber med lokale unge på skoler og i foreninger. Denne spejlingspædagogik er et væsentligt redskab for at unge kan vokse gennem mødet med andre unge, at de et langt stykke ad vejen kan helbrede sig selv og også hente erfaring, inspiration og tro på fremtiden af mødet med voksne, der giver de unge lov til at spejle sig i dem. Enhver kultur, der lukker sig om sig selv, ender med at uddø. Det er ikke en påstand, men naturvidenskab baseret på naturens økosystemer. Derfor er Horne forankret i et værdigrundlag, der sætter et kristent livs- og menneskesyn som grundlæggende fundering, og som opstiller en fordring om kulturåbenhed for at kunne tilbyde en livsoplysning, der rækker ud over mode og strømninger, og dermed får den enkelte såvel som fællesskabet til at vokse. 2.7 Familiens relation Vi fødes ind i en familie og vokser op i en familie, hvilket gør familie til en basal relation og et fast holdepunkt, man ikke kan vælge til eller fra, men som former og farver os, på godt og ondt. Tilsvarende er familien på Horne en basal relation og et holdepunkt, som ikke kan vælges fra eller til. Man skifter ikke familie, men hører til i sin familie. Både elever og lærere. Familien består af elever og to familielærere, og er bredt sammensat for at skabe samhørighed og medvirke til et mangfoldigt og inspirerende efterskoleliv. Familien skal være elevernes tryghedsfundament, mens de er på skolen, og de første uger bruger vi megen tid på at skabe tryghed og nærhed i familien. Gennem familiens relation, både til de andre elever i familien og til familielærerne, bekræftes og udvikles den enkelte 9

10 elevs oplevelse af at høre til og bidrage positivt - alene ved at være til. Den fundamentale relation i familien bæres ikke af præstationer, men af samhørighed. Og dog skal alle yde for at familien fungerer. Den enkelte elev bidrager ved at byde ind med sig selv og forstå sig selv om medskaber på familiens samhørighed og trivsel. I familien grundlægges oplevelsen af at have betydning. Som den man er. I familien kan man lægge masken fra sig. At skabe en sådan familierelation tager tid, og er for nogle et opgør med opvækst og oplevelser i den biologiske familie. Men netop gennem at sammensætte elever - og lærere - med vidt forskellig familiebaggrund udvikles rummelighed og en bredere tryghedsfornemmelse. Også selvom relationen er etårig, og for lærernes vedkommende professionel. At være lærer på efterskole er at bruge uddannelse og erfaring til at skabe et anerkendende og respekterende nærvær, eleverne kan opleve som reel omsorg og engagement. 2.8 Hverdagens relation Hverdag på Horne har sin egen struktur, sin egen relation. Det er først når det er blevet hverdag, at efterskolelivet folder sig ud. Det er i trygheden i dagsrytmen, på morgentur, i fællesskabet med familien til måltider, til morgensamling, i undervisning og aftenhygge at hverdagen viser sin styrke og får livet til hænge sammen. Gennem årene har vi oplevet, at efterskolen har årstider ligesom i naturen, men at efterskoleårstiderne er forskudt fordi efterskolen starter i august. På Horne er det forår og såtid for fællesskab, nye vaner og venner i august og frem til oktober. Gennem vinterhalvåret spirer og modnes fællesskab og læring, for at, når det bliver lysere og dagene længere, blive høstet i form af øget selvværd, modenhed, rummelighed og faglig dygtighed. Det har skabt en tænkning, som vi kalder De 4 årstider på Horne. 2.9 En relation til mad, måltid, sundhed og bæredygtighed En efterskole er sammensat af 138 søskende og 25 forældre med hver sine vaner omkring mad og måltider. På Horne prioriterer vi, at måltider er fællesskab og at maden er en daglig Foodlabnomisk oplevelse. Det betyder, at køkkenet bygger forventninger om glæde, sundhed og velvære ind i maden. Og ind i fællesskabet når vi spiser. Mad er ikke bare mad, men samhørighed ned naturen og samhørighed som medmennesker. Vi er fælles om at skulle spise og skulle dele, og derfor har vi valgt at satse på sundhed og bæredygtighed. I hornekøkkenet har vi sat nogle enkle, bæredygtige regler op for kvaliteten af råvarer, fællesskabet omkring tilberedelse og fællesskabet i spisesalen, og de samme regler gælder for linjefaget hornefoodlab. Vi bruger kun økologiske basisvarer. Vi bruger aldrig præfabrikerede råvarer. Vi tænker ansvarligt mht. affaldssortering, energiforbrug og emballering. Vi bruger aldrig convenience food eller pulver, men laver alt fra bunden. Vi arbejder kun med naturlige smage. Vi bruger kun frisk fisk fra vores lokale havn. Vi tænker kreativt og går nye veje, også selv om vi fejler i ny og næ. Vi bruger altid værdsættende kommunikation, både over for eleverne og mellem kollegaer. Vi arbejder med årstidens grøntsager. Vi lover at have tungtvejende argumenter, hvis vi bryder ovenstående. 10

11 2.10 En relation til demokrati, globalitet og medborgerskab Dannelse til demokrati og dannelse til medborgerskab er vigtige elementer i Hornes livsoplysning. Et demokratisk samfund mister sin folkelige forankring, hvis det ikke til stadighed næres af en relation, den enkelte borger føler sig engageret i og føler sig hørt i. Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas har identificeret samtalen som demokratiets sjæl, og analyserer med udgangspunkt i en anden tysk filosof, Wittgenstein, samtalen som sprogspil og magtspil. Det genkender eleverne, ikke som filosofi, men som hverdag, og uanset hvor langsommeligt og besværligt demokratiets samtale er, er det den enkeltes deltagelse der bærer relationen og udvikler fællesskabet. I hvert fald i vores del af verden. I andre dele af verden, som i Kina, består demokratiet og fællesskabet i at indordne sig og underordne sig demokratiets ledere. Derfor hører det med til Hornes mangfoldighed og kulturåbenhed at lukke dørene op til demokratiforståelser, der udfordrer vores egen, og som kan være med til at revitalisere os og besinde os på vort eget demokrati. I øjenhøjde med eleverne betyder demokratiets relation og dannelsen til demokrati en forventning om, at den enkelte elev deltager aktivt og i samtalen italesætter sig selv. I timerne, på værelset, i spisesalen, over for de voksne i familiemøde og gangmøde, i hornetinget som er skolens elevråd, og i det månedlige stormøde, hvor hele skolen er samlet på gulvet i sportshallen. I linjefaget hornexplorer har oplevelsen af det globale fællesskab ført til vedtagelsen af et manifest, der sætter eleven ind i en global sammenhæng og peger på den enkeltes ansvar og mulighed, både som forbruger og som medskaber på fremtidens globale samfund. XPmanifestet Vi tror, den verden der ligger foran os, er væsentlig forskellig fra i dag. På samme tid vil vi i større og større grad hænge sammen som globalt fællesskab, men også konkurrere og slås og bekrige hinanden i jagten på råstoffer og rigdom. For i det lange løb vil vi ikke kunne fastholde, at 10% af verdens befolkning konsumerer 90% af ressourcerne. Heller ikke vil vi, som beboere på samme jord, kunne overleve, hvis verdens fattige lande udvikler et ressourceforbrug mage til vores. Og endelig, eller måske som det mest grundlæggende, vil vi ikke kunne opretholde vores medmenneskelighed og sociale indstilling, hvis ikke vi genfinder et bæredygtigt livsgrundlag. Som knapheden og konkurrencen tiltager, vil vi trampe på hinanden, hvor vi burde tale med hinanden, og stjæle fra hinanden, hvor vi burde støtte hinanden. Derfor er der brug for en ny generation unge, der ikke frygter andre mennesker eller religioner, og som ikke kun lever for at realisere sig selv og score kassen, men som ser en storhed i ligeværd trods kulturel forskellighed, og som i praksis - i politik og økonomi - skaber menneskeligt ligeværd og global bæredygtighed. Det er en sådan tænkning og livsindstilling, vi gerne vil motivere og diskutere på XP. - Ikke for at ensrette, men for at ruste en ny generation unge til at turde tænke i værdighed for alle mennesker, og se en større fremtid end grådighedskulturen og populismen. Uanset politisk overbevisning tilbyder XP en global samfundsundervisning, som matcher en global tid, og som ikke kun er teori, men som tilbyder kulturoplevelser i øjenhøjde: på Læsø, i Aalborg og i Afrika, blandt nydanskere og gammeldanskere, i nærmiljøet og i storbymiljøer. Uanset om du skal i gymnasiet eller på teknisk skole, vil erfaringerne og oplevelserne fra et år på XP på Horne Efterskole gøre verden større, fremtiden lysere, og mennesker omkring dig mere værdifulde. 11

12 Selvom dette manifest er knyttet til XP, bærer det hele Hornes globale identitet i sig. Hvert nyt skoleår bringer elever med forskellige etniske baggrunde sammen, og det stiller krav til sprog og kulturforståelse - samtidig med at det udvikler en hverdags- og venskabsbaseret global forståelse, som også afspejles i skolens logo Relationer forudsætter tillid Både i det globale og i det nære bygger relationer på tillid. Våbenhvilen mellem lande i krig bygger på tillid. Menneskerettigheder bygger på - og skaber rum for - tillid. Vi går på arbejde i tillid til, at der er arbejde, og også læring og uddannelse bygger på tillid. På Horne tror vi på tillid som en grundholdning. Som noget man giver til hinanden. Uden at vide om man får tillid tilbage. - Men fordi vi tror på tilliden, får vi næsten altid tillid tilbage. Tillid skaber plads til mere tillid. Men tillid er sårbar, og er afhængig af at blive holdt ved lige. Svigter din lærer den tillid du har vist, bliver du skuffet og trækker tilliden tilbage. Og tilsvarende bliver skolen skuffet, hvis du som elev svigter den tillid vi har vist dig. Dybest set handler Horne ikke om regler, for Horne er ingen kontrakt. Man kan heller ikke leve livet som kontrakt, for hvem skal man skrive kontrakt med, når det gælder livet? Livet er at tro det lykkes, og på samme måde er Horne tillid til, at det lykkes. At gå den forkerte vej udfordrer vores tillid og udfordrer relationen mellem dig og os. For med dine handlinger viser du, at du ikke har (eller at du har svært ved at vise) tillid til den vej, vi som skole kræver at du går. Og så må du finde et sted, du har større tillid til Rammernes relation Regler skal overholdes fordi de markerer relationens rammer. Regler er aldrig et mål i sig selv, men udtrykker og bærer rammernes relation. Derfor udfordrer vi eleverne til at se rammer og regler som relationer og positive udviklingsrum, der styrker den enkeltes identitet og den fælles samhørighed, og dermed skaber øget selvværd, selvstyring og positiv dømmekraft. Det betyder også, at overtrædelse af skolens regler ikke automatisk udløser en afmålt straf. Langt hellere vil vi arbejde med at bevidstgøre eleverne om konsekvensen af overtrædelser og lære dem at se rammer og regler som relationer, der brydes hvis de overtrædes. Afgørende for os er, at vi kan mærke, at eleven vil skolen og vil de relationer vi tilbyder. At bede en elev om at stoppe på skolen må altid være den sidste udvej. På Horne er det at sende en elev hjem et nederlag. For os som skole. For os som voksne. Fordi det at sende en elev hjem er at bryde relationen. Derfor sørger vi for at hjælpe elever, som er nødt til at stoppe på skolen, videre i deres uddannelse og tilværelse i øvrigt En levende relation At formulere en pædagogisk identitet er en vedvarende proces, fordi den samtid og kontekst, værdigrundlaget skal bære skolen ind i, er i stadig bevægelse. Derfor må skolens selvforståelse og pædagogik i en vis forstand altid være til debat. Skolens mål er ikke at drive en bestemt pædagogik, men består i: At udvikle eleverne til at være selvstændige unge, der hviler i sig selv, er fagligt rustede og kender værdien i fællesskabet (Jf Hornes pædagogiske mål) 12

13 3. Hornes faglige identitet Hornes faglige identitet handler om at skabe størst mulig sammenhæng mellem værdier, hverdag og faglighed. En global verden spørger efter dygtige folk, og Danmarks kompetence har altid være at sætte faglig dygtighed ind i en større sammenhæng og set værdien i at kunne tænke tværfagligt og innovativt. Derfor vægter vi ikke faglighed som isoleret mål, men vægter faglighed i samspil, og vægter at fagligheden tænkes sammen med en helhedsforståelse af den enkelte elev. Vi tror, at de bedste faglige resultater skabes af mennesker i balance med sig selv. Omvendt tror vi, at faglighed i perioder kan være det lokomotiv, der får en elev til at tro på sig selv og folde sig ud som menneske. På Horne arbejder vi ud fra en grundtænkning om, at alle gerne vil gøre en forskel i livet, og derfor grundlæggende er uddannelsesmotiverede. En række faktorer op gennem skoleårene gør, at det ikke altid bliver muligt at give den max gas hele tiden. For disse elever betyder skoleskiftet til efterskole ofte en ny chance, og både niveaudeling og inklusion har til formål at vende demotivation og faglig kommen til kort til motivation og fornyet tro på egne evner. Hvordan vi gør det, kan du læse om i det følgende. 3.1 Den overordnede ramme Horne er en boglig efterskole, der vægter læring og faglighed højt. Det betyder: - At vi vægter inkluderende undervisning og elevdeltagelse - At vi prioriterer et sundt undervisningsklima i klassen - At vi forventer, at eleverne er velforberedte og motiverede - At vi lærer eleverne at lave lektier, til hver time - At vi arbejder med genrepædagogik og faglig læsning - At vi niveaudeler, hvor det tjener indlæring og elevudbytte - At vi har lektiecafe hver aften - At vi handler hver gang vi oplever pjæk - At man går til prøve i prøvefag Samtidig ved vi, at udvikling ikke kan ensrettes. Hvor lang tid det tager at genvinde lysten til at lære, kan ikke sættes på formel, og derfor tilrettelægger vi indsatsen for den enkelte og følger den enkeltes udvikling. Og ingen kan sige på forhånd, hvor lang tid det tager. Det betyder, at vi i praksis tolerer vidt forskellige faglige indsatser, så længe vi ved, at den enkelte gør sit bedste. For efterskole er at få en ny chance. I prøvefag går man til prøve Det er skolens profil, at man går til prøve i de prøvefag, man er tilmeldt. Undervisningen leder frem til prøve, enten FP9 efter 9. eller FP10 efter 10. Elever i 10., der ikke har aflagt FP9, kan i stedet for FP10 aflægge FP9 eller kombinere disse. Prøverne følger Undervisningsministeriets bekendtgørelser i de enkelte fag. Folkeskolens afsluttende prøver (FP9) Prøverne i 9. klasse er inddelt i bundne prøver og prøver til udtrækning. Elever i 9. klasse er automatisk tilmeldt prøve. Kristendomskundskab er på Horne ikke et prøvefag. Bundne prøvefag Dansk (skriftlig og mundtlig) Matematik (skriftlig) Engelsk (mundtlig) Fysik/kemi (mundtlig) Prøvefag til udtræk Matematik (mundtlig, gruppeprøve) Engelsk (skriftlig) Tysk/fransk (mundtlig) Historie (mundtlig) Samfundsfag (mundtlig) Geografi (skriftlig) Biologi (skriftlig) Idræt (praktisk) 13

14 Folkeskolens 10. klasseprøve (FP10) Dansk (skriftlig og mundtlig) Matematik (skriftlig og mundtlig) Engelsk (skriftlig og mundtlig) Tysk, valgfag (skriftlig og mundtlig) Fysik/kemi, valgfag (praktisk/mundtlig) 3.2 Loven om inklusion Lovgivningen for grundskoler blev i april 2012 ændret for at skulle inkludere børn og unge med specielle behov, der kræver mindre end 9 timers ugentlig støtte. Loven træder i kraft fra indeværende skoleår ( ) og fastsætter for efterskoler, at: Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af 3, stk. 2, i lov om folkeskolen. (Efterskoleloven 3 stk 1) Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. (Folkeskoleloven 3 stk 2) Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til 5, stk. 6. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. (Folkeskoleloven 3a) Det betyder, at kun elever med støttebehov på mere end 9 (klokke)timer ugentlig tilbydes specialklasse eller specialskole, og at elever med støttebehov på under 9 (klokke)timer, såfremt deres støttebehov ikke dækkes af almindelig undervisningsdifferentiering og holddannelse (niveaudeling), skal inkluderes i almindelige klasser og skoler, og dér tilbydes supplerende undervisning og anden faglig støtte. På Horne betyder det, at vi allerede ved optagelsen kan aftale særlig støtte (inklusion), samt at vi løbende gennem skoleåret er opmærksom på elevernes eventuelle behov for særlig støtte. 3.3 Inklusion på Horne Inklusion er en vedvarende proces for at skabe åbne og udviklingsorienterede læringsmiljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. Inklusion dækker konkret over alle pædagogiske tiltag, der tager sigte på at tilgodese forskellige læringsforudsætninger i forhold til undervisning og menneskelig udvikling. Inklusion i danskundervisningen I dansk har vi oprettet et særligt hold for dem, der har dansk som andetsprog samt for elever som har brug for at blive undervist på et mindre hold med max. 12 elever. På dette hold vil der blive undervist efter læringsstilsprincipperne. Eleverne skal til afgangseksamen FP9 og FP10 præcis på samme vilkår som normalt, dog har eleverne flere timer, og får derved en grundigere gennemgang af pensum, grammatik og skriftlige opgaver, hvor der også arbejdes med CD-ord hvis det er nødvendigt. Dette er undervisningen for elever, der har haft det svært ved den almindelige undervisning i folkeskolen og som har brug for lidt ekstra tid og grundigere gennemgang af pensum og 14

15 for tosprogede elever, som kan have svært ved at følge med i en almindelig undervisning. Den øvrige danskundervisning er ikke niveaudelt, fordi vi mener der er større motivation og pædagogik i at eleverne udfordres af hinandens tanker og refleksioner, også selvom læsefærdigheder, sprogforståelse og stavning varierer. Inklusion i engelsk Engelsk på niv. 1 er et hold, hvor de der har sværere ved engelsk har mulighed for at få undervisning på et lille hold. Således er det fx nemmere at få meget taletid, hvorved udtale, grammatik og sætningsopbygning øves og udvikles. Tryghed, tillid og at udvikle en tro på egne evner er i højsædet. Dette tilgodeses gennem valg af undervisningsformer, inddragelse af øvelser, der tilgodeser netop det at turde åbne op og vedkende sig det, der er svært og ved gennemgang af pensum, hvor vi begynder der, hvor eleverne er. Kravene til pensum og de afsluttende prøver er de gældende for FP9 of FP10. Inklusion i matematik Matematikundervisningen på niv. 1, er et særligt tilbud til elever, der af den ene eller anden grund ikke har profiteret af deres hidtidige matematikundervisning og derfor har svære matematikvanskeligheder. Der er flere ressourcer til den enkelte elev idet holdstørrelsen er på maks. 12. Dette er en af de afgørende faktorer i at kunne nå og rumme eleverne. Eleverne bliver flere gange om året evalueret, lærer og elev i fællesskab, således vi kan holde fokus på de mål hver enkelt elev fra årets start, har været med til at sætte. Underviseren har flere års erfaring og er særligt uddannet mht. til at undervise elever med matematikvanskeligheder. Vi arbejder under de overordnede mål for matematik på klassetrin. Forældresamarbejde omkring inklusion I samarbejde med forældrene indhenter Horne Efterskole diverse udtalelser og vurderinger fra den tidligere skole og der bliver for hver elev udarbejdet en skriftlig aftale med beskrivelse af elevens behov, og hvilke tiltag der er lavet i forhold til eleven. Herunder også hvordan og hvornår forløbet evalueres. Aftalen underskrives af både skolens forstander, forældrene og eleven. 3.4 Mentorordning Med Vejledningsloven fra 2010, der fastsætter at alle årige skal være under uddannelse (eller uddannelsesforberedende aktiviteter), indførtes en mentorordning, der tilbydes unge i 9. og 10. klasse, som har øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, en særlig vejledningsindsats, herunder en mentorordning. En mentor er et tilbud om aftalt hjælp fra en voksen, der ugentlig følger eleven i sine fremtidsovervejelser og hjælper den unge til at se og tro på sine uddannelsesmuligheder. Det sker i samarbejde med skolens uddannelsesvejleder, og betyder ofte længerevarige opgør med mindreværd og social arv. På Horne taler vi gerne om at være mønsterbryder, og inviterer med mellemrum til fællesaftener, hvor tidligere elever fortæller om deres vej fra folkeskole via Horne til videregående uddannelse eller teknisk skole. 15

16 3.5 Undervisningsdifferentiering og niveaudeling Eleverne på Horne kommer fra vidt forskellige baggrunde og med vidt forskellige forudsætninger. Howard Gardner pegede allerede i 80erne på de mange intelligenser, og pegede dermed på en væsentlig årsag til at vi lærer forskelligt. At eleverne ydermere er sammenbragt fra mere end 100 forskellige skoler spredt ud over hele landet giver en ekstra stor bredde, personligt, socialt og fagligt. Hertil kommer, at vi på Horne hvert eneste år har elever fra op imod 10 forskellige nationer. Dette er baggrunden for, at vi har udviklet Hornes mangfoldighedspædagogik, der også på det faglige område skaber grundlag for at se værdien i forskellighed og tilstræbe en høj læringsdifferentiering. For yderligere at målrette undervisningen den enkeltes faglige niveau har vi valgt at niveaudele undervisningen i matematik, engelsk, tysk og fysik. Der er en løbende diskussion om fordele og ulemper ved niveaudeling. Både mangfoldighedstænkningen og spejlingspædagogikken støtter værdien i bredt sammensatte klasser, hvor de svagere elever har mulighed for at spejle sig i de stærke, og de stærke har mulighed for at hjælpe og motivere de svage. Omvendt er det netop i de bredt sammensatte klasser, at afstanden mellem de fagligt stærkeste og svageste risikerer at blive så stor, at de svage føler sig fortabt. Over de sidste 5-6 år har Horne høstet overbevisende erfaringer med niveaudeling og en progressiv klassekvotient, der er tredoblet for de fagligt stærke, og dermed giver overskud til at de fagligt svage kan nøjes med at være 10 i klassen. Det, sammen med specialuddannede faglærere, gør at mange fagligt svage Horneelever oplever at blive fagligt væsentligt styrket. I den anden ende af niveaudelingen motiveres de fagligt stærke elever af kompetente lærere, der fagligt kan blive ved med at udfordre selv de skrappeste elever, hvilket gør, at rigtig mange Horneelever kommer ud med topkarakterer år efter år. For de fagligt stærkeste er der tilbud om tværfagligt samarbejde, der på XP blander engelsk og kulturforståelse, eller kobler matematik og fysik sammen på samme niveau som gymnasiets første år. Niveaudelingen betyder, at vi tager udgangspunkt i en individuel vurdering sammenholdt med standpunktskarakterer fra den tidligere skole, og giver mulighed for at flytte eleven til et andet niveau frem til 1. november, såfremt et andet niveau passer bedre. Niveaudelingen evalueres hvert år, og så længe resultaterne er positive fastholdes den. Kan vi i tillæg hertil få spejlingspædagogikken tænkt med ind i niveaudelingen, og måske endda på tværs af niveaudelingen, har vi skabt forudsætning en synergi, der benytter sig af de bedste elementer fra begge tænkninger. 3.6 PC, internet og intranet Skolens trådløse net bliver jævnligt opgraderet, så man overalt på skolen har en hurtig og sikker netforbindelse. Samtidig blev vi for nogle år siden koblet på ViggoNet, og det har øget forældrekommunikationen, såvel som lærer-elev og lærer-lærer væsentligt. Fra skoleåret har alle tilgang til: - Skema, kalender og bøger online. - Events, aftenprogram og eventuelle skemaændringer meddeles hurtigt på intranet og infoskærm. - Hvert fags faglige rum, hvor årsplan, lektier og opgaveaflevering altid er tilgængelig. - Fremmøde og trivsel i den enkelte elevs statistik, så både forældre og familielærer løbende har overblik over elevens trivsel. Det giver et betydelig bedre grundlag for forældreengagement og forældresamtaler. PC og internet i undervisningen Vi opfordrer alle elever til at have en bærbar PC eller tilsvarende med til undervisning, og ofte er undervisningen direkte tilrettelagt så eleverne skal hente oplysninger på nettet. Det 16

17 betyder, at det indgår i lærerens klasseledelse at skabe et miljø i timerne, der fastholder elevernes nærvær, og som italesætter både styrker og svagheder ved internet. Skolen opfordrer til at skriftlige arbejder laves på PC, og i både sprogfag og naturfaglige fag indgår skriftligt arbejde på PC. Skolen har adgang til ordbogen.com og diverse elektroniske lærebøger. PC og internet uden for undervisningen Efterskole handler om venskab, og derfor hjælper vi elever, der gemmer sig bag maskinen, til at blive ven ved hjælp af maskinen uden at den tager overhånd og styrer tilværelsen. Elevinternettet er spærret for porno, og lukkes ned om aftenen kl på hverdage. 4. Indsatsområde Indsatsområdet for skoleåret er formuleret som resultatkrav på baggrund af dels et stigende behov for at kvalificere arbejdet med elever med særlige behov, og dels vedtagelsen af læringsmålstyret undervisning på baggrund af Fælles Mål På denne baggrund forventes det sommer 2016, at Skolen har tilført en lærerressource til arbejdet med elever med diagnose/særlige pædagogiske behov. Skolen har implementeret ressourcen i undervisningen og fritidsdelen, så den er i anvendelse som løftestang for hele personalet. Lærerne arbejder med læringsmål og afslutter første periode med evaluering den Trivselsområdet er styrket ved ansættelse af trivselskoordinator; området styrkes nu yderligere ved nye strukturer og øget opmærksomhed på området, kurser og implementering af ny viden. 17

18 5. Fagbeskrivelser 5.1 Prøvebelagte fag Dansk et med undervisningen i dansk på Horne er - At udvikle elevernes sans for perspektiver, værdier og identitet ved gennem andres livserfaringer og udtryksformer at møde nye muligheder for livstydninger og herved styrke sin egen identitet. - At fremelske elevernes nysgerrighed og lyst til at lære, at fordybe sig i samt at forholde sig til forskellige former for tekster. - At give nyt kendskab til andre og ældre tider og kulturer gennem litteraturen og dens historie. - At bruge fagets værktøj og sproget som middel til beskrivelser af den enkeltes og af vor fælles virkelighed. Indhold Der arbejdes med fortællinger, myter, sagn, eventyr, noveller, romaner, digte, drama, billeder, film, artikler og reportager m.m. Dette fortrinsvist i temaer, som tager udgangspunkt i genrer, analyse eller i elevernes hverdag. Med hensyn til det skriftlige arbejde lægges der vægt på, at dette skal have en funktion. Metode Undervisningen planlægges i samarbejde mellem lærer og elever. Individuelt, tomands-, gruppearbejde eller klasseundervisning, der kan være lærer- eller elevstyret. Alt i alt metoder, der vægter dialogen og samtalen højt. Som også derfor giver størst mulighed for at stille spørgsmål og finde svarmuligheder i dialog med teksterne og med hinanden. Timetal 4 lektioner ugentligt, undtagen Dansk1 og 2, der er 6 timer. Slutmål Se Prøve/Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10.klasseprøve FP10. 18

19 Matematik Undervisningen i matematik på Horne har til formål - at eleverne tilegner sig grundlæggende matematiske begreber og indsigt i udvalgte områder inden for faget - at eleverne tilegner sig arbejdsmetoder, så de på egen hånd og i samarbejde med andre kan formulere og løse problemer og skaffe sig viden - at eleverne opnår færdighed i at bruge faget som beskrivelsesmiddel og øvelse i at løse praktiske problemer Indhold - Der arbejdes med de reelle tal, herunder kvadratrødder og kubikrødder. - Der øves i reduktion af bogstavudtryk, arbejdes med ligninger, uligheder og lineære funktioner, herunder grafisk afbildning. Desuden arbejdes med andengradsligninger og trigonometri. - Praktiske spørgsmål fra familieøkonomi og handelsregning samt areal og rumfang indgår ligeledes i undervisningen. Geometrien repeteres fra tidligere år. I forbindelse med beskrivelse af praktiske situationer ved data skal eleverne opøves i at bestemme sig for, hvilke data, der skal behandles, og i nogle tilfælde bør de selv foretage indsamlingen, herunder indgår begreberne hyppighed, frekvens og kumuleret hyppighed samt fraktiler og endelig gennemsnitsberegninger, middeltal, median og typetal. - Der arbejdes videre med sandsynlighedsberegning, såsom hændelser, udfaldsrum og sandsynlighed. Desuden arbejdes med lette kombinatoriske øvelser. - Samfundsmæssige forhold inddrages i det daglige arbejde. - Der anvendes PC i undervisningen, hvor det er muligt. Metode Vekslen mellem gennemgang af teori, anvendelse af opgaver og undersøgelser. Klassearbejde, gruppearbejde, samarbejde eleverne indbyrdes og individuelt arbejde. Timetal 4 lektioner ugentlig. Slutmål Se Prøve/Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10.klasseprøve FP10. 19

20 Engelsk Undervisningen i engelsk på Horne har til formål at eleverne tilegner sig større færdighed i forståelsen af det talte engelske sprog, og at de mundtligt og skriftligt behersker sproget. Desuden tilsigter undervisningen at udbygge elevernes viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Indhold Lytteforståelse i mødet med engelsk anvendt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel. Mundtlig sprogfærdighed f.eks. gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i debatter, diskussioner og samtaler. - At handle i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande. - At læse og bearbejde forskellige typer tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv. Selvstændigt at kunne bruge forskellige informationskilder f.eks. internettet og tidsskrifter. - At skrive længere sammenhængende tekster, hvori indhold og stil søges afpasset læser og formål. - At udtrykke sig hensigtsmæssigt i længere sammenhængende skriftlige fremstillinger mod den størst mulige grad af sproglig variation og korrekthed. - At kunne formidle budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer f.eks. plancher, redegørelser, dramatiseringer, videooptagelser, s mv. De forskellige teksttyper indgår i emneundervisning. Relevante områder er: kultur- og samfundsforhold, uddannelse og erhverv, aktuelle problemstillinger, miljøspørgsmål, minoriteter, menneskerettigheder mv. Der arbejdes med centrale grammatiske områder, der så vidt muligt integreres i tekstarbejde og mundtlig og skriftlig fremstilling. Forskellen mellem 9. og 10. klasse: I 10. klasse arbejdes med emner, der tilgodeser en større modenhed i elevgruppen og som lægger op til, at eleverne arbejder med en højere grad af selvstændighed, præcision og fordybelse. Metode Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt, par, grupper, klasse - afpasset til forskellige aktiviteter. Timetal 4 lektioner ugentligt. Slutmål Slutmål følger Fælles Mål 2014 ( Prøve/Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10.klasseprøve FP10. 20

21 Tysk et med undervisningen i tysk på Horne er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt. Desuden at udbygge elevernes viden om tysktalende lande. Indhold Undervisningen i tysk på Horne afvikles så oplevelse, indsigt og samarbejde kan styrkes i et for eleverne aktivt forum på basis af skolens værdigrundlag. Herved vil eleverne kunne opretholde/udvikle lysten og engagementet til at beskæftige sig med tysk sprog og kultur. Efterskolens store sociale fællesskab er et helt igennem ideelt afsæt for sproglig og personlig udvikling i såvel teoretiske som praktiske sammenhænge. Sproglig udvikling foregår langt bedst i et mellemmenneskeligt fællesskab/forum. På Horne er kreative sider som drama, musik, billedkunst og foto opprioriteret og her indover skal faget tysk gerne kunne poppe op på kryds og tværs. Utallige sider fra de kreative fag skal kunne flyde over i tyskundervisningen og vise versa. Oplevelser og kundskaber og mulighed for at udveksle tanker, holdninger, følelser vil opstå i nye tværfaglige sammenhænge. Derved bidrager tilegnelsen af sproget til elevernes personlige udvikling. Døgnet rundt befinder eleverne sig i et dynamisk, kreativt socialt miljø, som danner et naturligt udgangspunkt for at udtrykke sig i umiddelbare relevante arbejdssituationer herunder samtaler, fremstilling, fremførelser og andre udtryk ved pulten såvel som på scenen. Naturligvis skal der også laves overgange til forståelse af forskellige typer tekster ud fra varierende formål, herunder film-, fjernsyn-, video- og billedtekster, eftersom det foruden spænding og oplevelse også drejer sig om information og videnbaseret horisontudvidelse. Endelig drejer det sig om at blive bedre til at udtrykke sig hensigtsmæssigt i flerfaglige, skriftlige fremstillinger samt arbejdet med forskelle og ligheder mellem den tysksprogede kultur og anden kultur på klassen såvel som i værkstedet. Sprogets opbygning, funktion og struktur er også vigtig. Med afsæt i aktuelle teoretiske og praktiske materialer og situationer arbejder vi med betydninger og betydningsforskelle opstået ved grammatiske omrokeringer, intonationsvarianter samt pausering. I denne sammenhæng omfatter arbejdet desuden ordforråd, udtale og grammatik. Metode Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne Efterskoles mediemuligheder opstår varierede mellemmenneskelige arbejds- og samarbejdsformer, som dagligt giver vores elever chance for at forholde sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes levevilkår, værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det samtidigt nærliggende at arbejde i og med det udvidede tekstbegreb såvel i forhold til eleven selv, det tyske sprogområde og det omgivende samfund i det hele taget. Timetal 4 lektioner om ugen. Slutmål Slutmål følger Fælles Mål 2014 ( Prøve/Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10.klasseprøve FP10. 21

22 Fysik/kemi 9 et med undervisningen i Fysik/kemi i 9. er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og i deres dagligdag. Indhold Der arbejdes praktisk og teoretisk med syrer, baser og salte, grundstoffer, atomer og bindinger, radioaktivitet, magnetisme, forurening og alkohol. Metode Lektionerne er delt op således, at eleverne i hver dobbeltlektion har en teoridel og en praksisdel. Vi afslutter lektionen med gennemgang af resultater fra forsøg, og gennemgang af teoridelen en gang til. Elevernes noteapparat skal fungere sideløbende med forsøgsbeskrivelserne og disses resultater, hvilket sammenholdt med de rapporter, der bliver udformet efter hvert emne, direkte kan bruges til støtte i den praktiske/mundtlige prøve i juni (FP9). Timetal 4 lektioner om ugen. Slutmål Slutmål følger Fælles Mål 2014 ( Prøve/Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve (FP9) Fysik10 Fysik10 på Horne bygger bro mellem naturfag i folkeskolen og fysik/kemi i gymnasiet. På samme tid samler Fysik10 op på det, du har lært tidligere, og fylder ny viden på for at ruste dig til gymnasiet. Eller for at du skal klare dig bedre på teknisk skole. Nogle emner tager vi fra bunden, andre er lidt mere krævende. Men formålet er at få fysik og kemi til at fungere i teori og praksis, så det er altid OK at spørge om det, man ikke forstår. Indhold Ud over almen, grundlæggende fysik og kemi er der flere store hovedemner i Fysik10. Energi, rust er kunst, fedtsyrer og sæbe, og endelig et stort forløb omkring vand. Metode Undervisningen veksler mellem teori og forsøg. Gerne forsøg hver gang. Ofte anvender vi en hypotetisk deduktiv metode, hvor du selv skal udtænke dit forsøg. Man lærer meget ved at lave forsøg, og nogle gange forstår man først sammenhængen, når man laver forsøg. Omvendt kan man nogle gange lave forsøg uden at forstå hvad man laver. Det duer ikke i Fysik10. Timetal 4 lektioner om ugen. Slutmål Slutmål følger Fælles Mål2014 ( Prøve/Evaluering Folkeskolens 10.klasseprøve FP10. (Alternativt Folkeskolens Afgangsprøve FP9). 22

23 Historie og samfundsfag et med sammenlægning af fagene, er at udnytte den gensidige perspektivering i de to fag for derved at give eleverne de bedste betingelser for at opfylde kravene til slutmålene for 9. klasse. I relation til skolens øvrige profil vægtes det, at eleverne får viden om og indsigt i det demokratiske samfundssyns fremvækst, samt tilblivelsen af menneskerettighederne, for at styrke elevens evne til at indgå kvalificeret i demokratiske processer med de andre elever. Indhold Så vidt mulig følges fagbeskrivelsen og emnevalget for 9. klasse som beskrevet i Fælles Mål. I relation til skolens øvrige profil vægtes det demokratiske samfundssyns fremvækst for at styrke elevens evne til at indgå kvalificeret i demokratiske processer med de andre elever. Metode Der arbejdes med at eleverne skal have en basisviden om samfundsfaglige begreber samt historiske begreber og begivenheder. Dette sker ved oplæg fra læreren, hvorefter eleverne arbejder individuelt, pararbejde eller i grupper, hvorefter der bliver samlet op på klassen. Her er det en veksling mellem at eleverne formidler viden til hinanden eller en lærerstyret formidling. Der er fokus på, at eleverne øver sig i faglig læsning, skrive notater og perspektivere forskellige samfundsmæssige og historiske sammenhænge gennem undrende spørgsmål og samtale. Timetal 4 lektioner ugentlig. Slutmål Slutmål følger Fælles Mål2014 ( Prøve/Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve FP9. Projektopgave og Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) og indhold et med projektopgaven (9. klasse) og Obligatorisk Selvvalgt Opgave (10. klasse) er at træne eleven i projektarbejde og rapportskrivning. I 9. vælges et overordnet tema, og i 10. er emnet altid relateret til uddannelsesovervejelser. Forskellen på projektopgaven og OSO er, ud over det overordnede emne, at projektopgaven fokuserer på arbejdsprocessen og selve det at arbejde selvstændigt med en fri opgave, hvor OSO i 10. er mere rettet mod det færdige produkt. Endvidere kan projektopgaven laves i grupper, hvor OSO forudsætter et overordnet uddannelses-sammenfald for at tillade gruppearbejde. Metode Skolen lægger vægt på at projektopgaven/oso skal træne eleven i at - arbejde selvstændigt og projektorienteret - arbejde med et konkret produkt - udarbejde problemformulering - foretage kritisk informationssøgning - planlægge og udarbejde faglig rapport (rapportskrivning) - planlægge og gennemføre mundtlig fremlæggelse Projektopgaven og OSO er placeret i uge 4. Timetal Introduktionsmøder, en fuld arbejdsuge (skoleuge) samt fremlæggelsesdag. Evaluering OSO evalueres på OSOudstillingen, hvor hvert hold viser hvad de lavet i deres projekt. Med evauleringen følger en OSOudtalelse og, hvis eleven ønsker det, en karakterfastsættelse. 23

24 5.2 Ikke prøvebelagte fag Linjefag hornebadminton hornebadminton er for dig der elsker badminton. At være elev på hornebadminton kræver ikke bestemt niveau, men at du er parat til at ville gøre en indsats og dermed udvikle dit badmintonspil. Overordnet formål Det er hornebadmintons mål at udvikle elevernes badmintonspil via arbejde med koordination, benarbejde og deres slagteknik. Udover dette arbejdes med elevens taktiske forståelse for spillet i single, double og mix. Desuden udvikles elevernes bevidsthed om deres tekniske og taktiske formåen og dermed forståelsen. For at opnå dette er det vigtigt at glæden hele tiden er med for nemmere at kunne lære, dvs. dette gøres via badmintonlege og det fællesskab der opbygges i hallen og på vores fælles ture. Læringsaktiviteter Vi træner dit spil, din teknik og din form. På banen træner vi benarbejde, så du hurtigere er henne ved bolden og kan koncentrere dig om slaget. I slagteknik træner du ved hjælp af feeding, så du slås om og om igen, indtil du er total skarp. Herefter laver vi små spilsekvenser, hvor du træner de pågældende slag. I taktik træner du øvelser og kamp, hvor bolden skal placeres bestemte steder. hornebasket hornebasket er sidste nye idrætsfag på Horne. Skolen har for længst set værdien i sport som motivation og som sund og sjov fritid. Med erhvervelsen af U14landsholdets assisterende træner Danilo Jensen har basket på Horne fået en helt ny dimension. Det har givet basis for at etablere hornebasket, der har følgende indholdsbeskrivelse: Basket er meget mere end bold. Det er en tilgang til livet På hornebasket kommer du til at svede, træne og dunke to gange om ugen. hornebasket er en aftenlinje, som du kan vælge ved siden af dit almindelige linjefag. basketlinjen er for dig uanset om du er trænet basketspiller eller ny i sporten. Selvom basketlinjen er et ekstra bonus i efterskolelivet på Horne, går både elever og træner op i sporten med liv og sjæl. Vores træner er Coach Danilo Jensen. Han er selv tidligere basketspiller i flere klubber og er uddannet både basketballtræner og dommer. - Man bliver kun en god og engageret træner, hvis man har lært håndværket helt fra bunden, siger han. I øjeblikket er Horne Efterskole den eneste efterskole med en basketlinje nord for Århus. Hos os er basket ikke bare er en sport, men et fællesskab, der også kan være indgang til det faglige og det sociale. Måske har du set basketfilmen Coach Carter med Samuel L. Jackson i hovedrollen. Coach Carter er Coach Danilos store forbillede. - For mig er basketball meget mere end sport det er en tilgang til livet. I tegnefilmen Lilo og Stich taler de om begrebet ohana. Det er hawaiansk og betyder familie. Det er det, vi arbejder efter: At alle er familie, og at ingen bliver efterladt eller glemt, forklarer coach Danilo, der har store ambitioner med sit hornebasket og glæder sig til at sætte sit næste hold. Måske med dig på? På hornebasket træner vi to gange om ugen er vi både øvede og nye spillere har vi fokus på at udvikle både teamet, holdspillet og den enkelte spiller får du teknisk og taktisk træning, fysisk træning, springtræning og mentaltræning deltager vi i turneringer med andre efterskoler og klubber i hele Nordjylland tager vi sammen ud og ser ligahold i basket spille kamp har vi fokus på den langsigtede proces frem for kortsigtede resultater 24

25 Bemærk at hornebasket er et ekstra aften-linjefag, som kan vælges udover det almindelige linjefag. Om coach Danilo Danilo Jensen er uddannet basketballtræner og dommer og har været dommer ved talrige turneringer og camps i Danmark og udlandet. Han har selv været aktiv basketspiller gennem mange år i klubber i både Aalborg og Århus. Coach Danilo har gennem mange år været underviser for Danmarks Basketball-Forbund. Han har bestået Diplomtræneruddannelsen under Danmarks Idrætsforbund og har også trænet flere ungdoms- og seniorhold på diplomniveau. Han er i øjeblikket assisterende landsholdstræner for U14 Drenge Vest. hornedrengeværelset Drengeværelset er Hornes aktive linje, hvor vi vil prøve os selv og hinanden af og snuse til (næsten) alt det som drenge synes er fedt. - Vi rejser til Tyrkiet for at klatre, rafte, trekke og dykke. - Vi afprøver karrieren som skibums, fx ved at tage en tur på Alpin, snowboard og/eller turski mindst en gang. - Vi tester balanceevnen fx ved at køre på rulleskøjter. - Vi genfinder vores indre abemand fx ved at klatre i træer. - Vi sviner os til på en rigtig skovtur fx ved at køre på mudrede skovstier på mountainbike. - Vi finder den afskyelige snemand fx ved at bygge og overnatte i en snehule! - Vi finder den indre handyman og lærer at bygge og samle og hænge op og lappe og fælde et stort træ! - Vi træner rollen som forsørger så vi skal da jage og fortære en fugl, fisk eller noget midt imellem. - Vi finder vores indre weekend-kriger fx ved flugtskydning eller hard ball. - Vi finder vores indre viking så vi skal da vinterbade i Vesterhavet. - Vi tager forskud på køreprøven så vi skal køre gokarts. - Vi opbygger en krop som en strandløve så vi bliver nødt til at styrketræne. - Vi skal have opbygget en solid mandehørm så vi bygger og sveder sammen i en svedehytte. - Vi skal have hår på brystet fx ved at deltagelse i eventen Xtreme Mandehørm. - Og hvis vi mod forventning bliver trætte lader vi op foran skærmen med en gamer weekend. - Men først og fremmest skal vi have gjort denne liste længere Sammen. Så kom og vær med til at indrette drengeværelset på Horne og være med til at bestemme, hvor skabet skal stå. hornefoto hornefoto er lige noget for dig, hvis du har lyst til at fordybe dig i arbejdet med Adobe Photoshop Atelierfotografering Kameraets funktioner, blænde, lukker, ISO, hvidbalance etc Eksperimenterende fotografier Indhold og udtryk Person, landskab og stillfotografering Det gode billede, komposition og design Analog fotografering Mørkekammerteknik 25

26 Ekskursioner Reportagefotografering Redigering og manipulering Du vil blive introduceret til kameraets funktioner, komme i dybden med redigeringsteknikker i Adobe Photoshop og arbejde med det gode billedes opbygning. Undervejs vil du komme til at arbejde både i studiegrupper og individuelt, hvilket kræver stor selvstændighed. Der kommer løbende opgaver hele året, som spænder over mange forskellige temaer. Vi arbejder primært med digitale fotografier, men undervejs kommer du også til at arbejde med analog fotografering og fremkaldelse, med layout, design og eksperimenterende fotografiske udtryk. Vi ser på andre fotografers værker, giver individuel kritik af dine billeder, tager på ekskursioner rundt i Nordjylland, laver fotomaraton og ikke mindst tager vi på studietur med hornefoto. Det er en fordel, hvis du har dit eget kamera og har arbejdet med billeder og redigering inden du starter, men det er ikke en forudsætning. hornefoto giver dig gode muligheder, hvis du senere vil uddannes som fotograf eller inden for den grafiske branche. Du vil ved årets slutning have opbygget en portfolio, som du kan printe ud og tage med dig som dokumentation på dine evner. hornefoodlab På hornefoodlab kan du udfordre dine evner i et køkken. Du kommer til at lege med maden på måder, du kun troede foregik på Youtube. hornefoodlab er for dig, der bare synes mad er spændende. hornefoodlab er også for dig, der overvejer at starte på mad til mennesker på en levnedsmiddelskole efter efterskolen. På hornefoodlab kommer du til at lære alle de færdigheder, du skal bruge for at fremtrylle lækker mad, der imponerer både forældre og venner. Sammen med skolens egen kok kommer du til at snuse lidt til kokkeverdenen, gourmetmad og det nye nordiske køkken. Hornes uddannede ernæringsekspert lærer dig hvad ernæring egentlig er for en størrelse, og hvordan man laver sund og lækker mad. På hornefoodlab har vi altid fokus på kvaliteten af den mad, vi spiser. Men også konsekvenserne globalt og lokalt af vores måde at købe ind og lave mad på. Fingrene i råvarerne 75 procent af tiden bruger vi i køkkenet med fingrene i råvarerne. 25 procent af tiden bruger vi til at fylde noget teori på alt det praktiske vi laver. Underviserne på hornefoodlab er kok Uffe Truelsen, ernæringsekspert Jette V. Svendsen. Her er nogle af de temaer vi folder ud på hornefoodlab - Øko-hvad-for-noget? Er verden et bedre sted med økologi? - Hygiejne Salmonella og andre sjove ting. - Flambering. Ild i køkkenet, pandekager og is. - Pizza Italiana! Pizzabagning fra bunden i vores helt egen pizzaovn. - Masterchef Horne. Du tager skridtet fra teenager til mesterkok. - Klap en ko. Vi tager i marken, og dykker ned i hvor mælken kommer fra og hvad forskellen egentlig er på økologiske og almindelige køer hvis der er en forskel. - En vaskeægte kok på besøg. Tid til masser af spørgsmål og svar. Er det virkelig lige så sjovt og nemt at være kok som på tv? - Årstider. Vi undersøger, hvordan man laver mad efter årstiderne. Eller uddøde årstids-maden for 30 år siden? - Ernæring. Hvorfor er grovboller sundere end toastbrød? Og bliver jeg fed af fedt? - Den store Pasta Basta. Frisk pasta på 1001 måder. Vi laver pastaværksted deluxe. 26

27 - Besøg hos en ægte fiskemand på havnen. Vi finder ud af hvor frisk, frisk fisk egentlig er, og så får vi lov til at røre, se, lugte og smage. Uhm. Al undervisning på hornefoodlab tager udgangspunkt i hornemanifestet. Det er her vi har samlet vores tanker om økologisk og bæredygtig mad. Læs mere på hornemusik På hornemusik arbejder vi med sammenspil, teori og performance. På musiklinjen tilstræber vi at lave det, I som elever har lyst til. Er interessen for teori f.eks. stor for nogen og vil andre bare gerne spille, så tilrettelægges undervisningen ud fra det. Sammenspil På hornemusik tilstræber vi, at der er ca. otte til sammenspil så holdet bedst muligt kan fungere, som et almindeligt band. Der skal være plads til alle! Der er rig mulighed for at optræde og dermed spille de øvede numre foran resten af efterskolen eller gæster til f.eks. fællestimer, arrangementer eller på planlagte linjeaftener. Teori På hornemusik undervises der i både musikteori, musikhistorie og hørelære. Er der nok der har interesse i at modtage undervisning i disse fag, opretter vi hold til teori. Performance I vores koncertsal har vi et større musikanlæg, en scene og masser af lys og røg til at lave flotte effekter med. Her er det performance - fra indtryk til udtryk, vi arbejder med. Studietur På vores studietur tager vi på turne med en teaterkoncert og slutter i Berlin. Musical På Horne Efterskole arbejder hele skolen sammen om at opsætte en musical. Til dette projekt arbejder musiklinjen på højtryk og i den periode forenes sammenspil, teori og performance på bedste vis. Soloundervisning På hornemusik er det også muligt at modtage soloundervisning i sang eller et andet instrument, som du brænder for. hornepigeliv Et år på hornepigeliv er et år, der giver unge ny viden; personligt, socialt og fagligt. Det er et år, der ruster de unge til at bevæge sig videre i livet - mod den uddannelse, den karriere, de mennesker og det liv, lige netop den enkelte brænder for og har lyst til at have. Fagligt og pædagogisk indhold På hornepigeliv arbejder vi med udgangspunkt i psykologien, kroppen og alle de gode ideer. Kroppen, psyken og de valg, unge træffer i livet, hænger tæt sammen. Derfor er hornepigeliv opbygget af tre hovedsøjler: Psykologi, Gør en forskel og Krop. Med PSYKOLOGI zoomer vi ind på den enkelte elev og giver eleverne værktøjer og hjælp til at arbejde med sig selv: Hvem er du? Hvorfor er du, som du er? Hvor er du på vej hen? Ligesom pigerne får redskaber og indsigt i kommunikation, konflikthåndtering og samarbejde. Med GØR EN FORSKEL løfter vi blikket fra os selv og gør en forskel - både for os selv, hinanden og for verden. De unge engagerer sig i det, de brænder for og tager frivillighedsbevis ved at lave frivilligt arbejde i minimum 20 timer. På hornepigeliv er vi innovative, lærer at få ideer, organiserer og skaber noget sammen. Med KROP lærer eleverne deres krop og dens signaler at kende. Vi arbejder med kropsbevidsthed og med kost, træning og kondi. Kroppen er den vigtigste medspiller, når et menneske skal udvikle sig. Vores pædagogiske mål er at have fokus på en bevægelse fra mig, til de andre, lokalt, nationalt, globalt for til sidst at komme frem til en udvidet mig. Dette gøres på forskellig vis ved at få indtryk, give udtryk og sætte aftryk. 27

28 Få indtryk: Teori om værdier, kommunikation, relationer, konflikthåndtering, frivillighed, sanseoplevelser, fart på mountainbiken, en dukkert i havet, udspring på tarzangyngen, blid massage, afspænding, spænding, surfing, overskride forskellige personlige grænser og meget andet Gi udtryk: Designe eget tøj, synge i vilden sky, kreationer i forskellige afskygninger, bage den skønneste kage, være noget for andre og andre udtryksformer Sæt aftryk: Gøre en forskel for de andre, det lokale, det nationale, det globale og sig selv Linjefagsdage København med besøg i Mariatjenesten på Istedgade, besøge Reden (KFUK s sociale arbejde), besøge Christiania og der kvindesmedjen, møde med en kvindelig politiker eller anden betydningsfuld kvinde, socialt arbejde, kunst og musik. Studietur Her tager vi ud i verden for at søge indad, på forskellig vis får vi indtryk, skaber udtryk og sætter aftryk. Dette i form af pilgrimsvandring og/eller at bo i kloster. Læring ser vi gennem oplevelser og indtryk, der udfordrer og derved udvikler den enkelte. Hver enkelt på holdet har sin helt egen hornepigelivs-bog, som bliver brugt til at nedfælde refleksioner, indtryk og tanker om stort og småt - men som alt sammen relaterer til hornepigeliv og den enkelte. hornexplorer hornexplorer (XP) tager eleverne km væk hjemmefra til Uganda og Tanzania for gennem 20 dage at møde jævnaldrende unge fra en totalt anderledes kultur, gå i skole sammen, dele hverdag og blive venner. I det nordvestlige hjørne af Tanzania, helt derud hvor turisterne aldrig kommer, og hvor der knapt er net, men hvor der mulighed for at spejle sig i unge jævnaldrende, iagttage forskelle og ligheder og opleve, at verden er langt større end Danmark og dansk kultur. Unik forberedelse til ungdomsuddannelse På den måde er XP en unik forberedelse til ungdomsuddannelsen, hvad enten det er gymnasie eller teknisk skole. Forud for turen til Uganda og Tanzania går 7 måneders forberedelse med fokus på kulturforståelse og globalt samfundsfag. Siden 2005 har vi udviklet XP til at være en unik efterskoleoplevelse, hvor vi med kulturkaravanen tager på en række heldagsture rundt i landet og møder mennesker med hver deres kultur. Samtidig har turene til formål at ryste holdet sammen og skabe tryghed, både mellem elever og mellem elever og lærere, for at kunne håndtere konfliktsituationer undervejs på turen. Og vi har skabt et globalt undervisningslokale med farver, trommer og masker, 2 x 300W lyd og storskærm. For at mærke kulturen omkring os, og for at undervise og diskutere global kulturforståelse, psykologi, politik, etik og sprog. Dannelsesrejse For at forstå Afrika er det nødvendigt at lære om Afrikas kultur, men ligeså vigtigt at lære noget om en selv og den kultur man er vokset op i. Derfor diskuterer vi dansk og amerikansk kultur med eleverne for at skabe kritisk refleksion og udvikle deres bevidsthed om de kvaliteter og udfordringer dansk og amerikansk kultur står overfor. Hvis du ikke ved hvor du kommer fra, ved du heller ikke hvor du går hen! Derfor inviterer vi eleverne på XP med på deres egen dannelsesrejse, hvor de ikke blot møder verden med kulturøjne, men tør sætte sig selv i spil og byde på sig selv i mødet med de unge i Tanzania og Uganda. På XP udfordrer vi dig til at møde dig selv og spørge hvor du vil hen Oplevelsesskole På hornexplorer er undervisningen i dansk, engelsk og linjefag integreret, så engelsk ikke 28

29 bare er et fag, men et redskab der skal bruges dagligt i 3 uger. Ligeledes ændrer dansk karakter, fordi eleverne har Uganda og Tanzania i horisonten, mens de diskuterer identitetsdannelse, verdens ungdomsliv og mediernes indflydelse. På XP går man til prøve Vi forventer at alle XPere går til prøve i alle prøvefag. En global verden spørger efter dygtige folk, og vi diskuterer bevidst afrikansk skolegang for at motivere eleverne til at yde deres bedste fagligt og vokse gennem udfordringen i at gå til prøve. Turen til Skagen Turen til Skagen handler om at opleve fiskerkultur for 100 år siden. Derfor besøger vi Skagen Kunstmuseum og spejler os i fiskerkultur hos Krøjer og nøgenbadning hos Tuxen. Bagefter tager vi ned til Råbjerg Mile og tumler rundt i sandet mens solen går ned. Turen til Århus I august tager vil til Århus og besøger Aros. Vi spiser frokost under indkøbsvognenes halvtag foran Netto. Rugbrød, leverpostej og agurk. På Aros tar vi tid til at kigge på verden som kunstnerne ser den. På vejen hjem kører vi op til Lisberg og spiser suppe over bål. Så hjem. Ingen slik. Ingen cola under vejs. For at bryde med forkæletheden og bryde med at gemme sig bag slik og forbrug. Turen til København Første dage i december tager vi 5 dage til København. Bor i en kirke, hjælper til med at lave mad og servere det for de hjemløse, der benytter kirkens sociale tilbud. Går hele vejen ud til Nordvestkvarteret. Ser hvordan byen forandre. Busskilte på arabisk. Ud til den ny moske på Vibevej for at møde en imam og møde danske muslimer. For at lære om kultur. Tilbage igen til Østerbro, en hurtig aftensmad og en længere omklædning. Ud til DRs koncertsal for at høre Händel Messias. Videre næste dag til Glyptoteket og Nationalmuseet for at se dansk guldalderkunst og bagefter afrikansk etnografisk samling. Og diskutere kulturforskelle. I kirke søndag. Og hjem igen i toget. Hjem til Horne sent søndag. Og op igen på morgentur kl 7 mandag morgen. For at lære, at vejen nogle gange er længere end vi lige har lyst til. Rejsen til Afrika Vi tager af sted fra Horne kl 3 om natten og lander i Uganda kl 11 om aftenen. Det er mørkt, men stadig varmt. Efter en kort nat på et lokalt hotel, kører vi hele dag ned gennem Uganda. I Uganda skal vi bruge de første dage sammen med vores chauffør Joseph. Han vil tage os med ind i Kampala, vise os nogle af de store steder som f.eks. Bahaii-templet. Og så skal vi hjem og besøge Joseph - og til gudstjeneste i hans kirke søndag. På vej ned mod Tanzania besøger vi Uganda Child Care i Masaka, et hjælpearbejde med danske rødder, hvor vi besøger et børnehjem. Og mandag over middag kører vi ned mod grænsen til Tanzania. Når frem hen under aften. Endelig. 3 dage efter vi sagde farvel i Danmark er vi på skolen. Vi bliver budt velkommen af skolelederen, Donacian Lufurano, og bagefter byder eleverne os velkomne. Og så er vi i skole. I Afrika. Vi går i skole i knapt to uger på KaraSeco, og undervejs besøger vi deres (og vores) venskabsskole, pigeskolen langt oppe i bjergene i Bweranyange. Efter KaraSeco tager vi endnu længere ud på landet og besøger Donacian Lufuranos skole Bernard Secondary School i Kyerwa, og sammen går på morgentur op på bjerget og ser solen stå op. Derefter to dage i Queen Elizabeth National Park, hvor vi skal bo midt mellem elefanter, vortesvin og varaner, og ud på flere safarier. Turens 3 sidste dage besøger vi Sango Bay Refugee Camp, hvor vi blandt andet bygger hytter sammen med jævnaldrende i flygtningelejren. Og så vender vi hjem til Horne og Danmark. Rigere og større. Og med Afrika i hjertet. En mindre skæv verden Efter Afrika bruger vi den sidste tid på at samle alle oplevelserne i et medieprodukt. Det bli r til mange timers genoplevelse og refleksion over mødet med Afrika, men det bliver også til en reflekteret indstilling til vores egen kultur, som både politisk og uddannelsesmæssig sætter sig spor i eleverne. Ikke ensidigt, men nuanceret og fremadrettet. Mod en mindre skæv verden. 5.3 Studieture Studieturene er relateret til linjefaget i foråret, og er placeret i marts-april Studieturen kombinerer undervisning relateret til linjefaget, udlandsophold og efterskolefællesskab. I skoleåret hedder rejsemålene 29

30 hornebadminton hornedrengeværelset hornefoto hornefoodlab hornemusik hornepigeliv hornexplorer Kroatien Tyrkiet Krakow Sicilien Cuba Rom Uganda & Tanzania Fælles for alle rejser på Horne er kulturmødet; det er vigtigt at komme ud i verden og opleve, at nok er meget anderledes og forskelligt fra vores hverdag, men vi har også som mennesker rigtigt meget til fælles Undervisning på studieturene Undervisningen på studieturene udgør i gennemsnit 4 lektioner á 45 min dagligt. hornebadminton Undervisningen består i daglig badmintontræning, diskussion af teknik og refleksion over oplevelser og møder med badmintonfolk på vores rejsemål. hornedrengeværelset Undervisningen består i instruktion forud for diverse aktiviteter og øvelser samt lærerstyret refleksion over gruppedynamik og individuel spejling i mødet med fællesskabet. hornefoto Studieturen er chancen er at komme i dybden med alle de faglige kompetencer eleverne har lært i årets løb. Undervisningen arbejder med foto i praksis, når du står derude. Det er praktisk hjælp med komposition, motiv, lys, tid, blænde, udstyr og effekter. Levende og relevant, og med til at udvide elevens horisont og skabe fordybelse, fordi der bliver arbejdet fotografisk mange timer hvert døgn. Emner for undervisningen på fotostudieturen er International fotografisk undervisning. Fotoskoler. Tematiske forløb Fordybelse Fotomaraton Mødet med professionelle fotografer Internationale fotoudstillinger hornefoodlab Undervisningen på hornefoodlabs tur til Sicilien tager udgangspunkt i Middelhavskøkkenet, hvor vi arbejder med både afrikanske og italienske råvarer i et lånt køkken. Undervisningen gi r eleverne indblik i, hvordan mad og kultur hænger sammen. På markedet i byen i middagsvarmen stopper vi op og underviser om råvarer, hygiejne og fordærvelighed. På Sicilien bli r der mulighed for en undervisning, der påviser forskellen mellem frisk frugt og købefrugt, mellem standardråvarer i en køledisk og lokale specialiteter. hornemusik hornemusiks turné er et procesorienteret forløb, som bygger på de tre faglige emner linjen arbejder med i den daglige undervisning (sammenspil, teori og performance). Da turnéen er hornemusiks studietur er der undervejs tænkt forskellige undervisningselementer ind. Der tilsigtes at undervisningselementerne i hornemusiks turné tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig fagligt i musik ud fra eget niveau. Der er ligeledes fokus på læren om sammenspillets betydning. Der tilstræbes at eleverne deltager lyttende og medskabende i et fælles musikalsk udtryk. At deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle og ansvar i fælles musikalsk udførelse og tekniske. Der tilsigtes også at performance - fra indtryk til udtryk samt engagement og stor intensitet er afgørende for turnéen. 30

31 Undervisning i praksis Turnéen består af en Teaterkoncert, hvor det tilsigtes at eleverne bliver fortrolige med dansk og udenlandsk musiktradition, teatralsk udtryk og genrekendskab, som en del af kulturlivet. Både i forhold til det aktuelle samfundsliv, men også i et historisk perspektiv. Undervisningen omfatter ligeledes analyse af og refleksion over musikkens struktur og udtryk. Undervisningsindholdet sker også i samråd med eleverne. Turnélivet gør også eleverne bevidste om fremtidige muligheder i relation til musik og musikkultur. En del af undervisningen på turnéen giver ligeledes eleverne indblik i tekniske og instrumentale færdigheder, lokalsamfundets musiktilbud, efterskoler, øvelokaler, koncertsteder/spillesteder. Uddannelsesmuligheder på det musikalske område berøres ligeledes. Evaluering Evalueringen af undervisningen på turnéen og målene for undervisningen, sker igennem samtale på holdet, individuelle elevsamtaler, elevernes mundtlige formidling, optræden og koncert. hornepigeliv Undervisningen består i instruktion forud for diverse aktiviteter og øvelser samt lærerstyret refleksion over gruppedynamik og individuel spejling i mødet med fællesskabet. hornexplorer Undervisningen på XPs tur til Uganda og Tanzania består dels af de to Hornelæreres undervisning undervejs på hele turen, og dels af fuldt skoleskema i de to uger, eleverne er på venskabsskolen KaraSeco. I dagene inden vi når frem til KaraSeco, foregår undervisningen meget i bussen og som introduktion til de steder vi besøger. Ligeså vigtig er efterbehandlingen af dagens oplevelser, når vi samles til evaluering (BaoBabTalk). Et gennemgående tema er kulturforståelse i praksis, fordi vinterens teoretiske undervisning bliver konkretiseret og perspektiveres af mødet med en total fremmed kultur. 6. Valgfag Valgfag er mindre fag, eleverne vælger efter interesse. Valgfag er ikke prøvefag, afsluttes på et kvartal og er normeret til 2 lektioner pr uge. Fagets indhold tilrettelægges i samarbejde med eleverne. Megamalerier Lærer: Dorthe Kærgaard I faget Megamalerier maler vi store billeder. Det første billede er et billede man skal samarbejde om i en gruppe på 2-4 personer. Der er forskellige retningslinjer, der skal tages højde for, hvilket giver indblik i et billedes komposition. Der arbejdes med kendskab til farvelære. Det sidste billede bliver et individuelt arbejde, hvor andre udtryksformer tages i brug. Keramik Lærer: Dorthe Kærgaard I keramik vil vi arbejde med at modellere samt rulle leret ud. Det er et primært tænkt som brugskunst-fag. Men det personlige udtryk vil også komme i spil. Der bliver arbejdet med begitninger samt glasurer. hornefilosofi Lærer: Carsten Morsbøl hornefilosofi blander almen filosofi med hverdag på Horne. Det er i hverdagen at filosofien viser sin betydning. Historie er til for at vi skal blive klogere og undgå samme fejl igen og igen. Filosofi er til for at skabe værdier, gøre verden større og få os til at se muligheder vi ikke kunne se før. Emner er Ind i filosofien Hvad er filosofi Heraklit Sokrates Platon Aristoteles Kristendom som filosofi 31

32 Pico della Mirandola Erasmus af Rotterdam Kant Marx Nietzsche Habermas Globalt Samfund Lærer: Carsten Morsbøl I Globalt Samfund dykker vi ned forskellige steder i verden og ser hvad der foregår. - Vi skal se stening af en kvinde i Iran i Se den første kvinde der i FN talte om kvindelig omskæring - Til Indien og bo på en 80 grader varm jord ovenpå gamle kulminer - Ind i den israelske sjæl for at forsøge at forstå bosættelser - Til Tyskland og møde os selv - Til Pennsylvania og møde en ægte hippie - Til Grønland, Rusland, Peru, Polen, Afghanistan og møde jeres hornevenner Filmaniacs Lærer: Carsten Morsbøl Film er fede og film river os med. Ud af vores egen verden. Ind i drømmen. Ud af drømmen. I Filmaniacs skal vi se de allerbedste film - og diskutere om de nu også virkelig er de allerbedste film. Flyt hjemmefra Lærer: Carsten Morsbøl Efterskole er at flytte hjemmefra for et år. Næsten. For ens adresse er jo stadig hos ens forældre. Men inden længe flytter I rigtigt hjemmefra og skal til at klare jer selv. I Flyt Hjemmefra diskuterer vi hvor meget man skal med sig for at kunne bo for sig selv. Du lærer at tjekke en lejekontrakt og lave budget. Du får tips og tricks til at leve for 1.000,- om måneden. Du lærer at vaske tøj uden at det hele er sort i str XS. Og du lærer om forbrugslån og om gældsfælder. Og om at sige hej til naboen det nye sted. Verdenskøkkenet Lærer: Katrine Stilling I Verdenskøkkenet arbejdes der praktisk og håndværksmæssigt. Med afsæt i det praktiske arbejde, tager snakken om forskellige kulturer og madkultur sit udgangspunkt. Elevernes forudsætninger er forskellige, da de kommer fra forskellige skoler og dermed ikke har samme udgangspunkt. Eleverne har tidligere modtaget hjemkundskabsundervisning på mindst et klassetrin og er derfor ikke helt nye i køkkenet. Samtidig har flere af eleverne Foodlablinjen, og er dermed vante til arbejdet i køkkenet. et med undervisningen er: - At eleverne bliver fortrolige med det praktiske arbejde i køkkenet - At eleverne får et indblik i forskellige madkulturer - At eleverne udvikler maddannelse - At eleverne udvikler sine samarbejdskompetencer Håndbold og leg Lærer: Katrine Stilling I Håndbold og leg er målet at give eleverne positive oplevelser med håndbold og hinanden. Ved at bruge håndbold som leg udvikler eleverne deres viden og kompetencer indenfor håndbold og får indblik i spillet på en sjov og uforpligtende måde, der styrker håndboldinteressen. Desuden lærer eleverne håndboldregler og fairplay. Teatersport Lærer: Jakob Gorst-Rasmussen I valgfaget Teatersport vil eleverne stifte bekendtskab med genren improteater. De vil blive stillet over for forskellige situationer, hvor de skal improvisere og udvikle en given situation sammen med deres medspillere. De vil lære, hvordan man kan improvisere i forskellige situationer, og de vil blive udfordret, få flyttet grænser og blive bedre skuespillere. I undervisningen i teatersport vil der desuden blive lagt stor vægt på humor og det at grine med hinanden. Retorik få tungen på gled Lærer: Jakob Gorst-Rasmussen Valgfaget Retorik få tungen på gled vil bidrage til at eleverne bliver dygtigere til mundtlig fremstilling. Vi kigger på retorik i et historisk perspektiv og trækker linjer til nutiden. Der vil blive arbejdet med argumentanalyse, udviklingen af den gode tale, den sikre præsentation, udryddelse af bad habits i præsentationer, mimikøvelser, hvordan vi får og bibeholder tilhørernes opmærksomhed. 32

33 Floorball Lærer: Jakob Gorst-Rasmussen I valgfaget floorball vil eleverne stifte bekendtskab med sporten floorball. Der vil blive spillet meget, men der vil desuden være fokus på og undervisning i teknik, team spirit, samarbejde og taktik. Volleyball Lærer: Jakob Gorst-Rasmussen I valgfaget volleyball vil eleverne stifte bekendtskab med sporten volleyball. Der vil blive startet helt fra bunden med de grundlæggende slag og teknikker. Udgangspunktet er kidsvolley, hvor der løbende vil være en stigning i niveauer og blive lagt nye teknikker samt regler på, således eleverne efter nogle undervisningsgange ender med at spille rigtig volleyball. Der vil desuden være fokus på team spirit, samarbejde og taktik. Boldspil og lege Lærer: Jakob Gorst-Rasmussen I valgfaget vil eleverne møde forskellige former for boldspil bl.a. dødbold, høvdingebold, fodbold, basket o.lign. Undervisningen vil desuden bære præg af mange forskellige lege både fangelege, samarbejdslege, stafetlege o.lign. Eleverne vil desuden blive inddraget aktivt i valget af de pågældende boldspil og lege, og de vil løbende få ansvaret for at skulle præsentere en aktivitet for de andre på holdet. 7. Obligatoriske fællesfag og øvrig undervisning På Horne arbejder vi med et udvidet undervisningsbegreb, fordi det ikke kun er faglige fag - skolefagene - der er undervisning. Med i det udvidede undervisningsbegreb hører en lang række fællesaktiviteter, som i lovgivningen dækkes ind af kostskoledelen, men som også dækker hele efterskolens ddannelsesdel. For skoleåret omfatter det: Obligatoriske fællesfag Fællesmøder Stormøder Morgenmotion Morgensang Rengøring Køkkentjans Familiemøder Måltider Fælles arrangementer, koncerter og foredrag Øvrig undervisning og dannelsesdage Introdage Introtur Pilgrimsvandring Naturfagsuge U39 hornehjælp U46 Terminsprøver Brobygning Mafia U6 Skriftlige og mundtlige prøvedage Skoleweekender Uddannelsesvejledning Outrouge Søskendeweekend Mor/datter weekend Far/søn weekend Nye Elevers Dag Efterskolernes Dag Gallafest hornekirke 33

34 7.1 Undervisningsindhold i hornehjælp U46 hornehjælp samler hele skolen i én uges fælles arbejde for et projekt, der rækker ud over skolen og ud over elevernes umiddelbare verden. Målet er at engagere hele skolen i at samle så mange penge som muligt ind til et socialt projekt. I skoleåret er formålet at etablere grundvaldsboring og Grundfos LifeLink Sustainable Water Solution på vores venskabsskole Karaseco i Tanzania. I er målet Hus Forbi. En sådan uge giver mening i efterskolesammenhæng, fordi den gør elevernes verden større og omsætter undervisning i praksis. Ud over dannelsesdelen, byder hornehjælp på undervisning i Innovation Projektledelse Fundraising Regnskab og bogføring Musical Genbrugsshop Restaurant PR og mediekontakt Vands fysik og kemi Vandforsyning i Tanzania 34

35 8. Årsplaner Dansk Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Metode Rikke Gori Christensen Elever på dansk 1 er tosprogede elever, der ikke har dansk som modersmål og som typisk er kommet til Danmark i en sen alder. et med undervisningen i dansk 1 er: - At udvikle elevernes sans for perspektiver, værdier og identitet ved gennem andres livserfaringer og udtryksformer at møde nye muligheder for livstydninger og herved styrke sin egen identitet. - At fremelske elevernes nysgerrighed og lyst til at lære, at fordybe sig i samt at forholde sig til forskellige former for tekster. - At give nyt kendskab til andre og ældre tider og kulturer gennem litteraturen og dens historie. - At bruge fagets værktøj og sproget som middel til beskrivelser af den enkeltes og af vor fælles virkelighed. Se Der arbejdes med fortællinger, myter, sagn, eventyr, noveller, romaner, digte, drama, billeder, film, artikler og reportager m.m. Dette fortrinsvist i temaer, som tager udgangspunkt i genrer, analyse eller i elevernes hverdag. Med hensyn til det skriftlige arbejde lægges der vægt på, at dette skal have en funktion. Undervisningen planlægges i samarbejde mellem lærer og elever. Individuelt, tomands-, gruppearbejde eller klasseundervisning, der kan være lærer- eller elevstyret. Alt i alt metoder, der vægter dialogen og samtalen højt. Som også derfor giver størst mulighed for at stille spørgsmål og finde svarmuligheder i dialog med teksterne og med hinanden. Undervisningsmateriale Hjælpemidler Evaluering Noveller, digte, romaner, eventyr, artikler, læserbrev, spillefilm, novellefilm, kort film, kunstbilleder, reklamer (trykt og levende), nyhedsudsendelser, dokumentarprogram. CD-ord, computer, lyd og billeder. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 35

36 Dansk Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Dorte Kroll Karlborg Dansk2 er et inklusionshold, med elever der på den ene eller anden måde har haft det svært med dansk tidligere i deres skolegang. Det er sammensat af både elever fra 9. og 10.klasse, og der tilstræbes at holdet ligger på omkring 12 elever. Der tilsigtes at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig danskfagligt ud fra deres eget niveau. Ligeledes tilstræbes der at finde positivt udbytte i gruppearbejdets styrker. Se I forsøget på at opfylde formålet arbejder eleverne individuelt, i par og i studiegrupper, der tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer. Samtidig bliver procesorienteret skrivning, den tekstnære litteratursamtale, individuelt skriftligt og mundtligt arbejde, samt lærer/elevsamtale brugt i det faglige arbejde med eleverne. Ligeledes bliver der evalueret i en løbende og procesorienteret form. Emner, delemner, temaer: Sociale medier og identitet Tekstanalyse Artikler Noveller Mennesker og livet Hovedværk Lyrik og poetry slam Lyrik Poesi Poetry slam Kulturmødet Hovedværk Noveller Mødet mellem mennesker Kortfilm Reklamer Trykte reklamer Reklamefilm Magt og etik Ældre litteratur Noveller Malerier Kortfilm Kortfilm Genrekendskab Ondskab Hvad er ondskab? Kortfilm Noveller Dokumentar Hovedværk Undervisningsmaterialer Evaluering Der vil i undervisningen blive brugt danskfaglige relevante tekster af forskellige genre, film, malerier, reklamer og dokumentarprogrammer. Folkeskolens afgangseksamen FP9 og Folkeskolens 10.klasseprøve FP10. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 36

37 Dansk Lærer: Elever: : Slutmål Arbejdsform og metode: Jakob Gorst-Rasmussen Dansk 3 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. Mange af eleverne arbejder selvstændigt, struktureret og med empati for egen og andres læring. Enkelte har brug for fastere rammer og dermed hjælp i givne situationer. Der tilsigtes, at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig danskfagligt ud fra eget niveau. Ligeledes tilstræbes der at finde positivt udbytte i gruppearbejdets styrker. Se I forsøget på at opfylde formålet arbejder eleverne individuelt, i par og i studiegrupper, der tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer. Samtidig bliver procesorienteret skrivning, den tekstnære litteratursamtale, individuelt skriftligt og mundtligt arbejde, samt lærer/elevsamtale brugt i det faglige arbejde med eleverne. Ligeledes bliver der evalueret i en løbende og procesorienteret form. Emner, delemner, temaer: Sociale medier og identitet Tekstanalyse Artikler Noveller Mennesker og livet Hovedværk Lyrik og poetry slam Lyrik Poesi Poetry slam Kulturmødet Hovedværk Noveller Mødet mellem mennesker Kortfilm Reklamer Trykte reklamer Reklamefilm Magt og etik Ældre litteratur Noveller Malerier Kortfilm Kortfilm Genrekendskab Ondskab Hvad er ondskab? Kortfilm Noveller Dokumentar Hovedværk Undervisningsmateriale: Evaluering: Der vil i undervisningen blive brugt danskfaglige relevante tekster af forskellige genrer, film, musik, pressefoto, malerier, TV-klip og dokumentarprogrammer. Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10. klasseprøve FP10. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 37

38 Dansk Lærer: Elever: : Slutmål Arbejdsform og metode: Dorte Kroll Karlborg Dansk 4 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. Mange af eleverne arbejder selvstændigt, struktureret og med empati for egen og andres læring. Enkelte har brug for fastere rammer og dermed hjælp i givne situationer. Der tilsigtes, at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig danskfagligt ud fra eget niveau. Ligeledes tilstræbes der at finde positivt udbytte i gruppearbejdets styrker. Se I forsøget på at opfylde formålet arbejder eleverne individuelt, i par og i studiegrupper, der tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer. Samtidig bliver procesorienteret skrivning, den tekstnære litteratursamtale, individuelt skriftligt og mundtligt arbejde, samt lærer/elevsamtale brugt i det faglige arbejde med eleverne. Ligeledes bliver der evalueret i en løbende og procesorienteret form. Emner, delemner, temaer: Sociale medier og identitet Tekstanalyse Artikler Noveller Mennesker og livet Hovedværk Lyrik og poetry slam Lyrik Poesi Poetry slam Kulturmødet Hovedværk Noveller Mødet mellem mennesker Kortfilm Reklamer Trykte reklamer Reklamefilm Magt og etik Ældre litteratur Noveller Malerier Kortfilm Kortfilm Genrekendskab Ondskab Hvad er ondskab? Kortfilm Noveller Dokumentar Hovedværk Undervisningsmateriale: Evaluering: Der vil i undervisningen blive brugt danskfaglige relevante tekster af forskellige genrer, film, musik, pressefoto, malerier, TV-klip og dokumentarprogrammer. Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10. klasseprøve FP10. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 38

39 Dansk Lærer: Elever: : Slutmål Arbejdsform og metode: Julie Levorsen Dansk 5 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. Mange af eleverne arbejder selvstændigt, struktureret og med empati for egen og andres læring. Enkelte har brug for fastere rammer og dermed hjælp i givne situationer. Der tilsigtes, at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig danskfagligt ud fra eget niveau. Ligeledes tilstræbes der at finde positivt udbytte i gruppearbejdets styrker. Se I forsøget på at opfylde formålet arbejder eleverne individuelt, i par og i studiegrupper, der tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer. Samtidig bliver procesorienteret skrivning, den tekstnære litteratursamtale, individuelt skriftligt og mundtligt arbejde, samt lærer/elevsamtale brugt i det faglige arbejde med eleverne. Ligeledes bliver der evalueret i en løbende og procesorienteret form. Emner, delemner, temaer: Sociale medier og identitet Tekstanalyse Artikler Noveller Mennesker og livet Hovedværk Lyrik og poetry slam Lyrik Poesi Poetry slam Kulturmødet Hovedværk Noveller Mødet mellem mennesker Kortfilm Reklamer Trykte reklamer Reklamefilm Magt og etik Ældre litteratur Noveller Romantikken Malerier Det moderne gennembrud Kønsroiller, arv og miljø Fattigdom og overlevelse Kortfilm Ondskab Genrekendskab Hovedværk: Hævn og tilgivelse Undervisningsmateriale: Evaluering: Der vil i undervisningen blive brugt danskfaglige relevante tekster af forskellige genrer: fagtekster og skønlittratur, film, musik, kortfilm, malerier og dokumentarprogrammer. Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10. klasseprøve FP10. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 39

40 Dansk Lærer: Elever: : Slutmål Arbejdsform og metode: Martina Madikken Eisenhardt Bruun Rasmussen Dansk 5 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. Mange af eleverne arbejder selvstændigt, struktureret og med empati for egen og andres læring. Enkelte har brug for fastere rammer og dermed hjælp i givne situationer. Der tilsigtes, at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig danskfagligt ud fra eget niveau. Ligeledes tilstræbes der at finde positivt udbytte i gruppearbejdets styrker. Se I forsøget på at opfylde formålet arbejder eleverne individuelt, i par og i studiegrupper, der tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer. Samtidig bliver procesorienteret skrivning, den tekstnære litteratursamtale, individuelt skriftligt og mundtligt arbejde, samt lærer/elevsamtale brugt i det faglige arbejde med eleverne. Ligeledes bliver der evalueret i en løbende og procesorienteret form. Emner, delemner, temaer: Sociale medier og identitet Tekstanalyse Artikler Noveller Mennesker og livet Hovedværk Lyrik og poetry slam Lyrik Poesi Poetry slam Kulturmødet Noveller Mødet mellem mennesker Kortfilm Reklamer Trykte reklamer Reklamefilm Magt og etik Ældre litteratur Noveller Malerier Eventyr Hovedværk Kortfilm Kortfilm Genrekendskab Ondskab Hvad er ondskab Kortfilm Novelle Dokumentar Hovedværk Undervisningsmateriale: Evaluering: Der vil i undervisningen blive brugt danskfaglige relevante tekster af forskellige genrer: fagtekster og skønlittratur, film, musik, kortfilm, malerier og dokumentarprogrammer. Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10. klasseprøve FP10. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 40

41 Dansk XP Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Dorthe Kjærgaard Sammensat både fra 9. og 10.klasse. Det tilsigtes, at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig danskfagligt ud fra eget niveau. Se Eleverne er opdelt i teams bestående af 5-6 elever i ca. 6 uger ad gangen, hvorefter de placeres i nye teams. Der arbejdes ud fra principperne i cooperative learning, som er Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse. Ligeledes inddrages en del af arbejdsstrukturerne fra cooperative learning samt viden om læringsstile for at tilgodese forskellige måder at tilegne sig viden på. Foruden team-arbejde indgår også individuelt arbejde. Skriftligt arbejde (herunder afleveringer) samt retskrivningsarbejde og læseprøver indgår løbende hen over året. Emner, delemner, temaer August Digtale medier og hvordan vi omgås dem Belyst gennem forskellige artikler og medier September Identitet og noveller analyse Poetry slam Oktober Marie Krøyer/Hovedværk (film) Skagensmalerne malerier November Kravl /Hovedværk (roman) December Grammatikforløb Selvvalgt hovedværk (roman) Terminsprøver Januar Sagprosa og pressefoto Februar/Marts Sagprosa og pressefoto Kortfilm Kunstbilleder April Eventyr Lyrik Forberedelse til skriftlige prøver Synopsearbejde Maj Skriftlige prøver Synopsearbejde Forberedelse til den mundtlige prøve Juni Mundtlige prøver Undervisningsmateriale Hjælpemidler Evaluering Der vil i undervisningen blive brugt danskfaglige relevante tekster af forskellige genrer og udtryk, samt levende og statiske billeder. CD-ord, computer, lyd og billeder, danskfaget.dk Folkeskolens afsluttende prøve 9.klasse og Folkeskolens 10.klasse prøve. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 41

42 Matematik Lærer Elever Slutmål Arbejdsmetode og form Emner, Temaer Uge Uge Uge Uge 48-2 Uge 3-7 Uge 9-12 Undervisningsmateriale Hjælpemidler Rasmus Hyttel Mat1 består af elever fra både 9. og 10. klasse og er et særligt tilbud til elever der af den ene eller anden grund ikke har profiteret af deres hidtidige matematikundervisning og derfor har svære matematikvanskeligheder. Antallet af elever på holdet er begrænset til 13 elever og er derfor væsentligt mindre end på andre hold, således at der bliver flere lærer ressourcer pr elev, samt at der bliver mere plads til at komme til orde i en mere ligebyrdig faglig sammensætning. Eleverne bliver flere gange om året evalueret, lærer og elev i fællesskab, således vi kan holde fokus på de mål hver enkel elev fra årets start, har været med til at sætte. I Mat1 arbejder vi med at blive fortrolige med matematikken. Vi arbejder desuden på at få større indblik i, hvordan matematikken gennemsyre vores dagligdag. Samtidig bruges der også ressourcer på at kurere matematik skræk. Dvs. der arbejdes på det personlige plan i forhold til indsigt i baggrunden for vanskeligheder i faget. Videre arbejdes der fremadrettet med at skabe interesse og trykhed i og for faget, således der bliver skabt grobund for faglig udvikling. Overordnet arbejder vi hen mod, at kunne klare en FP9/FP10 på et rimeligt niveau. Men målet er forskelligt fra elev til elev. Således vil det for nogle af eleverne på Mat1 være en succes, at de kommer videre med matematik som ven i stedet for fjende og har udviklet sig i retningen af at kunne klare prøverne. Der arbejdes på forskellige måder. Eksperimenterende, lærerstyret, individuelt og i grupper. Der arbejdes ofte med konkrete materialer og problemstillinger der har relevans i forhold til elevernes dagligdag og hvad de umiddelbart kan forholde sig til. IT vil være en gennemgående redskab, som vil blive brugt hjælpende og understøttende. Ofte vil vi arbejde i temaer, der kan relateres til elevernes virkelighed, som fx: at flytte hjemme fra eller mobiltelefonen. Men vi vil også træne færdigheder. Matematik i hverdagen At flytte hjemmefra, Budget, Excel, Hvor møder vi procent og brøker i hverdagen. Hvordan behandler vi tal og informationer i den virkelige verden? Geometri Hvordan skal dit værelse indrettes? Hvor stort er det, og hvordan beskriver man det på matematiksprog? Kvadrat, figurere, målestok, sammenligning. Sandsynlighed Arbejder med spil, og laver vores eget lille Kasino. Er det klogt at satse alle pengene på rød? Hvem får flest penge med hjem fra Las Vegas, og er det held eller snuhed? Funktioner Hvor møde vi funktioner i dagligdagen? Hvordan kan matematik hjælpe til, at vælge den økonomiske holdbare løsning? Hvordan er boldens kurve, når den er højest eller længst? Statistik Hvor bruger/møder vi statistik i dagligdagen? Hvordan sammenligner man forskellige grupper? Hvem er højest, hvem er mindst og hvem er lige i midten. Opsummering Hvordan var det nu det var? Prøvetræning Matematikfessor.dk, matematikbanken.dk, matematikbogen.dk, egne materialer, prøvesæt og kopiark. Computer, lommeregner, tegne, måle og skriveredskaber, formelsamling, + div. 42

43 Evaluering FP9/FP10. Der ud over vil der være udviklingssamtaler med fokuspunkter og logbogsskrivning. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. Matematik Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Christian Mosdal Mat er for elever på 9. og 10. klassetrin, der karaktermæssigt ligger under middel, uanset om det er mundtlig eller skriftlig. På Mat2 tilstræber undervisningen at gøre matematikken simpel at forstå. IT bruges til lettere at løse ellers avancerede matematiske problemer. Der lægges vægt på at eleverne får strategier, der gør dem bedre i stand til at gøre hverdagssituationer matematiske. Noget mange elever der har svært ved matematik ellers ofte har problemer med. Færdigheder skrives ned som opskrifter så de let kan findes frem og følges når der er brug for det. Undervisningen vil veksle imellem lærerens forklaringer om emnerne, elevernes fremlæggelser og at eleverne arbejder med skriftlige problemstillinger. PC inddrages i undervisningen, hvor det kan hjælpe eleven med at forstå matematikken eller være et godt hjælpemiddel til løsning af opgaver. Der evalueres løbende i løbet af året, både formativt og summativt. Emner, delemne, temaer Emne Delemne Uge Tal, brøker, procent Regneafternes hierarki Brøkregning Paranteser Ligninger med en ubekendt Forhold Procentregning Uge Geometri Geometri i praksis Areal og rumfang Enheder Pythagoras Uge Funktioner Koordinatsystemet Liniere funktioner 2. gradsfunktioner Vækst Uge Statistik Matematiske begreber Diagrammer Lave egen statistik Hyppighedstabeller Uge 3-10 Sandsynlighedsregn ing Matematiske begreber Kombinatorik Omvendt sandsynlighed Uge Trigometri Trigometri i praksis Uge Uge Forberedelse og repetition inden den skriftlige prøve Forberedelse og repetition inden den mundtlige prøve Undervisningsmateriale Mat X grundbog, linjehæfte 1 Faktor 9 Opgaver fra Folkeskole skriftlige afgangsprøver Egne opgaver Computerprogrammet GeoGebra (Egne opgaver bruges ofte når en færdighed skal læres og øves. Her er repetition af opskriften vigtig. Bøgerne og afgangsprøves bruges derefter ofte til at kunne bruge disse færdigheder til problemløsning.) 43

44 Hjælpemidler Evaluering PC, lommeregner (Texas TI30XB), formelsamling (godkendt UVM) Der vil løbende i undervisningen være både formativ og summativ evaluering. Sidstnævnte i form af tests og spørgeskemaer. Der af sluttes med Folkeskolens Afgangsprøve (FP9) og Folkeskolens 10. klasseprøve (FP10), som alle elever forventes at deltage i. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. Matematik Hold Lærer Elever Mat3 Martin Ottosen På Mat er der elever på 9. og 10. klassetrin, der er lidt under middel-gode til matematik. De har rimelig forståelse for matematik, men samtidig huller, der gør det vigtigt at komme omkring de grundlæggende kompetencer i faget. et med Mat3 er at motivere eleverne til at arbejde videre med matematik, hjælpe dem til at se matematik som sprog og leg, og støtte dem i udviklingen af matematik som redskab til at undersøge og beskrive verden omkring dem. Slutmål Se Nye Fælles Mål 2014 Arbejdsform og metode Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning, projektarbejde, PC-opgaver og mundtlig fremlæggelse på klassen. Der vil månedligt være afleveringer. Hovedsageligt tidligere års FP9 og FP10 problemregningsopgaver. Uge Emne Delemne U34-39 Tal, Brøker, Procent Naturlige, rationelle, irrationelle, reelle tal Regnearternes hierarki, brøker, procent, decimaltal, potens og rødder, talfølger, rækker, præfikser Brug af lommeregner Andre talsystemer -Tid og Grader Regnearternes hierarki Sandsynlighedsregning Udfald og udfaldsrum Hændelse Beregning af sandsynlighed Fakultet Lav en statistisk undersøgelse Temauge: Lav et spil du kan tjene penge på U43 Geometri GeoGebra Pythagoras Omkreds Areal Rumfang Overflader Rumlig geometri, keglesnit og funktioner Målestoksforhold Perspektivtegning Massefylde Introduktion til GeoGebra U46-47 Algebra GeoGebra Regning med bogstaver Parenteser Ligninger 44

45 U48-50 Funktioner og Modeller 1 Terminsprøve repetition Introduktion til WordMat To ligninger med to ubekendte Liniær funktion Omvendt proportion U 51 Terminsprøver U2+6 Funktioner og Modeller 2 Vækstformler Rente Lønseddel 2. gradsligning U9-10 Statistik og sandsynlighedsregning Stikprøver, interval, frekvens, hyppighed, middeltal U11-12 Trigonometri Introduktion Enhedscirklen Regneregler Praktisk anvendelse U15-16 Repetition tal, algebra, funktioner U17 U18-19 Repetition geometri, statistik, rente Skriftlige prøver U20-22 Mundtlig prøvetræning U23-24 Mundtlige prøver Undervisningsmateriale Hjælpemidler Evaluering Opgavehæfte Mat X Matematik i tiende, L&R uddannelse 2002 Diverse opgaver fra nettet. Bl.a. VUCs opgavesæt. PC (Geogebra, WordMat), lommeregner, formelsamling (godkendt UVM) Folkeskolens Afgangsprøve FP9 eller 10. klasseprøve FP10. Matematik Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Claus Haunsø Mat er elever på 9. og 10. klassetrin, der er gode til matematik og har rimelig overskud og overblik til at gå dybere ned i faget, blandt andet med udvidet brug af PC. et med Mat4 er at motivere de eleverne, der ligger lidt over middelniveauet, til at arbejde videre med matematik, hjælpe dem til at se matematik som sprog og leg, og støtte dem i udviklingen af matematik som redskab til at undersøge og beskrive verden omkring dem. Se Fælles Mål 2014 ( Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning, projektarbejde, PCopgaver og mundtlig fremlæggelse på klassen. Emner, delemne, temaer Emne Delemne Uge Tal Naturlige, rationelle, irrationelle, reelle tal, regnereglernes hierarki, brøker, potens, målestok, talfølger, rækker Uge Funktioner og GeoGebra Funktionsbegrebet, ret linje, vækstfunktioner (vækstformlen), parabel, 2. gradsfunktion, nulpunkt, toppunkt, praktisk anvendelse, 45

46 proportionalitet, introduktion til hyperbel, potens- og eksponentialfunktioner Uge Geometri Omkreds, areal, geometri i koordinatsystem, Uge 49 Vækstformler Vækstformlen, rente, lønseddel Uge Uge 50 Statistik og sandsynlighed Terminsprøverepetition Stikprøver, interval, frekvens, hyppighed, middeltal, udfald og udfaldsrum, hændelse, beregning af sandsynlighed, fakultet, lav en statistisk undersøgelse, lav et spil du kan tjene penge på Uge 3-7 Trigonometri Introduktion, enhedscirkel, regneregler Uge 9-10 Logaritme og exponential Uge Repetition Tal, algebra, funktioner Uge Uge Uge Uge Skriftlig prøve Mundtlig prøvetræning Mundtlige prøver Geometri, statistik, rente Undervisningsmateriale Faktor 10 begrebsbog, Malling og Bech 2001 Hjælpemidler Evaluering PC, lommeregner, formelsamling (godkendt UVM) Folkeskolens Afgangsprøve (FP9) eller Folkeskolens 10. klasseprøve (FP10). Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. Matematik Hold Mat 5 Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Katrine Stilling Mat5 består af 9. og 10. klasses elever. Elevernes forudsætninger er forskellige, da de kommer fra forskellige skoler og dermed ikke har samme udgangspunkt. Undervisningen er niveauopdelt, hvilket skal bidrage til, at elevernes udbytte af undervisningen optimeres. et for matematik i 10. klasse står beskrevet i fælles mål for 10. klasse, mens målene for 9. klasse er beskrevet i de nye færdigheds- og vidensmål. Se Matematikundervisningen for matematik 5 tager udgangspunkt i elevernes formåen. Der sigtes mod megen inddragelse af IT, som et vigtigt hjælpemiddel i undervisningen. I undervisningen lægges der vægt på elevernes sproglige udvikling samtale, lytte, læse og skrive. Undervisningen vil bære præg af forskellige 46

47 arbejdsformer som; klassesamtale, læreroplæg, gruppearbejde og enearbejde, hvilket skal være med til at bidrage til en differentieret undervisning. Der vil desuden være lektier i faget, som undervisningen kræver, at eleverne laver. Her vil være tid til hjælp i lektiecafeen hver aften ml. 18 og 19. Emner, delemne, temaer Emne Delemne U34-37 Tal Naturlige, rationelle, irrationelle, reelle tal Regnereglers hierarki Brøker, procent, målestok, talfølger, rækker U38-41 Funktioner & GeoGebra U43-44 Algebra & GeoGebra Funktionsbegrebet, ret linje Vækstfunktioner (vækstformlen) Parabel 2. gradsfunktionen, nulpunkt, toppunkt, praktisk anvendelse Proportionalitet, introduktion til hyperbel, potens- og eksponentialfunktioner Regning med bogstaver Parenteser, potens, kvadratrod, ligninger To ligninger med to ubekendte 2. gradsligning U45-46 Geometri Omkreds, areal Geometri i koordinatsystemet U47 Vækstformler Vækstformler, rente, lønseddel U48-49 Statistik og sandsynlighe dsregning Stikprøver, interval, frekvens, hyppighed, middeltal, udfald og udfaldsrum, hændelse Beregning af sandsynlighed, fakultet Lav en statistisk undersøgelse Lav et spil du kan tjene penge på U50 Terminsprøverepetition U2-5 Trigonometri Introduktion, enhedscirklen, regneregler Praktisk anvendelse U7+9 Logaritme & exponential U10-13 Rep tal, algebra, funktioner U15-18 Rep geometri, statistik, rente U19 Skriftlige prøver U20-23 Mundtlig prøvetræning U24-25 Mundtlige prøver Undervisningsmateriale Faktor 10 Begrebsbog, Malling Beck, 2001 Hjælpemidler Evaluering PC, regnemaskine, formelsamling (godkendt UVM) Evalueringen foretages løbende i undervisningen, bl.a. som afslutning på de enkelte forløb. Evalueringsformerne er iagttagelser, klassesamtaler, fremlæggelser, samt skriftlige fremstillinger, som eleverne oftest laver udenfor undervisningstiden. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 47

48 48

49 Matematik Lærer Elever Pernille Rohr Brink Mat6 er elever på 9. og 10. klassetrin, der er gode til matematik og har overskud til at gå dybere ned i faget, blandt andet med udvidet brug af PC. Mat6 er en stor hjælp forud for matematik A på gymnasiale uddannelser. et med Mat6 er at motivere de dygtigste elever til at arbejde videre med matematik, hjælpe dem til at se matematik som sprog og leg, og støtte dem i udviklingen af matematik som redskab til at undersøge og beskrive verden omkring dem. Mat6 arbejder med de matematiske kompetencer og træner eleverne i at se 49

50 anvendeligheden af matematik i andre fag såsom fysik og samfundsfag. Slutmål Arbejdsform og metode Se Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning, projektarbejde, PCopgaver og mundtlig fremlæggelse på klassen. PC anvendes i alle timer. Emne U34-35 Tal Naturlige, rationelle, irrationelle, reelle tal Regnereglers hierarki Brøker, procent, målestok Talfølger, rækker U36-40 Algebra Regning med bogstaver Parenteser Potens Kvadratrod Ligninger U41-43 Geometri & GeoGebra Geometriske figurer Geometri i koordinatsystemet Analytisk geometri Cirklens ligning Introduktion til vektorbegreb U44-47 Funktioner Funktionsbegrebet Ret linje Skæring mellem to linjer, to ligninger med to ubekendte 2. gradsfunktionen, nulpunkt, toppunkt, praktisk anvendelse Proportionalitet Introduktion til hyperbel Introduktion til logaritme- og eksponentialfunktioner U49-50 Forberedelse til skriftlige terminsprøver U2 Økonomi og vækst Vækstformler Renteformler Skat, Lønseddel Aktier og obligationer U3-6 Statistik og sandsynlighedsr egning Sandsynlighedsberegning Lav en statistisk undersøgelse Fakultet Boksplot Lav et spil du kan tjene penge på U5-10 Trigonometri Introduktion Enhedscirklen Regneregler Praktisk anvendelse U14-17 Repetition U18-U19 U20-U21 U22-U24 Skriftlige prøver Mundtlig prøvetræning Mundtlige prøver Undervisningsmateriale Sigma10, Alinea, 2001 Hjælpemidler Evaluering PC, regnemaskine, formelsamling Folkeskolens Afgangsprøve eller Folkeskolens 10. klasseprøve. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 50

51 Engelsk Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Rikke Gori Christensen Elever på Eng1 er elever, der engelskfagligt har haft store udfordringer i deres skoletid og har brug for en mere grundig tilgang til faget. Sværhedsgraden sættes og udvikles efter elevernes faglige evner. et med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Se Fælles Mål 2014 ( I undervisningen skabes der gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, lyd, film og billeder, dialog og aktiv medvirkende, rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Undervisningsmetoder er blandt andet inspireret af Cooperative learning, Classroom management og læringsstile. Emner, delemne, temaer Emne Delemne Identity Family and friends Who am I Culture Film: The Breakfast Club Human Rights What is Racism Nelson Mandela Champions of human Rights Being homeless Life on the Edge Social media Different ways of living Drugs, Alcohol, addiction Extreme Sports Fame Film: Everest The use of Social network sites Good and Bad Aspects Cyberbullying Facebook or Fakebook Film: Look up Undervisningsmateriale Hjælpemidler Evaluering Der vil I undervisningen blive brugt engelskfaglige relevante tekster af forskellige genrer samt skriftlige øvelser herunder grammatiske opgaver. Der vil også blive benyttet foto, tv-klip, kortfilm, spillefilm, musikvideoer og dokumentarprogrammer. Computer, ordbøger, CD-ord, billeder og lyd. Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10. klasseprøve FP10. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 51

52 Engelsk Hold Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Eng2 Christian Mosdal Engelsk2 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. Eleverne ligger gennesnitligt lige under middel, men der kan være forskel på niveauerne i den mundtlige og skriftlige del af faget, hos de enkelte elever. Udover det nationalt formulerede formål (Fælles Mål 2009 Engelsk) tilstræber undervisningen at eleverne kommer ud over ubehag eller generthed ved at formulere sig mundtligt på et fremmedsprog. Fokus skal flyttes fra om man kommer til lave fejl, til at kunne formulere sig forståeligt ved brug af forskellige strategier. Se Fælles Mål (link) Der arbejdes med motivationen for at arbejde med engelsk og med at turde bruge sproget mundtligt overfor andre. De grammatiske fundamentale regler repeteres. Der evalueres løbende i løbet af året, både formativt og summativt. Emner, delemne, temaer Emne Delemne Uge Identity Why do People Join Gangs Family Being Young Drugs Friends Songs and Singers Understanding Lyrics Being Famous Being a Role model The Medias Racism What is Racism? Racism in England Skinheads Why do people become racist How does racism show Jacob Holdt American Conflicts The Vietnam War The Cold War The World s Policeman How is it to be a soldier Opinions on war Undervisningsmateriale Der vil i undervisningen blive brugt engelskfaglige relevante tekster af forskellige genre fra diverse undervisningsmaterialer bl.a. scholltimes.com og engelskfaget.dk. Der vil både være tekster konstrueret til undervisning og autentiske tekster. Til hvert emne vil der være en eller to spillefilm, da disse er rigtig gode at snakke ud fra til en evt. prøve. Evaluering Der vil løbende i undervisningen være både formativ og summativ evaluering. Sidstnævnte i form af tests og spørgeskemaer. Folkeskolens Afgangsprøve (FP9) og Folkeskolens 10. klasseprøve (FP10). Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 52

53 Engelsk 3 og Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Julie Ann Leavy 9. og 10 klasses niveau et med undervisningen i Eng3 og 4 er at afholde prøveforberedende undervisning for de elever, der i folkeskolen har tilegnet sig en høj faglig viden og kunnen i engelsk. Se Fælles Mål 2015 ( 2 dobbeltlektioner om ugen. Timerne bliver tilrettelagt således, at der er mange forskellige aktiviteter og skift i undervisningen for at holde elevernes opmærksomhed fanget. Eleverne bliver udfordret i at formulere sig mundtligt og skriftligt indenfor emner, som de ikke lige selv møder i deres hverdag på tv og internettet, hvorved deres ordforråd bliver udvidet. Emner, delemne, temaer Emne Delemne Uge Identities Identity and social media Are people really what they seem? Nature versus nurture Uge Crime and Punishment School Shootings Gun Violence and Laws Capital Punishment Uge 1-7 Life on the Edge Club 27 Teenage anxiety Extreme Sport Uge 9-14 South Africa Apartheid Nelson Mandela South Africa today Uge 15 - Repetition Opsamling, dispositioner Prøve prøver Undervisningsmateriale Hjælpemidler Evaluering New Choice for 9. og 10. Jeremy Watts m. fl. Gyldendal Netartikler, Film, Musik IT Folkeskolens Afgangsprøve (FP9) og Folkeskolens 10. klasseprøve (FP10). Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. Engelsk Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Vibeke Vang FP9 og FP10 fælles et med undervisningen i Eng5 er at afholde prøveforberedende undervisning for de elever, der i folkeskolen har tilegnet sig et højt fagligt niveau i engelsk. Se Fælles Mål 2014 ( 2 dobbeltlektioner om ugen. Timerne tilrettelægges således, at der er mange forskellige aktiviteter og skift i undervisningen for at holde elevernes opmærksomhed fanget. Eleverne bliver udfordret i at formulere sig mundtligt og skriftligt inden for emner, som de ikke lige selv møder i deres hverdag på tv og internettet, hvorved deres 53

54 ordforråd bliver udvidet. Emner, delemne, temaer Emne Delemne Uge Identities Being Young What is an identity What makes an identity Obama King Shakespeare Me, myself and I and: Parents Education Music Fashion Love Uge Uge 1-7 Uge 9-15 Nature v. Nurture Skills and hours Contemporary Art How these influence development of people Genes and epigenetics Twin studies What is the hour rule? How to achieve a skill. Memo technics Case studies Shock art Installation art Video art Different artists How to look at Art Uge India Caste system in India Ghandi Short history Indian English Uge Opsamling Outlines Prøveforberedende undervisning Undervisningsmateriale Hjælpemidler Evaluering New Choice for 9. og 10. Jeremy Watts m. fl. Gyldendal Netartikler, Film, Musik. Cross Roads 10 Focus On: Contemporary Art IT Folkeskolens Afgangsprøve (FP9) og Folkeskolens 10. klasseprøve (FP10). Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 54

55 Engelsk XP Hold Lærer Elever Engelsk XP Torben Uhrenholt Engelsk XP er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. Der tilsigtes at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig engelskfagligt ud fra eget niveau. Slutmål Se Fælles mål 2016 Arbejdsform og metode Emner, delemne, temaer Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt, par, grupper, klasse - afpasset til forskellige aktiviteter. Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne Efterskoles mediemuligheder opstår varierede mellemmenneskelige arbejds- og samarbejdsformer, som dagligt giver vores elever chance for at forholde sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes levevilkår, værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det samtidigt nærliggende at arbejde i og med det udvidede tekstbegreb såvel i forhold til eleven selv, det engelske sprogområde og det omgivende samfund i det hele taget. Emner Delemne, tema Læringsmål (kun intern/lærerens private udg.) USA Protection, immigration and walls Death penalty and guns Health care and insurance Unions Racism Kennedy and Kruschev Fahrenheit 9/11 England This is England Unions and Thatcher South Africa Too fat, too thin and no self-esteem XP-Philosophy History Racism and apartheid Mandela Today' Fat or fit teens Self-esteem Hatred and forgiveness Land of the fat Keep it simple Racism among us Amish culture Forgive, pray and mourn Undervisningsmateriale Evaluering Der vil i undervisningen blive brugt engelskfaglige relevante tekster af forskellige genre, samt pressefoto, tv -klip og dokumentar programmer. Evalueringen af undervisningen og målene for undervisningen, sker igennem samtalen på klassen, individuelle elevsamtaler, elevernes mundtlige formidling på klassen og elevernes skriftlige fremstilling samt prøverne i FSA og FS10. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 55

56 Tysk Hold Lærer Elever Slutmål Tysk1 Martina Madikken Eisenhardt Bruun Rasmussen 9. og 10. klasse På tysk 1 tilsigtet det, at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig tyskfagligt ud fra efter niveau. Eleverne skal motiveres til at arbejde videre med tysk grammatik, tysk tale og derudover tilegne sig en større viden om tysk historie og nuværende samfundsforhold. Se Fælles Mål 2014 ( Arbejdsform og metode Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt, par, grupper, klasse afpasset til forskellige aktiviteter. Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne Efterskoles mediemuligheder opstår varierede mellemmenneskelige arbejds- og samarbejdsformer, som dagligt giver vores elever chance for at forholde sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes levevilkår, værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det samtidigt nærliggende at arbejde i og med det udvidede tekstbegreb såvel i forhold til eleven selv, det tyske sprogområde og det omgivende samfund i det hele taget. Emner, delemner, tema Emner Delemne Undervisningsmateriale Jung sein Freizeit Aussehen Jung in Deutschland Freizeit Musik Urlaub Sport Freundschaft Meine Stadt Berlin Hamburg Köln Zukunft Zukunftsträume Ausbilding Der vil i undervisningen blive brugt tyskfaglige relevante tekster af forskellige genrer, samt pressefoto, tv-klip, film og dokumentar. Evaluering Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10. klasseprøve FP10. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 56

57 Tysk Hold Tysk 2 Lærer Torben Uhrenholt Elever Tysk 10 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. Der tilsigtes at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig engelskfagligt ud fra eget niveau. Slutmål Se Fælles Mål 2016 Arbejdsform og metode Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt, par, grupper, klasse - afpasset til forskellige aktiviteter. Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne Efterskoles mediemuligheder opstår varierede mellemmenneskelige arbejds- og samarbejdsformer, som dagligt giver vores elever chance for at forholde sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes levevilkår, værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det samtidigt nærliggende at arbejde i og med det udvidede tekstbegreb såvel i forhold til eleven selv, det tyske sprogområde og det omgivende samfund i det hele taget. Emner, delemne, temaer Emner Delemne, tema Læringsmål (kun intern/lærerens private udg.) Anders sein Rassismus Die anderen Kinder Mit oder ohne Gewalt Generationen Versagen von Kindern 3 Generationen in BRD und DDR Jugend und Heranwachsen Kinder bekommen Jung oder Erwachsen sein Deutschland heute Die Pille oder ein Kind Scheidung Unbedingt ein Kind Künstlicher Befruchtung Adoption Jung in Österreich Jung in Deutschland Jung in DDR Nesthockerei Situationen aus dem Alltag Deutschland- unser Nachbar Tourismus und Industrie Undervisningsmateriale Evaluering Der vil i undervisningen blive brugt tyskfaglige relevante tekster af forskellige genre, samt pressefoto, tv -klip og dokumentar programmer. Evalueringen af undervisningen og målene for undervisningen, sker igennem samtalen på klassen, individuelle elevsamtaler, elevernes mundtlige formidling på klassen og elevernes skriftlige fremstilling samt prøverne i FSA og FS10. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 57

58 Tysk Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Jakob Gorst-Rasmussen 9. og 10. klasses niveau På tysk 3 tilsigtet det, at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig tyskfagligt ud fra efter niveau. Eleverne skal motiveres til at arbejde videre med tysk grammatik, tysk tale og derudover tilegne sig en større viden om tysk historie og nuværende samfundsforhold. Se Fælles Mål 2014 ( Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt, par, grupper, klasse afpasset til forskellige aktiviteter. Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne Efterskoles mediemuligheder opstår varierede mellemmenneskelige arbejds- og samarbejdsformer, som dagligt giver vores elever chance for at forholde sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes levevilkår, værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det samtidigt nærliggende at arbejde i og med det udvidede tekstbegreb såvel i forhold til eleven selv, det tyske sprogområde og det omgivende samfund i det hele taget. Emner, delemner, temaer Emner: Delemne, tema: Jung sein Mobbing Aussehen Jung in Deutschland Freizeit Sport Anders sein Zukunft Musik Urlaub Tiere Freundschaft Fusball Sport in Deutschland Training Rassismus Die anderen Kinder Mit oder ohne Gewalt Zukunftsträume Ausbildung In Zukunft wie sieht die Welt aus? Undervisningsmateriale Evaluering Der vil i undervisningen blive brugt tyskfaglige relevante tekster af forskellige genrer, samt pressefoto, TV-klip og dokumentarprogrammer. Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10. klasse prøve FP10. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 58

59 Tysk Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Pernille Rohr Brink 9. og 10 klasses niveau Tysk 4 er elever på 9. og 10. klassetrin, der er gode til tysk og har overskud til at gå dybere ned i faget. Elever på Tysk 4 vil få hjælp og tips til opstarten på tysk på A-niveau på gymnasiale uddannelser. et med Tysk 4 er at motivere de dygtigste elever til at arbejde videre med tysk grammatik, tysk tale og derudover tilegne sig en større viden om tysk historie og nuværende samfundsforhold. Se Fælles Mål 2014 ( Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt, par, grupper, klasse - afpasset til forskellige aktiviteter. Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne Efterskoles mediemuligheder opstår varierede mellemmenneskelige arbejds- og samarbejdsformer, som dagligt giver vores elever chance for at forholde sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes levevilkår, værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det samtidigt nærliggende at arbejde i og med det udvidede tekstbegreb såvel i forhold til eleven selv, det tyske sprogområde og det omgivende samfund i det hele taget. Emner, delemne, temaer Emner Delemne, tema Anders sein Rassismus Die anderen Kinder Mit oder ohne Gewalt Generationen Versagen von Kindern Jugend und Heranwachsen Kinder bekommen Die Pille oder ein Kind Scheidung Unbedingt ein Kind Künstlicher Befruchtung Adoption Jung oder Erwachsen sein Jung in Österreich Jung in Deutschland Nesthockerei Deutschland heute Situationen aus dem Alltag Deutschland- unser Nachbar Tourismus und Industrie Undervisningsmateriale Evaluering Der vil i undervisningen blive brugt tyskfaglige relevante tekster af forskellige genre, samt pressefoto, tv -klip og dokumentar programmer. Folkeskolens Afgangsprøve FP9 og Folkeskolens 10. klasseprøve FP10. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 59

60 Naturfag Naturfag er ét 9. klassesfag, der afsluttes med 3 separate prøver i fysik/kemi, biologi og geografi. Der er to hold: Nat1 og Nat2. Naturfag1 Biologi Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Thomas Boll 9. klasses niveau. Eleverne kommer fra forskellige skoler, som hver har gennemgået noget forskelligt. Derfor ligger vi vægt på at starte helt fra bunden ved hvert emne. et med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Se Fælles Mål 2014 ( (link) Lektionerne bliver så vidt muligt, hvor der er en oplagt sammenhæng i emnerne, sammenlæst med geografi og fysik/kemi med vægt på, at eleverne ved hvilke dele, der hører til hvilke fag, da fagene afsluttes med 3 uafhængige prøver. Emner, delemne, temaer Emne Delemne Uge kulturlandskab Kulturlandskab - naturlandskab Uge Ferskvand Dyr i rindende og stillestående vand Uge Genetik Savannens dyr Græsser Flugt og jagt syn Uge Landbrug Afgrøder Dyr og dyre velfærd Produktion Sprøjtemidler Konventionel og økologisk landbrug Historisk perspektiv Kvælstofkredsløb Fotosyntesen Uge 1-7 kroppen Hvilke organer gør hvad? Skelettets opbygning Muskler og sener Blodkredsløbet Nervesystemet Sygdomme man bør kende Uge 9-13 Motion Respiration Energi og bevægelse Myter og fakta Uge Cellen Opbygning Forskellige celler Dna Mitose- meiose Mutation, manipulation gener Undervisningsmateriale Hjælpemidler Evaluering Bios A, Thomas Piekut m. fl., Gyldendal Egne noter, netartikler Biologi-tjek.dk IT Folkeskolens Afgangsprøve FP9. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere 60

61 fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. Nat1 geografi Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Thomas Boll FP9 et med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Reference til Fælles Mål 2014 ( (link) Lektionerne bliver så vidt muligt, hvor der er en oplagt sammenhæng i emnerne, sammenlæst med biologi og fysik/kemi med vægt på, at eleverne ved hvilke dele, der hører til hvilke fag, da fagene afsluttes med 3 uafhængige prøver. Emner, delemne, temaer Emne Delemne U32-36 Kulturlandskab Kulturlandskab naturlandskab Sidste istid Morænelandskab U36-43 Pladetektonik Vulkaner Kontinentalplader Jordskælv U44-47 Landbrug Areal og afgrøder Planteavl Økologisk konventionel Gensplejsning global og lokalt Produktion: dyr og afgrøder Sprøjtemidlers kredsløb Historisk perspektiv U47-51 Jordbund Typer Mineraler Nitrifikation & denitrifikation Vandets kredsløb U9-13 Industri Lokaliseringsfaktorer Dansk industri Råstofudvinding Klima U14-16 I- og U-lande Udvikling Industrikultur og servicesamfund Demografi U17-19 Kortlære Verdens byer Atlasøvelser Længde breddegrader og uret Historisk perspektiv Undervisningsmaterialer Hjælpemidler Evaluering Egne noter, internetartikler, Ind i geografien C, Mogens Jensen, Alinea. Geografitjek.dk IT Folkeskolens Afgangsprøve FP9. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 61

62 Nat1 fysik/kemi Hold Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Fysik/kemi 1 9. klasse Thomas Boll På Fys1 vil det faglige arbejde primært være koncentreret omkring emner der motiverer, aktualiserer og træner den enkelte elev i forståelsen samt brugen af fysik/kemi Fys har til formål at videreudvikle elevens kunnen inden for teori, laboratoriearbejde samt rapportskrivning i faget fysik og herved ruste eleven til FP9 prøven samt en eventuel opstart på fysik på gymnasiale uddannelser. Se Fælles Mål 2014 ( Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning, laboratoriearbejde, rapportskrivning samt PCopgaver Emner, delemne, temaer Emne Delemne U33 Syre, salte og baser Det periodiske system U34-36 Syre, salte og baser Iongitter, saltes ioner og krystalvand U37-44 Syre, salte og baser Ionbestemmelser, flammeprøven, H+ og neutralisation U45-46 Radioaktivitet Alfa, beta, gamma, baggrundsstråling U47-49 Radioaktivitet Halveringstid, anvendelse af radioaktivitet. Det periodiske system U50-51 Radioaktivitet Fission og fusion Fukutima og Tjernobyl, nuklidkort U1-3 Når felter forandres Magnetisme, magnetfelter og elektromagneter U4-5 Når felter forandres Induktion, generatorer, vekselspænding og kraftværker U6-8 Når felter forandres Transformation, højspænding og ohms lov U9-10 Alkohol Det periodiske system anvendelse af alkoholer, fremstilling a ethanol U12-14 Alkohol Forbrænding af alkohol, alkaner U15-18 Alkohol Formler og udregninger. Alkohol i kroppen samt navngivning af alkoholer. U19 Repetition U20-23 Repetition Undervisningsmateriale Evaluering Hjerteprotalen.dk, Prisma 9, egne materialer Fysik-kemitjek.dk Folkeskolens Afgangsprøve FP9. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 62

63 Nat2 biologi Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Vibeke Vang 9. klasses niveau. Eleverne kommer fra forskellige skoler, som hver har gennemgået noget forskelligt. Derfor ligger vi vægt på at starte helt fra bunden ved hvert emne. et med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Se Fælles Mål 2014 ( (link) Lektionerne bliver så vidt muligt, hvor der er en oplagt sammenhæng i emnerne, sammenlæst med geografi med vægt på, at eleverne ved hvilke dele, der hører til hvilke fag, da fagene afsluttes med 2 uafhængige prøver. Emner, delemne, temaer Emne Delemne Uge kulturlandskab Kulturlandskab - naturlandskab Uge Ferskvand Dyr i rindende og stillestående vand Uge Græsstepper Savannens dyr Græsser Flugt og jagt syn Uge Landbrug Afgrøder Dyr og dyre velfærd Produktion Sprøjtemidler Konventionel og økologisk landbrug Historisk perspektiv Uge 1-7 kroppen Hvilke organer gør hvad? pubertet seksualundervisning prævention graviditet og abort sygdomme man bør kende Uge 9-13 Motion Respiration Energi og bevægelse Myter og fakta Uge Cellen Opbygning Forskellige celler Dna Mitose- meiose Mutation, manipulation gener Undervisningsmateriale Hjælpemidler Evaluering Bios A, Thomas Piekut m. fl., Gyldendal Egne noter, netartikler Biologi-tjek.dk IT Folkeskolens Afgangsprøve FP9. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 63

64 Nat2 geografi Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Vibeke Vang 9. klasses niveau. Eleverne kommer fra forskellige skoler, som hver har gennemgået noget forskelligt. Derfor ligger vi vægt på at starte helt fra bunden ved hvert emne. et med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Reference til Fælles Mål 2014 ( (link) Lektionerne bliver så vidt muligt, hvor der er en oplagt sammenhæng i emnerne, sammenlæst med biologi med vægt på, at eleverne ved hvilke dele, der hører til hvilke fag, da fagene afsluttes med 2 uafhængige prøver. Emner, delemne, temaer Emne Delemne U32-36 Kulturlandskab Kulturlandskab - naturlandskab U36-43 Pladetektonik Vulkaner Kontinentalplader Jordskælv U44-47 Landbrug Areal og afgrøder Planteavl Økologisk konventionel Gensplejsning global og lokalt Produktion: dyr og afgrøder Sprøjtemidlers kredsløb Historisk perspektiv U47-51 Jordbund Typer Mineraler Nitrifikation & denitrifikation Vandets kredsløb U9-13 Industri Lokaliseringsfaktorer Dansk industri Råstofudvinding Klima U14-16 I- og U-lande Udvikling Industrikultur og servicesamfund Demografi U17-19 Kortlære Verdens byer Atlasøvelser Længde breddegrader og uret Historisk perspektiv Hjælpemidler Evaluering IT, egne noter, internetartikler, Ind i geografien C, Mogens Jensen, Alinea Folkeskolens Afgangsprøve FP9. Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 64

65 Nat2 fysik/kemi Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Vibeke Vang 9. klasses niveau. Eleverne kommer fra forskellige skoler, som hver har gennemgået noget forskelligt. Derfor ligger vi vægt på at starte helt fra bunden ved hvert emne. et med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og i deres dagligdag. Se Fælles Mål 2014 ( Lektionerne er delt op således, at eleverne i hver dobbeltlektion har en teoridel og en praksisdel. Vi afslutter lektionen med gennemgang af resultater fra forsøg og en sidste gennemgang af teoridelen. Elevernes noteapparat skal fungere sideløbende med forsøgsbeskrivelserne og disses resultater, hvilket sammenholdt med de rapporter, der bliver udformet efter hvert emne, direkte skal bruges til støtte i den praktiske/mundtlige prøve i juni. Emner, delemne, temaer Emne Delemne U32-46 Syrer, salte og baser Saltes ioner og iongitter Saltes egenskaber Krystalvand Hvordan laver man salt? Neutralisation, titrering ph-værdi Periodiske system Ionbestemmelse Flammeprøver, kemisk analyse H+ Syrers ledningsevne U45-7 Metallers egenskaber Metallers ioner og elektroner, deformation Metaller i opløsning Spændingsrækken Pudse sølv kemisk rustbeskyttelse korrosion Batterier U9-16 Felter forandres Magneter og magnetisme Elektromagnetisme Induktion Generator Vekselspænding Transformation Opladere, ensrettere U17-19 Partikler med fart Alfa, beta, gamma Atomets opbygning Baggrundsstråling Ioniserende stråler og hvor de kommer fra Hvad kan bremse strålerne Halveringstid Processtyring Bestemmelse af materialetykkelse Uge Opsamling og øve og træne til prøverne Undervisningsmateriale Ny Prisma 9, Ny Prisma +, Bo Damgaard m.fl., Malling Beck, 2002 Kopiark, forsøgs ark, lærernoter Hjælpemidler Evaluering IT til dataopsamling. Folkeskolens afgangsprøve FP9. 65

66 Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. Fysik Hold Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Fysik 1 er tilbudsprøvefag for 10. klasse Thomas Boll Som mange af skolens øvrige fag er fysik i 10. niveaudelt. På Fys1 vil det faglige arbejde primært være koncentreret omkring emner der motiverer, aktualiserer og træner den enkelte elev i forståelsen samt brugen af fysik/kemi Fys har til formål at videreudvikle elevens kunnen inden for teori, laboratoriearbejde samt rapportskrivning i faget fysik og herved ruste eleven til FS10 prøven samt en eventuel opstart på fysik på gymnasiale uddannelser. Se Fælles Mål 2014 ( Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning, laboratoriearbejde, rapportskrivning samt PCopgaver Emner, delemne, temaer Emne Delemne U33 Bølger og svingninger Lydbølger db frekvens resonans U34-36 Bølger og svingninger Bølgeegenskaber, herunder lys U37-39 Bølger og svingninger Bølger og energi U40-41 Radioaktivitet Alfa, beta, gamma, baggrundsstråling U43 Radioaktivitet Halveringstid, anvendelse af radioaktivitet. Det periodiske system U44-46 Radioaktivitet Fission og fusion Fukutima og Tjernobyl, nuklidkort U47-49 Mad Kemi Kulhydrater, fedtsyrer og proteiner, det periodiske system U50 Mad Kemi Energien i maden, fedme problemer, U1 Mad Kemi Mono-, di- og polysakkarider U2-5 Alkohol U7+10 Alkohol Det periodiske system anvendelse af alkoholer, fremstilling af ethanol U12-14 Alkohol Forbrænding af alkohol, alkaner U15-18 Alkohol Formler og udregninger. U19 Repetition U20-23 Repetition Undervisningsmateriale Evaluering Energi på lager, Hjerteprotalen.dk og Prisma 9, lydens univers Folkeskolens 10. klasseprøve FS10 (eller FSA). Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 66

67 Fys2 og Hold Lærer Elever Fys2 og 3 er tilbudsprøvefag for 10. klasse Carsten Morsbøl Som mange af skolens øvrige fag er fysik i 10. niveaudelt. Fys2 og 3 bygger er 10. klasse fysik og kemi, der bygger på naturfag i 9., men i forskellig grad. Fys2 genopfrisker mere af 9. klasse end Fys3, hvor Fys3 er rettet mod elever, der skal på EUD, HTX eller på mat/fys STX. Fys3 bygger bro mellem folkeskolen og gymnasiet, og videreudvikler elevens kunnen inden for teori, laboratoriearbejde og rapportskrivning. Slutmål Se Fælles Mål 2009 Arbejdsform og metode Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning, laboratoriearbejde, rapportskrivning og PCopgaver Emner, delemne, temaer Emne Delemne Energi Potentiel og kinetisk energi Energisætninger Øvelser med energibevarelse og energitransformation Fra energi til kemi Almen kemi Sæbe er ren kemi Universet Fra rust til kunst Almen fysik Vands fysik og kemi Hvad er en flamme? Reaktioner afgiver eller forbruger energi Atomets opbygning Det Periodiske System Molekylemodeller Syrer, baser og ioner Salte Bindinger Elektronegativitet Oxidation og reduktion Spændingsrækken Carbonhydrider Fedtsyrer Sæbe Mørkt stof, sorte huller og fjerne galakser Hydrogenbinding Metaller og metalbindinger Kræfter Bølgelære Vandmolekylet Tilstandsformer Overfladespænding Archimedes lov Brændselscellen Undervisningsmateriale Evaluering Prisma+ og Prisma10, Isis C, fysik7-10 på nettet, primært fysik10.dk Fysik10 på Horne (ene noter) FP10 (alternativt FP9). Faget evalueres løbende gennem skoleåret. I slutningen af skoleåret evaluerer elever og lærere fællesskab kursets oplægning, engagement og udbytte. 67

68 Historie/Samfundsfag Hold Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Indledende bemærkninger til årsplanen Hist/samf er obligatorisk prøvefag for 9. klasse Martin Ottosen og Katrine Stilling Holdet består af 9. klasses elever. Elevernes forudsætninger er forskellige, da de kommer fra forskellige skoler og dermed ikke har samme udgangspunkt. Eleverne har modtaget historieundervisning siden 3. klasse og samfundsfag siden 8. klasse. et med sammenlægning af historie og samfundsfag er, at udnytte den gensidige perspektivering i de to fag, og dermed udvikle elevernes forståelse for sammenhængen mellem samfundet i dag og dets historiske baggrund. I relation til skolens øvrige profil vægtes det, at eleverne opnår viden og får indsigt i det demokratiske samfundssyns fremvækst, samt tilblivelsen af menneskerettighederne, for at styrke elevens evne til at indgå kvalificeret i demokratiske processer med andre elever. Se færdigheds- og vidensmål for historie og samfundsfag efter 9. klassetrin (fase 2) I historie/samfundsfag arbejdes der vha. undersøgende metoder, bl.a. vha. IT og medier. I undervisningen lægges der vægt på elevernes sproglige udvikling samtale, lytte, læse og skrive. Desuden arbejdes der med informationssøgning og statistik som samfundsfaglige metoder. Særligt i den historiske kontekst arbejdes der med kildearbejde. Undervisningen vil bære præg af forskellige arbejdsformer som; klassesamtale, læreroplæg, gruppearbejde, kooperativ læring, emnearbejde og projektarbejde, hvilket skal være med til at bidrage til en differentieret undervisning. Med sigte mod prøven i historie og samfundsfag arbejdes der særligt projekt- og produktorienteret. Planen er bygget op over færdigheds- og vidensmål for historie og samfundsfag. Vi har eleverne i 9. klasse, og derfor tager vi udgangspunkt i fase 2, da vi ser fase 1 som 7./8. klasses indhold. De samfundsfaglige metoder samt kildearbejdet ser vi som redskaber til at opnå færdigheder og viden, og derfor kombineres disse med målparrene. De samfundsfaglige metoder og kildearbejdet integreres dermed som en del af undervisningsformen, og står altså ikke alene i et undervisningsforløb. For at sikre et godt fagligt niveau, har vi set os nødsaget til at fokusere på udvalgte målpar indenfor historie og samfundsfag, samt koncentrere historiedelen om udvalgte kanonpunkter. De udvalgte kanonpunkter er: - Grundloven 1849 (systemskiftet 1901, Kvinders valgret 1915) - Augustoprøret og jødeaktionen Kanslergadeforliget - FN s erklæring om menneskerettighederne - Maastricht september 2011 Undervisningen inddeles i 4 overordnede emner: Sociale og kulturelle forhold Politik i Danmark Økonomi Internationalt samarbejde Socialisering Kultur Radikalisering 11/ Demokrati Det politiske system, retsstat og rettigheder Politiske partier og ideologier (Markedsøkonomi og blandingsøkonomi) Medier og politik Grundlov 1849 Velfærdsstater Samfundsøkonomiske sammenhænge Økonomisk vækst og bæredygtighed Kanslergadeforliget EU og Danmark International politik Maastricht 1992 FN s erklæring om menneskerettighederne Augustoprøret Jødeaktionen Desuden skal der i undervisningen indgå: - Min. 5 slags kulturteknikker (produkter: sang, planche, Prezi, Powerpoint, brochure, rollespil), 2.0 Web programmer 68

69 Evaluering Evalueringen foretages løbende i undervisningen, bl.a. som afslutning på de enkelte forløb. Evalueringsformerne er iagttagelser, klassesamtaler, fremlæggelser, samt skriftlige fremstillinger i forbindelse med undervisningen. Faget afsluttes med prøve (udtræk) jf FP9. 69

70 70

71 Hornefag Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Martin Ottosen, Rasmus Hyttel, Dorte Kroll Karlgaard, Carsten Morsbøl Hornefag er obligatorisk fag for 10. klasse på Horne. Undervisningen skal skabe ramme for refleksion omkring demokrati, samfundsforhold og global udvikling. Gennem diskussion, teater, film, ekskursioner udvikles elevernes evne til at reflektere over deres samtid og deres fremtidsdrømme. Desuden skabes grundlag for perspektivering og kritisk stillingtagen til samfundsudvikling. Desuden er eleverne medansvarlige for Hornetinget (elevråd) og elevstyrede stormøder. Hensigten med undervisningen i Hornefaget er en demokratisk dannelsesproces, hvor eleverne erkender og forstår sig på deres egen identitet, medansvar og selvstændighed set i lyset af filosofi, etik, samfundsudvikling. Gruppeopdelt lærerstyret undervisning skaber plads til dialog og refleksion på tværs af andre gruppeinddelinger. Desuden lærerstyret elevplanlægning og afholdelse af Horneting og stormøder. Undervisningen foregår i 4 grundhold, som veksler gennem året: Når jeg flytter hjemmefra Dansk politik Psykologi Verdens brændpunkter Idræt Lærer Elever Rasmus Hyttel, Katrine Stilling, Jakob Gorst-Rasmussen, Pernille Rohr Brink Idræt er obligatorisk fag for alle elever på Horne. Faget er prøvebelagt for 9. klassetrn (udtræk). Årsplanen er bygget op over færdigheds- og vidensmål for 9. klassetrin. Overordnet er der 3 kompetenceområder, som hver indeholder underordnede områder: Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Krop, træning og trivsel Redskabsaktiviteter Boldspil og boldbasis Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet Sprog og skriftsprog Sundhed og trivsel Fysisk træning Krop og identitet 71

72 Kristendom Lærer Elever Slutmål Arbejdsform og metode Carsten Morsbøl, Dorthe Kjærgaard, Martin Ottesen, Mogens Jensen Alle elever Kristendom er det primære kulturbærende fag på Horne, og det er formålet med faget at videregive kulturdimensionen i kristendommen, det vil sige videregive kristendom som henholdsvis historie, religion og værdigrundlag/livssyn. Se Fælles Mål 2014 ( Kristendom er kædet sammen med morgensang og tilrettelagt emnemæssigt ud fra Hornes tænkning i 4 årstider. Lærernes forskellige tilgang til faget giver eleverne en alsidig forståelse for faget. Uge Emne Indhold 33 Verden er ny - fællesskabet opdages 43 Verden er alligevel ikke ny - fællesskabet prøves 1 Verden er rummelig - fællesskabet bærer 13 Verden venter - fællesskabet vokser Mødet med Bibelen. Historisk og kulturel ramme. Bibelen som historiebog. Bibelsyn. Opgør med syg kristendom. Menneskets ydergrænser, mennesket uden Gud Kristendommens kerne. Gud i Jesus Kristus Livet som kristen. Gud i os. Treenighed. Kirke. 72