Sommerhusejere sparer ikke energi med varmepumper

Transkript

1 5 Billigt, men godt 8 Kollapset hal havde alvorlige problemer 10 Faseskiftende materialer # 31 NYHEDSBREV Juni 2011 Sommerhusejere sparer ikke energi med varmepumper Når luft til luft varmepumper installeres i sommerhuse, stiger beboerens forbrug af varme, og dermed går energispareeffekten fløjten. Foto: Toke Haunstrup Christensen Varmepumper er udråbt til at være de helt store energisparere. Det er de også, så længe husejerne ikke bruger mere varme, end de gjorde, før de fik installeret en varmepumpe. En ny undersøgelse af luft til luft varmepumper har vist, at så snart pumpen sidder i sommerhuset, bliver energibesparelsen lynhurtigt omsat i øget varmekomfort som højere rumtemperatur og huse, der står med varme på i de kolde måneder. Dermed går spareeffekten fløjten. Man kan endda konstatere et øget energiforbrug i flere sommerhuse, fordi varmepumperne er tændt en større del af året. Undersøgelsen er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet i samarbejde med SEAS-NVE, Lokalenergi og IT- Energy. Det er seniorforsker Kirsten Gram- Hanssen og forsker Toke Haunstrup Christensen fra SBi, der har stået i spidsen for undersøgelsen. Forskerteamet har undersøgt, om ejerne af helårs- og sommerhuse får nye vaner, der har betydning for elforbruget, når de får installeret en luft til luft varmepumpe. Undersøgelsens resultater bygger på data fra mere end 450 husstande, herunder elforbrugsmålinger i 138 Fortsættes side 2

2 2 Fortsat fra forsiden helårsboliger og 42 sommerhuse. Undersøgelsen omfatter varmepumper af en god kvalitet sammenlignet med, hvad der ellers findes på markedet. Resultaterne peger da heller ikke på tekniske problemer som årsag til den manglende elbesparelse. Billigere varme omsættes til øget varmekomfort I undersøgelsen blev husejerne spurgt om årsagen til at få installeret varmepumpe. For sommerhusejerne var den væsentligste grund at spare på energien. Men ca. halvdelen af dem havde også et ønske om bedre varmekomfort og at kunne holde deres huse frostfri om vinteren. Det har betydet, at der er tændt for varmen i sommerhusene i en større del af året, og rumtemperaturen er generelt højere end før varmepumpen flyttede ind. Fakta luft til luft varmepumper sidder der i de danske sommerhuse. I alt er der ca luft til luft varmepumper i Danmark Den primære grund til den øgede varmekomfort ligger nok på det psykologiske plan, for når beboerne har fået installeret en varmepumpe, så har de forestillingen om, at der er tale om billig varme sammenlignet med de gamle elpaneler, og dermed er de tilbøjelige til at bruge mere af den, siger Kirsten Gram-Hanssen. Juni 2011 Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej Hørsholm Denmark Telefon sbi@sbi.dk Redaktionen sluttet 25. maj 2011 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov (jek@sbi.dk) I redaktionen: Pia Dyregaard (@sbi.dk) sbi.dk/virksomhederogbyfornyelse Virksomheder bidrager til byfornyelsen Design: Rumfang Layout: Hanne Brix Tryk: Schultz Grafisk Oplag: ISSN Gratis abonnement på Forsk kan bestilles på SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø Gensidig tillid mellem virksomheder og forvaltning er altafgørende. Når et område af byen skal fornys, er det ikke kun bygninger, veje og friarealer, der bliver renoveret og omdannet. Byfornyelsen tager også områdets sociale problemer under sine vinger. Det er en større opgave, som kommunerne gerne vil samarbejde med de lokale virksomheder om at løse. Og hvordan det kan lade sig gøre, har SBi sat fokus på i et nyt forskningsprojekt. Her har et forskerteam analyseret byfornyelsen i Haraldsgadekvarteret i København, Hobro bymidte syd og Esbjerg bymidte. Virksomhedernes motivation for at samarbejde med kommunerne om byfornyelse er, at de kan bevare de relativt billige og gode lokaler med ind-

3 3 En anden grund til, at den potentielle energibesparelse ikke indtræffer, er, at mange af sommerhusene står opvarmet til 16 grader i vinterperioden, siger Toke Haunstrup Christensen. Han anbefaler derfor, at forbrugerne kigger på, hvor lave temperaturer varmepumpen kan sættes til, inden de køber den til sommerhuset. Men det er stadig bedst at slukke helt for varmen om vinteren, siger han. Slut med klamme dyner og iskolde rum Men sommerhusejerne er glade. De mener, det er godt for huset, at det står med en relativt høj temperatur om vinteren. Det giver mindre fugt. Desuden er det rart at komme til et lunt hus, det er mere attraktivt at bruge det i de kolde måneder, og det er praktisk ikke at skulle lukke huset ned for vinteren. Lidt bedre ser det ud i helårshusene. Her viste vores undersøgelse, at der er sparet omkring 23 pct. på elforbruget fra før husene fik varmepumpe. Men også her er de faktiske besparelser meget mindre, end hvad der kunne forventes, siger Kirsten Gram-Hanssen. Årsagen til den mindre energibesparelse er som i sommerhusene: højere rumtemperatur og at helårsbeboerne i et vist omfang er begyndt at varme nye arealer i huset op, fx udestuen. Desuden gør de mindre brug af brændeovne, og til en vis grad bruges pumpen til køling om sommeren. Undersøgelsen er finansieret af Elforsk. Fordi varmepumperne er tændt en større del af året, er energiforbruget øget i flere sommerhuse. sbi.dk/varmepumper Foto: Jesper Kirkeskov Skolegade i Esbjerg har i forbindelse med byfornyelse fået ny gadebelysning med økonomisk støtte fra lokale handlende. Foto: Esbjerg Kommune/Torben Meyer byggede udvidelsesmuligheder, samt fortsat have god trafikal adgang og parkering uden restriktioner. Desuden sætter de fleste virksomheder pris på, at områderne ikke signalerer forfald med alt for meget rod og snavs, og at der ikke er mere end sædvanligt hærværk og tyveri fra butikker og biler. Det er disse forhold, der er vigtige for virksomhederne, og dem de gerne vil tage et ansvar for at opretholde. At indsatsen også kan involvere et socialt element, er en dobbeltgevinst, siger seniorforsker Jacob Norvig Larsen, der har deltaget i projektet. Når en virksomhed praktiserer et ansvar for stedet, sker det for eksempel ved at bidrage med virksomhedens specialviden og kunnen. For eksempel når en lokal tegnestue bidrager til udvikling af faciliteter til unges fritidsaktiviteter, eller lokale virksomheder bidrager til fornyelse af gadebelysning. Derimod ønsker virksomhederne sjældent at overtage eller sponsere kommunens egentlige sociale opgaver. Det er det langvarige samarbejde og personlige forhold mellem folk fra virksomhed og kommune, der rykker. Gensidig tillid fører til konkrete forandringer. Forskningsprojektet er finansieret af Socialministeriet.

4 4 sbi.dk/smitte Foto: Colourbox Et nyt ph.d.-projekt hos SBi har som mål at finde metoder til, hvordan inventar, gulve og vægge i børneinstitutioner kan designes og overfladebehandles på en måde, så væsentlige smitteveje forsvinder. Slut med smitte i børnehaven sbi.dk/samarbejdsformer Nye samarbejdsformer kan forbedre arbejdsmiljøet Lean og partnering kan give synergi i forhold til det gode arbejdsmiljø Går man med overvejelser om at indføre nye samarbejdsformer og samtidig har et ønske om at udvikle arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser, er der inspiration at hente i en ny rapport fra SBi. Ud fra samarbejdsformerne lean construction og partnering præsenteres muligheder, faldgruber og anbefalinger, så byggeriets virksomheder kan opnå den ønskede effekt: øget produktivitet og kvalitet i det enkelte byggeprojekt. I vores undersøgelse har vi set, at et velfungerende samarbejde og prioritering af arbejdsmiljøarbejdet, på tværs af alle aktørerne i byggesagen, er afgørende forudsætninger for, at der kan skabes en positiv synergieffekt mellem byggeproduktion og arbejdsmiljø, siger seniorforsker Marianne Forman fra SBi, der har været koordinator på undersøgelsen, som er udarbejdet i samarbejde med COWI og Institut for planlægning, Aalborg Universitet. De to nye samarbejdsformer åbner på hver deres måde for nye muligheder for at knytte arbejdsmiljø tættere til produktionen i stedet for som nu, hvor sikkerheden er koblet fra selve kerneydelsen. En situation der i årevis har været kritiseret for at isolere arbejdsmiljøarbejdet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af omfattende undersøgelser af virksomheder og byggepladsers erfaringer med brug af nye samarbejdsformer og aktive arbejdsmiljøarbejde. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Foto: Projektgruppen

5 5 Snot og savl er en del af dagligdagen i vuggestuer og børnehaver. Syge børns sekreter bliver smurt ud over legetøj, møbler og vægge, som de raske børn rører ved og dermed risikerer at blive smittet gennem. Men nu skal det være slut med de mange sygedage, som børn og forældre pådrager sig, fordi de bliver smittet med sygdomsfremkaldende bakterier og vira i børneinstitutionerne. Af samfundsøkonomiske og velfærdsmæssige hensyn vil der være store gevinster at hente, hvis der kunne skæres ned i alle disse sygedage. Et nyt ph.d.-projekt hos SBi er med til at tage hånd om problemet. Projektet har først og fremmest som mål at undersøge, om det er muligt at reducere smittespredningen i daginstitutioner ved at overfladebehandle inventar, gulve og vægge. Dernæst at finde metoder til formålet, siger ph.d.- stipendiat og civilingeniør i nanobioteknologi Troels Holger Butler Eriksen, der er i gang med det treårige ph.d.-projekt. Børn i daginstitutioner i Danmark har årligt syv gange så mange perioder med sygdom forårsaget af infektionssygdomme sammenlignet med børn, der bliver passet derhjemme. Nye overfladematerialer Møblernes udformning og overfladernes struktur er yderst vigtige for, hvor snavset det bliver, og hvor let eller vanskeligt det er at gøre rent. Disse forhold har stor betydning for mikroorganismers evne til at overleve og hæfte sig på inventaret og rummets overflader. Man kan tænke sig, at overfladerne bliver behandlet med et stof, der gør dem særlig nemme at gøre rene, eller at et stof simpelthen afviser eller udrydder smittekim. De nye overfladematerialer skal være så robuste, at de kan stå FAKTA Børn i daginstitutioner er 7 gange mere syge end børn, der bliver passet derhjemme. imod en høj grad af slitage, og de må ikke være til skade for børn eller miljø. Ph.d.-projektet er en del af det omfattende forskningsprojekt Børn øget velfærd af sundhed i børneinstitutioner, der med et budget på 33 mio. kroner skal komme med forslag til, hvordan smitteveje i børneinstitutioner afbrydes. I projektet deltager en lang række forskningsinstitutioner, virksomheder, kommuner og rådgivere. sbi.dk/murerfaget Murerfaget ser fremad Nye samarbejdsformer, brugerorienteret innovation og tendens til, at byggepladsproduktion flyttes til industriproduktion, er nogle at de nye udfordringer, som byggebranchen, herunder murerfaget, står over for. Murerfaget har taget udfordringerne op i et stort projekt, Murerfaget i bevægelse, som SBi har udviklet sammen med faget. Projektet er for nylig afsluttet, og de overordnede svar på udfordringerne er netværk, innovation og erfaringsopsamling. Murerfaget i Bevægelse er et nyt innovationsnetværk, der skal støtte murerfirmaernes innovation nede fra og gøre faget bedre i stand til at udvikle produkter, arbejdsprocesser og uddannelse. Det handler om at hjælpe de firmaer og håndværkere, der har evne og lyst til at være dynamoer for branchens udvikling og læring, siger seniorforsker Niels Haldor Bertelsen fra SBi. Han har deltaget i hele procesforløbet og forfattet de seks rapporter, der beskriver de nye veje for murerfaget. Omdrejningspunktet for murefagets nytænkning og styrkelse af konkurrenceevnen bliver lokalt forankrede innovationsnetværk på de tekniske skoler. Netværkene skal bestå af faglærere, murerfirmaer og håndværkere samt deres samarbejdsparter. Netværkene skal være spydspidser og inspirationskilder for andre i murerfaget. Finn Pedersen, der er faglærer på HåndværkerAkademiet ved EUC Nord, siger om det nye tiltag: Som uddannelsesinstitution har vi været glade for at deltage i projektet. Uddannelse og nytænkning hører sammen, og vores deltagelse har da også smittet godt og grundigt af på lærlingeuddannelsen og ikke mindst på den efteruddannelse, vi tilbyder i dag. Virksomhederne efterspørger nemlig typisk nyheder, ledelse og samarbejde. Så vi er sikre på, at projektet har ramt udviklingen fint. En ny udfordring for murerfaget er bl.a. den selvstyrende byggeplads, hvor mester og rådgiver give mere ledelses- og beslutningsansvar til byggesjakkene. Foto: Susanne Ulrik/Tegl

6 6 sbi.dk/billigeboliger Billigt, men godt Der er flere eksempler på, at arkitektonisk kvalitet godt kan produceres under industrialiserede former og for små midler. FAKTA I Kvistgård omfatter boligens kvaliteter bl.a. en rumhøjde på 2,6 meter i alle rum. Som følge af boligprisernes himmelflugt i begyndelsen af 2000-tallet, blev det svært for lønmodtagere med mellemindkomster at få fodfæste på boligboligmarkedet. Noget måtte der gøres, og man begyndte at bygge efter konceptet bedre billigere boliger. Nu står der derfor en række færdige bebyggelser, hvor det er oplagt at spørge, om de billige boliger så også blev bedre. Professor og arkitekt Claus Bech-Danielsen har besvaret spørgsmålet om den arkitektoniske kvalitet i en række boligbebyggelser i Ølby, Kvistgård, Måløv, København og Hillerød. I alt er der tale om 532 boliger. Umiddelbart kan det være svært at se logikken i, at billiggørelse kædes sammen med udvikling af bedre kvalitet i byggeriet, og det handler da også reelt om at billiggøre boligbyggeriet gennem industriel masseproduktion, men uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Claus Bech-Danielsen. Alle de evaluerede bebyggelser er opført i præfabrikerede træelementer. Vellykket boligbebyggelse i Kvistgård Claus Bech-Danielsen vurderer, at det i flere af de evaluerede bebyggelser faktisk er lykkedes at skabe arkitektonisk kvalitet med billigt elementbyggeri. Et eksempel er boligbebyggelsen i Kvistgård i Nordsjælland, der indeholder 126 boliger på mellem 95 og 180 m 2. Her spiller bygninger og friarealer godt sammen, og bebyggelsens landskabelige kvaliteter udnyttes fuldt ud. Fra de fælles gårdrum og de private gårdhaver er der flotte kig til de omkringliggende landskaber, og fra boligerne er der visuel kontakt til friarealerne på begge sider af bygningerne. Kvaliteterne i Kvistgår består bl.a. i, at bolig- og bebyggelsesplaner er samtænkt. Her er der, ligesom i en del af de andre bebyggelser, skabt gratis kvaliteter, blandt andet ved at gøre det

7 7 Fotos: CINARK sociale liv til en væsentlig boligkvalitet, siger Claus Bech-Danielsen. Det er eksempelvis sket ved at optimere de sociale rum på udearealerne, så adgangsforhold, køkkeners placering og udgange fra boliger skaber mødesteder og en passende grad af overvågning og visuel kontakt mellem inde og ude. Boligens kvaliteter omfatter bl.a. en rumhøjde på 2,6 meter i alle rum, godt lysindfald fra alle vinduer, der går fra gulv til loft, samt depotrum i alle boliger. Funktionskrav er ikke nok Skabsplads, opmagasineringsplads, stor rumhøjde og adgang til uderum er imidlertid ikke nok til at skabe tilfredsstillende boligkvalitet, påpeger arkitekturprofessoren. Det ses tydeligt i bebyggelsen SophienborgBO i Hillerød, der rummer 84 boliger opført efter Ikeas BoKlok-koncept. Tanken bag konceptet er at udvikle én bygningstype, der kan masseproduceres på fabrik og sælges igen og igen mange steder. Det fastlåste koncept skaber en stivhed, der selvsagt gør det meget svært at tilpasse bygningerne i forhold til konkrete byggegrunde. Det ses fx ved, at to af husene i Hillerød har opholds- og uderum mod nordøst. I boligbebyggelsen i Kvistgård er hver boliggruppe arrangeret omkring et fælles gårdrum, der fungerer som et trygt og bolignært fællesareal. Fra gårdrummet er der kig ud i landskabet gennem de nicher, der danner adgang til de enkelte boliger, og som fører ud i boligernes private gårdhaver. Billigt kan blive dyrt i længden Evalueringen peger på, at omkostningerne ved at bygge billigt kan ende med at blive et stort renoveringsbehov. Fx kan lette træhusbyggerier med ventileret krybekælder på længere sigt føre til skimmelsvampe. Det stiller spørgsmålet, om vi er i færd med at skabe fremtidens byggetekniske problemer. Vil fremtiden atter engang vise, at det er dyrt at spare, fordi husene ikke er tilstrækkeligt holdbare? Og belært af historien fra 60 erne og 70 ernes ensartede elementbyggerier, der hurtigt blev umoderne og renoveringsmodne, kan man ligeledes spørge, om masseproduktionen og den rationelle bygningsform nu er udviklet i en grad, så vi undgår fortidens fejltagelser med ensformige og monotone bebyggelser, siger Claus Bech-Danielsen. Evalueringen af den arkitektoniske kvalitet er en del af tre evalueringer af seks billige boligbebyggelser. De to andre evalueringer fokuserer på boligernes produktions- og byggetekniske kvalitet samt på bolig- og brugskvaliteten bedømt af beboerne. De to sidste evalueringer samt en sammenfattende rapport er udgivet af Kunstakademiets Arkitektskole. Evalueringen er udarbejdet med støtte fra KAB Fonden og Boligfonden Kuben.

8 8 sbi.dk/lufttaethed Nye, store bygninger er lufttætte FAKTA Der må maksimalt være en utæthed på 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Mange nye, store bygninger lever op til bygningsreglementes krav om lufttæthed. Kravet er, at luftskiftet gennem utætheder må være maksimalt 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. En del bygninger har endda en lufttæthed, der er bedre end kravet. Men der er også eksempler på bygninger, hvor der bliver fyret for meget for gråspurvene, siger seniorforsker Niels C. Bergsøe fra SBi. Han har som del af et forskerteam undersøgt klimaskærmens lufttæthed i en lang række store bygninger i Danmark. Undersøgelsen omfatter ikke små og mindre bygninger. I forbindelse med nyt byggeri er det oplagt at få foretaget en prøvning for at sikre, at det planlagte energiforbrug ikke overskrides. Tætheden reducerer samtidig risikoen for problemer med sbi.dk/snelast Kollapset hal havde alvorlige problemer Club Danmark Hallens hovedbuer var ikke dimensioneret mod flækning, der var forudsat en for lav snelast i forhold til reglerne, og konstruktionens faktiske virkemåde var ikke som forudsat i beregningerne. Foto: erik steen pedersen SBi s eksperter har undersøgt, hvorfor taget på Club Danmark Hallen kollapsede julenat 2010.

9 9 kondens og fugt i konstruktioner, og der kan opnås et bedre indeklima uden træk og kolde overflader. Den tidlige prøvning skal også ses i relation til, at det er både dyrere og mere besværligt at udbedre utætheder i klimaskærmen i en færdig bygning, der ikke lever op til bygningsreglementets tæthedskrav. Undersøgelsen har ikke kunnet afdække, hvor mange gange entreprenøren på det enkelte byggeri har været nødt til at foretage tæthedsprøvninger og eventulle udbedringer, før bygningens tæthed lever op til lovkravet. Trykprøvning bliver typisk foretaget med den såkaldte blowerdoor-metode. Foto: Niels Christian Bergsøe Taget på Club Danmark Hallen i Valby, Nordeuropas største idrætshal, kollapsede julenat. Kollapset udløste næsten ingen opmærksomhed på trods af, at det i alvor og omfang var sammenligneligt med kollapset af Siemens Arena i For at finde årsagerne til kollapset har eksperter fra SBi undersøgt kollapset og den projektering af Club Danmark Hallen, som skete før den blev opført i Undersøgelsen viser, at projektmaterialet for Club Danmark Hallen rummede mindst tre kritiske forhold, som med stor sandsynlighed har været udslagsgivende for, at taget kollapsede. Hovedbuerne blev ikke dimensioneret mod flækning, der blev forudsat en for lav snelast i forhold til reglerne, og konstruktionens faktiske virkemåde var ikke som forudsat i beregningerne. Men det er kun den ene side af sagen. For som led i deres undersøgelse har eksperterne også set på, hvor meget sne, der faktisk blev ophobet på hallens tag. Her tyder meget på, at den metode, som man i dag anvender ved beregning af snebelastningen på tage, er tilbøjelig til at undervurdere betydningen af tagets størrelse. Tegn på fejl i normen Den gængse beregningsmetode antager, at snelasten pr. kvadratmeter er den samme på en mindre bygning som på en idrætshal. Rent intuitivt virker dette ikke realistisk. Nu har vi så også gennem Club Danmarks Hallens kollaps fået en håndgribelig indikation på, at antagelsen næppe er holdbar, siger seniorrådgiver Erik Steen Pedersen fra SBi. Som led i undersøgelsen iagttog Erik Steen Pedersen og hans kolleger de ophobede snemængder på Club Danmark Hallens tag og vurderede på den baggrund, at taget blev udsat for en snelast, der er på niveau med eller lidt over den maksimale snelast, som man har pligt til at regne med efter reglerne i snelastnormen. Dette er en helt central pointe, for Valby var ikke ramt af ekstremt snefald op til jul! På en fodboldbane nær hallen målte Erik Steen Pedersen en snedybde på bare 12 cm. Da normen skal tage højde for det ekstreme tilfælde, kunne noget altså tyde på, at normen tager fejl: Selv ved moderat snefald kan der ophobes betydelige snedriver. De store snedriver på Club Danmark Hallens apsis var opstået ved fygning fra hovedhallens store tagareal. I forlængelse af undersøgelsen giver eksperterne fra SBi en række anbefalinger til, hvad byggeriets parter kan gøre for at forebygge lignende fremtidige kollapser. En af de centrale anbefalinger er, at man ændrer snelastnormen, så den tager højde for, at store tage kan ophobe store snemængder i de tilfælde, hvor der er læmuligheder, og der samtidigt kan tilføres snemængder fra nabotagflader ved fygning. Disse forhold er fx til stede ved store sadeltage, hvor sne fyger fra vindsiden over tagryggen og lægger sig på tagfladen i læsiden. En anden anbefaling er, at man indskærper de regler, der gælder for kontrol af projekteringen af store bygninger, som bruges af mange mennesker, og at man i praksis følger op på dette i virksomhederne og ved byggesagsbehandling. Det turde være helt indlysende vigtigt, at alle, der projekterer denne type bygninger, er opmærksomme på at overholde reglerne for kvalitetssikring af bærende konstruktioner. Konstruktionsfejlene i Club Danmark Hallen ville højst sandsynligt være blevet opdaget, hvis projektet havde fulgt det kontrolsystem, som gælder i dag, vurderer forskningschef Niels-Jørgen Aagaard. jek

10 10 sbi.dk/afshari Ny professor i energieffektiv ventilationsteknik Civilingeniør, ph.d., docent Alireza Afshari er udnævnt til professor MSO inden for forskningsområdet naturlig, mekanisk og hybrid ventilation, passiv og aktiv køling samt luftrensning. I takt med at bygninger isoleres bedre og dermed bliver tættere, får energiforbruget til ventilation større betydning. De videnskabelige udfordringer i energieffektiv ventilationsteknik ligger derfor i at udvikle nye ventilations- og styresystemer, der kan tilpasses varierende brugerbehov samtidig med, at systemerne bruger et minimum af energi. Vi har brug for at videreudvikle højeffektivt lavenergibyggeri, nul- og plusenergibyggeri samt energirenoveringsløsninger med godt indeklima. Med Alireza Afsharis kapacitet inden for energieffektiv ventilationsteknik har vi store forventninger til at se nye, originale løsninger, siger forskningschef Søren Aggerholm fra SBi. Alireza Afshari er udnævnt til professor MSO inden for området energieffektiv ventilationsteknik. Foto: Jørgen True sbi.dk/faseskiftende Faseskiftende materialer forbedrer natkøling Med en effektiv natkøling kan faseskiftende materialer medvirke til at forebygge overophedning i kontorlokaler om sommeren. Der er tale om en helt lille revolution på energifronten. For nu kan kontorets lette vægge og lofter hjælpe til med, at der ikke sker overophedning i rummet på hede sommerdage. Det foregår ved, at man fx i gipsplader tilsætter såkaldt faseskiftende materialer. Materialet består af mikroindkapslet paraffinvoks. Paraffinvoksen vil typisk smelte ved ca. 23 C, hvorved der oplagres energi i materialet, mens temperaturen i rummet forbliver konstant. Varmen i pladerne afgives igen om aftenen og natten i forbindelse med natkøling. Når energien frigives, størkner paraffinen, og næste dag er pladerne igen klar til at optage den overskydende varme på kontoret. Processen forudsætter, at væggene ikke er dækket af møbler eller billeder i nævneværdig grad. SBi har deltaget i et forskerteam, der har kortlagt fordelene ved at bruge faseskiftende materiale til regulering af temperaturen i bygninger. Baggrunden for forskningsprojektet er, at det er nødvendigt at gå nye veje for at opfylde fremtidens krav til bygningers energieffektivitet. I den forbindelse er udgivet rapporten Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger og sammenfatningen Køl af

11 11 sbi.dk/gunnarsen Ny professor skal gøre bygninger sundere Civilingeniør, ph.d. Lars Gunnarsen er udnævnt til professor MSO inden for forskningsområdet sundhed i bygninger. Det nye professorat handler om, hvordan mennesker oplever og påvirkes af samspillet mellem luftkvalitet og byggematerialer samt andre kilder til usundt indeklima, bl.a. fugt, skimmel, partikler, kemiske afgasninger og radon. I samarbejde med den byggetekniske forskning skal Lars Gunnarsen opbygge et slagkraftigt og internationalt orienteret forskningsmiljø, der kan udvikle og dokumentere løsninger, som styrker bygningsbrugernes sundhed og komfort. Professoratet skal styrke forskningsområdet, fordi der er et behov for i større omfang at dokumentere og tydeliggøre både konsekvenserne af et dårligt indeklima og fordelene ved at investere i et sundt indeklima, siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra SBi. Lars Gunnarsen er udnævnt til professor MSO inden for området sundhed i bygninger. Foto: Jørgen True og varm op med faseskiftende materialer. Hjælper med at overholde energirammen Byggematerialer med faseskiftende materialer er oplagte at bruge til at nedsætte elforbruget til ventilation og mekanisk køling, og dermed kan man lettere opfylde bygningens energiramme. Energirammen angiver det tilladelige energiforbrug til drift af en bygning, herunder energiforbruget til køling om sommeren. Energirammebestemmelserne er strammet i Bygningsreglement 2010, og i 2015 bliver bestemmelserne strammet yderligere 25 pct. Nye kontorbygninger bruger pct. af deres elforbrug til ventilatordrift, og heraf bliver pct. brugt om sommeren, hvor der ikke er gavn af varmegenvindingen. Det forventes, at brugen af faseskiftende materialer kan reducere det samlede elforbrug i fremtidens bygninger med pct., siger seniorforsker Jørgen Rose fra SBi, der har deltaget i forskerteamet. Faseskiftende materialer i tunge konstruktioner Ofte ses faseskiftende materialer i kombination med lette bygningsdele, Faseskiftende materiale er mikroindkapslet paraffin. som fx gipsvægge, hvor varmelagringskapaciteten for en 15 mm tyk plade når ca. samme niveau som 100 mm beton. Men fordelene er også til stede ved at bruge materialet i beton, da beton i forvejen har en høj varmekapacitet og derfor kan binde mere varme. Desuden kan beton fremstå med blotlagte, rå overflader og dermed forbedre betingelserne for aktivering af de faseskiftende materialer. Foto: Forfatterne til rapporten Udstøbning af betondæk der indeholder faseskiftende materiale. Fremtiden for faseskiftende materialer Prisen på faseskiftende materialer er stadig relativt høj, og udbuddet er ikke stort i Danmark. I Tyskland er brugen af materialerne længere fremme. Der er ingen problemer med at dokumentere de energimæssige besparelser, for med opdateringerne af beregningsprogrammerne Be10 og BSim er det blevet muligt at medregne effekten af faseskiftende materialer. FAKTA Det forventes, at brugen af faseskiftende materialer kan reducere det samlede elforbrug i fremtidens bygninger med pct. Foto: Forfatterne til rapporten

12 Afsender: Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm. Ændringer til ovenstående adresse kan foretages på sbi.dk/forsk eller ved til sbi.dk/kurser Mød forfatterne! På SBi s kurser er det de førende eksperter, der står for undervisningen, nemlig forfatterne til SBi s anvisninger. Dette er medvirkende til, at der er en skyhøj tilfredshed blandt deltagerne på SBi s kurser. Når vi spørger deltagerne, hvad der har været bedst, så lyder svaret oftest: Undervisernes faglige kompetence. Få flere oplysninger og tilmeld dig SBi s kurser på sbi.dk/kurser, eller kontakt Julie Kastoft-Christensen på kursus@sbi.dk, telefon Fotos: jesper kirkeskov Kursuskalender 13. september Bygningers energibehov kirsten Engelund Thomsen og Søren Aggerholm (SBi-anvisning 213 og Be10) 15. september Fundering af mindre bygninger Erik Steen Pedersen og Ulla Schiellerup (SBi-anvisning 231) 20. september Dimensionering af vandinstallationer Erik Brandt og Leon Buhl (SBi-anvisning 235) 22. september Radonsikring af nybyggeri torben Valbjørn Rasmussen og Lars Gunnarsen (SBi-anvisning 232 og 233) 28. september Fugt i bygninger (SBi-anvisning 224) Erik Brandt, Eva Møller og Tommy Bunch-Nielsen 11. oktober Bygningers energibehov kirsten Engelund Thomsen og Søren Aggerholm (SBi-anvisning 213 og Be10) 2. november Radonsikring af nybyggeri torben Valbjørn Rasmussen og Lars Gunnarsen (SBi-anvisning 232 og 233) 8. november Introduktion til tilgængelighed Søren Ginnerup og Lone Sigbrand (SBi-anvisning 222) 10. november Lydisolering mellem boliger i nybyggeri Birgit Rasmussen, Dan Hoffmeyer og Claus Møller Petersen (Kommende anvisning) 15. november Fugt i bygninger (SBi-anvisning 224) Erik Brandt, Eva Møller og Tommy Bunch-Nielsen 23. november Overblik over Bygningsreglementet Ernst Jan de Place Hansen, Erik Brandt, Jørgen Rose, (SBi-anvisning 230) Lars Schiøtt Sørensen, Niels Christian Bergsøe, Søren Ginnerup, Thomas Cornelius Buch-Hansen, Dan Hoffmeyer 29. november Bygningers energibehov kirsten Engelund Thomsen og Søren Aggerholm (SBi-anvisning 213 og Be10) november, Bygningers tilgængelighed, Søren Ginnerup og Lone Sigbrand m.fl januar, femdageskursus (SBi-anvisning 222) 2. februar