Sommerhusejere sparer ikke energi med varmepumper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sommerhusejere sparer ikke energi med varmepumper"

Transkript

1 5 Billigt, men godt 8 Kollapset hal havde alvorlige problemer 10 Faseskiftende materialer # 31 NYHEDSBREV Juni 2011 Sommerhusejere sparer ikke energi med varmepumper Når luft til luft varmepumper installeres i sommerhuse, stiger beboerens forbrug af varme, og dermed går energispareeffekten fløjten. Foto: Toke Haunstrup Christensen Varmepumper er udråbt til at være de helt store energisparere. Det er de også, så længe husejerne ikke bruger mere varme, end de gjorde, før de fik installeret en varmepumpe. En ny undersøgelse af luft til luft varmepumper har vist, at så snart pumpen sidder i sommerhuset, bliver energibesparelsen lynhurtigt omsat i øget varmekomfort som højere rumtemperatur og huse, der står med varme på i de kolde måneder. Dermed går spareeffekten fløjten. Man kan endda konstatere et øget energiforbrug i flere sommerhuse, fordi varmepumperne er tændt en større del af året. Undersøgelsen er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet i samarbejde med SEAS-NVE, Lokalenergi og IT- Energy. Det er seniorforsker Kirsten Gram- Hanssen og forsker Toke Haunstrup Christensen fra SBi, der har stået i spidsen for undersøgelsen. Forskerteamet har undersøgt, om ejerne af helårs- og sommerhuse får nye vaner, der har betydning for elforbruget, når de får installeret en luft til luft varmepumpe. Undersøgelsens resultater bygger på data fra mere end 450 husstande, herunder elforbrugsmålinger i 138 Fortsættes side 2

2 2 Fortsat fra forsiden helårsboliger og 42 sommerhuse. Undersøgelsen omfatter varmepumper af en god kvalitet sammenlignet med, hvad der ellers findes på markedet. Resultaterne peger da heller ikke på tekniske problemer som årsag til den manglende elbesparelse. Billigere varme omsættes til øget varmekomfort I undersøgelsen blev husejerne spurgt om årsagen til at få installeret varmepumpe. For sommerhusejerne var den væsentligste grund at spare på energien. Men ca. halvdelen af dem havde også et ønske om bedre varmekomfort og at kunne holde deres huse frostfri om vinteren. Det har betydet, at der er tændt for varmen i sommerhusene i en større del af året, og rumtemperaturen er generelt højere end før varmepumpen flyttede ind. Fakta luft til luft varmepumper sidder der i de danske sommerhuse. I alt er der ca luft til luft varmepumper i Danmark Den primære grund til den øgede varmekomfort ligger nok på det psykologiske plan, for når beboerne har fået installeret en varmepumpe, så har de forestillingen om, at der er tale om billig varme sammenlignet med de gamle elpaneler, og dermed er de tilbøjelige til at bruge mere af den, siger Kirsten Gram-Hanssen. Juni 2011 Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej Hørsholm Denmark Telefon Redaktionen sluttet 25. maj 2011 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov I redaktionen: Pia Dyregaard sbi.dk/virksomhederogbyfornyelse Virksomheder bidrager til byfornyelsen Design: Rumfang Layout: Hanne Brix Tryk: Schultz Grafisk Oplag: ISSN Gratis abonnement på Forsk kan bestilles på SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø Gensidig tillid mellem virksomheder og forvaltning er altafgørende. Når et område af byen skal fornys, er det ikke kun bygninger, veje og friarealer, der bliver renoveret og omdannet. Byfornyelsen tager også områdets sociale problemer under sine vinger. Det er en større opgave, som kommunerne gerne vil samarbejde med de lokale virksomheder om at løse. Og hvordan det kan lade sig gøre, har SBi sat fokus på i et nyt forskningsprojekt. Her har et forskerteam analyseret byfornyelsen i Haraldsgadekvarteret i København, Hobro bymidte syd og Esbjerg bymidte. Virksomhedernes motivation for at samarbejde med kommunerne om byfornyelse er, at de kan bevare de relativt billige og gode lokaler med ind-

3 3 En anden grund til, at den potentielle energibesparelse ikke indtræffer, er, at mange af sommerhusene står opvarmet til 16 grader i vinterperioden, siger Toke Haunstrup Christensen. Han anbefaler derfor, at forbrugerne kigger på, hvor lave temperaturer varmepumpen kan sættes til, inden de køber den til sommerhuset. Men det er stadig bedst at slukke helt for varmen om vinteren, siger han. Slut med klamme dyner og iskolde rum Men sommerhusejerne er glade. De mener, det er godt for huset, at det står med en relativt høj temperatur om vinteren. Det giver mindre fugt. Desuden er det rart at komme til et lunt hus, det er mere attraktivt at bruge det i de kolde måneder, og det er praktisk ikke at skulle lukke huset ned for vinteren. Lidt bedre ser det ud i helårshusene. Her viste vores undersøgelse, at der er sparet omkring 23 pct. på elforbruget fra før husene fik varmepumpe. Men også her er de faktiske besparelser meget mindre, end hvad der kunne forventes, siger Kirsten Gram-Hanssen. Årsagen til den mindre energibesparelse er som i sommerhusene: højere rumtemperatur og at helårsbeboerne i et vist omfang er begyndt at varme nye arealer i huset op, fx udestuen. Desuden gør de mindre brug af brændeovne, og til en vis grad bruges pumpen til køling om sommeren. Undersøgelsen er finansieret af Elforsk. Fordi varmepumperne er tændt en større del af året, er energiforbruget øget i flere sommerhuse. sbi.dk/varmepumper Foto: Jesper Kirkeskov Skolegade i Esbjerg har i forbindelse med byfornyelse fået ny gadebelysning med økonomisk støtte fra lokale handlende. Foto: Esbjerg Kommune/Torben Meyer byggede udvidelsesmuligheder, samt fortsat have god trafikal adgang og parkering uden restriktioner. Desuden sætter de fleste virksomheder pris på, at områderne ikke signalerer forfald med alt for meget rod og snavs, og at der ikke er mere end sædvanligt hærværk og tyveri fra butikker og biler. Det er disse forhold, der er vigtige for virksomhederne, og dem de gerne vil tage et ansvar for at opretholde. At indsatsen også kan involvere et socialt element, er en dobbeltgevinst, siger seniorforsker Jacob Norvig Larsen, der har deltaget i projektet. Når en virksomhed praktiserer et ansvar for stedet, sker det for eksempel ved at bidrage med virksomhedens specialviden og kunnen. For eksempel når en lokal tegnestue bidrager til udvikling af faciliteter til unges fritidsaktiviteter, eller lokale virksomheder bidrager til fornyelse af gadebelysning. Derimod ønsker virksomhederne sjældent at overtage eller sponsere kommunens egentlige sociale opgaver. Det er det langvarige samarbejde og personlige forhold mellem folk fra virksomhed og kommune, der rykker. Gensidig tillid fører til konkrete forandringer. Forskningsprojektet er finansieret af Socialministeriet.

4 4 sbi.dk/smitte Foto: Colourbox Et nyt ph.d.-projekt hos SBi har som mål at finde metoder til, hvordan inventar, gulve og vægge i børneinstitutioner kan designes og overfladebehandles på en måde, så væsentlige smitteveje forsvinder. Slut med smitte i børnehaven sbi.dk/samarbejdsformer Nye samarbejdsformer kan forbedre arbejdsmiljøet Lean og partnering kan give synergi i forhold til det gode arbejdsmiljø Går man med overvejelser om at indføre nye samarbejdsformer og samtidig har et ønske om at udvikle arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser, er der inspiration at hente i en ny rapport fra SBi. Ud fra samarbejdsformerne lean construction og partnering præsenteres muligheder, faldgruber og anbefalinger, så byggeriets virksomheder kan opnå den ønskede effekt: øget produktivitet og kvalitet i det enkelte byggeprojekt. I vores undersøgelse har vi set, at et velfungerende samarbejde og prioritering af arbejdsmiljøarbejdet, på tværs af alle aktørerne i byggesagen, er afgørende forudsætninger for, at der kan skabes en positiv synergieffekt mellem byggeproduktion og arbejdsmiljø, siger seniorforsker Marianne Forman fra SBi, der har været koordinator på undersøgelsen, som er udarbejdet i samarbejde med COWI og Institut for planlægning, Aalborg Universitet. De to nye samarbejdsformer åbner på hver deres måde for nye muligheder for at knytte arbejdsmiljø tættere til produktionen i stedet for som nu, hvor sikkerheden er koblet fra selve kerneydelsen. En situation der i årevis har været kritiseret for at isolere arbejdsmiljøarbejdet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af omfattende undersøgelser af virksomheder og byggepladsers erfaringer med brug af nye samarbejdsformer og aktive arbejdsmiljøarbejde. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Foto: Projektgruppen

5 5 Snot og savl er en del af dagligdagen i vuggestuer og børnehaver. Syge børns sekreter bliver smurt ud over legetøj, møbler og vægge, som de raske børn rører ved og dermed risikerer at blive smittet gennem. Men nu skal det være slut med de mange sygedage, som børn og forældre pådrager sig, fordi de bliver smittet med sygdomsfremkaldende bakterier og vira i børneinstitutionerne. Af samfundsøkonomiske og velfærdsmæssige hensyn vil der være store gevinster at hente, hvis der kunne skæres ned i alle disse sygedage. Et nyt ph.d.-projekt hos SBi er med til at tage hånd om problemet. Projektet har først og fremmest som mål at undersøge, om det er muligt at reducere smittespredningen i daginstitutioner ved at overfladebehandle inventar, gulve og vægge. Dernæst at finde metoder til formålet, siger ph.d.- stipendiat og civilingeniør i nanobioteknologi Troels Holger Butler Eriksen, der er i gang med det treårige ph.d.-projekt. Børn i daginstitutioner i Danmark har årligt syv gange så mange perioder med sygdom forårsaget af infektionssygdomme sammenlignet med børn, der bliver passet derhjemme. Nye overfladematerialer Møblernes udformning og overfladernes struktur er yderst vigtige for, hvor snavset det bliver, og hvor let eller vanskeligt det er at gøre rent. Disse forhold har stor betydning for mikroorganismers evne til at overleve og hæfte sig på inventaret og rummets overflader. Man kan tænke sig, at overfladerne bliver behandlet med et stof, der gør dem særlig nemme at gøre rene, eller at et stof simpelthen afviser eller udrydder smittekim. De nye overfladematerialer skal være så robuste, at de kan stå FAKTA Børn i daginstitutioner er 7 gange mere syge end børn, der bliver passet derhjemme. imod en høj grad af slitage, og de må ikke være til skade for børn eller miljø. Ph.d.-projektet er en del af det omfattende forskningsprojekt Børn øget velfærd af sundhed i børneinstitutioner, der med et budget på 33 mio. kroner skal komme med forslag til, hvordan smitteveje i børneinstitutioner afbrydes. I projektet deltager en lang række forskningsinstitutioner, virksomheder, kommuner og rådgivere. sbi.dk/murerfaget Murerfaget ser fremad Nye samarbejdsformer, brugerorienteret innovation og tendens til, at byggepladsproduktion flyttes til industriproduktion, er nogle at de nye udfordringer, som byggebranchen, herunder murerfaget, står over for. Murerfaget har taget udfordringerne op i et stort projekt, Murerfaget i bevægelse, som SBi har udviklet sammen med faget. Projektet er for nylig afsluttet, og de overordnede svar på udfordringerne er netværk, innovation og erfaringsopsamling. Murerfaget i Bevægelse er et nyt innovationsnetværk, der skal støtte murerfirmaernes innovation nede fra og gøre faget bedre i stand til at udvikle produkter, arbejdsprocesser og uddannelse. Det handler om at hjælpe de firmaer og håndværkere, der har evne og lyst til at være dynamoer for branchens udvikling og læring, siger seniorforsker Niels Haldor Bertelsen fra SBi. Han har deltaget i hele procesforløbet og forfattet de seks rapporter, der beskriver de nye veje for murerfaget. Omdrejningspunktet for murefagets nytænkning og styrkelse af konkurrenceevnen bliver lokalt forankrede innovationsnetværk på de tekniske skoler. Netværkene skal bestå af faglærere, murerfirmaer og håndværkere samt deres samarbejdsparter. Netværkene skal være spydspidser og inspirationskilder for andre i murerfaget. Finn Pedersen, der er faglærer på HåndværkerAkademiet ved EUC Nord, siger om det nye tiltag: Som uddannelsesinstitution har vi været glade for at deltage i projektet. Uddannelse og nytænkning hører sammen, og vores deltagelse har da også smittet godt og grundigt af på lærlingeuddannelsen og ikke mindst på den efteruddannelse, vi tilbyder i dag. Virksomhederne efterspørger nemlig typisk nyheder, ledelse og samarbejde. Så vi er sikre på, at projektet har ramt udviklingen fint. En ny udfordring for murerfaget er bl.a. den selvstyrende byggeplads, hvor mester og rådgiver give mere ledelses- og beslutningsansvar til byggesjakkene. Foto: Susanne Ulrik/Tegl

6 6 sbi.dk/billigeboliger Billigt, men godt Der er flere eksempler på, at arkitektonisk kvalitet godt kan produceres under industrialiserede former og for små midler. FAKTA I Kvistgård omfatter boligens kvaliteter bl.a. en rumhøjde på 2,6 meter i alle rum. Som følge af boligprisernes himmelflugt i begyndelsen af 2000-tallet, blev det svært for lønmodtagere med mellemindkomster at få fodfæste på boligboligmarkedet. Noget måtte der gøres, og man begyndte at bygge efter konceptet bedre billigere boliger. Nu står der derfor en række færdige bebyggelser, hvor det er oplagt at spørge, om de billige boliger så også blev bedre. Professor og arkitekt Claus Bech-Danielsen har besvaret spørgsmålet om den arkitektoniske kvalitet i en række boligbebyggelser i Ølby, Kvistgård, Måløv, København og Hillerød. I alt er der tale om 532 boliger. Umiddelbart kan det være svært at se logikken i, at billiggørelse kædes sammen med udvikling af bedre kvalitet i byggeriet, og det handler da også reelt om at billiggøre boligbyggeriet gennem industriel masseproduktion, men uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Claus Bech-Danielsen. Alle de evaluerede bebyggelser er opført i præfabrikerede træelementer. Vellykket boligbebyggelse i Kvistgård Claus Bech-Danielsen vurderer, at det i flere af de evaluerede bebyggelser faktisk er lykkedes at skabe arkitektonisk kvalitet med billigt elementbyggeri. Et eksempel er boligbebyggelsen i Kvistgård i Nordsjælland, der indeholder 126 boliger på mellem 95 og 180 m 2. Her spiller bygninger og friarealer godt sammen, og bebyggelsens landskabelige kvaliteter udnyttes fuldt ud. Fra de fælles gårdrum og de private gårdhaver er der flotte kig til de omkringliggende landskaber, og fra boligerne er der visuel kontakt til friarealerne på begge sider af bygningerne. Kvaliteterne i Kvistgår består bl.a. i, at bolig- og bebyggelsesplaner er samtænkt. Her er der, ligesom i en del af de andre bebyggelser, skabt gratis kvaliteter, blandt andet ved at gøre det

7 7 Fotos: CINARK sociale liv til en væsentlig boligkvalitet, siger Claus Bech-Danielsen. Det er eksempelvis sket ved at optimere de sociale rum på udearealerne, så adgangsforhold, køkkeners placering og udgange fra boliger skaber mødesteder og en passende grad af overvågning og visuel kontakt mellem inde og ude. Boligens kvaliteter omfatter bl.a. en rumhøjde på 2,6 meter i alle rum, godt lysindfald fra alle vinduer, der går fra gulv til loft, samt depotrum i alle boliger. Funktionskrav er ikke nok Skabsplads, opmagasineringsplads, stor rumhøjde og adgang til uderum er imidlertid ikke nok til at skabe tilfredsstillende boligkvalitet, påpeger arkitekturprofessoren. Det ses tydeligt i bebyggelsen SophienborgBO i Hillerød, der rummer 84 boliger opført efter Ikeas BoKlok-koncept. Tanken bag konceptet er at udvikle én bygningstype, der kan masseproduceres på fabrik og sælges igen og igen mange steder. Det fastlåste koncept skaber en stivhed, der selvsagt gør det meget svært at tilpasse bygningerne i forhold til konkrete byggegrunde. Det ses fx ved, at to af husene i Hillerød har opholds- og uderum mod nordøst. I boligbebyggelsen i Kvistgård er hver boliggruppe arrangeret omkring et fælles gårdrum, der fungerer som et trygt og bolignært fællesareal. Fra gårdrummet er der kig ud i landskabet gennem de nicher, der danner adgang til de enkelte boliger, og som fører ud i boligernes private gårdhaver. Billigt kan blive dyrt i længden Evalueringen peger på, at omkostningerne ved at bygge billigt kan ende med at blive et stort renoveringsbehov. Fx kan lette træhusbyggerier med ventileret krybekælder på længere sigt føre til skimmelsvampe. Det stiller spørgsmålet, om vi er i færd med at skabe fremtidens byggetekniske problemer. Vil fremtiden atter engang vise, at det er dyrt at spare, fordi husene ikke er tilstrækkeligt holdbare? Og belært af historien fra 60 erne og 70 ernes ensartede elementbyggerier, der hurtigt blev umoderne og renoveringsmodne, kan man ligeledes spørge, om masseproduktionen og den rationelle bygningsform nu er udviklet i en grad, så vi undgår fortidens fejltagelser med ensformige og monotone bebyggelser, siger Claus Bech-Danielsen. Evalueringen af den arkitektoniske kvalitet er en del af tre evalueringer af seks billige boligbebyggelser. De to andre evalueringer fokuserer på boligernes produktions- og byggetekniske kvalitet samt på bolig- og brugskvaliteten bedømt af beboerne. De to sidste evalueringer samt en sammenfattende rapport er udgivet af Kunstakademiets Arkitektskole. Evalueringen er udarbejdet med støtte fra KAB Fonden og Boligfonden Kuben.

8 8 sbi.dk/lufttaethed Nye, store bygninger er lufttætte FAKTA Der må maksimalt være en utæthed på 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Mange nye, store bygninger lever op til bygningsreglementes krav om lufttæthed. Kravet er, at luftskiftet gennem utætheder må være maksimalt 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. En del bygninger har endda en lufttæthed, der er bedre end kravet. Men der er også eksempler på bygninger, hvor der bliver fyret for meget for gråspurvene, siger seniorforsker Niels C. Bergsøe fra SBi. Han har som del af et forskerteam undersøgt klimaskærmens lufttæthed i en lang række store bygninger i Danmark. Undersøgelsen omfatter ikke små og mindre bygninger. I forbindelse med nyt byggeri er det oplagt at få foretaget en prøvning for at sikre, at det planlagte energiforbrug ikke overskrides. Tætheden reducerer samtidig risikoen for problemer med sbi.dk/snelast Kollapset hal havde alvorlige problemer Club Danmark Hallens hovedbuer var ikke dimensioneret mod flækning, der var forudsat en for lav snelast i forhold til reglerne, og konstruktionens faktiske virkemåde var ikke som forudsat i beregningerne. Foto: erik steen pedersen SBi s eksperter har undersøgt, hvorfor taget på Club Danmark Hallen kollapsede julenat 2010.

9 9 kondens og fugt i konstruktioner, og der kan opnås et bedre indeklima uden træk og kolde overflader. Den tidlige prøvning skal også ses i relation til, at det er både dyrere og mere besværligt at udbedre utætheder i klimaskærmen i en færdig bygning, der ikke lever op til bygningsreglementets tæthedskrav. Undersøgelsen har ikke kunnet afdække, hvor mange gange entreprenøren på det enkelte byggeri har været nødt til at foretage tæthedsprøvninger og eventulle udbedringer, før bygningens tæthed lever op til lovkravet. Trykprøvning bliver typisk foretaget med den såkaldte blowerdoor-metode. Foto: Niels Christian Bergsøe Taget på Club Danmark Hallen i Valby, Nordeuropas største idrætshal, kollapsede julenat. Kollapset udløste næsten ingen opmærksomhed på trods af, at det i alvor og omfang var sammenligneligt med kollapset af Siemens Arena i For at finde årsagerne til kollapset har eksperter fra SBi undersøgt kollapset og den projektering af Club Danmark Hallen, som skete før den blev opført i Undersøgelsen viser, at projektmaterialet for Club Danmark Hallen rummede mindst tre kritiske forhold, som med stor sandsynlighed har været udslagsgivende for, at taget kollapsede. Hovedbuerne blev ikke dimensioneret mod flækning, der blev forudsat en for lav snelast i forhold til reglerne, og konstruktionens faktiske virkemåde var ikke som forudsat i beregningerne. Men det er kun den ene side af sagen. For som led i deres undersøgelse har eksperterne også set på, hvor meget sne, der faktisk blev ophobet på hallens tag. Her tyder meget på, at den metode, som man i dag anvender ved beregning af snebelastningen på tage, er tilbøjelig til at undervurdere betydningen af tagets størrelse. Tegn på fejl i normen Den gængse beregningsmetode antager, at snelasten pr. kvadratmeter er den samme på en mindre bygning som på en idrætshal. Rent intuitivt virker dette ikke realistisk. Nu har vi så også gennem Club Danmarks Hallens kollaps fået en håndgribelig indikation på, at antagelsen næppe er holdbar, siger seniorrådgiver Erik Steen Pedersen fra SBi. Som led i undersøgelsen iagttog Erik Steen Pedersen og hans kolleger de ophobede snemængder på Club Danmark Hallens tag og vurderede på den baggrund, at taget blev udsat for en snelast, der er på niveau med eller lidt over den maksimale snelast, som man har pligt til at regne med efter reglerne i snelastnormen. Dette er en helt central pointe, for Valby var ikke ramt af ekstremt snefald op til jul! På en fodboldbane nær hallen målte Erik Steen Pedersen en snedybde på bare 12 cm. Da normen skal tage højde for det ekstreme tilfælde, kunne noget altså tyde på, at normen tager fejl: Selv ved moderat snefald kan der ophobes betydelige snedriver. De store snedriver på Club Danmark Hallens apsis var opstået ved fygning fra hovedhallens store tagareal. I forlængelse af undersøgelsen giver eksperterne fra SBi en række anbefalinger til, hvad byggeriets parter kan gøre for at forebygge lignende fremtidige kollapser. En af de centrale anbefalinger er, at man ændrer snelastnormen, så den tager højde for, at store tage kan ophobe store snemængder i de tilfælde, hvor der er læmuligheder, og der samtidigt kan tilføres snemængder fra nabotagflader ved fygning. Disse forhold er fx til stede ved store sadeltage, hvor sne fyger fra vindsiden over tagryggen og lægger sig på tagfladen i læsiden. En anden anbefaling er, at man indskærper de regler, der gælder for kontrol af projekteringen af store bygninger, som bruges af mange mennesker, og at man i praksis følger op på dette i virksomhederne og ved byggesagsbehandling. Det turde være helt indlysende vigtigt, at alle, der projekterer denne type bygninger, er opmærksomme på at overholde reglerne for kvalitetssikring af bærende konstruktioner. Konstruktionsfejlene i Club Danmark Hallen ville højst sandsynligt være blevet opdaget, hvis projektet havde fulgt det kontrolsystem, som gælder i dag, vurderer forskningschef Niels-Jørgen Aagaard. jek

10 10 sbi.dk/afshari Ny professor i energieffektiv ventilationsteknik Civilingeniør, ph.d., docent Alireza Afshari er udnævnt til professor MSO inden for forskningsområdet naturlig, mekanisk og hybrid ventilation, passiv og aktiv køling samt luftrensning. I takt med at bygninger isoleres bedre og dermed bliver tættere, får energiforbruget til ventilation større betydning. De videnskabelige udfordringer i energieffektiv ventilationsteknik ligger derfor i at udvikle nye ventilations- og styresystemer, der kan tilpasses varierende brugerbehov samtidig med, at systemerne bruger et minimum af energi. Vi har brug for at videreudvikle højeffektivt lavenergibyggeri, nul- og plusenergibyggeri samt energirenoveringsløsninger med godt indeklima. Med Alireza Afsharis kapacitet inden for energieffektiv ventilationsteknik har vi store forventninger til at se nye, originale løsninger, siger forskningschef Søren Aggerholm fra SBi. Alireza Afshari er udnævnt til professor MSO inden for området energieffektiv ventilationsteknik. Foto: Jørgen True sbi.dk/faseskiftende Faseskiftende materialer forbedrer natkøling Med en effektiv natkøling kan faseskiftende materialer medvirke til at forebygge overophedning i kontorlokaler om sommeren. Der er tale om en helt lille revolution på energifronten. For nu kan kontorets lette vægge og lofter hjælpe til med, at der ikke sker overophedning i rummet på hede sommerdage. Det foregår ved, at man fx i gipsplader tilsætter såkaldt faseskiftende materialer. Materialet består af mikroindkapslet paraffinvoks. Paraffinvoksen vil typisk smelte ved ca. 23 C, hvorved der oplagres energi i materialet, mens temperaturen i rummet forbliver konstant. Varmen i pladerne afgives igen om aftenen og natten i forbindelse med natkøling. Når energien frigives, størkner paraffinen, og næste dag er pladerne igen klar til at optage den overskydende varme på kontoret. Processen forudsætter, at væggene ikke er dækket af møbler eller billeder i nævneværdig grad. SBi har deltaget i et forskerteam, der har kortlagt fordelene ved at bruge faseskiftende materiale til regulering af temperaturen i bygninger. Baggrunden for forskningsprojektet er, at det er nødvendigt at gå nye veje for at opfylde fremtidens krav til bygningers energieffektivitet. I den forbindelse er udgivet rapporten Anvendelse af faseskiftende materialer i fremtidens bygninger og sammenfatningen Køl af

11 11 sbi.dk/gunnarsen Ny professor skal gøre bygninger sundere Civilingeniør, ph.d. Lars Gunnarsen er udnævnt til professor MSO inden for forskningsområdet sundhed i bygninger. Det nye professorat handler om, hvordan mennesker oplever og påvirkes af samspillet mellem luftkvalitet og byggematerialer samt andre kilder til usundt indeklima, bl.a. fugt, skimmel, partikler, kemiske afgasninger og radon. I samarbejde med den byggetekniske forskning skal Lars Gunnarsen opbygge et slagkraftigt og internationalt orienteret forskningsmiljø, der kan udvikle og dokumentere løsninger, som styrker bygningsbrugernes sundhed og komfort. Professoratet skal styrke forskningsområdet, fordi der er et behov for i større omfang at dokumentere og tydeliggøre både konsekvenserne af et dårligt indeklima og fordelene ved at investere i et sundt indeklima, siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra SBi. Lars Gunnarsen er udnævnt til professor MSO inden for området sundhed i bygninger. Foto: Jørgen True og varm op med faseskiftende materialer. Hjælper med at overholde energirammen Byggematerialer med faseskiftende materialer er oplagte at bruge til at nedsætte elforbruget til ventilation og mekanisk køling, og dermed kan man lettere opfylde bygningens energiramme. Energirammen angiver det tilladelige energiforbrug til drift af en bygning, herunder energiforbruget til køling om sommeren. Energirammebestemmelserne er strammet i Bygningsreglement 2010, og i 2015 bliver bestemmelserne strammet yderligere 25 pct. Nye kontorbygninger bruger pct. af deres elforbrug til ventilatordrift, og heraf bliver pct. brugt om sommeren, hvor der ikke er gavn af varmegenvindingen. Det forventes, at brugen af faseskiftende materialer kan reducere det samlede elforbrug i fremtidens bygninger med pct., siger seniorforsker Jørgen Rose fra SBi, der har deltaget i forskerteamet. Faseskiftende materialer i tunge konstruktioner Ofte ses faseskiftende materialer i kombination med lette bygningsdele, Faseskiftende materiale er mikroindkapslet paraffin. som fx gipsvægge, hvor varmelagringskapaciteten for en 15 mm tyk plade når ca. samme niveau som 100 mm beton. Men fordelene er også til stede ved at bruge materialet i beton, da beton i forvejen har en høj varmekapacitet og derfor kan binde mere varme. Desuden kan beton fremstå med blotlagte, rå overflader og dermed forbedre betingelserne for aktivering af de faseskiftende materialer. Foto: Forfatterne til rapporten Udstøbning af betondæk der indeholder faseskiftende materiale. Fremtiden for faseskiftende materialer Prisen på faseskiftende materialer er stadig relativt høj, og udbuddet er ikke stort i Danmark. I Tyskland er brugen af materialerne længere fremme. Der er ingen problemer med at dokumentere de energimæssige besparelser, for med opdateringerne af beregningsprogrammerne Be10 og BSim er det blevet muligt at medregne effekten af faseskiftende materialer. FAKTA Det forventes, at brugen af faseskiftende materialer kan reducere det samlede elforbrug i fremtidens bygninger med pct. Foto: Forfatterne til rapporten

12 Afsender: Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm. Ændringer til ovenstående adresse kan foretages på sbi.dk/forsk eller ved til sbi.dk/kurser Mød forfatterne! På SBi s kurser er det de førende eksperter, der står for undervisningen, nemlig forfatterne til SBi s anvisninger. Dette er medvirkende til, at der er en skyhøj tilfredshed blandt deltagerne på SBi s kurser. Når vi spørger deltagerne, hvad der har været bedst, så lyder svaret oftest: Undervisernes faglige kompetence. Få flere oplysninger og tilmeld dig SBi s kurser på sbi.dk/kurser, eller kontakt Julie Kastoft-Christensen på telefon Fotos: jesper kirkeskov Kursuskalender 13. september Bygningers energibehov kirsten Engelund Thomsen og Søren Aggerholm (SBi-anvisning 213 og Be10) 15. september Fundering af mindre bygninger Erik Steen Pedersen og Ulla Schiellerup (SBi-anvisning 231) 20. september Dimensionering af vandinstallationer Erik Brandt og Leon Buhl (SBi-anvisning 235) 22. september Radonsikring af nybyggeri torben Valbjørn Rasmussen og Lars Gunnarsen (SBi-anvisning 232 og 233) 28. september Fugt i bygninger (SBi-anvisning 224) Erik Brandt, Eva Møller og Tommy Bunch-Nielsen 11. oktober Bygningers energibehov kirsten Engelund Thomsen og Søren Aggerholm (SBi-anvisning 213 og Be10) 2. november Radonsikring af nybyggeri torben Valbjørn Rasmussen og Lars Gunnarsen (SBi-anvisning 232 og 233) 8. november Introduktion til tilgængelighed Søren Ginnerup og Lone Sigbrand (SBi-anvisning 222) 10. november Lydisolering mellem boliger i nybyggeri Birgit Rasmussen, Dan Hoffmeyer og Claus Møller Petersen (Kommende anvisning) 15. november Fugt i bygninger (SBi-anvisning 224) Erik Brandt, Eva Møller og Tommy Bunch-Nielsen 23. november Overblik over Bygningsreglementet Ernst Jan de Place Hansen, Erik Brandt, Jørgen Rose, (SBi-anvisning 230) Lars Schiøtt Sørensen, Niels Christian Bergsøe, Søren Ginnerup, Thomas Cornelius Buch-Hansen, Dan Hoffmeyer 29. november Bygningers energibehov kirsten Engelund Thomsen og Søren Aggerholm (SBi-anvisning 213 og Be10) november, Bygningers tilgængelighed, Søren Ginnerup og Lone Sigbrand m.fl januar, femdageskursus (SBi-anvisning 222) 2. februar

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Efter- og videreuddannelse. Korte kurser Masteruddannelser Kandidatuddannelser. www.sbi.dk/kurser KØBENHAVN OG ODENSE

Efter- og videreuddannelse. Korte kurser Masteruddannelser Kandidatuddannelser. www.sbi.dk/kurser KØBENHAVN OG ODENSE Efter- og videreuddannelse Korte kurser Masteruddannelser Kandidatuddannelser KØBENHAVN OG ODENSE forår/sommer 2013 Efter- og videreuddannelse korte kurser Fugt i bygninger Godt lys i daginstitutioner

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Ny generation af lavenergiarkitektur

Ny generation af lavenergiarkitektur 2 NY ANVISNING OM FUNDERING 4 TRE NYE ANVISNINGER OM VANDINSTALLATIONER 12 TAG PÅ KURSUS HOS SBI Vil du gerne abonnere på forsk? Bestil gratis abonnement på www.sbi.dk/forsk # 32 NYHEDSBREV november 2011

Læs mere

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev Forsk20 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut April 2006 Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 sbi@sbi.dk

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Byggetekniske seminarer fra SBi og Byg-Erfa

Byggetekniske seminarer fra SBi og Byg-Erfa Byggetekniske seminarer fra SBi og Byg-Erfa Første halvår 2011 CC3 CC3+ Asbest - Brugsvandsanlæg - Bygningsreglement 2010 - Efterisolering - Energibehov - Fugt - Fundering - Korrosion ;0, 002 480 300 )

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer installationsdele og anlæg SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010. 3. udgave 2013

SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010. 3. udgave 2013 SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement 2010 3. udgave 2013 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 230, 3. udgave Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 12:50 Produktivitet og effektivitet i byggelogistik - Nyt forskningsprojekt støttet af Trafikstyrelsen

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.) Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion i vvs-installationer Serietitel SBi-anvisning 227 Udgave 1.

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli Vådrum Erik Brandt Martin Morelli SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Vådrum Serietitel SBi-anvisning 252 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfatter

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning

SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 1. udgave 2012 11 0,034 56 0,005 45,45 0,022 1,088 0,00045 0,002 2200 0,6875 Efterisolering af småhuse energibesparelser og

Læs mere

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt.

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt. Ventilation med varmegenvinding Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde Op til 95% af varmen bliver genanvendt Danfoss ventilation med varmegenindvinding genanvender det meste af varmen,

Læs mere

mangelfuld brugervejledning

mangelfuld brugervejledning 6 Håb forude for beboere plaget af naborøg 10 Sådan undgår man radon i nybyggeri 12 mød forfatterne # 30 NYHEDSBREV FEBRuaR 2011 40 nyopførte lavenergihuse i Herfølge bruger i gennemsnit 30 pct. mere energi

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM

Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM »Lidt om mig Fagleder Indeklima og seniorrådgiver indenfor energi og indeklima Underviser i Indeklima på Civilingeniør-uddannelsen

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Hvordan rydder jeg mit tag for sne?

Hvordan rydder jeg mit tag for sne? Hvordan rydder jeg mit tag for sne? Forord Sne på tage Denne vejledning giver nogle generelle Baggrunden for vejledningen er, at der Større mængder af sne på tage skal tages Er der tvivl, om hvorvidt den

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten

dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten dampspærre Et sammenhængende dampspærresystem bestående af membran, klæbemidler, tilbehør og monteringsanvisning m.m. At styrke kvaliteten At skabe overblik At sikre korrekt anvendelse Ordningen er trådt

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere