SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 9. ÅRG. NR. 28 AUGUST ISSN

Transkript

1 SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 9. ÅRG. NR. 28 AUGUST ISSN INDHOLD Leder Fagligt stof Tidsskrift for Sygepleje - medlemmernes tidsskrift? - En analyse af de fire første redaktørers redaktionelle linie af Susan Larsen Museumshjørnet Den sidste Sankt Vincent Søster forlader Danmark af Anne Marie Overgaard Frivillige søges til Dansk Sygeplejehistorisk Museum af Kirsten Stallknecht Foredragsrække på DSHM i anledning af Renæssance 2006 Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Generalforsamling DSHS den 28. september 2006 DSHS afholder sygeplejehistorisk konference 2007 Boganmeldelser Anerkendelse og krænkelse af Birte Hedegaard Larsen anmeldt af Kirsten Stallknecht Uddannelse til ordentlighed at lære sygepleje gennem 200 år af Kirsten Frederiksen anmeldt af Kirsten Stallknecht Nye bøger Møder, foredrag og udstillinger Foto på forside: Tidsskrift for Sygepleje udkom første gang 2. januar På billedes ses Elisif Fiedler, der var tidsskriftes første redaktør fra 1901 til Hun er fotograferet på kirurgisk afdeling Frederiks Hospital, hvor hun fra slutningen af 1890erne var afdelingssygeplejerske. (Foto fra Medicinsk-Historisk Museum her gengivet efter Firkløveret og Ildsjælene af Nete Balslev Wingender, 1999).

2 LEDER Næste år har Dansk Sygeplejehistorisk Selskab 10-års jubilæum. Det er vel værd at fejre og derfor har Dansk Sygeplejehistorisk Selskab besluttet at afholde en sygeplejehistorisk konference, den første af sin art i Danmark. Konferencen finder sted den 28. og 29. september 2007 og den vil bliver selvsagt afholdt på Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved det skønne Koldingfjord. Inde i bladet findes en nærmere annoncering af konferencen, men her skal det påpeges, at alle med interesse for sygeplejens historie er velkomne som tilhørere eller som anmeldere af foredrag. I de næste numre af Sygepleje & Historie vil der komme yderligere information om konferencen. Renæssanceåret 2006 markeres stadig på museet og mange finder deres vej til den smukke udstilling. Det gjorde en efterkommer af udstillingens Sankt Vincent Søstre også, nemlig søster Callista. Hun nåede akkurat, at se udstillingen inden hun forlod Danmark. Det besøg fortæller museumsmedarbejder Anne Marie Overgaard om i Museumshjørnet. En anden måde museet markerer renæssanceåret på, er gennem afholdelse af to temasøndage i efteråret. Her kan man høre foredrag, som dækker forskellige perspektiver af renæssancens lægekunst, apotekervæsen og sygepleje. En nærmere annoncering findes inde i bladet. Med de mange aktiviteter museet har, er der brug for hjælpende hænder. I lighed med andre museer er der brug for et frivillighedskorps. Det vil DSHSs meget gerne støtte op om og hjælpe med at iværksætte. Hvad opgaverne går ud på og hvordan man melder sig, fremgår af Kirsten Stallknects artikel om at frivillige søges til museet. Susan Larsen er forfatteren bag dette nummers artikel om den redaktionelle linie og redaktørerne i Tidsskrift for Sygepleje Tidsskift for Sygepleje så dagen lys i 1901 og fra starten var der mange læserrbreve, frem til 1930 i alt 339. Hvordan disse fordelte sig mellem redaktørerne i forhold til form og indhold er artiklens fokus. Susan Larsen er foredragsholder efter DSHSs generalforsamling den 28. september. Her vil hun fortsætte sin fortælling om læserbrevene i Tidsskrift for Sygepleje: hvad handlede de om, hvilke personer var involveret og hvilke debatter var på dagsordenen i den tid, hvor den professionelle sygepleje etablerede sig? Velkommen til generalforsamling i DSHS den 28. september Bemærk at den afholdes i Dansk Sygepejeråd på Sankt Annæ Plads, København. Opslag med dagsorden findes inde i bladet. På godt gensyn. Susanne Malchau Formand

3 FAGLIGT STOF Tidsskrift for Sygepleje - medlemmernes tidsskrift? En analyse af de fire første redaktørers redaktionelle linie Af cand. cur. Susan Larsen I 1901 udkom Dansk Sygeplejeråds (DSR) fagtidsskrift Tidsskrift for Sygepleje (TfS) for første gang og samtidigt begyndte en lang række af redaktører deres arbejde ved tidsskriftet. Redaktricen (1), som de første redaktører af tidsskriftet hed, havde ansvar for bladets indhold og sammensætning af faglige artikler. Fra tidsskriftets start i 1901 og frem til 1933 var der fire forskellige redaktører. Den første redaktør var Elisif Fiedler , den næste Agnete Claudius , den tredje Karen Dyssel og den sidste Margrethe Koch De fire redaktører pointerede alle ved starten af deres redaktørperiode, at TfS også tilhørte medlemmerne og at indlæg fra den side var meget velkomne. Med andre ord de ønskede alle at være i dialog med læserne, som var de sygeplejersker, der var medlem af DSR. Ønsket var at skabe et tidsskrift, hvor den enkelte følte sig hørt. I denne artikel vil jeg beskæftige mig med disse fire første redaktører og uddybe deres betydning for offentliggørelse af læserbreve i tidsskriftet. Jeg vil se på i hvilket omfang de enkelte redaktører efterkom deres udtalelser om, at tidsskriftet også var medlemmernes. Var de villige til at lade medlemmerne debattere og engagere sig gennem læserbreve? Jeg vil præsentere forskelle og ligheder redaktørerne imellem og diskutere hvilken betydning de havde. Redaktørens betydning I mit nyligt afsluttede speciale ved Kandidatuddannelsen i Sygepleje har jeg undersøgt læserbreve skrevet til TfS i perioden (Larsen 2006). I den periode var der i alt 339 læserbreve. Gennem en systematisering og analyse af disse, har jeg fundet ud af, at redaktørerne havde stor indflydelse på, hvilke læserbreve der blev trykt i bladet. Hvem der var redaktør havde større betydning for antallet af læserbreve end antallet af medlemmer i DSR eksempelvis havde. Ifølge historikerne Wingender (1999) og Lommer (1978) indførtes der i 1905 en slags "censur" i TfS, idet breve der omhandlede forhold i DSR skulle tilsendes én fra bestyrelsen og eventuelt også drøftes her inden optagelse. Det ser dog ikke ud til at denne "censur" har haft stor betydning, for antallet af læserbreve faldt ikke i årene efter 1905 tværtimod de begyndte at stige (fig. 1). Man kunne få den tanke, at det havde med redaktøren at gøre. Der var stor variation i fordelingen af læserbreve gennem årene (fig. 1), og også her ses redaktørens betydning. De år, hvor der var redaktørskifte, var der enten slet ingen eller kun få indlæg. Dette ses i årene 1905, 1914 og 1923 (2). Læserbrevenes form og indhold. Jeg har ikke været i stand til at lokalisere materiale fra det redaktionelle arbejde i TfS før Derfor har det været nødvendigt at beskrive redaktørerne og deres redaktionelle linje på grundlag af de oplysninger, der kan udledes via selve tidsskriftet. Beskrivelserne af den enkelte redaktør og hendes linje er altså foretaget gennem analyser af de offentliggjorte læserbreve - og redaktionelle indlæg i forbindelse med disse. For at indfange den redaktionelle linje har jeg kategoriseret læserbrevene efter form og indhold (emne).

4 Hvad angår formen, er der skelnet mellem proaktive og reaktive læserbreve. Proaktive læserbreve er breve, som har et ønske om noget f.eks. donationer/penge eller at finde/nå andre med samme interesser. Proaktive breve er næsten aldrig anonyme. Reaktive læserbreve er breve som reagerer/kommenterer på noget tidligere skrevet eller sket. Reaktive breve kan være debatbreve, protestbreve, taksigelser eller beskrivelser. Reaktive breve vil oftere være anonyme end proaktive, for det er ikke strengt nødvendigt for brevskriveren at afsløre sin identitet (Pedersen 2002). Anonymitet forekommer oftest i reaktive debatbreve, hvor brevskriveren ikke umiddelbart ønsker at stå frem offentligt med sin mening. Antallet af proaktive og reaktive læserbreve i TfS siger noget om, hvor engagerede læserne var i tidsskriftet og dets sag. Proaktive breve var ofte i overensstemmelse med tidsskriftets linje for her efterlystes der opbakning til pensionskasse, Sygeplejerskernes hus, velgørenhed over for ildestedte kolleger osv. Så andelen af disse breve siger noget om, hvor vigtigt læserne syntes tidsskriftet var i forhold til at nå andre med et budskab (fig. 2). Andelen af specielt reaktive debatskrivelser og redaktionelle indlæg til læserbreve i en redaktørperiode siger noget om redaktørens lyst og evne til at få en interaktion i gang og engagere medlemmerne i debat, planlagt eller spontant. Hvilke emner har den enkelte redaktør så fundet, det var vigtigt at offentliggøre læserbreve om? Det fandt jeg frem til gennem en gennemlæsning af samtlige læserbreve de kunne fordeles inden for følgende otte emneområde (se også fig. 3): 1. Arbejdsforhold: Omhandler omstændigheder omkring arbejdet. 2. Grupper af sygeplejersker: Omhandler betingelser for sygeplejerskers forskellige virkefelter, såsom hospitalssygeplejersker, privatsygeplejersker, land- og menighedssygeplejersker, og "de andre" (stuekoner og andre uden fuld uddannelse). 3. Sygeplejerskens rolle: Omhandler sygeplejerskens ansvar, hendes holdning og hendes viden og kunnen. 4. Uddannelse: Omhandler hospitalsuddannelse, landsygeplejerskers uddannelse og uddannelsens sammensætning og længde for alle. 5. Lægerne: Omhandler lægens rolle og forholdet til lægerne. 6. Patienterne: Omhandler forholdet til patienterne og deres pleje. 7. Psykiatrien: Omhandler forhold i psykiatrien. 8. Organisation: Omhandler medlemsforhold og sygeplejerskernes rekreationshjem. Elisif Fiedler Elisif Fiedler var den første redaktør af TfS og hun varetog denne funktion ved siden af sit arbejde som overordnet sygeplejerske (Wingender 1999). Elisif Fiedler (3) var redaktør fra tidsskriftets start i 1901 til begyndelsen af Hun offentliggjorde i alt 44 læserbreve. Som vist i fig. 2 var langt den overvejende del af disse breve reaktive og ca. halvdelen af disse var debatskrivelser. Elisif Fiedler stod selv bag ti redaktionelle indlæg og de drejede sig overvejende om tilfælde, hvor hun så sig nødsaget til at kommentere et læserbrev eller et debatemne. I forhold til emnerne i fig. 3 havde Elisif Fiedler sygeplejerskens rolle som det vigtigste emne, tæt fulgt af arbejdsforhold, grupper af sygeplejersker og uddannelse. Hos Elisif Fiedler var patienten også ganske vigtig, mens organisatoriske emner ikke havde større interesse.

5 Elisif Fiedler lod medlemmerne komme til orde og det lykkedes hende til dels at få dem engageret i tidsskriftet. Hun tog relativt ofte til genmæle i redaktionelle bemærkninger, men hun offentliggjorde også breve, som ikke just var DSRs kop te. Agnete Claudius Agnete Claudius var redaktør fra 1905 til udgangen af Hun var uddannet sygeplejerske, men havde forladt faget da hun giftede sig. I alt tryktes der 131 læserbreve under hendes redaktørperiode og 95 procent af disse var reaktive, heraf var 80 procent debatskrivelser. Hun kom selv med mange redaktionelle indlæg, 31 i alt og langt de fleste af dem var debatterende. Hun svarede på protestbreve og flere gange irettesatte hun brevskrivere. Hvad angik emner, så var arbejdsforhold topscoreren, tæt fulgt af grupper af sygeplejersker, uddannelse og sygeplejerskens rolle. Hos Agnete Claudius var det ikke patienten, men lægerne der var et emne af interesse. Organisatoriske emner havde også lidt større interesse i denne periode end under Elisif Fiedler. Agnete Claudius havde stort held med at få medlemmerne til at debattere og de mange breve tyder på, at hun så det som vigtigt at medlemmerne kom til orde. Hun var den redaktør, som offentliggjorde flest læserbreve i TfS - og allerflest debatterende læserbreve og hun havde ikke flere protester end sin forgænger. Agnete Claudius gik gerne i debat med medlemmer gennem sine redaktionelle bemærkninger dog ikke altid med lige stort held. Hun startede ind i mellem debatter og fandt så undervejs ud af, at det måske ikke var det heldigste. Karen Dyssel Karen Dyssel var redaktør fra 1914 til og med Hun var uddannet sygeplejerske, men havde også forladt faget efter giftermål. I alt offentliggjorde Karen Dyssel 81 læserbreve i sine ti år som redaktør. 88 procent af brevene var reaktive breve og andelen af debatskrivelser var som hos Agnete Cladius meget høj. Karen Dyssel havde 13 redaktionelle indlæg i sin tid som redaktør og de var ikke debatterende. Hun er nærmest usynlig i debatterne. Hvad angik emnerne så var arbejdsforhold topscorer, tæt fulgt af grupper af sygeplejersker og organisatoriske forhold. Sygeplejerskens rolle var der også interesse for at skrive om, men interessen var mindre end tidligere Karen Dyssel havde procentvis ligeså mange debatskrivelser som Agnete Claudius, men der var stor forskel på antallet af læserbreve ved de to redaktører. Karen Dyssel var redaktør to år længere end Agnete Claudius, men hun offentliggjorde kun 81 læserbreve mod Agnete Claudius 131. Så i Karen Dyssels redaktørperiode var medlemmerne altså ikke mere så tilbøjelige til at deltage i debatter. Det er vanskeligt at vide, om det skyldte at Karen Dyssel havde en strammere politik eller om medlemmerne var holdt op med at skrive. Alt tyder på at Karen Dyssel ikke rigtig kunne få gang i medlemsdebatterne. Hun var nærmest usynlig som redaktør. Margrethe Koch Margrethe Koch var redaktør fra Hun var uddannet som sygeplejerske og også hun havde forladt faget på grund af giftermål. Kun de første syv år af hendes redaktørperiode er med i denne beskrivelse. Margrethe Koch offentliggjorde læserbreve. Som vist i fig. 2 var andelen af proaktive breve stor hos hende i alt 36 procent, mens 64 procent var reaktive og heraf udgjorde debatskrivelser ca. 60 procent. Margrethe Koch havde 13 redaktionelle indlæg og en del af disse var proaktive, - dvs. hun oplyste læserne om dette eller hint, som hun mente, de havde behov for at vide.

6 Hvad angik emner (fig. 3) havde Margrethe Koch også arbejdsforhold som det hyppigst nævnte emne i læserbrevene. Organisatoriske emner havde mindre interesse end hos Karen Dyssel, men var dog (i omfang) lige så interessante som sygeplejerskens rolle. Margrethe Koch havde ikke særligt held med at få debatter i gang med medlemmerne, men hun havde måske heller ikke noget ønske om dette. Hun har sammenlignet med de andre redaktører mange proaktive læserbreve, og det peger hen imod, at læserne, på dette tidspunkt i tidsskriftets historie, begyndte at se tidsskriftet som en form for bindeled mellem sygeplejersker. Afslutning Opgørelsen over læsebreve i TfS viser tydeligt, at som årene gik øgedes andelen af proaktive breve, mens andelen af reaktive breve aftog. Blandt de reaktive breve var det andelen af debatterende breve som aftog, mens andelen af takkebreve steg en smule. Andelen af debatskrivelser var størst hos Agnete Claudius og Karen Dyssel. Men Karen Dyssel burde måske have haft flere eftersom DSRs medlemstal i hendes redaktørperiode blev øget fra ca til ca (Petersen 1989). Emnet arbejdsforhold var det mest berørte emne i læserbrevene, mens næstvigtigste emne var grupper af sygeplejersker. Sidstnævnte faldt interessen for gennem årene og det var måske fordi DSR omkring 1930 var ved at være en forening, som overvejende bestod af hospitalssygeplejersker. Uddannelse var sammen med sygeplejerskens rolle, emner som var i spil hos alle redaktører. Emnet organisatoriske forhold fik øget bevågenhed som årene gik og det fik på den måde meget forskellig plads hos de enkelte redaktører. Stigningen i emnet om organisationen, kan ses som en pejling på, at DSR var på vej mod at udvikle sig til en "fag"forening frem for en standsforening. Emnekategorierne læger, patienter og psykiatri var aldrig store. Dog var der én undtagelse, idet Elisif Fiedler var den redaktør, som havde flest indlæg der omhandlede patienter. Hos de andre redaktører berøres dette emne næsten ikke. Elisif Fiedler var samtidigt den eneste af redaktørerne, som stadig havde tæt kontakt til sygeplejepraksis, da hun jo arbejdede som sygeplejerske samtidigt med, at hun var redaktør. Analyserne har vist, at der var forskel på de fire redaktører. Hvorvidt forskellene skyldes ændringer i medlemsskaren eller ændringer i den redaktionelle linje, kan der ikke svares entydigt på. Mange af de emner som tages op gennem årene i læserbreve kan begrundes i samfundsudvikling, fagudvikling, medlemsinteresser - og endelig i redaktørens beslutning om at offentliggøre. Hvilken af begrundelserne, der er den mest rigtige, kan der ikke svares på. Selvom redaktøren havde betydning, så var hun også underlagt disse vilkår bevidst eller ubevidst. Var TfS så medlemmernes tidsskrift? - Hvordan forvaltede de forskellige redaktører deres opfattelse af, at TfS også var medlemmernes talerør? Samlet set var Agnete Claudius den redaktør som gav medlemmerne størst spillerum og lod flest læserbreve trykke. For hende var tidsskriftet medlemmernes talerør og det skinner

7 gennem i hendes redaktionelle linje. Mange debatskrivelser, der gik gennem en redaktørs censur, kan opfattes som tegn på åbenhed og "højt til loftet" og det var der hos Agnete Claudius. Hun debatterede og irettesatte indimellem læserbrevsskribenterne, men hun hørte dem tilsyneladende oftest. Medlemmerne var ikke altid tilfredse med hendes redaktionelle linje, men hun var villig til at drøfte den med dem. På sin vis kan man med modsat fortegn sige det samme om Margrethe Koch, at hos hende var tidsskriftet også medlemmernes. Hun havde ikke selv mange debatskrivelser og hun havde ikke redaktionelle debatter med læserne. Men hun havde mange proaktive læserbreve. Det tyder på, at sygeplejerskerne var begyndt at bruge tidsskriftet som et fælles bindeled i faget - her kunne man hurtigt nå sine fagfæller med vigtige meddelelser. Betydningen af den udvikling og hvorvidt den fortsatte, kræver dog yderligere forskning og fordybelse. Men i forlængelse af dette ligger emnet: Hvilken betydning har DSRs faglige tidsskrift haft for medlemmerne og for den faglærte sygeplejes udvikling i den godt 100-årige periode tidsskriftet nu har eksisteret? Noter 1) Jeg anvender ordet redaktør i stedet for redaktrice. 2) I 1914 overtog Karen Dyssel posten som redaktør efter Agnete Claudius og samtidig var der nedgang i antallet af læserbreve. Denne nedgang forsatte de efterfølgende år og og det skyldtes sandsynligvis 1. Verdenskrig. 3) Elisif Fiedler var redaktør sammen med lægerne Jacobæus og Kiær. De to læger var dog kun synlige en enkelt gang i løbet af redaktørperioden. Det var i det første år, hvor de trådte til for at støtte Elisif Fiedler og bede medlemmerne om at opføre sig anstændigt (TfS 1901). Litteratur Larsen, Susan (2006): Stands-Interesser. En undersøgelse af læserbreve trykt i Tidsskrift for Sygepleje Specialeafhandling. Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Lommer, Anne Grethe (1978): Sygeplejersker i København. Uddannelse, arbejde, organisering Upubliceret speciale i historie, Københavns Universitet. Pedersen, Sarah (2002): A surfeit of socks? The impact of the first world war on women correspondents to daily newspapers. Scottish Economic and Social History, 22, Petersen, Esther (1989): Fra kald til fag - kampen om statsautorisation. København: Dansk Sygeplejeråd. Tidsskrift for Sygepleje. Årgang Udgivet af Dansk Sygeplejeråd. Wingender, Nete Balslev (1999): Firkløveret og ildsjælene, Dansk Sygeplejeråds historie Bd. 1 & 2. København: Dansk Sygeplejeråd. Fototekst De fire første redaktører af Tidsskrift for Sygepleje (Petersen 1989, side 49)

8 MUSEUMSHJØRNET Den sidste Sankt Vincent Søster forlader Danmark Af Anne Marie Overgaard, historiker og museumsmedarbejder på Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Den 16. maj i år fik Dansk Sygeplejehistorisk Museum et ganske særligt besøg. Den sidste Sankt Vincent Søster i Danmark, søster Callista, aflagde museet besøg umiddelbart inden sin hjemrejse. Anledningen var museets særudstilling Doktor Ro, Doktor Munterhed, Doktor Diæt og Kærlig Sygepleje om sygeplejen og behandlingsmulighederne i renæssancen. Grunden var, at udstillingen blandt andet har fokus på den katolske søsterorden - Sankt Vincent Søstrene - som søster Callista tilhører. Sankt Vincent Søstrene kom til Danmark i 1904, men har rødder tilbage til 1600-tallets Frankrig. Her blev ordenen grundlagt af præsten Vincent de Paul og enken Louise de Marillac i 1633 under det franske navn Filles de Charité (De Barmhjertige Døtre). Ordenen satte en milepæl i sygeplejens historie dels ved at have som mål at tjene syge og fattige og dels gennem den i 1659 udarbejdede hospitalslære, der angav, hvorledes søstrene skulle forholde sig i den kollektive pleje af patienter. Der var tale om oplæring til kunsten af pleje syge. Uddannelsen varede to år og var den første af sin art i Europa. Da Florence Nightingale i 1800-tallet besøgte søstrene, udtalte hun: Der findes intet, som den uddannelse Sankt Vincent Søstrene giver kvinder. De Barmhjertige Døtre havde en svær start i den forstand, at den katolske kirke som udgangspunkt var imod ordenens virke: kvindelige religiøse samfund skulle ikke arbejde ude i samfundet, men derimod hellige sig bønslivet bag klostrenes tykke mure. Derfor kom dragten til at spille en helt afgørende rolle. For ikke at ligne nonner besluttede Vincent de Paul, at søstrene skulle bære den lokale bondekonedragt fra Île de France. Blandt andet på den måde forhindrede han, at søstrene kom i miskredit hos den katolske kirke og derved blev tvunget i kloster. Dermed kunne De Barmhjertige Døtre bevæge sig problemfrit i det offentlige rum. Omkring 1750 antog ordenen den markante hovedbeklædning, cornetten, der med tiden blev dens varemærke. I 1904 etablerede De Barmhjertige Døtre sig Helsingør under navnet Sankt Vincent Søstrene. Som i 1600-tallet udøvede søstrene også i Danmark hjemmepleje, hvilket de til Helsingørborgernes overraskelse tilbød gratis. Som sine medsøstre stammer Søster Callista ikke fra Danmark. Hun er født i Holland og blev fra moderhuset her sendt til Danmark i Selvom hun havde en sygeplejerskeuddannelse med i bagagen, fik hun også en dansk sygeplejerskeuddannelse - dels på Sankt Joseph Hospital i København og dels på Bispebjerg Hospital. Derudover havde hun også en pædagoguddannelse. De første 16 år var søster Callista i Helsingør, hvor hun ledede Sankt Vincent Søstrenes børnehave. Senere kom hun til Hillerød, hvor hun deltog i arbejdet i den katolske menighed. Efter 40 år i Danmark forlod søster Callista den 19. maj 2006 Danmark som den sidste af ordenens søstre. Hun blev kaldt tilbage til Sankt Vincent Søstrenes moderhus i Holland.

9 Dansk Sygeplejehistorisk Museums særudstilling Doktor Ro, Doktor Munterhed, Doktor Diæt og Kærlig Sygepleje kan ses frem til den 22. oktober Fototekst: Søster Callista ses her i museets udstilling foran den dragt, som Sankt Vincent Søstrene bar frem til Om hovedbeklædningen cornetten berettede hun, at den kunne være lidt en udfordring at bære ikke mindst i blæsevejr! (Dansk Sygeplejehistorisk Museums arkiv).

10 Foredragsrække på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i anledning af Renæssance 2006 I anledning af Dansk Sygeplejehistorisk Museums renæssanceudstilling Doktor Ro, Doktor Munterhed, Doktor Diæt og kærlig sygepleje er der i samarbejde med Folkeuniversitetet arrangeret to temadage med foredrag på museet: Søndag den 17. september 2006 og søndag den 8. oktober 2006, begge dage kl Søndag den 17. september 2006 kl Apotekervæsenet i kulturhistorisk belysning - foredrag af Poul Kruse adjungeret professor, dr. pharm. Apotekernes historie er en del af vores kulturhistorie. Apotekerne opstod i Arabien i den tidlige middelalder og bredte sig herefter til Middelhavslandene og videre mod nord til blandt andet Danmark, hvor de første apoteker blev oprettet efter reformationen. Det var apotekernes opgave at fremskaffe, tilberede, opbevare og udlevere lægemidler til at helbrede, lindre eller forebygge sygdomme i befolkningen, men for at klare sig økonomisk måtte apotekerne også forhandle urtekram og holde vinkælder. Endvidere havde apotekerne tradition for at forene apoteksvirksomheden med anvendelsen af brugskunst ved udformningen af apoteksofficinernes inventar, krukker, flasker og mortere. Apotekernes fagligt prægede indretning og udsmykning i kombination med lægemidlernes særegne lugt gav apotekerne en særlig atmosfære. I løbet af 1900-tallet blev fremskaffelsen og tilberedningen af lægemidler gradvis overtaget af lægemiddelindustrien, og hermed ændredes apotekernes faglige særpræg. Lægekunsten gennem tiderne - foredrag af Svend Norn, Docent, dr. pharm., samt Dansk Farmacihistorisk Samling, Hillerød. Lægekunstens historie byder på en spændende kulturhistorisk oplevelse, som starter med oldtidens græske kultur, Romerriget og den arabiske verden. Vi hører om medicinens fædre Hippokrates, Galen og Avicenna. Endvidere om kirkens betydning for den medicinske udvikling i middelalderen, klosterhaverne, hvor munkene dyrkede lægeplanter og behandlingen i klosterhospitalerne. Bartskærernes (barber-kirurger) og medicinernes historie er fascinerende, den følges op til moderne tid med narkose, antibiotika og selektive lægemidler Søndag den 8. oktober 2006 kl Nonner og sygepleje i renæssancen - foredrag af Susanne Malchau, sygeplejerske, Ph.D., lektor ved Institut for Folkesundhed, Århus Universitet. I 1600-tallet etableredes i Frankrig en ny form for nonneordner. De ønskede, i modsætning til de traditionelle nonneordner ikke et kontemplativt liv bag klostermure, men derimod et aktivt og udadrettet virke med det formål at hjælpe samfundets nødlidende, fattige og syge. Sygepleje blev disse ordners virke. Den første og mest berømte orden var Sankt Vincent Søstrene, som blev grundlagt af præsten St. Vincent de Paul og enken Louise de Marillac. Med den som forbillede grundlægges adskillige andre sygeplejeordner bl.a. Sankt Joseph Søstrene. I foredraget fokuseres der på, hvordan disse ordner blev grundlagt trods stor modstand i samtiden? Hvem var nonnerne og deres velgørere? Hvordan blev de uddannet? Hvordan forende de nonnelivet med et fagligt udadrettet virke? Hvad kendetegnede deres sygeplejetradition, som må betegnes som den moderne faglærte sygeplejes vugge?

11 To ordner er i fokus i foredraget. De er valgt, fordi de århundreder senere etablerede sig i Danmark - Sankt Joseph Søstrene i 1856 og Sankt Vincent Søstrene i Humor, helbred og det gode liv - foredrag af Torsten Sørensen, overlæge ved Kolding Sygehus. Humørets betydning for helbredet har været kendt gennem mange hundrede år; erfaringsmæssigt bliver en glad patient hurtigere rask end en trist. Efter den franske forfatter Voltaire s opfattelse var kunsten i medicinen netop at gøre patienten i godt humør, mens naturen gjorde ham rask. Desuden har undersøgelser vist, at personer med humoristisk sans klarer sig bedst socialt set. Foredraget gennemgår og giver eksempler på, hvad humor er, hvilken betydning humor har for helbredet og det menneskelige velvære. Og hvordan vi bruger humor i dagligdagen. Pris pr. søndag: 75 kr. (inkl. kaffe og kage) Der vil i tilslutning til foredragene være mulighed for at se museets udstilling. Tilmelding: Dansk Sygeplejehistorisk Museum på eller museum@dshm.dk Dansk Sygeplejehistorisk Museum Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding Åbningstider: Onsdag 11-18, torsdag og fredag 11-16, lørdag og søndag (tlf ). Billetpriser: Fri adgang for enkeltmedlemmer af DSHS Øvrige: Voksne 30 kr., grupper over ti 20 kr., pensionister og studerende 20 kr., børn under16 samt skoleklasser gratis. Kaffe og hjemmebag til reduceret pris på Hotel Koldingfjord mod aflevering af entrebillet dog ikke søn- og helligdage (gælder ikke gruppebilletter). Der tages forbehold for eventuelle ændringer.

12 Frivillige søges til Dansk Sygeplejehistorisk Museum Alle museer har en vennekreds, der gennem deres særlige interesse for det konkrete museum og dets samlinger følger livet og hverdagen på museet. For en lang række af de mindre museer og ikke mindst specialmuseerne rækker vennekredsens aktiviteter imidlertid længere, fordi disse museer har brug for frivillig arbejdskraft, dersom museet skal kunne opretholde en god standard og en livlig aktivitet. Det gælder også for Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding. Siden åbningen har en række særligt interesserede sygeplejersker givet deres arbejdskraft i varieret omfang til museet, således at en række opgaver, der ikke kræver fuld museumsfaglig arbejdskraft har kunnet løses. Det gælder f.eks. vagter dvs. pasning af receptionen lørdag og søndag i åbningstiden, eventuelt også på hverdage, så museets medarbejdere kan tage sig af andre opgaver. Der er også brug for hjælp til en række andre opgaver som trænger sig på, og det er eksempelvis arkivarbejde, registrering og mærkning af modtaget museumsmateriale. Dertil kommer sortering og beskrivelse af effekter samt nedpakning og klargøring til langtidsopbevaring. Hjælp til forberedelse af udstillinger og fordeling af reklamemateriale er et andet område, hvor frivillige kan gøre en forskel for museet. En helt speciel opgaver ligger for de der er trænede i at sy, idet museet meget gerne vil have fremstillet nogle uniformskopier til såvel voksne som børn til udstillings- og undervisnings aktiviteter. En sådan opgave kan ske hjemme, men efter vejledning fra museet. For alle opgaverne gælder, at museets faste folk giver en introduktion og der foreligger vejledninger, således at den enkelte ikke er alene om opgaverne. Der holdes regelmæssige møder for de frivillige og oplæring og uddannelse tilbydes efter behov. Da museets økonomi er meget stram, ydes der ikke vederlag for frivilligt arbejde, men omkostninger forbundet med virket som frivillig dækkes i et vist omfang. Arbejdet kan finde sted meget fleksibelt, en gang om ugen eller hver fjortende dag eller nogle samlede dage en gang om måneden er nogen af mulighederne. Det betyder, at man ikke nødvendigvis behøver at have bopæl i nærheden af museet. Det er dog vigtigt for museet, at de frivillige kommer med en vis regelmæssighed, således at museet kan regne med dem. Er man ung og interesseret eller ældre med erfaring er ikke det afgørende, museet har brug for begge dele, når blot interessen for sygeplejens historie og lysten til at arbejde systematisk er der. Med denne lille artikel håber vi i DSHS meget, at flere vil melde sig til at deltage i de mange opgaver ved museet. Du kan indhente flere oplysninger og melde dig til frivillighedskorpset ved at ringe til museets leder Inger Marie Børgesen , eller ved at ringe til frivillig Birthe Mortensen På gensyn i arbejdet. Kirsten Stallknecht Sekretær for DSHS

13 NYT FRA DANSK SYGEPLEJEHISTORIS SELSKAB Generalforsamling i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i DSHS den 28. september 2006 kl i Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, København. Generalforsamlingen har følgende dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Godkendelse af regnskab for Fastsættelse af kontingent for Behandling af indkomne forslag 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer 8. Valg af revision 9. Eventuelt Vedrørende dagsordenens punkt 6 henleder bestyrelsen opmærksomheden på, at forslag til generalforsamlingen i henhold til vedtægtens 8, skal være formanden Susanne Malchau, Skolevej 18F, 8250 Egå, i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, dvs. senest Dette gælder også forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer. Vedrørende dagsordenens punkt 7 kan det oplyses, at følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg: Næstformand Bente Sigvaldsen og bestyrelsesmedlem Birthe Mortensen, der er villige til genvalg og indstilles til dette af bestyrelsen. Suppleanterne Marianne Mahler og Lis Suhr, der er villige til genvalg og indstilles til dette af bestyrelsen. Efter generalforsamlingen holder sygeplejerske cand. cur. Susan Larsen et foredrag med udgang i sin specialeafhandling: Standsinteresser. En undersøgelse af læserbreve trykt i Tidsskrift for Sygepleje Alle medlemmer er meget velkomne og indmeldelse af nye medlemmer kan ske ved indgangen. Susanne Malchau Formand

14 Første Danske Sygeplejehistoriske Konference, den 28. og 29. september 2007 Indkaldelse af foredrag / abstrakts I 2007 har Dansk Sygeplejehistorisk Selskab 10-års jubilæum. Selskabet har i den anledning besluttet at arrangerer en sygeplejehistorisk konference, den første af sin art i Danmark. Konferencen vil finde sted på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding. Hovedtaler er Dr. Barbara Mann Wall, Associate Professor, University of Pennsylvania, USA. Konferencesproget vil være engelsk og dansk. Det ønskes med konferencen, at få et bredt tværfagligt perspektiv på aktuel forskning inden for sygeplejens, plejens og omsorgens historie nationalt såvel som internationalt. Der inviteres hermed til at anmelde foredrag / indsende abstrakts. Abstrakts må maximalt omfatte 1 A4 side (2400 anslag) og bedes indsendt på engelsk eller dansk. Navn, (titel /stilling), adresse, telefon og bedes anført. Deadline for indsendelse er mandag den 30. april Abstrakt bedes indsendt via mail til museum@dshm.dk, men kan alternativt også sendes med almindelig post (adresse nedenstående). First Danish History of Nursing Conference, September 28 29, 2007 Call for Abstracts The Danish Society of Nursing History is celebrating its 10 th Anniversary 2007 by arranging the First Danish History of Nursing Conference. The conference will be held at The Danish Museum of Nursing History in Kolding. Keynote speaker will be Dr. Barbara Mann Wall, Associate Professor at the University of Pennsylvania, USA. Abstract: A one page abstract will be accepted by . It must state the author(s) name, institutional affiliation, address, phone and . Abstracts must arrive on or before April 30, Submit to: museum@dshm.dk Konferencesekretær / Secretary of the Conference: Anne Marie Overgaard Dansk Sygeplejehistorisk Museum Fjordvej 152, 6000 Kolding C. Denmark Phone (+45) museum@dshm.dk Susanne Malchau Formand

15 BOGANMELDELSER Anerkendelse og krænkelse Birte Hedegaard Larsen: Anerkendelse og krænkelse (Ph.D.-afhandling). Forlaget PUC, CVU Midt-Vest, 2005, 352s, kr. 310,-. Et af forskningens fornemmeste formål er at tilføre ny viden eller at skabe en ny forståelse. Med Ph.D.- afhandlingen fra Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet Anerkendelse og krænkelse er det lige præcist, hvad Birthe Hedegaard Larsen gør. Utallige gange har sygeplejersker gennem de sidste 100 år tænkt over, hvorfor det har været og er så svært at få sygeplejerskevirksomheden anerkendt på lige fod med andre professionelle områder. I afhandlingen analyserer forfatteren det af læger og sygeplejersker skrevne og talte bl.a. om sygeplejen som fagområde over en lang årrække. Sygeplejerskerne har traditionelt opfattet lægerne som modstandere, når det har drejet sig om at professionalisere faget og en af konsekvenserne, som ses overalt i verden, hvor sygeplejens udgangspunkt som i det analyserede er Nigthingale skolen, har været sygeplejerskernes tendens til, at se sig selv i en offerrolle. Afhandlingen afdækker, hvad såvel læger som sygeplejerskerne selv har sagt og ikke uventet fremstår det klart, at lægerne anser sygeplejen som et lægefagligt område, uddelegeret til sygeplejerskerne, men kontrolleret at lægerne, medens sygeplejerskerne ser deres fag som et selvstændigt fag komplementært til lægernes område. At ingen af de to holdninger er meningsfuldt, er en af konklusionerne, al den stund ingen af de to parter inddrager en lang række andre forhold, der har betydning for den samlede problemstilling. For undervisere ved sygeplejerske uddannelserne og lederes i såvel sundhedsvæsnet som organisatorisk er afhandlingen absolut anbefalelsesværdig læsning, fordi der rokkes ved selvforståelsen og lægges op til nødvendige overvejelser for at bringe professionaliserings processen videre. I sig selv er afhandlingen lidt tung læsning, men der er for den interesserede såvel viden som ny forståelse at hente. Afhandlingen rummer et engelsk resume, men selv om afhandlingen er baseret på danske forhold, fortjener arbejdet at blive kendt uden for landets grænser, fordi såvel forskere som sygeplejeledere overalt i verden er konfronteret med mange af de samme forhold, som er inddraget i afhandlingen. Man må derfor håbe at forfatteren bringer sin viden ud i artikelform i internationale sygeplejetidsskrifter. Anmeldt af Kirsten Stallknecht

16 Uddannelse til Ordentlighed Kirsten Frederiksen: Uddannelse til ordentlighed at lære sygepleje gennem 200 år (Ph.D.- afhandling). Forlaget PUC, CVU Midt-Vest, 2005, 352s, ill., kr. 310,-. Med overskriften Uddannelse til Ordentlighed udkom i 2005 en PH.D afhandling fra Institut for Filosofi og Idehistorie ved Aarhus Universitet skrevet af sygeplejerske Kirsten Frederiksen. Når man går i gang med et sådant værk er man indstillet på, at stoffet til tider kan være vanskeligt tilgængeligt. Den forventning har forfatteren med stort held søgt at imødegå, dels ved et muntert illustrations valg og dels ved at bruge konkrete eksempler til belysning af stoffet gennem store dele af afhandlingen. Begge dele gør læsningen både lettere og samtidigt fornøjelig. Afhandlingen beskæftiger sig med perioden fra begyndelsen af 1800-tallet til 1990erne. Dels beskrives den proces, der gør den syge til en hospitalspatient, hvis pleje afkræver en pleje, som er baseret på en formaliseret uddannelse - altså den moderne sygeplejerske. Dels beskrives hvordan den uddannelse er kommet i stand her i landet og hvordan den plejende person er blevet dannet. Selv om grundtrækkene i disse processer nok er kendt stof, adskiller denne udgivelse sig ved en nøjere analyse af, hvad og hvordan det egentligt er sket og der fremtræder en ordentlighedsfigur, som spiller en rolle helt op til vor tid. Afhandlingen rummer et betydeligt bidrag til forståelsen af den kultur, der over det lange åre spand har præget sygeplejerskernes selvforståelse, færden, adfærd og reaktioner, og dermed er det anbefalelsesværdig læsning ikke blot for de sygeplejehistorisk interesserede, men også for undervisere, ledere og andre nøglefigurer i dagens sundhedsvæsen. Det er en særlig glæde for anmelderen, at forfatteren gør brug af store dele af det historiske materiale, som har været indsamlet siden midten af 1980erne i Dansk Sygeplejeråds store historiske projekt. At gøre arkivmateriale, erindringsmateriale og billedmateriale tilgængeligt for forskning i sygeplejens historie var netop en af hoved ideerne bag projektet - og med denne afhandling ligger nytteværdien af Dansk Sygeplejehistorisk Museum dokumenteret. Anmeldt af Kirsten Stallknecht

17 NYE BØGER Margaret Currie. Fever Hospitals and Fever Nurses. A British Social History of Fever Nurses: A National Service. Routledge pp This well researched book provides an interesting study of the development of fever hospitals and fever nursing, mainly in nineteenth and twentieth century Britain. It provides new insight into the development of nursing roles and nurse education and looks at the lives of key figures at that time. Gerard M Fealey. A history of Apprenticeship Nursing in Ireland. Routledge pp Based on new research using previously unpublished sources, this compelling text is the first in-depth study of the history of nurse education, presenting a new authoritative account of the history of the traditional system of training in Ireland. Barbara Mann Wall: "Unlikely Entrepreneurs: Catholic Sisters and the Hospital Marketplace, " Columbus: Ohio State University Press, pp, $ Wall offers a very readable, well-researched, and thoughtful view of the role of early Sisters, who with their ministry values and business acumen, developed the foundation of the Catholic health system in the USA. Susan Larsen. Stands-Interesser. En undersøgelse af læserbreve trykt i Tidsskrift for Sygepleje Århus: Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet nr. 102/ sider, 90 kr. (Specialeafhandling). Forhandles ved Medicinerladen, Nørre Allé 32, 8000 Århus C. Tlf @bogpost.dk. Harald Nielsen: Tålmodighed forpligter. Ni kapitler af Danmissions islamhistorie. Unitas, sider, 298 kr. Bogen omhandler bl.a. de markante kvinder, der har ydet et vigtigt bidrag til dansk missionshistorie. Blandt dem var f.eks. diakonisse og læge Marie Holst og lægen Anna Bramsen. De blev i begyndelsen af 1900-tallet udsendt som missionærer til Pakistan af Dansk Missions Selskab. (Anmeldt af Bente Clausen i Kristelig Dagblad 30. december 2006). Lisbeth Sølver: Gigtsanatoriet Hans Jansesns Hjem 1947 en sygeplejefaglig begivenhed i et social- og sundhedspolitisk perspektiv Århus: Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet nr. 95/ sider, 90 kr. (Specialeafhandling). Forhandles ved Medicinerladen, Nørre Allé 32, 8000 Århus C. Tlf @bogpost.dk.

18 MØDER, FOREDRAG OG UDSTILLINGER DSHS generalforsamling Dansk Sygeplejehistorisk Selskab afholder generalforsamling i København den 28. september 2006 kl (se opslag side??) DSHS konference 2007 Første Danske Sygeplejehistoriske Konference, den 28. og 29. september 2007 Indkaldelse af foredrag / abstrakts (se annoncering side??) First Danish History of Nursing Conference, September 28 29, 2007 Call for Abstracts (announced page??) Foredragsrække på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i anledning af Renæssance 2006 Afholdes søndag den 17. september og søndag den 8. oktober 2006 kl (Se annoncering side??) AAHN Annual Conferences American Association for the History of Nursing, Inc. Twenty-third Annual History of Nursing Conference Rochester, Minnesota, USA September 29 - October 1, Further information: American Association for the History of Nursing, Inc. Twenty-fourth Annual History of Nursing Conference White Plains, New York September 28 29, 2007 Abstracts must arrive on or before January 15, 2007 Further information: UK Centre for the History of Nursing & Midwifery Seminars in Nursing History 2006/07 at the University of Manchester Further information: Annual Conference: Held at the RCN Headquarters in London 14 November 2006 Title: Race Class and Gender: the evolution of a modern nursing culture Further information: Nordic Societies of Medical History The XXIst Nordic Medical History Congress June 13 16, 2007 Umeå, Sweden. Call for Abstracts: Deadline for submission February 5, In order to have an idea of the number of abstracts, please announce your interest before October 1, Further information:

19 Møder i medicinsk historiske selskaber se hjemmesiderne Jysk Medicinhistorisk Selskab Dansk Medicinsk-historisk Selskab Medicinsk Historisk Selskab for Fyn hjem.get2net.dk/medhist-fyn/medicinsk_historisk_selskab_for_.htm

20 DANSK SYGEPLEHISTORISK SELSKAB Selskabets adresse: Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Bestyrelsen: Formand: Susanne Malchau, Skolevej 18 F, 8250 Egå (e-post: sm@sygeplejevid.au.dk) Næstformand: Bente Sigvaldsen, Bernstorfflund Allé 25, 2920 Charlottenlund Sekretær: Kirsten Stallknecht, Tunet 31, 3450 Allerød Kasserer: Bodil Jacobsen, Nørre Alle 3, 4400 Kalundborg Birthe Mortensen, Sønder Alle 9, Strib, 5500 Middelfart Seniorsammenslutningen i DSR: Karen Buhl, Gunilshøjvej 275,Virklund, 8600 Silkeborg Dansk Sygeplejeråd: 2. næstformand Aase Langvad, Dansk Sygeplejeråd Suppleanter: Marianne Mahler, Ahlefeldtsgade 29, 3th, 1359 København k Lis Suhr, Udbakken 27, 2750 Ballerup Jan Agerbo Toft, Frueløkke 195, 6200 Aabenraa Revisor: Benny Andresen, Odense Revisor: Hanne Schytte, København Revisorsuppleant: Sinne Kamstrup, København Redaktion Sygepleje & Historie Susanne Malchau, Århus (ansv. red.) Inger Marie Børgesen, Kolding Nete Balslev Wingender, København Marianne Mahler, København Winnie Høgsaa, Aarhus