UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE"

Transkript

1 UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE Oktober 2016

2 2 UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE

3 INDHOLD Indledning Sygdomsbeskrivelse... 7 Virus og inkubationstid... 8 Virusudskillelse og smittespredning... 8 Kliniske symptomer... 8 Differentialdiagnoser... 9 Diagnose Personbeskyttelse Epidemiologisk undersøgelse Datering af infektionstidspunktet og optælling af antallet af dyr med kliniske symptomer Tidslinje Modellering af luftbåren smittespredning Smitte med mund- og klovesyge i en besætning Foranstaltninger i et smittet husdyrbrug Prøveudtagning ved aflivning Udtagning af supplerende prøver ved aflivning af dyr i besætningen Udtagning af materiale Emballering og mærkning af prøver Indsendelse af materiale Andre dyr i husdyrbruget Specielle forhold ved rengøring og desinfektion Zoner Størrelse Beskyttelseszonen Husdyrbrug i beskyttelseszonen Sporing af dyr flyttet fra beskyttelseszonen Ophævelse af beskyttelseszone Overvågningszonen Husdyrbrug i overvågningszonen Sporing af dyr flyttet fra overvågningszonen Ophævelse af overvågningszonen Mælk i beskyttelses- og overvågningszoner

4 Regler for kørsel med rå mælk i zoner ved udbrud af mund- og klovesyge Omsætning af mælk med oprindelse i zonerne Slagtning i beskyttelses- og overvågningszone Omsætning af kød fra beskyttelses- og overvågningszonen Screening Planlægning af besøgsrækkefølge Husdyrbrug i beskyttelses- og overvågningszonen Registrering og kliniske undersøgelser på husdyrbrug i beskyttelses- og overvågningszoner Undersøgelser i forbindelse med ophævelse af zoner Undersøgelser i forbindelse med ophævelse af beskyttelseszoner Undersøgelser i forbindelse med ophævelse af overvågningszoner Overvågning udenfor zonerne Flytterestriktioner Flytning i beskyttelseszonen Forbudt Tilladt Flytning i overvågningszonen Forbudt Tilladt Flytning af heste i zoner Betingelser for samhandel med heste uanset zonetype Genindsættelse af dyr Generelt Betingelser for genindsættelse af dyr Procedurer for genindsættelse Yderligere foranstaltninger eller afvigelser fra proceduren Genindsættelse i forbindelse med beskyttende nødvaccination Genindsættelse i en vaccinationszone Genindsættelse af vaccinerede dyr på husdyrbrug uden for en vaccinationszone Udbrud på slagterier, samlesteder, grænsekontrolsteder og transportmidler Genåbning af slagteri Genanvendelse af samlested Genanvendelse af grænsekontrolsted Genanvendelse af transportmiddel

5 13. Udbrud i vildtlevende dyr Ekspertgruppe Oprettelse af en bekæmpelseszone Husdyrbrug i bekæmpelseszonen Undersøgelser af vildt nedlagt eller fundet dødt i bekæmpelseszonen Plan for udryddelse af mund- og klovesyge i vildtbestanden Overvågning efter udbrud af mund- og klovesyge i vildtbestanden Vaccination Generelt Foranstaltninger der gælder i vaccinationszonen Fase Slagtning og omsætning af kød af klovbærende dyr fra vaccinationsområder Indsamling og omsætning af mælk af klovbærende dyr fra vaccinationsområder Fase Slagtning og omsætning af kød af klovbærende dyr fra vaccinationsområder Indsamling og omsætning af mælk af klovbærende dyr fra vaccinationsområder Fase Samarbejde med andre myndigheder samt eksterne parter Naturstyrelsen Danmarks Jægerforbund Ekspertgruppe Bilag 1 Lovgivning Bilag 2 Informationsmateriale Bilag 3 Skema til aldersbestemmelse af mund- og klovesyge læsioner Bilag 4 Spørgeskema for den epidemiologiske undersøgelse til brug ved mund- og klovesyge Bilag 5 Stikprøvestørrelse ved forskellige populationsstørrelser og forventede prævalenser Bilag 6 SOP for screeningsbesøg i zoner ved udbrud af mund- og klovesyge Bilag 7 Skema til besætningsbesøg ved udbrud af mund- og klovesyge

6 INDLEDNING Denne udbrudsmanual for mund- og klovesyge omfatter håndtering af udbrud af mund- og klovesyge centralt som decentralt i Fødevarestyrelsen. Den supplerer Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme for de særlige forhold, der gør sig gældende for mund- og klovesyge. Målgruppen for udbrudsmanualen er primært Fødevarestyrelsens medarbejdere i Veterinærenhederne og i Dyresundhed. Andre parter, såvel interne som eksterne, der medvirker ved bekæmpelse af udbrud, anvender manualen i de situationer, hvor det er relevant. Manualen omfatter ikke håndtering af mistanker før, et udbrud er konstateret, da dette er dækket af Fødevarestyrelsens action card for mistankehåndtering af mund- og klovesyge. 6

7 1. SYGDOMSBESKRIVELSE Mund- og klovesyge er en meget smitsom vesikulær sygdom, der hører til blandt de mest alvorlige smitsomme sygdomme hos vore husdyr. Alle klovbærende dyr, herunder kvæg, svin, vilde drøvtyggere samt får og geder er modtagelige for mund- og klovesyge. Selvom mund- og klovesyge normalt ikke er dødelig for de smittede dyr, er den en af de mest alvorlige husdyrsygdomme, der findes. Det skyldes, at sygdommen er meget smitsom, at den ikke kan behandles, og at selvom syge dyr kommer sig, vil de ofte have varige mén. Mund- og klovesyge medfører store økonomiske tab pga. tabt mælkeproduktion, misvækst, øgede antal aborter og øget dødelighed blandt kalve, lam, kid og smågrise. Der har ikke været konstateret mund- og klovesyge i Danmark siden I 20-erne og 30-erne havde Danmark store udbrud med op til næsten smittede besætninger. År Antal angrebne besætninger Type Oversigt over mund- og klovesygeudbrud i Danmark siden A5 O og C C (kun svin angrebet) (kun svin angrebet) 01, A5 A5 A Mund- og klovesyge er udbredt i de fleste afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande. Udbrud forekommer sporadisk i europæiske lande. I EU var der et stort udbrud i 2001, hvor Det forenede Kongerige (UK) blev meget hårdt angrebet med 2030 udbrud. Udløbere af udbruddet ramte også Irland, Frankrig og Nederlandene. Igen i 2007 blev der konstateret mund- og klovesyge i UK. Det seneste udbrud i EU var i Bulgarien i Danmark har siden 1977 været et ikke vaccinerende land for mund- og klovesyge. I EU har der været forbud mod forebyggende vaccination mod mund- og klovesyge siden

8 VIRUS OG INKUBATIONSTID Mund- og klovesyge er forårsaget af et picornavirus. Der findes syv serologisk forskellige typer, nemlig O, A, C, Asia1, SAT-1, SAT-2 og SAT-3 (Southern African Territories). Indenfor hver af disse hovedtyper findes der adskillige undertyper. Virus er relativt resistent og kan overleve i miljøet. Overlevelsen er afhængig af ph, temperatur, fugtighed og koncentration. Virus inaktiveres ved ph under 6,5 eller over 9 eller passende varmebehandling. Metoder til behandling for at inaktivere virus i kød og mælk m.m. fremgår af EU-lovgivning og OIE s retningslinjer. Inkubationsperioden er almindeligvis 2-14 dage, men kan være helt ned til 1 dag. For andre dyrearter end kvæg og svin kan inkubationsperioden dog være op til 21 dage. Den mest almindelige inkubationsperiode er 2 5 dage. VIRUSUDSKILLELSE OG SMITTESPREDNING Smittede dyr begynder almindeligvis at udskille virus et døgn før kliniske symptomer viser sig og det fortsætter gennem perioden, hvor der udvises kliniske symptomer. Virus kan dog findes i mælk op til 4 dage før, der er kliniske symptomer. Udskillelsen af virus aftager markant 4-5 dage efter, der er opstået kliniske symptomer i takt med, at der udvikles antistoffer. Virus udskilles fra smittede dyr med udåndingsluften og alle sekreter og ekskreter herunder spyt, savl, mælk, sæd, gødning og urin. Svinet er det husdyr, som udskiller mest virus til omgivelserne med udåndingsluften. Et svin kan således udskille lige så meget virus med udåndingsluften som 2000 voksne kreaturer til sammen. Da partiklerne i aerosoler fra syge dyr har en sådan størrelse, at de let lader sig transportere med vinden over store afstande, kan en angrebet svinebesætning således være en farlig smittekilde for omkringliggende besætninger. Muligheden for luftbåren spredning er især til stede i tåget og fugtigt vejr, da mund- og klovesygevirus hurtigt inaktiveres, når den relative luftfugtighed er under 60 %. Mund- og klovesygevirus kan tillige spredes med dyr, mennesker og inficeret materiale, herunder animalske produkter som kød, mælk samt sæd og embryoner. Endvidere kan transportmidler, der har fragtet smittede dyr, udgøre en betydelig risiko for smitteoverførsel til dyr, der efterfølgende transporteres i samme transportmiddel. Smitten kan desuden overføres ved fodring med ukogt slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus. Dette har været årsag til adskillige sygdomsudbrud. Fodring med madaffald er forbudt i EU og har været det siden Virus kan findes i svin i op til en måned efter, at de er blevet smittet. Hos kvæg kan halvdelen af de smittede dyr fortsat bære smitten efter 28 dage, og enkelte bærer smitten i op til 2 år. For får og geders vedkommende er det ligeledes halvdelen af de smittede dyr, der fortsat kan være smittebærere efter 28 dage og enkelte i op til 9-11 måneder. KLINISKE SYMPTOMER Symptomerne på mund- og klovesyge er forskellige afhængig af dyrearten. Kvæg: Den dyreart der er mest modtagelig for mund- og klovesyge. Smitten finder sted gennem indåndingsluft eller ved kontaktsmitte gennem småsår og rifter. Feber med temperatur op til 41 C, ophørt ædelyst og drastisk fald i mælkeydelse er ofte de første tegn på mund- og klovesyge hos kvæg. Senere 8

9 udvikler sig større og mindre blærer på tungen, på tandpladen, på mundhulens slimhinde i øvrigt, i klovspalter eller på patter. Blærer og bristede blærer forårsager savlen, smasken og ømbenethed. Blærerne brister i løbet af timer og efterlader sår, som kan danne indgangsport for bakterieinfektioner og dermed forårsage følgelidelser som mastitis, klovlidelser osv. Dødeligheden er lav, men kalve under 3 mdr. kan dø perakut uden kliniske symptomer pga. infektion i hjertemuskulaturen. Svin: Smittes ofte gennem inficeret foder, ved kontakt med inficerede dyr eller ved kontakt med et kontamineret miljø eller en kontamineret overflade, som fx transportmidler, værktøj eller personer. Smitte med indåndingsluft forekommer også, men generelt er svin ikke let modtagelige gennem indåndingsluften. De første tegn på mund- og klovesyge hos svin er feber med en temperatur på op til 41 C og ophørt ædelyst. Der kan senere ses blærer i mundhulen og på tryneskiven, men det er almindeligt, at blærer udvikler sig tydeligst i klovspalter, i kronranden og evt. ved biklovene. Svinene får en stiv, stolprende gang. En del dyr går med krum ryg, og mange kravler evt. på forknæene. Dyrene foretrækker at ligge ned. Dødeligheden er lav hos voksne svin. Hos spæde grise ses en dødelighed på op til %, ligesom der kan være mange dødfødte kuld ved faring. Får og geder: Forløbet af sygdommen kan være subklinisk eller symptomerne kan være meget svage. Når de optræder, kan der være savlen (ses kun sjældent) eller pludselig let eller svær halthed. Dyrene kan ligge meget ned og være uvillige til at rejse sig. Oprejste kan de stå i krummet position med bagbenene understillede og være uvillige til at bevæge sig. På overgangen mellem klov og hud kan der forekomme blærer. Når de brister kan hornet evt. blive adskilt fra det underliggende væv, og pelsen omkring hoven kan forekomme fugtig. Der ses ikke altid blærer i munden; hvis de er der, er det oftest på tandkødet, specielt tandpladen, samt evt. på tungen. Ligesom kalve, kan små lam også dø perakut som følge af infektion i hjertemuskulaturen. Hjorte: Milde kliniske symptomer. Der kan være blærer i mundhulen, men der forekommer ikke læsioner på overgangen mellem horn og hud. DIFFERENTIALDIAGNOSER Mund- og klovesyge er klinisk ikke til at skelne fra andre vesikulære sygdomme: Vesikulær stomatitis, smitsomt blæreudslæt hos svin eller vesikulært exanthem. Hvis der ikke ses vesikler, kan andre differentialdiagnoser omfatte kvægpest, BVD, IBR, bluetongue, epizootisk hæmoragi, bovin herpes mammillitis, bovin papulær stomatitis (falske kokopper), ORF, fåre- og gedepest, foot rot hos får, ecthyma contagiosum (læbeskurv), mykotisk stomatitis, malign katharr feber, fototoksisk dermatitis, kemiske og traumatiske læsioner af mund eller klove. DIAGNOSE Mund- og klovesyge diagnosen kan stilles ved en direkte påvisning af virus, virusantigen eller virusgenom i blærevæg og blærelymfe under anvendelse af virusisolation ved dyrkning i cellekultur, RT-PCR og antigen- ELISA. Diagnosen kan også stilles på baggrund af en serologisk undersøgelse, hvis dyrene har dannet antistoffer. Antistoffer kan måles 3 5 dage efter, kliniske symptomer opstår. 9

10 2. PERSONBESKYTTELSE Mund- og klovesyge er ikke en zoonose. Der er på denne baggrund ikke behov for særlig personbeskyttelsesudstyr. 10

11 3. EPIDEMIOLOGISK UNDERSØGELSE Den epidemiologiske undersøgelse skal afdække den kliniske situation i besætningen, samt det hidtidige sygdomsforløb. Det skønnede tidspunkt for introduktion af smitte i besætningen skal fastlægges, og alle kontakter til besætningen skal gennemgås mindst 30 dage forud for det skønnede smittetidspunkt med henblik på at afklare, hvordan besætningen er blevet smittet (dyr, dyretransporter, materiel, personer, beliggenhed, madaffald, mv.). Endvidere skal alle kontakter fra besætningen fra det skønnede smittetidspunkt gennemgås med henblik på at afklare, hvilke andre besætninger (indenlands og udenlands) der kan være blevet smittet. Til brug for den epidemiologiske undersøgelse anvendes skema til aldersbestemmelse af læsioner (bilag 3) samt spørgeskema for den epidemiologiske undersøgelse (bilag 4). Er der flere besætninger med modtagelige dyr på husdyrbruget, foretages der en epidemiologisk undersøgelse (hver sit skema) for hver besætning. DATERING AF INFEKTIONSTIDSPUNKTET OG OPTÆLLING AF ANTALLET AF DYR MED KLINISKE SYMPTOMER Aldersfordelingen af kliniske læsioner som følge af mund- og klovesyge kan anvendes som led i den epidemiologiske undersøgelse for at bestemme, hvornår besætningen er blevet smittet. Oplysninger er desuden nødvendige for at kunne vurdere om der, er sket luftbåren smittespredning fra besætningen. Billeder af læsioner, til hjælp ved aldersbestemmelse, kan ses på EUFMD s hjemmeside: Ageing of lesions Aldersbestemmelse af læsioner: Udvikling af vesikler, dag 0-2 Bristning af vesikler, dag 1-3 (evt. med epitel rester) Skarp kantede erosioner, dag 2-3 Kanter på erosioner forsvinder fra dag 3 Serofibrinøs eksudation, dag 4-6 Begyndende reparation med fibrøst væv fra dag 7 For hver dyreart angives antallet af inficerede dyr grupperet efter alderen af de kliniske læsioner. Alderen angives i hele døgn i forhold til tidspunktet, hvor dyrlægens undersøgelse finder sted. Skemaet (bilag 3) udfyldes med disse oplysninger og sendes til Dyresundhed pr. . For en stor besætning kan det overvejes at foretage optællingen ved hjælp af stikprøver i forskellige staldafsnit. TIDSLINJE En tidslinje er et nyttigt værktøj til at få overblik over den tidsperiode virus kan være introduceret i besætningen og den tidsperiode videre smitte fra besætningen kan være foregået i. 11

12 Til brug for udarbejdelse af tidslinjen, er det vigtigt at bestemme alderen af de ældste læsioner i besætningen (bilag 3). Ud fra dette kan man fastsætte et tidsvindue for: 1. Mulig introduktion af virus ved brug af inkubationsperioden (1-14 dage) og mest sandsynlige introduktion af virus (2-5 dage). 2. Mulighed for spredning til andre besætninger ved brug af virus udskillelsesperioden (op til 4 dage før kliniske tegn, mest sandsynlige ét døgn før kliniske tegn). Datoer Dato for besøg Første kliniske tegn Inkubationsperiode Mest sandsynlige inkubationsperiode Smittespredningsperiode Smittespredningsperiode i mælk Tidslinje MODELLERING AF LUFTBÅREN SMITTESPREDNING Ud fra oplysningerne i bilag 3 kan der undersøges, om der kan være sket luftbåren smittespredning. 1. Den geografiske beliggenhed af den inficerede stald. Hvis dyrene opholder sig på en mark, er det disse koordinater, som skal fremskaffes. UTM koordinater kan aflæses i GIS for den pågældende besætning eller fås af Dyresundhed. 2. Tidspunktet, hvor dyrlægen besøger besætningen og foretager optællingen af inficerede dyr. 3. Tidspunktet, hvor aflivning foretages eller forventes at blive foretaget (udskillelse til atmosfæren stopper). 4. For hver dyreart angives antallet af inficerede dyr grupperet efter alderen af de kliniske læsioner. Alderen angives i hele døgn i forhold til tidspunktet, hvor dyrlægens undersøgelse finder sted. 12

13 4. SMITTE MED MUND- OG KLOVESYGE I EN BESÆTNING FORANSTALTNINGER I ET SMITTET HUSDYRBRUG Konstateres en besætning smittet med mund- og klovesyge, skal besætningen takseres, aflives og bortskaffes, og husdyrbruget skal rengøres og desinficeres. Dette er beskrevet i Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme. Husdyrbruget skal fortsat være under offentligt tilsyn Besætningsejer skal skriftligt have påbudt aflivning af dyrene, og det tidligere offentlige tilsyn skal erstattes af et nyt offentligt tilsyn, hvor det fremgår at besætningen er smittet med mund- og klovesyge. Veterinærenheden sørger for følgende: Alle dyr af modtagelige arter på husdyrbruget takseres. Alle dyr af modtagelige arter på husdyrbruget aflives omgående under officielt tilsyn og på en sådan måde, at enhver risiko for spredning af mund- og klovesygevirus under transport eller aflivning minimeres. Kroppene af døde eller aflivede dyr skal sendes til forarbejdning på et godkendt forarbejdningsanlæg. Sæd, æg eller embryoner fra dyr af modtagelige arter, som er indsamlet på husdyrbruget fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret på husdyrbruget, til det tidspunkt, hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, skal spores, underkastes behandling eller destruktion under officielt tilsyn på en sådan måde, at enhver risiko for spredning af mund- og klovesygevirus minimeres. Der gennemføres rengøring og desinfektion af husdyrbruget som beskrevet i Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme. Den epidemiologiske undersøgelse færdiggøres (bilag 5). Fødevarestyrelsen skal opspore alle dyr af modtagelige arter, der er fraført husdyrbruget i den periode, hvor det antages, at smitten har været på husdyrbruget. Det omfatter både dyr, der er flyttet nationalt som dyr, der er flyttet til andre lande. Fødevarestyrelsen skal så vidt muligt opspore kød fra klovbærende dyr, der er slagtet i den periode, hvor det antages, at smitten har været på husdyrbruget. Kødet skal behandles eller destrueres efter Fødevarestyrelsen anvisning. Mælk skal underkastes behandling eller destruktion efter Fødevarestyrelsens anvisning. Mælk afhentet fra husdyrbruget inden for de sidste 3 døgn opspores og underkastes behandling eller destruktion efter Fødevarestyrelsens anvisning. I tilfælde, hvor et udbrud er blevet konstateret på et laboratorium, en zoologisk have, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes dyr af modtagelige arter til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af arter, kontaktes Dyresundhed med henblik på det videre forløb. 13

14 5. PRØVEUDTAGNING VED AFLIVNING UDTAGNING AF SUPPLERENDE PRØVER VED AFLIVNING AF DYR I BESÆTNINGEN Ved aflivning af dyr efter bekræftelse af et udbrud af mund- og klovesyge skal dyrene undersøges klinisk for symptomer, og læsionerne aldersbestemmes - se skema i kapitel Epidemiologisk undersøgelse. Ved aflivningen skal der også tages blodprøver fra stratificeret tilfældigt udvalgte dyr til serologisk undersøgelse. Dette sker som et led i undersøgelsen af, hvordan virus er kommet ind på et inficeret husdyrbrug, og hvor lang tid der er gået siden introduktionen af virus. En dyrlæge skal udtage de supplerende prøver. Dette sker under ansvar af en embedsdyrlæge fra Veterinærenheden. Der skal mindst tages prøver fra så mange dyr, at der med 95 % sikkerhed kan påvises et positivt dyr ved en serumprævalens på 10 % hos dyrene i hver underenhed på husdyrbruget. For beregning af antal prøver se bilag 5. Der kan også tages prøver til virologisk undersøgelse efter Fødevarestyrelsens (Dyresundhed) anvisninger. Når der er tale om sekundære udbrud, kan det besluttes at fravige ovennævnte og fastlægge ad hocprøvetagning under hensyntagen til de allerede foreliggende epidemiologiske oplysninger om viruskilden. Ved forebyggende aflivning eller aflivning af kontaktbesætninger, hvor der ikke er kliniske symptomer endnu, skal der udtages prøvemateriale til virologisk undersøgelse. UDTAGNING AF MATERIALE Afhængig af de kliniske symptomer udtages følgende materiale til undersøgelse for mund- og klovesyge: Vesikelvæg fra ikke-bristede eller nyligt bristede vesikler (så meget materiale som muligt). Materialet opbevares og sendes i et plastglas med neutral buffer (ph 7,2-7,6). Bufferen tjener til at beskytte materialet under transporten, og der skal derfor være tilstrækkeligt til at dække materialet. Vesikellymfe udtaget fra ikke-bristede vesikler. Opbevares i plastglas uden buffer. Skrab fra erosioner. Opbevares i plastglas med mindre mængde neutral buffer. Blodprøver (ustabiliserede) til antistofbestemmelse og/eller virusundersøgelse (RT-PCR). EMBALLERING OG MÆRKNING AF PRØVER De udtagne prøver anbringes enkeltvis i prøverør med tætsluttende låg eller plastpose og mærkes med dyrets og prøvens identitet. Rør og/eller plastposer omvikles med væskesugende materiale og anbringes i en solid yderemballage, sammen med indsendelsesblanketten. Pakken må ikke indeholde skarpe ting, som f.eks. skalpel eller kanyle. Det er vigtigt, at dyr, hvorfra der udtages prøver, er mærket individuelt. De udtagne prøver skal forsynes med dyrenes individmærker. Prøverne må under transporten ikke udsættes for frostgrader eller høje temperaturer. 14

15 INDSENDELSE AF MATERIALE Prøverne skal ledsages af indsendelsesskemaet, der findes på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside (omfatter også udtagningsvejledning): Alle prøver skal transporteres til: Kalvehave Havnevej 51 Lindholm 4771 Kalvehave DTU Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst på følgende telefonnumre: Indenfor normal arbejdstid ringes på DTU Veterinærinstituttets hovednummer , alternativt på tlf. nr Udenfor normal arbejdstid, kan bådførervagten kontaktes på tlf Hvis bådførervagten ikke kan kontaktes ringes til Kristian Møller på tlf

16 6. ANDRE DYR I HUSDYRBRUGET Er der dyr af arter, der ikke er modtagelige for mund- og klovesyge på husdyrbruget, hvor der er konstateret mund- og klovesyge, foretages en nøje risikovurdering med henblik på, om dyrene kan individuelt identificeres, isoleres, rengøres og desinficeres. Som udgangspunkt er det Veterinærenheden, der laver denne risikovurdering. Fødevarestyrelsen kan påbyde aflivning af dyr af arter, der ikke er modtagelige for mund- og klovesyge, såfremt dyrene ikke kan identificeres, isoleres samt rengøres og desinficeres. 16

17 7. SPECIELLE FORHOLD VED RENGØRING OG DESINFEKTION Der er ikke specielle forhold ved rengøring og desinfektion efter udbrud af mund- og klovesyge. Beskrivelsen i Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme følges. 17

18 8. ZONER STØRRELSE Så snart diagnosen mund- og klovesyge er blevet officielt bekræftet hos dyr på et husdyrbrug, opretter Fødevarestyrelsen en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km omkring udbruddet og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km. Dette er beskrevet i Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme. BESKYTTELSESZONEN HUSDYRBRUG I BESKYTTELSESZONEN Ved hjælp af udtræk fra GIS og CHR udarbejder Dyresundhed lister over alle husdyrbrug i beskyttelseszonen med dyr af modtagelige arter. På listerne angives dyreart og antal dyr, der befinder sig på husdyrbrugene. Alle husdyrbrug i beskyttelseszonen skal besøges af en dyrlæge inden for 7 dage efter etablering af zonen. Det er det decentrale krisecenter, der er ansvarlig for, at disse besøg gennemføres. Under besøget skal der foretages en klinisk undersøgelse af dyrene, efter procedurerne beskrevet i kapitlet Screening. Ejere af besætninger i beskyttelseszonen skal i besætningsregisteret notere døde eller syge dyr og anmelde det til det decentrale krisecenter. Der må ikke foretages behandling med antibiotika eller lignende af syge dyr, uden at en dyrlæge er konsulteret, uanset om der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale. Der gælder en række flytteforbud i beskyttelseszonen. Dette er beskrevet i kapitlet Flytterestriktioner. SPORING AF DYR FLYTTET FRA BESKYTTELSESZONEN Der iværksættes straks sporing af dyr, der er flyttet ud af beskyttelseszonen indenfor en periode på mindst 21 dage inden den dato, der skønnes at være det tidligste infektionstidspunkt i det smitteramte husdyrbrug i zonen. Dette gælder både for dyr, der er flyttet til områder uden for zonen, og dyr flyttet til andre lande. De øvrige medlemsstater og EU-Kommissionen underrettes om resultatet af Dyresundhed. OPHÆVELSE AF BESKYTTELSESZONE Ophævelse af beskyttelseszonen vil tidligst kunne finde sted 15 dage efter, at alle dyr af modtagelige arter i udbrudsbesætningen er aflivet og bortskaffet, og den indledende rengøring og desinfektion af husdyrbruget er afsluttet og godkendt. Derudover skal samtlige husdyrbrug med modtagelige arter i beskyttelseszonen være erklæret fri for mundog klovesyge efter undersøgelser foretaget i henhold til kapitlet Screening, inden beskyttelseszonen kan ophæves. Når de foranstaltninger, der gælder for beskyttelseszonen, er ophævet, gælder de foranstaltninger, der anvendes i overvågningszonen fortsat i mindst 15 dage. Det område, der har været beskyttelseszone, bliver således en del af overvågningszonen med dertil hørende foranstaltninger, indtil overvågningszonen også ophæves. 18

19 OVERVÅGNINGSZONEN HUSDYRBRUG I OVERVÅGNINGSZONEN Ved hjælp af udtræk fra GIS og CHR udarbejder Dyresundhed lister over alle husdyrbrug i overvågningszonen med dyr af modtagelige arter. På listerne angives dyreart og antal dyr, der befinder sig på husdyrbrugene. Alle husdyrbrug i overvågningszonen skal besøges af en dyrlæge inden for 7 dage efter etablering af zonen. Det er det decentrale krisecenter, der er ansvarlig for, at disse besøg gennemføres. Under besøget skal der foretages en klinisk undersøgelse af dyrene, efter procedurerne beskrevet i kapitlet Screening. Ejere af besætninger i overvågningszonen skal i besætningsregisteret notere døde eller syge dyr og anmelde det til det decentrale krisecenter. Der må ikke foretages behandling med antibiotika eller lignende af syge dyr, uden at en dyrlæge er konsulteret, uanset om der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale. Der gælder en række flytteforbud i overvågningszonen. Dette er beskrevet i kapitlet Flytterestriktioner. SPORING AF DYR FLYTTET FRA OVERVÅGNINGSZONEN Der iværksættes straks sporing af dyr, der er flyttet ud af overvågningszonen indenfor en periode på mindst 21 dage inden den dato, der skønnes at være det tidligste infektionstidspunkt i det smitteramte husdyrbrug i zonen. Dette gælder både for dyr, der er flyttet til områder uden for zonen, og dyr flyttet til andre lande. De øvrige medlemsstater og EU-Kommissionen underrettes om resultatet af Dyresundhed. OPHÆVELSE AF OVERVÅGNINGSZONEN Ophævelse af overvågningszonen vil tidligst kunne finde sted 30 dage efter, at alle dyr af modtagelige arter i udbrudsbesætningen er aflivet og bortskaffet, og den indledende rengøring og desinfektion af husdyrbruget er afsluttet og godkendt. Kravene for ophævelse af foranstaltningerne i beskyttelseszonen skal være opfyldt se punktet ovenfor om ophævelse af beskyttelseszonen. Der skal være gennemført en undersøgelse i overvågningszonen, der dokumenterer frihed for infektion med mund- og klovesyge foretaget i henhold til kapitlet Screening. Ophævelse af beskyttelses- og overvågningszonen 15 dage 15 dage Beskyttelseszone ophæves Udbrudsbesætningen i beskyttelseszonen er aflivet og bortskaffet. Indledende rengøring og desinfektion af husdyrbruget er afsluttet og godkendt. Overvågningszone ophæves I denne periode besøges samtlige husdyrbrug i beskyttelseszonen med modtagelige arter. Dyrene skal kunne erklæres fri for mund- og klovesyge. I denne periode besøges samtlige husdyrbrug i overvågningszonen med modtagelige arter. Dyrene skal kunne erklæres fri for mund- og klovesyge. 19

20 MÆLK I BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONER REGLER FOR KØRSEL MED RÅ MÆLK I ZONER VED UDBRUD AF MUND- OG KLOVESYGE Tankvogne, der skal bruges til at indsamle mælk på ruter i zonerne, får monteret et sterilt filter på lufthullet i dækslet på tanken, således at eventuel luftbåren virus opfanges. Chauffører udstyres med påklædning af materiale, der kan desinficeres, eller engangsmateriale. Der udleveres desinfektionsvæske og sprayapparat til chauffører. Dette varetages af erhvervet selv, jf. Mejeribrugets beredskabsplan for mund- og klovesyge. Planlægning af indsamling af mælk fra zonerne sker i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen (decentrale krisecenter) og mejeriet. Enhver kørsel af rå mælk fra husdyrbrug i beskyttelses- og overvågningszonen skal foregå til mejerivirksomheder i zonerne. Findes der ikke virksomheder i zonerne, kan mælken transporteres til myndighedsudpegede virksomheder uden for zonerne på en række betingelser. Der er desuden krav om behandling af mælk med oprindelse i zonerne (varmebehandling eller pasteurisering). Beskyttelseszonen Transport af rå mælk fra husdyrbrug uden for beskyttelseszonen til mejerivirksomheder i beskyttelseszonen Tankvogne der henter mælk uden for beskyttelseszonen (i overvågningszonen eller helt uden for zonerne) og kører det ind til et mejeri beliggende i beskyttelseszonen, skal rengøres og desinficeres før transporten. Disse køretøjer må ikke have kontakt til husdyrbrug med modtagelige dyr i beskyttelseszonen, efter at den er rengjort og desinficeret. Transport af rå mælk fra husdyrbrug beliggende i beskyttelseszonen til mejerivirksomheder beliggende uden for beskyttelseszonen Tankvogne kan hente mælk på husdyrbrug i beskyttelseszonen og køre den til mejerivirksomheder uden for beskyttelseszonen (i overvågningszonen eller helt uden for zonerne). Transporten skal foregå i køretøjer, der er rengjort og desinficeret inden transporten, og som er konstrueret og vedligeholdt på en sådan måde, at mælken ikke siver ud under transporten. Der foretages en lokal rengøring og desinfektion af særlige områder på bilen, der har været i kontakt med den tankede mælk samt med belægningen/underlaget på husdyrbruget. Denne rengøring og desinfektion skal omfatte rørforbindelser, dæk, hjulkasser, køretøjets nedre dele og evt. spild af mælk, før bilen forlader det husdyrbrug, hvorfra den har hentet mælken. Bilen må ikke have kontakt til øvrige husdyrbrug med modtagelige dyr i beskyttelseszonen efter sidste rengøring og desinfektion. Bilerne skal begrænses til kun at køre i et bestemt område (geografisk eller administrativt), og de skal mærkes i henhold hertil. Flytning til andet område kan kun ske efter rengøring og desinfektion under officielt tilsyn. Overvågningszonen Transport af rå mælk fra husdyrbrug uden for zonerne og ind til en mejerivirksomhed i overvågningszonen Tankvogne, der henter mælk uden for zonerne og kører det ind til et mejeri beliggende i overvågningszonen, skal rengøres og desinficeres før transporten, og må ikke have kontakt til husdyrbrug med modtagelige dyr i zonerne, efter at den er rengjort og desinficeret. 20

21 Transport af rå mælk fra husdyrbrug beliggende i overvågningszonen til mejerivirksomhederne uden for beskyttelses- og overvågningszonen Tankvogne kan hente mælk på husdyrbrug i overvågningszonen og køre det til mejerivirksomheder uden for zonerne. Transporten skal foregå i køretøjer, der er rengjort og desinficeret inden transporten, og som er konstrueret og vedligeholdt på en sådan måde, at mælken ikke siver ud under transporten. Der skal foretages en lokal rengøring og desinfektion af særlige områder på bilen, der har været i kontakt med den tankede mælk samt med belægningen/underlaget på husdyrbruget. Denne rengøring og desinfektion skal omfatte rørforbindelser, dæk, hjulkasser, køretøjets nedre dele og evt. spild af mælk, før bilen forlader det husdyrbrug, hvorfra den har hentet mælken. Bilen må ikke efter sidste rengøring og desinfektion have kontakt til øvrige husdyrbrug med modtagelige dyr i zonerne. Køretøjerne skal begrænses til kun at køre i et bestemt område (geografisk eller administrativt), og de skal mærkes i henhold hertil. Flytning til andet område kan kun ske efter rengøring og desinfektion under officielt tilsyn. OMSÆTNING AF MÆLK MED OPRINDELSE I ZONERNE Omsætning af mælk fra besætninger beliggende i beskyttelseszonen 1. Fødevarestyrelsen (Foder- og Fødevaresikkerhed) kan give tilladelse til, at mælk og mælkebaserede produkter af mælk fra dyr fra besætninger beliggende i en beskyttelseszone kan omsættes, hvis betingelserne i pkt. 2 3 er opfyldt. 2. Mælk og mælkebaserede produkter af mælk fra dyr fra besætninger beliggende i en beskyttelseszone skal forarbejdes og fremstilles på en virksomhed med en særlig godkendelse fra Fødevarestyrelsen til denne produktion. Fødevarestyrelsen kan godkende en virksomhed beliggende uden for beskyttelseszonen til behandling af mælk fra besætninger beliggende i zonen. 3. Virksomheden skal opfylde følgende betingelser: Virksomheden skal være under særligt tilsyn af Fødevarestyrelsen (Fødevareenheder), virksomheden må udelukkende forarbejde mælk og mælkebaserede produkter ud fra mælk, som virksomheden over for Fødevarestyrelsen kan dokumentere er mælk af dyr fra besætninger beliggende i beskyttelseszonen, og at mælken er produceret mindst 21 dage inden det tidligste infektionstidspunkt i zonen og har været oplagret og transporteret adskilt fra mælk og mælkebaserede produkter, der er produceret senere, og tydeligt kan skelnes fra disse produkter, rå mælk af dyr fra besætninger uden for beskyttelseszonen, som er transporteret til virksomheden i rengjorte og desinficerede køretøjer, mælk, som virksomheden over for Fødevarestyrelsen kan dokumentere har undergået en af følgende varmebehandlinger: Konsummælk: sterilisation til en F o -værdi på mindst 3,0, UHT-behandling (132 C i min. 1 sekund), 21

22 HTST-behandling (72 C i min. 15 sekunder eller tilsvarende til negativ fosfataseprøve) foretages to gange af mælk med en ph-værdi på eller over 7,0, HTST-behandling af mælk med en ph-værdi på under 7,0, eller HTST-behandling kombineret med en anden fysisk behandling (nedsættelse af phværdien til under 6 i min. 1 time eller yderligere opvarmning til min. 72 C kombineret med tørring). Mejeriprodukter skal enten undergå en af ovenstående behandlinger eller fremstilles af mælk, der har undergået en af ovenstående behandlinger. det skal over for Fødevarestyrelsen dokumenteres, at al mælken i hele fremstillingsprocessen er tydeligt identificeret, og at den transporteres og oplagres adskilt fra rå mælk og rå mælkebaserede produkter, der ikke må omsættes. 4. Mælk og mælkebaserede produkter, som nævnt under pkt. 1, kan afsættes til andre samhandelslande, hvis partierne ledsages af et sundhedscertifikat for samhandel med mælk og mælkebaserede produkter, hvori embedsdyrlægen attesterer, at betingelserne for afsætning er overholdt. Virksomhedens særlige godkendelse skal på forhånd være anmeldt overfor Kommissionen og de øvrige samhandelslande. Afsætning til tredjelande skal ske efter anvisning fra Fødevarestyrelsen. Omsætning af mælk fra besætninger beliggende i overvågningszonen 1. Fødevarestyrelsen kan meddele tilladelse til, at mælk og mælkebaserede produkter af mælk fra dyr fra besætninger beliggende i en overvågningszone kan omsættes, hvis betingelserne i pkt. 2 3 er opfyldt. 2. Mælk og mælkebaserede produkter af mælk fra dyr fra besætninger beliggende i en overvågningszone skal forarbejdes og fremstilles på en virksomhed med en særlig godkendelse fra Fødevarestyrelsen til denne produktion. Fødevarestyrelsen kan godkende en virksomhed beliggende uden for overvågningszonen til behandling af mælk fra besætninger beliggende i zonen. 3. Virksomheden skal opfylde følgende betingelser: Virksomheden skal være under særligt tilsyn af Fødevarestyrelsen (Fødevareenheder), virksomheden må udelukkende forarbejde mælk og mælkebaserede produkter ud fra mælk, som virksomheden over for Fødevarestyrelsen kan dokumentere, er rå mælk af dyr fra besætninger uden for overvågningszonen, som er transporteret til virksomheden i rengjorte og desinficerede køretøjer, mælk, som har undergået en af følgende varmebehandlinger: Konsummælk: sterilisation til en F 0 -værdi på mindst 3,0, UHT-behandling (132 C i min. 1 sekund), HTST-behandling (72 C i min. 15 sekunder eller tilsvarende til negativ fosfataseprøve) foretaget to gange af mælk med en ph-værdi på eller over 7,0, HTST-behandling af mælk med en ph-værdi på under 7,0, eller 22

23 HTST-behandling kombineret med en anden fysisk behandling (nedsættelse af phværdien til under 6 i min. 1 time eller yderligere opvarmning til min. 72 C kombineret med tørring) Mejeriprodukter skal enten undergå en af ovenstående behandlinger eller fremstilles af mælk, der har undergået en af ovenstående behandlinger. det skal over for Fødevarestyrelsen dokumenteres, at al mælken i hele fremstillingsprocessen er tydeligt identificeret, og at den transporteres og oplagres adskilt fra rå mælk og rå mælkebaserede produkter, der ikke må omsættes. 4. Mælk og mælkebaserede produkter, som nævnt under pkt. 1, kan afsættes til andre samhandelslande, hvis partierne ledsages af et sundhedscertifikat for samhandel med mælk og mælkebaserede produkter, hvori embedsdyrlægen attesterer, at betingelserne for afsætning er overholdt. Virksomhedens særlige godkendelse skal på forhånd være anmeldt overfor Kommissionen og de øvrige samhandelslande. Afsætning til tredjelande skal ske efter anvisning fra Fødevarestyrelsen. SLAGTNING I BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONE Klovbærende dyr må ikke fjernes fra besætninger i beskyttelses- eller overvågningszonen uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Fødevarestyrelsen skal forsegle transporter af dyr, som fraføres en besætning med henblik på slagtning. Attestation for forsegling med oplysninger til identifikation af det / de pågældende dyr skal følge transporten til slagteriet. OMSÆTNING AF KØD FRA BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONEN Kød (herunder hakket og tilberedt kød) af dyr med oprindelse i en beskyttelses- eller overvågningszone skal kontrolmærkes således, at kontrolmærket dækkes af et retvinklet kryds, anbragt på skrå, så midtpunktet befinder sig i midten af mærket (krydsstemples), jf. autorisationsbekendtgørelsen. Kravet om krydsstempling gælder også kød af dyr fra besætninger beliggende i beskyttelses- eller overvågningszonen, hvis dette kød er produceret mindre end 21 dage inden det tidligste infektionstidspunkt i zonen. Kravet gælder ligeledes kød af dyr fra besætninger beliggende i zonerne, hvis dette kød er produceret tidligere end 21 dage inden det tidligste infektionstidspunkt i zonen, hvis dette kød ikke har været oplagret og transporteret adskilt fra kød, der er produceret senere, eller hvis det på anden måde ikke tydeligt kan skelnes fra dette kød. Virksomheden skal over for Fødevarestyrelsen dokumentere produktionstidspunkt samt oplagrings- og transportforhold for de konkrete partier af kød. Det krydsstemplede kød skal transporteres direkte til en kødproduktvirksomhed, hvor det varmebehandles. Fødevarestyrelsen skal forsegle transporten med nummereret forseglingsmateriale. Såfremt umiddelbar varmebehandling ikke er mulig, kan det krydsstemplede kød transporteres til et frysehus med henblik på senere varmebehandling. Denne oplagring kan kun ske efter forudgående aftale mellem embedsdyrlægerne ved de involverede virksomheder. Fødevarestyrelsen skal forsegle transporten med nummereret forseglingsmateriale. 23

24 På frysehuset skal det krydsstemplede kød lægges under Fødevarestyrelsens beslag. Kødet skal oplagres adskilt fra ikke-krydsstemplet kød og efter Fødevarestyrelsens anvisning. Ved den senere afsendelse til kødproduktvirksomhed skal Fødevarestyrelsen forsegle transporten med nummereret forseglingsmateriale. Kødprodukter, hvori det krydsstemplede kød indgår som råvare, må sælges, hvis virksomheden overfor Fødevarestyrelsen kan dokumentere, at kødproduktet har undergået én af nedenstående behandlinger: en varmebehandling i en hermetisk lukket beholder, som bevirker at produktet opnår en F 0 - værdi på 3,0 eller derover, en varmebehandling i en hermetisk lukket beholder til mindst 60 C i mindst 4 timer, idet centrumstemperaturen inden for denne periode i 30 minutter skal være på mindst 70 C, en anden varmebehandling end den ovenstående, men hvor produktet har opnået en centrumstemperatur på mindst 70 C, naturlig gæring og modning i mindst ni måneder med følgende resultat: En a w -værdi på højst 0,93 eller en ph-værdi på højst 6,0, eller en varmebehandling, der sikrer en centrumstemperatur på mindst 65 C i tilstrækkelig lang tid til at opnå en pasteuriserings-værdi (pv) på mindst 40. Kødprodukter, som har undergået ovennævnte behandling, kan afsættes til andre samhandelslande, hvis partierne ledsages af et sundhedscertifikat for samhandel med kødprodukter, hvori embedsdyrlægen afgiver en erklæring af de garantier, som af EU vedtages som følge af udbruddet. Afsætning til tredjelande skal ske efter anvisning fra Fødevarestyrelsen. Kødprodukter fremstillet af kød (herunder hakket og tilberedt kød), som virksomheden overfor Fødevarestyrelsen kan dokumentere, er produceret mindst 21 dage før det tidligste infektionstidspunkt i zonen og har været oplagret og transporteret adskilt fra kød, der er produceret senere, og tydeligt kan skelnes fra dette kød, kan afsættes til andre samhandelslande, hvis partierne ledsages af et sundhedscertifikat for samhandel med kødprodukter, hvori embedsdyrlægen afgiver de garantier, som af EU vedtages som følge af udbruddet. Afsætning til tredjelande skal ske efter anvisning fra Fødevarestyrelsen. Partier af krydsstemplet kød kan føres til destruktion efter aftale med Fødevarestyrelsen. Virksomheden skal overfor Fødevarestyrelsen dokumentere, at destruktionsanstalten kan modtage og behandle partiet. Det krydsstemplede kød skal transporteres direkte til destruktionsanstalten. Fødevarestyrelsen skal forsegle. 24

25 9. SCREENING Ved screening forstås rutineundersøgelse af dyr, der kan få mund- og klovesyge, i beskyttelses- og overvågningszone med henblik på såvel kortlægning af eventuel spredning som ophævelse af zonerne og de dermed forbundne restriktioner. Fødevarestyrelsens strategi er, at alle besætninger med klovbærende dyr i zonerne skal besøges og undergå klinisk undersøgelse indenfor 7 dage efter bekræftelse af et udbrud og oprettelse af zoner. PLANLÆGNING AF BESØGSRÆKKEFØLGE Veterinærenheden produceres besøgslister på baggrund af besætningslisterne fra CHR (se kapitlet Zoner ) til brug for de dyrlæger, der skal aflægge besøg i besætningerne. På samme besøgsliste, for hver dyrlæge, bør kun anføres besætninger med samme sundhedsmæssige status. I en krisesituation vil det være nødvendigt at aflægge besøg i flere besætninger på samme dag. Der må forudses at være bekymring hos besætningsejerne for, at kontrolpersonalet kan overføre smitte enten af den sygdom, der kontrolleres for, eller evt. anden sygdom. Fødevarestyrelsens vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg skal følges. Besøgene aflægges så vidt muligt efter følgende kriterier: Avlsbesætninger besøges først, dernæst andre besætninger med salg til levebrug og endelig slagtebesætninger. Besøgene aflægges fortrinsvis udefra i zonen, og ind mod udbrudsbesætningen. Store besætninger så vidt muligt før små. SPF-sus-rækkefølgen skal så vidt muligt respekteres. Hvis en ejer har flere besætninger, bør han/hun konsulteres mht. besøgsrækkefølgen. Besøgene udføres som beskrevet i SOP for screeningsbesøg i zoner, se bilag 6. Hvis der ses kliniske symptomer ved et screeningsbesøg, skal besøget håndteres som et mistankebesøg. HUSDYRBRUG I BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONEN REGISTRERING OG KLINISKE UNDERSØGELSER PÅ HUSDYRBRUG I BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONER I zonerne skal følgende foranstaltninger straks iværksættes: Alle husdyrbrug med dyr af modtagelige arter registreres, og der foretages hurtigst muligt en gennemgang af besætningsdata fra CHR for alle besætninger med dyr af modtagelige arter i zonerne, med henblik på at validere disse. Der foretages regelmæssigt besøg på alle husdyrbrug med modtagelige arter. Besøgene gennemføres på en sådan måde, at spredning af eventuel forekommende mund- og klovesygevirus mellem husdyrbrug undgås. Hyppigheden af disse besøg fastsættes af det centrale krisecenter efter en epidemiologisk vurdering. Første besøg skal aflægges senest 7 dage efter etablering af zonen. 25

26 Ved besøgene gennemføres der kliniske undersøgelser. Undersøgelserne skal omfatte måling af kropstemperaturen samt inspektion af mundhule og klovspalter og vedrører hovedsagelig følgende dyr eller grupper af dyr: syge dyr, dyr, der har drastisk nedgang i mælkeydelsen, dyr, der for nylig er indsat fra bekræftede udbrud eller fra andre mistænkte kilder, dyr, der holdes i underenheder, hvor der for nylig er kommet personer udefra, som inden for den seneste tid har været i nær kontakt med mund- og klovesygemistænkte eller inficerede dyr, eller hvorom det er blevet fastslået, at de har haft anden særligt risikabel kontakt med en potentiel kilde til mund- og klovesygevirus, og dyr, fra hvilke der allerede er udtaget prøver for mund- og klovesyge, og hvor resultaterne af disse ikke gør det muligt at udelukke mund- og klovesyge, og dyr i kontakt med disse. Ved undersøgelserne skal forhold vedrørende inkubationstiden og den måde dyrene holdes på (kontakt dyrene imellem) tages med i vurderingen. På husdyrbrug, hvor der på grund af kontakt eller andre epidemiologiske faktorer er mistanke om mund- og klovesyge, men uden at der er kliniske tegn, bør får og geder og (efter det epidemiologiske teams anbefaling) andre modtagelige arter undersøges efter en prøvetagningsprotokol, som gør det muligt at påvise et smittet dyr ved en antaget prævalens på 5 % med et konfidensniveau på mindst 95 %, se bilag 5 og 6. UNDERSØGELSER I FORBINDELSE MED OPHÆVELSE AF ZONER UNDERSØGELSER I FORBINDELSE MED OPHÆVELSE AF BESKYTTELSESZONER Som et led i ophævelsen af en beskyttelseszone, skal samtlige dyr af modtagelige arter på alle husdyrbrug beliggende i zonen findes fri for kliniske symptomer på mund- og klovesyge. (Beskyttelseszonen kan tidligst ophæves 15 dage efter godkendelse af indledende rengøring og desinfektion se kapitlet Zoner.) For at zonen kan ophæves, skal der desuden udtages blodprøver fra alle husdyrbrug i zonen, hvor der holdes får og geder, men hvor får og geder ikke har været i direkte eller nær kontakt med kvæg i mindst 21 dage før prøvetagningen, og de udtagne prøver skal være fundet fri for reaktion mod mund- og klovesyge. Disse prøver må tidligst udtages 21 dage efter godkendelse af foreløbig rengøring og desinfektion af den/de smittede husdyrbrug. Prøverne udtages og undersøges efter en prøvetagningsprotokol, som gør det muligt at påvise e et positivt dyr ved en sygdomsprævalens på 5 % med et konfidensniveau på mindst 95 %, se bilag 5 og 6. Fødevarestyrelsen har dog mulighed for, efter en epidemiologisk vurdering, at dispensere, således at prøverne kan udtages tidligst 14 dage efter godkendelse af foreløbig rengøring og desinfektion af den/de smittede husdyrbrug. I så fald skal der undersøges det antal dyr, der er nødvendigt for at kunne påvise et positivt dyr ved en sygdomsprævalens på 2 % med et konfidensniveau på mindst 95 %, se bilag 5 og 6. 26

27 UNDERSØGELSER I FORBINDELSE MED OPHÆVELSE AF OVERVÅGNINGSZONER Som et led i ophævelsen af overvågningszonen, skal beskyttelseszonen forinden være ophævet. Samtlige dyr af modtagelige arter på alle husdyrbrug i zonen skal findes fri for kliniske symptomer. (Overvågningszonen kan tidligst ophæves 30 dage efter godkendelse af indledende rengøring og desinfektion se kapitlet Zoner.) Derudover skal der tages blodprøver fra alle husdyrbrug i zonen, hvor der holdes får og geder, men hvor får og geder ikke har været i direkte eller nær kontakt med kvæg i mindst 30 dage før prøvetagningen. Prøverne skal tages fra så mange af ovennævnte husdyrbrug, at der med et konfidensniveau på mindst 95 % kan påvises mindst 1 inficeret husdyrbrug, hvis sygdomsprævalensen anslås til 2 % jævnt fordelt i hele zonen, og fra så mange får og geder pr. husdyrbrug, at der kan påvises en sygdomsprævalens i besætningen på 5 % med et konfidensniveau på mindst 95 %, og fra alle får og geder, hvis der er under 15 får og geder på husdyrbruget, se bilag 5. OVERVÅGNING UDENFOR ZONERNE Til overvågning af områder udenfor zonerne, og især for at dokumentere, at der ikke er infektion i fåre- og gedepopulationen, som ikke er i nær eller direkte kontakt med ikke-vaccinerede kreaturer eller svin, anvendes: en prøvetagningsprotokol, som OIE har anbefalet, eller metoden som beskrevet ovenfor under Undersøgelser i forbindelse med ophævelse af overvågningszoner med den forskel, at den anslåede prævalens i besætningen sættes til 1 %. 27

28 10. FLYTTERESTRIKTIONER FLYTNING I BESKYTTELSESZONEN FORBUDT Når beskyttelseszonen etableres, forbydes følgende initialt: Flytning mellem husdyrbrug og transport ad offentlig eller privat vej af dyr af modtagelige arter. Brug af samlesteder og eksportisolationsstalde. Afholdelse af dyrskuer og andre samlinger af dyr. Erhvervsmæssig naturlig bedækning af dyr af modtagelige arter. Foretage embryonilægning på dyr af modtagelige arter. Inseminering af og opsamling af æg og embryoner fra dyr af modtagelige arter. Omsætning af animalske produkter fra dyr af modtagelige arter med oprindelse i beskyttelseszonen. Omsætning af animalske biprodukter fra dyr af modtagelige arter med oprindelse i beskyttelseszonen. Omsætning af foder, hø og halm med oprindelse i beskyttelseszonen. Transport og udbringning af husdyrgødning/gylle/afgasset gylle fra husdyrbrug i beskyttelseszonen, hvor der holdes dyr af modtagelige arter. At holde zoologiske haver og husdyrbrug med modtagelige arter åbent for publikum / borger. At sætte dyr på fælles græsgang. Afhængig af den epidemiologiske situation kan følgende forbydes: Flytning af dyr af ikke modtagelige arter mellem husdyrbrug beliggende i zonen eller fra eller til beskyttelseszonen. Transitforsendelse af dyr af alle arter gennem beskyttelseszonen. Arrangementer, hvor folk med mulig kontakt med dyr af modtagelige arter samles, hvis der er risiko for spredning af mund- og klovesygevirus. At sætte dyr af modtagelige arter på græs, selv om dette ikke kræver flytning af dyrene fra et husdyrbrug til et andet eller transport ad offentlig eller privat vej. At holde dyr af modtagelige arter på friland. Erhvervsmæssig naturlig bedækning af dyr af ikke modtagelige arter, som holdes på et husdyrbrug, hvor der også opholder sig dyr af modtagelige arter, og hvor bedækningen vil indebære besøg på husdyrbruget fx af en inseminør eller anden fagmand. Foretage embryoilægning på dyr af ikke modtagelige arter, som holdes på et husdyrbrug, hvor der også opholder sig dyr af modtagelige arter, og hvor embryoilægningen vil indebære besøg på husdyrbruget af fx en inseminør eller anden fagmand. 28

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1) BEK nr 1322 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER

UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER December 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Virusudskillelse og smittespredning... 5 Kliniske symptomer... 6 Diffentialdiagnoser...

Læs mere

Mund- og klovesyge beredskabsplan. Operationel manual. juni 2004. Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg

Mund- og klovesyge beredskabsplan. Operationel manual. juni 2004. Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Mund- og klovesyge beredskabsplan Operationel manual juni 2004 Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til va1@fdir.dk Definitionsliste...12

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST

UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST August 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 6 Virusudskillelse og smittespredning... 6 Kliniske Symptomer... 7 Differentialdiagnoser...

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 26. oktober 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1) BEK nr 25 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1) BEK nr 20 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 2. juli 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 708/2008 af 24. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår betingelserne for undtagelse af

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

Udbrudsmanual. for. klassisk svinepest

Udbrudsmanual. for. klassisk svinepest Udbrudsmanual for klassisk svinepest 7. december 2016 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer ved den kroniske form...

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER

UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER December 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Virusudskillelse og Smittespredning... 5 Kliniske symptomer... 6 Heste... 6

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr BEK nr 1426 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1) BEK nr 502 af 30/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2012-20-2301-00900 Senere ændringer

Læs mere

Klassisk svinepest beredskabsplan. Operationel manual

Klassisk svinepest beredskabsplan. Operationel manual Klassisk svinepest beredskabsplan Operationel manual Januar 2004 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til Kontor for Husdyrsygdomme ( va1@fdir.dk)

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. (EFT L 316 af , s.

RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. (EFT L 316 af , s. 2001L0089 DA 13.11.2007 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 8.9.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 237/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 790/2010 af 7. september 2010 om ændring af bilag VII, X og XI til Europa-Parlamentets

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1)

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1) BEK nr 1288 af 20/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2010-20-762-00039 Senere ændringer

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder Miljø- og Fødevareministeriet Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyresundhed/HEHE/EVAH Sagsnr.: 2014-14-114-00219 Dato: 15.01.2016 Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske

Læs mere

Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge

Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge Jeg, (BLOKBOGSTAVER) den undertegnede dyrlæge, som fører tilsyn med tyrestationen, attesterer hermed at: a. I perioden mellem første og sidste sædopsamling

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes

Læs mere

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Folketingets Europaudvalget København, den FVM 498 Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål

Læs mere

Veterinære beredskabsøvelser

Veterinære beredskabsøvelser Veterinære beredskabsøvelser Udvikling og afprøvning af det veterinære beredskab Hanne M. Hansen, kontor for husdyrsundhed Det veterinære beredskab kort! Hvad? Hvorfor? Hvordan? Veterinære beredskabsøvelser

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien

ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien Undertegnede dyrlæge, som er godkendt til at føre tilsyn med embryoindsamlingsteamet/-centeret,

Læs mere

Sygdomssituationen i EU

Sygdomssituationen i EU Sygdomssituationen i EU Dyresundhed 27-10-2016 Marianne Møller Hansen Disposition Lumpy Skin Disease Bluetongue Afrikansk svinepest Rabies West Nile fever Lumpy skin Disease Årsag til sygdommen: Virus

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1433 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00240 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2007-20-23-02296 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af rabies

Bekendtgørelse om bekæmpelse af rabies BEK nr 914 af 15/12/1987 (Gældende) Bekendtgørelse om bekæmpelse af rabies I medfør af lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene, jf. lovbekendtgørelse nr. 906 af 15. december 1987

Læs mere

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser 2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart,

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 1.4.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 89/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 289/2008 af 31. marts 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien 14.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 314/5 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1063/2012 af 13. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger 1. Indledning Vejledningen henvender sig til ansatte i Fødevarestyrelsen samt i andre myndigheder, der i deres arbejde færdes på

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015. Trikinvejledningen. Indholdsfortegnelse

VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015. Trikinvejledningen. Indholdsfortegnelse VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevarestyrelsen, j. nr. 2014-28-33-00041 Senere ændringer til forskriften Ingen Trikinvejledningen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Forslag til direktiv (KOM(2002) 736 C5-0029/2003 2002/0299(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Forslag til direktiv (KOM(2002) 736 C5-0029/2003 2002/0299(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. marts 2003 PE 322.174/21-69 ÆNDRINGSFORSLAG 21-69 Udkast til betænkning (PE 322.174) Wolfgang Kreissl-Dörfler EF-foranstaltninger

Læs mere

2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EFtraktatens

2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EFtraktatens P5_TA(2003)0215 Bekæmpelse af mund- og klovsyge * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge og om ændring

Læs mere

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af smitsom blæreudslæt hos svin 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af smitsom blæreudslæt hos svin 1) BEK nr 1480 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Veterinære bestemmelser

Veterinære bestemmelser Veterinære bestemmelser 2016 18-04-16 Veterinære bestemmelser Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram Værd at vide om klovsyge? - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram KLOVSYGE Klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos får og geder. Sygdommen er smitsom og skyldes bakterien

Læs mere

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende 30.10.2007 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1278/2007 af 29. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 318/2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere 28-04-15 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1) Dyrskuet afholdes d. 19. og 20. juni 2015 på adressen: Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring 2) Ret til at udstille har enhver med

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Tværgående beredskabsplan

Tværgående beredskabsplan Tværgående beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme August 2014 Fødevarestyrelsen Dyresundhed 2 TVÆRGÅENDE BEREDSKABSPLAN INDHOLD Indledning... 6 Konstatering og erklæring af udbrud... 7 Bekæmpelsesstrategi...

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især

Læs mere

Det veterinære beredskab

Det veterinære beredskab Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Det veterinære beredskab Den Danske Dyrlægeforening 28 januar 2015 Det veterinære beredskab Disposition Hvad er beredskab?

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler. Sundhedsregler 2017 For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Sundhedsreglerne

Læs mere

om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring

om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring 13. 8. 96 fdal De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 203/ 13 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. juli 1996 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring ved indførsel

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Kød af får og opdrættede rensdyr

Kød af får og opdrættede rensdyr Bilag 6 Kød af får og opdrættede rensdyr Kapitel I: Transport af levende dyr til slagteriet Fødevarevirksomheden, der transporterer levende dyr til slagteriet, skal sikre, at følgende krav er opfyldt:

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.12.2004 KOM(2004) 775 endelig 2004/0270 (COD). Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Bluetongue beredskabsplan. Operationel manual

Bluetongue beredskabsplan. Operationel manual Bluetongue beredskabsplan Operationel manual April 2007 Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til kontor for Husdyrsundhed (1kontor@fvst.dk) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Handlingsplan mod fugleinfluenza Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med får og geder samt indførsel af får og geder fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med får og geder samt indførsel af får og geder fra tredjelande 1) BEK nr 1325 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

International handel med bier

International handel med bier International handel med bier Af Stig Mellergaard og Annette Junker Karpinski, Dyresundhed, Fødevarestyrelsen EU har for at reducere risikoen for indførsel af bisygdomme, som ikke findes i EU, og forhindre

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere