C-DUR Juni 2015, Nyhedsbrev for Århus Konservative Vælgerforening

Transkript

1 C-DUR Juni 2015, Nyhedsbrev for Århus Konservative Vælgerforening En privatpraktiserende konservativ har tilsyneladende bekostet et kæmpebanner på det sorte tårn i Århus.

2 Det stærke hold for Århus Lars Kjær, Formand Kære medlem Så er vi i valgkampens allersidste dage. Du har sikkert modtaget et brev fra Søren Pape om at opfordre 5 af dine Venner til at stemme C. Tænk hvis alle melemmer af ÅKV gjorde det! Sæt noget i gang. Vi har i Århus et af de stærkeste kandidathold overhovedet. De fortjener din opbakning hele vejen fem til valget den 18. juni. Du kan støtte dem på alle mulige måder herunder naturligvis også ved at indsætte et beløb på vores valgfond : De skriver i dette C Dur valgnummer. En stor tak til alle jer der bar og en tak til jer, som i denne uge giver en sidste opbakning til vort parti frem til valgdagen Lars Kjær Formand

3 Naser Khader Folketingskandidat, Senior Fellow v. Hudson Institute, tidligere medlem af Folketinget. PET og FE bør slås sammen, så Danmark opnår en mere effektiv og moderne efterretningstjeneste. I dag har vi to efterretningstjenester i Danmark. Der er PET (Politiets Efterretningstjeneste), som tager sig af landets interne sikkerhed. Det svarer til det amerikanske FBI (Federal Bureau of Investigation). Så har vi FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), som tager sig af Danmarks ydre sikkerhed, hvilket svarer til det amerikanske CIA (Central Intelligence Agency). Men Danmark er for lille et land til at have to efterretningstjenester, og de kunne med stor fordel slås sammen, så oplysninger ikke forbliver isolerede imellem de to instanser. Det indså amerikanerne efter angrebet 11. september 2001, hvor FBI lå inde med én type oplysninger og CIA havde nogle andre, uden at de to instanser involverede eller informerede hinanden. Som en konsekvens af det oprettede man derfor et ministerium kaldet Homeland Security, hvorfra man kunne koordinere både den indre og den ydre sikkerhed. FBI og CIA er for store til en sammenlægning, men Danmark er af en sådan størrelse, at det burde være muligt at have én samlet efterretningstjeneste. Dette handler ikke kun om at spare penge, men om at effektivisere Danmarks sikkerhedstjenester. Det er muligt, at sammenlægningen kan spare penge på visse områder og på andre ikke. Der skal efter min mening afsættes de midler, der er nødvendige. At adskille den ydre fra den indre trussel er noget, der hører det forrige århundrede til, og det er på tide, at den samlede danske sikkerhedstjeneste bliver moderniseret. Verden er blevet mindre, det kan vi ikke løbe fra. Det, der for eksempel sker i Irak og Syrien, påvirker samtidig vores sikkerhed her i landet. Når radikaliserede danskere tager ned og kæmper hellig krig og derefter vender tilbage til Danmark, kan man ikke vide, hvilken sindstilstand den hjemvendte befinder sig i. Der findes mange militante islamister, som ønsker et blodbad i vores land, og det er heldigvis lykkedes den danske efterretningstjeneste at forhindre en del angreb. Fremtidens terrorister bliver dog mere og mere organiserede, og det er derfor det mest fornuftige at have en enkelt instans, som kan varetage den samlede danske sikkerhed. Jeg ved godt, at der eksisterer forskellige kulturer i henholdsvis PET og FE, men det er set før, at man med held har slået forskellige instanser sammen. Nogle vil måske pege på, at en meget stærk efterretningstjeneste hurtigt kan blive en stat i staten. Og det er rigtigt, at det er vigtigt, man styrker tilsynet samtidig med styrkelsen af sikkerhedstjenesten. Vi må have et uafhængigt politisk kontrolorgan, der på demokratisk vis fører opsyn effektivt. I dag har vi Folketingets Kontroludvalg, som i princippet har til opgave at føre tilsyn med PET og FE, men det tilsyn dækker kun et snævert område, og dets beføjelser har mere karakter af at være et sted, hvor man bliver informeret end et sted, hvor man fører skarp retslig kontrol.

4 Både PET og FE har til opgave at forhindre terror og sørge for Danmarks sikkerhed, så det giver god mening at lægge de to instanser sammen. Terrortruslen mod Danmark er reel, og den er mere kompleks end nogensinde. Derfor er det vigtigt, at Danmark har en moderne og effektiv efterretningstjeneste. Det gælder vores alles sikkerhed.

5 Sandheden om den offentlige sektor. Katarina Ammitzbøll, folketingskandidat Aarhus Øst Katarina Ammitzbøll, Cand Scient Soc, MA i International Jura. Mere end 17 års erfaring med rådgivning af regeringer og andre interessenter om stabilisering, freds- og statsopbygning, udarbejdet strategier og implementeret programmer i mere end 14 lande. Vil Du høre den rigtige sandhed om den offentlige sektor Vi har verdens dyreste offentlige sektor - 56 % af BNP, kun overgået af Cuba, Libyen og Lesotho(!). Med SU, efterløn o. lign. er flere end 2 millioner danskere over 18 år forsørget af det offentlige. I dag er der offentlige ansatte mens i 1970 var der 60% færre Knap 3 millioner voksne danskere er økonomisk afhængige af det offentlige. SU er dog midlertidigt og skal fastholdes. Men det må forventes, at der er mange som ser med skepsis på politikere, der siger, de vil begrænse eller skære i den offentlige sektors størrelse. Med en blanding af en dogmatisk opfattelse af en velfærdsstat og egeninteresse vil disse økonomiske interesser dominere ved stemmeurnerne. Dette på trods af, at mange ikke er tilfredse med leveringen af statens kerneydelser. Nemlig, tryghed, sundhed og uddannelse. Sat på spidsen, i et demokrati som vores er det blevet umuligt at begrænse den offentlige sektor til det, vi reelt har råd til. Måske må vi vente til, at der ikke kan betales for den nødvendige omsorg af en meget stor ældre andel af befolkningen før nødvendige ændringer vinder gehør. Ikke en lille offentlig sektor men blot ca. 50% af BNP som i Sverige, Holland og England for. Vi kan ikke betale mere skat. Vi kommer reelt til mangle arbejdskraft til at betale for ydelserne. For hver 5 personer som forlader arbejdsmarkedet, kommer kun 4 personer ind. Der findes andre måder at organisere samfundet på, til en lavere skat men samme kvalitet af velfærdsydelser. Det har jeg oplevet på egen krop i flere lande. Ift. Danmark skal skatten ned, lavere moms på fødevarer og flere offentlige ydelser skal sendes i udbud. Dansk Erhverv påviser økonomiske gevinster på 15% ved fri konkurrence. Der skal ryddes op i junglen af regler og kontrolmekanismer. Fra blev der indført 9000 regler, og fra kom nye love og cirkulære! I stedet skal kerneopgaverne i lang højere grad prioriteres og rapporteringskrav skal mindskes, så lærere, politi, og sundhedspersonale kan koncentrere sig om deres oprindelige arbejde. Alene på den måde kan vi, ifølge Produktivitetskommissionen, hente besparelser på ca. 10% inden for skole, dagpleje og ældrepleje uden ringere service. Dét ville da være nogle gode steder at begynde.

6

7 Den konservative inden i os Af Jens Salling. I min tid i politik er jeg adskillige gange stødt på alle mulige ikke-konservative, der har meget bombastiske holdninger til hvad en konservativ burde mene om tingene. En socialdemokratisk folketingskandidat brugte lang tid på at prøve på at overbevise mig om, at den sande konservative i hvert fald ikke kunne gå ind for salg og børsnotering af DONG eller salget af Teledanmark og Københavns Lufthavn. En DF er der nu sidder i Europaparlamentet var fuldstændig overbevist om, at en konservativ ikke kunne gå ind for andet end en blank udmeldelse af EU. Vi må ofte lægge ører til hvad andre mener vi skal mene. Det er nok fordi konservatismen er for diffus for mange. De har ikke helt forstået, at den konservative i Indien, Danmark og USA er ufatteligt forskellige, men deler ideen om, at den konkrete historiske og kulturelle virkelighed vi befinder os i betyder mere for mennesker end radikale idealer. Fordi konservatismen er så diffus sammenlignet med andre politiske ideologier, synes jeg, at jeg skylder jer en lidt grundigere indsigt i hvordan mit konservative sind ser ud. Hvis du, kære læser, så er tilstrækkeligt enig og ønsker en århusianer i Folketinget, så kan du jo stemme på mig til det kommende folketingsvalg. Konservatisme er mere end et politisk standpunkt. Det er en tilgang til livet, der i sidste ende munder ud i en konkret politisk holdning til hvordan rammerne for vores samfund skal understøtte denne tilgang til livet. Denne tilgang er baseret på et grundlæggende syn på hvad der er vigtigt for mennesket. Først og fremmest bør den konservative politik understøtte det grundlæggende ønske om at sørge for sig selv og sine nære, som for alle mennesker er det fundament, som tilværelsen bygges på. Dernæst kan intet ønske kan være større, end at se sine børn vokse op og opnå succes. Succes er ikke nødvendigvis økonomisk velstand eller vid anerkendelse, men først og fremmest, at blive en retskaffen borger, der kan sørge for, at også dennes nære ikke lider nød. Det tredje ben, som den konservative står på, er forsvaret for de værdier som samfundet er bygget op omkring samt de institutioner, der værner om disse værdier. Det er i forsvaret for disse værdier vi ser, at det er nødvendigt at begrænse tilstrømningen af mennesker der er meget ulig os kulturelt. Vi værner om grundloven fordi vi ved, at det er den bedste beskyttelse af vores frihed, civilsamfund og demokrati. Således er det konservative syn på mennesket en opskrift på hvordan vi hver især og i vores familier er med til at sikre, at vores samfund hænger sammen. Konservative er derfor ikke knyttet til en særlig økonomisk klasse i samfundet, men ser med agtelse på både de der stræber efter det ypperste samt de der lader sig nøje med at være retskafne borgere uden ambitioner om at lægge verden for deres fødder. Konsekvenserne af dette syn på mennesker og på familien som den bærende sociale institution er, at vi i vores politik ønsker at bekæmpe tiltag, der undergraver menneskers og familiers handlefrihed. Fordi vi ved, at ingen stat kan

8 tage så godt vare på et menneske som det selv, og ingen sagsbehandler kan hjælpe en der har behov, så godt som en familie kan. Derfor må konservative i Danmark, der har en enorm velfærdsstat og et ditto skattetryk, være skeptiske over for denne indretning. En høj skat foranlediger folk til at tro, at deres ansvar over for deres næste ligger trygt deponeret hos stat og kommune, og en stor velfærdsstat undergraver den glæde og nødvendighed som findes i selvforsørgelse. Desuden har den universelle velfærdsmodel det store problem, at den i stedet for at hjælpe de der ikke kan klare sig selv på sporet til at blive selvopretholdende, kommer til at passivisere dem på offentlig forsørgelse og dør dem i stand til at opretholde en både for samfund og menneske usund livsførelse.

9

10 Ældre mennesker skal være herre i eget liv af Samina Shah Aktiv i kommunalpolitik i 4,5 år, Folketingskandidat i Sjællands storkreds ved sidste valg opstillet i Lejre og Køge. Panel debattør på Bagholdet P4 Midt-Vest i ca 2 år ( ). Uddannet lærer 1999 fra Haslev Seminarium med linjefag i matematik og biologi Ansat på VUC Aarhus fra til i dag, hvor jeg underviser i matematik på FED niveau Påbegyndt Matematikvejleder uddannelsen VIA Aarhus i 2014 Nyvalgt folketingskandidat Aarhus Vest - 3. kreds. Ældre mennesker skal være herre i eget liv, også hvis de får brug for hjælp fra det offentlige. Alt for ofte ser vi ældre mennesker, som en stereotypt defineret gruppe, vi på forhånd har fundet standard løsninger til uagtet, at den enkelte ældre har individuelle behov. Et klassisk eksempel på et ældre menneske, der kunne have behov for hjælp, er en der har gangbesvær. Her er der et umiddelbart behov for støtte og hjælp fra det offentlige for at kunne have en normal hverdag. I stedet for at søge at styrke det ældre menneske til at forblive selvstændig og være i stand til at bevæge sig rundt i hjemmet, tildeles der støtte til at komme op om morgen, til at få gjort rent, til at få serveret mad mm. Tilbud som velfærdssystemet har lært sig selv at give som standard løsninger. Løsninger der umiddelbart ser positive ud, men som også er med til at skabe passivitet og lænke det ældre menneske til lænestolen. I stedet kunne det være mere interessant, at man kiggede på muligheder for at lægge et træningsprogram, der kunne styrke musklerne i en sådan grad, at det ældre menneske selv kunne klare sin dagligdag. Parallelt kunne man tilpasse hjemmet, hvor dørkarme, bordplader mm. fjernes og ændres således, at man stadig kan være funktionsdygtig i sit eget hjem på trods af gangbesværet. Flere kommuner er allerede i gang med at lave forsøg med træningsprogrammer for at se om det kan skabe mere selvstændighed samt livsglæde. Det tegner sig positivt og er at foretrække frem for den nærmest formynderisk til gang til ældre mennesker, der sætter dem ud af kraft til selv at tage ansvar. Vejen frem er at sætte mere fokus på individuelle løsninger. Dag 2 i valgkampen er i gang. Integration og beskæftigelse er et af de tilbagevende emner. Alle skal i arbejde og vi skal have vendt kontanthjælpen på hovedet. Emnet skal være beskæftigelse, arbejdsmarkedet, uddannelse og ikke mindst mulighederne for at være et aktiv for vores samfund. Det er helt rimligt at stille krav og forventninger til den enkelte. Modsat røde blok, der konstant falder i medlidenheds tønden og taler om bedre vilkår for kontanthjælpsmodtagerne og fratager dem ansvar. Det er et forkert udgangspunkt.

11 Kontanthjælp skal være en ydelse, man kan modtage i en periode. De må aldrig blive en ydelse, man kan få igennem et helt voksne liv. For de mange flygtninge, indvandre og familiesammenførte vi har her i Danmark, må første skidt for at komme ud på arbejdsmarkedet være at kunne tale dansk eller at tage de lavt hængende jobs, der kan give adgang til andre. når dansk kundskaberne er på plads Fordelene ved at være i beskæftigelse er mange. Man viser som forældre sine børn, at det er en naturlig del af livet at gå på arbejde. Man mærker stoltheden ved at være selvforsøgende og man udfører sin pligt til at holde det danske samfund i gang. I Århus, hvor jeg er opstillet, ligger der to områder, der ofte bliver omtalt i forbindelse med integration og manglende beskæftigelse. Begge områder omtales oftest negativt. I de områder hersker der en anden dagsorden end i resten af det omkringliggende samfund. Her er det at være på kontanthjælp mere normalt end at gå på arbejde. Den udvikling skal vendes. Mange initiativer er taget, men ingen er rigtig lykkes. Faktum er også, at områderne er problemfyldte og at man ikke føler et ejerskab for at holde gang i vores samfund. Vi skal have skabt en positiv dagsorden, hvor det at være en del af arbejdsstyrken er helt naturligt. Et liv der lykkes sker ved håb og drømme, der bliver til virkelighed. Et skridt er at have bremset de mange unge mænd, der har vendt sig mod det danske samfund og er involveret i kriminalitet og negativ adfærd. De der melder fra og ikke føler loyalitet. Ved at investerer i deres område med f.eks. kultur, skaber vi en dagsorden, hvor de også kan indgå. Vi skal tænke hele kommunen ind i de kultur arrangementer, der sker i løbet af et år. Langt de fleste drenge interesserer sig for fodbold. Det gør de også i Gellerup og Bispehaven. At lave et samarbejde med AGF eller Bakken Bears er oplagt. En halvmaraton eller anden sportslig udfordring vil afmystificerer fordomme. En tilbagevendende iværksætter event, hvor helt almindelige iværksætter inviterer ind i deres baggrund og vejen de gik for at få deres håb og drømme til at lykkes, kunne være tiltag, der ville åbne især de unges øjne. Nye dagsordner er nødvendige for både dem, der bor der og de, der er naboer. Måden er, at komme til at se hinanden som muligheder. At få oplevelsen af at drømme kan blive til virkelighed, er det der kendetegner det danske samfund og den drøm er en vigtig motivation. Parallelt med det skal vi fastholde kravet og forventningen om, at alle skal deltage aktivt. En vigtig pointe er, at der er jobs til alle, nu skal vi have dem besat af dansk arbejdskraft.

12

13 K: Fremtiden er flyvende med ny lufthavn Byrådsgruppens pressemeddelelse : Det er med stor tilfredshed at den konservative byrådsgruppe i Århus modtager lufthavnsanalysen. Analysen har udspring i et konservativt beslutningsforslag fra 22. januar 2014 Strategisk analyse af lufthavnsbetjening. Rapportens konklusioner er meget tilfredsstillende udtaler 2. viceborgmester Marc Perera Christensen og fortsætter Jeg er glad for at den fastslår at der er et potentiale for en bedre lufthavnsbetjening af Århus og Østjylland. Samtidig er prisen ikke afskrækkende. Tålmodighed er, og har været, en nødvendighed, når Det Konservative Folkeparti har kæmpet for en ny lufthavn i årtier. Derfor må vi også tage os den fornødne tid til at få de kommende investorer på plads udtaler Marc Perera Christensen og fortsætter: Det er afgørende at den kommende proces er kendetegnet ved professionalisme og høj integritet. Der skal være god tid til afklaring og grundige forløb for potentielle investorer. Vi har ikke brug for et urealistisk forceret forløb. Heller et halvt år ekstra for at opnå den rette løsning, end en hurtig afklaring af politiske årsager Analysen peger på to hovedscenarier. Enten en placering ved Thomasminde eller en placering ved Flensted. Nr. Vissing placeringen er også fortsat en mulighed, om end noget mere kostbar. Vi vil ikke lægge os fast på den endelige placering nu. Det kræver et ordentligt og respektfuldt forløb med vores gode kollegaer i hhv. Skanderborg og Silkeborg kommuner. Det skal der være god plads til afslutter Marc Perera Christensen Byrådsgruppens bemærkninger Analysen fremlægges på baggrund af et beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti. Et beslutningsforslag, som blev stillet i Århus Byråd i starten af Modtagelsen af forslaget var noget kølig og borgmesteren var ikke umiddelbart indstillet på, at analysen skulle igangsættes. Men debatten om forslaget tydeliggjorde behovet for en bedre luftfartsbetjening af Østjylland. Et behov der yderligere blev aktualiseret af Vestas, da virksomheden rykkede talrige arbejdspladser fra Århus til hovedstaden, bl.a. med den ringe lufthavnsbetjening som medvirkende årsag. Endelig skiftede Jacob Bundsgaard og Socialdemokraterne holdning til vores forslag. Det holdningsskifte fortjener stor ros og anderkendelse. Socialdemokraternes nye og mere progressive holdning til luftfartsbetjening i Østjylland, kan på sigt vise sig afgørende for regionens erhvervsmæssige positive udvikling. Århus og Østjylland befinder sig i et krydspres mellem hovedstaden på den ene side og debatten om udkantsdanmark på den anden. Vores del af landet har svært ved at trænge igennem overfor for landets beslutningstagere, når det handler om strengt nødvendige investeringer i vores overordnede infrastruktur. Det er paradoksalt, når vi samtidig står for den mest betydende del af landets industrieksport kombineret med landets største universitet og

14 stærke vidensmiljøer inden for bla. energi og fødevarer. En bedre placeret lufthavn vil understøtte disse miljøer. Gerne i kombination med den påtrængende udvidelse af E45! Lufthavnens nuværende placering er hæmmende for østjyske interesser. Ved at flytte lufthavnen længere ind i landet vil antallet af mulige kunder øges markant. Det gør det mere fordelagtigt for flyselskaber at tilbyde flere og mere varierede afgange. Øgningen af udenrigsruter fra Århus Lufthavn vil ikke kun betyde flere afgange. Det vil også sikre, at Århus er i stand til at tiltrække og bibeholde virksomheder, så vi sikrer flere arbejdspladser i Østjylland, faglærte såvel som ufaglærte. Det er blevet fremhævet, at afstanden fra Tirstrup til Århus ikke er lang. Det er også blevet foreslået, at man bør udbygge motorvej og jernbane til Tirstrup. Det er sympatiske forslag, som dog mangler enhver form for saglig/ rentabel begrundelse. Disse investeringer, som ville skulle være i milliardklassen, vil ikke ændre på det grundlæggende forhold, at kundegrundlaget er for småt. Tirstrupplaceringen har haft knap 70 år (!) til skabe en sund og veldrevet lufthavn med et stort antal ruter og passagerer. Det er endnu ikke lykkedes. Med EUs krav om, at offentlig støtte til lufthavne skal udfases indenfor de kommende 9 år vil det definitivt betyde Tirstrups endeligt. Derfor er det i ellevte time at vi, en gang for alle, fremtidssikrer den østjyske luftfart. Det handler nemlig om vores alle sammens fremtid.

15 Opslagstavlen Kontingent... Husk at få betalt Redaktionen efterlyser indlæg fra medlemmerne. Har du noget på sinde, send gerne et indlæg, indlægget behøver ikke være politisk korrekt og må gerne være debatskabende. Kontingent opkrævningerne for 2015 er udsendt, manglende betaling betragtes ikke som som udmeldelse. Hjertesuk Vi bruger i foreningen mange resurser på rykke for kontingent. Vi opfordre dig til at bruge PBS. Tilmeld dig på følgende måde fra din netbank eller bank. PBS-nr Deb.gr.nr Kundenr.: Dit Medlemsnummer. Ønsker du at ændre medlemsstatus fx. Pensionist-, ægtefælle-kontingent eller melde dig ud. Giv os venligst besked på medlem@konservative.dk Nyhedsbreve... Vi har følgende nyhedsbreve: Pressemeddelelser Hovedkontorets nyhedsbrev Søren Papes Nyhedsbrev Politisk Nyhedsbrev Du tilmelder dig nyhedsbrevene ved at sende en til: webmaster@konservative.dk I en bedes du angive, hvilket nyhedsbrev, du ønsker at abonnere på, samt dit fulde navn og din adresse. Ønsker du at tilmelde dig Bendt Bendtsens EU-nyhedsbrev, kan du tilmelde dig på bendt.dk Redaktionen... C-DUR: Hugo Skou, hsk@statsbiblioteket.dk Bent Lønskov, bentc@loenskov.dk Webmaster: Lars Kragelund Lars@vkr-services.com Facebook redaktør: Anja Rehfeld Bærentsen, abr@berendsen.dk Informer os... Er du flyttet, har skiftet adresse eller lignende, vil vi gerne have besked om det, så vi fortsat kan servicere dig korrekt. Send en til medlem@konservative.dk med oplysningerne.

16

17