Latinamerika: Integration mod krise, suverænitet mod globalisering
|
|
- Bjørn Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Latinamerika: Integration mod krise, suverænitet mod globalisering Skrevet af: Óscar García Agustín og Lise Rolandsen Offentliggjort: 16. december 2011 For snart ti år siden oplevede Latinamerika en stor politisk forandring, som resulterede i en markant indsats for at udvikle demokratiet under nye præmisser som alternativ til den dengang altdominerende nyliberalisme. Det faktum, at en række venstre- og centrumvenstre-regeringer på det tidspunkt sad ved magten samtidigt, gav mulighed for at implementere progressive politikker, sådan som de sociale bevægelser havde krævet i flere år. Vi talte på det tidspunkt om 'nye horisonter' [1] og pegede på nogle tendenser, som definerede den daværende situation. Vi synes, at det er relevant at kigge på Latinamerika igen, her i slutningen af 2011, for at se på de nuværende politiske konstellationer og vurdere, hvordan de har håndteret den økonomiske krise. I forhold til Latinamerika kan man konstatere, at to forskellige bevægelser gør sig gældende: For det første sker der en styrkelse af nationalstaten, som ofte kan betragtes som en form for nationalisme eller protektionisme. For det andet finder der en stigende internationalisering sted gennem samarbejdet mellem de latinamerikanske lande, hvilket kan defineres som regional integration og global styring. Med andre ord søger regeringerne at løse deres nationale problemer og øge deres muligheder i globaliseringen, samtidig med at de fremmer Latinamerikas rolle som international aktør. I en tid hvor kapitalismen er fremherskende, selvom den har vist symptomer på sin egen svaghed, er det interessant at se på, hvordan Latinamerika agerer, og vurdere, om den politiske udvikling på kontinentet bærer på et alternativ til de opskrifter, som EU og USA anvender, og som stadig baserer sig på den ideologi som i sig selv har fremkaldt sygdommen, nemlig nyliberalisme. Fra venstre til højre? Allerede i 2009 så det ud, som om den entusiasme, som venstreregeringernes ankomst til magten havde vagt, var blevet slået ned igen [2]. Der var en vis usikkerhed omkring, hvem der ville vinde valgene i Chile, Uruguay og Brasilien. Det endte med, at højrefløjen kun vandt i Chile, hvor den konservative Sebastián Piñera indtog præsidentembedet i Derimod kom nye højreorienterede kræfter også til magten ved Ricardo Martinelli i Panama i 2009, Juan Manuel Santos i Columbia, Laura Chinchilla i Costa Rica i 2010 og Otto Pérez Molina i Guatemala i Til denne liste kan vi tilføje den mexicanske regering ved Felipe Calderón, der har siddet ved magten siden Mere alvorligt blev det uden tvivl med kuppet i Honduras i Præsident Manuel Zelaya havde gennemført et projekt, der lignede Hugo Chávez' i Venezuela. Ud over 1 / 8
2 at kuppet kaldte minder frem om den latinamerikanske historie, var det bekymrende at konstatere, hvor svært det øjensynligt var at opstille et demokratisk, politisk alternativ, ligegyldigt om det betragtes som socialisme eller populisme - ikke mindst når der bruges udemokratiske teknikker til at stoppe det. Selvom de internationale institutioner fordømte kuppet, var der ingen vej tilbage, og en ny regering, skabt som en følge af kuppet, blev valgt i Imidlertid viste venstrefløjen sig at være stærkere, end man i første omgang havde kunnet forvente, eftersom den var i stand til at kommer sig over de to største benspænd, som ville have sået tvivl om dens projekt. Da Lula i Brasilien og Chávez i Venezuela kom til magten, opstod en ny form for ledelse baseret på store personligheder, som repræsenterede henholdsvis centrumvenstre og socialismen. Efter Lulas sidste mandat var det lidt usikkert, om Dilma Roussef kunne spille en lignende rolle. Selv om Lulas skygge er stor, har Dilma virket overbevisende indtil nu. Endnu mere usikker var situationen dog i Venezuela, og løsningen blev derefter: Chávez satte alle sejl til for at ændre forfatningen og tillade muligheden for, at han selv kunne opstille som kandidat for en tredje mandatperiode. Stærke ledelser har vi også oplevet med Evo Morales i Bolivia, Rafael Correa i Ecuador, Daniel Ortega i Nicaragua og Kirchner-ægteskabet i Argentina. De har alle måttet håndtere sociale protester, men de støtter samtidig sociale bevægelser og fagforeninger gennem stærke alliancer. Desuden anvender og implementerer de nye former for deltagelse og inklusion af de lavere sociale klasser. På den anden side ser vi også en tendens til at akkumulere personlig magt gennem et tæt netværk, som inkluderer erhvervslivet, det juridiske system og militæret. Den økonomiske situation i Latinamerika er karakteriseret ved kapitalismens tidlige sammenbrud. Den såkaldte Washington-konsensus var et stort tiltag, ledet af USA, til at implementere nyliberalisme i hele kontinentet. Fiaskoen var tilsvarende stor. Dilma Roussef definerer perioden som det tabte årti og understreger, at alle er klar over, at politikkerne i 80'erne og 90'erne fejlede i Latinamerika. Optimismen efter den nyliberale krise i 90'erne faldt sammen med venstrefløjens tvivl over, om de ville klare sig igennem økonomisk, og om de ville blive erstattet af en ny højrefløjsbølge. Præmissen har vist sig at være dobbelt forkert. Regeringerne har svaret effektivt på krisen. Årsagen er blandt andet, at Latinamerika har brugt sin erfaring efter 90'ernes tilbagegang til at fremme eksporten af råvarer, forbrug og arbejdsmarkedet. IMF [3] regner med, at væksten i Latinamerika vil ligge på 4 %, og de lande, som vil blive mest påvirket af krisen, er dem, som er mest afhængige af deres tætte samarbejde med USA. Det gælder f.eks. Mexico og Columbia. Dette forklarer, hvorfor der er så stor en interesse i at styrke det interregionale samarbejde og nye markeder, herunder især Kina. 2 / 8
3 I det følgende vil vi kigge på, hvorfor en ny definition af nationale interesser er relevant for at kunne fremme ligheden og bekæmpe fattigdommen, f.eks. i Peru og Argentina, hvor nye præsidenter er blevet valgt eller genvalgt i Mens dette muligvis kan forhindre den økonomiske krises negative indvirkning, kan regional integration på kontinentet vise sig at være den bedste måde at danne et alternativ i et globalt perspektiv. Nationalisme og populisme Som en reaktion imod den globale nyliberalisme og den store sociale ulighed kan man identificere to bevægelser: Nationalisme, som forsvar for nationens interesser, og populisme, som forsvar for folkets interesser. Det er klart, at begge fænomener kan spille sammen under den såkaldte national-populisme, bedst repræsenteret af venstrefløjen i Venezuela og Bolivia. Vi vil fokusere på to lande, som har valgt nye præsidenter i 2011, nemlig Peru og Argentina, fordi de viser specifikke former for henholdsvis nationalisme og populisme. Begge afspejler et krav om øget suverænitet, hvilket resulterer i mere protektionisme og statsindblanding i økonomien, men landene har også udviklet sig i to forskellige retninger. Den nyere politiske historie i Peru kan kendetegnes som et politisk deja-vu eller kandidaternes evige comeback til magten. Alan García vandt valget i 2006 mod Ollanta Humala, men det var ikke hans første præsidentperiode. Han blev valgt første gang i 1985 men forlod landet under en stor økonomisk krise og politiske skandaler. Alejandro Toledo implementerede nyliberale politikker under relativ stabilitet i landet, men han var indblandet i den ene personlige skandale efter den anden, og det skadede hans popularitet. Alligevel opstillede han igen i 2011, uden succes i den første runde. Mere iøjnefaldende er Alberto Fujimori: Som en autoritær figur sad han ved magten fra 1990 til 2000 og blev anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. Hans datter, Keiko Fujimori, var tæt på at vinde præsidentvalget i 2011, men hun endte med at tabe til Ollanta Humala. Økonomisk set er Peru et af de latinamerikanske lande, som har oplevet mest markant vækst inden for de seneste år, men dette har ikke ført til større social lighed eller været særlig nyttigt i forhold til at mindske fattigdommen. Det forklarer, hvorfor Alan García fik ros internationalt, mens befolkningen ønskede fornyelse og stemte på Ollanta Humala i stedet. Sidstnævnte tabte valget for 5 år siden. På det tidspunkt fokuserede hans politiske projekt på etnonationalisme, som er en blanding af nationalisme, socialisme og de oprindelige folks etniske overlegenhed. Det lykkedes ikke for ham at komme til magten, men til gengæld indledte han en væsentlig politisk drejning. Den venezuelanske præsident støttede Humala meget aktivt i 2005, men Humala fik stor kritik for det og mødte mistillid i befolkningen, som så ham enten som en 3 / 8
4 Chávez-marionet eller som en økonomisk risiko (eller begge dele). Efter valgnederlaget pegede Hulama i stedet på en mere ansvarlig økonomisk model, nemlig Lulas, med henblik på at opnå mere troværdighed og berolige markederne. Endvidere blev hans nationalisme mindre etnisk og mere økonomisk. Paradoksalt nok stemte Nobelprisvinderen Mario Vargas Llosa, noget modvilligt, på Humala i 2011, selvom han havde anklaget ham for racisme i 2005, i håbet om at undgå, at Fujimori skulle vinde, og at Humalas løfter og politiske drejning ville være sande. Humalas forsvar for nationalismen kan defineres meget kort som kampen for naturlig suverænitet, dvs. genindvindelsen af de naturlige ressourcer. Dette indebærer beskyttelse af det nationale marked, prioritering af internt forbrug og mere skat til virksomhederne. Imidlertid har Humala ikke vist sig energisk nok til at implementere sådanne politikker og heller ikke til at kunne udfordre erhvervsinteresserne og de transnationale virksomheder. Alt tyder på, at programmet til at anerkende nationen og styrke staten svækkes på grund af pragmatisme og et for venligt forhold til de økonomiske aktører. Det kan betyde, at omfordeling igen bliver glemt, og uligheden vokser på trods af de gode økonomiske prognoser. Det, der mangler, er bl.a. en mere markant rolle til staten samt inklusion af folket, sådan som man har oplevet det under Kirchner-regeringerne i Argentina. I Argentina er situationen nemlig speciel. Efter en alvorlig økonomisk krise blev Néstor Kirchner præsident i 2003 og startede et politisk projekt, som hans hustru Cristina Kirchner har formået at forsætte siden Efter Néstor Kirchners død sidste år opstod der stærk usikkerhed om, hvorvidt Christina Kirchner kunne køre deres projekt ("kirchnerismen") videre. Hun har allerede vist en stærk personlighed og har ikke undgået direkte konfrontationer. Da hun overtog embedet som præsident i 2011, brød hun med protokollen, idet hun erklærede sig ansvarlig for Gud, fædreland og hendes mand. Det var en måde at anerkende og respektere hendes mands arv på men også en måde at personliggøre politikken og institutionerne. Faktum er, at hele ceremonien var meget følelsesladet, hvilket også har præget politikken. I ceremonien var der dog også plads til en markant politisk tale, hvori Cristina understregede, at hun er argentinernes præsident og ikke de multinationale selskabers. Hun fremhævede statens rolle som en stærk aktør, der skal være godt vævet sammen for at undgå, at det bliver en tom skal eller en nikkedukke. Hun distancerede sig også fra de økonomiske politikker, der anvendes i EU, hvor man ifølge hende kun leder ud fra inflationen (og mindskelse af underskuddet, kunne man tilføje) i stedet for at tænke på vækst og jobskabelse. Disse argumenter er netop det, der kendetegner kirchnerismen: En større inddragelse af de ekskluderede, koncentration af magten og økonomiske omfordelingspolitikker, der skal mindske uligheden og skabe national vækst. 4 / 8
5 Kirchnerismen kan defineres som populisme, fordi den omdefinerer de demokratiske principper med henblik på at inkludere dem, der er uden for systemet. På den måde kan populismen (på linie med Chávez' socialisme) ses som et alternativ til nyliberalismen. Den politiske filosof, der har inspireret dette positive blik på populismen, er argentineren Ernesto Laclau [4]. Han fremhæver, at Néstor Kirchner fornyede populismen på tre måder: 1) Han var en radikal demokrat, der støttede sig til den folkelige mobilisering og ikke det bureaukratiske apparat. 2) Han skabte en forbindelse mellem populisme og institutionerne. 3) Han var skarp og handlekraftig i sine beslutninger. Man kan kristisere Kirchner for at akkumulere for meget magt, hvilket tyddeligøres af den manglende politiske oposition og den åbne kamp mod medierne og dem, der styrer dem. Men denne magt bliver suppleret af en solid støtte fra det, Néstor Kirchner kaldte transversalitet. Det består af alliancer med en række sociale og økonomiske aktører og kunne med Gramscis ord også kaldes for artikuleringen af en ny hegemoni. I populistisk logik skabes der en modvægt til anklagerne om autoritær magtanvendelse gennem den eksisterende sociale støtte, som giver politisk legitimitet. I modsætning til Peru er kampen mod økonomiske magter i Argentina sat i gang for at implementere sociale politikker, selv om der sættes spørgsmålstegn ved, om den personlige magt repræsenterer præsidenten. Til gengæld har det vist sig at være effektivt i forhold til at beskytte suveræniteten og give staten en aktiv rolle i økonomien. Risikoen for, at folkets interesser forsvinder, som det måske kan ske i Peru, kræver, at de nationale interesser styrkes. Imidlertid er det ikke nok, når økonomien skal sættes ind i en global sammenhæng. Integration og samarbejde: CELAC Den 2. og 3. december 2011 blev CELAC (Fælleskabet af latinamerikanske og caribiske stater) dannet. CELAC består af 33 lande. Man kan være skeptisk over, hvor mange nye latinamerikanske institutioner der er blevet oprettet inden for de seneste år, og man kan også diskutere deres effektivitet. Men det skal ikke lede os til at overse det væsentligste, nemlig at Latinamerika er i gang med en stærk politisk og økonomisk proces hen imod en styrkelse af den regionale integration og det interregionale samarbejde. Det er ikke tilfældigt, at integration bliver fremlagt som et tydeligt svar på den globale økonomiske krise. Der er to aspekter, der skal fremhæves for at kunne forstå relevansen af den øgede regionale integration. For det første er der en fælles opfattelse af, at Latinamerika under globaliseringen skal bygges på indbyrdes afhængighed. Staten skal styrkes, og det skal den indbyrdes afhængighed både inden for kontinentet og i forhold til Syd/Syd-forbindelsen også. De latinamerikanske lande deler ideen om, at deres 5 / 8
6 bedste mulighed for at udvikle sig og udnytte de økonomiske ressourcer er igennem samarbejde internt og med BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Det betyder ikke, at de nationale økonomiske interesser ikke prioriteres, eller at protektionismen forsvinder; det handler blot om at prøve at finde en bedre ramme for samarbejde med henblik på at styrke såvel fælles som egne interesser. Det andet aspekt, som springer i øjnene og afspejler viljen til samarbejde, er, at alle ideologier er repræsenteret i CELAC og støtter projektet. Det er nemt at identificere tre forskellige politiske familier: Den socialistiske, med Venezuelas præsident Hugo Chávez i spidsen, centrumvenstre, ledet af Brasilien med Dilma Roussef, og højrefløjen, hvor den mexicanske Felipe Calderón spiller en stor rolle. Når man ser på Europa, hvor de fleste regeringer er konservative, og alle er enige om fordelene ved kapitalismen, kan man mistænke, at det især er nationale interesser, der er baggrunden for modstanden mod et tættere samarbejde. I Latinamerika, hvor der er større uenighed, har regeringerne bedre forstået, at samarbejde er helt og aldeles nødvendigt. Der er en udbredt fornemmelse for, at løsningen på krisen ikke vil komme fra Europa eller USA, og også for, at den nyliberale model heller ikke vil være en stor hjælp. Den første tale ved indvielsen af CELAC blev holdt af den konservative mexicanske præsident, og den var helt på bølgelængde med ideen om et forenet Latinamerika, bygget på principper som adskiller sig fra den vestlige kapitalisme. Calderón talte om Latinamerika som utopiernes kontinent, og han gav de historiske frihedshelte æren for at have skabt "mere retfærdige nationer, hvor alle er ligeværdige medborgere og ikke underordnede eller slaver". Selv om retorikken fylder meget, tegner der sig allerede fra starten et fælles ønske om et forenet Latinamerika og en bevidsthed om, at landene skal styrke deres afhængighed, hvis de vil være uafhængige i den globale verden. Der er faktisk andre internationale fora, hvor Latinamerika deltager. Et af dem er de iberoamerikanske topmøder, som også omfatter Spanien og Portugal. Disse topmøder har gradvist mistet deres relevans og har ikke været en del af den politiske dagsorden i de seneste år. De vækker først og fremmest opmærksomhed på grund af anekdotiske sammenstød, som det der fandt sted mellem Hugo Chávez og den spanske konge, Juan Carlos, i 2007, eller i år i Paraguay hvor Ecuadors præsident forlod mødet i protest mod IMF's repræsentant. Den mest direkte internationale reference er OEA (Organisationen af amerikanske stater), der består af de latinamerikanske lande, med undtagelse af Cuba, og USA og Canada. Nogle lande, med Ecuador og Rafael Correa i spidsen, har gjort en indsats for at delegitimere OEA som et amerikansk instrument, der forhindrer tættere samarbejde mellem latinamerikanske og caribiske lande. Denne position blev ikke 6 / 8
7 støttet af andre lande, og CELAC har eksplicit til formål at supplere OEA, ikke erstatte den. Således skal behovet for et nyt politisk forum ses i forlængelse af Latinamerikas ambitioner om at blive mere selvstændigt over for USA og dyrke det interne samarbejde på egne præmisser. Da venstrefløjen kom til magten i en række lande, blev der talt om, at det var en konsekvens af, at USA var optaget af andre ting (den internationale dagsorden var præget af situation efter 9/11 og Irak-krigen), og den fordelagtige økonomiske konjunktur. Disse omstændigheder har gjort, at nogle højreorienterede lande også har accepteret centrumvenstres præmisser om samarbejde og kampen mod ulighed og ligeledes har taget afstand fra nogle af de nyliberalistiske principper. Det står tydeligt i CELAC's Caracas-erklæring, at Latinamerika stiler efter at spille en mere afgørende rolle i globaliseringen og være i stand til at sætte en fælles dagsorden: "Med overbevisningen om at enhed og samarbejde inden for de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle områder i Latinamerika og Caribien, ud over en grundlæggende ambition hos de folk, der her er repræsenteret, udgør et behov for succesfuldt at imødegå de udfordringer, som vi som region står over for" [5]. Når man ser på de emner, som er blevet diskuteret, og der er opnået enighed om, så er der en markant vilje til at gennemføre en selvstændig dagsorden. Der er et direkte opgør med imperialismearven, både fra England ift. Malvinerne og fra USA ift. Cuba, en modstand mod indblanding (især fra USA) i egne problematikker som narkotikaspørgsmålet, og et anderledes perspektiv på f.eks. migration som en global problemstilling. I CELAC's dokumenter er der mange referencer til FN og det internationale system, hvilket tyder på en interesse for at påvirke og ændre dem. Som sagt er det for tidligt at afgøre, om CELAC vil lykkes i sit forehavende, eller om det løber ud i sandet. Indtil nu kan vi blot konstatere, at det har en symbolsk betydning, at der tegner sig et politisk ønske for mere regional integration, vilje til at vise en fælles stemme (eller en stærkere enighed) og måske en alternativ tilgang i den globale verden. Den modsatte vej af EU? Det er lidt paradoksalt at se EU's forvirrende og upræcise svar på krisen, og hvordan der tales om integration i to rytmer, de teknokratiske regeringer der sættes ind i lande som Grækenland og Italien, de internationale institutioners stigende rolle (som f.eks. IMF), bekymringer og ønske fra USA om, hvordan EU skal agere, to lande med lignende ideologier (Tyskland og Frankrig), der er i stand til at bestemme EU's fremtid, og andre lande (som England) der tager afstand herfra. Intentionerne om at genoprette eller genopbygge kapitalismen lyder pludselig meget naive. 7 / 8
8 Latinamerika prøver nu at udforske en alternativ vej ud af den økonomiske krise, i dette tilfælde efter den forfejlede nyliberalisme i 90'erne. Selv om der mangler ideologisk enighed, er mange af venstrefløjens præmisser blevet fremherskende. Ligeså relevant er det at forstå dynamikken mellem forsvaret for nationalstaten (og en vis protektionisme) og udviklingen af transnationale organisationer og fora, som styrker den regionale integration. Mens EU svækkes som fælles projekt, kører Latinamerika en anden vej og forsøger at kombinere folkets interesser med en nødvendig institutionalisering af det internationale samarbejde. Noter [1] Óscar García Agustín og Lise Rolandsen Agustín. "Nye horisonter for det politiske panorama i Latinamerika". Kritisk Debat, december [2] Rodrigo Orihuela. "Latin America's swing to the right". The Guardian, 29. juli [3] IMF. "América Latina: Crecimiento sólido pero se agudizan los riesgos". Boletín Digital del FMI, 5. oktober [4] Ernesto Laclau. "El legado de Nestor Kirchner". Página/12, 4. november [5] CELAC. "Declaración de Caracas" / 8
Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025
Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.
Læs mereBefolkning 94% europæisk og mestiz; 3% afrikansk afstamning; 3% andre
GEOGRAFI Hovedstad San José (2,1 mio. indb.) Areal 51.000 km2 (Danmark 43.000 km2) Indbyggertal 4,3 mio. (2005) Befolkning 94% europæisk og mestiz; 3% afrikansk afstamning; 3% andre Sprog Spansk (officielt).
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mere23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest
23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af
Læs mereTyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003
Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?
Læs mereUSA's blokade har kostet Cuba over 130 milliarder dollars, -over 830 milliarder kroner.
Cubanerne har efter politiske diskussioner vedtaget en 2030-plan. Heraf fremgår det, at målet er at skabe en 'produktiv og bæredygtig socialisme'. Orkanen Irma og præsident Trump er blot to af mange forhindringer.
Læs mereLedelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc.
Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj 2009 Great Place to Work Institute Hvad er en god arbejdsplads? Hvordan måler man styrker og svagheder? Hvordan kan man arbejde
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereUsikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse
Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard
Læs mereB8-0225/2019 } B8-0227/2019 } B8-0229/2019 } RC1/Am. 1
B8-0229/2019 } RC1/Am. 1 1 Betragtning A a (ny) Aa. der henviser til, at EU fortsat er overbevist om, at en fredelig og demokratisk politisk løsning er den eneste holdbare vej ud af krisen; der henviser
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?
1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereFRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron Jeg er 39 år, uddannet i filosofi og leder af det nye centrumparti En Marche!. Før jeg blev præsident i 2017, var jeg embedsmand og fra 2014-2016 var jeg finansminister
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0086/2019 30.1.2019 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereDen 13. august 1926 blev han født i en afsides provins i Cuba, den 25. november klokken 22:29 døde Fidel Castro.
Den 13. august 1926 blev han født i en afsides provins i Cuba, den 25. november klokken 22:29 døde Fidel Castro. I sit lange liv kom Fidel Castro til at forandre Cuba og spille en betydelig rolle i international
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereSamfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring
Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Bo Isaksen lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium Marie Borregaard Vinther lektor i dansk og samfundsfag på Rosborg Samfundsfagslærerens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2010/11 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa Foreløbig - Oversigt
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereVM i fodbold 2014 i Brasilien
VM i fodbold 2014 i Brasilien Spille betingelser og regler Pris Tusseklubben inviterer til deltagelse i en tipsdyst på VM turneringen 2014. Hvert spil koster kr. 100,- Indsættes på Tusseklubbens konto
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereFolketingsvalg 2011. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Frederikshavn Handelsgymnasium hhx Samfundsfag
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereDRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
Læs mereHighlights PwC s CEO Survey 2017
Highlights PwC s CEO Survey 2017 Få overblik over de danske og globale toplederes forventninger til vækst i verdensøkonomien og i deres egen virksomhed. Få desuden indblik i, hvilke vækstmarkeder de globale
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereDe 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.
De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereFormand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.
1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.
Læs mereSlaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver
Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag
Læs mereKANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG
Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal
Læs mereBush i Argentina: Protester og politisk konflikt
En artikel fra KRITISK DEBAT Bush i Argentina: Protester og politisk konflikt Skrevet af: Ezequiel Adamovsky m. fl. Offentliggjort: 15. november 2005 Imperialismen er tilbage i den offentlige debat Af
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereDanmarks Bedste Arbejdspladser
Danmarks Bedste Arbejdspladser Kim Møller Great Place to Work Institute 1. februar 2007 Baggrund og historie Argentina Belgien Brasilien Canada Chile Colombia Danmark Ecuador England Finland Frankrig Grækenland
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mereDECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE
DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereIMF: Svagere global vækst i år
NØGLETAL UGE 4 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt IMF: Svagere global vækst i år Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav et lidt blandet billede af udviklingen i dansk og global
Læs mereTale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereOECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret
OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jesper Hjort-Hansen
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereDer er da ingen, der implementerer strategier Om at oversætte strategier
Der er da ingen, der implementerer strategier Om at oversætte strategier 9. november2015 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Konteksten for det strategiske arbejde Hvad vil det sige at arbejde med
Læs mereVIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS. Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun
VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Hvad er BEPS? Base Erosion and Profit Shifting (BEPS): Formålet med BEPS er et internationalt samarbejde om at lukke skattehuller. Fokuspunkter
Læs mereDE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk
1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereLars Løkke Rasmussens tale.
Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store
Læs mereDen Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006
Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereInternationale studerende i Viborg Kommune 2014
Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne
Læs mereMarkedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!
Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereLATINAMERIKA OG CARIBIEN
LATINAMERIKA OG CARIBIEN EU's forbindelser med Latinamerika og Caribien har mange facetter og opretholdes på forskellige niveauer: EU samarbejder med hele regionen gennem topmøder mellem statsog regeringscheferne,
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereAnalyse fra Cevea, 3. juni 2009
03.06.09 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer
Læs mere