Bush i Argentina: Protester og politisk konflikt

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Bush i Argentina: Protester og politisk konflikt Skrevet af: Ezequiel Adamovsky m. fl. Offentliggjort: 15. november 2005 Imperialismen er tilbage i den offentlige debat Af Ezequiel Adamovsky For få år siden argumenterede Tulio Halperin Donghi, Argentinas mest fremtrædende historiker, for, at "afhængighed" eller "imperialisme" ikke længere var en del af dagsordenen i latinamerikansk historieskrivning eller offentlig debat. Dette bundede ikke i deres manglende betydning som politiske begreber, sagde han, men fordi de er blevet accepteret som del af en uforanderlig virkelighed. Imperialisme og afhængighed påvirker os, det er helt sikkert, men der er ingen grund til at diskutere det længere, "ligesom vi ikke diskuterer regnen". Den er der bare. Faktisk var selve ordet "imperialisme" (for ikke at nævne "kapitalisme") i det meste af 90'erne noget af et historisk levn i Argentina, begrænset til urokkelige venstreorienterede og afvist af politikere, akademikere og journalister. I sammenligning med den situation ser de sidste par uger op til Americas-topmødet ud til at have synliggjort en dramatisk ændring i den argentinske kultur. George Bushs besøg ville, ganske forventeligt, blive modarbejdet af lokale aktivister og sociale bevægelser. Det vidste vi alle. Noget mere uventet var den generalstrejke, der blev iværksat af CTA (Central de los Trabajadores Argentinos), en af de største nationale fagforeninger, der blev fulgt af mange arbejdere over hele landet. Men ingen kunne have gættet på en så intens deltagelse af almindelige mennesker og endda mainstream offentlige figurer i anti-bush aktiviteter. Den første overraskelse kom, da fodboldhelten Diego Maradona - noget af en hedensk (politisk ukorrekt) gud i Argentina - annoncerede, at han ville marchere mod Bush i Mar del Plata. "Bush giver mig kvalme", erklærede han simpelthen, efter at have vist et eksklusivt interview med hans ven Fidel Castro i hans eget, utroligt populære tv-show. Hans skridt blev fulgt af mange offentlige figurer, der ikke almindeligvis ses i demonstrationer, herunder visse rockstjerner og skuespillere. Torsdag aften tog de alle et "anti-ftaa tog" til Mar del Plata - en by på Atlanterhavskysten, cirka 400 kilometer fra Buenos Aires - sammen med vigtige venstreorienterede aktivister såsom Evo Morales, den bolivianske indianerleder, der sandsynligvis vinder det kommende præsidentvalg i sit land. I Mar del Plata mødte de mødrene fra Plaza de Mayo, andre menneskerettighedsaktivister, venstreorienterede partier og sociale bevægelser, og de marcherede alle side om side, før de samledes på et fodboldstadium for at høre Hugo Chávez' tale. Den karismatiske venezuelanske præsident talte i over to timer til mennesker, på et stadium dekoreret med billeder af Che Guevara og lederne af den latinamerikanske uafhængighedskamp. Hans tale, der blev transmitteret live på fjernsyn, var en kompromisløs fordømmelse af "imperialisme", "nyliberalisme", "kapitalisme" og amerikansk dominans, der alle sammen fører til planetens ødelæggelse. "FTAA er død og begravet!", erklærede han til hans tilhøreres fryd. Men han gik endnu længere: Ved i stort omfang at citere fra Marx, Mao Tse Tung, Che Guevara og Rosa Luxembourg samt visse latinamerikanske myter (såsom Evita, José Martí og, selvfølgelig, Fidel Castro), argumenterede Chavez kraftigt for et postkapitalistisk samfund, som han kaldte "det 21. århundredes socialisme". Maradona klappede, ligesom alle andre på stadium, sine hænder til døde. 1 / 5

2 Samtidig var der massive anti-bush demonstrationer i gaderne i Mar del Plata, Buenos Aires og alle større byer i Argentina og andre mindre men talrige aktioner i over 200 byer. I nogle få byer angreb visse demonstranter transnationale virksomheders bygninger. Nyhederne om disse politiske aktiviteter, og ligeledes om debatterne i det tredje "kontra" folketopmøde, der blev afholdt i Mar del Plata på samme tid, formåede at tiltrække mainstreammediernes opmærksomhed. I de seneste par uger, og for første gang siden 70'erne, er antiimperialismen blevet en del af den offentlige dagsorden i Argentina. Som den berømte skuespiller Leonor Manso udtrykte det foran tv-kameraerne, da hun stod på anti-ftaa toget": "Nu kan vi tale om imperialisme igen. Er det ikke dejligt?". En meningsmåling i dagens Clarin (lørdag den 5. november), den vigtigste avis i Argentina, bekræfter, at vi står over for et bredt kulturelt fænomen. Kun 9 % af befolkningen tror, at denne slags topmøder vil være til nogen hjælp for folket. I popularitetsrankingen fik Hugo Chavez 38 % i "positivt image", mens George Bush kun lige nåede op på 5 %. Faktisk er opfattelsen af den negative amerikanske rolle i Argentina og i resten af verden blevet til en slags sandhed baseret på sund fornuft. Selv gennemført konservative nyhedsværter i mainstreammedierne siger det i en konstaterende tone. Det ser ud til at være så åbenlyst, at de end ikke gider at forklare det. Dette er helt sikkert ikke et nyt fænomen. Antiamerikanske følelser blev mere og mere udbredte i 90'erne, efterhånden som den amerikanske regerings og IMF's rolle i Argentinas endemiske økonomiske krise blev åbenlys. Niveauet af had over for den amerikanske dominans viste sig i et temmelig tragisk lys den 11. september. I et land med stort set ingen muslimer eller tætte forbindelse til Mellemøsten, fejrede mange mennesker faktisk angrebet på tvillingetårnene. På det tidspunkt kom denne slags følelser ikke ud i det offentlige rum men forblev inden for rammerne af private samtaler. I dag, kun et par år efter, udtrykkes antiamerikanske følelser åbent på nationalt fjernsyn. Som en venstreorienteret teenager i 80'erne husker jeg, hvor svært det var at vinde en politisk debat med mine venner. Når jeg prøvede at argumentere for, at "socialisme" var det, vi havde brug for til at forbedre vores liv, var der altid en eller anden, der pegede på det amerikanske eksempel. Idéen om, at det amerikanske samfund ikke blot var rigt men også hjemsted for retfærdighed, menneskerettigheder, muligheder for alle, osv., deltes af de fleste mennesker. I dag tror gennemsnitlige argentinere måske ikke på, at "socialisme" eller noget som helst andet lig det er et ønskeligt eller gennemførligt alternativ. Men der er heller ikke længere nogen, der vil argumentere for, at det amerikanske samfund er et godt eksempel. Hvad mere er, og som den massive anti-bush reaktion i Argentina ser ud til at bevise, begynder flere og flere mennesker at forbinde USA med lidelse rundt i hele verden. Den amerikanske imperialistiske dominans er ikke blot ved at miste kontrollen med visse perifære lande: Den er også ved at miste kampen om folks sind og hjerter. For lang tid siden argumenterede Antonio Gramsci, at dominans bygger på en kombination af tvang og konsensus. Hvis den italienske filosof havde ret, kan det være, at det er ved at være sket med den amerikanske imperialisme. Oversat af Lise Rolandsen Agustín fra Znet ( den 5. november Washingtons hensigt om at gennemtvinge FTAA på Americas-topmødet fejlede 2 / 5

3 Af Stella Calloni og Rosa Elvira Vargas Langt fra USA's mål om at gøre det fjerde Americas-topmøde til stedet for relanceringen af The Free Trade Area of the Americas (FTAA), måtte man i mødets endelige dokument eksplicit anerkende de divergerende og, indtil nu, uforenelige positioner angående regionens handelsmæssige fremtid. Således taler et første forslag, formelt fremlagt af Panama (men med oprindelse i USA og først og fremmest promoveret af Mexico), om at fastholde topmødets forpligtelse over for opnåelsen af en FTAA-aftale, der er "balanceret og omfattende, rettet mod udvidelsen af handelsstrømmene og, på globalt niveau, en handel fri for subsidier". Over for fiaskoen med konkretiseringen af aftalen i dette forum, foreslås det, at debatten overføres til rammerne af Verdenshandelsorganisationen i den kommende runde, der holder møde i december i Hong Kong. Modpartens tekst, fremlagt af Uruguay og støttet af landene i det sydlige fællesmarked (Mercosur), formåede at indføje i det selv samme dokument, at "andre medlemmer fastholder, at betingelserne endnu ikke er givne" for et FTAA, som "tager samtlige partneres behov og ønsker samt forskellene i udviklingsniveau og økonomiernes størrelser i betragtning". Denne salomoniske tekst løste således et diplomatisk tovtrækkeri, der begyndte for en uge siden, på topmødets ministermøde, og som blev afsluttet næsten allersidst på dagen, da lederne af de 33 deltagende lande allerede havde spredt sig efter at have diskuteret hvert af dokumentets afsnit punkt for punkt. Ved afslutningen af den arbejdsomme dag var der ingen hvid røg fra det område, hvor præsidenterne holdt møde. Washington-projektet kunne ikke gennemtvinges på de betingelser, som den amerikanske præsident George Bush havde forestillet sig, og den forskel, der kunne registreres mellem de nordlige og de sydlige landes mål, viste tydeligt, at balancen og magtforholdene i regionen, på trods af den ubetingede karakter af nogle af Det hvide Hus' mål, har ændret sig i det seneste årti. Ledernes diskussion for lukkede døre trak ud, på en fuldstændig usædvanlig måde i denne type møder på højeste niveau, møder, der blev kendetegnet som "uden for dagsordenen", selv efter at præsidenterne George Bush og Luiz Ignacio Lula da Silva, som havde en aftale i Brasilien, var taget afsted, og Hugo Chávez var rejst tilbage til Venezuela. Før han rejste, viste Bush klart sin støtte til den position, der blev fremlagt af Panama, hvis vicepræsident Samuel Lewis Navarro havde til hensigt at inkludere en "hensigt" om at genoptage forhandlingerne om FTAA i 2006 i den endelige erklæring. Det var på det tidspunkt, den mexicanske præsident Vicente Fox, som havde planlagt sin afrejse fra Argentina til klokken to om eftermiddagen, besluttede sig for at ændre sin plan og blive på plenarmødet for at forsvare og presse for den panamanske tekst. Denne ændring i sidste øjeblik blev ikke behørigt koordineret med hans logistikteam, som overførte de præsidentielle reportere til det fly, der skulle flyve dem til Mexico. Da de allerede havde ventet irriterede i to timer om bord på flyet, fandt journalisterne således ud af, at Fox stadig var på topmødets hovedsæde, hvor han med magt diskuterede på et ekstraordinært møde med flere af sine kolleger til fordel for det, han har betragtet som et strategisk mål for sin politik, nemlig reaktiveringen af FTAA. Sådan sad journalisterne lidt over fire timer, isolerede fra det sted, hvorfra essensen af den nyhed, som de var rejst til Cono Sur for, blev afgjort, og forhindrede i at rapportere behørigt fra topmødets sidste fase. På Hotel Costa Galana (topmødets hovedsæde), og efter denne fejltagelse, forlod de ledere, der deltog i den sidste runde området, besejret af den åbenlyse uoverensstemmelse mellem FTAApartnernes perspektiv udmålt efter Washingtons ønsker, og Cono Surs varsomhed. Beslutningen om, at udenrigsministrene for de 33 lande skulle fortsætte mødet, indtil de endelig formåede at 3 / 5

4 udarbejde paragraf 19, der var Kong Salomon værdig, dækkede næppe over fiaskoen. Med en forsinkelse på over fire timer gik Fox om bord på flyet, hvor de mexicanske journalister ventede ham, anspændte og irriterede. I luften kunne hans talsmand Rubén Aguilar i detaljer informere om det skete, men logisk nok var der på det tidspunkt ikke længere betingelser til stede for, at medierne kunne kanalisere denne information videre, der var af yderste interesse for republikkens præsidentskab. I Mar del Plata efterlod Fox i mellemtiden ikke det bedste indtryk. Nogle analytikere kalder ham nu "Washingtons spydspids" eller "galionsfiguren", som USA satte i spidsen for deres allierede for at forsvare den originale tekst og reaktivere debatten om FTAA. I den modsatte pol i forhold til Fox stod Venezuelas præsident Hugo Chávez i spidsen for de stærkeste argumenter til forsvar for en nyprojektering af FTAA, støtter af Mercosur-landene og den bemærkelsesværdige åbningstale af værtslandets leder, Néstor Kirchner. Pessimismen i forhold til muligheden for at nå frem til et slutdokument var allerede tidligt blevet filtreret tidligt til de områder, hvor den akkrediterede presse arbejdede for at dække topmødet. Der var blevet annonceret en pressekonference med henblik på at informere om det endelig dokument, men timerne gik, uden at mødet blev konkretiseret. Man vidste, at de bilaterale kontakter blev forøget i forsøget på, for enhver pris, at undgå, at Bush steg på flyet, for at rejse mod Brasilien, uden noget solidt mellem hænderne. Ud på eftermiddagen, da manglen på hvid røg forårsagede enhver slags gisninger, stillede den chilenske præsident, Ricardo Lagos (der støttede Washingtons FTAA-planer) op foran medierne og bekendtgjorde, at "man havde fundet en løsning": Et afsnit, det nittende, der eksplicit erklærede eksistensen af to divergerende forslag: Panamas, der foreslog at genoptage FTAA-samtalerne i 2006, og også Mercosurs, der søgte at udsætte diskussionerne til senere. Frihandelsaftalerne, sagde Lagos til chilenske journalister, "kan ikke være lige for alle, fordi hvert lands virkelighed er forskellig". Den venezuelanske position, der endegyldigt afviste indgåelse af FTAA, sejrede heller ikke, fordi dette møde, som landets funktionærer sagde i går, blev afholdt med en meget præcis dagsorden og overskrift: Fattigdom, sikker beskæftigelse og demokratisk regeringsførelse, ud fra en løsning af disse brændemærker, der vejer tungt over regionen. Konsensus om emnerne fattigdom, beskæftigelse og regeringsførelse Ved afslutningen af det vanskelige topmøde annoncerede den argentinske kansler Rafael Bielsa, at man endelig var nået til enighed om en sluterklæring, hvor der var konsensus i det centrale emne, som dette fjerde Americas-topmøde var blevet indkaldt for, nemlig fattigdom, anstændig beskæftigelse og demokratisk regeringsførelse, og i et afsnit blev de forskellige positioner og uoverensstemmelser om The Free Trade Area of the Americas, der afspejles mellem regionens lande, fastsat. Den argentinske kansler afviste på det kraftigste, at forholdet mellem Mexico og Argentina var blevet forværret grundet den position, der var blevet forsvaret af præsident Vicente Fox, inden for rammerne af dette topmøde, og han afviste ligeledes, at begivenheden var endt i en fiasko, sådan som nogle medier gav udtryk for. Bielsa tilføjede, at forhindringerne var blevet ryddet af vejen, og der var blevet underskrevet fem særlige kommunikéer omhandlende Haiti, Colombia, Nicaragua, Bolivia og Doha-runden, der snart skal gennemføres i Hong Kong. Og dertil kommer en handlingsplan med over 60 redskaber, hvor der tales om vækst med beskæftigelse og det overordnede koncept, som Latinamerika havde fremlagt til 4 / 5

5 en kraftig ændring af de strukturer, der blev indført i 90'erne, og som skadede regionen alvorligt. Oversat af Lise Rolandsen Agustín fra Rebelión ( den 7. november / 5