Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd."

Transkript

1 Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

2 Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom og behandling Begå sig i samspil med sundhedsvæsenet Holde styr på logistik Rollefordeling ændres

3 Kræftpatienter om de pårørende En undersøgelse af kræftpatienter ( Kræftpatientens Verden, 2006 af Mogens Grønvold og Anna Thit Johnsen): Langt de fleste følte sig godt støttede af deres pårørende En tredjedel angav, at sundhedspersonalet havde udvist lille eller slet ingen interesse for, hvordan deres pårørende havde det Ross L, Petersen MA, Johnsen AT, Lundstrøm LH, Lund L, Groenvold M. Using mixed methods to assess how cancer patients needs in relation to their relatives are met in the Danish health care system. A report from the population-based study The Cancer Patient s World. Support Care Cancer 2012;20(12):

4 Projekt: At være pårørende til en kræftpatient (Mogens Grønvold og Line Lund) Formål: Hvordan oplever de pårørende det? Opgaver og konsekvenser Hvilke behov har de pårørende i forhold til sundhedsvæsenet? Hvordan mødes disse behov? Kan der udvikles en intervention?

5 Litteraturgennemgang og fokusgruppeinterviews Afdækning af vilkår og behov: Litteraturgennemgang Fokusgruppeinterviews med pårørende, patienter, klinikere og kræftrådgivere Særligt fokus på kontakten med sundhedsvæsenet

6 Litteraturgennemgang De pårørendes konkrete opgaver: a) Praktisk hjælp i hverdagen (husholdning, indkøb, børnepasning, mv.) b) Personlig pleje (bad, påklædning, mv.) c) Sygdomsrelateret praktisk hjælp (transport til behandling, medicin- administration, håndtering af symptomer, koordination af aftaler og pleje, informationssøgning, tale patientens sag, mv.) d) Psykisk støtte (klare patientens og egen angst, hjælpe med at tage stilling til behandling, mv.) e) Økonomisk støtte (generelt, til medicin, mv.).

7 Litteraturgennemgang Konsekvenser af at være pårørende: a) Negative fysiske konsekvenser (udmattethed, søvnløshed, hovedpine, forhøjet dødelighed, mv.) b) Negative psykiske konsekvenser (stress, depression, angst, frustration, usikkerhed, skyld, håbløshed, ensomhed, mv.) c) Negative sociale konsekvenser (belastning i forhold/familie, social tilbagetrækning, konflikt mellem sociale roller, mv.) d) Negative økonomiske konsekvenser e) Positive psykiske og sociale konsekvenser (bedre selvværd, personlig tilfredsstillelse, følelse af mening og formål i livet, styrkelse af ægteskab, mv.).

8 Litteraturgennemgang De pårørendes behov: Information (om sygdom, behandling, koordination af plejeaktiviteter, offentlige ressourcer, mv.) Respekt Støtte fra sundhedspersonalet Hjælp til fysisk pleje af patienten Økonomisk hjælp.

9 Fokusgruppeinterviews 8 fokusgruppeinterviews med i alt 39 personer * 3 med pårørende, heraf én med efterladte (16 deltagere i alt) * 2 med patienter (12 deltagere i alt) * 2 med klinikere (7 deltagere i alt) * 1 med rådgivere fra Kræftens Bekæmpelse (4 deltagere i alt)

10 Fokusgruppeinterviews viste 15 temaer 1. Anerkendelse af pårørende 2. Konsekvenser af at være pårørende 3. De pårørendes fokus: patienten 4. At søge hjælp til sig selv som pårørende 5. Kommunikation 6. Information 7. Fysiske rammer på hospitalerne 8. Koordinering af behandling 9. Kontaktperson/fast læge 10. Ansvars- og rollefordeling 11. Kontakt til sundhedsvæsenet efter udskrivelse 12. Orlov, ferie, fridag mv. 13. Kontakt til andre pårørende 14. Konflikt mellem pt og pårørendes ønsker og behov 15. Børns og unges reaktioner på at være pårørende.

11 Tema 1: Anerkendelse af pårørende Håndteringen af pårørende varierer meget fra afdeling til afdeling og oftest lidt tilfældig Det foreslås, at der indføres standarder for håndtering af pårørende (klinikere, rådgivere) Vi har ikke nogen pakke af fælles standarder, for hvordan vi skal yde omsorg for de pårørende, det har vi ikke..(.).. men det skulle jo gerne være sådan, at det var ligegyldigt, hvilken behandler sygeplejerske/person, man bliver mødt med, så får man samme standard. Og det burde jo egentlig også gøre sig gældende, når det handler om de her lidt mere bløde værdier, som det jo ofte er med de pårørende, fordi de skal jo ligesom ikke have en pille eller en indsprøjtning det er et helt andet felt, de har brug for omsorg og vejledning i. Og det har vi ikke (Kliniker)

12 : Tema 2: Konsekvenser af at være pårørende Negative fysiske konsekvenser (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) primært udmattethed Negative psykiske konsekvenser (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) f.eks. angst, uro, magtesløshed, ensomhed, depression, frustration over sundhedsvæsenet Negative sociale konsekvenser (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) primært ændring af den pårørendes ansvar og rolle i familien Negative økonomiske konsekvenser (nævnes af pårørende) primært lavere indkomst pga. orlov, mange fridage, fyring mv. de pårørende kan belastes meget af at være pårørende (rådgivere).

13 Tema 3: Den pårørendes fokus: patienten Pårørende fokuserer ofte udelukkende på patientens sygdom og kan derfor komme til at forsømme den øvrige del af familien (klinikere) Pårørende har ofte svært ved at fokusere på sig selv det er deres opfattelse, at det er patienten, der skal være i centrum (klinikere, rådgivere, patienter, pårørende)

14 Tema 4: At søge hjælp til sig selv som pårørende Behov for mere information om hvor man kan søge hjælp (pårørende) Svært selv at tage initiativ Forslag: De pårørende automatisk tilbydes en snak med en socialrådgiver eller psykolog (klinikere, pårørende).

15 Tema 5: Kommunikation Kommunikationen mellem pårørende og sundhedsprofessionelle er ikke altid god nok (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) Dårlig kommunikation betyder, at patienter og pårørende mister tilliden til den sundhedsprofessionelle (klinikere) Hvad kan give dårlig kommunikation? Fagudtryk, dårlig timing af beskeder, for kontante beskeder, at lægerne taler dårligt dansk, mv. Folk som mig, der ikke har forstand på alle de her medicinske fine udtryk, jeg er gift med en håndværker, han har slet ikke forstand på det. Så vi vil meget hellere have det forklaret på dansk, og det synes jeg, jeg har haft problemer med nogle gange, og min mand har også hvad er det egentlig, de her læger siger? Fordi de siger tingene på altså meget flot, med nogle meget flotte ord, som vi egentlig ikke forstår (Patient)

16 Tema 6: Information God information: De pårørende kan ruste sig til at klare de situationer, der opstår undervejs i sygdomsforløbet (pårørende) Der er behov for, at informationen til de pårørende forbedres på adskillige områder, f.eks. mht.: - Sygdomsforløbet (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) - Behandlingsforløbet (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) - Ernæring til patienten (klinikere, rådgivere og pårørende) - Struktur og navigation i sundhedsvæsenet (rådgivere) - Rettigheder og muligheder for hjælp (klinikere, rådgivere og pårørende) - Kontakt (rådgivere og pårørende).

17 Tema 6: Information (fortsat) Selv om de pårørende er med patienten til samtalerne med de sundhedsprofessionelle, kan det være svært at tage al information ind og forstå den rigtigt (rådgivere og pårørende) Det, som jeg tror, er den største frustration både for patient og pårørende det er, at man nogle gange får nogle informationer at vide, og så er det først når man har tænkt lidt over det, eller er kommet hjem, at så har man behov for at spørge ind til det, fordi der er kun afsat et kvarter Det er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle giver sig tid til at give ordentlig information (pårørende) Det kræver også noget af de pårørende at få god information de skal lytte og turde spørge (pårørende) Jeg havde en samtale den anden dag, hvor en pårørende siger..(.)..: er det virkelig mig, der skal ud og undersøge det her? Jeg troede, der ville være nogen, som fortalte mig det, og at de havde styr på det på sygehuset, og at de fortalte mig, at der var den her mulighed (Rådgiver)

18 Tema 7: Fysiske rammer på hospitalerne De fysiske rammer på hospitalerne (specielt i ambulatorierne) for de pårørende er ikke optimale (klinikere) Har man brug for at tage sig af de grædende pårørende, så står de ude på gangen, og man aner ikke, hvilken vej man skal gå med dem..(.)..vi har ikke nogen rum, og det synes jeg simpelthen ikke, man kan tilbyde (Kliniker) De pårørende finder sig ofte i disse forhold (klinikere) Mangler bedre rammer for de små børn, der kommer med på hospitalet på besøg (pårørende).

19 Tema 8: Koordinering af behandling Oplevet, at patienten er blevet tabt i systemet, så de selv har været nødt til at være tovholder i forløbet (klinikere, pårørende) Kan være så fyldt af ansvaret med at koordinere, at de ikke har tid til at mærke, hvordan de selv har det (klinikere, rådgivere, pårørende) Pårørende fortæller tit, at de har så travlt. Det er svært at være med i processen, fordi de føler sig som praktiske grise. De klarer det hele, har styr på aftaler på hospitalet. Så har de ikke tid til sig selv eller måske tage imod nogle tilbud, der kunne hjælpe dem..(.).. Det virker, som om mange pårørende bliver over-ansvarlige, og idet er der noget andet ansvar, de misser, måske ansvaret for selv at balancere i tingene. (Kliniker)

20 Tema 9: Kontaktperson/fast læge Kan sikre, at der ikke skal startes forfra ved hvert besøg på hospitalet (klinikere) Gør det nemmere for de pårørende at blive set og hørt (rådgivere) Ordningen med kontaktperson/fast læge virker dog ikke altid efter hensigten (pårørende) Omvendt tager nogle pårørende kontakt til (for) mange instanser Det er ikke altid det, der er det bedste, for den som er syg Med det her ordsprog: mange kokke fordærver maden..(.)..hvad kommer der ud af det? - Pludselig er vi alle sammen involverede, og alligevel er der ikke rigtig nogen, der er involverede (Kliniker)

21 Tema 10: Ansvars- og rollefordeling pårørende vs. patienter De pårørende står for meget af det praktiske (klinikere, rådgivere) Der kan ske et rolleskift den pårørende får ofte rollen som den stærke (rådgivere) Forventningspres fra sundhedsvæsenet på den pårørende om at hjælpe patienten, men de pårørende har ikke altid ressourcerne til det (rådgivere) Jeg har oplevet nogle pårørende, som er blevet præsenteret for på hospitalet en næsten forventning om, at du kan jo få plejeorlov, og så kan I klare den sidste tid derhjemme (Rådgiver) Nogle pårørende har behov for bare at være pårørende uden at behøve at præstere det er vigtigt at støtte dem i noget normalisering (klinikere)

22 Tema 10: Ansvars- og rollefordeling pårørende vs. sundhedsprofessionelle Nogle pårørende savner at få afklaret, hvad deres rolle er på hospitalet og ved patientens udskrivelse (rådgivere) Vidt forskellige ønsker fra de pårørende mht. hvor meget de vil stå for (klinikere, rådgivere) Forslag til forbedringer: samtale med de pårørende om, hvordan de ønsker at være involveret (rådgivere).

23 Tema 11: Kontakt til sundhedsvæsenet efter patientens udskrivelse Vigtigt for de pårørende nemt at kunne komme i kontakt med hospitalet/afdelingen/specifikke sundhedsprofessionelle, når de er hjemme med patienten (klinikere, pårørende) Opfølgende samtaler med de pårørende er vigtige (rådgivere)

24 Tema 12: Orlov, ferie, fridage mv. Vigtigt for både patienter og pårørende, at de pårørende har mulighed for at være sammen med patienten (klinikere) Det har meget stor betydning for, at der er nogle patienter, der faktisk er i stand til at gennemføre deres behandlingsforløb på en nogenlunde rimelig måde, at der er nogen, der kan hjælpe dem og støtte dem undervejs, når det er nogle meget intensive behandlingsforløb (Kliniker) Behov for fleksibilitet på arbejdspladsen (pårørende) Nogle har behov for at tage orlov andre har behov for en normal hverdag ved siden af (pårørende) Jeg har gjort det [taget orlov], fordi man skal have overskud altså, som pårørende er man nødt til at have monsteroverskud, og det er jo svært både at have en familie, passe sit arbejde og så også skulle ligge og køre sådan..(.).. Og det er klart, at det hjælper jo rigtig meget, når man har orlov, fordi så kan man koncentrere sig om det og sætte sig ind i de forskellige ting (Pårørende)

25 Tema 13: Kontakt til andre pårørende Behov for at tale med andre pårørende om sygdommen og det at være pårørende (klinikere) Det eneste, jeg manglede, det var sådan, som nu, under forløbet, hvor du kunne sætte dig ned, tale med pårørende, som prøvede det samme. For andre mennesker selv min familie, mine børn de forstod det ikke rigtig, hvad det var, hvad det drejer sig om. Hvor alvorligt det er, og hvor stor en belastning der er, at være i forløbet..(.)..der ville det have været rart med sådan en gruppe, sådan sådan som nu, hvor man kunne tale om: hvordan har du det?, og hvad synes du? (Pårørende) Det er vigtigt, at der er tilbud til de pårørende om at komme til at tale med andre pårørende (klinikere) Mandlige pårørende tager sjældnere imod tilbud om at tale med andre skyldes sandsynligvis, at de rigtige rammer ikke er til stede (klinikere)

26 Tema 14: Konflikt mellem patienters og pårørendes ønsker, behov og opfattelser Mange pårørende har et behov for at handle og tage over, men ikke alle patienter ønsker dette (rådgivere) Der er også de patienter, som gerne vil bede sig fri for alle de pårørendes råd om, hvad de skal spise og indtage af kosttilskud, hvilke behandlere de skal gå til, om de skal rejse til udlandet og få behandling eller ej. Så der er masser af konflikter, der fylder (Rådgiver) Det er der, hvor man kan sige, at de pårørende lidt kan blive en byrde eller udfordring for patienten (Rådgiver)

27 Tema 14: Konflikt mellem patienters og pårørendes ønsker, behov og opfattelser Konflikt mellem patients og pårørendes informationsbehov (rådgivere) Konflikt mellem patients og pårørendes behov for, at patienten taler om sine følelser (pårørende) Han er meget, om man så må sige, He-man..(.).. Og det synes jeg har været noget af det aller-, allersværeste at vi kunne nemlig ikke snakke om hans følelser for det her..(.).. Jeg føler, at han havde behovet [for at tale om det] (Pårørende) Konflikt mellem patients og pårørendes opfattelse af, hvor alvorlig sygdommen er (pårørende) Forslag: Sundhedsprofessionelle fortæller, hvad de kan tilbyde, f.eks. at tale med pårørende om de disses egne behov.

28 Tema 15: Børns og unges reaktioner og behov som pårørende Mangler ofte støtte til teenagere, der bor hjemme og står med praktiske opgaver og et stort ansvar (rådgivere) Dem der går i gymnasiet og bor alene med deres forældre, og når de er alene, er der meget lidt støtte fra kommunen, for der er jo nogen, der bor derhjemme..(.).. Så de bliver praktiske grise og skal forsøge at passe et ungdomsliv samtidig med en forælder, der er syg (Rådgiver) Der mangler støtte til forældre ift. hvordan de skal inddrage og støtte deres børn (rådgivere) De sundhedsprofessionelle bør melde sig mere på banen overfor børnene (pårørende) Nogle børn sættes i situationer, som de ikke er rustede til (patienter)

29 Survey-undersøgelse Spørgeskema udviklet på baggrund af litteraturgennemgang og fokusgrupper. Spørgeskemaet sendt til 752 tilfældigt udvalgte kræftpatienter og deres pårørende i foråret 2010 Hver patient fik tilsendt 3 skemaer til 1-3 pårørende efter eget valg Der kom besvarelser fra 590 pårørende til 415 patienter (svarende til besvarelser fra pårørende til 55% af de inviterede patienter) Lund L, Ross L, Groenvold M. The initial development of the Cancer Caregiving Tasks, Consequences and Needs Questionnaire (CaTCoN). Acta Oncol 2012;51(8):

30 Survey-undersøgelse Tre fjerdel måtte yde en del eller meget psykisk støtte til pt Halvdelen måtte yde en del eller meget praktisk hjælp til pt En femtedel måtte yde en del eller meget personlig pleje til pt Over halvdelen angav, at sygdommen forårsagede en del eller meget stress og for hver sjette havde sygdommen haft en del eller meget negativ effekt på deres eget fysiske helbred Hver sjette følte, at de i nogen eller høj grad stod med en del af ansvaret for at koordinere undersøgelser og behandling og ca lige så mange følte, at de i nogen eller høj grad stod med for stort et ansvar i forhold til pleje af pt i hjemmet

31 Survey-undersøgelse Halvdelen havde savnet information om forventelige psykiske reaktioner hos den syge, hvordan man bedst støttede den syge og hvad man skulle holde øje med af symptomer og bivirkninger. Mellem 25% og 37% rapporterede behov for (mere) information om sygdommen og sygdomsforløbet, ernæring, papirgange og ventetider i sygehusvæsenet, hvor man selv kunne søge information og hvor man kunne henvende sig efter patientens udskrivelse. En tredjedel af de pårørende havde savnet information om, hvor de som pårørende selv kunne få hjælp

32 Hvad kan vi gøre? Udenlandske undersøgelser: Pårørende ønsker information i højere grad end emotionel støtte Anerkende den pårørende som med-ramt af kræft Informere om, hvad man kan forvente (sygdom, behandling, psykiske reaktioner) Informere om hvor man kan henvende sig (tlf.nr. til afdelingen, kontaktsygeplejerske, egen læge) Informere om, hvor der kan hentes hjælp (kommunen, egen læge, Kræftens Bekæmpelse, psykolog med tilskud, bøger om kost osv)

33 Finansiering og kontakt Finansiering: Kræftens Bekæmpelses Komité for Psykosocial Kræftforskning Kontakt: Lone Ross Nylandsted:

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Hvordan oplevede du samtalen i dag? Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Indhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens?

Indhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens? Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens? Familien Sommer DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference tirsdag d. 29. april 2014 Ane Eckermann Formand DemensKoordinatorer i Danmark

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Politisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient.

Politisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient. Lederens Rolle: Politisk Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten Mod Anerkende At turde Nærhed Omsorg Politisk Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient Tema 9 Patientinddragelse som metode

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 48 Svarprocent: 37% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra Furesø Kommune samt anden

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Bilagsmappe til Brugerinvolvering i sundhedsvæsenet User involvement

Bilagsmappe til Brugerinvolvering i sundhedsvæsenet User involvement inhealthcare Specialevedinstitutforøkonomi ÅrhusUniversitet 24.august2009 Bilagsmappetil Brugerinvolveringi sundhedsvæsenet Userinvolvement Forfatter:RuneBysted Årskortnummer:20041678 Vejleder:AssocieretProfessorKristinaRisomJespersen

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Velkommen. Ringsted Sygehus

Velkommen. Ringsted Sygehus Velkommen Ringsted Sygehus Indhold 3 Velkommen til Ringsted Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Ringsted Sygehus 10 Når du skal

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Udgivet: August 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra samt anden relevant

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016

Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016 Borgernes Sundhedsvæsen, 28. januar 2016 Det går jo rigtig godt! Eller? Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) Andel svar: Slet ikke/i ringe grad Patienterne har mulighed for deltagelse

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstand: Den jeg er pårørende til får den bedst mulige behandling og støtte i psykiatrien.

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstand: Den jeg er pårørende til får den bedst mulige behandling og støtte i psykiatrien. Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af BP Research (en analyseenhed under BEDRE PSYKIATRI) i samarbejde med Danmarks Radio (DR) januar/februar 2012 og er webbaseret. Gennemsnitlig har 256

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Velkommen. Næstved Sygehus

Velkommen. Næstved Sygehus Velkommen Næstved Sygehus Indhold 3 Velkommen til Næstved Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Næstved Sygehus 10 Når du skal indlægges

Læs mere