Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd."

Transkript

1 Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

2 Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom og behandling Begå sig i samspil med sundhedsvæsenet Holde styr på logistik Rollefordeling ændres

3 Kræftpatienter om de pårørende En undersøgelse af kræftpatienter ( Kræftpatientens Verden, 2006 af Mogens Grønvold og Anna Thit Johnsen): Langt de fleste følte sig godt støttede af deres pårørende En tredjedel angav, at sundhedspersonalet havde udvist lille eller slet ingen interesse for, hvordan deres pårørende havde det Ross L, Petersen MA, Johnsen AT, Lundstrøm LH, Lund L, Groenvold M. Using mixed methods to assess how cancer patients needs in relation to their relatives are met in the Danish health care system. A report from the population-based study The Cancer Patient s World. Support Care Cancer 2012;20(12):

4 Projekt: At være pårørende til en kræftpatient (Mogens Grønvold og Line Lund) Formål: Hvordan oplever de pårørende det? Opgaver og konsekvenser Hvilke behov har de pårørende i forhold til sundhedsvæsenet? Hvordan mødes disse behov? Kan der udvikles en intervention?

5 Litteraturgennemgang og fokusgruppeinterviews Afdækning af vilkår og behov: Litteraturgennemgang Fokusgruppeinterviews med pårørende, patienter, klinikere og kræftrådgivere Særligt fokus på kontakten med sundhedsvæsenet

6 Litteraturgennemgang De pårørendes konkrete opgaver: a) Praktisk hjælp i hverdagen (husholdning, indkøb, børnepasning, mv.) b) Personlig pleje (bad, påklædning, mv.) c) Sygdomsrelateret praktisk hjælp (transport til behandling, medicin- administration, håndtering af symptomer, koordination af aftaler og pleje, informationssøgning, tale patientens sag, mv.) d) Psykisk støtte (klare patientens og egen angst, hjælpe med at tage stilling til behandling, mv.) e) Økonomisk støtte (generelt, til medicin, mv.).

7 Litteraturgennemgang Konsekvenser af at være pårørende: a) Negative fysiske konsekvenser (udmattethed, søvnløshed, hovedpine, forhøjet dødelighed, mv.) b) Negative psykiske konsekvenser (stress, depression, angst, frustration, usikkerhed, skyld, håbløshed, ensomhed, mv.) c) Negative sociale konsekvenser (belastning i forhold/familie, social tilbagetrækning, konflikt mellem sociale roller, mv.) d) Negative økonomiske konsekvenser e) Positive psykiske og sociale konsekvenser (bedre selvværd, personlig tilfredsstillelse, følelse af mening og formål i livet, styrkelse af ægteskab, mv.).

8 Litteraturgennemgang De pårørendes behov: Information (om sygdom, behandling, koordination af plejeaktiviteter, offentlige ressourcer, mv.) Respekt Støtte fra sundhedspersonalet Hjælp til fysisk pleje af patienten Økonomisk hjælp.

9 Fokusgruppeinterviews 8 fokusgruppeinterviews med i alt 39 personer * 3 med pårørende, heraf én med efterladte (16 deltagere i alt) * 2 med patienter (12 deltagere i alt) * 2 med klinikere (7 deltagere i alt) * 1 med rådgivere fra Kræftens Bekæmpelse (4 deltagere i alt)

10 Fokusgruppeinterviews viste 15 temaer 1. Anerkendelse af pårørende 2. Konsekvenser af at være pårørende 3. De pårørendes fokus: patienten 4. At søge hjælp til sig selv som pårørende 5. Kommunikation 6. Information 7. Fysiske rammer på hospitalerne 8. Koordinering af behandling 9. Kontaktperson/fast læge 10. Ansvars- og rollefordeling 11. Kontakt til sundhedsvæsenet efter udskrivelse 12. Orlov, ferie, fridag mv. 13. Kontakt til andre pårørende 14. Konflikt mellem pt og pårørendes ønsker og behov 15. Børns og unges reaktioner på at være pårørende.

11 Tema 1: Anerkendelse af pårørende Håndteringen af pårørende varierer meget fra afdeling til afdeling og oftest lidt tilfældig Det foreslås, at der indføres standarder for håndtering af pårørende (klinikere, rådgivere) Vi har ikke nogen pakke af fælles standarder, for hvordan vi skal yde omsorg for de pårørende, det har vi ikke..(.).. men det skulle jo gerne være sådan, at det var ligegyldigt, hvilken behandler sygeplejerske/person, man bliver mødt med, så får man samme standard. Og det burde jo egentlig også gøre sig gældende, når det handler om de her lidt mere bløde værdier, som det jo ofte er med de pårørende, fordi de skal jo ligesom ikke have en pille eller en indsprøjtning det er et helt andet felt, de har brug for omsorg og vejledning i. Og det har vi ikke (Kliniker)

12 : Tema 2: Konsekvenser af at være pårørende Negative fysiske konsekvenser (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) primært udmattethed Negative psykiske konsekvenser (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) f.eks. angst, uro, magtesløshed, ensomhed, depression, frustration over sundhedsvæsenet Negative sociale konsekvenser (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) primært ændring af den pårørendes ansvar og rolle i familien Negative økonomiske konsekvenser (nævnes af pårørende) primært lavere indkomst pga. orlov, mange fridage, fyring mv. de pårørende kan belastes meget af at være pårørende (rådgivere).

13 Tema 3: Den pårørendes fokus: patienten Pårørende fokuserer ofte udelukkende på patientens sygdom og kan derfor komme til at forsømme den øvrige del af familien (klinikere) Pårørende har ofte svært ved at fokusere på sig selv det er deres opfattelse, at det er patienten, der skal være i centrum (klinikere, rådgivere, patienter, pårørende)

14 Tema 4: At søge hjælp til sig selv som pårørende Behov for mere information om hvor man kan søge hjælp (pårørende) Svært selv at tage initiativ Forslag: De pårørende automatisk tilbydes en snak med en socialrådgiver eller psykolog (klinikere, pårørende).

15 Tema 5: Kommunikation Kommunikationen mellem pårørende og sundhedsprofessionelle er ikke altid god nok (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) Dårlig kommunikation betyder, at patienter og pårørende mister tilliden til den sundhedsprofessionelle (klinikere) Hvad kan give dårlig kommunikation? Fagudtryk, dårlig timing af beskeder, for kontante beskeder, at lægerne taler dårligt dansk, mv. Folk som mig, der ikke har forstand på alle de her medicinske fine udtryk, jeg er gift med en håndværker, han har slet ikke forstand på det. Så vi vil meget hellere have det forklaret på dansk, og det synes jeg, jeg har haft problemer med nogle gange, og min mand har også hvad er det egentlig, de her læger siger? Fordi de siger tingene på altså meget flot, med nogle meget flotte ord, som vi egentlig ikke forstår (Patient)

16 Tema 6: Information God information: De pårørende kan ruste sig til at klare de situationer, der opstår undervejs i sygdomsforløbet (pårørende) Der er behov for, at informationen til de pårørende forbedres på adskillige områder, f.eks. mht.: - Sygdomsforløbet (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) - Behandlingsforløbet (klinikere, rådgivere, patienter og pårørende) - Ernæring til patienten (klinikere, rådgivere og pårørende) - Struktur og navigation i sundhedsvæsenet (rådgivere) - Rettigheder og muligheder for hjælp (klinikere, rådgivere og pårørende) - Kontakt (rådgivere og pårørende).

17 Tema 6: Information (fortsat) Selv om de pårørende er med patienten til samtalerne med de sundhedsprofessionelle, kan det være svært at tage al information ind og forstå den rigtigt (rådgivere og pårørende) Det, som jeg tror, er den største frustration både for patient og pårørende det er, at man nogle gange får nogle informationer at vide, og så er det først når man har tænkt lidt over det, eller er kommet hjem, at så har man behov for at spørge ind til det, fordi der er kun afsat et kvarter Det er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle giver sig tid til at give ordentlig information (pårørende) Det kræver også noget af de pårørende at få god information de skal lytte og turde spørge (pårørende) Jeg havde en samtale den anden dag, hvor en pårørende siger..(.)..: er det virkelig mig, der skal ud og undersøge det her? Jeg troede, der ville være nogen, som fortalte mig det, og at de havde styr på det på sygehuset, og at de fortalte mig, at der var den her mulighed (Rådgiver)

18 Tema 7: Fysiske rammer på hospitalerne De fysiske rammer på hospitalerne (specielt i ambulatorierne) for de pårørende er ikke optimale (klinikere) Har man brug for at tage sig af de grædende pårørende, så står de ude på gangen, og man aner ikke, hvilken vej man skal gå med dem..(.)..vi har ikke nogen rum, og det synes jeg simpelthen ikke, man kan tilbyde (Kliniker) De pårørende finder sig ofte i disse forhold (klinikere) Mangler bedre rammer for de små børn, der kommer med på hospitalet på besøg (pårørende).

19 Tema 8: Koordinering af behandling Oplevet, at patienten er blevet tabt i systemet, så de selv har været nødt til at være tovholder i forløbet (klinikere, pårørende) Kan være så fyldt af ansvaret med at koordinere, at de ikke har tid til at mærke, hvordan de selv har det (klinikere, rådgivere, pårørende) Pårørende fortæller tit, at de har så travlt. Det er svært at være med i processen, fordi de føler sig som praktiske grise. De klarer det hele, har styr på aftaler på hospitalet. Så har de ikke tid til sig selv eller måske tage imod nogle tilbud, der kunne hjælpe dem..(.).. Det virker, som om mange pårørende bliver over-ansvarlige, og idet er der noget andet ansvar, de misser, måske ansvaret for selv at balancere i tingene. (Kliniker)

20 Tema 9: Kontaktperson/fast læge Kan sikre, at der ikke skal startes forfra ved hvert besøg på hospitalet (klinikere) Gør det nemmere for de pårørende at blive set og hørt (rådgivere) Ordningen med kontaktperson/fast læge virker dog ikke altid efter hensigten (pårørende) Omvendt tager nogle pårørende kontakt til (for) mange instanser Det er ikke altid det, der er det bedste, for den som er syg Med det her ordsprog: mange kokke fordærver maden..(.)..hvad kommer der ud af det? - Pludselig er vi alle sammen involverede, og alligevel er der ikke rigtig nogen, der er involverede (Kliniker)

21 Tema 10: Ansvars- og rollefordeling pårørende vs. patienter De pårørende står for meget af det praktiske (klinikere, rådgivere) Der kan ske et rolleskift den pårørende får ofte rollen som den stærke (rådgivere) Forventningspres fra sundhedsvæsenet på den pårørende om at hjælpe patienten, men de pårørende har ikke altid ressourcerne til det (rådgivere) Jeg har oplevet nogle pårørende, som er blevet præsenteret for på hospitalet en næsten forventning om, at du kan jo få plejeorlov, og så kan I klare den sidste tid derhjemme (Rådgiver) Nogle pårørende har behov for bare at være pårørende uden at behøve at præstere det er vigtigt at støtte dem i noget normalisering (klinikere)

22 Tema 10: Ansvars- og rollefordeling pårørende vs. sundhedsprofessionelle Nogle pårørende savner at få afklaret, hvad deres rolle er på hospitalet og ved patientens udskrivelse (rådgivere) Vidt forskellige ønsker fra de pårørende mht. hvor meget de vil stå for (klinikere, rådgivere) Forslag til forbedringer: samtale med de pårørende om, hvordan de ønsker at være involveret (rådgivere).

23 Tema 11: Kontakt til sundhedsvæsenet efter patientens udskrivelse Vigtigt for de pårørende nemt at kunne komme i kontakt med hospitalet/afdelingen/specifikke sundhedsprofessionelle, når de er hjemme med patienten (klinikere, pårørende) Opfølgende samtaler med de pårørende er vigtige (rådgivere)

24 Tema 12: Orlov, ferie, fridage mv. Vigtigt for både patienter og pårørende, at de pårørende har mulighed for at være sammen med patienten (klinikere) Det har meget stor betydning for, at der er nogle patienter, der faktisk er i stand til at gennemføre deres behandlingsforløb på en nogenlunde rimelig måde, at der er nogen, der kan hjælpe dem og støtte dem undervejs, når det er nogle meget intensive behandlingsforløb (Kliniker) Behov for fleksibilitet på arbejdspladsen (pårørende) Nogle har behov for at tage orlov andre har behov for en normal hverdag ved siden af (pårørende) Jeg har gjort det [taget orlov], fordi man skal have overskud altså, som pårørende er man nødt til at have monsteroverskud, og det er jo svært både at have en familie, passe sit arbejde og så også skulle ligge og køre sådan..(.).. Og det er klart, at det hjælper jo rigtig meget, når man har orlov, fordi så kan man koncentrere sig om det og sætte sig ind i de forskellige ting (Pårørende)

25 Tema 13: Kontakt til andre pårørende Behov for at tale med andre pårørende om sygdommen og det at være pårørende (klinikere) Det eneste, jeg manglede, det var sådan, som nu, under forløbet, hvor du kunne sætte dig ned, tale med pårørende, som prøvede det samme. For andre mennesker selv min familie, mine børn de forstod det ikke rigtig, hvad det var, hvad det drejer sig om. Hvor alvorligt det er, og hvor stor en belastning der er, at være i forløbet..(.)..der ville det have været rart med sådan en gruppe, sådan sådan som nu, hvor man kunne tale om: hvordan har du det?, og hvad synes du? (Pårørende) Det er vigtigt, at der er tilbud til de pårørende om at komme til at tale med andre pårørende (klinikere) Mandlige pårørende tager sjældnere imod tilbud om at tale med andre skyldes sandsynligvis, at de rigtige rammer ikke er til stede (klinikere)

26 Tema 14: Konflikt mellem patienters og pårørendes ønsker, behov og opfattelser Mange pårørende har et behov for at handle og tage over, men ikke alle patienter ønsker dette (rådgivere) Der er også de patienter, som gerne vil bede sig fri for alle de pårørendes råd om, hvad de skal spise og indtage af kosttilskud, hvilke behandlere de skal gå til, om de skal rejse til udlandet og få behandling eller ej. Så der er masser af konflikter, der fylder (Rådgiver) Det er der, hvor man kan sige, at de pårørende lidt kan blive en byrde eller udfordring for patienten (Rådgiver)

27 Tema 14: Konflikt mellem patienters og pårørendes ønsker, behov og opfattelser Konflikt mellem patients og pårørendes informationsbehov (rådgivere) Konflikt mellem patients og pårørendes behov for, at patienten taler om sine følelser (pårørende) Han er meget, om man så må sige, He-man..(.).. Og det synes jeg har været noget af det aller-, allersværeste at vi kunne nemlig ikke snakke om hans følelser for det her..(.).. Jeg føler, at han havde behovet [for at tale om det] (Pårørende) Konflikt mellem patients og pårørendes opfattelse af, hvor alvorlig sygdommen er (pårørende) Forslag: Sundhedsprofessionelle fortæller, hvad de kan tilbyde, f.eks. at tale med pårørende om de disses egne behov.

28 Tema 15: Børns og unges reaktioner og behov som pårørende Mangler ofte støtte til teenagere, der bor hjemme og står med praktiske opgaver og et stort ansvar (rådgivere) Dem der går i gymnasiet og bor alene med deres forældre, og når de er alene, er der meget lidt støtte fra kommunen, for der er jo nogen, der bor derhjemme..(.).. Så de bliver praktiske grise og skal forsøge at passe et ungdomsliv samtidig med en forælder, der er syg (Rådgiver) Der mangler støtte til forældre ift. hvordan de skal inddrage og støtte deres børn (rådgivere) De sundhedsprofessionelle bør melde sig mere på banen overfor børnene (pårørende) Nogle børn sættes i situationer, som de ikke er rustede til (patienter)

29 Survey-undersøgelse Spørgeskema udviklet på baggrund af litteraturgennemgang og fokusgrupper. Spørgeskemaet sendt til 752 tilfældigt udvalgte kræftpatienter og deres pårørende i foråret 2010 Hver patient fik tilsendt 3 skemaer til 1-3 pårørende efter eget valg Der kom besvarelser fra 590 pårørende til 415 patienter (svarende til besvarelser fra pårørende til 55% af de inviterede patienter) Lund L, Ross L, Groenvold M. The initial development of the Cancer Caregiving Tasks, Consequences and Needs Questionnaire (CaTCoN). Acta Oncol 2012;51(8):

30 Survey-undersøgelse Tre fjerdel måtte yde en del eller meget psykisk støtte til pt Halvdelen måtte yde en del eller meget praktisk hjælp til pt En femtedel måtte yde en del eller meget personlig pleje til pt Over halvdelen angav, at sygdommen forårsagede en del eller meget stress og for hver sjette havde sygdommen haft en del eller meget negativ effekt på deres eget fysiske helbred Hver sjette følte, at de i nogen eller høj grad stod med en del af ansvaret for at koordinere undersøgelser og behandling og ca lige så mange følte, at de i nogen eller høj grad stod med for stort et ansvar i forhold til pleje af pt i hjemmet

31 Survey-undersøgelse Halvdelen havde savnet information om forventelige psykiske reaktioner hos den syge, hvordan man bedst støttede den syge og hvad man skulle holde øje med af symptomer og bivirkninger. Mellem 25% og 37% rapporterede behov for (mere) information om sygdommen og sygdomsforløbet, ernæring, papirgange og ventetider i sygehusvæsenet, hvor man selv kunne søge information og hvor man kunne henvende sig efter patientens udskrivelse. En tredjedel af de pårørende havde savnet information om, hvor de som pårørende selv kunne få hjælp

32 Hvad kan vi gøre? Udenlandske undersøgelser: Pårørende ønsker information i højere grad end emotionel støtte Anerkende den pårørende som med-ramt af kræft Informere om, hvad man kan forvente (sygdom, behandling, psykiske reaktioner) Informere om hvor man kan henvende sig (tlf.nr. til afdelingen, kontaktsygeplejerske, egen læge) Informere om, hvor der kan hentes hjælp (kommunen, egen læge, Kræftens Bekæmpelse, psykolog med tilskud, bøger om kost osv)

33 Finansiering og kontakt Finansiering: Kræftens Bekæmpelses Komité for Psykosocial Kræftforskning Kontakt: Lone Ross Nylandsted:

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

IDéER. fra borgermøderne

IDéER. fra borgermøderne IDéER fra borgermøderne Ca.800borgereogpolitikeresadbænketomkringrundebordepåUniversityCollegeNordjyllandi RegionNordjylland,påBjerringbroGymnasiumiRegionMidtjylland,iLillebæltshallerneiRegion Syddanmark,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Kort om undersøgelsen

Kort om undersøgelsen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført fra 30. marts til 23. april 2012 af BP Research en analyseenhed under BEDRE PSYKIATRI. 352 pårørende har medvirket i den webbaserede undersøgelse. Respondenterne

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere