Ligestilling - Vejen til at stoppe vold mod kvinder og piger

Transkript

1 Ligestilling - Vejen til at stoppe vold mod kvinder og piger International Konference 27. Oktober 2016, Kulturhuset Islands Brygge, København Konferencen blev afholdt med følgende program og Ulla Madsen, Immediate Past President for Soroptimist International of Europe som ordstyrer. -Velkomst v/ Karen-Lisbet Jacobsen, præsident for Soroptimist International Danmark -Foredrag v/ Michael Kaufman, medstifter af White Ribbon Campaign -Foredrag v/ Isabel Jordi Aguirre, WHO, Regional Office for Europe -Filmen Girl Power -Foredrag v/ Mette Marie Yde Poulsen, direktør for Danner -Paneldebat -Afslutning v/lis Ehmer Olesen, Soroptimist International Danmark Karen-Lisbet Jacobsen bød velkommen til konferencen, som er den seneste af en række høringer arrangeret af Soroptimist International Danmark om samfundsmæssige problemstillinger, der påvirker grupper af udsatte kvinder. Hun lagde vægt på, at de der arbejder med disse problemstillinger, trækker i samme retning og lagde hermed op til et fremtidigt samarbejde om konferencens tema. De tre hovedtaleres sammendrag af deres egne foredrag er gengivet nedenfor i kursiv. De efterfølges af udvalgte pointer fra foredragene: Ph, D. Michael Kaufmann, Canada, White Ribbon Campaign At engagere mænd og drenge i processen med at stoppe vold mod kvinder. Utallige kvinder både i Danmark og over hele verden står hver eneste dag ansigt til ansigt med en alvorlig trussel. Hvordan kan vi sætte en stopper for fysisk, seksuel og psykisk vold mod kvinder? Svaret herpå finder vi ikke blot i kvinders heroiske og stærke aktivisme og i fortsatte lovmæssige og retslige reformer men i at lykkes med at inddrage mænd i processen. For at kunne gøre dette er vi imidlertid nødt til at forstå de komplekse og paradoksale bevæggrunde der får nogle mænd til at bruge vold og hvorfor de fleste pr. tradition har valgt at tie stille om denne vold. Og det er nødvendigt at trække på viden og erfaring for at finde frem til, hvad der virker bedst når man skal nå mændene, hvordan vi kan forandre den måde vi opdrager drenge til at blive mænd på og endelig hvordan vi bedst kan opmuntre mænd til at se nærmere på deres egne holdninger og opførsel og til at sige deres mening. Dette indlæg som bygger på Michael Kaufmans arbejde over hele verden og på hans rolle som medstifter af The White Ribbon Campaign udstikker en optimistisk bane for mænd til at arbejde ved siden af kvinder på at sætte en stopper for volden. 1

2 Udvalgte pointer: Kønsrelateret vold forekommer i patriarkalske samfund og medvirker til at fastholde mænds magt og kontrol over kvinder. Løsningerne er: mere ligestilling og ændring af mandeidealet. White Ribbon Campaigne inddrager mændene med henblik på at få dem til at tage afstand fra vold. MK krydrede sit foredrag med eksempler fra bl.a. børneopdragelse og fra reklameverdenen, hvor mandeidealet er blevet mere ekstremt, hvilket kan være med til at påvirke mænds opfattelse af sig selv, fordi de ikke kan leve op til idealet. Isabel Yordi Aguirre, Coordinator of gender and health, WHO Regional Office for Europe, Unit of policy and Cross cutting priorities Vold mod kvinder er en krænkelse af menneskerettigheder. I maj har WHO anerkendt at det også er et spørgsmål om offentlig sundhed og at det derfor er af den yderste vigtighed at sundhedssektoren griber ind. I september underskrev de 53 medlemslande af WHO's Regional Office for Europe den europæiske strategi for Women's Health and Well-being. Denne strategi iværksætter væsentlige tiltag som tjener til at forbedre kvinders og pigers sundhed i regionen. Den sætter fokus på den omstændighed at skønt kvinder og mænd som lever i Europa nyder det højeste niveau af lighed mellem kønnene på verdensplan, så oplever kvinder fortsat kønsbestemt diskrimination og i den forbindelse er partnervold det mest fremherskende tegn. WHO strategiens indstillinger tager fat på generelle spørgsmål omkring kvinders sundhed og understøttes af en høringsproces og baggrundsviden indhentet i forbindelse med rapporten om Women's Health and Well-being. De styrker de forpligtelser der er indgået af landene i form af globale og regionale dokumenter så som The Sustainable Developments Goals og The Istanbul Convention. De politiske erklæringer er afgivet - men de væsentlige tiltag skal og må iværksættes. Denne præsentation vil sætte fokus på hvorledes sundhedssystemet kan bidrage, alene eller sammen med andre sektorer, til de ændringer der er nødvendige for at udrydde vold mod kvinder. Udvalgte pointer: Den europæiske strategi for kvinders sundhed er en agenda for ligestilling. Det er én af de stærkeste nogensinde i WHO, og den der har givet anledning til mest politisk drøftelse. Manglende ligestilling er årsag til mange sundhedsproblemer hos kvinder. Mange forskellige former for diskrimination påvirker helbredet. Partnervold er den mest udbredte form for vold mod kvinder. Forskning og udvikling af medicin har som oftest taget udgangspunkt i mænds tilstand og symptomer, og kvinders symptomer er blevet betragtet som atypiske. Inden for sundhedssystemerne er der behov for mere samarbejde og for fokus på forebyggelse. 2

3 M.Sc. Mette Marie Yde Poulsen, direktør for Danner, Danmark Sammenhæng mellem vold mod kvinder og ligestilling mellem kønnene. I Danmark bliver kvinder hvert år udsat for partnervold. Af disse søger ind på et af de 43 krisecentre der findes i Danmark. På verdensplan: 47% af kvinder i Tunesien udsættes for vold i hjemmet, i Ægypten udsættes 98% af kvinder for en eller anden form for vold og i Afghanistan udsættes 87% for vold. Hvis vi kigger på internationale placeringer med hensyn til lighed mellem kønnene ligger disse lande i bunden og det vidner om en klar sammenhæng mellem ligestilling mellem kønnene og den høje procentdel af kvinder som er udsat for vold. En anden vigtig faktor som det er nødvendigt at nævne her er den høje grad af vold i disse samfund, som synes at forplante sig ind i den private sfære. Det betyder så at vold i den offentlige sfære har en dobbelt negativ virkning; kvinder bliver ofre for vold i den offentlige sfære såvel som i den private sfære på grund af den afsmittende virkning af vold i den offentlige sfære ind i den private sfære. Så med det i tankerne kan man spørge sig selv, om det kun er i lande med høj grad af ulighed mellem kønnene og vold, at vold i hjemmet er så vidt udbredt? I Danmark har vi retslig og formel ligestilling - ikke desto mindre ser vi stadig et stort gab når det gælder politisk deltagelse, lønninger og en kæmpe overrepræsentation af kvinder som er udsat for vold i hjemmet. Undersøgelser (Ridgeway 2004) viser, at til trods for strukturmæssige og ligestillingsmæssige ændringer i samfundet, som har forbedret kvinders status på de socioøkonomiske og offentlige områder - specielt i de nordiske lande - så er kvinders stilling som mindreværdige når det kommer til social status forblevet uændret. Dette ses for eksempel i den voldsomme vækst af vanærelse af kvinder på internettet og i den offentlige sfære (så som hævn porno og seksuel chikane i det offentlige rum og på arbejdspladser), ulig løn og de mange kvinder som udsættes for vold i deres hjem. Disse faktorer er et udtryk for kvinders lavere sociale status, men kan også ses som midler til at fastholde eller endog forværre kvinders status - hvilket betyder at i lande hvor graden af lighed er forbedret opstår der risiko for 'modreaktioner' i form af en øgning af mænds vold mod kvinder efterhånden som kvindernes status forbedres og mændene søger at fastholde deres greb om magten. Adskillelige tilkendegivelser slår fast at for at bekæmpe vold mod kvinder må vi gå videre end blot til at fokusere udelukkende på at sikre formel ligestilling mellem kønnene. Vi skal tage fat på de samfundsmæssige holdninger og strukturelle hierarkier som godkender mænds magt og giver kvinder lavere social status. Kun da vil vi kunne se en effekt på den procentdel af kvinder som udsættes for vold i hjemmet. Der er stadig behov for fortsat forskning og politisk intervention og prioritering for endeligt at udrydde vold i hjemmet som en barriere for kvinders retmæssige og lige deltagelse i vort samfund på alle niveauer. Med Simone de Bouvoir's ord: " glem ikke, at der ikke skal mere end en økonomisk, politisk eller religiøs krise til, før der sættes spørgsmålstegn ved kvinders rettigheder. Udvalgte pointer: Ligestillingsudfordringer i Danmark er dels den politiske deltagelse, dels løn/det kønsopdelte arbejdsmarked og endelig vold mod kvinder. Danner skelner mellem fem forskellige former 3

4 for vold: 1) fysisk vold 2) psykisk vold 3) seksuel vold 4) økonomisk vold og 5) materiel vold. Jo mere ligestilling i samfundet, des mindre vold mod kvinder generelt. Formel ligestilling er ikke nok. Der skal arbejdes på at påvirke sociale normer, forståelsen af køn og på ændring af de strukturelle hierarkier (mænds magt kvinders lavere sociale status). Paneldebat med de tre foredragsholdere samt Rasmus Horn Langhoff, ligestillingsordfører (S), Pernille Bendixen, medlem af Folketingets Ligestillingsudvalg (DF), Jytte Hinnerup, medlem af Kvinderådet for Ingeniørforeningen, Louise Holck, vicedirektør Institut for Menneskerettigheder, Mariet Verhoef-Cohen, president elect, Soroptimist International. Blandt paneldeltagerne var der generel enighed om, at ligestilling er en vigtig parameter for at mindske vold mod kvinder. Fra de deltagende organisationer blev der udtrykt interesse for at samarbejde om emnet fremadrettet. Pernille Bendixen lagde vægt på, at kvinder skal bringe sig selv i spil ved at overdrage opgaver i hjemmet til deres mænd, at der skal flere mandlige pædagoger i institutionerne, og at medierne er med til at fastholde de traditionelle kønsroller. Desuden ønskede hun mere hjælp til ofrene for vold. Jytte Hinnerup slog fast, at kampen for ligestilling stadig er aktuel. Med reference til FN s bæredygtighedsmål nr. 5 vil Kvinderådet arbejde med 1) en langsigtet national ligestillingsplan, 2) en forebyggelsesstrategi mod vold 3) arbejde med at tænke flere forskellige voldsformer sammen. Kvinderådet håber på samarbejde i forbindelse med Talk Town Rasmus Horn Langhoff fremhævede, at vi i Danmark har en skæv fordeling af barselsorloven mellem kvinder og mænd, at vi har et løngab på 17 %, og at krisecentrene mangler pladser. Han vil arbejde for flere pladser på krisecentre og for gratis psykologhjælp til ofrene for vold. RHL gav udtryk for, at der er et stort behov for det arbejde, som udføres af NGOer. Man skal ikke forvente, at politikerne løser problemet. Louise Holck slog fast, at vold mod kvinder er et menneskerettighedsproblem. De retlige rammer er dels FNs Menneskerettigheskonvention dels Konventionen om Civile og Politiske Rettigheder samt Konvention til Forebyggelse og Bekæmpelse af Vold mod Kvinder og Vold i Hjemmet (Istanbulkonventionen). I forbindelse med moniteringen af menneskerettighederne i Danmark er det i den seneste statusrapport anbefalet, at reglerne om forhold i hjemmet bør skærpes. Mariet Verhoef Cohen ønskede flere kønsopdelte data, både kvantitative og kvalitative. Soroptimist International ønsker at knytte arbejdet for ligestilling og vold mod kvinder op på FNs verdensmål 4, 5 og 6. SI arbejder for at styrke kvinderne ud fra tre temaer: Educate, Empower, Enable, og SI arbejder for at indgå partnerskaber herom. Michael Kaufman talte for indgåelse af partnerskaber for at nedbringe volden mod kvinder og anbefalede samarbejde med mænd i alle sammenhænge, hvor mand mødes, at fokusere på de områder, hvor man kan opnå enighed på trods af uenigheder på andre områder. 4

5 Isabel Jordi Aguirre så også et behov for bedre data, og undrede sig over, at der i et luksusland som Danmark er mangel på pladser på krisecentre. Danmark har nok formel ligestilling, og landets omdømme internationalt ligger i top, men der mangler stadig en del i praksis. Mette Marie Yde Poulsen understregede behovet for forebyggelse og pointerede, at der ud over krisecentre er brug for tilbud om specialiseret hjælp til de voldsramte kvinder. Under debatten blev det præciseret, at omfanget af vold mod kvinder er omvendt proportionalt med graden af ligestilling. Der er i Danmark en udbredt opfattelse af, at vi har ligestilling i Danmark. Vi er nået langt med formel ligestilling, men reelt er situationen noget anderledes. Vold mod kvinder forekommer i alle sociale lag. På krisecentre er der dog overvægt af kvinder med lavt uddannelsesniveau og placering på arbejdsmarkedet samt et svagt netværk. Det ser ud til, at mænd, der udøver vold også kommer fra alle socialgrupper. Drenge, der vokser op med vold, har større risiko for at begå vold. Vold er særlig udbredt i grupper med ekstreme maskulinitetsidealer. Racisme, social eksklusion, alkohol og svag mental sundhed er risikofaktorer. Mange voldelige mænd har psykopatiske karaktertræk. Det blev tilkendegivet, at der udover akut nødhjælp til voldsramte kvinder skal arbejdes med forebyggelse bl.a. ved at påvirke mændene og de normer, der fører til vold. Arbejdet på krisecentrene er også forebyggende. Det blev foreslået, at der undervises i respekt og ligestilling i folkeskolen. Dog blev det udtalt, at undervisning rykker langt mindre end træning og øvelser. Sociale medier har fået enorm betydning for unges holdninger og normer. Den nystartede organisation Dare Gender vil arbejde med at påvirke unge, hvor kærestevold er udbredt. Det er skamfuldt at indrømme både for udøverne af volden og for ofrene. Foreningen Medusa med hjemsted i Holbæk/Odsherred driver åben rådgivning, netværksgrupper og mentorforløb. Teater Borderline forbereder en teaterforestilling om kærestevold, som i 2017vil blive tilbudt de ældste klasser i folkeskolen. Lis Ehmer Olesen, Soroptimist International Danmark rundede konferencen af med at konkludere, at der på konferencen har været bred enighed om emnet Ligestilling som en betingelse for at stoppe vold mod kvinder og piger. Formålet med konferencen var at skabe opmærksomhed og kontakt mellem organisationer, der arbejder med emnet. SI Danmark vil snarest indkalde de deltagende organisationer til et møde med henblik på at drøfte et kommende samarbejde om at inddrage mænd i arbejdet for ligestilling og vold mod kvinder og piger og om deres rolle i familierne og i samfundet. Konferenceudvalget: Lis Ehmer Olesen, Ulla Madsen, Anne-Grete Cobley, Annie Mortensen, Karen-Lisbet Jacobsen og Anne Maroe Boile Nielsen 5