EKSAMEN I RET OG SAMFUND Forår 2000 GENNEMGANG AF OPGAVESÆTTET. ved Helmuth Schledermann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSAMEN I RET OG SAMFUND Forår 2000 GENNEMGANG AF OPGAVESÆTTET. ved Helmuth Schledermann"

Transkript

1 EKSAMEN I RET OG SAMFUND Forår 2000 GENNEMGANG AF OPGAVESÆTTET ved Helmuth Schledermann Opgaven drejer sig om en sag mellem to danske fagforeninger (Luftfartsfunktionærerne og Maersk Air Kabinebesætningsforening) og den danske stat. Nogle eksaminander skriver, at sagen har to andre modparter, nemlig International Labour Office (ILO) og den danske stat. Muligvis er de blevet vildledt af opgavens lidt løse brug af ordet parter i spørgsmålet til slut. Modparter i en retssag ville de to først blive, hvis ILO og Danmark havde en sag for den Internationale Domstol i Haag, og det er endnu ikke sket. Som optakt til spørgsmålene i opgaven oplyses, at både borgerligt og socialdemokratisk ledede, danske regeringer med samme argumenter har afvist ILO s gentagne kritik af både mæglingssystem og statsindgreb på arbejdsmarkedet. Dermed bortfalder partipolitiske overvejelser. Dernæst antages det, at både ILO og de danske regeringer går ind for et markedssamfund (arbejdsmarked) og for en ordnet rets- og velfærdsstat. Dermed udelukkes afgørende ideologiske forskelle. Til trods for denne oplysning er der nogle opgaveløsere, som mener, at ILO er en marxistisk organisation, hvis medlemmer udelukkende består af arbejdernes fagforbund eller LO i forskellige stater. En sådan organisation kunne næppe fungere som et organ under FN (smlg. opgavens manchet) eller tidligere under Folkeforbundet. ILO blev skabt allerede i 1919 efter afslutningen af Første Verdenskrig. I virkeligheden er hvert land repræsenteret i ILO s øverste organ, den Internationale Arbejdskonference, med fire delegerede. To delegerede udpeges af regeringen som dennes repræsentanter. De resterende to delegerede repræsenterer henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagersiden i medlemsstaten. Også disse udpeges af regeringen, dog efter accept af de mest repræsentative organisationer af arbejdsgivere og lønmodtagere i staten. Mange studerende har korrekt formodet, at henstillinger fra Committee on Freedom of Association via Governing Body i ILO kun er vejledende og ikke bindende for de

2 regeringer, som har ratificeret konventionerne nr. 87 og 98. Vi har imidlertid valgt ikke at tynge opgaven med en mængde jura, som knyttede sig til det organisatoriske. I note 7 er desuden fjernet det ligeledes juridiske problem om regelfortolkning. Hvad der spørges om, er alene en historisk forklaring på og en saglig bedømmelse af de anførte argumenter. Disse problemstillinger kan til gengæld siges specielt at dreje sig om forholdet mellem ret og samfund. 1. Hvorledes kan man historisk forklare og sagligt bedømme ILO s standpunkt? I note 1 er citeret de to ILO-konventioner nr. 87 og 98, som udgør det retlige grundlag for klagen. Begge steder omtales både arbejderorganisationer og arbejdsgiverorganisationer. Arbejdsgiverne kunne altså også have klaget, hvis de mente, at de kunne have fået noget ud af en yderligere forhandling af kollektiv overenskomst eller af en lockout. ILO s regulering retter sig mod arbejdsmarkedet som sådant. Det oplyses desuden i note 1, at de to konventioners baggrund er, at strejker og lockouter i en længere årrække forud for 1945 havde været forbudt i lande som f.eks. Italien og Tyskland. I brede kredse mente man nu, at ikke alene kontraktsfriheden men også menneskerettighederne krævede retten til arbejdskonflikt respekteret. Hermed er tre store, historiske temaer introduceret: (1) Et marked i arbejdskraft, (2) organisering af arbejderne (og senere også arbejdsgiverne) og (3) spørgsmålet om en udvidelse af menneskerettighederne til at omfatte arbejdskamp. - Intet af de tre temaer er uden betydning, men besvarelsen påvirkes af, hvor man lægger tyngdepunktet, og hvordan man fremstiller situationen. Der er opgaveløsere, som kommer til det resultat, at ILO er ekstremt liberalistisk, fordi organisationen hylder markedet. Den danske stat kalder de socialistisk, fordi den går ind for statslig regulering. Andre opgaveløsere hævder omtrent det modsatte: ILO er socialistisk, fordi den støtter arbejderne. Og den danske stat er konservativ, fordi den støtter arbejdsgiversiden. En enkelt studerende spidsformulerer problemet: Det er, som om ILO er både liberalistisk/demokratisk og marxistisk på én gang. - En sådan forvirring er naturligvis uheldig. (1) Et marked i arbejdskraft. I Ret og Samfund, hæfte 2 (1999), findes et afsnit med overskriften Arbejdsret. Her lægges en hovedlinie fra status til individuel kontrakt og fra individuelle kontrakter til kollektive overenskomster, hvor i hvert fald arbejdersiden består af en fagforening eller et fagforbund. Denne udvikling realiseredes i perioden ca til ca (smlg. hertil oplysninger i hæfte 3 til afsnittet om arbejdsret). Udviklingen kan anses for et konkret eksempel på skemaet bag i Ret og Samfund, hæfte 1, over samfundsform og retlig regulering. Søjlerne hedder her status- 2

3 samfund, markeds-samfund og interventions-samfund. Sidstnævnte samfundsform er historisk forbundet med en til dels omfattende organisering af navnlig lønarbejdere, arbejdsgivere og erhvervsdrivende. Derimod kan de tre søjler kun delvis paralleliseres med de tre modelsamfund i Hans Finks Samfundsfilosofi (1995) s Statussamfundet og markedssamfundet svarer nogenlunde til skemaet i hæfte 1, men påbudssamfundet hos Fink svarer ikke til interventions-samfundet i hæfte 1. Det kan ikke anses for helt relevant at beskrive markedets almindelige teori, fra Adam Smith til John Stuart Mill. Her var der ideelt set tale om et marked med fuldstændig konkurrence mellem individer og mellem virksomheder - ikke et marked med modstående monopoler (duopol) af organiserede arbejdere og arbejdsgivere. Klager som den i opgaven behandlede kan efter ILO s Statut, artikel 24, kun indbringes af organisationer og ikke af enkeltindivider eller virksomheder. (2) Organisering af arbejderne (og senere også arbejdsgiverne). Da arbejderne overvejende var håndværkssvende, som stod i samme laug som deres mestre, var strejke og lockout forbudt og blev straffet strengt (jfr. forordning af , Ret og Samfund, hæfte 2, s. 16 f.). Det samme gjaldt i England, som tidligst oplevede en industrialisering, der førte til dannelsen af en stor arbejderklasse. Først omkring 1825 begyndte forbudet i England ikke alene mod arbejdskamp men også mod fagforeninger at blive hævet. I Danmark blev fagforeninger tilladt med foreningsfriheden i Grundloven af 1849, i Tyskland først 1869 og i Frankrig 1884 (Fink s. 110 f.). Men når en fagforening kan føre arbejdskamp, så kan den også slutte fred, og det vil sige at indgå og respektere en kollektiv overenskomst. Dette anså arbejdsgiverne efterhånden for en fordel, og den danske stat godkendte år 1900 ved lov denne form for aftale. Derefter kunne man skelne mellem lovlige (= overenskomstmæssige) og ulovlige (= overenskomststridige) strejker og lockouter. Og man kunne idømme erstatning + straf (= bod) for de overenskomststridige kampskridt. Det var, hvad Carl Ussing - den første retsformand i den arbejdsretlige domstol - kaldte at civilisere krigen. Krigen kunne ikke afskaffes, men civiliseres. Den arena, som kampen skulle foregå på, var markedet. Enten var der en kollektiv aftale (og dermed fred), eller også var der ingen aftale (og dermed krig). Staten skulle ikke komme med indgreb i form af diktater eller straffetrusler. Borgernes individuelle og kollektive frihed ville ifølge Ussing blive forsvaret på tre måder: (1) ad lovens vej, (2) ved moralpåvirkning (offentlig diskussion) og (3) ved frivillige sammenslutninger til gensidig beskyttelse (sammenslutninger blandt arbejdere og arbejdsgivere), jfr. hæfte 2, s Denne model forsvarede den liberale Carl Ussing i året 1912 i Danmark, og det er præcis, hvad ILO er gået ind for hele tiden. Organsationerne på både arbejder- og arbejdsgiverside skal have deres frihed til at kunne forhandle og tage kampskridt på 3

4 medlemmernes vegne. Der er ikke tale om revolutionære eller voldelige handlinger, kun om forhandling af overenskomst. Lykkes det ikke at få en overenskomst, kan parterne holde deres vare tilbage, d.v.s. henholdsvis arbejdskraft og arbejdsløn. Skulle der opstå en situation i samfundet, der kunne true liv, personlig sikkerhed og sundheden for hele befolkningen eller dele af befolkningen, så kan staten begrænse retten til strejke og lockout (jfr. opgaveteksten, linie ). Både forligsmandslovens 12 om sammenkædning af mæglingsforslag og direkte lovindgreb er ifølge ILO til hinder for overenskomstforhandling og kampskridt på arbejdsmarkedet. (3) Spørgsmålet om en udvidelse af menneskerettighederne til at omfatte arbejdskamp. En sådan ret hører ikke til de traditionelle friheds- eller menneskerettigheder, som de findes i den franske Erklæring om Menneskerettighederne og Borgerrettighederne (1789) og den danske Grundlov (1849 og senere). Det kan også siges at være en underlig frihedsret, hvis en arbejdgiver kunne sige til en ansat: Det er min umistelige frihedsret at gøre dig brødløs gennem lockout! Så kan du gå til staten og bede om mad. Det er din frihedsret! Det er påfaldende, at man aldrig har gjort markedets kontraktindgåelse og kontraktoverholdelse til frihedsrettigheder, og det hverken under fuld konkurrence eller under monopol (kollektive overenskomster). Som følge heraf er der jurister, som har påstået, at hvis strejke og lockout blev gjort til frihedsrettigheder, så måtte de gå forud for den gamle regel om, at løfter skal holdes (i Danmark: Danske Lov, 1683, og 5-1-2). En kollektiv overenskomst skulle således kunne brydes ganske lovligt af enhver af parterne! Dette ville være overraskende i et retssystem som det danske. (Smlg. i øvrigt nedenfor: Efterskrift ). Skal man tale om kampskridt som menneskerettigheder, må det være på en anden måde. ILO har selv betegnet konventionerne nr. 87 og 98 som menneskeretskonventioner, men dette skal opfattes i lighed med de fleste andre menneskerettigheder som rettigheder, der skal respekteres af staten. Det er også præcis, hvad Komiteen for Organisationsfrihed kræver af Danmark i den citerede rapport i opgaven. I denne rapport findes i øvrigt ingen henvisning til menneskerettigheder, naturret el.lign. - Der er nogle eksaminander, som udførligt beskriver menneskerettighederne generelt. Det er naturligvis ikke forkert, men heller ikke nødvendigt. 2. Hvorledes kan man historisk forklare og sagligt bedømme de danske regeringers standpunkt? Man kan med rette sige, at ILO fastholder et princip, nemlig organisationernes frihed. Derimod er det sværere at se et princip bag de danske regeringers holdning og 4

5 handlinger. Mange betegner dem som konkret reagerende, pragmatiske eller opportunistiske. Regeringen skriver i 1999, at sagen har to hovedspørgsmål: (1) Det første er spørgsmålet om forligsmandens ret til at sammenkæde flere mæglingsforslag, og (2) det andet er spørgsmålet om regeringens lovindgreb (linie 61-63). Rent lovgivningsmæssigt er det to spørgsmål, men i selve sagen er det ét spørgsmål: Spørgsmålet om at forhindre eller begrænse strejker og lockouter. Først kan regeringen op til en overenskomstsituation advare mod for høje lønkrav og true med at hæve skatterne (hvilket ganske vist rammer flere end fagforeningsmedlemmer). Hjælper dette ikke, forsøger forligsmanden med et sammenkædet mæglingsforslag at forhindre en arbejdskamp. Vedtager én af parterne et afslag efter reglerne, er regering og Folketing der straks med et lovindgreb, som gør enhver konflikt ulovlig. Af opgavens note 2 og 3 fremgår det, at dette forløb har været kendt i Danmark siden midten af 1930erne. Det har en betænkelig lighed med, hvad der i note 1 står om f.eks. Italien og Tyskland i en længere årrække forud for 1945": Her var der forbud mod strejker og lockouter. Siden 1922 var Italien fascistisk, og siden 1933 var Tyskland nazistisk. Her kan man med Hans Fink tale om en lov-og-orden-politik, der forbød strejker og lock-outer, og som ordnede arbejdsmarkedets forhold ved lov og uden forhandlinger mellem arbejdere og virksomhedsejere.... En sådan systematisk statslig styring af arbejdsmarkedet i en kapitalistisk økonomi er et afgørende element i alle former for fascisme. Og Fink opruller et skræmmende perspektiv: Statslige indgreb i fagforeningernes forhandlings- og strejkeret vil ofte føre videre til indgreb i organisationsretten, foreningsfriheden, forsamlingsfriheden, ytringsfriheden og trykkefriheden og andre demokratiske rettigheder. (Fink, s. 129). Hvorved adskilte og adskiller den danske situation sig fra diktaturstaternes? I Danmark og andre steder i Nordeuropa skabtes begyndelsen til velfærdsstaten, samtidig med at fascismen og kommunismen vandt terræn andre steder. Det var i 1930erne og skyldtes et samarbejde mellem socialdemokrater og socialliberale (Det radikale Venstre). Det skete i forsøget på at overvinde det store sammenbrud på aktiebørsen i New York i 1929, hvis følgevirkninger bredte sig til hele Verden. Indgrebene over for strejker og lockouter i 1933 (lovindgreb) og 1934 (sammenkædningsregel i forligsmandsloven), jfr. opgavens note 2 og 3, kan ses i denne sammenhæng. Formålet var at holde den sociale uro nede og gennem en social og økonomisk politik at tage vinden ud af sejlene på både fascister/nazister og kommunister. Først i 1936 gav den engelske økonom, John Maynard Keynes, en teoretisk begrundelse for denne blandingsøkonomi, hvor den offentlige sektor spillede en mere aktiv rolle, end man i fredstid havde været vant til (Fink, s. 129 og 132). En hel del studerende og andre vil forklare de danske regeringers handlinger formelt: 5

6 Der kræves en løbende produktion og fordeling af varer, hvis man skal opretholde velfærdsstaten. Enhver regering - uanset partifarve - kan gennemføre den nødvendige lovgivning, hvis ikke et flertal i Folketinget stemmer imod. De mange indgreb siden 1930erne synes heller ikke at være blevet straffet af vælgerne ved senere valg. Dette kan man opfatte som vælgerflertallets faktiske godkendelse af politikken. Den danske regering nøjes imidlertid ikke med over for ILO at henvise til sin formelle kompetence. Den prøver at begrunde både forligsmandslovens 12 og lovindgrebet af 7. maj Hvad angår forligsmandslovens 12, påpeger regeringen, at hver virksomhed har overenskomster med mange forskellige fagforbund. En enkelt manglende overenskomst kan bringe virksomheden til standsning. Dette, hævder regeringen, er noget særligt ved det danske arbejdsmarked (linie 64-68), senere derimod at det gælder moderne virksomheder generelt (linie 82-83). I den situation kunne en sådan [mindre] gruppe [arbejdere] foretage en slags afpresning, hvilket deres kolleger ville finde uaccceptabelt. Der er derfor grundlæggende tale om en solidarisk regel [forligsmandslovens 12], som understreger den kollektive karakter, som det danske arbejdsretlige system har. (linie 83-86). Her forudsætter regeringen, at det drejer sig om et fagforbund, som vil skaffe sine medlemmer en urimelig ekstrafortjeneste på andres bekostning. Men der kan jo være tale om en gruppe med lønefterslæb, eller blot en gruppe, som ønsker at føre frie forhandlinger. M.h.t. Luftfartsfunktionærerne, så var det tilsyneladende arbejdsgiverne, der så deres interesse i en tvungen mægling i 1991, 1993, 1995 og 1998 (linie 7-15). Mere væsentligt er argumentet om, at størstedelen af overenskomsterne er forhandlet færdige før forligsmandens eventuelle indgreb. Men det har den enkelte organisation, som ikke er blevet færdig, ikke meget glæde af. M.h.t. lovindgrebet af 7. maj 1998, så ser argumentationen fra regeringens side umiddelbart nydelig ud: en følgegruppe af embedsmænd, manglende rengøring, ophobning af affald, transportproblemer med medicin o.s.v. (linie 87-99). Regeringen synes imidlertid ikke at have gjort forsøg på at forhandle sig frem til et nødberedskab... [men i stedet ved lov... bundet parterne i to år]. Ej heller har regeringen blandt de mere end 500 overenskomster gjort forsøg på at skelne mellem dem, der omfattede livsvigtige funktioner (essential services), og dem der ikke gjorde det (linie ). Regeringen ønskede at bringe hele konflikten til ophør og skabe fred i de følgende 2 år - uden hensyn til organisationsfrihed og internationale konventioner. Langt de fleste opgaveløsere peger her med rette på nationaløkonomiske begrundelser og velfærdsstatens opretholdelse. Nogle prøver at inddrage forskellige filosoffer, f.eks. Jeremy Benthams princip om samfundsnytten som den størst mulige lykke for det størst mulige antal. De citerer direkte fra Fink: Statsindgreb i den enkeltes frihed er berettigede og kun berettigede, hvis de bidrager til at maximere summen af lyst i samfundet (Fink, s. 93). Dette er ikke nogen god parallel. Bentham levede i årtierne 6

7 omkring 1800, og han opererede hele tiden med individer og ikke med organisationer. Den stat, han anså for nødvendig, var heller ingen intervenerende velfærdsstat, men nærmere Adam Smith s natvægterstat (Fink, s. 88). Det er langt mere relevant at inddrage en moderne filosof som Jürgen Habermas. Han skriver om nutidens styrings- og beherskelsestendens, som kolonialiserer folks livsverden (Fink, s. 142 f.). Jørn Loftager har i Ret og Samfund, hæfte 2, s. 98 f., givet en sammenfatning heraf, der er både præcis og pompøs: det fremvoksende teknokratiske og neo-korporatistiske samfunds effektive inddæmning af individers og gruppers autonome artikulations- og deltagelsesmuligheder. Dette har jeg som redaktør af hæfte 2, s. 99, forklaret med, at stat, arbejdsgiverforening og LO bliver et system, der kræver at definere og udtrykke alles interesser. Dette svarer ret nøje til situationen i Danmark i foråret 1998: Hovedorganisationerne (Dansk Arbejdsgiverforening og LO) gik ind for forligsmandens mæglingsforslag. Det blev vedtaget på arbejdsgiversiden, men forkastet på arbejdersiden. Da arbejdernes (lønmodtagernes) flertal ikke ville acceptere, hvad hovedorganisationerne og forligsmanden var nået frem til, greb regeringen ind med en løsning, som med undtagelse af et par fridage var identisk med det forkastede mæglingsforslag (linie 43-60). Systemet havde vundet over demokratiet, kunne man sige. Spørgsmålet er så, om denne beskrivelse er helt dækkende. Her kommer vi ind på nogle overvejelser, som kun er fundet i 2 ud af 100 besvarelser. De kan derfor ikke kræves af eksaminanderne. Man kan nemlig overveje, hvad der sker, når parterne i en arbejdskonflikt har årelang erfaring for, at forligsmanden eller staten i sidste ende vil gribe ind. Dette fjerner i hvert fald parternes officielle ansvar for resultatet, ja tilmed medlemmernes ansvar, når de afgiver deres stemme. Om det fører til ublu krav eller til reelle underhåndsoplysninger om, hvad parten kan leve med, er ikke let at sige. Det understreger imidlertid eksistensen af et establishment, hvis beslutninger kun i særlige tilfælde giver anledning til demokratisk debat og efterprøvelse. Vi véd heller ikke, hvor stor en del af befolkningen der går ind for, hvad man kunne kalde principløsheden eller opportunismen i den faktiske konfliktløsning på det danske arbejdsmarked. Stadig flere lønmodtagerorganisationer er gennem deres pensionskasser væsentlige investorer i erhvervslivet. Organisations- og medlemsinteressen er ikke længere entydig (Fink, s. 140). Måske kan man sige, at den danske befolkning mere eller mindre har givet afkald på arbejdskamp og har indvilget i at betale pct. af sin indtægt i skat plus 25 pct. af alle varepriser i moms. Folketing og regering skal så som modydelse sikre fred, effektivitet og velstand. Hos de fleste studerende på 1. år af jurastudiet er der en forståelig kritik af og bekym- 7

8 ring for, at danske regeringer ratificerer internationale konventioner som ILO s nr. 87 og 98 - tilsyneladende uden nogensinde at have haft til hensigt at respektere dem. I formel henseende bringer det Danmark på linie med nogle diktaturstater i fortid og nutid, som vi normalt ikke sammenligner os med. I øvrigt kan det oplyses, at Danmark kun har ratificeret omkring en tredjedel af ILO s konventioner, og at regering og Folketing gennem årene har udvist større og større ligegyldighed over for behandlingen i tinget af ILO s konventioner og rekommandationer. 1 EFTERSKRIFT Det følgende er en uddybning af betragtningerne vedrørende konfliktretten på arbejdsmarkedet, forstået som en menneskeret. Det ligger uden for pensum i Ret og Samfund. Ovenfor side 4 blev det nævnt, at det ifølge det danske retssystem ville være en overraskende tanke, at forpligtelser ifølge en kollektiv overenskomst lovligt kunne tilsidesættes, hvis en af parterne med rette påberåbte sig udøvelsen af sin menneskeret. Sagen er den, at man i dansk arbejdsret helt overvejende betragter konflikten som et middel til overhovedet at skaffe sig en kollektiv overenskomst eller til at få en ny, forbedret kollektiv overenskomst. En arbejdsretsjurist ved Aarhus Universitet skrev således en bog med undertitlen det faglige formål og den faglige interesse som forudsætning for lovlig iværksættelse af kollektive kampskridt til støtte for krav om kollektiv overenskomst. 2 Opfattelsen af strejkeretten som menneskeret har været gjort gældende i udlandet, navnlig efter Anden Verdenskrig. I et klassisk værk skrev den engelske arbejdsretsjurist Otto Kahn-Freund:»The difference between the approaches to the strike as a sanction in labour relations and as a fundamental human right is not a mere matter of political theory, nor is its practical importance restricted to the political strike. If the worker has a right to strike, he has more than a mere freedom from criminal or civil liability or administrative intervention. He has a positive right which he cannot bargain away, especially not by the contract of employment. The exercise of the right has priority over any contractual obligations he may have incurred, and, as we shall see presently, this may have important practical consequences.«3 1 Henrik Karl Nielsen & Lars Adam Rehof: International arbejdsret (Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Kbh. 1998) s. 42 og Per Jacobsen, Konflikters lovlige formål (1976). 3 O. Kahn-Freund: Labour and the Law (2. ed., Stevens & Sons Ltd., London 1977), s

9 Kahn-Freund arbejder altså med et regel-hierarki, hvor menneskerettighederne er placeret over indgåelse af individuelle kontrakter og kollektive overenskomster. Hvis strejken er en udøvelse af en menneskeret, skal staten ikke blot lade strejken løbe uden indgreb, men bør måske støtte de strejkende! Nøjagtig som med hensyn til visse af de øvrige menneskerettigheder. I øvrigt gør Kahn-Freund opmærksom på de glidende overgange, der kan være mellem interesser i arbejdsforholdet og mere almindelige politiske interesser. Således regnes sympati-konflikter, der skal hjælpe andre fagforbund med at opnå overenskomst, ofte for konflikter med et fagligt formål. Men hvad med en strejke for at tvinge en regering til at fastsætte minimumsløn, sænke indkomstskatten eller støtte erhverv i vanskeligheder? Selve begrebet politisk strejke er vanskeligt at definere. M.h.t. Danmark, så kunne man godt forestille sig strejker vendt mod danske virksomheder, som importerede varer fra udlandet, der var produceret billigt p.g.a. børnearbejde eller stærkt forurenende produktionsmetoder. Det ville være en slags kombination af et forsvar for menneskerettigheder i udlandet og en kamp mod uetiske metoder til at skaffe sig konkurrencefordele. I det danske arbejdsretssystem kan man faktisk påvise elementer af menneskeretlig tænkning, skønt Arbejdsretten som domstol har gjort, hvad den kunne, for at begrænse benyttelsen. Ifølge Normen af 1910, 5 stk. 2, kan en arbejder lovligt nedlægge arbejdet, hvis hans liv, velfærd eller ære er truet. Dette har man imidlertid fortolket meget snævert, både m.h.t. årsagen og m.h.t. strejkens omfang. Kun direkte berørte arbejdere må f.eks. nedlægge arbejdet af disse grunde. 4 - M.h.t. den såkaldt politiske strejke kan man også pege på en (begrænset) forståelse i den danske arbejdsretsdomstol. I oktober 1985 varslede Specialarbejderforbundet i Danmark og HK strejke og blokade over for Danske Vognmænd m.h.t. transport af sydafrikanske varer. Aktionen var rettet mod det hvide apartheid-styre i Sydafrika. Men efter at Folketinget havde vedtaget en beslutning om yderligere skærpelse af sanktionerne mod Sydafrika, afblæste de to fagforbund deres varslede aktion, før den var blevet en realitet. På denne baggrund bestemte Arbejdsretten, at hver af parterne, Danske Vognmænd og LO, skulle betale halvdelen af sagens omkostninger. Arbejdsgiverne blev altså ikke holdt skadesløse. 5 Fremtiden vil vise, om menneskeretligt begrundede strejker kan blive en del af det arbejdsretlige system i Danmark. 4 Per Jacobsen: Kollektiv arbejdsret (5. rev. udg. 1994), s. 323 ff. og 262 f. Smlg. Ruth Nielsen: EU-arbejdsret (3. udg. 1997), s. 263 ff. 5 Sag nr , dom af Om politiske demonstrationsstrejker i øvrigt, jfr. Per Jacobsen: Kollektiv arbejdsret (5. rev. udg. 1994), s. 245 f., 295, 464 og 475 f. 9

10 10

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 45 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 45 Offentligt REDEGØRELSE HVORI UDVALGET ANMODER OM AT BLIVE HOLDT UNDER- RETTET OM UDVIKLINGEN Klage over den danske regering forelagt af Danmarks Lærerforening

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn 600 medarbejdere fik ved en fejl dobbelt betaling for overarbejde i seks måneder. Arbejdsretten afgjorde, at virksomheden kunne modregne i medarbejdernes løn,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 I sag nr. AR2013.0151: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Byggeri for Lind & Risør A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Blik-

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Den 23. maj 2014 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, i Sag nr.: AR2013.0681 Kristelig Arbejdsgiverforening for Søhøjlandets

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Klager har påstået frifindelse for indklagedes selvstændige påstand.

Klager har påstået frifindelse for indklagedes selvstændige påstand. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2014.0062 Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre (afdelingschef Heinrich Søndengaard Nielsen) Uoverensstemmelsen angår, om

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E. Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus.

P R E S S E M E D D E L E L S E. Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus. Den 12. december 2007 P R E S S E M E D D E L E L S E Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus. Arbejdsretten har i dag afsagt dom i en sag om lovligheden af en række

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Betænkning fra. Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven:

Betænkning fra. Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven: Betænkning fra Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven: Mulighederne for at lade tvister behandles og afgøres i det fagretlige system Februar 2014 Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Baggrund 29. maj 2015 SEG

Baggrund 29. maj 2015 SEG Til redaktionerne: Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør siden 1996, Jørn Neergaard Larsen, har i dag meddelt bestyrelsen, at han ønsker at fratræde sin stilling. Bestyrelsen har taget beslutningen

Læs mere

Forbundet af IT-professionelle

Forbundet af IT-professionelle Forbundet af IT-professionelle PRINCIP PROGRAM FOR PROSA Forbundet af It-professionelle Ahlefeldtsgade 16, 1359 K. 3336 4141 prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Sagen drejer sig om, hvorvidt lægning af teglsten er murerarbejde, som i medfør af parternes overenskomst

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift:

Opmandskendelse i faglig voldgift: Opmandskendelse i faglig voldgift: 3F for Henning Møllegaard m.fl. (opmåler Carlo Hermansen) mod Dansk Byggeri for LM Huse A/S (afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere