EKSAMEN I RET OG SAMFUND Forår 2000 GENNEMGANG AF OPGAVESÆTTET. ved Helmuth Schledermann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSAMEN I RET OG SAMFUND Forår 2000 GENNEMGANG AF OPGAVESÆTTET. ved Helmuth Schledermann"

Transkript

1 EKSAMEN I RET OG SAMFUND Forår 2000 GENNEMGANG AF OPGAVESÆTTET ved Helmuth Schledermann Opgaven drejer sig om en sag mellem to danske fagforeninger (Luftfartsfunktionærerne og Maersk Air Kabinebesætningsforening) og den danske stat. Nogle eksaminander skriver, at sagen har to andre modparter, nemlig International Labour Office (ILO) og den danske stat. Muligvis er de blevet vildledt af opgavens lidt løse brug af ordet parter i spørgsmålet til slut. Modparter i en retssag ville de to først blive, hvis ILO og Danmark havde en sag for den Internationale Domstol i Haag, og det er endnu ikke sket. Som optakt til spørgsmålene i opgaven oplyses, at både borgerligt og socialdemokratisk ledede, danske regeringer med samme argumenter har afvist ILO s gentagne kritik af både mæglingssystem og statsindgreb på arbejdsmarkedet. Dermed bortfalder partipolitiske overvejelser. Dernæst antages det, at både ILO og de danske regeringer går ind for et markedssamfund (arbejdsmarked) og for en ordnet rets- og velfærdsstat. Dermed udelukkes afgørende ideologiske forskelle. Til trods for denne oplysning er der nogle opgaveløsere, som mener, at ILO er en marxistisk organisation, hvis medlemmer udelukkende består af arbejdernes fagforbund eller LO i forskellige stater. En sådan organisation kunne næppe fungere som et organ under FN (smlg. opgavens manchet) eller tidligere under Folkeforbundet. ILO blev skabt allerede i 1919 efter afslutningen af Første Verdenskrig. I virkeligheden er hvert land repræsenteret i ILO s øverste organ, den Internationale Arbejdskonference, med fire delegerede. To delegerede udpeges af regeringen som dennes repræsentanter. De resterende to delegerede repræsenterer henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagersiden i medlemsstaten. Også disse udpeges af regeringen, dog efter accept af de mest repræsentative organisationer af arbejdsgivere og lønmodtagere i staten. Mange studerende har korrekt formodet, at henstillinger fra Committee on Freedom of Association via Governing Body i ILO kun er vejledende og ikke bindende for de

2 regeringer, som har ratificeret konventionerne nr. 87 og 98. Vi har imidlertid valgt ikke at tynge opgaven med en mængde jura, som knyttede sig til det organisatoriske. I note 7 er desuden fjernet det ligeledes juridiske problem om regelfortolkning. Hvad der spørges om, er alene en historisk forklaring på og en saglig bedømmelse af de anførte argumenter. Disse problemstillinger kan til gengæld siges specielt at dreje sig om forholdet mellem ret og samfund. 1. Hvorledes kan man historisk forklare og sagligt bedømme ILO s standpunkt? I note 1 er citeret de to ILO-konventioner nr. 87 og 98, som udgør det retlige grundlag for klagen. Begge steder omtales både arbejderorganisationer og arbejdsgiverorganisationer. Arbejdsgiverne kunne altså også have klaget, hvis de mente, at de kunne have fået noget ud af en yderligere forhandling af kollektiv overenskomst eller af en lockout. ILO s regulering retter sig mod arbejdsmarkedet som sådant. Det oplyses desuden i note 1, at de to konventioners baggrund er, at strejker og lockouter i en længere årrække forud for 1945 havde været forbudt i lande som f.eks. Italien og Tyskland. I brede kredse mente man nu, at ikke alene kontraktsfriheden men også menneskerettighederne krævede retten til arbejdskonflikt respekteret. Hermed er tre store, historiske temaer introduceret: (1) Et marked i arbejdskraft, (2) organisering af arbejderne (og senere også arbejdsgiverne) og (3) spørgsmålet om en udvidelse af menneskerettighederne til at omfatte arbejdskamp. - Intet af de tre temaer er uden betydning, men besvarelsen påvirkes af, hvor man lægger tyngdepunktet, og hvordan man fremstiller situationen. Der er opgaveløsere, som kommer til det resultat, at ILO er ekstremt liberalistisk, fordi organisationen hylder markedet. Den danske stat kalder de socialistisk, fordi den går ind for statslig regulering. Andre opgaveløsere hævder omtrent det modsatte: ILO er socialistisk, fordi den støtter arbejderne. Og den danske stat er konservativ, fordi den støtter arbejdsgiversiden. En enkelt studerende spidsformulerer problemet: Det er, som om ILO er både liberalistisk/demokratisk og marxistisk på én gang. - En sådan forvirring er naturligvis uheldig. (1) Et marked i arbejdskraft. I Ret og Samfund, hæfte 2 (1999), findes et afsnit med overskriften Arbejdsret. Her lægges en hovedlinie fra status til individuel kontrakt og fra individuelle kontrakter til kollektive overenskomster, hvor i hvert fald arbejdersiden består af en fagforening eller et fagforbund. Denne udvikling realiseredes i perioden ca til ca (smlg. hertil oplysninger i hæfte 3 til afsnittet om arbejdsret). Udviklingen kan anses for et konkret eksempel på skemaet bag i Ret og Samfund, hæfte 1, over samfundsform og retlig regulering. Søjlerne hedder her status- 2

3 samfund, markeds-samfund og interventions-samfund. Sidstnævnte samfundsform er historisk forbundet med en til dels omfattende organisering af navnlig lønarbejdere, arbejdsgivere og erhvervsdrivende. Derimod kan de tre søjler kun delvis paralleliseres med de tre modelsamfund i Hans Finks Samfundsfilosofi (1995) s Statussamfundet og markedssamfundet svarer nogenlunde til skemaet i hæfte 1, men påbudssamfundet hos Fink svarer ikke til interventions-samfundet i hæfte 1. Det kan ikke anses for helt relevant at beskrive markedets almindelige teori, fra Adam Smith til John Stuart Mill. Her var der ideelt set tale om et marked med fuldstændig konkurrence mellem individer og mellem virksomheder - ikke et marked med modstående monopoler (duopol) af organiserede arbejdere og arbejdsgivere. Klager som den i opgaven behandlede kan efter ILO s Statut, artikel 24, kun indbringes af organisationer og ikke af enkeltindivider eller virksomheder. (2) Organisering af arbejderne (og senere også arbejdsgiverne). Da arbejderne overvejende var håndværkssvende, som stod i samme laug som deres mestre, var strejke og lockout forbudt og blev straffet strengt (jfr. forordning af , Ret og Samfund, hæfte 2, s. 16 f.). Det samme gjaldt i England, som tidligst oplevede en industrialisering, der førte til dannelsen af en stor arbejderklasse. Først omkring 1825 begyndte forbudet i England ikke alene mod arbejdskamp men også mod fagforeninger at blive hævet. I Danmark blev fagforeninger tilladt med foreningsfriheden i Grundloven af 1849, i Tyskland først 1869 og i Frankrig 1884 (Fink s. 110 f.). Men når en fagforening kan føre arbejdskamp, så kan den også slutte fred, og det vil sige at indgå og respektere en kollektiv overenskomst. Dette anså arbejdsgiverne efterhånden for en fordel, og den danske stat godkendte år 1900 ved lov denne form for aftale. Derefter kunne man skelne mellem lovlige (= overenskomstmæssige) og ulovlige (= overenskomststridige) strejker og lockouter. Og man kunne idømme erstatning + straf (= bod) for de overenskomststridige kampskridt. Det var, hvad Carl Ussing - den første retsformand i den arbejdsretlige domstol - kaldte at civilisere krigen. Krigen kunne ikke afskaffes, men civiliseres. Den arena, som kampen skulle foregå på, var markedet. Enten var der en kollektiv aftale (og dermed fred), eller også var der ingen aftale (og dermed krig). Staten skulle ikke komme med indgreb i form af diktater eller straffetrusler. Borgernes individuelle og kollektive frihed ville ifølge Ussing blive forsvaret på tre måder: (1) ad lovens vej, (2) ved moralpåvirkning (offentlig diskussion) og (3) ved frivillige sammenslutninger til gensidig beskyttelse (sammenslutninger blandt arbejdere og arbejdsgivere), jfr. hæfte 2, s Denne model forsvarede den liberale Carl Ussing i året 1912 i Danmark, og det er præcis, hvad ILO er gået ind for hele tiden. Organsationerne på både arbejder- og arbejdsgiverside skal have deres frihed til at kunne forhandle og tage kampskridt på 3

4 medlemmernes vegne. Der er ikke tale om revolutionære eller voldelige handlinger, kun om forhandling af overenskomst. Lykkes det ikke at få en overenskomst, kan parterne holde deres vare tilbage, d.v.s. henholdsvis arbejdskraft og arbejdsløn. Skulle der opstå en situation i samfundet, der kunne true liv, personlig sikkerhed og sundheden for hele befolkningen eller dele af befolkningen, så kan staten begrænse retten til strejke og lockout (jfr. opgaveteksten, linie ). Både forligsmandslovens 12 om sammenkædning af mæglingsforslag og direkte lovindgreb er ifølge ILO til hinder for overenskomstforhandling og kampskridt på arbejdsmarkedet. (3) Spørgsmålet om en udvidelse af menneskerettighederne til at omfatte arbejdskamp. En sådan ret hører ikke til de traditionelle friheds- eller menneskerettigheder, som de findes i den franske Erklæring om Menneskerettighederne og Borgerrettighederne (1789) og den danske Grundlov (1849 og senere). Det kan også siges at være en underlig frihedsret, hvis en arbejdgiver kunne sige til en ansat: Det er min umistelige frihedsret at gøre dig brødløs gennem lockout! Så kan du gå til staten og bede om mad. Det er din frihedsret! Det er påfaldende, at man aldrig har gjort markedets kontraktindgåelse og kontraktoverholdelse til frihedsrettigheder, og det hverken under fuld konkurrence eller under monopol (kollektive overenskomster). Som følge heraf er der jurister, som har påstået, at hvis strejke og lockout blev gjort til frihedsrettigheder, så måtte de gå forud for den gamle regel om, at løfter skal holdes (i Danmark: Danske Lov, 1683, og 5-1-2). En kollektiv overenskomst skulle således kunne brydes ganske lovligt af enhver af parterne! Dette ville være overraskende i et retssystem som det danske. (Smlg. i øvrigt nedenfor: Efterskrift ). Skal man tale om kampskridt som menneskerettigheder, må det være på en anden måde. ILO har selv betegnet konventionerne nr. 87 og 98 som menneskeretskonventioner, men dette skal opfattes i lighed med de fleste andre menneskerettigheder som rettigheder, der skal respekteres af staten. Det er også præcis, hvad Komiteen for Organisationsfrihed kræver af Danmark i den citerede rapport i opgaven. I denne rapport findes i øvrigt ingen henvisning til menneskerettigheder, naturret el.lign. - Der er nogle eksaminander, som udførligt beskriver menneskerettighederne generelt. Det er naturligvis ikke forkert, men heller ikke nødvendigt. 2. Hvorledes kan man historisk forklare og sagligt bedømme de danske regeringers standpunkt? Man kan med rette sige, at ILO fastholder et princip, nemlig organisationernes frihed. Derimod er det sværere at se et princip bag de danske regeringers holdning og 4

5 handlinger. Mange betegner dem som konkret reagerende, pragmatiske eller opportunistiske. Regeringen skriver i 1999, at sagen har to hovedspørgsmål: (1) Det første er spørgsmålet om forligsmandens ret til at sammenkæde flere mæglingsforslag, og (2) det andet er spørgsmålet om regeringens lovindgreb (linie 61-63). Rent lovgivningsmæssigt er det to spørgsmål, men i selve sagen er det ét spørgsmål: Spørgsmålet om at forhindre eller begrænse strejker og lockouter. Først kan regeringen op til en overenskomstsituation advare mod for høje lønkrav og true med at hæve skatterne (hvilket ganske vist rammer flere end fagforeningsmedlemmer). Hjælper dette ikke, forsøger forligsmanden med et sammenkædet mæglingsforslag at forhindre en arbejdskamp. Vedtager én af parterne et afslag efter reglerne, er regering og Folketing der straks med et lovindgreb, som gør enhver konflikt ulovlig. Af opgavens note 2 og 3 fremgår det, at dette forløb har været kendt i Danmark siden midten af 1930erne. Det har en betænkelig lighed med, hvad der i note 1 står om f.eks. Italien og Tyskland i en længere årrække forud for 1945": Her var der forbud mod strejker og lockouter. Siden 1922 var Italien fascistisk, og siden 1933 var Tyskland nazistisk. Her kan man med Hans Fink tale om en lov-og-orden-politik, der forbød strejker og lock-outer, og som ordnede arbejdsmarkedets forhold ved lov og uden forhandlinger mellem arbejdere og virksomhedsejere.... En sådan systematisk statslig styring af arbejdsmarkedet i en kapitalistisk økonomi er et afgørende element i alle former for fascisme. Og Fink opruller et skræmmende perspektiv: Statslige indgreb i fagforeningernes forhandlings- og strejkeret vil ofte føre videre til indgreb i organisationsretten, foreningsfriheden, forsamlingsfriheden, ytringsfriheden og trykkefriheden og andre demokratiske rettigheder. (Fink, s. 129). Hvorved adskilte og adskiller den danske situation sig fra diktaturstaternes? I Danmark og andre steder i Nordeuropa skabtes begyndelsen til velfærdsstaten, samtidig med at fascismen og kommunismen vandt terræn andre steder. Det var i 1930erne og skyldtes et samarbejde mellem socialdemokrater og socialliberale (Det radikale Venstre). Det skete i forsøget på at overvinde det store sammenbrud på aktiebørsen i New York i 1929, hvis følgevirkninger bredte sig til hele Verden. Indgrebene over for strejker og lockouter i 1933 (lovindgreb) og 1934 (sammenkædningsregel i forligsmandsloven), jfr. opgavens note 2 og 3, kan ses i denne sammenhæng. Formålet var at holde den sociale uro nede og gennem en social og økonomisk politik at tage vinden ud af sejlene på både fascister/nazister og kommunister. Først i 1936 gav den engelske økonom, John Maynard Keynes, en teoretisk begrundelse for denne blandingsøkonomi, hvor den offentlige sektor spillede en mere aktiv rolle, end man i fredstid havde været vant til (Fink, s. 129 og 132). En hel del studerende og andre vil forklare de danske regeringers handlinger formelt: 5

6 Der kræves en løbende produktion og fordeling af varer, hvis man skal opretholde velfærdsstaten. Enhver regering - uanset partifarve - kan gennemføre den nødvendige lovgivning, hvis ikke et flertal i Folketinget stemmer imod. De mange indgreb siden 1930erne synes heller ikke at være blevet straffet af vælgerne ved senere valg. Dette kan man opfatte som vælgerflertallets faktiske godkendelse af politikken. Den danske regering nøjes imidlertid ikke med over for ILO at henvise til sin formelle kompetence. Den prøver at begrunde både forligsmandslovens 12 og lovindgrebet af 7. maj Hvad angår forligsmandslovens 12, påpeger regeringen, at hver virksomhed har overenskomster med mange forskellige fagforbund. En enkelt manglende overenskomst kan bringe virksomheden til standsning. Dette, hævder regeringen, er noget særligt ved det danske arbejdsmarked (linie 64-68), senere derimod at det gælder moderne virksomheder generelt (linie 82-83). I den situation kunne en sådan [mindre] gruppe [arbejdere] foretage en slags afpresning, hvilket deres kolleger ville finde uaccceptabelt. Der er derfor grundlæggende tale om en solidarisk regel [forligsmandslovens 12], som understreger den kollektive karakter, som det danske arbejdsretlige system har. (linie 83-86). Her forudsætter regeringen, at det drejer sig om et fagforbund, som vil skaffe sine medlemmer en urimelig ekstrafortjeneste på andres bekostning. Men der kan jo være tale om en gruppe med lønefterslæb, eller blot en gruppe, som ønsker at føre frie forhandlinger. M.h.t. Luftfartsfunktionærerne, så var det tilsyneladende arbejdsgiverne, der så deres interesse i en tvungen mægling i 1991, 1993, 1995 og 1998 (linie 7-15). Mere væsentligt er argumentet om, at størstedelen af overenskomsterne er forhandlet færdige før forligsmandens eventuelle indgreb. Men det har den enkelte organisation, som ikke er blevet færdig, ikke meget glæde af. M.h.t. lovindgrebet af 7. maj 1998, så ser argumentationen fra regeringens side umiddelbart nydelig ud: en følgegruppe af embedsmænd, manglende rengøring, ophobning af affald, transportproblemer med medicin o.s.v. (linie 87-99). Regeringen synes imidlertid ikke at have gjort forsøg på at forhandle sig frem til et nødberedskab... [men i stedet ved lov... bundet parterne i to år]. Ej heller har regeringen blandt de mere end 500 overenskomster gjort forsøg på at skelne mellem dem, der omfattede livsvigtige funktioner (essential services), og dem der ikke gjorde det (linie ). Regeringen ønskede at bringe hele konflikten til ophør og skabe fred i de følgende 2 år - uden hensyn til organisationsfrihed og internationale konventioner. Langt de fleste opgaveløsere peger her med rette på nationaløkonomiske begrundelser og velfærdsstatens opretholdelse. Nogle prøver at inddrage forskellige filosoffer, f.eks. Jeremy Benthams princip om samfundsnytten som den størst mulige lykke for det størst mulige antal. De citerer direkte fra Fink: Statsindgreb i den enkeltes frihed er berettigede og kun berettigede, hvis de bidrager til at maximere summen af lyst i samfundet (Fink, s. 93). Dette er ikke nogen god parallel. Bentham levede i årtierne 6

7 omkring 1800, og han opererede hele tiden med individer og ikke med organisationer. Den stat, han anså for nødvendig, var heller ingen intervenerende velfærdsstat, men nærmere Adam Smith s natvægterstat (Fink, s. 88). Det er langt mere relevant at inddrage en moderne filosof som Jürgen Habermas. Han skriver om nutidens styrings- og beherskelsestendens, som kolonialiserer folks livsverden (Fink, s. 142 f.). Jørn Loftager har i Ret og Samfund, hæfte 2, s. 98 f., givet en sammenfatning heraf, der er både præcis og pompøs: det fremvoksende teknokratiske og neo-korporatistiske samfunds effektive inddæmning af individers og gruppers autonome artikulations- og deltagelsesmuligheder. Dette har jeg som redaktør af hæfte 2, s. 99, forklaret med, at stat, arbejdsgiverforening og LO bliver et system, der kræver at definere og udtrykke alles interesser. Dette svarer ret nøje til situationen i Danmark i foråret 1998: Hovedorganisationerne (Dansk Arbejdsgiverforening og LO) gik ind for forligsmandens mæglingsforslag. Det blev vedtaget på arbejdsgiversiden, men forkastet på arbejdersiden. Da arbejdernes (lønmodtagernes) flertal ikke ville acceptere, hvad hovedorganisationerne og forligsmanden var nået frem til, greb regeringen ind med en løsning, som med undtagelse af et par fridage var identisk med det forkastede mæglingsforslag (linie 43-60). Systemet havde vundet over demokratiet, kunne man sige. Spørgsmålet er så, om denne beskrivelse er helt dækkende. Her kommer vi ind på nogle overvejelser, som kun er fundet i 2 ud af 100 besvarelser. De kan derfor ikke kræves af eksaminanderne. Man kan nemlig overveje, hvad der sker, når parterne i en arbejdskonflikt har årelang erfaring for, at forligsmanden eller staten i sidste ende vil gribe ind. Dette fjerner i hvert fald parternes officielle ansvar for resultatet, ja tilmed medlemmernes ansvar, når de afgiver deres stemme. Om det fører til ublu krav eller til reelle underhåndsoplysninger om, hvad parten kan leve med, er ikke let at sige. Det understreger imidlertid eksistensen af et establishment, hvis beslutninger kun i særlige tilfælde giver anledning til demokratisk debat og efterprøvelse. Vi véd heller ikke, hvor stor en del af befolkningen der går ind for, hvad man kunne kalde principløsheden eller opportunismen i den faktiske konfliktløsning på det danske arbejdsmarked. Stadig flere lønmodtagerorganisationer er gennem deres pensionskasser væsentlige investorer i erhvervslivet. Organisations- og medlemsinteressen er ikke længere entydig (Fink, s. 140). Måske kan man sige, at den danske befolkning mere eller mindre har givet afkald på arbejdskamp og har indvilget i at betale pct. af sin indtægt i skat plus 25 pct. af alle varepriser i moms. Folketing og regering skal så som modydelse sikre fred, effektivitet og velstand. Hos de fleste studerende på 1. år af jurastudiet er der en forståelig kritik af og bekym- 7

8 ring for, at danske regeringer ratificerer internationale konventioner som ILO s nr. 87 og 98 - tilsyneladende uden nogensinde at have haft til hensigt at respektere dem. I formel henseende bringer det Danmark på linie med nogle diktaturstater i fortid og nutid, som vi normalt ikke sammenligner os med. I øvrigt kan det oplyses, at Danmark kun har ratificeret omkring en tredjedel af ILO s konventioner, og at regering og Folketing gennem årene har udvist større og større ligegyldighed over for behandlingen i tinget af ILO s konventioner og rekommandationer. 1 EFTERSKRIFT Det følgende er en uddybning af betragtningerne vedrørende konfliktretten på arbejdsmarkedet, forstået som en menneskeret. Det ligger uden for pensum i Ret og Samfund. Ovenfor side 4 blev det nævnt, at det ifølge det danske retssystem ville være en overraskende tanke, at forpligtelser ifølge en kollektiv overenskomst lovligt kunne tilsidesættes, hvis en af parterne med rette påberåbte sig udøvelsen af sin menneskeret. Sagen er den, at man i dansk arbejdsret helt overvejende betragter konflikten som et middel til overhovedet at skaffe sig en kollektiv overenskomst eller til at få en ny, forbedret kollektiv overenskomst. En arbejdsretsjurist ved Aarhus Universitet skrev således en bog med undertitlen det faglige formål og den faglige interesse som forudsætning for lovlig iværksættelse af kollektive kampskridt til støtte for krav om kollektiv overenskomst. 2 Opfattelsen af strejkeretten som menneskeret har været gjort gældende i udlandet, navnlig efter Anden Verdenskrig. I et klassisk værk skrev den engelske arbejdsretsjurist Otto Kahn-Freund:»The difference between the approaches to the strike as a sanction in labour relations and as a fundamental human right is not a mere matter of political theory, nor is its practical importance restricted to the political strike. If the worker has a right to strike, he has more than a mere freedom from criminal or civil liability or administrative intervention. He has a positive right which he cannot bargain away, especially not by the contract of employment. The exercise of the right has priority over any contractual obligations he may have incurred, and, as we shall see presently, this may have important practical consequences.«3 1 Henrik Karl Nielsen & Lars Adam Rehof: International arbejdsret (Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Kbh. 1998) s. 42 og Per Jacobsen, Konflikters lovlige formål (1976). 3 O. Kahn-Freund: Labour and the Law (2. ed., Stevens & Sons Ltd., London 1977), s

9 Kahn-Freund arbejder altså med et regel-hierarki, hvor menneskerettighederne er placeret over indgåelse af individuelle kontrakter og kollektive overenskomster. Hvis strejken er en udøvelse af en menneskeret, skal staten ikke blot lade strejken løbe uden indgreb, men bør måske støtte de strejkende! Nøjagtig som med hensyn til visse af de øvrige menneskerettigheder. I øvrigt gør Kahn-Freund opmærksom på de glidende overgange, der kan være mellem interesser i arbejdsforholdet og mere almindelige politiske interesser. Således regnes sympati-konflikter, der skal hjælpe andre fagforbund med at opnå overenskomst, ofte for konflikter med et fagligt formål. Men hvad med en strejke for at tvinge en regering til at fastsætte minimumsløn, sænke indkomstskatten eller støtte erhverv i vanskeligheder? Selve begrebet politisk strejke er vanskeligt at definere. M.h.t. Danmark, så kunne man godt forestille sig strejker vendt mod danske virksomheder, som importerede varer fra udlandet, der var produceret billigt p.g.a. børnearbejde eller stærkt forurenende produktionsmetoder. Det ville være en slags kombination af et forsvar for menneskerettigheder i udlandet og en kamp mod uetiske metoder til at skaffe sig konkurrencefordele. I det danske arbejdsretssystem kan man faktisk påvise elementer af menneskeretlig tænkning, skønt Arbejdsretten som domstol har gjort, hvad den kunne, for at begrænse benyttelsen. Ifølge Normen af 1910, 5 stk. 2, kan en arbejder lovligt nedlægge arbejdet, hvis hans liv, velfærd eller ære er truet. Dette har man imidlertid fortolket meget snævert, både m.h.t. årsagen og m.h.t. strejkens omfang. Kun direkte berørte arbejdere må f.eks. nedlægge arbejdet af disse grunde. 4 - M.h.t. den såkaldt politiske strejke kan man også pege på en (begrænset) forståelse i den danske arbejdsretsdomstol. I oktober 1985 varslede Specialarbejderforbundet i Danmark og HK strejke og blokade over for Danske Vognmænd m.h.t. transport af sydafrikanske varer. Aktionen var rettet mod det hvide apartheid-styre i Sydafrika. Men efter at Folketinget havde vedtaget en beslutning om yderligere skærpelse af sanktionerne mod Sydafrika, afblæste de to fagforbund deres varslede aktion, før den var blevet en realitet. På denne baggrund bestemte Arbejdsretten, at hver af parterne, Danske Vognmænd og LO, skulle betale halvdelen af sagens omkostninger. Arbejdsgiverne blev altså ikke holdt skadesløse. 5 Fremtiden vil vise, om menneskeretligt begrundede strejker kan blive en del af det arbejdsretlige system i Danmark. 4 Per Jacobsen: Kollektiv arbejdsret (5. rev. udg. 1994), s. 323 ff. og 262 f. Smlg. Ruth Nielsen: EU-arbejdsret (3. udg. 1997), s. 263 ff. 5 Sag nr , dom af Om politiske demonstrationsstrejker i øvrigt, jfr. Per Jacobsen: Kollektiv arbejdsret (5. rev. udg. 1994), s. 245 f., 295, 464 og 475 f. 9

10 10

A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Forår 2000 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny

A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Forår 2000 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Forår 2000 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen Fag:

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011

Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011 Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011 i sag nr. AR2011.0282: Landsorganisationen i Danmark (LO) for FOA Fag og Arbejde (FOA) (advokat Peter Nisbeth) mod KL (advokat Jørgen Vinding) Dommere: Peter Andersen,

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006 i sag nr. A2006.237: Zebra A/S (advokat Kirsten Maxen) mod Landsorganisationen i Danmark for HK/Privat og Fagligt Fælles Forbund (advokat Lars Gulmann) Dommer:

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

"SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006)

SORTBOG (Lov nr. 359 af 26. april 2006) "SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006) Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Lovforslag nr. L 153 (Folketingsåret

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNNES LANDSFORBUND HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter 2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør.

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør. Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Talepapir 8. november 2016 Det talte ord gælder Samråd Forenede Service Indledende bemærkninger Jeg er på baggrund

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * DOM AF 17. 10. 1989 SAG 109/88 DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * I sag 109/88, angående en anmodning, som den faglige voldgiftsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten

Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: VLI, MSC Fra: Byrådssekretariatet Dok.nr. 1311 Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten 17. december 2007 Sags id: Lisbeth

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S 17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

K E N D E L S E F A G L I G V O LD G I F T: Teknisk Landsforbund. mod. Praktiserende Landinspektørers Forening

K E N D E L S E F A G L I G V O LD G I F T: Teknisk Landsforbund. mod. Praktiserende Landinspektørers Forening K E N D E L S E i F A G L I G V O LD G I F T: Teknisk Landsforbund mod Praktiserende Landinspektørers Forening Denne faglige voldgift vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede, Praktiserende Landinspektørers

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 45 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 45 Offentligt REDEGØRELSE HVORI UDVALGET ANMODER OM AT BLIVE HOLDT UNDER- RETTET OM UDVIKLINGEN Klage over den danske regering forelagt af Danmarks Lærerforening

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Den Internationale Arbejdsorganisation - ILO. Rapporteringer til ILO om konventioner

Den Internationale Arbejdsorganisation - ILO. Rapporteringer til ILO om konventioner April 2017 Den Internationale Arbejdsorganisation - ILO Rapporteringer til ILO om konventioner Vejledning sådan gør man Hvad er ILO, og hvorfor skal man rapportere? Den Internationale Arbejdsorganisation

Læs mere

OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL

OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 BIND i. ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL Forkortelser Forord XXI XXIII Afsnit I. Introduktion

Læs mere

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993 Hovedaftale af 20. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel med StK-kommentarer august 1993 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 HOVEDAFTALE... 6 Hovedaftalens område... 6 1. Samarbejde

Læs mere

Jens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret

Jens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret Jens Kristiansen Grundlæggende arbejdsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Forord 15 Del 1. Det arbejdsretlige systems grundstruktur Kapitel 1. Det arbejdsretlige system 19 1 Arbejdsrettens særlige

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat)

Læs mere

Social Ansvarlighed (CSR) og udvalgte fokusområder.

Social Ansvarlighed (CSR) og udvalgte fokusområder. Bilag. Til KB [Entreprise] April 2014 Social Ansvarlighed (CSR) og udvalgte fokusområder. Banedanmark arbejder for at sikre fremtidens jernbane til gavn for samfund, mennesker og miljø. Vi lægger vægt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Bilag 6. Samfundsansvar

Bilag 6. Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammekontrakt om Kommunikation-, reklame- og mediabureauydelser Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2. KRAV TIL CSR...

Læs mere

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud. Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2017 Institution EUC Nordvest/EUX Business Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Business Samfundsfag

Læs mere

forudsætter, at der er iværksat frigørende konflikt, eller at der indgås ny overenskomst mellem parterne.

forudsætter, at der er iværksat frigørende konflikt, eller at der indgås ny overenskomst mellem parterne. Arbejdsrettens dom af 4. juli 2012 i sag nr.: AR 2011.0808 Stokholm Transport A/S (advokat Lars Cort Hansen) mod Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) Dommer:

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør. BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere