På vej mod EU- parlamentsvalget 2014

Transkript

1 På vej mod EU- parlamentsvalget 2014 Landsledelsens og 2014-gruppens oplæg til landsmødet i Folkebevægelsen mod EU i Gladsaxe den oktober

2 Indholdsfortegnelse På vej mod EU-parlamentsvalget 2014 s. 3 Baggrund s. 3 Undtagelserne s. 4 Folkebevægelsens værdier s. 4 Folkestyre s. 4 Den nordiske velfærdsmodel s. 5 Et bæredygtigt miljø s. 5 Internationalt udsyn s. 5 Mål og organisatoriske konsekvenser s. 6 Tidshorisont s. 6 Vores mål s. 6 Om parlamenstvalget s. 8 Om EU-parlamentsvalgets karakter s. 8 Valgkampen centralt og lokalt s. 8 Valgkampen centralt s. 9 Valgkampen lokalt s. 9 Ungdommen og valgkampen s. 10 Idékatalog s gruppen blev nedsat af landsledelsen og består af Jesper Morville, Johanne Langdal Kristiansen, Karina Rohr Sørensen, Troels Juel, Lave Broch og Ib Roslund 2

3 På vej mod EU-parlamentsvalget 2014 Baggrund Unionen er stendød, når vi stemmer ja på torsdag Sådan sagde Danmarks statsminister, Poul Schlüter i afslutningsdebatten på DR umiddelbart inden folkeafstemningen i 1986 om EF-pakken, som for alvor stadfæstede markedets dominans i EU. Udtalelsen fra Schlüter er et eksempel på hvordan EU-eliten i Danmark på den ene side aktivt støtter opbygningen af EU-staten, men på den anden side benægter det overfor den danske befolkning. Denne totale uærlighed har været et grundvilkår i dansk EU-politik fra 1972 og frem til i dag. Også da vi stemte om euroen i år 2000 blev det benægtet, at det var et skridt i retning af en fælles økonomisk politik. Denne benægtelse er blevet stadig mere uholdbar i kraft af euroens dybe krise, som blev udløst af den finansielle krise, der slog igennem i Ironisk nok ser vi de samme mennesker, som i år 2000 energisk benægtede at en fælles mønt forudsatte en fælles økonomisk politik, nu insistere på at det er nødvendigt, hvis euroen skal komme ud af krisen. Der er således ingen tvivl om at EU bevæger sig i retning af egentlig statsdannelse Europas Forenede Stater. En centraliseret føderation, hvor hver enkelt delstat har mindre selvstændighed end delstaterne i USA. Finansunionen vil være konklusionen på den udvikling, der har fundet sted de seneste år. Den vil så at sige være kronen på værket, hvad angår den økonomiske politik. Til tysk tv har kansler Angela Merkel sagt med rene ord, at Vi har ikke kun brug for en møntunion, men også for en finansunion, dvs. mere fælles finanslovspolitik. Vi må, skridt for skridt, overlade flere beføjelser til Europa og tillade EU at holde øje med politikken (citeret fra Berlingske Tidende ). Finansunionen vil institutionalisere en bestemt monetaristisk økonomisk politik, som er i modstrid med den nordiske velfærdsmodel og som vil skabe alvorlige modsætninger mellem Europas folk. En dansk deltagelse i Finansunionen (som aktivt eller passivt medlem) vil underminere Folketingets ret til at træffe beslutninger i Danmark på trods af, at et vælgerflertal tre gange har stemt for, at holde Danmark udenfor Euroen. Derfor er Finansunionen et angreb på demokratiet. 3

4 Undtagelserne Folkebevægelsen mod EU skal argumentere for, at Danmark bør blive bedre til at bruge de danske undtagelser i stedet for at underkaste os EU selv på de områder, vi er undtaget fra. Frem for at tilslutte os finansunionen vil det være fordelagtigt for Danmark at mindske tilknytningen til euroen. Det er derfor vigtigt, at der sker et oplysningsarbejde, der forklarer, at euroundtagelsen giver frihed til at vælge imellem flere former for valutapolitik. Danmark vil således bl.a. kunne vælge at gøre som Sverige og Storbritannien og lade valutaen flyde i stedet for at fastholde båndet til euroen. Den danske regering tør formentlig ikke afholde nogen folkeafstemning om de danske undtagelser før EU-parlamentsvalget, da modstanden mod EU er voksende i befolkningen. Men vi skal være opmærksomme på, at den stadige udvidelse af Unionens magt vil blive benyttet af de EU-ivrige partier til at kan true med, at Danmark vil blive sat ud på et sidespor uden indflydelse, hvis ikke vi deltager fuldt ud i det stadigt mere centraliserede EU-samarbejde, f.eks. når Danmark må træde ud af Europol på grund af den danske retsundtagelse. Vi skal derfor have argumenterne klar hvis der opstår en sådan situation. Og Folkebevægelsen mod EU må overfor denne udvikling vise, at der er andre veje at gå, og spørge: Skal EU virkelig bestemme alt? Folkebevægelsens værdier Vores svar på dette spørgsmål må være NEJ til EU og Ja til folkestyre, Ja til den nordiske velfærdsmodel, Ja til et bæredygtigt miljø og Ja til internationalt udsyn. Disse fire værdier er søjlerne i Folkebevægelsen mod EU s tværpolitiske arbejde frem til EU-parlamentsvalget i 2014 og inden for hvert område skal vi med konkrete eksempler formidle vores budskaber. Folkestyre Et levende demokrati et folkestyre er ikke noget der kommer af sig selv. Det er noget som der skal kæmpes for i hverdagen. Folkebevægelsen mod EU vil gøre en aktiv indsats for at skabe debat om udviklingen i EU og for at magt flyttes tilbage til Danmark. Folkebevægelsen vil synliggøre hvor udemokratisk EU fungerer. I forhold til kommunevalget i 2013 vil vi gøre en ekstra indsats for at synliggøre hvad EU s magt betyder for indskrænkning af det kommunale og regionale selvstyre - i modsætning til Norge, hvor regeringen fortsat kan føre en aktiv regionalpolitik. 4

5 I forlængelse af vores egen kamp for folkestyre, støtter vi også det voksende krav i mange EU-lande om, at der skal afholdes folkeafstemninger om forskellige elementer af EU's stigende magt. Og det vil især være vigtigt at følge udviklingen i Storbritannien, hvor det ikke er usandsynligt at der vil komme en folkeafstemning om selve EU-medlemskabet. Fremtiden er for vigtig til alene at overlade til politikerne. Den nordiske velfærdsmodel Den skattefinansierede velfærdsmodel, som vi kender den fra især Danmark, Norge og Sverige, er heller ikke noget, der kommer af sig selv. Udviklingen i EU er i klar modstrid med den nordiske velfærdsmodel, som bygger på, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs. Derfor er det afgørende, at Danmark siger stop til yderligere økonomisk tilknytning til EU. Vi skal afgjort være solidariske med udsatte mennesker i det øvrige Europa og verden. Men EU s vej frem er ikke en der fokuserer på beskæftigelse og velfærd. Folkebevægelsen mod EU vil frem til EU-parlamentsvalget synliggøre hvordan EU undergraver velfærden for den enkelte, og hvordan Unionens politik og EU-domstolens afgørelser baner vejen for social dumping og undergravning af faglige rettigheder. Regeringen gør et stort nummer ud af, at den kæmper for at få en milliard kr. tilbage af Danmarks bidrag til EU. Det er mindre omtalt, at Danmark uden debat har overført 40 milliarder til Den Internationale Valutafond, IMF, samtidig med, at der skæres i velfærdsydelser herhjemme. Et bedre bidrag til opretholdelse af velfærdsstaten vil være at få alle de 10 milliarder igen, som EU-medlemskabet årligt koster os. Et bæredygtigt miljø De to største miljømæssige trusler mod menneskeheden er klimaforandringerne og alle de kemikalier som vi bliver mødt af i hverdagen. På begge områder er EU en del af problemet. EU prioriterer det indre marked før miljø og sundhed og det er derfor vi i dag har allergifremkaldende og kræftfremkaldende stoffer selv i fødevarer, og at grundvandet trues af sprøjtemidler som er godkendt af EU. Folkebevægelsen mod EU skal sætte fokus på hvordan EU er et problem for miljøet og sundheden og hvordan Danmark udenfor EU atter vil kunne tage selvstændigt ansvar for sin miljøpolitik og vil få mulighed for igen at blive et foregangsland. Internationalt udsyn Verden er større end EU. Det er en kendsgerning. Det er derfor vigtigt, at Danmark ikke lader EU begrænse vores internationale udsyn. EU sætter ofte egne kortsigtede økonomiske interesser f.eks. angående våbenhandel og samarbejde med diktaturstater over almindelige menneskers interesser i den store verden. Det er derfor afgørende, at der arbejdes for at styrke folkeretten og FN. Det nordiske samarbejde, Europarådet og EFTA er desuden bedre rammer for at sikre gennemførelsen af Folkebevægelsen mod EU s værdier og for at sikre at Danmark får gode handels- og samarbejdsaftaler med andre europæiske 5

6 lande. Folkebevægelsen mod EU vil indtil valget fortsætte et oplysningsarbejde om hvordan EU påvirker omverden og hvordan der kan opstilles alternativer for et bedre internationalt samarbejde. Mål og organisatoriske konsekvenser Folkebevægelsen mod EU står stærkere nu end vi gjorde for fem år siden. Vi har afviklet vores gæld og er i gang med at opbygge en valgfond. Vi har medlemstilgang. Målet om 400 nye medlemmer mellem de to landsmøder er opfyldt. Vi har været bedre til at komme i medierne og vi har mange aktive medlemmer over hele landet. Men for at vi skal få et rigtigt godt valg i 2014 med vælgermæssig fremgang skal der gøres en ekstra indsats for at udvikle vores organisation. Vi skal blive endnu bedre til at udnytte det store potentiale, der er i landets store byer, ikke mindst København. Her er nogle konkrete eksempler på hvad der skal tages fat i organisatorisk: Tidshorisont Fra og med landsmøder 2012 er der godt 1 ½ år til at forberede og gennemføre valgkampen. Perioden kan opdeles i tre faser: 1: frem til og med landsmødet i oktober 2013, hvor de tre vigtigste opgaver bliver a) at opstille en liste til parlamentsvalget, b) at planlægge valgkampagnen og c) at udarbejde valggrundlaget. 2: fra landsmødet 2013 og frem til ca. en måned før parlamentsvalget, hvor opgaven bliver at gøre folkebevægelsen og kandidaterne synlige i offentligheden. 3: valgkampen i den sidste måned op til valget. Vores mål Vores målsætning for valget 2014 er, at Folkebevægelsen kommer styrket ud af valgkampen med endnu flere stemmer end i For at nå dette mål er der nogle delmål, der skal opfyldes: Mål rettet mod den centrale organisation: * En valgfond på mindst 1 million kr. * Mindst 1000 nye medlemmer frem til valget * Effektivisering og udvikling af sekretariatet og organisationen (landsledelse, FU og udvalg), så de givne ressourcer udnyttes bedst muligt * Inddragelse af de kollektive medlemmer 6

7 Mål rettet mod medlemmer og komitéer: * Information til medlemmer og komitéer om vores valgprogram og valgkamp * Redskaber til, at det enkelte medlem har mulighed for at være ambassadør for Folkebevægelsen i sit lokalområde og på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet * Mere aktivitet i lokalområderne gennem et bedre samarbejde mellem komitéerne, de kollektive medlemmer og de enkelte medlemmer af Folkebevægelsen Mål rettet mod offentligheden: * Opruste pressearbejde og brugen af sociale medier * Indsats overfor særlige vælgergrupper og geografiske områder, hvor EU-modstanden traditionelt står stærkt * Indsats overfor vælgergrupper, hvis EU-modstand er stigende * Større synlighed blandt unge og fagligt aktive * Gøre spidskandidaterne på vores kandidatliste kendt i offentligheden 7

8 Oprindeligt tillæg til organisatorisk beretning: Om EU-parlamentsvalget Om EU-parlamentsvalgets karakter Der er to væsentlige præmisser, vi må forvente vil gøre sig gældende i forhold til den kommende EU-parlamentsvalgkamp: 1: Vi skal være glade, hvis både de danske medier og vælgerne i al almindelighed opdager, at der skal være EU-parlamentsvalg mere end 3-4 uger før selve valgdagen. Den reelle valgkamp vil være kort og intensiv! 2: Vi skal være bevidste om, at valgkampen i forhold til den brede offentlighed vil foregå mellem relativt få kandidater fra de forskellige lister (spidskandidaterne og de i forvejen kendte). Valgkampen bliver en personvalgkamp. Disse to præmisser skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at der ikke skal føres valgkamp før 4 uger inden valgdagen, eller at andre af Folkebevægelsens parlamentskandidater end de totre første er ligegyldige. Hver gang vi i vores lokalkomité står foran den lokale Brugs og taler om Folkebevægelsens politik og bare overbeviser en enkelt eller to, gør vi en forskel. Vi skal alle huske at være ambassadører for Folkebevægelsen, når diskussionerne kører henover frokostbordet i ugerne op til valget. Det samme gør sig gældende for alle Folkebevægelsens EU-parlamentskandidater. Hver gang de tager ud til en arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller lignende til et møde og overbeviser blot en eller to hvert sted, gør de en positiv forskel. Styrken ved, at vi har mange kandidater, er, at de er godt forankrede i mange forskellige lokalsamfund, hvor de kan gøre en sådan forskel. Valgkampen centralt og lokalt Med valgkampen centralt menes der den del af valgkampen, der har sit udgangspunkt i landsledelsen, fu, udvalgene, vores parlamentariker og/eller sekretariatet og hvor initiativet er mere eller mindre rettet mod hele landet. Med valgkampen lokalt tænkes her på den del af valgkampen, hvor initiativerne har deres udgangspunkt via komitéerne, den enkelte kandidat, det enkelte medlem eller andre. Selvfølgelig er grænsen mellem centralt og lokalt i realiteten flydende. Ofte vil der være en gensidig inspirationsudveksling mellem det lokale og det centrale. Ligeledes vil 8

9 Folkebevægelsen centralt ofte understøtte lokale initiativer via materialer, men også nogle gange med andre ressourcer, hvor det er muligt og ønsket. Alligevel kan det være fornuftigt at lave denne opdeling af Folkebevægelsen organisatorisk i forhold til valgkampen. Valgkampen centralt: Specielt når vi ser på valgkampen centralt, er det væsentligt at skelne mellem, om vi ser på den lange fase (der allerede er begyndt), eller om vi beskæftiger os med de sidste 3-4 uger. Ser vi på den lange tidlige fase, handler den i stor udstrækning om at gøre organisationen klar til til de sidste 3-4 uger politisk, organisatorisk og økonomisk. Organisatorisk skal fokus være på netop en optimering af mulighederne for komitéer, enkeltmedlemmer, kollektive medlemmer og sympatisører for, på mange forskellige måder, at være en aktiv del af Folkebevægelsens valgkamp. I forhold til Folkebevægelsens EU-parlamentskandidater, der vælges på landsmødet i 2013, er noget af det vigtigste tidligt at afstemme forventningerne: Hvad forventer kandidaterne af Folkebevægelsen? Og hvad Folkebevægelsen af sine kandidater? I den forbindelse er prioriteringsovervejelser væsentlige. I denne sammenhæng må der skelnes mellem spidskandidaterne og de øvrige. Der skal være en grundpakke til hver enkelt kandidat, der skal indeholde en personlig folder i x antal eksemplarer, personlige plakater i x antal eksemplarer, et kandidatkursus og muligvis også andet. For spidskandidaterne er dette naturligvis også gældende, men derudover kan andre tiltag også finde sted. Når vi ser på de sidste 3-4 uger af valgkampen, er der i realiteten tale om en politisk og organisatorisk undtagelsestilstand for Folkebevægelsen. Den situation skal vi være forberedt på. Ca. to måneder før valgdagen nedsætter landsledelsen en mindre gruppe med ansvar for alle dele af den centrale del af valgkampen. Det gælder i forhold til at disponere over valgkampens økonomi og i forhold til aktuelle budskaber i valgkampen. Formålet er at sikre, at Folkebevægelsen hurtigt kan reagere på udviklingen i valgkampens slutfase, så vi kan udnytte de muligheder, der måtte opstå, optimalt herunder evt. ændre kurs, hvis valgkampen ændrer politisk fokus og nye temaer dukker op etc. Det vil være naturligt, at spidskandidaterne er medlemmer af denne gruppe, ligesom repræsentanter for fu/landsledelsen og nøglemedarbejdere fra sekretariaterne i København og Bruxelles. Valgkampen lokalt: Folkebevægelsen centralt kan, som tidligere nævnt, være med til at skabe forudsætninger for samarbejde mellem komitéer, enkeltmedlemmer og andre, så vi i fællesskab fører valgkampen på mange forskellige måder. 9

10 I den forbindelse kan det overvejes at nytænke den måde, vi arbejder med de enkelte EUparlamentskandidaters personlige valgkamp på. Særligt forbindelsen mellem kandidaterne og vores individuelle medlemmer er det muligt at gøre tættere. Folkebevægelsen skal gøre det muligt for enkeltmedlemmer og sympatisører at adoptere en eller flere af vores kandidater. En sådan adoption kan indebære mange mulige aktiviteter: en eller flere personer i kandidatens lokalområde kan ønske at modtage en vis mængde af kandidatens valgmaterialer og dele dem ud i området; eller der kan opstå eller skabes en facebookkampagne, hvor en kandidats støtter samles og understøtter kandidatens virtuelle valgkamp. Der kan givet tænkes mange anfre mulige aktiviteter i denne sammenhæng. Det vigtige er, at vi i Folkebevægelsen bevidst arbejder med de muligheder, der er for at inddrage hvert enkelt medlem og ad-hoc-grupper i valgkampen i det kommende år. Det projekt skal gennemføres ved siden af det traditionelle arbejde med at gøre komiteerne klar til valgkampen. De nærmere detaljer om, hvad der skal sættes i søen omkring de enkelte kandidater, vil jo i høj grad handle om, hvad den enkelte kandidat selv ønsker sig, og hvad der ligger naturligt til hende eller ham. Ungdommen og valgkampen Her står Folkebevægelsen overfor en stor udfordring. Vi må se mere kritisk på vores traditionelle måde at gribe informationsarbejdet i forhold til de unge an på. På den ene side lykkes det os faktisk jævnligt at slå igennem med vores budskaber i forhold til denne gruppe og i en sådan grad, at en del vælger at melde sig ind i Folkebevægelsen. På den anden side må vi erkende, at disse unge medlemmer næppe oplever, at Folkebevægelsen som organisation for alvor er parat til dem som aktive medlemmer. Det skal forstås sådan, at måden, vores organisation fungerer på, på godt og ondt er meget traditionel. Derfor kunne det være en idé, at et ungdomsudvalg i Folkebevægelsen fik ressourcer stillet til rådighed med det ene formål at lave en ungdomsvalgkampagne op til EUparlamentsvalget. Hvordan de vil gøre det, og hvilken form, de vil give kampagnen? Det er op til dem! Målet med denne aktivitet er selvfølgelig at skabe en valgkamp for og til de unge. Men det handler også om at give de unge i Folkebevægelsen et forum for dem selv, som forhåbentlig vil gøre mange flere af dem aktive i bevægelsen. 10

11 På baggrund af disse overvejelser om de nævnte målområder: Folkebevægelsen centralt, Folkebevægelsen lokalt og offentligheden, samt en særlig indsats overfor ungdommen, bør der udvikles et idékatalog, som løbende udfyldes af bl.a. landsledelsen og landsmødet. Det kan f.eks. være nogle af disse punkter (ikke systematiseret). Idékatalog - Nedsættelse af et indsamlingsudvalg, der skal sikre, at valgfonden er på mindst 1 million kroner inden EP-valget. - Plan for at hverve mindst nye medlemmer mellem landsmødet 2012 og EP-valget. - Kontakten til de enkelte medlemmer vedligeholdes også mellem de planlagte numre af Folk i Bevægelse f.eks. ved et mobiliseringsbrev, Facebook og lignende tiltag. - Landssekretariatet skal udvides med en ekstra medarbejder i det halve år op til EP-valget. - Vi skal lave en professionel brug af de sociale medier bl.a. ved oprettelsen af en FB-app. - Vi skal udvikle en grafisk profil, som kan bruges fra og med landsmødet Der skal laves "Fejl og fakta-kurser om EU udover landet, hvor medlemmer, kollektive medlemmer og andre interesserede kan blive introducerede til EU. Det vil i praksis sige, at vi laver et standardmateriale bestående af f.eks. power-point præsentation og oplæg, som oplægsholderen kan tage med ud til møder på gymnasier, medborgerhuse osv. Der skal udarbejdes materialer om forskellige aktuelle emner, der kan downloades. Udgangspunktet kan f.eks. være vores hovedfokusområder. - Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal finde personer egnede til opstilling som kandidater. - Folkebevægelsen mod EU skal øge samarbejdet med kulturpersonligheder og meningsdannere. - Der skal ske en særlig promovering af spidskandidaterne på kandidatlisten - Der skal samles flest mulige anbefalere blandt medlemmer, venner, meningsdannere og kulturpersonligheder, så flest mulige dermed gør deres støtte mere synlig og bevidst. - Der skal laves en strategi for at mobilisere sofavælgere - Ungdomsudvalget skal prioriteres og have ressourcer til at udføre aktiviteter, f.eks. fremstød i forhold til uddannelsessteder. - Der skal udarbejdes undervisningsmaterialer. 11