Bioethanol i et fossilfrit samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bioethanol i et fossilfrit samfund"

Transkript

1 Bioethanol i et fossilfrit samfund Semesterprojekt Udarbejdet af Niclas Højgaard Wandall, Mads Knorborg Pedersen og Kristoffer Wolsing Side 1 af 74

2 Side 2 af 74

3 Semester: 5 Projekt titel: Bioethanol i et fossilfrit samfund Projekt Periode: 4. September 18. december 2013 A.C. Meyers Vænge 15 Semestertema: Bæredygtige strategier for det åbne land Vejleder(e): Hovedvejleder: Michael Søgaard Jørgensen Gruppenummer: 3 Gruppemedlemmer: Kristoffer Heitmann Wolsing Mads Knorborg Pedersen Niclas Højgaard Wandall Antal kopier: Antal sider: I denne rapport har baggrundsanalysen ledt os frem til, at der sker en omstilling i Danmark mod et fossilfrit samfund. Denne omstilling kan ske via teknologiske fremskridt inden for bioenergi. Bioenergi kan omfatte flere produkter, men i dette projekt er fokus på bioethanol, som værende en eventuel løsning mod et fossilfrit samfund Baggrundsanalysen har derved ledt frem til en problemformulering der lyder således. Hvordan ser forskellige danske aktører bioethanol som hhv. problem og løsning i en omstilling til et fossilfrit energisamfund. Til at besvare denne, er arenakonceptet blevet brugt som ramme for en analyse og diskussion af forskellige danske aktørers holdninger til bioethanol. Hernæst er der blevet perspektiveret til to svenske aktører hvor svenske og danske strategier er blevet sammenlignet. Diskussionen viste flere kontroverser omkring bioethanol, som værende en løsning, særligt om, hvordan CO 2- udledning fra trafikforbrug skal håndteres samt, hvordan areal anvendelsen i det åbne land skal planlægges. Firecifret Side 3 af 74 upload kode:

4 Side 4 af 74

5 Forord Dette semesterprojekt er udarbejdet på 5. semester ved, 2013 og har fokus på emnet bioethanol, som en del af den energiplanlægning, der skal gøre Danmark 100% fossilfrit i år Opgaven omhandler nogle væsentlige aktører inden for bioethanol, som er med i denne igangværende omstilling, som Danmark befinder sig i. Formålet med opgaven er, at belyse og analysere de problemstillinger, der er i forbindelse med produktionen af bioethanol og dermed også omstillingen til fossilfrit samfund igennem arena konceptet. Vi ønsker at rette stor tak til Niels Henrik Ross- Petersen fra Holstebro kommune, Jesper Lund- Larsen fra 3F og Bente Hessellund Fra NOAH (også videnskabelig assistent på Aalborg universitet København), som alle har bidraget med nyttig viden og information gennem vores interviews. Derudover har alle været yderst behjælpelige med evt. ekstra materiale, både før og efter interviewsene, som alt sammen har været aktuelt til udarbejdelse af dette projekt. Endvidere en stor tak til Brian Vad Mathiesen, for gode råd og vejledningen i starten af projektet. Sidst men ikke mindst vil vi gerne rette en stor tak til vores hovedvejleder fra, Michael Søgaard Jørgensen, som har bistået os igennem hele processen. Side 5 af 74

6 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indledning 7 Bioethanol generations bioethanol generations bioethanol 12 Produktion af bioethanol fra halm 13 Afrunding på bioethanol 13 Problemformulering 14 Begrebsliste 15 Bioenergi 16 Biomasse 16 Metode og teori 17 Metode 17 Teori 19 Arenakonceptet 19 Produktionskæden 20 Fravalgte teorier 22 Empirisk baggrund 23 Danske målsætninger og strategier 23 Arealanvendelsen i Danmark 27 Aktører i arenaen 28 NOAH 28 Holstebro kommune 30 Maabjerg Energy Concept 32 Novozymes 34 3F 36 DONG Energy 38 BioRefining Alliance 40 Diskussion af aktører 43 Arena som analytisk koncept 49 Perspektivering 49 Konklusion 55 Kildeliste 55 Interviews 62 Bilag 1 - Interview 3F, Jesper Lund Larsen 64 Bilag 2 - Resumé af interviewet med Bente Hessellund 68 Side 6 af 74

7 Bilag 3 - Resumé af interviewet med Niels Henrik Ross- Petersen 70 Indledning Nu til dags er en stor del af energien baseret på fossile brændstoffer. Store dele af energimarkedet er tilpasset fossile brændstoffer, via olie- og gaspipelines der går tværs over landegrænser, store skibe transporterer fossile brændstoffer over verdenshavene og store regionale og nationale opbevaringsfaciliteter til både olie, gas og elektricitetsproduktion findes over hele verden (Mathiesen, s. 1, 2013). Fossile brændsler giver nogle væsentlige miljømæssige udfordringer i form af CO2- udledning og samtidig findes de i en begrænset mængde. Det bliver derfor nødvendigt at se mod nye energiformer, der ikke slipper op såkaldte vedvarende energiformer. Det kan dog være et problem at skabe eller finde vedvarende energiformer. Et eksempel kunne være at kigge imod udnyttelsen af biomasse, der ved udnyttelse, kan laves til bioenergi. Bioenergi er ikke et nyt koncept. Mennesket har i mange tusind år brugt planter og dyr til at skabe energi og stadig bliver træ brugt mange steder i verden til bl.a. at tænde op for Side 7 af 74 Figur 1

8 et bål eller en pejs. Men som elektricitet og forbrændingsmotoren blev forbedret overtog disse det moderne energimarked (woodenergy.net.au, 2013). Der er kommet et større fokus på klimaet, global opvarmning, jordens fremtid og bæredygtighed og det er i flere lande blevet en vigtig del af den politiske agenda. Bioenergi ses derfor af flere, som en af løsningerne på disse problemer. Finland og Sverige viser at det er muligt at producere 70% af varmeenergien og 10-20% af elektriciteten fra bioenergi i form af biomasse fra træer. Træpiller bliver transporteret rundt i hele verden til brug som bioenergi og fx i Østrig bliver det bl.a. brugt som en del af lavenergibygninger til bedre isolation ( Ibid.) Et andet af produkterne, man får ved udnyttelsen af biomasse, er bioethanol. Det kan bl.a. bruges som brændstof til biler og andre transportformer. Det bliver produceret af majs, hvede, korn eller andre glukoseholdige afgrøder fra landbruget (climateminds.dk, 2013). I Brasilien produceres der bioethanol i sådan en skala, at det for over 60 mio. af befolkningen, er halvdelen af brændstoffet i deres biler, og mere end 4% af elektriciteten i landet bliver produceret ud fra sukkerrør. Side 8 af 74

9 Der findes internationale planer, udarbejdet af bl.a. FN og EU, om hvor meget af den samlede energi der skal komme fra biobrændstoffer. EU besluttede, at mindst 5,75% af benzinen i 2012 skulle være erstattet af biobrændsel (maabjergenergyconcept.dk, 2011). Der er dog også folk inden for rækkerne, der ikke mener at biobrændsel er optimalt. Olivier De Schutter, FNs særlige rapportør for retten til mad mener, at biobrændstoffer kan hindre eller forværre fødevareproduktionen. En øget produktion af bioenergiafgrøder, vil fratage areal fra de afgrøder, der bliver brugt til fødevareproduktion. Dette vil derfor gøre Figur 2 verdens mængde af fødevarer mindre og De Schutter mener det kan være farligt, at sætte potentielt uopnåelige mål for biobrændstof når fødevaremængden ikke er større (phys.org, 2012). Men alligevel er planerne for EU, at andelen af biobrændstof på energimarkedet skal være steget til 10% i 2020 og 25% i 2030 (maabjergenergyconcept.dk, 2011). Disse planer har Danmark også tilsluttet sig og, for visse planer, skal andelen af biobrændstof være helt op til 50-60% i 2050 (bio- controversies). I Danmark bruger man bl.a. biomasse udvundet af korn og hvede som erstatning for olie og kul i større kraftværker (woodenergy.net.au, 2013). Med disse målsætninger kommer der forskellige aktører, der hver har noget med udvikling og produktion af biobrændstof at gøre. Sådanne aktører skaber forskellige former for samarbejde og relationer mellem hinanden, hvor de i fællesskab prøver at tilpasse sig en mere bæredygtig udvikling (Jørgensen og Andersen 2012). Jørgensen og Andersen (2012) pointerer også nogle forskellige kontroverser, som de forskellige interesseorganisationer har. Blandt andet, hvordan man skal øge areal til produktion af biomasse, hvilken type af biomasse skal bruges og hvad er mest effektivt. Dertil kommer hele diskussionen med, hvor stort potentialet for bioenergi er i Danmark om vi skal importere biomasse fra andre lande til produktion af bioenergi. Den nuværende energiplan indikerer, at Danmark vil holde produktionen af Side 9 af 74

10 vedvarende energi fra biomasse på et niveau, hvor det kommer fra lokale produktioner, da andre nationer ligeledes satser på bioenergi og prisen derfor let ville kunne stige ved import (Jørgensen og Andersen, 2012) Altså ser vi, at der er et stort fokus på bioenergi og biobrændstoffer indenfor energisektoren i Danmark. I 70 erne lavede Danmark en officiel energiplan, der skulle danne grundlag for et skifte fra olie og kul over til mere vedvarende og billigere energiformer (Wittrup, S, 2013, Jørgensen & Andersen 2012). Og i 2050 skal det, som sagt, hovedsageligt, hvis ikke fuldkomment, være vedvarende energikilder, der skal drive den danske energi. Der er sat milepæle for omstillingen hen mod 2050, årene 2020, 2025 og 2030 er delmål for denne milepæl, hvor andelen af vedvarende energi skal være nået et vist punkt for hvert år. En af aspekterne her, er en omstilling til Low Carbon Society, hvor udledningen af kulstof skal mindskes. Dette sker som en samlet tilgang, hvor flere perspektiver i bæredygtighedstilgangen trækkes ind. Det er ikke nok at fokusere på en specifik ting eller et specifikt område. Low Carbon Society handler om dem, der vil gøre et ligeligt bidrag til den globale indsats for reduktion af drivhusgasser Ifølge Klima, Energi og Bygnings Ministeriet skal omstillingen til Low Carbon Society ske på en hensigtsmæssig måde, der gør, at samfundet kan overkomme det (energistrategi 2050, 2011). I processen med omstilling til Low Carbon Society er det meningen, at fordelene ved det endelig resultat, skal veje op for de eventuelle negative effekter sådan en omstilling måtte have (climate policy, 2013) Der er altså nogle forskellige problemstillinger knyttet til, hvilken strategi Danmark skal vælge mod et fossilfrit samfund. Eftersom, der er stort fokus på, at bioethanol kan medvirke som en af løsningerne, vil denne rapport se nærmere på de forskellige holdninger, aktørerne har dannet sig, ud fra deres forskellige baggrunde og relationer til emnet. Bioethanol Der er i hele verden et stort fokus på bioethanol som erstatning eller supplement til benzin, som de fleste biler kører på i dag. Bioethanol er et godt supplement, da det kan produceres CO2- neutralt. Den benzin, som vores biler kører på i dag, er lavet ud fra olie, der pumpes op Side 10 af 74

11 fra undergrunden. Når denne benzin forbrændes udskilles en masse CO2, der ellers aldrig ville have nået ud i atmosfæren. Derfor øges CO2- koncentrationen i atmosfæren og dette påvirker vores klima og vores jord. Bioethanol kan, som tidligere, nævnt produceres CO2- neutralt. Der er forskellige måder at producere bioethanol på, men grundlæggende for ethanol- produktionen er, at der benyttes afgrøder fra landbruget, som derefter omdannes til ethanol. Den ethanol, der dannes fra afgrøderne, udleder også CO2, når den forbrændes i en motor, men til forskel fra benzinen er den kuldioxid, der udskilles, oprindeligt bundet i planten via fotosyntese, når planten vokser. Forbrænding af bioethanol giver altså et CO2- udslip, men det er CO2 som oprindeligt fandtes i atmosfæren i forvejen (folkecenter, n.a.), og derfor kan man sige at bioethanol er CO2- neutralt. CO2- koncentrationen i atmosfæren vil derfor ikke stige med forbrænding af bioethanol, den leveres bare tilbage til atmosfæren. I dag kan man producere ethanol på mange forskellige måder. Når man snakker om produktion af bioethanol til transportsektoren, er der især to metoder der er fokus på. Man benævner de to metoder: 1. og 2. generation af bioethanol. 1. generations bioethanol 1. generations biobrændstof bliver fremstillet af afgrøder, der indeholder meget sukker og stivelse. Det kan for eksempel være: Sukkerroer eller sukkerrør Majs (kolber og stok) Hvede Korn Solsikke (biobrændstof,2013) Fremstillingsmetoden er velkendt fra alkoholproduktionen, hvor gær omdanner sukker til ethanol - eller som vi kender det: alkohol. 1. generation produceres således på basis af landbrugsprodukter, der også ville kunne forarbejdes til fødevarer, og kan virke som konkurrence til fødevareproduktionen, hvilket kan være en ulempe især i fattige landbrugslande (ibid). Dette så vi i forbindelse med det Side 11 af 74

12 store boom i produktionen af 1. Generations bioethanol i USA, hvor landmændenes manglende produktion af fødevarer fik katastrofale konsekvenser andre steder i verden (ibid). Disse konsekvenser er bl.a. det der kortlægges vha. ILUC generations bioethanol 2. generations bioethanol skiller sig ud fra 1. Generation ved, at det laves på affaldsprodukter/restprodukter, så det dermed ikke går ud over f.eks. fødevareproduktion. 2. Generations bioethanol bliver mest lavet på: - Korn - Majsstokke /majskolber - Træflis - Husholdningsaffald - Industriaffald - (Biobrændstof, 2013) (Biobrændstof.com,2013) I tilfældet ved Maabjerg Energy Concept (MEC), vil den typiske produktion ske på halm fra lokale landmænd. Halm består af lignocellulose. Lignocellulose er en betegnelse for cellulose, hemicellulose og lignin og det udgør % af alle planter. Forholdet mellem cellulose, hemicellulose og lignin varierer dog fra plante til plante. Cellulose udgør % af halm og er også en glukose- polymer som stivelse.(information, 2012) Cellulose har glukosemolekyler sat sammen i en anden type kemiske bindinger end stivelse, hvilket gør det utroligt svært at få frigivet glukosen så den kan omdannes til ethanol. Det er Novozymes enzymer der skal skille cellulosen fra halmen. Det har været oppe til debat, om enzymerne udskiller tilstrækkelige mængder af cellulose. De nyeste enzymer fra Novozymes frigør både C6 og C5 fra halmen (ingeniøren, 2013) 1 ILUC (indirect land use changes) er resultater af handlinger der gør, at carbon emissionen stiger pga. ændringer i landskabet. Fx bliver regnskoven fældet fordi der er en øget efterspørgsmål efter biomasse til produktion af bioethanol. Derudover omhandler ILUC også ændringer i fødevarepriser, biodiversitet, vand kvalitet og flere andre områder. Side 12 af 74

13 Produktion af bioethanol fra halm Halmen kommer ind fra landmændene og bliver derefter snittet og varmebehandlet, dvs., at halmen koges. Efter kogning presses halmsuppen mod en vandstrøm, der herved vil slide på halmen og ødelægge strå- strukturen, så det bliver lettere, for de førnævnte enzymer fra Nozozymes, at frigøre sukkeret, så det bliver muligt for gæren at gøre sit arbejde senere i gæringsprocessen. Da enzymerne modsat tidligere nu frigiver både C5 og C6 fra halmen, øges den samlede mængde af bioethanol ved slutproduktet. Efter en gæring bliver væsken ført i store tanke, hvor der foretages en traditionel destillering. Dette kræver dog store mængder vand. Når denne proces er færdig er bioethanolen klar til salg. Afrunding på bioethanol Dette Dilemma er langtfra det eneste i klimadebatten, men det er dog det der tydligst. Biobrændsel og biobrændstof er biologisk materiale såsom majs, raps, hvede og sukkerrør, der omdannes til energi - typisk i form af opvarmning, elektricitet eller erstatning for benzin og diesel. Fordelen er, at biobrændsel som udgangspunkt er CO2- neutralt, fordi den kuldioxid, der frigives ved afbrændingen, oprindeligt er trukket ud af atmosfæren gennem planternes fotosyntese (Stenkjær,2008). Derfor har landmænd, især i USA, fået massiv støtte de senere år, til at lægge deres produktion om, i bestræbelserne på at begrænse CO2- udledningen. Og derfor er det EU- Kommissionens erklærede mål, at biobrændsel i 2020 skal udgøre 10 procent af energiforbruget i hele EU s transportsektor. (eu- oplysningen.dk, 2012) Side 13 af 74

14 Figur Figur Jørgensen & Andersen 2012 Men der er en række problemer forbundet med den nye teknologi, mener nødhjælpsorganisationerne og også et flertal af bioforskerne. Særligt i Mellemamerika, har den hastigt stigende brug af afgrøder til biobrændsel sendt fødevarepriserne på himmelflugt, og resten af verden mærkede i 2008 også markante stigninger. Hvor meget stigningerne hænger direkte sammen med udviklingen af biobrændsel, er der uenighed om, men ifølge Den Internationale Valutafond, er det op til 60 procent. En analyse fra Verdensbankens førende landbrugsøkonom, Donald Mitchell, siger endda helt op til 75 procent. Under alle omstændigheder var konsekvenserne af prisstigningerne voldsomme for de dengang 800 millioner mennesker, der levede i sult eller underernæring. På blot et år steg tallet til 900 millioner mennesker (Climateminds, 2013). Dette er er dog langt fra det eneste problem, da stigende fødevarepriser ikke er det eneste problem. Fattige bønder i u- lande mister flere steder i verden deres jord pga. Af stigende produktion af afgrøder til bioethanol og bønderne for så jord af ringere kvalitet stillet til rådighed, som kompensation. Problemformulering Baggrundsanalysen pointerer, at der sker en omstilling i Danmark der sigter mod et mere bæredygtigt og fossilfrit samfund. Dette er meget komplekst og medfører sig mange kontroverser. Staten ser bioenergi som en mulighed mod denne omstilling (Jørgensen & Andersen 2012).Der er forskellige tilgange og strategier for, hvordan målsætningen, om fossilfrit samfund i 2050 skal opnås, men både Jørgensen & Andersen (2012) og Jørgensen, U. (2012) som det også bliver gået mere i dybden med senere pointerer, at omstilling sker Side 14 af 74

15 som en løbende proces (Oversat: in- the- making), hvor forskellige aktører kommer til enighed om nogle alternativer. Et af de produkter er bioethanol. Det ville være yderst interessant, at betragte omstillingen gennem de mange aktører, der forholder sig til netop dette alternativ, og se dem som aktører inden for en arena. Dette leder os frem til en problemformulering: Hvordan ser forskellige danske aktører bioethanol som hhv. problem og løsning i en omstilling til et fossilfrit energisamfund. For at svare på denne, vil der være relevans i, at opstille nogle underproblemstillinger, der har rod i det overordnede problem. Altså, nogle underproblemer og analyser der kan være med til, at belyse essentielle elementer til, at besvare hovedproblemet. 1. Identifikation af aktører og deres strategi i forhold til bioethanol. 2. Hvordan ser svenske aktører på bioethanol? 3. Er arena- konceptet en optimal løsning for at betragte omstillingen? Den første er, som det ses, ikke et spørgsmål men mere en analyse af, hvordan de forskellige aktørers holdninger er til bioethanol og, hvordan de danner en strategi ud fra disse holdninger. Hertil, hvordan denne omstilling finder sted in- the- making gennem tilpasninger i areanen mellem aktørerne. Herefter bliver det sat i forhold til, hvordan både en svensk aktør, der også opererer i Danmark, og en svensk aktør i Sverige forholder sig til emnet. Til sidst vil der komme en kort vurdering af, om denne arenatilgang har været en optimal løsning og om det har været let at arbejde ud fra dette koncept. Begrebsliste For at have en forståelse for, hvad der bliver gennemgået i denne rapport er der nogle begreber der skal gøres rede for, så der skabes en fælles konsensus for, hvad der menes med netop dette ordvalg, der bliver brugt. Det følgende afsnit skal derfor være med til at undgå eventuelle misforståelser. Side 15 af 74

16 Bioenergi Biologisk energi, den energi, som er indeholdt i biologisk materiale som fx træ, og som kan frigøres ved bl.a. afbrænding. De fossile brændsler kul, olie og naturgas er biologiske energikilder, men normalt bruges udtrykket bioenergi kun om energi fra "nyt" biologisk materiale. Det regnes som vedvarende energi på linje med fx solenergi(wwf, 2013). Den vigtigste resurse er træ, evt. dyrket til formålet som energiskov, derefter andre landplanter (evt. som energiafgrøder), vandplanter og organisk affald, fx gødning(wwf, 2013). Det hævdes, at bioenergi ikke bidrager med ekstra kuldioxid til forøgelse af drivhuseffekten og, at det dermed er CO2- neutralt, idet den samme mængde kuldioxid, som frigives, forinden er bundet af planterne. Imidlertid har man så ikke medregnet den energi, der bruges ved bl.a. transport, brændstofproduktion og dyrkning. I dette projekt vil bioethanol også være tænkt som en del af bioenergi, selvom det på sin vis ikke er det samme, men blot er to produkter der begge udvindes af biomasse. Biomasse Biomasse er en fælles betegnelse, for al det organiske stof, der dannes ved planternes fotosyntese med solen som energikilde Biomasse i form af træ, var menneskets oprindelige energikilde til lys, varme og madlavning, og biomasse er stadig den mest betydningsfulde form for vedvarende energi. Det globale forbrug af biomasse til energiformål skønnes at være ca PJ/år. Det svarer til omkring 12% af det samlede globale energiforbrug eller ca. 80% af den globale forsyning med vedvarende energi, idet vandkraft leverer ca PJ/år, mens andre former for vedvarende energi foreløbig kun når op på PJ/år tilsammen. I Danmark udgør biomasse indtil videre omkring 70% af forbruget af vedvarende energi. Hovedparten er halm, træ og bionedbrydeligt affald, mens biogas giver et mindre bidrag. Forbruget af biomasseressourcer til energiproduktion er 4- doblet i perioden 1980 til Import af udenlandsk træ udgør en stigende andel af forbruget(energistyrelsen, 2013). Side 16 af 74

17 Metode og teori Dette afsnit vil blive brugt til at forklare, hvilke teorier og metoder, der har været mest relevante at benytte til dette projekt. Metode I dette afsnit vil der blive redegjort for, hvilke metoder og fremgangsmåder der har dannet baggrund for besvarelse af problemformuleringen. Hertil reflekteres der over hvilke til- og fravalg, der er gjort i projektet. Problemanalysen skaber en kort skitsering af omstillingen til et low carbon society, samt hvilke kontroverser det fører med sig, altså nogle dertilhørende problemstillinger, hvilket leder os ned til en problemformulering. Da det er meget faktuelle og beskrivende data, der er blevet brugt, er denne empiri fundet via relevante hjemmesider og rapporter, der berører emnet. Denne metode må vurderes, at være fyldestgørende til at give den rigtige forståelse og nødvendige baggrundsviden. For at kunne svare på problemformuleringen er det relevant, at lave en analyse af arenakonceptet, som bliver beskrevet i det følgene teoriafsnit. Arenabegrebet er både en teori men bliver også brugt som metode for, at udforme rapporten da det er ud fra et arenakoncept, at de forskellige aktører bliver betragtet. Empiri til at udforme arenaafsnittet er fundet ud fra forskellige artikler, der fokuserer på konceptet fra forskellige vinkler og derfor giver en fyldestgørende forståelse for konceptet. For at få det optimale ud af arenakonceptet, er det blevet vurderet at finde den tilstrækkelige empiri gennem interviews. Først er der blevet foretaget en brainstorming for, at finde forskellige interessante aktører. Dernæst blev det vurderet, at for at give det største indblik i hvordan arenakonceptet fungerer, skulle der vælges aktører, der har forskellige holdninger og relationer til det givne emne. Herefter er der foretaget kontakt til disse med en henblik på, at udarbejde et interview velvidende om at mange af disse aktører er travle folk og der derfor ingen sikkerhed er, for at der kommer et svar retur. Det lykkedes dog at få kontakt til tre forskellige aktører; NOAH, Holstebro Kommune og 3F. Det havde været mest optimalt, at have Side 17 af 74

18 foretaget et interview med hver af de valgte aktører, da det åbner for en mere dybdegående analyse af deres holdninger. Det havde også kunne have givet os en mere styrende rolle, da vi kunne have fået et mere præciseret udkom, og dermed udarbejdet en bedre analyse til at besvare problemformuleringen. Men det har desværre været nødvendigt, at nøjes med empiri ud fra de resterende aktørers hjemmesider. Interviewsene er udført semistrukturerede, da det giver en mere specifik viden. Dette gjorde vi for at sikre, at det foregik under åbne rammer. Der var på forhånd opsat nogle spørgsmål ud fra vores problemstillinger, der styrede interviewet i retning af vores tematikker for, at sikre at vi fik den nødvendige viden. Det første interview var med Jesper Lund- Larsen fra 3F, der sidder som ansat i miljø og arbejdspolitisk afdeling og er hæftet ved 6 andre grupper, bl.a. den grønne gruppe. I den gruppe arbejder han med behandling af kemikalier. Derudover sidder han i en styregruppe i Sønderborg der arbejder med grønne jobs hvor de kan findes og hvad der kan karakteriseres som et grønt job. Det andet interview var med Bente Hessellund Andersen fra NOAH, som både er ansat som videnskabelig assistent ved institut for planlægning på, og derudover også er aktiv for NOAH Friends of the earth Denmark, især indenfor emnegruppen NOAH Landbrug & fødevarer. Det tredje interview var med Niels Henrik Ross- Petersen, der er uddannet byplanarkitekt og sidder i planafdelingen for teknik og miljø i Holstebro Kommune. Her arbejder han primært med at biddrage til kommuneplanen og udarbejdelse af kommuneplantillægget. Udover forskellige aktører, der skulle have en rolle i vores arena i analysen, havde det været relevant at snakke med nogle af de svenske virksomheder; SEKAB og Vattenfall, til diskussionen. Det havde tillagt yderligere kvalitativ værdi til rapporten ved, at få en mere dybdegående og personlig viden fra en relevant ansat i hver af virksomhederne. Det havde givet en større saglig baggrund til vores diskussion, at snakke personligt med dem fremfor, at finde empiri på svenske hjemmesider og lave vores egen fortolkning af deres holdninger. Det vurderedes dog til at være en for tidskrævende proces, og der blev derfor lagt mere vægt på, at anskaffe interviews med danske aktører. Side 18 af 74

19 Teori Det vil her blive beskrevet, hvilke teorier der er blevet anvendt i rapporten og dermed ligger til grund for de forskellige analyser. Hertil, hvorfor netop disse teorier er valgt og er de mest effektive til, at udarbejde denne rapport. Arenakonceptet er blevet brugt som hovedelement og danner derfor rammerne for rapporten. Dertil er der blevet udnyttet tre forskellige teorier, der alle berører det overordnede emne og har derfor stor relevans for aktørerne i arenaen. Arenakonceptet Arenabegrebet er et koncept, der skal ses som en modsætning til 3- lags- modellen, eller multi- level- perspektive (MLP) som den også kaldes, er et værktøj til at beskrive og analysere overgangsprocesser, eller omstillingsprocesser, for et eksisterende system, hen i mod et andet(jørgensen 2012, Jørgensen & Andersen 2012). Med overgang menes der at, der er en ændring i et givent system, med en formodning om, at systemet forbedres. Ordet arena skal forstås som en form for fiktiv spillebane for aktører, der indbyrdes søger stabilitet og ændringer (Jørgensen 2012, Jørgensen & Andersen 2012). Det bliver altså skabt nye overgange i sammenspillet og relationerne mellem de forskellige aktører. Hvor MLP ens outset er mere strukturel igennem forskellige institutioner og teknologier, er arenakonceptets tilgang, igennem sammensætninger af aktører og deres sammenspil, hvori der sker en meningsskabelse (oversat: sense- making) som en del af disse omstillingsprocesser (ibid.). Aktørerne i en arena behøver ikke kun være mennesker, men er et heterogent felt af enheder der inkluderer teknologier, institutioner, visioner og praksisser (Jørgensen & Andersen 2012). Aktørerne skaber igennem tilpasningsprocesser nogle såkaldte aktørverdener, hvori rammerne for arenaen bliver defineret, samt hvilket fokus arenaen har. Hertil kommer, hvordan grænserne til andre arenaer ses (ibid.). Arenaens grænser og rammer er i en konstant udviklende proces, hvor forskellige aktører søger mod en stabilisering, transformering eller en destabilisering alt efter deres relation til systemet (ibid.). Under disse, tidligere nævnte, meningsskabelser reflekterer aktørerne over allerede eksisterende konfigurationer (ibid.). Det er her, der let kan opstå diskussioner, da de forskellige aktører ofte har forskellige fortolkninger og synspunkter alt efter deres relation til systemet. Disse forskellige synspunkter giver derfor forskellige strategier og aktiviteter til at opnå en bæredygtig stabilitet i systemet (Jørgensen 2012). Side 19 af 74

20 Arenakonceptet er altså et analytisk instrument, der fremhæver, hvilke forskelle og ligheder der er hos de forskellige aktørers holdninger til, hvordan de mener en mere bæredygtig udvikling kan opnås. Det må vurderes, at være et oplagt koncept at tage i brug når der skal diskuteres, om bioethanol er den rigtige vej frem, mod en mere bæredygtig udvikling. Der er derfor i denne opgave, opstillet en arena, hvori de forskellige aktørverdener bliver illustreret. Det vil blive belyst, hvorvidt og hvordan de forskellige aktører kan finde relationer og fælles forståelser, samt hvordan de interagerer med hinanden. Det vil dermed ende ud i en vurdering af, hvordan en sådan arena kan være behjælpelig til, at opnå større bæredygtighed ud fra aktørverdenen i den givne arena. Denne teori er derfor med som et styrende værktøj for rapporten til, for det første, at give et godt indblik i de forskellige holdninger og strategier, der kommer til udtryk ved dette emne og, for det andet, at være med til at skabe en rød tråd igennem rapporten. Dette gør rapporten mere lettilgængelig, forståelig og giver i sidste ende et bedre produkt. Produktionskæden Dette er en anden analytisk tilgang, der er blevet brugt. Produktionskæden er en essentiel betragtning indenfor diskussion omkring, hvilken strategi der er den rigtige mod en mere bæredygtig udvikling. Den bygger på livscyklussen fra vugge til grav for de givne ressourcer. Det vil altså være en af hovedpunkterne, for forskellige aktører da, der er forskellige synspunkter på om ressourcerne, der skal bruges til fremstilling af bioethanol, sker på en bæredygtig baggrund. Denne teori vil derfor være yderst værdigivende og supplerende til rapportens kvalitet og vil virke som ramme for interaktion mellem aktørerne i areanen. Produktkæden er et begreb der handler om sammenspillet mellem leverandører og kunder. De laver tilsammen den proces der forefinder helt fra når de rå materialer udvindes til det affald der kommer fra produktet. Produktkæden er et redskab til at styre det miljømæssige aspekt i hele cyklussen fra produktion til forbrug (Jørgensen & Forman 2009). Det arbejder ud fra et fokus på, at de indsatser, der bliver gjort indenfor miljø i en produktkæde, er udformet ud fra hvilke værdier og normer man har i de medvirkende firmaer, der er i produktionskæden. Samtidig er der også et pres fra regeringens side, i form af forskellige regulativer på området (Ibid.). I disse produktkæder er der nogle centrale begreber, som Side 20 af 74

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere