- i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp Nr. 2 Oktober årgang. Børn i Afrika

Transkript

1 - i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp Nr. 2 Oktober årgang Børn i Afrika

2 Kort Af Karsten Dam nyt Studietur 2016 Gennemføres i dagene 7/10 til 23/10 - denne gang med 18 deltagere. Der har været stor opbakning og sågar flere på venteliste for at komme med. Programmet er færdigt, hoteller reserveret, aftaler klar og vi glæder os alle meget. Formøde blev holdt i slutningen af august, hvor de fleste deltog og fik alle de praktiske oplysninger der er gode at kende - især hvis man aldrig har været i Afrika. Hvis nogen sidder og tænker Sådan en tur vil jeg også med på ved lejlighed, så skriv en mail til karsten.dam@ skolekom.dk og kom på venteliste så du hører når næste tur planlægges. Mit Uganda I dette nummer har vi den niende artikel i serien Mit Uganda. Denne gang er forfatteren vores tidligere bestyrelsesmedlem Lise Søndergaard, der var med på studietur i Det var sønnen Christoffer som var den direkte årsag til at Lise involverede sig i arbejdet med Børn i Afrika. Læs mere om dette i artiklen s. 10. Husbyggerier Heldigvis fik vi for nylig afsat de sidste anparter til hus nr. 2016A - for Nankya Aisha og hendes 8 børn. Derfor er byggeriet af dette hus så småt ved at gå i gang. Vi fortsætter det vigtige arbejde og har fået underretning om en ny familie der i den grad trænger til hjælp. Goretti Kebirungi er en 43-årig, hiv-smittet og handicappet mor med 4 børn. Læs detaljerne på bagsiden og overvej en anpart til dette husbyggeri 2017A De koster stadig kr. 750 pr. stk. og vi sætter gang i byggeriet når vi nærmer os 30 solgte anparter. Bladpakkehjælpere I sidste nummer af bladet efterlyste vi frivillige som vil give en hånd, når medlemsbladene skal pakkes i kuverter. Vi fik flere henvendelser og takker fordi vi nu er en passende lille flok til at udføre dette praktiske arbejde 2 BØRN I AFRIKA, Egetoften 9, 2900 Hellerup, Danmark, Tlf CVR: ISSN: Hjemmeside: born iafrika@gmail.com. Ansvarshavende redaktør: Karsten Dam. Webansvarlig og layout: Erik Foged, tlf erik@efoged.dk. Forside: karsten Dam. Foto, side 12: Birger S. Madsen Tryk: Zeuner Grafisk A/S BESTYRELSE: Karsten Dam, formand, tlf.: karsten.dam@skolekom.dk Birgitte Bech, næstformand, tlf: bech.birgitte@gmail.com Lars Ravn, kasserer, tlf: larsravn62@gmail.com Erik Foged, sekretær, tlf , Ane Ludvigsen, Anne Møller-Andersen og Lis Jannæs. Samt Jonna Kildebogaard fra projekt Masomo og suppleant Pia Wind

3 INDHOLD Blyantsprojektet i Lyantonde i februar Generalforsamling På side 15 finder du indkaldelsen til årets generalforsamling i Børn i Afrika. Den finder sted torsdag d. 3. november kl i ungdomshuset ved Hellerup Kirke, Margrethevej 7B i Hellerup. Det er dejligt at vi kan låne disse lokaler - sidste år var vi noget klemt på formandens privatadresse! Efter generalforsamlingen fortælles og vises billeder fra den studietur som er afsluttet ca. 10 dage før. En tur til Kalangala... 6 Verdens Bedste Nyheder... 7 Børn i Lyantonde nyder godt af SED-projektet... 8 Mit Uganda i min søns fodspor...10 To kongeriger i Uganda...12 Regnskab Budget Generalforsamling Folkekirkens Nødhjælp og Karavanen Hjemvendte volontører fra bl.a. Uganda rejser rundt i landet i 2017 i ugerne 9 og 10 for at oplyse og engagere børn og unge i kampen mod fattigdom. Volontørerne fortæller om deres oplevelser i ord, lyd og billeder og tester publikums viden om forholdene i verdens fattigste lande. Volontørerne laver desuden aktiviteter med deltagerne i mindre grupper. For kirker koster et Karavanebesøg 1750 kroner. Alle, der får besøg, hjælper med til at samle ind til årets sogneindsamling søndag d.12. marts. For at bestille karavanen kontakt Søren Christensen sc@dca.dk Se også den lille fine film Lea og Carol i Uganda Køb julegaver på Afrikamarked Velkommen til åbent hus med salg af afrikanske varer lørdag 19/11 og søndag 20/11 kl Sønderbakken 29, 2820 Gentofte Som tidligere år er der bl.a. smykker, kurve, tasker, stenfigurer, træskåle samt frisk vanilje. Fra Tanzania har vi hjembragte håndmalede tinga tinga billeder og broderede håndklæder og meget andet. Alle pengene går til Masomos arbejde på bl.a. den fattige ø Kalanga i Victoriasøen. Derfor vil jeres køb til f.eks. julegaver, værtindegaver eller eget brug,være en fantastisk hjælp. Info og evt. aftale om besøg på andre tidspunkter: Kontakt Jonna Kildebogaard - mobil Det er Børn i Afrikas formål er at støtte forældreløse og dårligt stillede børn i Afrika med at få en grundlæggende skoleuddannelse og en sund opvækst. Børn i Afrika ønsker at yde bistand så direkte som muligt og med så lave administrationsomkostninger som muligt. Børn i Afrika er godkendt af SKAT, således at bidragydere til Masomo og andre støtteprojekter får skattefradrag. Børn i Afrika: Masomo: /Masomo: jonna@kildebogaard.dk 3

4 Blyantsprojektet i Lyantonde i februar 2016 Af Birgitte Bech Vi er på vej mod Lyantonde og bilen er fyldt med skrivehæfter, blyanter, kuglepenne, geometrisæt, fodbolde, håndbolde og et par madrasser. Snakken går lystigt i bilen - ingen tid er spildtid når Josephine og jeg er sammen. Vi evaluerer hele tiden Børn i Afrikas arbejde: hvad kan vi gøre bedre, anderledes, være opmærksomme på? Og hele tiden med børnene i fokus. Vi skal besøge skolerne i Lyantonde-området, og der er gensynsglæde hele vejen rundt. Jeg har besøgt skolerne flere gange - denne gang er vi her lige efter den lange sommerferie er forbi, hvilket skolerne bærer præg af. Selv om præsidentvalget er overstået, så er alle ikke lige trygge ved at vende tilbage i skolen. Dels tager det altid 1-2 uger efter en ferie, før alle børnene er vendt tilbage, og dels skal man jo også have skolepengene parate, hvilket ikke altid er lige nemt. Nye lærere og skoleledere Der er kommet nye lærere og skoleledere på skolerne. Vi giver os tid til at hilse på alle specielt tager vi os tid til at tale med de nye skoleledere, introducerer Børn i Afrika og fortæller dem om vores arbejde. På en af skolerne tager vi en snak med idrætslæreren, som har et stort ønske om et samarbejde mellem de skoler, som Børn i Afrika støtter i Lyantonde. Idrætslæreren skitserer for os, hvordan han tænker, at man kan konkurrere i foldbold samt andre boldspil vi lytter og opfordrer ham til, at han tager kontakt med idrætslærerne på de andre skoler. Vi lover ham også, at vi på vores besøg på naboskolerne vil så hans idé hos lærerne. Josephine lover, at når hun Josephine og jeg taler med eleverne udenfor. Undervisningen er stoppet og alle er kommet ud for at se gæsterne an og høre hvad de har at sige. I dag opstår idéen om at vise eleverne betydningen af, at man kan tale og forstå hinanden gennem et fælles sprog: engelsk. Josephine taler sit lokale Luganda, og jeg taler dansk det viser tydeligt eleverne, at vi slet ikke forstår hinanden, de smiler, griner højt og latteren bølger gennem den solvarme formiddag. Så begynder vi forfra denne gang på engelsk og alle ser nu, hvordan vi forstår hinanden og nu kan følges videre ud i verden. Alle skolerne får 2 nye bolde foræret, og børnene forsvinder hujende og grinende ud i det grønne græs for at spille, så vi har vist fået spoleret undervisningen for en stund til fornøjelse for både børn og voksne. Mwebe Deus På en af skolerne møder jeg 12-årige Mwebe Deus, som er med i projektet om at få et dyr. Han inviterer mig med hjem for at besøge sin mor, og for at vise os hvordan de har svinestien parat til den gris, han venter på. En fin grisesti med grønt tag, som kan give skygge til Mwebe Deus og hans mor venter spændte på, at der flytter en gris ind i grisestien. Mukundane Nicholas viser os sammen med sine to yngre søskende, hvor geden skal bo om natten. 4 næste gang kommer til Lyantonde vil hun gerne deltage i et møde omkring et sådant tiltag. Engelsk er fællessprog Vi deler ud af bilens indhold og vi får god hjælp af de ældste elever flere af dem er nærmest vokset op i vores projekt, og de giver gerne en hjælpende hånd. Jeg går på besøg i skolens køkken, hilser på kokken som skal i gang med at lave posho til eleverne til frokost. Køkkenet er sparsomt udstyret set med danske øjne alligevel kan der laves posho som kan mætte mange hundrede maver hver dag. grisen Mwebe Deus er tydelig stolt, og hans mor smiler og fortæller os om, hvor meget han glæder sig til at få sit dyr. Josephine lover, at det ikke varer længe, før han kan begynde sin svineavl. Mukundane Nicholas 13 årige forældreløse Mukundane Nicholas vil også gerne have os på besøg. Han bor med sin ældre bror, samt to yngre søskende og hos dem venter et indelukke på, at der skal flytte en ged ind. Fælles for alle de børn, som vi har besøgt i vores projekt med husdyr er, at de stolte over det, de har bygget og forberedt samt at forventningens glæde ses i deres øjne.

5 To børn fra The Pearls Mens vi er i Lyantonde, besøger vi også 2 af børnenes familier fra The Pearls. Den ene familie fik som den første bygget et hus efter en studiegruppe havde være i Uganda i Det var moderen til John og fem andre søskende (John kom senere med i The Pearls), og det var en stor glæde at finde huset og grunden meget velholdt til gavn for familien. Den anden familie vi besøgte, havde mistet deres far i efteråret. Jeg ville gerne tale lidt med moderen, om end det blev gennem tolk, da hun hverken talte engelsk eller det lokale sprog. Vokseværk To lange og travle dage i Lyantonde er forbi. Vi har nået meget, så på vej mod Kampala er der stille perioder i bilen. Jeg er fyldt op med indtryk og samtaler, som skal bearbejdes i mit sind og mit hjerte samtidig med, at jeg glæder mig over det store og gode arbejde som Josephine gør for Børn i Afrika i Uganda. Det er Josephines fortjeneste, at blyantsprojektet nu når ud til 17 skoler, hvor 900 elever to gange om året får hjælp med skolemateriale. Det gode samarbejde Josephine har med skolerne, udmønter sig blandt andet også i workshops med børnene blyantsprojektet, som vi begyndte under mottoet make it simple let it grow, er en succes og mottoet har vist sig at være godt at arbejde ud fra. Josephines og mine øjne møder hinanden i mørket, vi smiler vi behøver ingen ord mission complied endnu en gang. Så spørger Josephine: Hvornår vil du så besøge resten af skolerne? En bold kan skabe glæde hos mange, få sekunder efter billedet blev taget, var spillet i gang. Mødet med børnene på skolerne, vi besøger, giver altid anledning til store smil og latter samt gode og spændende samtaler. 5

6 En tur til Kalangala Af Jonna Kildebogaard, Masomo Når jeg tager rundt i Uganda for at tilse projekterne, ved jeg aldrig hvordan turen går. De sidste år har jeg besøgt øen Kalangala hver gang jeg er i Uganda. Det er en anstrengende tur, især når vi tager den på én dag. En morgen med problemer I maj blev turen særlig besværlig. Jeg stod op klokken 04.15, klar til at blive hentet klokken 05. Jeg plejer at have en kurv med kaffe og lidt spiseligt med, og heldigvis var der strøm til at koge vand. Der kom ingen bil, chaufføren sov for længe. Da han var klar, viste det sig at bilen tabte olie, så han skulle finde en anden bil i en fart. Endelig klokken 7 blev jeg hentet. I mellemtiden skiftede jeg det kogte vand ud med noget friskkogt. I bilen var Bosco, lederen af børnehjemmet M-Lisada, og Henry som koordinerer betalingen for skolebørnene på hjemmet. Trafikken var allerede tæt, vi kunne mærke at vi var sent afsted. Farligt gods Det tager 3 timer fra Kampala til færgen lidt udenfor Masaka. Færgen har i lang tid haft formiddagsafgange klokken 7, 9, 11 og 13. Vi ankom 10.15, så der var lige tid til en kop kaffe troede vi. Det viste sig at færgetiderne lige var ændret, så der nu var afgang klokken 8, 10, 12 og 14. Hvis vi kom afsted klokken 12, kunne vi stadig nå det hele. Men - én gang om dagen sejles farligt gods til øen, og så må der ikke komme andre biler eller passagerer med. Det skete klokken 12, og hvis vi først kom afsted klokken 14, kunne vi ikke nå tilbage sammen dag. Der sejler lokale åbne småskibe til og fra øen, og vi besluttede at tage chancen med en af dem. Så kunne bilen komme med færgen klokken 14. Der var en del andre, som fik samme ide. Det regnede, og vi måtte vente på at motorcykler og andet gods kom ombord. Ankommet til øen uden bil og uden lokal transport fik vi et lift på ladet af en lastbil. Den skulle ikke hele vejen, så resten af turen foregik på scooter. Jeg havde en stor sæk med sko og tøj til uddeling, og Henry og Bosco delte en scooter. De blev hurtigt stoppet af en politibetjent - man må ikke være 3 på en scooter. Føreren gav politiet 2 kroner og fik lov at køre videre. Det nye børnecenter Vi fik tilset det nye børnecenter, som er under renovering/udbygning, givet penge til mad til de 17 forældreløse unge, som er under uddannelse, og talt med skoleinspektøren om solcelleanlæg på skolen. Så kom bilen der er ca. 45 minutters kørsel fra færgen til Kalangala by. Færgen og alternativerne Hvis vi var hurtige, kunne vi nå færgen klokken 16. Vi var lidt for hurtige, for samme betjent som stoppede scooteren, stoppede bilen. Heldigvis endte det godt, da han fandt ud af at det var os på scooter tidligere på dagen. Afgangen klokken 16 havde de lige aflyst ingen vidste hvorfor. Heldigvis er der en lokal restaurant ved færgelejet, hvor man for 7 kroner kan få en tallerken med fisk, ris, matoke og cassava. Endelig kom vi ombord på færgen og kunne sejle de 45 minutter - ikke i en lukket kahyt, men dog med lidt tag over hovedet. Det nytter Der er ikke to ens ture til Kalangala, og de er alle anstrengende også selv om vi overnatter. Færgetiderne skifter, andre gange har vi kørt gennem vandmasser, hvor der stod folk midt i vandet for at guide bilen igennem. Men befolkningen er virkelig fattig, så det nytter at hjælpe. På swahili siger man pole ya safari. Det betyder - frit oversat - stakkels dig der skal på tur. Det er kloge ord. Jonna Kildebogaard, Masomo kan kontaktes på jonna@kildebogaard.dk Det nye børnecenter på Kalangala før (tv) og efter (herunder) renoveringen - købt af Masomo og renoveret af Rotary Langelinje. 6

7 Verdens Bedste Nyheder Af Karsten Dam Fredag den 9. september blev der delt aviser og juice ud til ca danskere rundt i landet. Det var sjette år i træk der blev delt ud af Verdens Bedste Nyheder. Hvad er så verdens bedste nyheder? Ja det er de positive historier og resultater fra verdens udviklingslande - de historier som aviser og nyhedsudsendelser ellers normalt ikke disker op med. Der er nemlig meget mere salg i de dårlige nyheder, katastroferne, billeder af udmagrede børn, krigene og bomberne. Men heldigvis er der mange flere gode nyheder - lad mig i flæng nævne Ny regnskov spirer frem på Borneo, Mangrover danner mur mod tyfoner, Kvinder lærer at læse i kirken, Bedre behandling til Vietnams misbrugere, Spejdere styrker unge i Tunesien, Miniprojekt laver ringe i vandet i Uganda, Børnedødeligheden er mere end halveret siden 1990, 9 ud af 10 børn begynder i skole i udviklingslandene osv osv. Der er heldigvis nok at fortælle om! En af de bedste nyheder er at alle lande i verden via FN, er blevet enige om at sætte kurs mod en løsning på klodens største problemer. Det handler om at sætte nye mål for en bedre og bæredygtig fremtid for os selv og vore efterkommere. Man har opstillet 17 mål for hvad verden har brug for inden år 2030: 1. Afskaf fattigdom 2. Stop sult 3. Sundhed og trivsel 4. Kvalitetsuddannelse 5. Ligestilling mellem kønnene 6. Rent vand og sanitet 7. Bæredygtig energi 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst 9. Industri, innovation og infrastruktur 10. Mindre ulighed 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund 12. Ansvarligt forbrug og produktion 13. Klimaindsats 14. Livet i havet 15. Livet på land 16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner 17. Partnerskaber for handling Til hvert af disse punkter hører en lang række underpunkter og konkretiseringer. F.eks. er der til punkt 1 et underpunkt der hedder Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn, der lever under de nationalt definerede fattigdomsgrænser, mindst halveres og til punkt 3 et par underpunkter der hedder I 2030 skal vi have reduceret mødredødeligheden, så færre end 70 gravide kvinder dør pr levendefødte børn og Vi skal stoppe epidemierne af aids, tuberkulose, malaria og forsømte tropiske sygdomme inden Samtidig skal vi bekæmpe hepatitis, vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme (underpunkterne 3.1 og 3.3). Måske lyder det rigeligt ambitiøst med disse mange mål og delmål. På den anden side må vi konstatere, at det faktisk gik rimeligt godt med de forrige 2015-mål. Det lykkedes nemlig at komme i mål med mange af punkterne. Hvis det på samme måde ved fælles indsats lykkes at nå bare halvdelen af de nye 2030-mål, er vi vel godt på vej til at overflødiggøre alverdens velgørende organisationer - heriblandt Børn i Afrika! Læs mere på og på 7

8 Børn i Lyantonde nyder 8

9 godt af SED-projekt Af Josephine Nakanwagi. Oversættelse: Karsten Dam. Med dette projekt som Børn i Afrika startede i 2015, bliver børnene sammen med deres forældre eller værger, trænet i at starte små indtægtsgivende aktiviteter, der begynder i det små uden særlig stor startkapital, men forhåbentlig senere vokser sig større. Generelt støtter vi børnene med skolepenge og skoleudstyr op til 7. klasse (Primary School). Herefter kan de gå videre til overbygningen (Secondary), men vi har kun midler til at støtte et fåtal. Derfor er det ekstra vigtigt at lære børnene at klare sig selv, at spare op og gemme til senere investeringer eller til dårlige tider. Fra de første 20 børn (i Wakiso) der modtog hjælp i 2015 er følgende resultater noteret: syv har solgt mellem 2 og 7 ænder og derved fået kapital til opsparing eller indkøb af små fornødenheder, en pige solgte sine to ænder og købte en ged i stedet for, fire passer stadig deres små grise og endelig var der otte, som desværre mistede deres dyr grundet sygdom (de lokale konsulenter gør alt for at hjælpe dem). I Lyantonde havde mange af de 30 børn der var udvalgt, ønsket at modtage en gris. Disse blev indkøbt og stationeret på et nærliggende forsøgslandbrug. Desværre blev de alle ramt af svine-feber og døde inden vi fik dem udleveret til børnene. Derefter accepterede børnene at det blev ænder de skulle have i stedet for. Disse er meget mere modstandsdygtige over for sygdomme og i juni modtog børnene ænderne. Det var sjovt at se hvordan børnene og deres forældre havde forberedt det hele ved at bygge små huse og indhegninger til ænderne. Nu da jeg har fået mine ænder vil jeg passe dem godt med foder og vand så de kan vokse sig store. Så vil jeg sælge dem og købe en ged i stedet for siger Deus - en 12-årig dreng fra Kyewanula Primary School. Det samme siger Amina - en 13-årig pige der går i 6. klasse. Og ligesom Deus og Amina har alle de andre 28 planer om at sælge ænderne og købe enten en ged, en gris eller spare op. Vores samarbejdspartner Racobao har mange frivillige hjælpere ude i distriktet, og disse har lovet at holde øje med og hjælpe de små familier med råd og vejledning omkring dyreholdene. Afhængigt af hvordan de klarer opgaverne, er vi i Børn i Afrika klar til at hjælpe yderligere - selvfølgelig afhængigt at vore bidragydere i Danmark! SED er en forkortelse for Small Enterprise Development som kan oversættes til Udvikling af små indtægtsgivende virksomheder 9

10 Mit Uganda i min søns fodspor Af Lise Søndergaard Første gang, der for alvor blev sat fokus på Uganda hjemme hos os, var i 1999, da min søn, Christoffer, som 16-årig var i Kampala med ungdomsklubben ved Dyssegårdskirken sammen med Vagn Frikke- Schmidt. Hans beretninger gjorde stort indtryk på mig, ikke mindst fordi han IKKE ville vise mig billeder af børn, der levede på lossepladsen. 10 Senere, lige efter studentereksamen i 2002, rejste han derned igen, denne gang som volontør for Folkekirkens Nødhjælp. Han og fem andre unge var gennem det sidste år blevet trænet til at kunne vurdere og rapportere om AIDS-programmer i de små landsbyer. Af de fire måneder boede han 2 måneder i en fjerntliggende landsby uden mulighed for kontakt til os herhjemme. Mens han var dernede, blev der indkaldt til møde i Børn i Afrika, hvor der var besøg af repræsentanter fra Kampala (Mama Robina og hendes mand David), og der deltog jeg for at høre om projektet og forholdene dernede. Her skulle også findes et tredje bestyrelsesmedlem ud over Karsten og Vagn. Uden at vide hvad jeg gik ind til, meldte jeg mig spontant til posten. Her ventede der mig mangt og meget for at få indblik i projektets mange aktiviteter og funktioner, herunder flere års arbejde med at få realiseret den store vision om at få bygget en skole for de allerfattigste børn i Kampala. Da denne skole skulle indvies i 2006, benyttede jeg lejligheden til at deltage i Børn i Afrikas studietur til landet. Det blev en uforglemmelig oplevelse med følelsesmæssige udfordringer, men også skønhed, varme, optimisme og gæstfrihed. Under denne studietur fik jeg en enestående mulighed for at få indblik i det liv, som havde været min søns i en helt fremmed verden. Allerede hjemmefra havde jeg undersøgt muligheden for at fravige det fælles program og tage på en 1-dages tur ud til Christoffers værtsfamilie, når vi skulle i nærheden af det område. Der skulle sendes besked derud, og der skulle skaffes transport. Det kom i stand ved at nogle lokale samarbejdspartnere benyttede lejligheden til at tjekke projektet derude, så jeg blev kørt i en stor 4-hjuls trækker sammen med et par meget kompetente og livlige medarbejdere. Der begyndte mit eventyr! Vi tog afsted kl 7, hvor solen netop var stået op. Uganda ligger ved ækvator, hvor nat og dag er lige lange, og lyset eller mørket kommer, som om der bliver tændt eller slukket for en kontakt. Helt underligt for en nordbo, der er vant til pastelfarver og skumringstimer. Den geografiske beliggenhed betyder også, at der sjældent er fuldstændig tørke i lang tid, så jeg kunne nyde frodigheden, både hvor jorden blev dyrket og på de stejle skråninger med naturlig bevoksning. Store områder var præget af vidunderligt glødende farver. På turen sugede jeg til mig af indtryk og benyttede også lejligheden til at få en masse at vide om de ugandere, som kørte mig, og om de forskelligartede projekter, som de var engagerede i. Til trods for uvejsomheden og beviserne på dumdristig kørsel med bilvrag ned ad skrænterne, var det en pragtfuld tur. Tiden for mit møde med Christoffers far og mor nærmede sig Pludselig uden varsel stoppede chaufføren. This is it! Knap var jeg steget ud, før jeg blev omringet af og omfavnet af forældrene. Moren sagde om og om igen Christoffer s mother, Cristoffer s mother. Jeg vidste, at de var på min alder, at de havde 10 voksne børn, som alle havde familier, som boede i området. Men der var ufattelig mange ting, jeg ikke var forberedt på. F.eks. at de var så små et hoved mindre end mig og at de var så mange. Det myldrede frem med mænd, kvinder og børn i alle aldre og alle i stiveste puds. Kvinderne i Uganda har alle en slags nationaldragt, en farvestrålende kjole med store spidse pufærmer og et bredt skærf ved navn Busuti. Mændene var i deres bedste skjorter, og ikke bare her, men mange steder var det slående, at de (kvinderne) satte en ære i at holde tøjet rent og nystrøget, selv når der ikke var el, og de måtte bruge strygejern med trækul. Det er ikke nemt at beskrive stedet. Det var et muret hus med én stue og flere små værelser. Der var møbler og senge ulig de andre huse, vi havde besøgt. Huset var også meget bedre udstyret i det hele taget. Køkkenet var en bygning for sig, helt forståeligt, for der var både åben ild og en speciel lille brændefyret ovn. Også latrinet og en primitiv staldbygning lå tilbagetrukket Efter en kort rundvisning blev jeg inviteret indenfor i stuen og sat i centrum for alle mændene. Det viste sig, at alle kvinderne skulle holde sig pænt i baggrunden og varte op. Jeg blev takket af faderen via den ene søn, som var lærer Et højdepunkt på rejsen, dog ikke på vej ud til familien.

11 Et andet højdepunkt - det største - var hos familien/klanen Mugera. Aldrig har jeg følt mig så meget som midtpunkt som her. Det var som at få tildelt en helt ny værdighed og det ypperste bevis på, at Christoffer var kommet så meget ind i familien, at de betragtede ham som en søn. og talte engelsk takket fordi jeg havde haft mod og tillid til at lade min unge søn rejse ud til så ukendt en tilværelse. De fortalte, hvordan han havde vundet deres hjerter med ydmyghed og humor og aktiv deltagelse i familiens liv. Jeg havde fået fortalt, og nu så jeg også, hvor stor underdanighed, der forventedes af deres kvinder. Ingen tvivl om, at moderen var højt estimeret, og det var også hende, der var AIDS-konsulent, men alligevel var hun ikke til stede ved det daglige måltid. De brugte meget lang tid på at tilberede festmåltidet til min ære, og jeg så, hvor primitivt det hele foregik, men der manglede bestemt ikke noget. Det var ufatteligt i den kærlige familie, at kvinderne serverede liggende på knæ og skulle spise for sig selv. I det hele taget var alle opgaver kønsopdelte. Maden blev serveret på fælles fade. Èt fad med casava, ét med bananmos, ét med forskelligt grønt, en art spinat og nogle bønner. Der var selvfølgelig kød, men det var de forberedt på, at jeg ikke spiste, da Christoffer også er vegetar. Desuden fik jeg min egen tallerken og en gaffel, for maden var rygende varm. De var selv vant til at spise med fingrene og må have oparbejdet en hård hud. I hvert fald så det ikke ud til, at det på nogen måde var ubehageligt for dem! Jeg har glemt at fortælle, at alle de afrikanere, jeg mødte, var dybt religiøse, og derfor bliver der bedt bordbøn forud for hvert måltid. Men ingen havde forberedt mig på, at den forpligtelse og ære skulle tilfalde mig. Jeg syntes jo ikke, at jeg bare kunne sige en bøn på dansk, så jeg måtte improvisere efter bedste evne! Senere fortalte de grinende, at Christoffer havde sat sig hen til kvinderne og skrællet de grønne bananer, som er hovedret til hverdag. Ligeledes havde han båret mors krukker, når de var rundt på besøg hos de familier, der var svært belastede af AIDS. Det var hende, der var lokalområdets kontaktperson til Folkekirkens Nødhjælp, og hende, der indstillede sin vurdering om hjælp. De formåede altså både at have et dagligt arbejdsfællesskab og små lege om at nedbryde normer. En hjemmeboende datter, som var lidt ældre end ham, blev pålagt at kalde ham Mister Christoffer, men det fik han forpurret ved et direkte veto. Vi spiste længe og talte længe en noget langsom samtale, da alt skulle oversættes begge veje. Det var en intens stemning, en gæstfri gestus over for mig som et vidnesbyrd om den kærlighed, som min søn var blevet omfattet med. Det blev nogle timer fyldt med så mange indtryk, at de stadig sidder som en varm taknemmelighed i mig. Der var lang vej hjem, men opbruddet blev alligevel mere hastigt end planlagt, for pludselig kom regnen! Og ikke bare kom den; den brød ud med ubarmhjertig voldsomhed. Der var bølgeblik på taget, så lyden i sig selv var dramatisk! Selv med en 4-hjulstrækker ville det blive besværligt at køre på de ufarbare veje. Chaufføren advarede om, at vi måtte af sted omgående, da mudderet kunne ende med at stoppe kørslen. Afskeden blev brat og min sortie meget lidt elegant. Jeg gled i fuld længde ned ad skrænten, hvor den røde muld var blevet til klæbrigt ler. To par stærke hænder fik tag i mig, men gennemblødt og tilsølet kunne jeg vinke farvel til hele den afrikanske familie. Turen hjem foregik med chaufføren i tavs koncentration, og vi var først hjemme efter mørkets frembrud. Jeg måtte skifte fra yderst til inderst før aftensmaden, og min fine blå kjole blev aldrig kjole mere! Og jeg var så træt, at jeg først fik berettet om mine oplevelser i løbet af de næste dage. Siden da er Christoffers fodspor blevet for store, hans skridt for lange og hastigheden for høj for mig! Han har gennem alle årene arbejdet frivilligt for Folkekirkens Nødhjælp ved siden af studier og arbejde. Her sidder han nu i bestyrelsen, og jeg er glad for og stolt over at se med fra sidelinjen. 11

12 12 To kongeriger i Uganda Af Karsten Dam To gamle afrikanske kongeriger har deres geografiske placering i det nuværende Uganda. Her skal fortælles lidt historie om deres oprindelse og senere udvikling. Navnene er Bunyoro og Buganda. Bunyoro Bunyoro var et af de vigtigste kongeriger gennem flere århundreder, nemlig fra 13. til 19. århundrede og det havde sin storhedstid for ca. 400 år siden lang tid før Buganda-kongedømmet opstod. Dets placering var mod nordvest ved og ind over grænsen til Den Demokratiske Republik Kongo. Det var længe før de nuværende afrikanske grænser blev fastsat. Kongeriget byggede sin magt på a) saltproduktion (i byen Katwe og længere nordpå) b) dygtige smede og adgang til jern (de producerede især våben og hakker til landbruget sikkert også brugt som handelsvarer) Saltet blev eksporteret langs handelsruterne nordøst på og nåede helt op til Mellemøsten og måske Europa, selv om aftagerne i sidste ende ikke anede hvorfra saltet stammede. Det var længe før Europæerne kendte til det indre af Afrika og ingen hvide havde endnu betrådt områderne ved Victoriasøen. Imidlertid havde arabiske købmænd allerede længe besøgt disse egne. Saltet blev produceret ved hjælp af en meget saltholdig jord i det gamle vulkanske landskab. Jorden bliver slemmet op i vand og vandet optager saltet. Bunyoro i dag. Hovedstad Hoima og største by er Masindi. Efterfølgende sis vandet fra og koges ind så saltlagen bliver tilbage. Den klaskes til sidst op i saltstøtter der tørres. Alternativt kan man ved Katwe lave små lavvandede damme med saltholdigt vand, som fordamper og efterlader et tyndt saltlag som kan skrabes sammen. Buganda Dette kongerige opstod i de meget frodige områder lige nord og nordvest for Victoriasøen. Mange klaner slog sig sammen og valgte en konge. Magten kom til at bygge på bananproduktion og handelsruter mod øst til det Indiske Ocean bl.a. over Victoriasøen. Kongen havde mange koner (en fra hver af de forskellige klaner) og næste konge i arvefølgen kom derfor til at tilhøre en anden klan end sin far. Dette forhindrede indbyrdes stridigheder om magten i klanerne. Det var Buganda i dag. Hovedstad Kampala. ikke nødvendigvis den ældste søn som kom til at efterfølge faderen, men derimod den dygtigste. Da Bunyoro kom til at lide under indbyrdes klanstridigheder fik Buganda udvidet sit territorium langt ind i tidligere Bunyoro-områder. Da først missionærerne (katolske, protestantiske, men også muslimske) var kommet til området, ønskede de at bidrage til at stridighederne ophørte og sammen med Bugandakongen indbød de englænderne til at komme til landet. Også fordi den siddende konge Mwanga havde dræbt en del unge afrikanske kristne (martyrerne). Man indgik en kontrakt med Bugandakongen om at stabilisere hans magt overfor fjenderne, mod at England fik en slags overherredømme over området. Dette var i Man kaldte det et protektorat og der blev ikke tilkaldt hvide farmere (som i Kenya), idet landet var grønt, frodigt og velopdyrket overalt. Som mange allerede har hørt, kaldte Winston Churchill landet The pearl of Africa da han kom hertil i Senere Da diktatorerne Obote og Amin havde hærget Uganda med deres menneskejagt og despotisme og the movement revolutionshæren under ledelse af Yoweri Museveni havde fjernet disse tyranner (Museveni har været ved magten siden 1986), blev begge kongedømmer forbudt ved lov. Dette var et forsøg på at undgå fremtidige interne klan- og religionskrige. Men da alt senere forløb roligt, vedtog man i 1993 at lade kongedømmerne genopstå, men nu kun med symbolsk værdi og med meget begrænset lokal magt (a la det danske kongedømme). Bugandas konge kaldes kabakaen (den nuværende konge hedder Muwenda Mutebi II), sproget kaldes Luganda og befolkningen Baganda eller blot Ganda. Kongen i Bunyoro kaldes omukamaen (den nuværende konge hedder Solomon Iguru I), befokningen Banyoro og sproget er Nyoro. Begge kongedømmer har i dag deres egne hellige steder med kongebegravelser og slotte dels i Kampala (Buganda - se billedet herover) og dels i Hoima (Bunyoro). De har også deres egne små parlamenter med repræsentanter fra de forskellige klaner (Buganda har 53 klaner) og med bestemmelsesret over forskellige lokale emner og med ret til at fordele nogle fondsmidler. Bugandas parlament i Kampala er i øvrigt en tro kopi i lille format af det engelske underhus. I dag er ca. 17% af Ugandas befolkning fra Buganda (og den største etniske gruppe), hvorimod kun ca. 3% er fra Bunyoro.

13 Regnskab 2015 RESULTATOPGØRELSE FOR BØRN I AFRIKA Note Skoleprojekter Budget 2014 Udgifter Driftstilskud Bukoto School Pearl Choir Children support Blyantsprojekt Other educational support Indtægter Skolesponsorater mv Blyantproj., øremrk.indt Masomo Project 1 Udgifter Jfr. note Indtægter Øremrk. gaver Pearls choir reunion camp Udgifter Camp Indtægter Øremrk. tilskud CISU oplysningspuljekampagne Udgifter Infofolder til folkeskolen Adm.omkostninger Indtægter Øremrk. tilskud Husbygningsprojekt Udgifter Bygningsudgifter Indtægter Tilskud Kidz'n'need Øremrk. indt Racobao workshop Udgifter Workshops Indtægter Tilskud Sterregaards Fond Andre aktiviteter 2 Udgifter Projektgenerelle omk Indtægter Gaver & gavebreve Fondsstøtte i øvrigt Kollekt, foredrag mv DÆKNINGSBIDRAG - RESULTAT VED AKTIVITETER Administration 3 Udgifter Adm. Danmark & Uganda Differencer (Valuta og afrund) Indtægter Kontingenter Tipstilskud Watoto adm. bidrag (afviklet) Renter INDTJENINGSBIDRAG - RESULTAT EFTER ØVRIGE OMKOSTNINGER BALANCE FOR BØRN I AFRIKA PR Note Aktiver Beholdning DK Masomo konti Øvrige konti i DK Beholdning UG BiA bankkonto UG Masomo Bankkonto UG BiA kassebeholdning UG Debitorer Tilbageført gebyr 200 Mellemregning Studietur, Karsten Dam AKTIVER I ALT Passiver Egenkapital EK primo Årets resultat Kreditorer Revision, anslået Forudbetaling af støtte mv PASSIVER I ALT

14 Budget 2017 BUDGETFORSLAG FOR BØRN I AFRIKA Skoleprojekter Udgifter Sponsorater Bukoto School Pearl Choir Children support Penalhusprojekt Sponsorater andre skoler Indtægter Skolesponsorater mv Masomo Project Udgifter Masomo aktiviteter Indtægter Øremrk. gaver Kapacitetsopbygning Udgifter Infomateriale, IT-udstyr, skolemat Indtægter TFAK tilskud fra Kult.styrelsen Husbygningsprojekt Udgifter 3 huse Indtægter Øremrk. indt Racobao workshops Udgifter 1 dags camps Indtægter Tilskud fra sponsor SED Udgifter Small Enterprise Developm Indtægter Øremrk. indt Andre aktiviteter Udgifter Projektgenerelle omk Indtægter Gaver & gavebreve Andre generelle bidrag 0 Kollekt, foredrag, varesalg Administration Udgifter Danmark & Uganda Indtægter Kontingenter Tipstilskud RESULTAT

15 Generalforsamling 2016 Foreningen Børn i Afrika Indkaldelse til generalforsamling torsdag d. 3. november 2016 kl BEMÆRK i år afholdes generalforsamling i Ungdomshuset ved Hellerup Kirke, Margrethevej 7B, 2900 Hellerup DAGSORDEN 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Formandens årsberetning for foreningen 4. Godkendelse af regnskab. 5. Bestyrelsens eventuelle forslag til projekter og aktiviteter for det kommende år 6. Andre indkomne forslag. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest torsdag den 20. oktober. Send til borniafrika@gmail.com 7. Godkendelse af bestyrelsens forslag til budget og kontingent for det kommende år 8. Valg af kasserer og revisor for 1 år. Den valgte kasserer er medlem af bestyrelsen for et år. 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Valgperioden er 2 år. 3 medlemmer er på valg. Derudover er der et enkelt andet medlem som trækker sig 10. Valg af en suppleant. Valgperioden er 1 år. 11. Projektet Masomo udpeger en navngiven observatør til bestyrelsen for 1 år. 12. Eventuelt. Under dette punkt kan der ikke træffes beslutninger. Kun medlemmer af foreningen, der har betalt kontingent for 2016 er adgangsberettigede. Kontingent kan evt. betales samme aften. Foreningens vedtægter kan læses på borniafrika.dkgom-biagorganisationen. Efter de ordinære punkter vil et par af deltagerne fra den netop overståede studietur fortælle og vise billeder. Giv en gave til Børn i Afrikas arbejde - og få skattefradrag Du kan indbetale kontingent, gaver mv. via MobilePay til eller i bank/netbank til vore konti i Nordea: Reg.nr. Konto nr. Børn i Afrika - kontingent, skoleprojekter, husbyggeprojektet, gaver: Masomo: Kontingent 2016 Enkeltpersoner kr. Familier kr. Har du ikke betalt kontingent 2016, så vil vi hermed gerne opfordre dig til at gøre det. Overfør beløbet via netbank eller Mobilepay. Brug MobilePay til tlf HUSK altid at skrive formål (f.eks. kont for kontingent eller blot gave ) og gerne BiA-nr. eller CPR-nr. i teksten. Har du skolesponsorat eller giver gaver er dit CPR-nr. nødvendigt for at Børn i Afrika kan indberette beløbet til Skat. Send i forbindelse med første indbetaling en mail med CPR-nr. og navn, adresse og tlf. til os på borniafrika@gmail.com (Hvis du ikke ønsker at skrive dit CPR-nr., så skriv dit navn og gerne fødselsdato på indbetalingen). Hvis du vil give gaver til vores samarbejdspartner Folkekirkens Nødhjælp i bank eller netbank skal du angive +01< <. I rubrikken Meddelelse til modtageren må du meget gerne skrive Børn i Afrika. 15

16 Et hus til Goretti Kebirungi SPONSORAT Et hus til Goretti Kebirungi koster 750 kr. pr. anpart Indbetal på bankkonto A En særligt udsat gruppe af børn i Uganda er de børn, hvis forældre er døde eller meget syge af AIDS/HIV. I Rakaidistriktet, hvor Børn i Afrika samarbejder med organisationen Racobao, har vi siden 2012 skaffet midler til nye huse til 11 familier. 30 anparter á 750 kr. er tilstrækkelige til et solidt murstenshus incl. senge mv. Goretti Kebirungi Goretti er 43 år og bor i sognet Mpumudde i Lyantonde distrikt. Hun blev enke i 2013, er fysisk handicappet (højre hånd fungerer ikke) og lever med Hiv-smitte. Hun har 4 børn i alderen 3 til 16 år, nemlig Esther på 16 år, Brian på 14, Dorah på 10 og Sharon på 3 år. Den ældste Esther er mentalt handicappet og går derfor ikke i skole. Brian og Dorah går i hhv. P5 og P4. Gorettis store udfordring er at tage sig ansvarligt af sine børn, grundet hendes dårlige helbred. Hun er på anti-retrovir behandling (medicin mod Hiv/Aids) og for at medicinen skal virke efter hensigten, kræves der et godt måltid mad og rent drikkevand dagligt. Den smule jord Goretti ejer,er for lille til at hun både kan dyrke mad nok til familien og samtidig have overskud til at sælge nogle grøntsager for at få kontanter. Derfor er de store børn nødt til jævnligt at tage dagarbejde på nærliggende landbrug for at skaffe kontanter, der kan dække udgifter til bl.a. skolematerialer. Det andet store problem er det dårlige hus de bor i. Huset er for lille og mudderet falder konstant af ydermurene. Goretti har hverken økonomi eller fysisk overskud til at få det repareret. Huset er fugtigt og fyldt med myg, som er årsag til jævnlige udbrud af malaria blandt familiemedlemmerne. Der mangler også et ordentligt latrin og specielt i regntiden betyder det fare for infektioner - i værste fald kolera. Mine børn og jeg har levet i stor usikkerhed lige siden jeg mistede min mand. Den kommende regntid giver os frygt for helbred og for at vi kan have ordentligt husly. Det er Børn i Afrikas formål at støtte forældreløse og dårligt stillede børn i Afrika med at få en grundlæggende skoleuddannelse og en sund opvækst. Børn i Afrika ønsker at yde bistand så direkte som muligt og med så lave administrationsomkostninger som muligt. Børn i Afrika er godkendt af SKAT, således at bidragydere til skolesponsorater og andre støtteprojekter får skattefradrag. born iafrika@gmail.com