Område Roskilde Nordøst

Transkript

1 Børnehuset Freja Område Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan Kontaktoplysninger Børnehuset Freja Område Roskilde Nordøst Telefon: Mail: 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området:... 4 Hver afdeling beskriver:... 4 Politiske mål... 5 Sprogudvikling... 5 Kreativitet og leg... 7 Social inklusion... 7 Styrkelse af forældresamarbejdet... 8 Digitale kompetencer... 9 Roskilde kommunes børne- og læringssyn Børnesyn Læringssyn Områdets/dagtilbuddets pædagogiske arbejde Ledelsesmæssige værdier Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Sociale kompetencer Personlig udvikling Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Børn med særlige behov Evaluering og dokumentation Perspektivering

3 Indledning Denne pædagogiske udviklingsplan er lavet i et bredt samarbejde, hvor både medarbejdere, det lokale MED -udvalg, bestyrelsen og ledelsen i område Roskilde Nordøst har bidraget til udfærdigelsen. Roskilde Nordøst består af seks afdelinger Gundsømagle børnehus, Elverhøj børnehus, Storkereden, Veddelev børnehus, Egegårdens børnehus og Børnehuset Freja. Vi mener at det er vigtigt med et stærkt samarbejde på tværs og arbejder derfor målrettet med blandede ad. hoc udvalg og med netværksledelse(netværksledelse beskrives under de politiske mål). Vi vægter høj faglighed i hverdagen, kompetenceudvikling, trivsel og læring. Det vil vi uddybe nærmere i denne udviklingsplan. Geografisk ligger vi relativt langt fra hinanden, hvilket gør det sværere for os at mødes i hverdagene og lave pædagogiske udviklingsprojekter sammen. Bestyrelsen og afdelingernes forældrekontaktudvalg har fulgt udviklingen af denne pædagogiske udviklingsplan fra sidelinjen og har bidraget med konstruktive input på de respektive møder. Konceptet er udviklet af Roskilde kommunes dagtilbud/velfærd i foråret Processen har udviklet sig over ca. 1.5 år og det færdige resultat blev offentliggjort i december-13. Denne pædagogiske udviklingsplan er område Roskilde Nordøsts første og gældende i perioden Udviklingsplanen er primært et arbejdsredskab for ansatte i Område Nordøst. Forældre og andre interessenter kan også have stort udbytte af at læse udviklingsplanen, som overordnet giver et samlet billede af det pædagogiske udviklingsarbejde i området. Formålet er dels at give personalet en målrettet og overskuelig plan for deres arbejde og dels at give forældregruppen mulighed for at få indflydelse på og se hvilke planer, personalet har for deres arbejde og hvordan vi arbejder med udvikling af børne- og læringsmiljøet. Den er altså tænkt som information til alle brugere i området. 3

4 Læsevejledning Planen henvender sig til læseren på to niveauer. Der er beskrivelser generelt for området og beskrivelser specifikt for den enkelte afdeling. Det betyder at områdets pædagogiske udviklingsplaner ikke er identiske og at den enkelte plan henvender sig direkte til en afdeling. Eks. Udviklingsplan for storkereden indeholder det generelle for hele området samt specifikt om Storkereden. Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området: Indledning Læsevejledning Arbejdet med de politiske mål Pædagogiske og ledelsesmæssige værdier Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Hver afdeling beskriver: Praksishistorier om det pædagogiske arbejde Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Evaluering og dokumentation Har du spørgsmål til indholdet, kommentarer m.m. henvend dig venligst til din pædagogiske leder. Rigtig god læselyst! 4

5 Politiske mål I Roskilde kommune arbejdes der i med følgende politiske mål: Sprogudvikling Kreativitet og leg Social inklusion Styrkelse af forældresamarbejdet Digitale kompetencer Vi vil nu beskrive, hvordan vi har arbejdet med de politiske mål i hele området. Sprogudvikling I Nord øst området skal vi via daglige aktiviteter understøtte og stimulere barnets lyst til at bruge sproget og dets mange facetter. Det er vores mål at barnet: Får mulighed for gennem leg og tilrettelagte aktiviteter at udvikle deres sprogforståelse og ordforråd. Får en legende tilgang til sproget. Kan gøre sig forståelig i relationer til andre, sætte ord på sine handlinger og følelser. Med sit sprog / kropssprog kan fortælle andre om dets egen behov og ønsker samt lytte til andre og aflæse deres kropssprog. Lærer at bliver opmærksomt på, hvordan de har det lige nu - er ked, glad, sur, vred og hvorfor blev det ked. Det betyder at vores læringsmiljø skal give rum til: At alle børn kan komme til orde, sikre at der er tid og ro til at udtrykke sig, samt lytte til hinanden. At børn som ikke siger meget, opfordres og får mulighed for at sige noget, hvis de ønsker det. At barnet får mulighed for og redskaber til at løse konflikter ved hjælp af sproget. At barnet får oplevelser med sproget som f.eks. højtlæsning, sang, rim og remser, og fortælling. At der skal gives adgang til mange forskellige slags bøger, så deres nysgerrighed for sproget stimuleres. At barnet får adgang til at beskæftige sig med materialer, der pirrer deres sproglige nysgerrighed. Tilbyde legetøj af meget forskellig art, der stimulerer deres nysgerrighed, undren, leg parallel som rolle leg. At barnet får mulighed for at opleve og udforske skriftsproget ved f.eks. at have bogstaver hængende, digte egne historier og sange. 5

6 Det betyder at vi voksne skal: Planlægge hverdagen så sproget stimuleres. Være tydelige, lyttende, anerkendende og tillidsvækkende og derved tale et sprog, barnet forstår. Være tydelige i vores kropssprog. Tale stille og roligt til hinanden. Hjælpe barnet med at sætte ord på handlinger og følelser og derved spørge ind til, hvad barnet tænker og føler og hjælpe det med at udtrykke sig. Stimulerer børnene via meningsfyldt kommunikation. Vise at sprog og tale er sjovt og kan bruges på mange måder. Sætte ord på det vi gør. Sætte ord på det børnene gør Vi har succes, når barnet: Er i dialog med andre og kan magte dialogen - uden voksen styring. Selv er i stand til at udtrykke sig og har tillid til at kunne formulerer sig. Kan aflæse andres kropssprog. Når børnene udvikler et alderssvarende sprog Når børnene kommer med bøger og gerne vil have læst historie eller lege med ord. Når børnene rimer og remser og finder fjolle ord. Når børnene fortæller uopfordret. Når børnene synger eller vil høre musik uopfordret. Når børnene sætter ord på deres følelser. Når børnene leger/ laver rytmik eller danser. Når børnene selv prøver at løse deres konflikter via sproget. Når børnene viser nysgerrighed og øver sig på skriftsproget, tegn og symboler. Opmærksomheds felt for sprogudvikling for særlig udsatte børn: Hvis fællesskabet i sprog udvikling er defineret af dansk identitet, ekskluderer det dem, der ikke føler sig inkluderet i denne kategori. Særlig opmærksomhed på børn der har sproglige vanskeligheder, der kan ekskludere dem fra fællesskaber. Netværksgruppen blev etableret på baggrund af servicestyrelsens tiltag i 2010 sprogpakken.dk. Nøgleperson og tovholdere har deltaget i servicestyrelsens kursus vedr. sprogstimulering og sprogvurdering. I denne netværksgruppe deltager der ligeledes 2 dagpleje pædagoger. Vi samles 2 gange om året i netværksgruppen og 1 gang om året i tovholder hvor repræsentanter fra de øvrige områder også deltager. Vi har i netværksgruppen drøftet egne erfaringer i praksis, vi har drøftet erfaringer vedr. sprog screening bl.a. de nye tiltag, der skal implementeres i Der er blevet udarbejdet et skema, for at registrere antal sprogs screenede til udarbejdelse af et statistisk materiale for Roskilde kommune. 6

7 Vi har haft fokus på bl.a. dialogisk læsning og dens betydning, en evt. bog kanon, samt betydningen af babysprog som et understøttende middel for sprogudviklingen for vuggestue børnene. Vi har hentet inspiration fra oplægget med Pia Thomsen Barnets narrative udvikling i vuggestue og børnehave. I 2014 skal vi have større fokus på Roskilde kommunes hjemmeside siden - klog på sprog. Kreativitet og leg Kreativitet og innovation er nøglebegreber i vores samfund i dag. Roskilde Kommune ønsker at udvikle kreative og innovative medborgere. I dagtilbuddene skal der arbejdes på at styrke både børn og voksnes muligheder for at indgå i kreative processer i den pædagogiske hverdag, ved at skabe en kultur med plads til at nye ideer kan udvikle sig. Med legen i centrum, skal børnene have mulighed for at indgå i kreative processer og aktiviteter i den pædagogiske hverdag. Udvikling af kreativiteten er afhængig af at børn / voksne indgår i pædagogiske miljøer som er inspirerende og rige på muligheder, for hele tiden at kunne producere og afprøve nye ideer og tanker til alt her & nu givne. Vi skal som ledelse i Roskilde Nordøst være med til at sikre, at områdets afdelinger sørger for fysiske miljøer & skabe rum til kreativitet. Være nysgerrige, inspirere og gå på opdagelse sammen med børnene. Slippe kreativiteten og legen løs, huske at børn og voksne inspirerer hinanden og går på opdagelse sammen. Hvordan kan børnene bruge stuerne? At turde tage nogle chancer, være modig ledelsesmæssigt og lave små tilpasse forstyrrelser i hverdagen. Vi er hele tiden i en udvikling og skal huske at tale om tingene på nye måder. Pædagoger/ andet fagpersonale skaber rum for leg, skaber rammer for børns socialisering og læring, skaber historier og fortællinger i dialog med børnene og skaber udviklingsmiljøer, integrationsmuligheder. Pædagoger handler ikke bare, de skaber. Kreativitet er en proces hvor eksisterende elementer i form af ideer, forestillinger, tanker, materialer, genstande, verbale og kropslige udtryk mv. sættes sammen på nye, ukonventionelle måder og danner noget nyt og alternativt til det allerede eksisterende og givne. Social inklusion I området er der fælles arbejdet med social inklusion ved at de pædagogiske ledere i samarbejde med personalet har gennem gået afdelingerne og for at få tjekket op på læringsmiljøet med fokus på at børnene skal kunne se hvad de forskellige rum kan bruges til. Så det ikke er læringsmiljøet der er den ekskluderende faktor. Dette arbejde er dokumenteret og delt mellem afdelingerne til inspiration. Områdelederen har holdt oplæg og med efterfølgende refleksion på afdelingspersonalemøderne. 7

8 Formålet er at skabe fælles teoretisk forståelse for social inklusion, som grundlag for at arbejde med social inklusion i den daglige praksis. Og som fundament til den kommende kompetence udviklingsforløb Trivsel og Læring vi bygger fremtidens dagtilbud. Styrkelse af forældresamarbejdet Vores vision i område nordøst: Vi ønsker et ligeværdigt samarbejde med vores forældre i hverdagen, omkring børnenes trivsel, læring og udviklingen. Vi vil inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde og bruge dem som sparringpartnere. Vores mål er at styrke barnets læring og udvikling og sammen med forældrene skabe trivsel i et godt og inkluderende dagtilbud. Det vil vi gøre ved at: Være nysgerrige på forældrenes krav og forventninger til os Inviterer dem ind i et samarbejde omkring deres børn Bruge de kompetencer der er til rådighed hos forældrene Indtænke børnenes hjemmelæringsmiljø Inddrage forældrene i pædagogiske aktiviteter Turde udfordre vores faglige stolthed og lytte til og reflekterer over forældrenes holdninger Vores mål er nået når: Det er synligt for forældrene, at de inddrages i det pædagogiske arbejde Vi har defineret en klar forventningsaftale med vores forældre Personalet bruger forældrene som samarbejds- og sparringspartnere Forældresamarbejde og hjemmelæringsmiljøets betydning for barnets læring er politisk vældig omdiskuteret på landsplan. Roskilde kommune har en arbejdsgruppe, der sammen med øvrige kommuner i hele landet, sætter fokus på fornyelse af forældresamarbejdet. I denne arbejdsgruppe har ledelse i området Roskilde Nordøst, to repræsentanter. Det har styrket og kvalificeret vores arbejde med fornyelse af forældresamarbejdet. Vi har inddraget området bestyrelse som har arbejdet med mål og visioner, vi har i alle forældrekontaktudvalg haft konstruktive diskussioner om forældresamarbejdet, vi har afholdt et område forældre/ personalemøde med oplæg om betydningen af et godt hjemmelæringsmiljø og om hvordan forældre kan understøtte barnets læring. Her var også et oplæg af en forælder i området, omkring det gode forældresamarbejde med en praksisfortælling der tog afsæt i en ganske almindelig hverdagssituation. Vi har i alle områdets afdelinger haft fokus på hvordan vi gør lige nu, samt hvordan vi videreudvikler samarbejdet med forældrene. Nogle har arbejdet med en forældresamarbejdsplan, der ved barnets opstart skal udfyldes i fællesskab mellem forældre og pædagoger andre har arbejdet med dialogmøder, hvor forældre kan få 8

9 indflydelse på den pædagogiske praksis. Her har på baggrund af filmen JAGTEN, været drøftet hvordan vi som personale interagere med børn og i starten af 2014 vil dialogmødet handle om forældres erfaringer med overgangen mellem vuggestue og børnehave. Lige nu arbejder vi, i en områdevuggestuegruppe på at videreudvikle skabelonen for en forældresamarbejdsplan, til samtlige afdelinger i området. Målet er, at alle forældre i en opstartfase, vil blive bedt om at udfylde en sådan i samarbejde med personalet. Digitale kompetencer Børn er tidlige brugere af digitale medier og bliver hurtigt fortrolige med at bruge dem. Den teknologiske udvikling går stærkt, og dagtilbud har en vigtig opgave i at udvikle børns digitale kompetencer. Det er vigtigt, T dagtilbud sætter fokus på at inddrage digitale medier på en måde, som fremmer børns kompetencer, og så det bliver en naturlig og integreret del af dagtilbuddets hverdag. (Roskilde Kommunes dagtilbudspolitik ) Vores vision i område Nordøst: Digitale medier skal være en naturlig del af barnets hverdag på linje med andre pædagogiske aktiviteter. Barnet har kendskab til digitale medier ved skolestart. Mål: Vores mål er, at børnene lærer at eksperimentere med nogle digitale medier. Det vil vi gøre ved at: Inddrage børnene i digitale processer. Have dialog om hvad de digitale medier skal bruges til og hvordan. Have dialog om hvordan vi sikrer, at børnene har IT kendskab ved skolestart. Skabe læringsmiljøer der stimulerer børnenes nysgerrighed. Vores mål er nået når: Børnene er blevet medproducenter og ikke kun konsumenter. Når børnene bruger de digitale medier på linje med andre pædagogiske aktiviteter. I netværket arbejdes der med: Område Nordøst har fået stillet to IT kasser med forskellige digitale medier til rådighed. På netværksmøder har tovholderne fra hver afdeling haft mulighed for at låne de digitale ting med hjem til den enkelte afdeling, eksperimentere med dem med en børnegruppe og derefter erfaringsudveksle med hinanden. Vi har haft en underviser i digitale medier fra Professionshøjskolen UCC på besøg, som underviste i ipads og apps, som kunne stimulere børns nysgerrighed og læring. 9

10 Roskilde kommunes børne- og læringssyn Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. I forlængelse heraf har Roskilde Kommune Velfærd, Dagtilbud formuleret følgende overordnede børnesyn og læringssyn for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Børnesyn Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes samspil, så børnenes selvværd styrkes, og de får en tro på, at de kan mestre udfordringerne, som de møder i deres hverdag. Børnene tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med børnene og giver dem medindflydelse, så børnene med respekt for fællesskabet kan forfølge egne interesser og projekter. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab. Læringssyn I Roskilde Kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i en bred forståelse. Evnen til at lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for at opleve, at eksperimentere og at fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber som fx leg, aktiviteter og samvær. Det sker ved, at den voksne fokuserer på barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med delelementer som barnets identitetsdannelse, det at være i samspil med andre, det at øve sig i at kunne og det at bestræbe sig på at forstå. (Læs mere om Roskilde Kommunes Dagtilbudspolitik og vision på kommunens hjemmeside) 10

11 Områdets pædagogiske arbejde Ledelsesmæssige værdier Arbejdet i ledelsesteamet tager udgangspunkt i værdierne: Tillid, åbenhed og sårbarhed. Holdspiller og fællesskab Høj ledelses faglighed. Værdierne er fremkommet via en proces, og er efter følgende ved at blive implementeret. For at styrke implementeringen bruges gruppecoaching som værktøj i teamet. Ledelsesteamet i området arbejder hen i mod at være ledelsen af området. I forhold til de politiske kvalitets mål er den enkelte leder i teamet netværksleder for at kvalitetsmål. Det udmønter sig så den pædagogiske leder der f.eks. har det politiske kvalitets mål Sprog, er netværksleder for de tovholdere fra de enkelte afdelingermålet. Det netværk, der ledes er de tovholdere fra de enkelte afdelinger, der har sprog. Den organisering af arbejdet med de politiske kvalitetsmål i området tilskriver at ledelsesteamet har fælles ledelsesværdier, da den enkelte pædagogiske leder udøver ledelse af medarbejdere fra alle afdelinger. Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsen folder princippet Innovativt fokus på den ramme vi har ud til forældreinddragelse. Der har i alle afdelinger været fokus på forældre inddragelse, set i forhold til børns udvikling og læring. Det er blandet andet sket ved fælles inspiration af forældre, FKU, bestyrelse og personale, siden bestyrelsen beslutte af folde værdien ud til forældreinddragelse Denne inspiration har været i form af møder, hvor professor i børns sprog Dorthe Bleses har holdt oplæg om børn sprog tilegnelse og kommet med værktøjer hvor forældre og personale kan arbejde sammen omkring børns udvikling og læring. I de efterfølgende refleksioner har det vist sig at både forældre og personale skal have fokus på kommunikationen,. Lokalt arbejder børnehuset Egegården, som pilotprojekt, med samarbejdsaftaler mellem forældre, vuggestue og børnehave. Efter følgende vil aftalerne blive evalueret og blive model for området. FKU har en vigtig funktion i forhold til bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde, med at sikre at der bliver arbejde med principperne, og støtte op omkring dem, i dette tilfælde forældresamarbejde Herudover har der været oplæg fra en forælder på fælles personalemøde i området med fokus på det positive forældresamarbejde.her komme mange gode input til det fremadrettede forældresamarbejde. 11

12 Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Efter en længere proces besluttede bestyrelsen I 2012 følgende værdier og principper for det pædagogiske arbejde i området. Værdier: Udvikling Nærvær Trivsel Inklusion Principperne: Innovativt fokus på den ramme vi har Styrkelse af lærings og børnemiljøet Social inklusion Her følger fire praksisfortællinger fra afdeling Freja, som eksempler på, hvordan vi arbejder med værdierne. Overordnet og dermed gældende for alle værdier, arbejder vi målrettet med at højne vores faglighed og med at sikre en professionel tilgang i hverdagen. Udvikling: Barnets udvikling har grobund i vores læringssyn. Vi mener, at læring og udvikling er gennemgående faktorer i alt pædagogisk arbejde og at barnet lærer i samspil med andre og tilegner sig kompetencer gennem legen. Vores pædagogiske udviklingsplan og læreplanstemaer er altid tænkt ind i de pædagogiske tilrettelagte aktiviteter og er synlige i vores samvær med børnene.. Eks: Vi er optaget af børns spor. Spor der fortæller os hvad barnet er optaget af. Her tænker vi også, at barnet er motiveret for læring. Den voksnes opgave er, at få øje på spor, at følge op på sporet, at give sporet næring i form at kreativ tænkning og udvikling og støtte barnet, inddrage andre i projektet, være nysgerrig, spørgende og undrende. Nærvær: At være nærværende betyder for os, at den voksne er i børnehøjde og lader sig være i nuet med barnet. Et samspil mellem to eller flere, hvor øjeblikket er intenst, isoleret og ubrydeligt. Børn har brug for sådanne momenter, dels for at få opmærksomhed, føle sig set og hørt og også for at få tanket selvtillid og ikke mindst at få styrket sit selvværd. Vores børn har en travl hverdag med mange gøremål og derfor skal alle omsorgspersoner omkring et barn, sikre fokus på nærvær. Eks: en pædagog snakker med et barn. En flok på tre-fire børn kommer til og forsøger at få den voksnes opmærksomhed. Den voksnes opgave er her at fastholde 12

13 kommunikationen med det første barn og ikke lade sig forstyrre af de andre børn. Det kan også være hvis en anden voksen lige skal spørge om noget, at kontakten med barnet fastholdes. Vi vil vise respekt for nærværet, ved at vurderer situationen inden vi afbryder, ved ikke at lade os afbryde og ved at fastholde kontakten med barnet. Eks. en pædagog sidder på stuen og læser for 3-4 børn i sofaen. Nogle andre børn har været uenige og et af dem er ked af det. Barnet henvender sig til den voksne som læser, da det er den voksen barnet først får øje på. Der er en anden voksen på stuen som med det samme spørger til barnet, hvorfor det er ked af det, trøster og hjælper med at løse konflikten mellem de to børn. Den voksen der læser kan fastholde nærvær med de børn i sofaen og det barn som var ked af det, blev også mødt af en nærværende voksen. Trivsel: At sikre børns trivsel er de voksne omsorgspersoners ansvar. Et barns trivsel er fundamentet for al læring og udvikling. Det er trivslen der giver barnet næring til at forme sig og blive et komplet menneske. Børns medbestemmelse er derfor en vigtig trivselsfaktor og vi sikre barnet indflydelse på egen hverdag ved at være nysgerrig på barnets spor. En forudsætning for at barnet trives er, at alle dets basale behov er dækket. Vi har en differentieret tilgang til det enkelte barn i forhold til sult. Nogle børn har brug for at spise lidt formiddagsmad, andre børn er sultne kl. 11 og ofte ønsker nogle børn at lege færdig før de skal spise. Børnene har krav på et godt børneliv. Vi skal i samarbejde med forældrene skabe de bedste betingelser herfor. Det gør vi med en anerkendende tilgang, med varme og omsorg, med gode børnemiljøer og et sundt arbejdsmiljø. Inklusion: Vi inddeler børnene i alder/udviklingssvarende grupper, for at målrette vores pædagogiske arbejde bedst muligt. Samtidig sikre vi også, at børnene udviklingsmæssigt matcher hinanden mest muligt og at det enkelte barn kan identificere sig med de andre børn og bidrage til fællesskabet med egne kompetencer. I grupperne udvikles samhørighed, medlemskab, venskaber og fællesskaber. Det er vigtigt for os, at barnet føler sig som en del af gruppen. Det sikre vi ved at italesætte gruppens medlemmer, snakke om de børn der mangler og ved at planlægge aktiviteter sammen med børnene. Eks: pædagogen foreslår gruppen at male et stort maleri. Hun inddrager børnene i projektet, ved at lytte til hvad de tænker om det og ved at involvere dem i planlægningen. Med inklusionstanken i mente, sikre hun at alle er hørt og at alle føler sig som en del af projektet. Pædagogen får også herigennem styrket fællesskabet, inddraget barnets ressourcer og kvalificeret børnenes sociale kompetencer. 13

14 Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Bilag 1: Evaluering af sociale kompetencer Bilag 2: Evaluering af personlig udvikling Bilag 3: Evaluering af krop og bevægelse Bilag 4: Evaluering af sprog Bilag 5: Evaluering af natur og naturfænomener Bilag 6: Evaluering af kulturelle udtryksformer Bilag 7: Evaluering af årets pædagogiske arbejde Bilag 8: Evaluering af det videre pædagogiske arbejde Den pædagogiske læreplan Sociale kompetencer Det er vores mål, at barnet: Føler sig inkluderet i et fællesskab Udvikler kompetencer til at danne relationer både i forhold til et andet barn og også i forhold til gruppen. Flytter fokus fra at være centreret til at se sig selv i en gruppe med forståelse og empati for de andre børn Lære at håndtere konflikter, både forståelsen af sådanne og det mere løsningsorienterede aspekt. Lære turtagning det at til sidesætte egne behov og vente på tur. Mestre håndteringen af at blive valgt til/ fra af kammerater Det betyder at vores læringsmiljø skal: Give mulighed og plads til fordybelse, f.eks ved at skabe små rum i rummet. Øve turtagning og give det enkelte barn mulighed for at udtrykke sig i gruppen, f.eks i en samling Have fokus på følelsernes mange facetter glæde, vrede, sorg, m.m. Det betyder at vi voksne skal: Være rollemodeller for det gode sociale samvær og den konstruktive kommunikation. Hjælpe børnene med at sætte ord på egne følelser, f.eks. i håndtering af konflikter. Være inkluderende og rummelige. Samarbejde med forældrene omkring barnets læringsmiljøer Vi har succes, når barnet: Udviser omsorgsfuld opmærksomhed og empati for andre børn. Viser at det kan håndtere konflikter med eller uden hjælp fra voksne. 14

15 Indgår i respektfulde relationer Søger voksenhjælp inden konflikter optrappes. Personlig udvikling Det er vores mål, at barnet: Bliver bevidst om egne følelser og holdninger, og kan udtrykke dem. Oplever at det bliver hørt og set af andre børn og voksne Bliver så selvhjulpen som muligt og at det støttes i at udvikle nye færdigheder, f.eks. selv at kunne tage tøj på og at dette sker i et tæt samarbejde med forældrene. Udvikler selvværd ved at opleve sig selv som respekteret i forhold til egne følelser, meninger, ideer og handlinger. Udvikler selvtillid gennem læring af færdigheder. Har mod på nye udfordringer Det betyder at vores læringsmiljø skal: Givet børnene får mulighed for at blive selvhjulpne f.eks. bruge små kander så barnet selv kan hælde mælk i glasset. være indrettet således, at tingene er i børnehøjde og tilgængelige for børnene Indeholde udviklende legeredskaber som giver barnet mulighed for at udøve nye færdigheder. Skabe rum til gruppeaktiviteter og samlinger. Det betyder at vi voksne skal: Støtte barnet i at sætte ord på egne behov, følelser og holdninger. Være nysgerrige på hvad barnet udtrykker og være anerkendende overfor barnets følelser og holdninger. Give barnet opgaver, som er passende i forhold til barnets udvikling. Rose barnet når vi ser at det øver færdigheder. Sikre at barnet bliver hørt Være i dialog med forældrene omkring barnets udvikling 15

16 Vi har succes, når barnet: Kan give udtryk for egne behov, følelser og holdninger. Er selvhjulpen i forhold til hverdagens rutiner, svarende til barnets udvikling Oplever at det bliver respekteret og værdsat af andre. Kan se andres behov og handle derpå Er bevidst om egnee kompetencer. Udfordre sig selv. Krop og bevægelse Det er vores mål, at barnet: Oplever glæde ved at bruge sin krop Udforsker og udfordrer sig selv fysisk og siger fra når noget bliver for svært. Bliver nysgerrig på sin fysiske kunnen. Udvikler fin- og grov motorik. Udvikler krop- og sundhedsbevidsthed. Det betyder at vores læringsmiljø skal: Give mulighed for, at barnet bruger sin krop både ude og inde, ved f.eks. at der skabes legemiljøer som udfordrer motorisk og som giver lyst til bevægelse. Give mulighed for at barnet kan tage udfordringer op f.eks. at det kan undersøge hvor højt det kan kravle op. Tilbyde en legeplads samt ture ud i naturen, hvor der er motoriske udfordringer som træer, vand, bakker og høje. Give mulighed for finmotoriske aktiviteter f.eks. lege med perler, klippe skrælle, forme, male, tegne mm. 16

17 Det betyder at vi voksne skal: Støtte barnets motoriske udvikling og være opmærksom på det enkelte barns udviklingstrin. Være inspirerende og skabe lyst til bevægelse ved selv at være aktive sammen med børnene - f.eks. lave kropslige aktiviteter og lege både ude og inde. Benævne kropsdele så barnet udvikler kropsbevidsthed. Implementere vores kost - og bevægelsespolitik i hverdagen så det bliver en del af børnenes sundhedsbevidsthed. Tilbyde aktiviteter i forhold til børnenes interesser. Vi har succes, når barnet: Bruger sine erfaringer i forhold til fysiske udfordringer og tør eksperimentere. Finder det naturligt at bruge sin krop, selv tager initiativ til motoriske aktiviteter og viser glæde ved dette. Viser glæde ved at bruge sin krop Har tilegnet sig fin og grov motoriske færdigheder. Bliver selvhjulpen, f.eks. har lært selv at tage tøj af og på, selv klare toiletbesøg m.m. Sprog Det er vores mål, at barnet: Kommunikere med andre børn og voksne. Kan gøre sig forståelig. Det betyder, at barnet verbalt og kropsligt kan fortælle andre om sine behov. Øger sit ordforråd. Sætter ord på handlinger og følelser Lytter til andre og kan aflæse deres kropssprog. Kan modtage en kollektiv besked Får kendskab til skriftsprog og tal. 17

18 Det betyder at vores læringsmiljø skal: Give mulighed for at øve turtagning Give barnet oplevelser med sproget. F.eks. læsning og fortælling. sang, musik, rim og remser. Give mulighed for at opleve og udforske skriftsprog ved f.eks. at have bogstaver hængende og give det kendskab til bogstavernes lyde Give barnet kendskab til tal. Eks.: optælling af tallerkner, glas, bestik og kander når de dækker rullebord før spisning. Det at tælle øves bl.a også, når børnene deltager i en aktivitet omkring et spil. Give mulighed for at læse bøger i et hyggelig og roligt miljø Det betyder vi voksne skal: Være tydelige i vores kommunikation med barnet, for at give barnet mulighed for at forstå det den voksne siger. Det betyder, at den voksne er bevidst om ikke at anvende ironi og sarkasme i hverdagen. Den voksne er tydelig i sit kropssprog og sammenstemmer det verbale med det mimiske. Være anerkendende i vores kommunikation så barnet oplever sig forstået. Øve barnet i at skelne ordlyde og øve kendskab til ordsammensætninger. Hjælpe barnet med at sætte ord på handlinger og følelser - eks.: spørge ind til hvad barnet tænker og føler og hjælpe det med at udtrykke sig. Give plads til dialog, f.eks i samlinger Sikre at barnet får tid til at udtrykke sig. Anvende dialogisk læsning Bruge tegn til tale når det er befordrende for inklusion af børn med særlige behov Bruge sang, rim og remser i hverdagen Vi har succes, når barnet: Er i dialog med børn og voksne Giver udtryk for sine behov Kan gøre sig forståelig Har øget sit ordforråd Sætter ord på følelser og handlinger Viser i sine handlinger at det forstår at aflæse andres kropssprog Kan handle på en kollektiv besked I hverdagssituationer viser interesse for skriftsprog og tal. Forstår turtagning ved at lytte til andre og vente på tur 18

19 et redskab til tidlig registrering af sprogudviklingen. Natur og naturfænomener Det er vores mål, at barnet: Får kendskab til årstidernes forskelligheder. Bliver nysgerrig på udemiljøets mangfoldigheder Udvikler forståelse, viden, respekt og glæde for naturen. lærer om de 4 elementer - Jord, ild, luft og vand. Tilbydes mulighed for at lege/bruge naturens mange materialer Bliver nysgerrig på forskellige planter og dyr omkring os. Udvikler miljøbevidsthed Det betyder at vores læringsmiljø skal: Give barnet mulighed for at sanse og opleve naturen i al slags vejr såsom snevejr, solskin, regn og blæst. Give barnet mulighed for at opleve bål, indsamle insekter og biller, lege med vand og mudder. Give barnet mulighed for at flytte indendørs aktiviteter ud. Sikre at der på legepladsen er planter, buske og træer med forskellig blomstringstid. Give mulighed for at smage på forskellige planters spiselige bær og frugter. Indeholde små forskellige miljøer, som børnene kan vedligeholde sammen med de voksne Det betyder at de voksne skal: Være nysgerrige og vise glæde for at være ude i al slags vejr. Vejlede børnene i at vise respekt for naturen. Lave aktiviteter, der inddrager de fire elementer og f.eks. tænde bål, flyve med drager, så blomster og lege med vand. Rumme og have forståelse for og inspirere barnet i dets afprøvning og udforskning af naturen. Sætte miljøbevidste aspekter i tale eks. At slukke for vandhanen, bruge papir med omtanke og kompostkassens funktion. Sammen med børnene være nysgerrig på dyrelivet i haven 19

20 Vi har succes, når barnet: Viser glæde ved at være i naturen - året rundt. Er udforskende og undrende i naturen. Bruger naturens egne materialer i sin leg. Har fået kendskab til de fire elementer. Har fået kendskab til de forskellige årstider. Værner om naturen Kulturelle udtryksformer Det er vores mål, at barnet: Får kendskab til skabende processer Viser glæde ved at være skabende Får kendskab til forskellig litteratur - herunder eventyr, rim og remser og skønlitteratur. Får kendskab til kulturelle udtryksformer, såsom drama, fortælling, musik, male, tegne m.m. Får kendskab til samfundets og husets egne traditioner. Får erfaringer med at bruge digitale medier f.eks ved fremstilling af film, foto, malerier m.m. 20

21 Det betyder at vores læringsmiljø skal: Virke inspirerende i forhold til forskellige kreative aktiviteter. Give barnet adgang til forskellige kreative materialer, farveblyanter, papir og karton i forskellige farver, limstifter mm. Give barnet adgang til forskelligt litteratur - og ro til at bruge det. Give mulighed for at dramatiserer, skabe musik, museumsbesøg m.m. Fejre samfundets traditioner, såsom fastelavn, påske, jul, fødselsdage m.m. og benytte disse anledninger til kreativ udfoldelse. Skabe egne traditioner i fællesskab med børnene, såsom bedsteforældredag, husets fødselsdag, høstfest, lygtefest og farvel/ øv- fest. Det betyder at vi voksne skal: Give børnene mulighed for at eksperimenterer og opfordre til forskellige kreative aktiviteter. Være bevidste om valg af materialer og placering af disse. Støtte barnets egne kreative udfoldelser. Være inspirerende og igangsættende i forhold til eksempelvis sang, musik, drama, tegne/ male. Inddrage digitale medier i aktiviteter Vi har succes, når barnet: Tager initiativ til at være kreativt skabende. Spontant udtrykker glæde, interesse og lyst til at: - spille musik, synge og danse - lave drama - læse bøger - tegne, male, klippe m.m. Viser interesse for kulturelle udtryksformer ved at være undrende, spørgende og engagerede 21

22 Børn med særlige behov Et barn med særligt behov har også brug for en særlig indsats. Et særligt behov kan være at have nedsat funktionsevne - psykisk eller fysisk - eller at barnet i en periode er klemt socialt. Vi ser barnet helt - både med de kompetencer og de svagheder der måtte være. For os er det vigtigt, at barnet føler sig elsket og at det er trygt i relationer til de andre børn og voksne. Vi arbejder inkluderende og med øje for, hvad den voksne kan gøre for at inkluderer barnet i fællesskabet. Vores barne- og læringssyn rummer altså også børn med særlige behov, og vores pædagogiske udfordringer er at skabe læringsmiljøer der matcher det enkelte barn. Vi har i personalegruppen lavet retningslinjer for vores indsats i forbindelse med børn med særlige behov: Vi udarbejder en bekymringsanalyse, når vi opfanger signaler Vi observerer og beskriver vores iagttagelser Vi udarbejder en kompetenceanalyse af barnet Vi udarbejder en handleplan Vi foretager evt. en indstilling til PPR eller SPR Vi foretager evt. en underretning Samarbejdet og åbenheden omkring de særlige behov hos barnet er meget vigtigt for os. Derfor er forældrene altid inddraget i ovenstående, lige fra vores bekymring til en evt. handleplan. Personalet arbejder med børn med særlige behov dels i hverdagen med de aktiviteter der er tilrettelagt og dels med den handleplan, der evt. er nedfældet. Herudover arbejdes med sparring og supervision internt i personalegruppen: På stuemøder drøfter gruppens personale iagttagelser, udarbejder bekymringsanalysen ud fra børnelinealen i Roskilde-modellen og udfærdiger kompetenceanalyse. På stuemødet udpeges også den ansvarlige stuepædagog, der er tovholder i sagen, og som deltager i relevante møder og varetager kontakten til forældrene. Pædagogmøder for hele husets pædagoger, hvor generelle bekymringer tages op omkring et barn. Pædagogmødet er altså med til at tegne et klart billede af bekymringen omkring barnet. Pædagogmødet giver supervision omkring handleplan, indstilling, underretning, forældrekontakten m.m. Personalemøder, hvor alle medarbejdere får fælles informationer om barnet og de tiltag der er iværksat. Ledelsen involveres inden bekymringsanalysen udfærdiges. Ledelsen deltager ved stuemøder efter behov. Ledelsen deltager altid ved pædagogmøder, personalemøder, ved mødeaktivitet med eksterne samarbejdspartnere og ved samtaler med forældrene. Vi arbejder professionelt med børn med særlige behov. Vi læner os op af dagtilbudsloven og har Roskilde modellen for øje. Vores mål er, at alle pædagoger er 22

23 uddannet til at varetage opgaven og derfor vælger vi efteruddannelse og kompetenceudvikling højt, i personalegruppen. Denne udgave er udviklet til det pædagogiske personale. Roskilde kommune har også udviklet en model, der henvender sig til forældre, og denne udgave kan læses på vores hjemmeside: Jættestuens særlige fysiske rammer: Afdeling Jættestuens fysiske rammer er særdeles gunstige når det handler om at inkludere børn med særlige behov. De særlige fysiske rammer i Jættestuen øger personalets mulighed for at tilgodese børn med specielle behov. Det kan være børn som af forskellige årsager ikke trives eller som har nedsat funktionsevne. Det kan også være børn som har brug for en mere overskuelig hverdag og som derfor trives bedst i et lille hus med få børn og voksne. I Jættestuen kan vi tilbyde børnene en meget tryg og overskuelig dagligdag med få personaler at forholde sig til. Det er af stor betydning for et barn med særlig behov, at blive mødt at en voksen det er tryg ved og som er gennemgående i barnets hverdag. Det lille børnetal betyder at alle børn kender hinanden godt, hvilket også giver dem overskuelighed og mindre uro i hverdagen. Det giver også personalet øget mulighed for at arbejde mere bevidst med de særlige hensyn til børn der i perioder har ekstra behov. Huset har lyddæmpede lofter og vægge for at tilgodese børn med hørehandicaps. Institutionens fysiske størrelse bevirker at vi som personale er i nærheden af 23

24 børnene, uanset hvor i huset de befinder sig. Derfor kan vi hurtigt hjælpe børnene når de har behov for det samt følge børnenes leg og støtte dem i at bygge gode relationer op. Evaluering og dokumentation Dokumentation til børn og forældre: I alle tre afdelinger ligger der en dokumentations bog, hvor vi hver dag beskriver hvad dagen har bragt. Det kan være aktiviteter, hverdagssituationer eller noget børnene har været særligt optaget af. Nogle gange sætter vi fotos eller tegninger i bogen andre gange skriftsprog alene. I vores velkomstpjece finder du vores etiske grundlag for dokumentation samt en fototilladelse som underskrives af forældrene. Vi har skærme hængende i alle afdelinger hvor vi så vidt muligt viser digitale billeder af dagens aktivitet. Rundt i husenes lokaler udstiller vi malerier, tegninger og andre produkter børnene har fremstillet. 24

25 Pædagogisk dokumentation: Vi dokumenterer via fotos og praksisfortællinger. Den pædagogiske dokumentation er også vores redskab til evaluering. På personalemøder og anden mødeaktivitet evaluerer vi vores praksis med udgangspunkt i den eksisterende dokumentation. Vi benytter os af en evalueringsmodel kaldet EVAL. Denne rummer brugbare modeller for udvikling af praksis. Se de redskaber vi bruger her: Vi arbejder forskelligt med vores læreplanstemaer. Vuggestuen og børnehaven deler årsplanen op i temaer fra læreplanen. Hvert tema strækker sig hen over 2-3 måneder. I jættestuen er alle temaer i læreplanen, gennemgående i årets gang. Det betyder, at vi i visse perioder har særlig fokus på temaet og at vi evaluerer på læreplanstemaer gennem dokumentation. Til dokumentation vil vi bruge flg.: Praksisfortællinger Fotos Interview med børn Tegninger Evaluering: Efter endt projekt følger altid en evaluering. Personalet er nysgerrige på om det de gjorde virkede efter hensigten eller om der skal justeres. Gennem dokumentation bliver vi klogere på praksis og vores evaluering bibringer ny læring og dermed udvikling af praksis. I Freja har vi besluttet, at medhjælperne udfylder skemaet med praksisfortælling, efter endt forløb. Pædagoger og medhjælpere vil så efterfølgende, sammen reflekterer over skemaet. Her bevidnes udviklingspotentialet. På personalemøder skaber vi rum til evalueringsprocesser og konstruktive diskussioner. Vi inddrager barneperspektivet gennem børneudsagn, børnetegninger m.m. Dokumentationen og evaluering skal måles i forhold til vore mål i læreplanen. Den årlige evaluering foretages på baggrund af de løbende evalueringer. Opfølgning: Og hvordan kommer vi så videre. Som opfølgning på evaluering følger handling. Her må personalet reflektere over praksis og udvikle nye handlemåder. Vi har skabt refleksions rum til personalet i 25

26 formiddagstimerne, hvor gruppen eller dele af den kan reflektere. Her skabes gode tanker for det fremtidige arbejde. Vi vil igen i 2014 arbejde mere med at inddrage børneperspektivet i vores dokumentation. Vi vil digitalisere barnets hverdag blandt anden ved at bruge ITkasser med diverse teknologiske redskaber og gøre I-Pads tilgængelige i alle børnegrupperne. Perspektivering Vores mål er, at sikre børnene indflydelse på egen hverdag. Barneperspektivet vil derfor være udgangspunktet for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Barnets tanker, oplevelser og visioner vil nu være grundlæggende for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Med denne plan har personalet et pædagogisk redskab til at styre og koordinerer det pædagogiske udviklingsarbejde. Vi vil med jævne mellemrum på personalemøder sikre, at alle arbejder efter de samme mål. Henvendt til forældre ser vi planen, som et opslagsværk, hvor I har mulighed for at hente viden om vores metodiske tilgang. Samtidig ser vi planen som vejledning og som diskussionsoplæg i forskellige fora. 26