Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer
|
|
- Erling Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Oversat forkortet udgave af: The International Classification of Headache Disorders, 2 nd Edition. (ICHD-II). Cephalalgia 2004;24 suppl. 1: Se den fulde version via Dansk Hovedpine Selskabs hjemmeside: vælg undermenu»links«. Oversættelsen er varetaget af Dansk Hovedpine Selskabs bestyrelse.
2 Denne meget forkortede udgave af den nyeste version af den internationale hovedpineklassifikation er til lommebrug. Den giver den fulde klassifikation, men diagnostiske kriterier er kun medtaget for primære hovedpiner. Tidligere benyttede udtryk, korte beskrivelser, kommentarer, referencer, definition af termer og index er ligeledes fjernet. Denne udgave vil være tilstrækkelig ved daglige rutiner i de fleste situationer, men den uforkortede udgave bør konsulteres vedrørende symptomatiske hovedpiner, ansigtsneuralgier og ansigtssmerter- eller i tvivlstilfælde. Generelle regler 1. Hvis patienten har mere end én hovedpinelidelse, skal de alle diagnosticeres. Den for patienterne værste form anføres først. 2. For at stille en diagnose skal alle bogstav-afsnittene opfyldes. 3. Tilføj efter hver diagnose det estimerede antal hovedpinedage pr. år i parentes. 4. Diagnostiske kriterier anført på ét- eller to-ciffer niveau gælder som regel også underformerne, men undtagelser og/eller mere specifikke kriterier er listet under underformerne. 5. Patienter som for første gang udvikler en bestemt form for hovedpine i nær tidsmæssig tilknytning til debut af én af lidelserne i grupperne 5-13, kodes til disse grupper ved anvendelse af det fjerde ciffer til at specificere hovedpinetypen. En kausal forbindelse er imidlertid ikke nødvendigvis antydet. Hvis en allerede eksisterende primær hovedpine forværres, i tæt tidsmæssig relation til f.eks et traume, er der 2 muligheder. 1. Man kan kode diagnosen for den primære hovedpine. 2. Man kan kode både primær diagnose og diagnosen associeret med det pågældende traume. Faktorer der understøtter en tilføjelse af den sidste diagnose er; a) tæt tidsmæssig relation til traumet, b) markant forværring af den allerede eksisterende hovedpine, c) god evidens for at det pågældende traume kan forværre den primære hovedpine og d) bedring af hovedpinen når patienten er kommet sig af traumet. 6. Indkod til den grad (antal cifre), som formålet kræver. 7. Hvis én hovedpinetype opfylder de diagnostiske kriterier for forskellige kategorier hovedpine, indkod da den første diagnose for hvilken kriterierne er opfyldt. 2
3 8. Hvis en patient har en form for hovedpine der opfylder et sæt af diagnostiske kriterier, forekommer der oftest lignende episoder som ikke helt tilfredsstiller kriterierne. Dette kan skyldes behandling, mangel på evne til at erindre symptomer nøjagtigt og andre faktorer. Bed patienten om at beskrive et typisk ubehandlet anfald eller et anfald behandlet uden held og konstater om der har været tilstrækkeligt af disse anfald til at stille diagnosen. Estimer så antallet af dage pr. år med denne type hovedpine og læg dertil behandlede anfald og mindre typiske anfald. 9. En betydelig vanskelighed for en eksakt diagnose er afhængigheden af en korrekt sygehistorie for at kunne bestemme hvilke kriterier der er opfyldt. I mindre klare tilfælde anbefales det at lade patienten nedskrive anfaldskarakteristika prospektivt ved hjælp af en hovedpinekalender, før diagnosen stilles. 10. Hvis et fjerde ciffer skal bruges i forbindelse med en diagnose på to-ciffer niveau, indsæt da 0 som det tredje ciffer. Klassifikation ICHD-II ICD-10NA Diagnose 1. G43 Migræne 1.1 G43.0 Migræne uden aura 1.2 G43.1 Migræne med aura G43.10 Typisk aura med migræne hovedpine G43.10 Typisk aura med ikke-migræne hovedpine G Typisk aura uden hovedpine G Familiær hemiplegisk migræne G Sporadisk hemiplegisk migræne G Basilarismigræne 1.3 G43.82 I barndommen forekommende periodiske symptomer, som kan være forløbere for eller associeret med migræne G43.82 Cyklisk forekommende opkastninger G Abdominal migræne G Benign paroksysmal vertigo i barndommen 1.4 G43.81 Retinal migræne 3
4 1.5 G43.3 Komplikationer til migræne [kodes som tillægsdiagnose] G43.3 Kronisk migræne (migræne 15 dage pr måned) G43.2 Status migrænosus G43.3 Persisterende aura uden infarkt G43.3 Migrænøst infarkt G43.3 Migræne-trigget epilepsi [kodes sammen med G40.x eller G41.x for at specificere epilepsitype] 1.6 G43.83 Mulig migræne G43.83 Mulig migræne uden aura G43.83 Mulig migræne med aura G43.83 Mulig kronisk migræne 2. G44.2 Hovedpine af spændingstype 2.1 G44.2 Sporadisk episodisk hovedpine af spændingstype ( 12 dage pr år) G44.20 Sporadisk episodisk hovedpine af spændingstype associeret med perikraniel ømhed G44.21 Sporadisk episodisk hovedpine af spændingstype ikke associeret med perikraniel ømhed 2.2 G44.2 Hyppig episodisk hovedpine af spændingstype (hovedpine 1 men 15 dage pr måned) G44.20 Hyppig episodisk hovedpine af spændingstype associeret med perikraniel ømhed G44.21 Hyppig episodisk hovedpine af spændingstype ikke associeret med perikraniel ømhed 2.3 G44.2 Kronisk hovedpine af spændingstype ( 15 dage pr måned) G44.22 Kronisk hovedpine af spændingstype associeret med perikraniel ømhed G44.23 Kronisk hovedpine af spændingstype ikke associeret med perikraniel ømhed 2.4 G44.28 Mulig hovedpine af spændingstype G44.28 Mulig sporadisk episodisk hovedpine af spændingstype G44.28 Mulig hyppig episodisk hovedpine af spændingstype G44.28 Mulig kronisk hovedpine af spændingstype 4
5 3. G44.0 Klyngehovedpine og andre trigeminale autonome hovedpiner (TAC) 3.1 G44.0 Klyngehovedpine G44.01 Episodisk klyngehovedpine G44.02 Kronisk klyngehovedpine 3.2 G44.03 Paroksysmal hemikrani G44.03 Episodisk paroksysmal hemikrani G44.03 Kronisk paroksysmal hemikrani 3.3 G44.08 Kortvarige unilaterale neuralgiforme hovedpine anfald med konjuktival injektion og tåreflåd (SUNCT) 3.4 G44.08 Mulig TAC G44.08 Mulig klyngehovedpine G44.08 Mulig paroksysmal hemikrani G44.08 Mulig SUNCT 4. G44.80 Andre primære hovedpineformer 4.1 G Idiopatisk stikkende hovedpine 4.2 G Benign hostehovedpine 4.3 G Benign anstrengelseshovedpine 4.4 G Hovedpine associeret med seksuel aktivitet G Preorgasme hovedpine G Orgasme hovedpine 4.5 G44.80 Hypnisk hovedpine 4.6 G44.80 Primær tordenskralds hovedpine 4.7 G44.80 Kontinuerlig hemikrani 4.8 G44.2 Ny daglig persisterende hovedpine 5. G44.88 Hovedpine associeret med traumer mod hoved og nakke 5.1 G Akut post-traumatisk hovedpine 5.2 G44.3 Kronisk post-traumatisk hovedpine 5.3 G Akut hovedpine ved whiplash 5.4 G Kronisk hovedpine ved whiplash 5.5 G44.88 Hovedpine ved traumatisk intrakranielt hæmatom 5.6 G44.88 Hovedpine ved andre hoved- og nakke traumer 5.7 G44.88 Post-kraniotomi hovedpine 6. G44.81 Hovedpine associeret med vaskulære lidelser 6.1 G Hovedpine ved iskæmisk infarkt eller transitorisk cerebral iskæmi (TCI) 5
6 6.2 G Hovedpine ved non-traumatisk intrakraniel blødning 6.3 G Hovedpine ved ikke-rumperet vaskulær malformation 6.4 G Hovedpine ved arteritis 6.5 G Smerter fra a. carotis eller a. vertebralis 6.6 G Hovedpine ved cerebral venøs trombose 6.7 G44.81 Hovedpine ved anden intrakraniel vaskulær lidelse 7. G44.82 Hovedpine associeret med ikkevaskulære intrakranielle lidelser 7.1 G Hovedpine ved højt tryk i cerebrospinalvæsken 7.2 G Hovedpine ved lavt tryk i cerebrospinalvæsken 7.3 G44.82 Hovedpine ved ikke-infektiøse inflammatoriske lidelser 7.4 G Hovedpine ved intrakraniel neoplasme 7.5 G Hovedpine relateret til intrathekal injektion 7.6 G44.82 Hovedpine ved epilepsi 7.7 G44.82 Hovedpine ved Chiari malformation type I 7.8 G44.82 Forbigående hovedpine og neurologiske symptomer med CSF-lymfocytose (HaNDL) 7.9 G44.82 Hovedpine associeret med anden ikke-vaskulær intrakraniel lidelse 8. G44.4 Hovedpine associeret med subeller stanser eller deres seponering G G44.40 Hovedpine induceret ved akut brug af/eller udsættelse for substanser 8.2 G44.41 Medicin-overforbrugs hovedpine eller G G Ergotamin (ergotamin indtag 10 dage/måned i 3 måneder) G44.41 Triptaner (triptan indtag 10 dage/måned i 3 måneder) 6
7 8.2.3 G Simple analgetika (analgetika indtag 15 dage/måned i 3 måneder) G44.83 Opioider (opioid indtag 10 dage/måned i 3 måneder) G Blandet overforbrug (indtag 10 dage/måned i 3 måneder) G Andre substanser G44.41 Mulig medicin-overforbrugs eller hovedpine G G44.4 Hovedpine som en bivirkning til kronisk medicinering 8.4 G44.83 Hovedpine på grund af seponering af en substans 9. G Hovedpine associeret med eller infektioner G G Hovedpine ved intrakraniel infektion 9.2 G Hovedpine ved systemisk infektion 9.3 G Hovedpine ved HIV/AIDS 9.4 G Kronisk post-infektiøs hovedpine eller G G Hovedpine associeret med homeostatiske forstyrrelser 10.1 G Hovedpine ved hypoxi og/eller hyperkapni 10.2 G Dialyse hovedpine 10.3 G Hovedpine ved arteriel hypertension 10.4 G Hovedpine ved hypothyroidisme 10.5 G Faste hovedpine 10.6 G Kardiel hovedpine 10.7 G Hovedpine ved andre forstyrrelser i homeostasen 11. G44.84 Hovedpine eller ansigtssmerter associeret med abnormiteter i kranium, nakke, øjne, ører, næse, bihuler, tænder, mund eller andre strukturer i kranie eller ansigt 11.1 G Hovedpine ved lidelser i kraniet 11.2 G Hovedpine ved lidelser i nakken 11.3 G Hovedpine ved lidelser i øjnene 7
8 11.4 G Hovedpine ved lidelser i ørene 11.5 G Hovedpine ved lidelser i næse og sinus 11.6 G Hovedpine ved lidelser i tænder, kæber og forbundne strukturer 11.7 G Hovedpine ved temporomandibulær ledsygdom 11.8 G44.84 Hovedpine ved andre lidelser i kranium, nakke, øjne, ører, næse, bihuler, tænder, mund eller andre strukturer i kranie eller ansigt 12. R51 Hovedpine associeret med psykiske lidelser 12.1 Hovedpine ved somatiserende lidelse 12.2 Hovedpine ved psykotisk lidelse 13. G Kranielle neuralgier og centralt G udløste ansigtssmerter eller G G Trigeminus neuralgi 13.2 G Glossopharyngeus neuralgi 13.3 G Nervus intermedius neuralgi 13.4 G Nervus laryngealis superior neuralgi 13.5 G Nervus nasociliaris neuralgi 13.6 G Supraorbitalis neuralgi 13.7 G Andre endegrene neuralgier 13.8 G Occipitalis neuralgi 13.9 G Hals-tunge syndrom G Ekstern kompressions hovedpine G Kuldeprovokeret hovedpine G Vedvarende (ikke neuralgiform) smerte ved kompression af hjernenerver eller øvre cervikale rødder grundet strukturelle læsioner G Opticusneuritis G Okulær diabetisk neuropati G Hovedpine eller ansigtssmerter ved eller herpes zoster G G Tolosa-Hunt syndrom G43.80 Ophtalmoplegisk»migræne«13.18 G Centrale årsager til ansigtssmerter eller G
9 13.19 G Andre kranielle neuralgier eller anden centralt medieret ansigtssmerte 14. R51 Andre hovedpineformer, kranielle neuralgier, centrale eller perifere former for ansigtssmerter R51 Hovedpine ikke klassificeret andetsteds 14.2 R51 Uspecificeret hovedpine Diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Sidste kriterium for alle primære hovedpiner: (ikke anført under hver form for korthedens skyld) Mindst ét af følgende: 1. Sygehistorie, almen somatisk og neurologisk undersøgelse tyder ikke på en af de lidelser der anføres i grupperne Sygehistorie og/eller almen somatisk og/eller neurologisk undersøgelse tyder på en sådan lidelse, men dette er udelukket ved parakliniske undersøgelser. 3. En sådan lidelse er til stede, men migræne, hovedpine af spændingstype eller klyngehovedpine optræder ikke for første gang i tæt tidsmæssig relation til lidelsen. 1. [G43] Migræne 1.1 [G43.0] Migræne uden aura A. Mindst 5 anfald der opfylder B-D. B. Hovedpineanfald varende 4-72 timer (ubehandlet eller behandlet uden held) C. Hovedpinen har mindst 2 af følgende karakteristika: 1. Unilateral lokalisation 2. Pulserende karakter 3. Moderat eller stærk intensitet 4. Forværring ved at gå op ad trapper eller lignende rutinemæssig fysisk aktivitet D. Under hovedpinen mindst ét af følgende: 1. Kvalme og/eller opkastninger 2. Fotofobi og fonofobi 9
10 1.2 [G43.1] Migræne med aura A. Mindst 2 anfald der opfylder B B. Migræneaura som opfylder B-C for en af underformerne [G43.10] Typisk aura med migræne hovedpine A. Mindst 2 anfald der opfylder B-D B. Aura bestående af mindst ét af følgende, men ikke inkluderende kraftnedsættelse: 1. Fuldt reversible visuelle symptomer inklusive positive egenskaber (f.eks. flimmer, pletter eller linier) og/eller negative egenskaber (f.eks. synstab) 2. Fuldt reversible sensoriske symptomer inklusive positive egenskaber (f.eks. prikken og stikken) og/eller negative egenskaber (f.eks. følelsesløshed) 3. Fuldt reversibel dysfasi C. Mindst 2 af følgende: 1. Homonyme synsforstyrrelser og/eller unilaterale sensoriske forstyrrelser 2. Mindst et aurasymptom udvikles gradvist over 5 minutter og/eller forskellige aura symptomer opstår i forlængelse af hinanden 5 minutter 3. Hvert symptom varer 5 og 60 minutter D. Hovedpine opfyldende B-D for 1.1 Migræne uden aura begynder under eller efter aura indenfor 60 minutter [G43.104] Typisk aura uden hovedpine Som undtagen: B. Aura bestående af mindst ét af følgende, men ikke inkluderende kraftnedsættelse: 1. Fuldt reversible visuelle symptomer inklusive positive egenskaber (f.eks. flimmer, pletter eller linier) og/eller negative egenskaber (f.eks. synstab) 2. Fuldt reversible sensoriske symptomer inklusive positive egenskaber (f.eks. prikken og stikken) og/eller negative egenskaber (f.eks. følelsesløshed) D. Ingen hovedpine under aura eller indenfor 60 minutter 2. [G44.2] Hovedpine af spændingstype 2.1 [G44.2] Sporadisk episodisk hovedpine af spændingstype A. Mindst 10 episoder der forekommer 1 dag/måned i gennemsnit ( 12 dage/år) og opfylder kriterierne B-D B. Hovedpine varende fra 30 minutter til 7 dage 10
11 C. Hovedpinen har mindst 2 af følgende karakteristika: 1. Bilateral lokalisation 2. Pressende/strammende (ikke pulserende) karakter 3. Mild eller moderat intensitet 4. Ingen forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet som f.eks. at gå op ad trapper D. Begge de følgende: 1. Ingen kvalme eller opkastning (anorexi kan optræde) 2. Højst et af følgende: fotofobi eller fonofobi E. Hovedpinen skyldes ikke anden sygdom 2.2 [G44.2] Hyppig episodisk hovedpine af spændingstype Som 2.1 bortset fra: A. Mindst 10 episoder der forekommer 1 men 15 dage/måned i gennemsnit i 3 måneder ( 12 men 180 dage/år) og opfylder kriterierne B-D 2.3 [G44.2] Kronisk hovedpine af spændingstype Som 2.1 bortset fra: A. Hovedpine forekommer 15 dage/måned i gennemsnit i 3 måneder ( 180 dage/år) og opfylder kriterierne B-D B. Hovedpinen varer timer eller kan være konstant til stede D. Begge de følgende: 1. Højst et af følgende: fotofobi, fonofobi eller mild kvalme 2. Hverken moderat eller svær kvalme eller opkastning 3. [G44.0] Klyngehovedpine og andre trigeminale autonome hovedpiner 3.1 [G44.0] Klyngehovedpine A. Mindst 5 anfald der opfylder kriterierne B-D B. Stærk unilateral, orbital, supraorbital og/eller temporal smerte varende 15 til 180 minutter ubehandlet. C. Hovedpinen skal være fulgt af mindst ét af følgende symptomer, som skal være til stede på smertesiden: 1. Konjuktival injektion og/eller tåreflåd 2. Nasalstenose og/eller rhinorrhoea 3. Øjenlågsødem 4. Pande- og ansigtssved 5. Miosis og/eller ptose 6. Følelse af rastløshed eller agitation D. Anfaldshyppighed: fra 1 hver anden dag til 8 om dagen 11
12 3.1.1 [G44.01] Episodisk klyngehovedpine A. Kriterierne A-D for 3.1 opfyldt B. Mindst 2 perioder af hovedpine (klyngeperioder) varende (ubehandlet) dage og adskilt af anfaldsfri perioder på 1 måned [G44.02] Kronisk klyngehovedpine A. Kriterierne A-D for 3.1 opfyldt B. Ingen anfaldsfri periode igennem et år eller mere, eller anfaldsfri perioder 1 måned. Sponseret af JC
ICHD-3. Link til den fulde version:
ICHD-3 Link til den fulde version: www.ihs-classification.org Klassifikation af hovedpinelidelser, kranielle neuralgier og ansigtssmerter; og diagnostiske kriterier for primære hovedpineformer Oversat,
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereDanish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.
Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders
Læs mereDanish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.
Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 24-09-2013 og dato (Indsæt Song Guo --> Diasnummer) Dias 1 FORMÅL Information og forståelse
Læs mereTrigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter
Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine differentialdiagnoser ved tandsmerter Konference 2014 for klinikassistenter Stine Maarbjerg, læge og ph.d.-studerende Glostrup Hospital, the Capital Region
Læs mereMedicinering og hovedpine. Organisation i DHC. Hovedpine. Dansk Hovedpinecenter. Dansk Hovedpinecenter
Hovedpine Medicinering og hovedpine Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november 2009 Dansk Hovedpinecenter
Læs mereNationalt Videnscenter for HOVEDPINE i samarbejde med Dansk Hovedpineselskab
Nationalt Videnscenter for HOVEDPINE i samarbejde med Dansk Hovedpineselskab Mere viden Hovedpinetyper, hovedpinekalender, diagnostiske værktøjer, medicin, printvenlige faktaark og patientforeninger: www.videnscenterforhovedpine.dk
Læs mereDIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF HOVEDPINESYGDOMME OG ANSIGTSSMERTER
DANSK HOVEDPINE SELSKAB R E FERENCEPROGRAM DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF HOVEDPINESYGDOMME OG ANSIGTSSMERTER DA NSK HOVEDPINE SELSKAB 2010 1 Diagnose og organisering Oversigt over de vigtigste typer hovedpine
Læs mereDiagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter. Dansk Hovedpine Selskab 2010
Dansk Hovedpine Selskab Referenceprogram Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter Dansk Hovedpine Selskab 2010 1 Diagnose og organisering Oversigt over de vigtigste typer hovedpine
Læs mereTrigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande
Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november
Læs mereHovedpine hos børn og unge. Indholdsfortegnelse. Anamnese. Faresignaler. Undersøgelse objektiv og neurologisk. Diagnostik dagbog og kalender
Forfattere: Arbejdsgruppe under SFR for Pædiatri, Region Hovedstaden og Region Sjælland: Lise Lykke Thomsen (Børne- og Ungeafdelingen, Herlev Hospital), Christina Høi Hansen (BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet),
Læs mereNeurologi. Neurologisk Speciallægepraksis
Neurologi Neurologisk Speciallægepraksis Opgaver Diagnostik og medicinsk behandling af sygdomme i det centrale og perifere nervesystem Hovedgrupper 1. Neurologisk syg ikke syg 2. Fælles patienter 3. Behandling
Læs mereKlyngehovedpine og andre trigeminale autonome hovedpiner
Page 1 of 5 Klyngehovedpine og andre trigeminale autonome hovedpiner Oprettet: 11.10.2010 Basisoplysninger Definition Trigeminale autonome hovedpiner (TAC) har alle samme type hovedpine og udtalte kranielle
Læs mereMigræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark
Migræne Få indsigt på 60 sekunder igræne danmark Forord "Migræne er en af de skjulte folkesygdomme, og der verserer mange myter herom. Nogle tror, det er en psykisk lidelse, der kun rammer kvinder, og
Læs mereInformation til patienter med Medicinoverforbrugshovedpine Et pilotstudie
Information til patienter med Medicinoverforbrugshovedpine Et pilotstudie v/sygeplejerske Annette Vangaa Rasmussen Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Afd. Glostrup Hospital Dansk Hovedpinecenter Indviet
Læs mereHovedpine hos børn og unge
Hovedpine hos børn og unge Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Hovedpine hos børn og unge Hovedpine og migræne rammer omkring 5% af alle børn i alderen 3-11 år. Faktisk er der beskrevet tilfælde
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereMartin B. Josefsen Muskuloskeletal Fysioterapeut, ExamMT. Center for Muskuloskeletal Fysioterapi, Fyn. www.cfmf.dk. www.nakkehovedpine.
Martin B. Josefsen Muskuloskeletal Fysioterapeut, ExamMT Center for Muskuloskeletal Fysioterapi, Fyn www.cfmf.dk www.nakkehovedpine.dk Cervikogen Hovedpine - Årsmøde 2008 1 To comfort always, to alleviate
Læs mereOpgaver. Neurologi. Hovedgrupper. Neurologisk undersøgelse. Klassifikation. Fælles patienter
Neurologi Opgaver Neurologisk Speciallægepraksis Diagnostik og medicinsk behandling af sygdomme i det centrale og perifere nervesystem Hovedgrupper 1. Neurologisk syg ikke syg 2. Fælles patienter 3. Behandling
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereBØRN OG UNGE MED. hovedpine. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud
BØRN OG UNGE MED hovedpine Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Børn og unge med hovedpine Hovedpine og migræne rammer omkring 5% af alle børn i alderen 3-11 år. Faktisk er der beskrevet tilfælde af
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereFarmakologisk behandling af langvarig benign smerte hos børn
Steen W. Henneberg Receptfri eller Over the counter medicin Paracetamol Acetylsalisylsyre NSAID Sekundære analgetica Opioider Amitryptilin, nortryptilin Antiepileptica Andet De fleste tilstande bør primært
Læs mereCyskliske opkastninger
Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereDEN AKUT SVIMLE PATIENT. Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital
DEN AKUT SVIMLE PATIENT Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital SVIMMELHEDS- AMBULATORIUM SVIMMELHED ER HYPPIGT LIVSTIDS-PRÆVALENS 30 % UDGØR
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mere4 Neurologiske lidelser
4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesygdomme - HØRINGSVERSION
2019 Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesygdomme - HØRINGSVERSION Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesygdomme - HØRINGSVERSION Side 2/90
Læs mereTemahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation
Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog
Læs mereVIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER
Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereHortons hovedpine overses ofte som primær hovedpinesygdom
Af Agneta Snoer, Nunu Lund og Rigmor Højland Jensen Kontakt agneta.henriette. snoer.02@regionh.dk Biografi Agneta Snoer er læge og ph.d.-studerende, Nunu Lund er læge og ph.d.-studerende, og Rigmor Højland
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesygdomme, som medfører nedsat funktionsevne
2019 Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesygdomme, som medfører nedsat funktionsevne Side 2/100 Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesygdomme,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs merey = f(x) y = output x = input
Funktion = f Indre øre og svimmelhed: otoneurologisk udredning ørelægens perspektiv Søren Vesterhauge y = f(x) y = output x = input Funktion = f Balancesystemet Hypofunktion = hypoexibilitet = parese/paralyse
Læs mereWHIPLASH - PISKESMÆLD
WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering
Læs mereWHIPLASH - PISKESMÆLD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG
Læs mereHOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.
Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereCryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består
Læs mereHelbred og Sikkerhed oculus.com/warnings
Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.
Læs mereNeuropædiater protokol Udgave 1.1.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Neuropædiater protokol Udgave 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Fornavn Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel (år måned dag) Pædiatrisk afd. på (Fornavn Efternavn)
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs mereI... Dato: 20. april 2017 ~... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de supplerende stillede spørgsmål således:
I, RETSLÆGERÅDET Adelgade 13 1304 København K Telefon: 33 92 33 34 Telefrue 39 20 45 05 J.nr. I 50E/E3-02461-2016 /alp 4 /, " \t{, 'i - ", I... Dato: 20. april 2017 t' Østre Landsret Bredgade 59 1260 København
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereFaresignaler? Konklusion. Indhold
Hovedpine Patients eller behandlerens? 26.November 29 Rigmor Højland Jensen, Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital Indhold Hvordan opfatter I hovedpinepatienter? Hovedpine for den enkelte og familien?
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereIndeklemning af nerve ved håndled
Information til patienten Indeklemning af nerve ved håndled - (Karpaltunnelsyndrom) Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Hvad er karpaltunnelsyndrom? De hyppigste symptomer er dødhedsfornemmelse
Læs mereUudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!
Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs merePRAC's anbefalinger om signaler til ajourføring af produktinformationen
22. januar 2015 EMA/PRAC/63323/2015 Udvalget for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning PRAC's anbefalinger om signaler til ajourføring af produktinformationen Vedtaget den 6.-9. januar 2015,
Læs mereUdredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger
Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske
Læs mereØjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!
Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereBilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC's vurderingsrapport
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.
NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland
Læs mereSmerte. Smerte er ofte et nyttigt advarselssignal, som beskytter
Smerte Smerte er ofte et nyttigt advarselssignal, som beskytter kroppen mod at lide overlast. Smerte fortæller os, at der er noget galt. Og for at kunne sætte ind med den rette forebyggelse og behandling,
Læs mereHovedpineudredning Patientvejledning
Hovedpineudredning Patientvejledning 044 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug
92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine hvordan slipper du af med den? WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK Udarbejdet for Migræne & Hovedpineforeningen af Maren Eriksen, Hovedpinesygeplejerske MHD 1 Hvad er medicinoverforbrugshovedpine?
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner 14 Videnskabelige konklusioner Haldol, der indeholder det aktive stof haloperidol, er et antipsykotisk lægemiddel, der tilhører butyrophenon-gruppen. Det er en potent,
Læs mereSlip af med hovedpinen
Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereDANSK HORTON HOVEDPINE FORENING E D. Information til patienter og pårørende
H OR DANSK HORTON HOVEDPINE FORENING T O NS H OV E D PI N E Information til patienter og pårørende DANSK HORTON HOVEDPINE FORENING REDIGERET 2008 Indholdsfortegnelse Dansk Horton Hovedpineforening Side
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereSubarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer
Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereRegion Hovedstaden September 2014
Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante
Læs mereKodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH
Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH Diagnoser Regionsfunktion: AZAC3 Højt specialiseret funktion: AZAC4 Apopleksi og hjernekarsygdomme Epilepsi Trombolyse: Patienter som vurderes af trombolyse
Læs mereCervikogen Hovedpine Temadag om hovedpine 26.11.2009
Cervikogen Hovedpine Temadag om hovedpine 6..009 Martin B. Josefsen, PT, DipMT mbj@rygfys.dk To comfort always, to alleviate often, to cure sometimes; these are the three aims of the healer M.A. McConnail
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereHOVEDPINE MIGRÆNE. Sonja Antic, MD. PhD. overlæge Neurologisk Klinik Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
HOVEDPINE MIGRÆNE Sonja Antic, MD. PhD. overlæge Neurologisk Klinik Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg HOVEDPINE SPÆNDINGSHOVEDPINE MIGRÆNEHOVEDPINE med og uden aura HORTONS HOVEDPINE MEDICININDUCERET HOVEDPINE
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den lille neurolog. Af Asma Bashir. www.asmabashir.com
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den lille neurolog Af Asma Bashir Den lille neurolog, af Asma Bashir Redigeret: Juni 2014 2 Pensum: Klinisk Neurologi og Neurokirurgi: Kap. 1-33 Medicinsk Kompendium: Kap. 60 Kirurgisk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereBørn med primær hovedpine
Børn med primær hovedpine Hvad ved vi, og hvad kan vi? I mit daglige arbejde på Hovedpineklinikken for børn og unge, Herlev Universitets Hospital i København, behandler vi børn og unge med primære og sekundære
Læs mereVejledning om helbredskrav til kørekort
Vejledning om helbredskrav til kørekort Styrelsen for Patientsikkerhed August 2017 4.2.3.1 Vilkår om tidsbegrænsning Hvis der er risiko for, at sygdommen forværres, bør kørekortet udstedes, fornyes eller
Læs mereLægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse
Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal
Læs mereHovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery
Hovedtraume Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Dagens hoved traume punkter Almene betragtninger Epidemiologi Klassifikation Svære hovedtraumer
Læs mere