JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Projektbeskrivelse juni 2009

Transkript

1 JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning Projektbeskrivelse juni

2 Indholdsfortegnelse Side Forord 3 GIS struktur og dokumentation 4 Det lokale og regionale miljø 6 Jellingkompleksets struktur, udvikling og funktion 8 Jelling i nationalt og internationalt perspektiv 10 Formidling 12 International vandreudstilling 14 Jellingkonferencerne II (III) 15 2

3 Forord I efteråret 2007 og foråret 2008 blev de første initiativer taget på Nationalmuseet til et projekt, der med udgangspunkt i Jellingmonumenterne vil sætte fokus på det danske samfund og dets kulturelle forbindelser til omverdenen i vikingetiden og den tidlige middelalder. Perspektiverne i et sådant projekt blev understreget på en konference afholdt i Jelling i maj 2008 med en række indbudte foredragsholdere repræsenterende både forskning og formidling. Konferencen (Jelling Conference I) var finansieret af Bikubenfonden. Input fra majkonferencen, et forudgående møde i et indbudt Advisory Board i januar 2008 og en første projektbeskrivelse dannede grundlag for en endelig ansøgning til Bikubenfonden i juni Nationalmuseet modtog derefter i juli fondens tilsagn om en bevilling på 22,7 mill. kr. til gennemførelsen af Jellingprojektet et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning i årene Museumsinspektør, seniorforsker Anne Pedersen blev udpeget som projektleder fra 1. september 2008 og har siden udarbejdet følgende detailbeskrivelse som grundlag for planlægning og budgettering af projektets forsknings- og formidlingsindsats. Udgangspunktet er den målsætning og de idéer, der ligger til grund for den indsendte ansøgning. Jellingprojektets mål for de kommende år er at udbygge den eksisterende viden om Jelling ved hjælp af arkæologiske udgravninger, naturvidenskabelige, kulturgeografiske og kulturhistoriske undersøgelser og derigennem opnå en større forståelse af monumentområdets kompleksitet og funktion. Et væsentligt led heri er etableringen af et elektronisk system, der kan integrere og håndtere ældre og nye data til brug for såvel forskning som formidling. at sætte fokus på Jellings rolle i transformeringen af europæiske kulturelle værdier, normer og praksis til Danmark. at inddrage religiøse og politiske transformationsprocesser i andre dele af Europa og sætte fokus på interaktionen mellem disse områder og samtidens storriger. at kombinere forskning og formidling i en gensidig synergiproces. og med udgangspunkt i de definerede problemstillinger og valgte metoder at styrke kompetanceudviklingen inden for arkæologisk praksis, forskning og formidling. De enkelte delprojekter er grupperet under følgende hovedområder. GIS struktur og dokumentation (projektansøgningens 5.1) Det lokale og regionale miljø naturvidenskabelige og kulturgeografiske undersøgelser i Jelling og opland (projektansøgningens 5.2a) Jellingkompleksets struktur, udvikling og funktion arkæologiske feltundersøgelser (projektansøgningens 5.2b) Jelling i nationalt og internationalt perspektiv (projektansøgningens 5.3 og 5.4) Formidling, herunder mindre udstillinger og on-site formidling (projektansøgningens 5.5) International vandreudstilling Jellingkonferencerne Der er udarbejdet et budgetskema for perioden med angivelse af de enkelte delprojekters budgetoverslag. Det har ikke været muligt fra projektets start at definere alle delprojekter eller knytte bestemte personer til hvert delprojekt. Udpegning af personer samt fastlæggelse af delprojekter og aktiviteter forventes afklaret i løbet af 2009, dog således at projektet tillader en vis fleksibilitet. Samtidig udarbejdes en publiceringsplan for de videnskabelige projekter. 3

4 GIS struktur og dokumentation 400 års forskning, formidling og forvaltning i Jelling har resulteret i en omfattende dokumentation af monumenterne foruden talrige arkæologiske og historiske vidnesbyrd om oplandets udvikling fra forhistorisk frem til nyere tid. Mange personer og institutioner har været involveret. Materialet findes placeret flere forskellige steder og har dertil vidt forskellig karakter. Jellingprojektet hviler nødvendigvis på tidligere generationers forskningsindsats, og adgang til den ældre dokumentation er dermed en væsentlig forudsætning for projektet. Samtidig ligger der i dette materiale et stort potentiale for fremtidig forskning og formidling på flere niveauer. I de seneste år er der i stigende grad anvendt IT-løsninger til dokumentation af arkæologiske undersøgelser og til håndtering af kulturgeografiske data. Dette vil også være tilfældet i Jellingprojektet, og et af projektets mål er at opbygge et Geografisk InformationsSystem (GIS), der kan integrere og håndtere såvel ældre som nye data til brug for projektets forskning og formidling. Projektbeskrivelse: Formålet med delprojektet er at samle den eksisterende dokumentation og andet materiale relateret til Jellingmonumenterne og deres historie og gøre dette tilgængeligt (såvidt muligt i elektronisk form) for forskning og formidling. De væsentligste fotos, tegninger, arkivalier, analyserapporter og eventuelle publikationer skal digitaliseres og lagres i en sådan form, at de kan stilles til rådighed for Jellingsprojektets deltagere (både forskere og formidlere) og dernæst gøres alment tilgængelige. Et GIS skal opbygges og løbende udbygges med resultaterne af de arkæologiske, kulturgeografiske og naturvidenskabelige undersøgelser under Jellingprojektet. Systemet skal samtidig kunne anvendes til registrering, sikring og håndtering af ældre analoge og digitale geografiske data, herunder ældre kortmateriale og ældre arkæologisk dokumentation. Systemet skal danne grundlag for en 3D-landskabsmodel af Jelling, se nedenfor, og levere data til såvel forskning som formidling inden for Jellingprojektet. Samarbejdspartnere: Etablering af et GIS vil ske i samarbejde med Aarhus Universitet, Enhed for Arkæologisk IT. Kulturarvsstyrelsen (KUAS) er ansvarlig for dokumentation af arkæologiske udgravninger i Danmark. Det overvejes derfor at undersøge, om KUAS (KUAS GIS medarbejder m.fl.) vil indgå i et samarbejde med henblik på afprøvning af IT-værktøjer i forbindelse med de kommende feltarkæologiske undersøgelser og analyser af landskabet. Udarbejdelsen af en bibliografi over den omfattende litteratur om Jellingmonumenterne varetages af Skalk. Publicering/formidling: Dokumentation og billedmateriale vil naturligt indgå i og formidles via de øvrige delprojekter under Jellingprojektet. Udvalgte data, herunder en bibliografi for Jellingforskningen og en billedsamling, tilgængeliggøres via Internettet. Afhængig af de tekniske muligheder påtænkes det at lægge en 3D model af monumenterne og deres nærmeste omgivelser samt en 3D animation af Harald Blåtands runesten på projektets hjemmeside. Elementer herfra vil ligeledes kunne indgå i udstillinger. Perspektiver: Jellingprojektets GIS rummer en række tekniske og begrebsmæssige nyudviklinger, der tillader brugen af nye dokumentationsprincipper i de arkæologiske udgravninger og nye analyser af de rumlige data. Et overblik over den eksisterende dokumentation og etablering af et GIS udgør et væsentligt fundament for de øvrige delprojekter. Samtidig danner det udgangspunkt for projektets 4

5 formidling via hjemmeside og andre medier. Det hensigtsmæssige i at samle de væsentligste data om Jelling rækker dog ud over Jellingprojektet, idet dokumentationen fremover vil udgøre en ressource, omverdenen vil kunne trække på gennem Nationalmuseet. Dokumentationen vil ligeledes give et enestående indblik i den historiske interesse for monumenterne og deres rolle i nyere tid. 5

6 Det lokale og regionale miljø naturvidenskabelige og kulturgeografiske undersøgelser i Jelling og opland Et centralt tema i Jellingprojektet er afklaringen af monumentområdets lokale forudsætninger samt Jellings rumlige, kommunikative og strategiske placering i det østjyske landskab. Tidligere undersøgelser har især fokuseret på runestenene, de to høje og den ældre stensætning, deres datering og indbyrdes kronologiske forhold, hvorimod der længe på trods af de ældste skriftlige kilders omtale af en kongsgård i Jelling ikke fandtes andre arkæologiske vidnesbyrd, der kunne belyse eller begrunde valget af netop dette sted til de kongelige mindesmærker. Spor af jernalderens bebyggelse omkring Jelling dukkede op i 1980 erne, men først i de seneste år er der påvist spor af et muligt residensområde samtidigt med monumenterne. Uden for selve Jelling er det først og fremmest broen ved Ravning Enge over Vejle Å, der har tiltrukket sig opmærksomhed, mens andre faktorer som naturgivne kommunikationskorridorer, vegetationslandskabet og kulturgeografiske vidnesbyrd endnu savner at blive kortlagt og sat i relation til monumenterne. Samlet projektbeskrivelse: Projektet sigter mod nondestruktive undersøgelser af Jellingkomplekset og dets opland med henblik på dels at tilvejebringe de nødvendige data til planlægning af målrettede udgravninger og herunder afgrænse det mulige residens-/aktivitetsområde i Jelling, dels at beskrive kulturlandskabets udvikling i perioden ca e.kr. og dermed sætte pladsen ind i en bredere regional kontekst. Heri indgår Jellingkompleksets relationer til ældre og samtidige arkæologiske lokaliteter i området, dets placering i forhold til kommunikationslinierne i landskabet og de landskabelige (og de ressourcemæssige) forudsætninger bag etableringen af monumenterne. I undersøgelsen af landskabet lægges der vægt på fænomener, herunder spor af mulige processionsveje eller rituelle lokaliteter, der kan have direkte relation til Jellingkompleksets funktion. Projektet er tværfagligt og vil inddrage naturvidenskabelige, kulturgeografiske m.fl. fagdiscipliner. Data fra undersøgelserne vil blive indarbejdet i Jellingprojektets GIS. Delundersøgelser: Fosfatkartering til afgrænsning af bebyggelsesområdet og påvisning af eventuelle funktionsarealer med ophobning af animalske knogler. Systematiske metaldetektorrekognosceringer for at afgrænse bebyggelsesområdet og klarlægge pladsens materielle kultur og dermed dens tidsmæssige levetid, status og funktioner. Magnetometerundersøgelser og elektromagnetiske målinger (EM) med henblik på lokalisering af fysiske anlægsstrukturer uden for selve monumentområdet. Kortlægning af området ud fra flyvertaktisk kommandos overflyvninger. Analyse af vådbundsaflejringer fra udvalgte lokaliteter i området med henblik på at belyse den lokale vegetationsudvikling i tidsrummet op til højopførelsen. Kortlægning af kommunikationslandskabet og bebyggelsesudviklingen i Jellings opland ved hjælp af kulturgeografiske analyser, herunder udnyttelse af LIDAR teknologi og eksisterende korttyper samt luftfotos til sporing af bebyggelse, stednavneanalyser m.v. Historisk/arkæologiske analyser af nærområdet med henblik på at belyse en eventuel funktions- og/eller pladskontinuitet op i middelalderen via en gennemgang af bl.a. skriftlige og kartografiske kilder. 6

7 Udarbejdelse af 3D-landskabsmodel over Jellingområdet til brug for forskningsanalyser og formidling (jvf. GIS ovenfor). Publicering/formidling: Landskabet og den kultur-/naturhistoriske udvikling i Jellingområdet i perioden fra den ældre jernalder frem til den ældste kortlægning af Jelling i 16/1700-årene påtænkes publiceret i et samlet videnskabeligt bind på engelsk, mens undersøgelser inden for monumentområdet indarbejdes i publiceringen af dette. Derudover forventes delanalyser publiceret i artikelform eller indarbejdet i andre tværgående projekter. De enkelte delprojekter og processen bag dem vil blive præsenteret på projektets hjemmeside og på f.eks. posters i Kongernes Jelling undervejs i forløbet. Resultaterne vil ligeledes kunne indgå i undervisnings- og almene formidlingstilbud (se nedenfor). Ikke mindst kombinationen af naturvidenskabelige, geografiske og kulturhistoriske analysemetoder er velegnet som grundlag for undervisningstilbud rettet mod ungdomsuddannelserne. Perspektiver: De nondestruktive undersøgelser skal give den nødvendige baggrund for planlægningen af de arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser i monumentområdet og det umiddelbare opland. Samtidig vil øget viden om landskabet og de naturgivne forudsætninger omkring Jelling bidrage til at belyse baggrunden for monumenternes placering, deres funktion og kommunikative potentiale i en lokal og regional kontekst. Med de angivne tidsrammer vil delprojekterne give information om bebyggelsen før, under og efter monumenternes etablering. 7

8 Jellingkompleksets struktur, udvikling og funktion arkæologiske feltundersøgelser i Jelling Intet er bevaret fra en undersøgelse foretaget i Dronningens høj i 1704 på Frederik IV's initiativ. De første dokumenterede arkæologiske undersøgelser af Nordhøjen er fra 1820/21. Både disse og senere undersøgelser i Jelling i 1861 var begrænset til højene som enkeltstående monumenter, og først i 1940 erne kunne Ejnar Dyggve fremlægge en samlet analyse af monumentområdet og dets udvikling over tid baseret på fornyede undersøgelser i de to høje og i Jelling Kirke. Resultaterne er siden blevet modificeret, ikke mindst af Knud J. Krogh ud fra undersøgelser i 1964/65, og Også her var indsatsen først og fremmest rettet mod monumenterne og kirken, selv om der blev gjort målrettede forsøg på at lokalisere en tilhørende kongsgård. Resultaterne af de seneste undersøgelser udført af Vejle Museum i 2006/7, ikke mindst påvisningen af et hegn eller palisadeforløb, hvis dimensioner adskiller sig markant fra det, man kender fra samtidens øvrige bebyggelser, har rejst spørgsmål til de ældre tolkninger og til anlæggets karakter og relation til andre højstatuslokaliteter i Danmark og omgivende lande. En nødvendig forudsætning for at kunne besvare disse spørgsmål og nå frem til en revideret tolkning af Jellingkomplekset er en afklaring af den strukturelle og tidsmæssige udvikling af monumenterne og det omgivende residens- /aktivitetsområde, herunder en revurdering af den eksisterende dokumentation samt fornyet og udvidet undersøgelse af de fysiske anlægsspor i området. Samlet projektbeskrivelse: I projektperioden gennemføres en række arkæologiske udgravninger og analyser af udvalgte områder og anlægsspor med henblik på at identificere, afgrænse og datere anlæg og aktivitetsområder, der kan bidrage til at belyse Jellingkompleksets funktion, dets interne struktur og faseopdeling. Resultaterne af disse undersøgelser sættes i relation til resultaterne fra tilsvarende bebyggelseskomplekser i Danmark og nabolandene (se nedenfor). Sideløbende udføres analyser i de to høje med henblik på at skaffe ny viden om højenes opbygning og konstruktion samt den lokale og regionale vegetations- og landskabsudvikling omkring højbygningstidspunktet. Denne del af projektet knytter sig ligeledes til det foregående tema om landskabet. En afklaring af Nordhøjens indre struktur, herunder fastlæggelse af kernens datering (og dermed om Nordhøjen er en primær eller sekundær høj) forudsætter en selvstændig undersøgelse. Delundersøgelser: Udgravning af udvalgte dele af komplekset på baggrund af resultaterne fra de indledende nondestruktive undersøgelser og en forundersøgelse (i 2009) af området nord og nordøst for Nordhøjen. Boringer i de to høje samt analyser af pollen, makrofossiler og jordbundskemi, evt. efterfulgt af mindre prøvesnit i højperiferien, med henblik på rekonstruktion af landskabets udseende, jordbundens beskaffenhed og den lokale vegetation på højenes opførelsestid. Afhængig af resultaterne planlægges et efterfølgende snit i Nordhøjen, evt. begge høje. Revision af ældre naturvidenskabelige dateringer og sammenfatning af alle kronologiske vidnesbyrd med henblik på at afklare monumentområdets anlæggelse, dets funktionstid og dets afvikling. Kvantitative og kvalitative analyser af fundgrupper i forhold til påviste bygnings- og anlægsstrukturer. 8

9 Komparative analyser af Jellingkomplekset og tilsvarende pladser med henblik på at afdække indbyrdes ligheder eller forskelle i status og eventuelle vidnesbyrd om kommunikation mellem pladserne. Publicering/formidling: Resultaterne forventes publiceret i en samlet videnskabelig publikation på engelsk med bidrag fra projektdeltagerne. Der vil samtidig være mulighed for mindre artikler og delrapporter om specifikke emner. I undersøgelsesperioden bliver udgravninger og analyser præsenteret lokalt ved hjælp af bl.a. foredrag, posters og on-site formidling i form af omvisninger. Samtidig lægges oplysninger om de enkelte undersøgelser på Jellingprojektets hjemmeside. Resultaterne vil ligeledes kunne indgå i undervisnings- og almene formidlingstilbud (se nedenfor), og et samlet revideret billede af Jellingkomplekset vil blive præsenteret i den planlagte internationale vikingeudstilling. Perspektiver: De arkæologiske undersøgelser af monumentområdet og dets omgivelser vil bidrage med ny viden dels om selve anlægget, herunder den formodede kæmpeskibssætning, der langt overgår, hvad der hidtil er dokumenteret i Norden, dels om karakteren af den bebyggelse, der er identificeret i området. Udskillelsen af de enkelte faser og afklaring af deres datering udgør en forudsætning for forståelsen af Jellingmonumenternes etablering og udvikling samt deres relation til andre danske (og nordiske/europæiske) anlæg. Højundersøgelserne forventes videre at give øget viden om konstruktionen, herunder det centrale spørgsmål om dateringen af kernen i Nordhøjen, og naturforholdene i højenes umiddelbare nærhed. 9

10 Jelling i nationalt og internationalt perspektiv Jellingkomplekset er et markant vidnesbyrd om integreringen af Norden i det europæiske kristne kulturfællesskab og etableringen af det danske kongerige. Mere end noget andet står det som markør for overgangen fra hedenskab til kristendom i vikingetiden Harald Blåtands runesten har af samme grund fået tilnavnet Danmarks Dåbsattest og samtidig udgør komplekset et dynastisk monument for en kongeslægt, hvis senere generationer også skulle gøre sig stærkt gældende både i Danmark og i udlandet. Jelling rummer således en del af nøglen til forståelsen af en række centrale problemkomplekser inden for perioden yngre jernalder til ældre middelalder ikke blot i national, men også i international sammenhæng. Det nationale og internationale miljø, som monumenterne udsprang af, er omvendt af central betydning for tolkningen og forståelsen af Jellingkompeksets budskab og funktion. I de seneste årtier er tilgangen af arkæologiske fund fra vikingetiden steget betydeligt. En række nye gravfund og publicerede synteser af gravmateriale tillader en langt mere nuanceret tolkning af vikingetidens gravskikke og sociale hierarki end tidligere. Bebyggelsesarkæologien har tilført ny viden om datidens bosættelsesmønstre, og sideløbende er antallet af fund øget voldsomt, til dels som følge af den detektorvirksomhed, der udfoldes af amatørarkæologer overalt i landet. De mange nye fund og analyseresultater giver indtryk af et stærkt hierarkisk samfund med markante regionale (socio-politiske og måske religiøse) forskelle mellem Vest- og Østdanmark. De understreger samtidig landets rolle som et af bindeleddene mellem Skandinavien og det øvrige Europa. En lignende udvikling og tilvækst i det arkæologiske materiale kan spores også uden for Danmark, hvor perioden yngre jernalder til ældre middelalder har været mål for omfattende forskningsmæssig (og formidlingsmæssig) interesse i de senere år. Samlet projektbeskrivelse: Denne del af Jellingprojektet sætter fokus på den nationale og internationale baggrund for Jellingkomplekset, herunder de faktorer af religiøs, social og politisk art, der lå bag opførelsen af monumenterne og betingede deres udformning og brug. Samtidig lægges vægt på effekterne af det store monumentbyggeri i samtiden og efterfølgende. Komparative analyser af udvalgte kildegrupper og centrale fundkomplekser skal således bidrage til at belyse etableringen af centrale samfundsinstitutioner og magtstrukturer i yngre jernalder og vikingetid. I forlængelse heraf vil tværgående analyser af magtens arkitektur og virkemidler i fysisk, men også strukturel forstand belyse Jellings rolle i en nordisk sammenhæng og samtidig demonstrere de fælles berøringspunkter og inspirationskilder hertil i et europæisk perspektiv. Analyserne kombineres med perspektiver og metoder lånt fra f.eks. social netværksanalyse, kulturmøde- og kommunikationsteori. Ikke mindst teorier om materiel kulturs identitetsskabende og kommunikative rolle udgør et væsentligt udgangspunkt for at nå bag om monumenternes fysiske udtryk til en større forståelse af deres betydning og funktion på tværs af tid og rum. I projektet vil indgå en række delundersøgelser og seminarer. Der vil blive søgt samarbejde med projekter i ind- og udland, der arbejder med lignende problemstillinger, herunder projektet Kongens Borge, Moesgård, der tager udgangspunkt i 900- årenes geometriske ringborge. Delundersøgelser (forventes udbygget i projektperioden): En gennemgang og kildekritisk analyse af de skriftlige kilder, der berører Danmarks forhold (religiøst, socialt, politisk) til nabolandene i vikingetiden med særlig vægt på det 10. århundrede. En tværfagligt funderet undersøgelse af den tidlige danske identitets opståen og udvikling med udgangspunkt i runestenenes og de skriftlige kilders omtale af danerne og Danmark. 10

11 Skagerrak og Kattegat; en analyse af de materielle vidnesbyrd om overregionale alliancesystemer og kommunikationsnetværk på eliteniveau inden for det såkaldte gammeldanske område (et projekt knyttet til Nationalmuseets satsningsområde Nordlige Verdener). Publicering af resultaterne fra udgravninger og undersøgelser af vikingetidsbroen ved Ravning Enge (i samarbejde med Nationalmuseets enhed, Danmarks Oldtid). Harald Blåtands udmøntning; en teknisk og kulturhistorisk analyse af den møntgruppe, der traditionelt tilskrives kongen. Jellingstenene i kontekst; en sammenfattende analyse af de runesten, der har direkte tilknytning til kongemagten i årene fra Harald Blåtand til Knud den Store. I projektet indgår et arbejdsseminar om runestenene i Jelling, inspirationskilderne hertil, deres religiøse og politiske udsagn, målgrupper etc. Kult og kirke; en analyse af det rituelle Jellings interne udvikling og organisation i tiden op mod religionsskiftet og dets rolle som model for det tidlige kirkebyggeri i Sydskandinavien. Analyse af storhøje i et nordisk/europæisk perspektiv (et arbejdsseminar med efterfølgende publicering af indlæg, alternativt præsentation på Jellingkonferencerne). Herskerideologi og magtmanifestationer, en komparativ analyse af magtens visuelle udtryksformer. Publicering: Resultaterne af delprojekter og arbejdsseminarer forventes samlet i en videnskabelig publikation på engelsk med bidrag fra projektdeltagerne. Afhængig af omfanget og den endelige publiceringsplan kan der blive tale om to delbind med vægt på hhv. den danske kontekst og det nordisk/europæiske perspektiv. Der vil samtidig være mulighed for artikler eller delrapporter om specifikke emner samt præsentationer på faglige konferencer. I undersøgelsesperioden præsenteres oplysninger om de enkelte undersøgelser på Jellingprojektets hjemmeside. Resultaterne vil ligeledes kunne indgå i undervisnings- og almene formidlingstilbud (se nedenfor). Perspektiver: De enkelte delundersøgelser er forankret i Jellingprojektet og har dermed Jellingkomplekset som direkte eller indirekte udgangspunkt. Målet er at sætte Jellingkomplekset ind i en nordisk/europæisk sammenhæng samtidig med, at de enkelte undersøgelser giver mulighed for at belyse komplekset og aspekter ved dette fra forskellige synsvinkler og forskellige fagdiscipliner. Projektet lægger op til såvel synkrone som diakrone analyser, hvor et eller flere fænomener anskues over et større geografisk rum eller en længere tidsperiode; dette også i lyset af, at Jellingkomplekset i modsætning til langt de fleste anlæg fra oldtiden har bevaret en betydning op gennem Danmarkshistorien helt til vore dage. Delprojekterne rummer mulighed for udstrakt samarbejde med andre institutioner og forskningsprojekter. 11

12 Formidling Jelling er i disse år genstand for stor opmærksomhed fra flere sider. Byplanen er under revision, og der skal tages stilling til monumenternes fremtid. Kravene til saglighed er høje, og der er en berettiget forventning til, at viden og nye forskningsresultater hurtigt når ud til en bredere kreds såvel den alment interesserede som professionelle. En særlig gruppe er de institutioner, der direkte eller indirekte er involveret i initiativer rettet mod monumentområdet og byen. Jellingprojektet sætter fokus på monumentområdet, men i et bredere perspektiv også fokus på emner som religionsskifte, regionale modsætninger, magtudfoldelse og synliggørelse af identitet, der er aktuelle også i en nutidig sammenhæng. Projektet har derfor mulighed for, i lighed med arkæologien iøvrigt, at bidrage til forståelsen af nutidige udviklingsforløb og processer. Samlet projektbeskrivelse: Målet er under hele projektperioden at kombinere de forskningsmæssige initiativer i Jellingprojektet med en bredt facetteret formidlingsindsats med henblik på, at projektets resultater når ud til flest mulige interessenter nationalt og internationalt, og at disse omvendt får mulighed for mere direkte at følge og engagere sig i projektet. Ved siden af traditionelle, velafprøvede metoder som udstillinger, foredrag og omvisninger vil projektet satse på fornyelse og innovative tilgange, herunder en målrettet brug af internetløsninger. Samtidig tilstræbes en udstrakt dialog og koordinering af formidlingstiltagene med andre institutioner, medier og projekter, der i disse år beskæftiger sig med Jelling og med monumenternes samtid, blandt disse Kulturarvsstyrelsen, Vejle Kommune, Vejle Museum, projekterne Kongens Borge og Magtens Landskab. Formidlingsinitiativer: Spotudstillinger, foredrag m.v. i udstillingshuset Kongernes Jelling suppleret med generel foredragsvirksomhed, publicering (videnskabeligt og populært) etc. On-site formidling i forbindelse med de arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser i Jelling. Kontakt til pressen lokalt og nationalt. Opbygning af en projekthjemmeside henvendt til almindelige gæster og professionelle brugere. Hjemmesiden vil give adgang til nyheder, information om udgravningerne og de øvrige videnskabelige projekter, en Jellingbibliografi, billedgalleri m.v. Der etableres links til andre sites som Nationalmuseets Møder med Danmarks Oldtid. På hjemmesiden vil der ligeledes være mulighed for virtuelle udstillinger. Udnyttelse af elektroniske publiceringsmuligheder, f.eks. via videnskab.dk. Udvikling af et elektronisk tilgængeligt undervisningsmateriale med en tværfaglig tilgang rettet mod ungdomsuddannelserne. Udvikling af et brugerdrevet formidlingsunivers med udgangspunkt i monumenterne og deres historie til brug for folkeskolen og tilgængeligt via e-museum.dk. Samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og Danmarks Radio om formidlingen af de danske verdenskulturarvssteder. Samarbejde med Danmarks Radio med henblik dels på præsentation af projektets resultater, dels på deltagelse i opbygning af en TV-serie om vikingetiden. 12

13 Perspektiver: En af målsætningerne i Jellingprojektet er, at forskning og formidling kombineres i en gensidig synergieffekt. Udnyttelsen af forskellige medier rettet mod forskellige målgrupper vil bidrage hertil i det omfang, formidlingen foregår i dialog enten direkte med målgruppen eller indirekte via f.eks. projektets hjemmeside. Ved at henvende sig til den brede offentlighed kan projektet bidrage generelt til at styrke arkæologiens profil og befolkningens bevidsthed omkring kulturarven. Samarbejde med bl.a. Kulturarvsstyrelsen og Vejle Kommune vil støtte indsatsen yderligere. En hurtig disseminering af forskningsresultaterne til fagkolleger og professionelle vil støtte planlægningen af projektets aktiviteter og samtidig sikre en løbende faglig feedback på de anvendte metoder og tolkninger. 13

14 International vandreudstilling Nationalmuseet viste i 1993 den 22. Europarådsudstilling Viking og Hvidekrist. Norden og Europa , etableret under Nordisk Ministerråd i samarbejde med Europarådet. Udstillingen tiltrak et overvældende stort antal besøgende både i København og i Paris og Berlin (1992). Siden da har der været vist talrige større og mindre vikingeudstillinger i ind- og udland, der har lagt vægt på udvalgte temaer eller givet et bredt vue over vikingetiden. Udstillingerne understreger periodens store almene popularitet både i Europa og i fjernereliggende lande. Inden for de seneste årtier er viden om vikingetiden og ikke mindst århundrederne forud øget markant både som resultat af konkrete undersøgelser og materialeindsamling og i kraft af nye forskningsmetoder og ændret fokus. Der er derfor al mulig grund til igen at tage perioden op i en større international satsning, denne gang med vægt på vikingetiden og de forudgående århundreder. Projektbeskrivelse: Nationalmuseet vil i en samfinansiering med Jellingprojektet producere en international vandreudstilling på ca m2, der skal vises på Nationalmuseet og udvalgte museer i udlandet. Udstillingen opbygges i et tæt samarbejde med British Museum og Museum für Vor- und Frühgeschichte Berlin. Målet er at give et revideret billede af vikingetiden på baggrund af den nuværende Stand der Forschung 20 år efter Nationalmuseets sidste store udstilling Viking & Hvidekrist. Udstillingsåbningen er planlagt til 2012/13. Perspektiver: Jellingprojektet sigter mod at sætte monumenterne og de øvrige arkæologiske vidnesbyrd fra Jelling ind i en nordisk og europæisk kontekst. Et engagement i en stor international vandreudstilling udgør en oplagt mulighed for at formidle projektets resultater til en større kreds og vil ydermere kunne bidrage med viden til det udblik, der indgår i projektets overordnede målsætning. 14

15 Jellingkonferencerne II (III) På den første Jellingkonference afholdt i maj 2008 var en række forskere, der har beskæftiget sig med Jelling særligt inden for humaniora eller naturvidenskab, og formidlere inden for undervisningssektoren, elektroniske medier og TV inviteret til at holde oplæg inden for deres arbejdsområde. Hensigten var at få input til de undersøgelser, der bør iværksættes i tilknytning til Jellingmonumenterne, og inspiration til formidlingen af forskningens resultater. I planerne for Jellingprojektet indgår yderligere to konferencer, Jelling Conference II og III, den sidste planlagt til efter Disse konferencer vil fremlægge den viden, som Jellingprojektet har genereret. Samtidig vil de give mulighed for at justere projektet, idet der vil blive lejlighed til at pege på nye metoder og undersøgelser, som vil være hensigtsmæssige i forhold til projektets overordnede målsætning. Projektbeskrivelse: Inden for projektperioden planlægges Jelling Conference II, der skal finde sted i Hensigten med konferencen er at præsentere resultaterne af de gennemførte undersøgelser i 2009 og planerne for de følgende projektår. På konferencen vil udvalgte overordnede temaer blive taget op til særlig diskussion med udgangspunkt i oplæg fra inviterede forskere. Publicering: Bidragene fra Jelling Conference II tænkes publiceret enten selvstændigt eller som led i publiceringen af resultaterne fra Jellingprojektet iøvrigt. Perspektiver: Jellingkonferencerne bidrager til at sikre dynamikken i Jellingprojektet, idet de fungerer som et forum, hvor resultatet af de enkelte initiativer og delprojekter præsenteres og evalueres af fagfolk inden for både forskning og formidling. Deltagerne får mulighed for at følge processen og at påvirke/lade sig inspirere af projektet. 15