N R. 9 8 S O M M e R

Transkript

1 nr. 98 sommer 2012 Fantastiske

2 Af Lone Hoy Studskjær, biolog og formidler Kære SIMBA-læser Så er sæson 2012 godt i gang. Vi fik en lidt kølig, men fin start med den tidligste åbning nogensinde i GIVSKUD ZOO. Mange af vore tropiske dyr er faktisk i stand til at akklimatisere sig i meget høj grad til vores kolde klima. Det er en af grundene til, at vi overhovedet turde satse på så tidlig en åbning. De fleste pattedyr og fugle har en ret stor tilpasningsevne, når det gælder svingende temperaturer, men der er selvfølgelig grænser for, hvor dårligt vejr vi kan have dem ude i. Vore gæster og i særdeleshed jer årskortholdere er til gengæld enormt seje og møder trofast op iklædt udstyr, der passer til vejret på dagen. Længere sæson? Dette har fået os til at overveje om ikke vi skulle begynde at arbejde hen imod en længere åbningssæson for GIVSKUD ZOO. Måske endda på sigt en form for helårs- åbent. Dette vil kræve en række ændringer af både dyreanlæg og publikumsfaciliteter, da GIVSKUD ZOO historisk set kun er bygget til at holde åbent om sommeren. Vores nye anlæg til kæmpeoddere er således bygget og placeret med henblik på, at dyrene skal kunne ses året rundt. Nye planer Vi har også endnu engang kastet os over en nytænkning af vores udviklingsplaner. En række nye økonomiske og udviklingsmæssige muligheder har betydet, at vi kan se på tingene med friske øjne. Grundlæggende er det vores ønske, at vore dyr har de allerbedste levevilkår, og at publikum har den bedste og mest fascinerende Af Richard Østerballe, direktør oplevelse af mødet med vore dyr. Det er det, der skal kendetegne GIVSKUD ZOO nu og som fremtidens zoo. Alt dette kan I læse mere om i dette nummer af Simba. Her og nu vil jeg bare ønske jer en rigtig dejlig sommer med en masse gode oplevelser med dyr og natur. SIMBA Udgives af Givskud Zoo Løveparkvej 3, 7323 Give Tlf Fax Mail info@givskudzoo.dk Forsidefoto: Kæmpeodder (Frieda) Foto: GIVSKUD ZOO Bladet udkommer 4 gange om året og udsendes til alle, der har købt et årskort til GIVSKUD ZOO. Redaktør: Lone Hoy Studskjær Layout: PrinfoVejle Tryk: ATM Arktryk Midtjylland A/S Det er tilladt at citere fra Simba, når det sker med kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter skriftlig aftale. Praktisk info Med et personligt årskort får du i hele 2012 gratis adgang til: Aalborg Zoo Odense Zoo Du får også 50 % rabat* på dagsbilletten i: Djurs Sommerland BonBon-Land Skandinavisk Dyrepark Samt 15 % rabat* på dagsbilletten hos de øvrige medlemmer af DAZA (Danish Association of Zoos and Aquaria): Aqua Akvarium og Dyrepark Danmarks Akvarium Fiskeri- og Søfartsmuseet Fjord og Bælt Jesperhus Kattegatcentret Knuthenborg Safaripark København Zoo Nordsøen Oceanarium Randers Regnskov Ree Park Ebeltoft Safari Øresundsakvariet Se * Kan ikke kombineres med andre rabatter. Indhold SIDE 2 Leder SIDE 3 Pantanal flytter ind SIDE 4 Francois og odderne SIDE 6 Fantastiske fjer SIDE 8 Løveflokken netop nu SIDE 9 Bomaen i nye klæder SIDE 10 Vi har en plan BIG SIDE 12 Kort nyt SIDE 14 Geotermisk varme i Givskud SIDE 15 Events GIVSKUD ZOOs sponsorer Dyr Bravo Tours - sponsor for alle næsehorn Carlsberg - sponsor for alle elefanter Entreprenør Anders Chr. Jensen ApS - sponsor for alle rødpandede brune lemurer H. & V. Larsen - sponsor for en kattalemur Lalandia A/S - sponsor for en chimpanse Sydbank A/S - sponsor for alle gorillaer TRE-FOR - sponsor for alle javaaber 2 Zoo BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Gadbjerg Kloakservice Givskud El-forretning Givskud Smede- og Maskinværksted Givskud Vognmandsforretning H & P Frugtimport J. S. Produktion Malermester Armin Wistisen Murerfirmaet BKL Give Prinfo Vejle - Jelling Bogtrykkeri SER Hegn Thyregod VVS

3 Af Richard Østerballe, biolog og direktør Pantanal flytter ind Skitse over det nye udeanlæg GIVSKUD ZOOs nye attraktion, kæmpeodderne, skal ikke nøjes med det splinternye odderhus. De skal naturligvis også kunne komme udendørs. Derfor vil der i løbet af det kommende år blive bygget et stort udeanlæg, som skal forestille en lille del af vådområdet Pantanal i Brasilien. Historisk set har vi i GIVSKUD ZOO altid bygget nye anlæg med henblik på, at publikum skulle opleve vore dyr udendørs i store åbne anlæg. En håndfuld af vore dyr er imidlertid så kuldefølsomme, at vi i ydersæsonerne er nødt til at give dem mulighed for at gå indenfor. Det gælder især vore store aber, men nu også kæmpeodderne, hvor vi for første gang nogensinde har bygget et stort udstillingsanlæg helt under tag. Frisk luft Et grundlæggende princip for GIVSKUD ZOO er, at vore dyr SKAL kunne komme ud i frisk luft og sol. Erfaringerne fra de få andre zoologiske anlæg med kæmpeoddere viser også, at hvis oddene har valget, vil de meget gerne ud, også selvom det er koldt. I løbet af 2012 vil der derfor blive arbejdet videre med at bygge et 1200 m 2 stort udeanlæg til dem. Selvom de er tropiske dyr, der har en meget tynd pels og bruger en stor del af tiden i vand, kan de sagtens vænne sig til at være ude om sommeren i det danske tempererede klima. Vi skal så bare passe på, at de ikke bruger for lang tid i koldt vand og bliver syge af det. Fisk skal der til Som beskrevet i forrige nummer af Simba var et lille ekspeditionshold fra GIVSKUD ZOO i december 2011 på besøg i det enorme vådområde Pantanal i det sydlige Brasilien. Formålet med turen var at se, hvordan kæmpeodderen lever i naturen. Ikke overraskende er dens leveområder domineret af vand. Kæmpeodderen lever af fisk og spiser rigtig mange af dem. En voksen odder spiser nemt 4-5 kg fisk hver dag. Kniber det med Vidste du, at... 75% af Pantanal oversvømmes årligt? fisk spiser kæmpeodderen også andre dyr, og den snupper af og til en krokodille, der kan være lige så stor som den selv! De fleste steder, hvor der lever kæmpeoddere, svinger vandstanden i løbet af året fra overfyldte floder til indtørrede flodarme. Sidstnævnte er et slaraffenland for kæmpeodderne. Når floderne tørrer ud, presses fiskene nemlig sammen og det er rent tagselvbord for odderne. Floderne må dog ikke tørre helt ud, for så får odderne problemer med at finde føde. Klare floder Kæmpeodderen bruger sin utrolige hurtighed og sit gode syn til at fange fisk. Derfor findes den også kun i floder med klart vand. En række af de sydamerikanske floder bringer en del sedimenter med sig fra Andesbjergene, hvorved de får mælkehvidt mudret vand. Her trives fiskene udmærket, hvorimod odderen ikke kan se at jage. Andre floder fødes af regnen i lavlandsområderne og er derfor klare. Det er denne type floder, kæmpeodderen foretrækker. Floderne er enten omgivet af tæt regnskov eller et bælte af galleriskov langs flodbredderne (lave buske og træer tæt ved vandet og højere træer længere væk). Dansk bevoksning For at give publikum en naturlignende oplevelse af kæmpeodderne har vi tænkt os at konstruere et stykke flod i deres udeanlæg. Her kan vi drage nytte af en lidt overraskende oplevelse på turen til Pantanal. Galleriskoven langs floderne ligner nemlig til forveksling den bevoksning, vi finder i vores hedemose i GIVSKUD ZOO. Anlægsmæssigt er dette helt perfekt, idet vi så kan bruge de herboende træer til at skabe et naturligt miljø. Vi vil forsøge at skabe en oplevelse, hvor du bevæger dig gennem det tætte krat og kommer frem til flodbredden (som kunne være et sted i Pantanal). Når du så kan skimte floden, vil du pludselig kunne høre de meget støjende kæmpeoddere og vil ikke have svært ved at finde flokken. Hvis det er en kølig dag, og du ikke kan finde dyrene ude i anlægget, bevæger du dig blot langs flodbredden og ind i det varme tropehus, hvor odderne så vil boltre sig. Du kan følge med i byggeriet af vores udeanlæg til odderne på og her i Simba. Et meget vigtigt element er sikkerheden i anlægget. Publikum må under ingen omstændigheder kunne komme i nærheden af odderne, da de er overordentlig farlige... kan man spise krokodiller, kan man vel også spise publikum. 3

4 PORTRÆT AF EN ZOOMEDARBEJDER Af Lone Hoy Studskjær, biolog og formidler En voksen odder spiser nemt 4-5 kg fisk hver dag 4

5 Den thailandske redningsstation tog sig af gibbonaber, der kom fra forhold som disse Læs, hvordan en franskmand via Thailand endte som dyrepasser for blandt andet kæmpeoddere i GIVSKUD ZOO. Francois Lemonnier kommer fra Normandiet i det nordvestlige Frankrig. Allerede i folkeskolen vidste han, at han ville være dyrepasser. Også selv om han fik at vide, at han med sine boglige evner burde have højere ambitioner end det. Da der den gang ikke fandtes en dyrepasseruddannelse i Frankrig (og stadig ikke gør), startede han på et gymnasium, hvor der blev undervist i landbrug og i formidling om naturbevaring. Endnu en gang fik Francois at vide, at han var dygtig og blev anbefalet at starte på et universitet. Fra Frankrig til Thailand Først gennemførte jeg en bacheloruddannelse i biologi, fortæller Francois. Herefter var det min plan at forsætte og få mig en kandidatgrad, men inden da rejste jeg en tur til Thailand for at arbejde som frivillig på en redningsstation for gibbonaber. Her mødte jeg en dansk pige og forelskede mig i både hende og Thailand. Francois var stadig fast besluttet på at arbejde som dyrepasser og forsøgte at finde et arbejde i Thailand. Det var dog ikke så let, da man som dyrepasser i Thailand ofte er offentligt ansat, men ikke kan blive ansat, hvis man er udlænding. Endelig dyrepasser Francois og hans kæreste rejste derfor i 1999 til Danmark. Francois kunne ikke arbejde som dyrepasser her i landet uden en dyrepasseruddannelse. Jeg havde ikke lyst til at starte på uddannelsen, så længe jeg ikke talte ordentlig dansk, fortæller Francois. Derfor endte jeg i første omgang med at arbejde som både avisbud, slagter, opvasker og fiskefabriksarbejder. Efter at have taget den danske dyrepasseruddannelse og i 8 år med jævne mellemrum at have sendt ansøgninger til GIVSKUD ZOO, lykkedes det endelig at blive ansat i Siden da har Francois arbejdet med mange forskellige dyr: papegøjer, lemurer, kameler, slanger, løver og ulve. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med rovdyr. Der kører altid noget adrenalin i kroppen på mig, når jeg passer vores ulve og løver. Også selv om jeg har tjekket alting tre gange for at være sikker på at sikkerheden er i orden. På studietur I 2009 blev det besluttet, at GIVSKUD ZOO skulle have kæmpeoddere. Det har været en spændende proces for Francois at være med til at klargøre alting til deres ankomst. Francois var tidligt i processen på studietur til tyske zoos sammen med blandt andre parkens direktør og en anlægsdesigner for at se, hvordan andre zoos holder dyrene. Senere var Francois i praktik i en fransk Zoo. En vigtig lære af besøgene var, at kæmpeodderne konstant er en udfordring, da de undersøger og bider i alting. Er der noget de kan klatre op på, så gør de også det! Derfor skal man hele tiden være opmærksom på, om noget af sikkerhedsmæssige årsager skal laves om i deres anlæg. Helt nye udfordringer I starten af april 2012 var Francois så i Dortmund Zoo, hvor vore kæmpeoddere var udstationeret. Her skulle han dels lære dyrene at kende, dels forberede og udføre transporten af dyrene til GIVSKUD ZOO. Francois omgås i hverdagen en masse dyr, som også kan være farlige. Men kæmpeodderne snyder lidt, fordi de ser så nuttede ud. Reelt er de meget hurtige, har skarpe tænder og er fra naturens side aggressive mod fremmede. Derfor er det en helt ny arbejdsrutine for Francois, og han skal hele tiden at være på vagt. Kæmpeodderne er nu på plads i det nye anlæg, og de har allerede fremtvunget de første ændringer i stalden. De klatrede nemlig op ad tremmedørene og op på ventilationsrørene højt under loftet i stalden. Det har været rigtig spændende at være med til at starte noget helt nyt op fra bunden, siger Francois. Men det er også lidt et pres, for det er jo en satsning fra hele firmaets side, så det skal helst gå godt, slutter Francois smilende. Odderne boltrer sig i deres nye anlæg... 5

6 Af Kim Skalborg Simonsen, biolog og formidler Fantastiske Fuglenes fjer bruges ikke kun til at flyve med. Hos nulevende fugle har de også mange andre funktioner, for eksempel at tiltrække mager, mens de første fjerklædte dyr formentlig brugte dem til at holde varmen med. Vidste du, at... fuglenes syn er anderledes end vores, idet mange af dem er i stand til at se ultraviolet lys. Set med fuglenes øjne er der altså forskel på hanner og hunner også hos arter, hvor vi mennesker har svært ved at se forskel, for eksempel mange papegøjearter. 6

7 Fantastiske fjer Påfugl med udslået hale fjer er ikke bare en fjer. Den har nemlig mange forskellige funktioner. Først og fremmest er det fjer, der gør fugle i stand til at flyve. Vingernes såkaldte svingfjers brede og stive struktur gør, at de har stor bæreevne. Halefjerene er også brede og hjælper til at holde balancen og styre. Selve kroppen er dækket af to lag fjer: Inderst de bløde dun, som hjælper fuglen med at holde varmen, og yderst dækfjerene som giver en glat overflade. Ikke alle kan flyve Selv om alle fugle har fjer, er det langt fra alle fugle, der kan flyve. I GIVSKUD ZOO har vi to af slagsen, nemlig struds og nandu. Begge er så store og tunge, at de ikke kan flyve. I stedet er de fantastiske løbere. Strudsen har en topfart på omkring 70 km/t. Emuen, kasuaren, kiwien samt alle pingvinarter er heller ikke i stand til at flyve. At blive set eller ikke set Fjerenes farve er også vigtig. For mange fugle gælder det om ikke at blive set, og fjerenes farve fungerer som kamuflage. Men da fugle har et godt syn, er farverne ofte også et spørgsmål om at blive set. Det gælder især for hannerne, der skal forsøge at tiltrække hunner. Her er påfuglehannens halefjer nok det mest ekstreme eksempel. Men tænk også på vores egen dompap: Hunnen er grå og sort, mens hannen har et farvestrålende rødt brystparti. Føden er lyserød De fleste fugle er i stand til selv at producere deres fjerfarver, men enkelte bliver nødt til at spise bestemte ting, for at fjerene kan få den rigtige farve. Det gælder for eksempel flamingoen. Den lyserøde farve stammer fra de krebsdyr, fuglen spiser, og farvepigmenterne ender så i fuglenes fjer. Velnærede fugle er derfor mere røde end fugle i dårlig stand. En meget farvestrålende lyserød flamingo vil derfor også være det bedste magevalg. Fjer uden fugle Fugle er måske nok de eneste dyr på jorden i dag, der har fjer, men de er ikke de eneste, der har haft det. Faktisk er fjerene udviklet på nogle helt andre dyr. Op igennem 1990 erne blev der gjort en masse fund i Kina af fossile dinosaurer med fjer. Man fandt også fuglelignende dinosaurer og dinosaurlignende fugle, så de fleste biologer er enige om, at fuglene nedstammer fra dinosaurer med fjer. Fra overtøj til flyvning Måske lidt overraskende brugte de første fjerklædte dinosaurer ikke fjerene til at flyve med. De blev derimod udviklet til at holde varmen, og måske endda til at imponere det modsatte køn. Men når de nu havde fjerene, kan man godt forestille sig, at flyvning er blevet udviklet. Måske fra små dinosaurer, der kunne svæve fra træ til træ? Eller måske har løbende dinosaurer via fjerene kunnet få et aerodynamisk løft? Reelt er der ingen, der ved, hvordan fuglene er opstået. Hanstruds omgivet af kyllinger Dompap-par på foderbrædt Vidste du, at... kejserpingviner har det tætteste lag af fjer med ikke færre end 15 styk pr. cm 2. kan bruges til mange ting Vi mennesker har for længst opdaget fjerenes mange egenskaber. Store eller farvestrålende fjer er blevet brugt som pynt. For eksempel brugte indianerne i Nordamerika ørnefjer til hovedprydelser. De satte også styrefjer på deres pile for at få dem til at flyve bedre. Styrefjer bruges på samme måde i dag til badmintonbolde, mens lette og fine dun bruges i både puder, dyner og jakker, så vi bedre kan holde varmen. Hakikta Najin Jordan, lakotaindianer 7

8 Af Kim Skalborg Simonsen, biolog og formidler netop nu GIVSKUD ZOO har i det seneste års tid fået rigtig mange løveunger. Mange af kuldene og deres mødre er allerede ført sammen og kan ses i det store anlæg. Antallet af nye unger skal nu begrænses, og derfor har dyrlægen lagt et præventionsmiddel under huden på hunløverne. Efter mange år uden fødsler var antallet af løver i GIVSKUD ZOO i 2009 nået ned på det nok laveste antal nogen sinde. Årsagen var blandt andet, at parkens to hanner ikke var fertile. Da de også var gamle, blev det besluttet at hente nye hanner ind. Efter en lang periode, hvor de nye hanner langsomt blev introduceret til hunnerne, og vi så masser af parringer, skete der endelig noget sidste forår. Som den trofaste læser af Simba helt sikkert har opdaget, har der siden været masser af løvefødsler i GIVSKUD ZOO. Kuld efter kuld Den første fødsel fandt sted 5. maj 2011, og siden er kuld på kuld kommet til. De seneste fødsler var i januar, februar og marts. Efterhånden har alle voksne hunløver fået mindst ét kuld, så antallet af unger er nu intet mindre end 31. Efterhånden som ungerne er blevet et par måneder gamle, er de blevet lukket sammen med andre unger på nogenlunde samme alder. De mødre, der har jævnaldrende unger, deles så om at passe dem og give dem mælk. Grupperne samles Introduktionen af unger til den store flok er en lang proces, der foregår i flere etaper. Først lukkes jævnaldrene unger og deres mødre sammen i mindre grupper. Derefter bliver de enkelte grupper med forskellige aldre sluset sammen. Vi er her især opmærksomme på, at de mindste unger ikke bliver lukket sammen med deres større søskende, før de selv er så sikre på benene, at de kan skynde sig hen i sikkerhed hos mor, hvis de store bliver for voldsomme. Undervejs er de enkelte grupper også blevet introduceret til hannerne. I øjeblikket har vi to grupper tilbage, som mangler at møde hinanden: Én gruppe med de ældste 23 unger og deres 5 mødre, og én gruppe med de mindste 8 unger og to hunner. Det kan ikke blive ved Der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange unger vi kan blive ved med at få og have plads til. Derfor er det nu besluttet at begrænse antallet af unger i fremtiden. Både hanner og hunner har vist sig at være ganske dygtige til at producere unger, så antallet af unger bliver ved med at stige, hvis vi ikke gør noget for at forhindre det. Prævention til løver GIVSKUD ZOOs dyrlæge Kim Rasmussen har derfor lagt præventionsimplantater i hunløverne. Implantatet er en lille stav, der lægges under huden, forklarer Kim. Staven frigiver et hormon, der forhindrer hunnerne i at komme i brunst. Vi behøver ikke fjerne den igen, for den opløses lige så stille over et års tid. En af hunnerne får ikke noget implantat indlagt, og derfor vil der formentlig stadig blive født et kuld løveunger næsten hvert år. Hvem er hvem? Mikrochips Med alle de unger fra så mange mødre kan det godt blive et problem at holde styr på, hvem der er mor til hvem. Derfor har vi været i gang med et større identifikationsarbejde. Der er mikrochips i alle løverne, så hvis de er bedøvede, kan vi scanne dem og finde ud af hvem, der er hvem. Fotos Men løver ligner hinanden rigtig meget, så når de går rundt i flokken, må vi have andre ting at identificere dem på. Derfor har vi taget billeder af deres snuder, ører og knurhår. Der kommer nogle gange nye rifter til, og næsen bliver mørkere, men kombinationen af kendetegnene gør os i stand til at skelne løverne fra hinanden. 8

9 Af Susanne Toft Henriksen, biolog og formidler Bomaen i nye klæder De nye telte har blandt andet faste døre og støbte gulve med varme I GIVSKUD ZOOs afrikanske lejr, Bomaen, har grupper mulighed for at overnatte lige ved siden af savannen med næsehorn og antiloper. Vi har netop opgraderet Bomaen med helt nye og lækre telte med gulvvarme. Bomalejren blev etableret i Den ligger lige ved den ene af vores afrikanske savanner, som huser gnuer, hesteantiloper, gemsbokke, kafferbøfler og næsehorn. Muligheden for at overnatte med eksotiske dyr som nærmeste nabo blev hurtigt en succes, og siden år 2000 har knap 2700 mennesker årligt overnattet i lejren. Ordet Boma stammer fra østafrika og betyder indhegning. Ligesom mange bopladser på savannen i Afrika er bomalejren omgivet af et beskyttende hegn. Selve lejren består af fire store telte med i alt 34 sengepladser. Der er desuden et mindre køkkentelt med køleskab og køkkenudstyr, samt en stor bålplads, hvor aftensmaden kan tilberedes. Nyt design Siden etableringen i 1999 er teltene løbende blevet udskiftet, men lejren har hidtil ikke ændret udseende. Det har den dog nu. De nyeste telte, som blev indviet i slutningen af april måned, har et helt nyt design. For at beskytte teltene mod regn og gløder fra lejrbålet, er teltene nu forsynet med et kraftigt oversejl. Desuden har teltene fået faste døre af træ. Primitiv luksus Den største forandring er dog, at de oprindelige gulve af træ er blevet erstattet af betongulve, hvorpå teltstængerne er monteret. Et betongulv kan være rigtig koldt at gå på. Derfor er gulvene godt isolerede og forsynet med varmeslanger. Indtil videre opvarmes gulvene på kolde dage med el, hvis det er nødvendigt, men på længere sigt skal de opvarmes med solceller. Eksotisk ferie De fleste overnattende gæster i Bomaen er skoleelever på lejrskole, men alle former for grupper på personer er velkomne. I sommerferien 2013 forventer vi desuden at åbne lejren for familier og mindre grupper på op til 10 personer, som har lyst til en anderledes overnatning. Hver familie eller gruppe får da sit eget telt og deler bålpladsen med de øvrige beboere i lejren. 9

10 Af richard østerballe, direktør Projektleder Nanna Gyldholm Møller, arkitekt Bjarke Ingels, direktør i GIVSKUD ZOO Richard Østerballe og forrest arkitekt David Zahle. Vi har en plan Det er lykkedes GIVSKUD ZOO at få en aftale med den verdenskendte danske arkitekt Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG om at lave en skitse for fremtidens zoo i Givskud. Et zoologisk anlæg og en besøgsattraktion af GIVSKUD ZOOs format har et konstant behov for udvikling. Dels sker der hele tiden en nedslidning af eksisterende anlæg. Dels er der en kontinuerlig udvikling i krav og forventninger til, hvad vi skal kunne tilbyde både vore dyr og vore gæster. Masterplan Sidste år blev vores store legeplads flyttet til en hel ny central placering, og i år er første etape af GIVSKUD ZOOs store nye anlæg til kæmpeoddere netop åbnet. Odderne har fået et opvarmet indendørsanlæg på næsten 500 m 2. Dermed er der gennemført endnu en lille del af den masterplan, som GIVSKUD ZOO udvikles efter. Denne masterplan blev lavet helt tilbage i 2004, men er stadig den overordnede plan for udviklingen af GIVSKUD ZOO. Grundidéen i masterplanen er en gradvis ændring af opdelingen og de trafikale forhold i GIVSKUD ZOO. På længere sigt skal der etableres en helt ny hovedindgang og en række klart adskilte geografisk områder, der alle støder op til et centralt serviceområde centerpladsen (C1 på figuren på næste side). Enorm investering Den samlede investering for planen i sin helhed er ganske enorm, omkring en halv milliard kroner. GIVSKUD ZOO er med sin nuværende økonomi typisk i stand til at renovere og bygget nyt for omkring 3-5 millioner om året. Med lidt simpel hoved- 10

11 Vi har en plan BIG Arealplan for GIVSKUD ZOO Allis Helleland Allis Helleland er uddannet mag. Art i kunsthistorie ved Aarhus Universitet i I perioden var hun direktør for Statens Museum for Kunst i København var hun direktør for det norske Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design. regning kan man regne ud, at det vil tage rigtig lang tid at gennemføre planen. Vi har derfor været nødt til at arbejde efter en todelt strategi, en plan A og en plan B. Plan A eller B Plan A er, at vi investerer i det tempo, vi har gjort i de seneste 20 år. Det betyder, at den samlede masterplan er urealistisk inden for en overskuelig fremtid. Men vi bruger den alligevel, så alt hvad vi laver af nye anlæg og ændringer passer ind i den overordnede plan. Plan B er at skaffe ekstraordinære investeringsmidler fra fonde og sponsorer, og så ser mulighederne pludselig helt anderledes ud. Verdenskendt arkitekt Vi har derfor ansat tidligere direktør for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, som fundraiser med det ene formål at puste liv i plan B. Dette er lykkedes, og via en donation fra Ole Kirk's Fond er det blevet muligt at lave en kontrakt med den verdenskendte danske arkitekt Bjarke Ingels om et skitseprojekt til fremtidens zoo i Givskud. Skitseprojektet gennemføres i løbet af sommeren 2012 og bliver et vigtigt element i en fornyelse af den foreliggende masterplan. BIG Bjarke Ingels har igennem de senere år vundet en række internationale priser for sine innovative arkitektoniske projekter. Senest modtog han i 2011 kronprinsparrets kulturpris. Han grundlagde i 2006 sit nuværende firma Bjarke Ingels Group (BIG), som har afdelinger i København og New York. BIG er en interessant partner i arbejdet med masterplanen for GIVSKUD ZOO på grund af inddragelsen af naturens elementer i deres projekter og en meget organisk tilgang til bygninger og landskaber. Arbejdet med planen går for alvor i gang efter sommerferien, og vi glæder os meget til at se arkitekternes bud på fremtidens zoo i Givskud. Se flere af Bjarke Ingels spændende arbejder på BIGs hjemmeside 11

12 KORT NYT fra dyrenes verden Gorillaunge født den 1. maj Du kan nu i gorillaflokken opleve den lille nye gorillaunge, som Chuma fødte den 1. maj. Det blev en han, som indtil videre trives fint og dier hos moren. Hvis du klikker ind på Samsons fanside: com/samsonsfans, kan du se ungen die hos Chuma. Og på Zoo TV kan du se endnu et indslag om den nyfødte unge. Ma Yah hilser på den lille nye unge Jumbas legetøj Elefanten Jumba er let at genkende, fordi hun altid triller rundt med en stor bold. De øvrige elefanter er ikke interesserede i bolden, men Jumba trives helt tydeligt med sin faste følgesvend. Det er lykkes os at finde en mulig forklaring i Jumbas ikke helt almindelige opvækst. En gave til prinsen I 1971 fyldte den hollandske prins Bernard 60 år. I anledning af hans fødselsdag, blev der samlet penge ind til et nyt elefantanlæg i Artis Zoo i Amsterdam, og flyselskabet KLM valgte at forærede prinsen en vildfanget elefantunge. Gaven faldt ikke umiddelbart i god jord, da den 2 måneder gamle unge var alt for ung til at blive taget fra sin mor. Legetøj Det lykkedes dog dyrepasserne at få ungen, som blev kaldt Jumba, til at spise og tage på i vægt. Men Jumba savnede kontakt med andre elefanter og brugte flittigt det legetøj, hun fik. Legetøjet har således været med til at give Jumba tryghed og adspredelse allerede tidligt i hendes liv. Og det er formentlig derfor, hun i dag som voksen ikke lader sin bold ude af syne. En lille ny sort (sort) lemur De 3 sorte lemurer er blevet til 4, da den yngste af de to hunner fødte en lille unge d. 23 marts. Ungen vejede ca. 75 g ved fødslen, og var (som alle andre sorte lemurunger) helt sort. Hun-unger bliver lysere, når de er 5-6 uger gamle, hvorimod hanner beholder den sorte farve hele livet. Da vores lille ny stadig er helt sort, formoder vi, det er en han. 12

13 KORT NYT fra dyrenes verden Traileren gøres klar til de to giraffer Donald og Dunyo De to unge hangiraffer Donald og Dunyo, har fået et nyt hjem. De var blevet to år gamle, og det var derfor på tide at flytte hjemmefra. Deres nye hjem ligger et godt stykke fra Danmark, nemlig i Bursa Zoo i Tyrkiet. Her skal hannerne gå i en ungkarle-gruppe med blandede hangiraffer fra hele verden. Turen gik rigtig godt og begge giraffer stortrives nu i deres nye hjem. Her ses den lastbil og trailer, der fragtede girafferne til Tyrkiet Vi håber, I vil bruge terrassen flittigt Det grønne område ved P2 er blevet endnu bedre. Ved siden af grillhytten har vi bygget en dejlig overdækket terrasse, hvor du kan sidde i tørvejr og nyde madpakken eller en is. Terrassen er bygget med ryggen mod selve parkeringspladsen, men med udsigt ud over søen og det fredede moseområde. 13

14 Af Richard Østerballe, direktør Koraløerne under Danmark Boretårn ved Givskud Geotermisk For 300 millioner år siden lå der et stort To huller i jorden tropisk lavvandet hav der, hvor Danmark Dette varme vand giver en fantastisk mulighed for at hente energi op fra under- nu ligger. Midt i det hele, på en linje hen over Jylland og Fyn, lå en række koraløer. grunden. Vandet kan pumpes til overfladen, hvor det kan bruges blandt andet i Siden har klimaet ændret sig, og der er blevet flyttet en del rundt på tingene. Koraløerne ligger nu i 2,5 kilometers dybde er det nødvendigt med to borehuller dybt fjernvarmeanlæg. For at gøre dette muligt under Danmark og er dækket af millioner ned i undergrunden med en indbyrdes afstand på ca. 1 km. Man pumper så det af års aflejringer. De gamle koralrev er der imidlertid stadig, og det er netop i den varme vand op af det ene hul og sender slags porøse strukturer, man kan finde det afkølede vand retur ned i jorden via olie. Dette fik i sommeren 2011 det amerikanske firma GMT til at bore efter olie i sandstenslag kan det afkølede vand nu det andet hul. På grund af det porøse undergrunden lige syd for GIVSKUD ZOO. sive langsomt tilbage mod pumpehullet, hvorved det varmes op på ny. Denne form Varmt vand for varmeindvinding kaldes for geotermisk Boringen blev kaldt for Løve1 og er den varme og er noget helt andet end traditionel jordvarme. Den type varme hentes første landbaserede olieboring, der ikke er opkaldt efter en by. GMT fandt dog ikke i de øverste meter af jordens overflade, noget olie, men til gengæld fandt de i ca. der opvarmes af solen. GIVSKUD ZOO er 2 kilometers dybde et meget tykt porøst meget interesseret i geotermisk varme, sandstenslag fyldt med saltvand. I denne da det er en nærmest uudtømmelig form dybde har vandet en temperatur på for vedvarende og CO2-fri energi. Vi har derfor besluttet at være initiativtager til at undersøge, om det er realistisk at etablere et geotermisk varmeanlæg i Givskud. Vidste du, at... jorden er én stor atomreaktor, som heldigvis ikke kan gå i stykker eller nedsmelte. næsten 70 grader. Dette skyldes, at jordens indre er en slags atomreaktor. Det radioaktive henfald giver en varmeudvikling, der stille og roligt siver ud mod jordens overflade og opvarmer eventuelle vanddepoter. varme i Givskud ZOO går foran De første beregninger antyder, at vanddepoterne under Givskud er store nok til, at GIVSKUD ZOOs samlede årlige varmeforbrug kan hentes op af jorden på under to døgn. Det betyder, at hvis vi skal lave et geotermisk anlæg ved Givskud, skal der være en masse andre, der også kan bruge varmen. Ellers kommer det aldrig til at kunne betale sig at lave anlægget, der nemt kan komme til at koste 150 millioner kroner. De andre interesserede er de omkringliggende fjernvarmeanlæg i Give, Jelling og Tørring. Det er også nødvendigt, at Vejle kommune laver nye fjernvarmeplaner for Givskud og de nærliggende landsbyer Gadbjerg og Farre. Heldigvis har flere af fjernvarmeforeningerne vist stor interesse for projektet, og GIVSKUD ZOO har derfor søgt Energistyrelsen om tilladelse til at arbejde videre med idéen. Denne tilladelse forventer vi at modtage engang i løbet af juni måned, hvorefter vi kan gå i gang med at projektere anlægget. Og hvem ved? Måske kan vi om nogle få år bygge store tropehuse til vore dyr uden at have dårlig samvittighed over varmeforbruget. Skilt ved LØVE-1 borepladsen udenfor Givskud 14