Københavns Kommune. Tørre bassiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune. Tørre bassiner"

Transkript

1 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009

2

3 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

4

5 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Krav fra myndigheder Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsninger for anvendelsen 8 3. ANLÆGSDELE DIMENSIONERING Forudsætninger Bassinets størrelse DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER 23 Ref. Tørre bassiner I

6

7 1. DATABLAD Et tørt bassin er et bassin, hvor regnvandet har plads til at opholde sig, inden det siver ned i jorden og/eller ledes til kloak. Der er normalt vand i et tørt bassin i 2-3 dage efter et regnvejr. Herefter er bassinet tømt for vand og kan indgå i den normale brug af området indtil næste regnvejr. Regnvandet ledes ud i et udgravet typisk græsklædt område. Under bassinet kan der være sand/grus og yderligere en faskine som fremmer forsinkelsen og nedsivningen af vandet. Bunden kan også være tæt, så der kun sker en forsinkelse af vandet. Fra det tørre bassin er der et droslet afløb, så der kun kan ledes en fastlagt vandmængde videre til andre LAR-anlæg, recipient eller kloak. Ved begrænset plads kan et tørt bassin også etableres som et underjordisk, lukket bassin udformet som en tank eller rør. Et tørt bassin kan anvendes på større grønne områder ved tilledning af regnvand fra større befæstede arealer. Tørre bassiner bruges, hvor der er behov for at forsinke og nedsive større mængder regnvand eller begrænse og forsinke udløbet af regnvand til recipienter og kloak, så de store vandmængder ved regn ikke overbelaster kloakken og recipienten. Ref. Tørre bassiner 1

8 Væsentligste egenskaber Reduktion af vandvolumen Lav - middel Ingen Drift og vedligehold Fordele Ulemper Økonomi a) Åbent bassin Reduktion af intens regn Høj Høj b) Lukket bassin Fjernelse af suspenderet stof Middel - høj Lav middel Fjernelse af kvælstof Lav Ingen Fjernelse af tungmetaller Middel høj Lav middel Fjernelse af oliestoffer Middel høj Lav Fjernelse af pesticider Høj Lav Landskabelig værdi Lav - Middel Ingen a) Opsamle affald Tilsyn og rensning af sandfang Græsslåning af skråninger Inspicere skråninger for skader Oprense bundfældet materiale b) Tilsyn og rensning af sandfang, riste, brønde, indløb og udløb Oprense bassinet for bundfældet materiale a)+b) Magasinerer og forsinker vandet inden udløb til kloak eller recipient Reducerer vandhastighed i udløbet, så erosion af recipient undgås Bassinet kan indgå i den normale brug af arealet, når der ikke er vand i bassinet. a) Et åbent bassin kan blive uæstetisk ved dårlig forrensning og/eller manglende oprensning af bundfældet materiale Gener fra fluer og myg fra bundfældet materiale kan forekomme Relativ ringe renseeffekt i forhold til våde bassiner b) Ingen rekreativ værdi Ingen væsentlig renseeffekt Høje anlægsudgifter og lave til middel driftsudgifter Selvforvaltning Innovation Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Afskæring Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Recipientkvalitet Åbne tørre bassiner med nedsivning lukket betonbassin uden nedsivning Samlet vurdering af tørre bassiner som LAR-anlæg i forhold til afledning af regnvand til fælleskloak. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, er metoden vurderet at have samme egenskaber som den nuværende afledning af regnvand. 2 Ref. Tørre bassiner

9 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion Et åbent, tørt bassin etableres typisk som et græsklædt jordbassin med relativt flade skråninger og en svagt hældende bund fra tilløb mod afløb. Bunden af bassinet kan være græsklædt eller dækket af grus/mindre sten. Ved en græsklædt bund vil bassinet fremstå som en del af det omgivende terræn, når det er tørt. Omvendt er der risiko for, at græsset samler aflejret materiale, og kan tage skade af vandet, ved hyppige oversvømmelser. Grus og sten i bunden betyder umiddelbart mindre vedligeholdelse, men også at bassinet fremstår tydeligere i landskabet. Der er endvidere risiko for at sand og mindre affald forsvinder mellem stenene og på sigt forringer nedsivningsevnen. Figur 2.1 viser et billede af et tørt bassin med sten, der er anlagt i et hjørne, så det ikke umiddelbart er muligt at falde ned i den del af bassinet, der har den største vanddybde. Figur 2.1 Eksempel på tørt bassin med sten i bunden. Under bunden af bassinet kan der være en faskine til yderligere at magasinere og nedsive vandet. Hvis der ikke kan tillades nedsivning i området, kan bunden af bassinet også anlægges med en tæt bund af enten ler eller en membran. I dette tilfælde vil bassinet fungerer som et forsinkelsesbassin, der magasinerer vandet ved at drosle afløbet til en forudbestemt vandmængde. Figur 2.2 og 2.3 viser eksempler på tørre bassiner med nedsivning. Ref. Tørre bassiner 3

10 Figur 2.2 Eksempel på tørt bassin med nedsivning og tilløb via en rende og befæstede arealer Figur 2.3 Eksempel på tørt bassin med nedsivning, tilløb via rende og underjordisk rør. Afløb via nødoverløb Regnvandet kan ledes til bassinet via render direkte fra tagnedløb, strømme af fra de omkringliggende arealer eller ledes til bassinet fra vejbrønde eller overløb fra andre LAR-anlæg. Inden vandet ledes til bassinet skal sand og grovere partikler være fjernet. Det kan enten ske ved at vandet strømmer over ru overflader eller ved at vandet passerer en rist og et sandfang eller et forbassin. Se metodebeskrivelse om Sandfang og metodebeskrivelsen om Forbassiner. Afløbet sikres mod udledning af bundfældet materiale ved at udforme bunden ved udløbet med en ru overflade, f.eks. med håndsten og etablere en lille sump med et dykket udløb. Afløbet skal være forsynet med en rist, så børn og dyr ikke kan kravle ind i afløbet. 4 Ref. Tørre bassiner

11 Hvis bassinbunden ligger lavt kan der være risiko for at vandet fra kloakken eller recipienten under et regnvejr stuver tilbage i bassinet. For at undgå dette placeres der til sidst en brønd, hvor afløbet og nødoverløbet fra bassinet er forsynet med en kontraklap, så vandet fra kloakken eller recipienten ikke kan løbe tilbage i bassinet. Figur 2.4 viser en skitse for et åbent bassin uden nedsivning, og hvor alt vandet ledes væk gennem afløbet. Figur 2.4 Principdiagram for et åbent, tørt forsinkelsesbassin Der er mulighed for at placere flere mindre bassiner indpasset i området, så hvert bassin ikke bliver for stort. Bassinerne kan da have overløb til et fladt, grønt område, hvor overløbsvandet kan sive ned. Det er også muligt at kombinere våde og tørre bassiner, så de våde bassiner optræder som en eller flere fordybninger i et tørt bassin. Hermed øges både den landskabelige værdi og levemulighederne for planter og dyr. Et tørt bassin kan også anlægges som et underjordisk bassin, hvor det udelukkende forsinker vandet. Et lukket forsinkelsesbassin etableres som en underjordisk tank eller rør, som kan udføres i beton, stål, glasfiber eller plast. På figur 2.5 er vist et eksempel på et underjordisk bassin. Figur 2.5 Principdiagram for et lukket forsinkelsesbassin 2.2 Krav fra myndigheder Københavns Kommune Center for Byggeri skal godkende afløbsinstallationer som tagnedløb, ledninger og brønde i jord samt tilløbs- og afløbsbygværker med drosling og kontraklapper. Ref. Tørre bassiner 5

12 Center for Miljø skal give tilladelse til tilslutning af direkte afløb og nødoverløb til offentlig kloak, mens Center for Park og Natur skal give tilladelse til udledning til recipient. Frakobling og tilslutning til kloaksystemet må kun udføres af autoriseret kloakmester. Center for Park og Natur kan stille krav til, hvor hyppigt der må være overløb eller hvor meget vand, der må ledes til overløb om året til offentlig kloak og recipient. Endvidere kan der stilles krav om, hvor stort det normale afløb fra bassinet må være. Center for Park og Natur kan stille krav om, at der skal etableres en olieudskiller, hvis vandet fra bassinet har direkte udløb til recipient. Der kan også stilles krav om, at der skal være en afspærringsventil på afløbet til brug ved større olieudslip. Københavns Kommune kan endvidere stille krav om, hvor stejle skråningerne til bassinet må være og hvad den maksimale vanddybde i bassinet må være uden at bassinet skal indhegnes af hensyn til sikkerheden. Der skal etableres en sikkerhedsrist foran frilagte tilløbs- og afløbsrør, så børn, hunde mv. ikke kan kravle ind i rørene. Københavns Kommune kan stille krav om, hvor hyppigt bassinerne skal tømmes for slam og bundfældet materiale, samt hvordan slammet fra bassinet og sandfang skal bortskaffes. Københavns kommune Center for Miljø skal give tilladelse til nedsivning. Der må kun nedsives regnvand fra tage og fra arealer uden trafikbelastning eller andre ikke forurenende aktiviteter. Nedsivningsområder skal placeres mindst 2 meter fra bygninger uden beboelse og eller kælder og mindst 5 meter fra bygninger med beboelse eller kælder. Desuden skal nedsivningsområder placeres mindst 2 meter fra skel til naboejendomme eller nabomatrikler, så vandet ikke generer disse. Afstanden til højeste grundvandsspejl set over hele året skal være mindst 1 meter for at sikre, at vandet kan sive ned, og at der sker en vis rensning af vandet, inden det når grundvandet. 2.3 Renseeffekt Der sker en vis rensning af regnvandet i de tørre, åbne bassiner ved at stofferne bundfældes, bindes til det bundfældede materiale og fordamper. Der sker endvidere et lille optag i græsset og en nedbrydning af sollys. Hvis der sker nedsivning fra det åbne bassin, sker der også en vis rensning af vandet, når det passerer igennem jordlagene. Her vil der yderligere ske en filtrering gennem jordlagene og en binding af stofferne til jorden. I de lukkede bassiner sker der kun en begrænset rensning af vandet ved at stofferne bundfældes og bindes til det bundfældede materiale. 6 Ref. Tørre bassiner

13 I tabel 2.1 er der givet en oversigt over, hvordan tørre bassiner renser vandet for suspenderet stof, tungmetaller, oliestoffer og pesticider i forhold til de øvrige LARmetoder og rensemetoder i kataloget. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Åbent bassin Middel - høj Middel - høj Middel - høj Høj Lukket bassin Lav - middel Lav - middel Lav Lav Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet i tørre bassiner Jævnlig tømning af vejbrønde og især gadefejning fjerner store dele af en forurening på de befæstede arealer. Denne rensning ved kilden anbefales ofte i andre lande i stedet for anlæg til rensning. 2.4 Landskab og beplantning Tørre, åbne bassiner står kun vandfyldte i en kort periode efter regn, typisk 2-3 dage. De vil derfor ofte have mindre rekreativ værdi end våde bassiner, hvor der altid er en vis vandstand. Imidlertid tilføjer de tørre bassiner altid et område nogle fordybninger og andre terrænforskelle. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på det tørre bassins skrænter, der nemt kommer til at se kedelige ud. Bassinet bør udformes med buede kurver, bløde kanter og flade skrænter for at gøre det mere attraktivt. Tørre bassiner er ofte dækket af græs, der kan være blandet med andre planter. Disse planter kan fremme bassinets landskabelige værdi, stabilisere skrænterne, forhindre erosion og fungere som levested for naturlig planter og dyr. Med flade skrænter og passende beplantning minimeres risikoen for ulykker. Indhegning bør undgås, eftersom områdets herlighedsværdi derved mindskes og samtidig besværliggør bassinets og beplantningens vedligehold. Desuden hænger affald og død vegetation fast i hegnet, ligesom det forhindrer større dyr i at krydse området. Ind- og udløbsrør, skal af sikkerhedshensyn være forsynet med rist. Redningskrans bør være tilgængelig, hvis vanddybden kan overstige 1,2 m. Oplysningstavler kan være med til at informere brugere af området om bassinets funktion. Dette er særligt vigtigt, hvis bassinområdet samtidig tjener andre formål. Den klassiske vegetation i et tørt bassin er græs. For mere detaljeret information henvises til Metodebeskrivelsen om Render og Grøfter. Frøblandinger med engvegetation kan være en god løsning, idet vedligeholdelsen begrænser sig til slåning en enkelt gang i efteråret, og der kan opnås et særligt udtryk i området. Figur 2.6 viser et eksempel på et tørt, åbent bassin under regn. Ref. Tørre bassiner 7

14 Figur 2.6 Eksempel på tørt, åbent bassin under regnvejr 2.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.2 er åbne, tørre bassiner vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke udførelsen eller driften. I tabel 2.3 er vist vurderingen for lukkede bassiner. Faktor Grundvand Påvirkning af anvendelse Bunden af et åbent, tørt bassin skal ligge over grundvandsspejlet for at forhindre, at bunden bliver skudt op, når bassinet er tomt. Grundvandsspejlets maksimale niveau på stedet kan derfor begrænse den mulige dybde af bassinet og dermed bassinet volumen. Jordbundsforhold Pladsforhold/arealkrav Forurening i jorden Tabel 2.2 Ved placering i meget sårbare grundvandsindvindingsområder, kan der kræves, at bassinet forsynes med en tæt membran. Et åbent bassin kræver, at jorden er stabil ved de valgte skråninger og vandspejlsvariationer, og kan således ikke anlægges i dynd, tørv, affald, plastisk ler eller lignende materialer. Åbne forsinkelsesbassiner kan nemt indpasses i grønne friarealer, men kræver meget plads på grund af de flade skråninger. Ved pladsmangel kan vælges lukkede underjordiske bassiner. Disse har dog ikke har den samme renseeffekt og ingen rekreativ værdi. Der kan ikke nedsives vand i områder med forurenet jord, da der er risiko for, at forureningen ledes med ned til grundvandet. Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af åbne, tørre bassiner Hvis et tørt bassin overbelastes hydraulisk, kan det planlægges, at der sker overløb til nærliggende grønne områder, hvor vandet vil sive ned. Der kan også være overløb til offentlig kloak eller recipient. 8 Ref. Tørre bassiner

15 Faktor Påvirkning af anvendelse Grundvand Ved placering under grundvandsspejlet skal bassinet opdriftssikres svarende til tom tank/rør. Jordbundsforhold Bassinets skal funderes på fast bund, og kan således ikke anlægges i dynd, tørv eller affald uden særlige foranstaltninger. Pladsforhold/arealkrav Lukkede forsinkelsesbassiner kan nemt indpasses både under grønne friarealer og vej- og parkeringsarealer, så arealet over bassinet kan udnyttes til andre formål. Forurening i jorden Ingen påvirkning af anvendelsen. Hvis der stødes på forurenet jord under anlægsarbejdet, skal det håndteres efter gældende regler. Tabel 2.3 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af lukkede, tørre bassiner Hvis et lukket bassin overbelastes hydraulisk, vil der normalt ske overløb til offentlig kloak eller recipient. Ref. Tørre bassiner 9

16 10 Ref. Tørre bassiner

17 3. ANLÆGSDELE De væsentligste anlægsdele i et tørt bassin omfatter: Åbent jordbassin eller lukket underjordisk bassin Indløbsbygværk Udløbsbygværk Flowregulator Kontraklap Forrensning Et tørt bassin kræver som minimum, at vandet bliver renset, så sand og større partikler er fjernet, inden vandet ledes til bassinet. Det kan ske ved at vandet renses i et sandfang eller et forbassin. Se Metodebeskrivelserne om Sandfang og Forbassiner. Bassin Et åbent tørt bassin udformes som et aflangt jordbassin med en længde, der er ca. 3-4 gange bredden og med skråningsanlæg fladere end ca. 1:4. Bunden etableres næsten plan, med et meget ringe fald fra tilløb til afløb. Ved skråninger stejlere end 1:3 bør bassinet indhegnes af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket vil forringe den rekreative værdi væsentligt. Bund og skråninger tilsås med græs. Bunden skal ligge over højeste grundvandsspejl for at forhindre opskydning af bunden. Bund og sider i et tørt bassin for tagvand kan normalt etableres med den jord, der er på stedet. I bassiner, som modtager vejvand og/eller ved meget sårbare grundvandsforekomster, kan der etableres en tæt membran i bunden af bassinet op til maks. vandspejl. En sådan membran kan i så fald etableres - enten som en plastmembran eller en lermembran, i henhold til DS/INF 466. Tørre bassiner med nedsivning udformes som et tørt bassin, hvor der under bunden er etableret en faskine. Vedrørende en eventuelt underliggende faskines funktion og udformning henvises til Metodebeskrivelsen om Faskiner. Et lukket bassin består af en nedgravet tank eller et rør af stor dimension, udført i beton, stål glasfiber eller plast. Indløbsbygværk Tilløbet til bassinet fra et sandfang etableres via et rør, som udmunder frit i skråningen - et stykke over bunden. I udløbet sættes en rist, så børn og større dyr ikke kan kravle ind i rørene. Tilløbszonen i bassinet sikres mod erosion f.eks. ved indbygning af større sten i skråningen under tilløbsrøret, som vist på figur 3.1. Ref. Tørre bassiner 11

18 Figur 3.1 Principskitse af indløb i bassin Ved større bassiner kan indløbet udføres med en frontmur et beton, som vist på figur 3.2 Figur 3.2 Principskitse af bassinindløb med frontmur. Ved et lukket underjordisk bassin sker tilløbet via en tilløbsbrønd med adgang til bassinet fra terrænniveau. Ved bassinudformning som tank kan tilløbsbrønden være sammenbygget med tanken, og ved et rørbassin kan tilløbsbrønden være udført som en nedgangsbrønd i starten af rørbassinet. Tilløbsbrønden udluftes til det fri via en udluftningsbøjning eller hætte. Udløbsbygværk Afløbet fra bassinbunden sker til en ca. 1 meter dyb sandfangsbrønd i bunden af bassinet, hvorfra selve afløbet sker via et udluftet, dykket afløbsrør til en vandbremse placeret i en brønd nedstrøms for bassinkanten. 12 Ref. Tørre bassiner

19 Afløbet sikres mod udledning af bundfældet og flydende stof ved at udforme bunden ved udløbet med er ru overflade, f.eks. med håndsten samt ved at etablere den lille sump i sandfangsbrønden med et dykket udløb, som vist på figur 3.3. Figur 3.3 Principskitse af afløb fra et tørt bassin. Ved rørbassiner kan afløbsbrønden udføres som en nedgangsbrønd for enden af rørbassinet, jf. figur 2.5. Flowregulator med nødoverløb Det dykkede afløb føres til en ø 1,25 m nedgangsbrønd med en flowregulator i afløbet, f.eks. en centrifugalvandbremse, jf. Metodebeskrivelsen om Drosling af afløb. Den korrekte type flowregulator vil afhænge af det ønskede maksimale afløbsflow. I brønden med flowregulatoren etableres et nødoverløb over vandbremsen i niveau med det ønskede maksimale vandspejl i bassinet under regn. Fra brønden føres afløbet og nødoverløbet til en udløbsbrønd med afløb til kloak eller recipient. Tømmetiden af bassinet vil afhænge af, hvor fyldt bassinet er, hvor hurtigt vandet siver ned, og hvor hurtigt vandet løber ud af bassinet gennem det droslede afløb. Bassinet bør dimensioneres, så det er tømt i løbet 2-3 døgn efter et regnvejr. Kontraklap Hvis vandspejlet i kloakken eller recipienten i perioder kan blive højere end vandspejlet i bassinet, forsynes afløbet og nødoverløbet til udløbsbrønden med en kontraklap for at forhindre spildevand eller recipientvand stuver tilbage i bassinet, jf. figur 3.4. Ref. Tørre bassiner 13

20 Figur 3.4 Principskitse af kontraklap. 14 Ref. Tørre bassiner

21 4. DIMENSIONERING Et tørt bassin dimensioneres på samme måde som forsinkelsesvoluminet i våde bassiner og damme. 4.1 Forudsætninger Som forudsætninger for at dimensionere et tørt bassin opstilles krav til: Maksimal udløbsmængde Årlige overløbsmængder Forrensning Middelopholdstid i bassinet under regn Maksimal udløbsmængde og overløbsmængde Krav til det maksimale bassinafløb forudsættes i København at blive fastsat som Qa l/s/ha grundareal. Krav til den maksimale overløbsmængde forudsættes at blive fastsat som m 3 /år og som en fast procentdel af den årlige nedbør. Til offentlig kloak Til brug for efterfølgende eksempler på anlægsomkostninger forudsættes et krav på et maks. afløb på 1,3 l/s/ha grundareal ved udledning af overfladevand til kloak fra et LAR-anlæg, der forsinker vandet. Den maksimale årlige overløbsmængde forudsættes at udgøre 5 % af den samlede årligt udledte vandmængde. De resterende 95 % udledes normalt og droslet til kloak. Til faskiner Hvis et tørt bassin bruges som et magasin før et LAR anlæg med nedsivning (faskine), vil den dimensionerende udløbsmængde fra bassinet svare til nedsivningsevnen i faskinen. Faskinens magasin vil indgå som en del af bassinets forsinkelsesvolumen. I dette tilfælde forudsættes, at der er et fast afløb til faskinen samt et overløb til kloak på maksimalt 5 % af den samlede årlige vandmængde. Til recipient Ved udledning til recipienter vil de fastsatte krav til den maksimale udløbsmængde afhænge af risikoen for erosion i recipienten. Ved udledning til marine recipienter forventes normalt ingen krav til forsinkelse af regnvandsudledningen. Flowregulator Den installerede vandbremse dimensioneres efter den aktuelle udløbsmængde i l/s. Forrensning For metoden forudsættes generelt, at vandet som minimum renses gennem et sandfang eller et forbassin, inden det ledes til det tørre bassin. Ref. Tørre bassiner 15

22 Ved udledning til recipient stilles normalt krav til etablering af en olieudskiller før udledningen. I visse tilfælde stilles derudover specifikke krav til de udledte stofkoncentrationer. 4.2 Bassinets størrelse I de efterfølgende regneeksempler dimensioneres et tørt bassin med afløb direkte til offentlig kloak fra befæstede arealer på 3 bebyggelsestyper. Det er ved beregning af forsinkelsesvolumenet forudsat, at Kommunen har opstillet krav om et maks. afløb på 1,3 l/s/ha grundareal og maks. 5 % overløb til kloak. Forsinkelsesvoluminet er aflæst på figur 4.1. Eksempel Forsinkelsesvolumenet for et bassin, der modtager vand fra en boligkarré, beregnes således: 1. Bassinafløbet q a beregnes til 1,3 l/s/ha x 0,6 ha/0,4 red.ha = 2,0 l/s/red.ha. 2. Forsinkelsesvolumen aflæses på efterfølgende kurve til 150 m 3 /red.ha = 150*0,4 = 60 m 3. Det maksimale afløb til kloak fra en boligkarré kan beregnes til 1,3 l/s/ha x 0,6 ha = 0,8 l/s. Figur 4.1 Diagram for beregning af forsinkelsesvolumen i tørre forsinkelsesbassiner med 5 % overløb 16 Ref. Tørre bassiner

23 Tabel 4.1 viser resultatet af beregningerne fra de 3 bebyggelsestyper. Bebyggelse Grundareal m 2 Befæstet areal inkl. tagareal m 2 Forsinkelsesvolumen m 3 Vandbremse kapacitet l/s Parcelhusgrund ,2 Boligkarré ,8 Kontorbygning ,3 Tabel 4.1 Beregning af bassinstørrelser for 3 bebyggelser. Ref. Tørre bassiner 17

24 18 Ref. Tørre bassiner

25 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD I tabel 5.1 er vist en oversigt over drift og vedligehold af tørre bassiner. Jævnligt Efter behov Tabel 5.1 Aktivitet Tilsyn og rensning af riste i tilløb, afløb, vandregulator og kontraklap Opsamle affald og tømme affaldsbeholdere Tømning af sandfang Slå græs på skrænter og i bassin Kontrol af nedsivningsevne (bassinet skal være tørret ud i løbet af 3 døgn efter et regnvejr) Oprense sedimenteret materiale fra bunden i bassinet Reparer og efterfyld eroderede skrænter og anden ødelæggelse Tilse, reparere og ordne evt. hegn omkring bassinet. Drift og vedligehold af tørre bassiner Hyppighed Regelmæssigt efter regnvejr Regelmæssigt hver 14. dag 1 gang årligt eller når det er % fyldt Hver måned i vækstsæsonen 1 gang årligt. Efter behov. Hvert. 5 til 15. år Når nødvendigt Når nødvendigt For at reducere vedligeholdelsen kan der med fordel sættes en række affaldsbeholdere op i nærheden af det åbne tørre bassin. Ref. Tørre bassiner 19

26 20 Ref. Tørre bassiner

27 6. ØKONOMI I tabel 6.1 og 6.2 er vist overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele det tørre bassins levetid. Udgifterne er beregnet for 3 forskellige tørre bassiner, som vist i regneeksemplerne i afsnit 4 Dimensionering og for henholdsvis åbne og lukkede bassiner. I priserne er der regnet med en timepris på 300 kr. pr. time, og at vedligeholdelsen foretages af eksterne folk. En stor del af driften og vedligeholdelsen kan foretages af ejeren eller ansat personale som fx viceværter, så driftsudgifterne bliver reduceret og tæt på 0 kr. Der er ikke indregnet driftsudgifter til tømning af sandfang, se metodebeskrivelsen for Sandfang for disse udgifter. Parcelhus Boligkarré Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år Tabel 6.1 Overslag over anlægs- og driftsudgifter for åbne, tørre bassiner Parcelhus Boligkarré Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år Tabel 6.2 Overslag over anlægs- og driftsudgifter for lukkede, tørre bassiner Hvis regnvandet afkobles fuldstændigt fra kloaksystemet, er der mulighed for at søge Københavns Energi om tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget. Der er ikke indregnet tilbagebetaling af tilslutningsbidraget i de økonomiske overslag. Ref. Tørre bassiner 21

28 22 Ref. Tørre bassiner

29 7. REFERENCER /1/ DS 430 Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord, 1986 /2/ DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, /3/ DS/INF 466 Membraner til deponeringsanlæg, 1999 /4/ Maintaining Stormwater Systems - A Guidebook for Private Owners and Operators in Northern Virginia: /5/ The SUDS manual. CIRIA Grundlag for skitser og foto er venligst stillet til rådighed af Erling Holm Aps, Antje Backhaus, KULife med. Ref. Tørre bassiner 23

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Københavns Kommune. Sandfang

Københavns Kommune. Sandfang Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Opstuvning på terræn Oktober 2011 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav

Læs mere

Københavns Kommune. Våde bassiner og damme

Københavns Kommune. Våde bassiner og damme Københavns Kommune Våde bassiner og damme Juni 2009 Københavns Kommune Våde bassiner og damme Juni 2009 Ref Våde bassiner og damme Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Aarhus Kommune. Lukkede bassiner. Oktober 2011. Ref.: Lukkede bassiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Lukkede bassiner. Oktober 2011. Ref.: Lukkede bassiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Lukkede bassiner Oktober 2011 Ref.: Lukkede bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Opstuvning på terræn. LAR-metodekatalog

Opstuvning på terræn. LAR-metodekatalog Opstuvning på terræn LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 12 2.3 RENSEEFFEKT... 12 2.4 LANDSKAB

Læs mere

Aarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Sandfangsbrønde Oktober 2011 Ref.: Sandfangsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Olieudskillere Oktober 2011 Ref. Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder

Læs mere

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog Sandfangsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 6 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

Københavns Kommune. Drosling af afløb

Københavns Kommune. Drosling af afløb Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Københavns Kommune. Våde bassiner og damme

Københavns Kommune. Våde bassiner og damme Københavns Kommune Våde bassiner og damme December 2011 Københavns Kommune Våde bassiner og damme December 2011 Ref.: Våde bassiner og damme Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer Aarhus Kommune Nedsivning på græsarealer Oktober 2011 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Ref.: Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af nye bassiner. Driftsvejledning. for vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af nye bassiner. Driftsvejledning. for vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af nye bassiner samt Driftsvejledning for vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Drosling af afløb. LAR-metodekatalog

Drosling af afløb. LAR-metodekatalog Drosling af afløb LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 11 2.3 RENSEEFFEKT... 11 2.4 LANDSKAB OG

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Aarhus Kommune Våde bassiner og damme Oktober 2011 Ref Våde bassiner og damme Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Københavns Kommune. Filtre

Københavns Kommune. Filtre Københavns Kommune Filtre December2011 Københavns Kommune Filtre December2011 Ref.: Filtre Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan våde regnvandsbassiner dimensioneres. Faktabladet er udarbejdet

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Version 1.4-31.03.2011. Sønderborg Kommune svni/msnl Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Lovgrundlag...3

Læs mere

Våde bassiner og damme. LAR-metodekatalog

Våde bassiner og damme. LAR-metodekatalog Våde bassiner og damme LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 7 2.3 RENSEEFFEKT... 7 2.4 LANDSKAB

Læs mere

Aarhus Kommune. Filtre. Oktober 2011. Ref.: Filtre. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Filtre. Oktober 2011. Ref.: Filtre. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Filtre Oktober 2011 Ref.: Filtre Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav fra myndigheder 7 2.3

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner December 2011 Københavns Kommune Faskiner December 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Københavns Kommune. Render og grøfter

Københavns Kommune. Render og grøfter Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009 Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009 Ref Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Aarhus Kommune. Adsorptionsmetoder. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Adsorptionsmetoder. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Adsorptionsmetoder Oktober 2011 Ref. Adsorptionsmetoder Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Bygherren forbeholder sig ret til at tage hele eller dele af afvandingen ud af projektet til et eller flere udviklingsprojekt(er), uden at dette har

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Faskiner Oktober 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder 5

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere