Nedsivning på græsarealer
|
|
- Stefan Skaarup
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 -- Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009
2
3 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S
4
5 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsninger for anvendelsen 5 3. ANLÆGSDELE 7 4. DIMENSIONERING 9 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER 17 Ref. Nedsivning på græsarealer I
6
7 1. DATABLAD Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset. Er det tagvand, løber det de første par meter via en lille rende af betonsten eller andet. Regnvand fra belægninger løber fra belægningen direkte ud over arealet. Ved store regnvejr kan vand fortsætte til et regnbed, infiltrationsgrøft eller andet LARanlæg. Strømning over græsflader væk fra en bygning kan anvendes ved små som store bygninger, hvor man ikke færdes, mens det regner eller umiddelbart efter, idet der da vil være ekstra vådt i græsset. Strømning og nedsivning i græsflader anvendes også for vand, der løber direkte væk fra gang- og cykelstier, parkerings- og vejarealer. Strømning over græs eller lignende anvendes desuden som forrensning, før regnvand ledes ud i fx et regnbed eller en dam, idet sand og andet materiale fanges i græsset. Ref Nedsivning på græsarealer 1
8 Væsentligste egenskaber Reduktion af vandvolumen Lav - middel Reduktion af intens regn Fjernelse af suspenderet stof Fjernelse af kvælstof Fjernelse af tungmetaller Fjernelse af oliestoffer Fjernelse af pesticider Landskabelig værdi Lav - middel Lav middel Afhænger af, hvilken overflade vandet strømmer over. Lav Lav middel Middel Lav middel Middel høj Drift og vedligehold Fjerne blade, sand mv. som er skyllet ud i græs Inspicere og udbedre eventuelle skader fra erosion Fordele Al regnvand anvendes direkte til vanding af græs og planter og meget fordamper. Meget enkel og billig at anlægge Ulemper Arealkrævende Fungerer bedst ved flade arealer Økonomi Meget billig at anlægge og vedligeholde Selvforvaltning Innovation Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Afskæring Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Recipientkvalitet Samlet vurdering af nedsivning over græsarealers egenskaber som LAR-metode i forhold til afledning af regnvand til fælleskloak. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, er metoden vurderet at have samme egenskaber som den nuværende afledning af regnvand. 2 Ref Nedsivning på græsarealer
9 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion Vandet fra et tagnedløbsrør løber direkte ned i en rende af fx betonsten med en lille hulning, se billedet på første side. Renden kan også støbes med natursten eller brosten, eller det kan være et rør, der leder vandet nogle meter væk fra huset, så der ikke opstår fugtskader. Faldet på renden bør være mindst 20 o/oo. Ledes vandet direkte ud over en græsplæne eller lignende, vil vandet ved de fleste regnvejr optages af græssets rodlag og i de øverste jordlag. Ved større regnvejr vil vandet strømme videre, hvis det ikke umiddelbart kan sive ned i jorden. Græsarealet bør have et fald på 2-5, så vandet løber langsomt, og så der nedsiver mest muligt vand undervejs. Metoden er kun velegnet på stejle arealer, hvis græsarealet skråner ned til et regnbed, dam eller lignende, der kan opsamle vandet. Alternativer Græsarealet kan udformes som en hulning i terrænet, se afsnit 4 under Dimensionering. Jo større bygning / areal, der kommer regnvand fra, jo større græsareal kræves, jf. kapitel 4 om Dimensionering. Ved relativt store bygninger og belægninger kan der derfor anlægges regnbede, damme eller andet til opsamling og nedsivning af vandet. Hvor der er mulighed for at lede større vandmængder til fx en dam eller et vandløb, kan græsfladen have fald hen imod en mindre grøft eller rende, der leder vandet videre dertil. Grøften kan være med en mindre beplantning eller med grus, og have et lille fald på 2-3, så der optages / nedsiver mest muligt vand undervejs. Se metodebeskrivelsen om Render og grøfter. Grus / natursten eller evt. sten med lidt brede fuger er alternativer til græs som nedsivningsområde. Se metodebeskrivelsen om permeable belægninger med græsarmeringsnet og sten. Krav fra myndigheder Regnvand skal nedsives mindst 2 meter fra bygninger uden beboelse og uden kælder og mindst 5 meter fra bygninger med beboelse eller kælder. Disse afstande bør af hensyn til fugtskader også overholdes ved strømning og nedsivning direkte fra overfladen. Ved strømning ud over frie arealer skal det altid sikres, at der ikke kan løbe vand videre til naboejendomme eller nabomatrikler, og at der i det hele taget ikke kan være gener for naboejendomme. Der skal derfor sikres, at længden af strømningsarealet mindst svarer til den dimensionsgivende længde jf. kapitel 4 om dimensione- Ref Nedsivning på græsarealer 3
10 ring. Som en ekstra sikkerhed kan nedsivningsområdet udformes som en lille hulning, der kan magasinere vandet indtil, det er sivet ned. Københavns Kommunes Center for Miljø skal give tilladelse til nedsivning af regnvand. Der må kun nedsives regnvand fra tage og fra arealer uden motortrafik eller andre ikke forurenende aktiviteter. Regnvand fra tage eller tagnedløbsrør af kobber, bly og zink skal renses inden det siver ned. Der må ikke ledes vand fra disse materialer direkte til nedsivning. 2.2 Renseeffekt Når vandet strømmer over græsoverflader og siver ned i jorden renses regnvandet. Stofferne i regnvandet bliver filtreret fra i græsset, bindes til græsset og til vækstlaget, filtreres fra gennem jordlag, optages i planter, nedbrydes af mikroorganismer og af solens ultraviolette stråler. I tabel 2.1 er der givet en oversigt over, hvordan nedsivning på græsarealer renser vandet for suspenderet stof, tungmetaller, oliestoffer og pesticider i forhold til de øvrige LAR-metoder i kataloget. Rensningen for især suspenderet stof afhænger meget af, hvilken overflade vandet strømmer over. Ved strømning over græs sker der en bedre rensning end strømning over asfalt eller andre faste belægninger, da sand og suspenderet stof bliver fanget / filtreret fra i græsset, hvor det bliver ført videre med vandet på de mere faste belægninger. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Nedsivning på græsarealer Lav middel Lav middel Middel Lav - middel Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet ved strømning over ru overflader 2.3 Landskab og beplantning Græsblandingen, der benyttes på arealer med nedsivning af regnvand skal være robust og kunne tåle vejsalt, hvis der ledes vand fra stier mv. ud over græsarealet. I tabel 2.2 er vist forslag til 2 forskellige græsblandinger, der er velegnede til danske forhold, og som kan bruges på græsarealer til nedsivning af regnvand. Digeblandingen forventes at være mest robust, mens Vejrabat Turfline kræver lidt mildere forhold og har et finere udtryk. 4 Ref Nedsivning på græsarealer
11 Digeblanding 40 % Rødsvingel 3 Festuca rubra ssp. rubra. Maxima S 20 % Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. tricho. Smirna S 20 % Strandsvingel Festuca arundinacea Starlett 2,5 % Alm. Hvene Agrostis capillaris Highland 2,5 % Kryb. Hvene Agrostis stolonifera Kromi S 15 % Westerwold. rajgræs Lolium multifl. Westerwoldicum Angus 1 Vejrabat Turfline 20 % Rødsvingel 1 Festuca rubra ssp. comm. Maritza S 15 % Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. tricho. Smirna S 15 % Rødsvingel 3 Festuca rubra ssp. rubra Maxima S 15 % Stivbl. Svingel Festuca ovina ssp. duris. Ridu S 5 % Engrapgræs Poa pratensis Dolfine S 25 % Engrapgræs Poa pratensis Conni S 2,5 % Kryb. Hvene Agrostis stolonifera Kromi S 2,5 % Alm. hvene Agrostis capillaris Highland Tabel 2.2 To forslag til græsblandinger, der forventes at være velegnede til danske forhold Hvis ikke græsarealerne skal anvendes, og dermed klippes jævnligt, kan der sås græs med blomsterblandinger. Ligeledes kan der plantes grupper af buske og træer i området, som vandet løber over ud. Herved øges også optagelsen og fordampningen af vand. Der bør ikke gødes eller bruges pesticider i områder, hvor vandet siver ned. 2.4 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.3 er nedsivning på græsarealer vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke udførelsen eller driften. Faktor Påvirkning af anvendelse Grundvand Der bør være mindst 1 meter til den højeste grundvandsstand i løbet af året, så vandet kan renses i jordlagene og sive ned. Jordbundsforhold Nedsivning af vand kræver, at jorden ikke indeholder for meget ler. Jorden skal som minimum have en nedsivningsevne, der er større end 10-6 m/s. Græssets rodlag vil dog opsuge vandet fra de fleste regnvejr. Pladsforhold/arealkrav Metoden er arealkrævende og kræver flade arealer for at tilbageholde vandet. Det skal sikres, at der ikke kan strømme vand ind på nabogrunde. Forurening i jorden Der kan ikke etableres nedsivning i områder, hvor jorden er forurenet, da der er risiko for, at forureningen transporteres ned til grundvandet. Hvor der er mulighed for at vejvand strømmer ud over arealerne skal det vurderes om rensningen i græsset og de øverste vækstlag er tilstrækkelig til at sikre, at der ikke siver forurening ned. Tabel 2.3 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af metoden med nedsivning på græsarealer Ref Nedsivning på græsarealer 5
12 Vandet fra nedsivning på græsarealer kan opsamles i regnbede eller ledes videre til andre LAR-anlæg som bassiner eller faskiner via grøfter eller render. Efter behov kan der desuden laves et overløb til en afløbsledning for regnvand, en sø, et vandløb mv. Ved overløb til kloak skal det sikres, at der ikke kan ske tilbagestuvning af vand fra kloakken til græsarealet ved at etablere en kontraklap. 6 Ref Nedsivning på græsarealer
13 3. ANLÆGSDELE Strømning over ru overflader er meget simpel og består af et indløb til selve afstrømningsområdet samt området med græs, natursten eller andet. Indløb Hvor regnvand fra større flader skal strømme hen over en græsflade, skal det sikres, at vandet fra starten spredes bedst muligt ud langs hele den ene side af græsfladen. Dette gælder fx ved indløb fra et parkeringsareal. Det brede indløb kan fx udføres ved at sikre et jævnt fald hele vejen hen imod græsfladen, og uden kantsten mellem indløbet og græsfladen. Der kan også sættes kantsten i niveau med belægningen eller en lav kantsten, hvor der fx for hver 5. meter sænkes en kantsten, så det er kontrolleret, hvor vandet strømmer ud på græsfladen. Hvor vandet strømmer ud på græsfladen lægges mindre natursten, som vandet skal strømme hen over. Herved undgås, at det første græs ødelægges, og at jorden eroderes væk. Meget sand og affald i vandet fanges i indløbet, så det er enkelt at fjerne. Hvis det er meningen, at vandet skal sive ned, bør det specielt ved parkerings- og vejarealer sikres, at der ikke kan køres ind på græsarealerme, idet jorden da hurtigt mister en del af sin evne til nedsivning. For at forhindre dette kan der fx sættes et hegn eller anden barriere som afgrænsning mellem belægning og græsareal. Skal der være trafik på dele af græsarealet, kan der anvendes fx græsarmeringssten eller græsarmeringsnet, hvor græsset kan gro mellem stenene, se metodebeskrivelsen om permeable belægninger. På figur 3.1 er vist et eksempel, hvor regnvandet fra en sti strømmer direkte ud på et græsområde, og på figur 3.2 er vist et eksempel, hvor vandet strømmer fra et nedløbsrør via en betonrende til en græsplæne. Ref Nedsivning på græsarealer 7
14 Figur 3.1 Eksempel på strømning af vand fra stiareal ud over et græsområde Figur 3.2 Eksempel på strømning af vand fra nedløbsrør til græsplæne Ved nyanlagte græsplæner kan der ske erosion i jorden, indtil græsset et groet til. Nogle sten til at dæmpe strømningen for enden af renden kan afhjælpe dette. Eller der kan anvendes græsmåtter lige for enden af renden. 8 Ref Nedsivning på græsarealer
15 4. DIMENSIONERING Skal regnvandet blot løbe over en græsflade på vej til et regnbed, en infiltrationsgrøft, en dam eller andet LAR-anlæg behøves der ingen egentlig dimensionering. Det skal her sikres, at vandet ledes direkte til det andet LAR-anlæg og ikke kan løbe til f.eks. naboejendomme. De efterfølgende anlæg dimensioneres for alt vandet. Hvis regnvandet skal nedsives på en græsflade, viser erfaringen ved de fleste jorde, at der behøves en græsflade på 1-2 gange arealet af tage, parkering mv. for at optage og nedsive det meste af regnvandet. Dette gælder for langt de fleste almindelige jorde, der kan sikre en tilstrækkelig nedsivning. Arealbehovet kan reduceres til % af det ovennævnte areal, hvis græsarealet udformes som en cm dyb hulning. Her vil vandet danne en lille dam i op til 1-3 dage efter regnvejret, alt efter hvor god nedsivning, der er i jorden. Jorden skal altså være egnet til nedsivning og have en nedsivningsevne på m/s. Se nærmere om jordens nedsivningsevne i metodebeskrivelsen for Faskiner. Det nødvendige græsareal til nedsivning kan bestemmes således: Først bestemmes vandmængden fra taget, som et efterfølgende anlæg skal dimensioneres for: Q dim = i dim x φ x A tag. Afløbskoefficienten, φ, er den del af regnvandet, der strømmer videre fra taget. Normalt anvendes 1,0 for tage. Dog er grønne tage og stråtage undtaget herfra, da de tilbageholder en del af vandet. Her anvendes afløbskoefficienter mellem 0,4 0,6 jf. tabellen i metodebeskrivelsen for Grønne tage. i dim er den mængde regn, der skal dimensioneres for (regnintensitet), fx 140 l/s/ha, og A tag er tagets areal. Det nødvendige græsareal for nedsivning er: A græs = Q dim / K hvor K er jordens nedsivningsevne angivet som m/s. Jordens nedsivningsevne er nærmere beskrevet i metodebeskrivelsen om faskiner. Her vises, hvordan en jords evne til nedsivning kan bestemmes, og der findes værdier for K for forskellige jordtyper. Erfaringer viser, at der opnås en god strømning, når vandet strømmer ud over en bredde (B) på 0,2 gange længden (L) af græsfladen med et fald på græsfladen på 2-5. Ref Nedsivning på græsarealer 9
16 A græs = B x L Erfaringer viser, at længden kan fastlægges til L = Q dim / 4,6 (meter). (Erfaringer er baseret på Urban Storm Drainage, hvor 4,6 l/s/m = 0.05 cfs/linear foot). Figur 4.1 viser princippet i metoden. Figur 4.1 Skitse af forholdet mellem indstrømningsarealet og længden af græsarealet, som erfaringsmæssigt sikrer en god strømning af vandet Ledes vandet til et regnbed, en infiltrationsgrøft, en dam eller andet, se da disse metoder for dimensionering. Eksempel Regnvandet fra en etageejendom med tagsten og et areal på 300 m 2 skal afledes og nedsives over et græsareal. Der regnes med en dimensionerende regn på 140 l/s/ha. Alternativt kan der regnes med en dimensionsgivende regn på 182 l/s/ha, svarende til en klimafaktor på 1,3, der tager højde for fremtidige ændringer i klimaet. I dette eksempel vælges der at ses bort fra en klimafaktor, da vandet ledes til et regnbed, der kan magasinere og nedsive den resterende del af regnvandet. Vandet strømmer ud over en græsflade, hvor den underliggende jord består af fint sand med en nedsivningsevne K = 10-5 m/s. Vandet nedsiver ikke så godt, og der anlægges derfor et regnbed i den nederste del af græsarealet til at opfange den vandmængde, der ikke nedsiver ved at strømme over græsset. Det nødvendige areal af græsfladen beregnes til: A græs = (i dim x φ x A tag )/ K = (140 l/s/ha x 1,0 x 300 m 2 )/ 10-5 m/s = 420 m 2 10 Ref Nedsivning på græsarealer
17 Længden på etageejendommens græsareal er kun 20 meter. Vandet bør derfor strømme ud på græsarealet over en bredde på ca. 4 meter (0,2 x 20 meter). Det vil sige, at vandet kun kan strømme over ca. 80 m 2 (4 m x 20 m), hvorfor der ikke nedsiver nok. For enden af græsarealet er der et område med borde og bænke, hvor der kan bygges et regnbed. Det meste af de 140 l/s/ha x 1,0 x 300 m 2 = 4,2 l/s strømmer til regnbedet, som derfor dimensioneres for denne vandmængde. Der kan eventuelt regnes med et tillæg på 1,3 (klimafaktor), hvis der regnes med, at levetiden for regnbedet er så lang, at der skal tages højde for udvikling i regnmængder som følge af klimaændringer. For dimensionering af regnbedet se videre i regneeksemplet ved metoden om regnbede. Der kan også anvendes fx regnvandskassetter til nedsivning af den vandmængde, der strømmer videre fra græsarealet. Se mere i metodebeskrivelsen om faskiner. Ref Nedsivning på græsarealer 11
18 12 Ref Nedsivning på græsarealer
19 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD I tabel 5.1 er vist en oversigt over drift og vedligehold ved nedsivning på græsarealer. Jævnligt Aktivitet Fjerne blade, sand mv. som er skyllet ud i græsset Slå græs af området Feje og renholde stier, parkeringsarealer mv. som leder vand til græsarealet Hyppighed Efter hvert større regnvejr eller efter behov 1 gang om ugen 1 gang om måneden Efter behov Efterse og vedligehold evt. afspærring og hegn Når nødvendigt 1 gang årligt Inspicere og udbedre eventuelle skader fra erosion ved indløbet på græsområdet Figur 5.1 Drift og vedligehold ved nedsivning på græsarealer Efter kraftige regnvejr. Mest påkrævet ved nyanlagte græsplæner. Nedsivning på græsarealer kræver meget lidt vedligeholdelse ud over det, der normalt kræves for det pågældende område. Forurening af vand fra veje, stier, parkeringsarealer mv. varierer meget. Oftest er der begrænset forurening i boligområder og mere i tæt trafikerede områder og fx industriområder. Jævnlig fejning af parkeringsarealer, veje og stier fjerner store dele af forureningen, så det ikke løber med vandet ud på strømningsarealet. Gadefejning som rensning ved kilden anbefales derfor kraftigt i flere lande i stedet for anlæg til rensning. Ref Nedsivning på græsarealer 13
20 14 Ref Nedsivning på græsarealer
21 6. ØKONOMI Nedsivning af regnvand på eksisterende græsflader er en meget billig metode at anlægge og vedligeholde. Tabel 6.1 viser overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele anlæggets levetid. Udgifterne er beregnet for 3 forskellige tagstørrelser: Parcelhus med tagarel på 140 m 2 og 2 tagnedløb Boligejendom med tagareal på m 2 og 10 tagnedløb Kontorbygning med tagareal på m 2 og 20 tagnedløb I beregningen er der regnet med en enhedspris på 250 kr. pr. meter til etablering af en rende til at lede vand 5 meter væk fra hvert tagnedløb til et eksisterende græsområde. Timepris til vedligehold er antaget til 300 kr. pr. time. I langt de fleste tilfælde kan vedligeholdelsen foretages af ejeren som en del af den normale vedligeholdelse af haver og grønne områder, og her er udgifterne til vedligehold derfor 0 kr. Ligeledes kan anlægget i langt de fleste tilfælde anlægges af ejeren. Dog skal afkobling fra det eksisterende kloaksystem foretages af en autoriseret kloakmester. Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år Tabel 6.1 Overslag over anlægs- og driftsudgifter i forbindelse med nedsivning på græsarealer Hvis regnvandet afkobles fuldstændigt fra kloaksystemet, er der mulighed for at søge Københavns Energi om tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget. Der er ikke indregnet tilbagebetaling af tilslutningsbidraget i de økonomiske overslag. Ref Nedsivning på græsarealer 15
22 16 Ref Nedsivning på græsarealer
23 7. REFERENCER Urban Storm Drainage, Criteria manual, vol. 3. Urban Drainage and Flood Control District, Denver, Scandinavian green roof association: Figurer, skitser og grundlag for skitser samt fotos er venligst stillet til rådighed af Erling Holm ApS og Rambøll med. Ref Nedsivning på græsarealer 17
Nedsivning på græs-arealer
-- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm
Læs mereNedsivning på græsarealer
Aarhus Kommune Nedsivning på græsarealer Oktober 2011 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion
Læs mereNedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog
Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereKøbenhavns Kommune. Faskiner
Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereKøbenhavns Kommune. Faskiner
Københavns Kommune Faskiner December 2011 Københavns Kommune Faskiner December 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereAarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Faskiner Oktober 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder 5
Læs mereKøbenhavns Kommune. Render og grøfter
Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009 Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009 Ref Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon
Læs mereDe blå-grønne, rekreative oaser
De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.
Læs mereKøbenhavns Kommune. Tørre bassiner
Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S
Læs mereFaskiner. LAR-metodekatalog
Faskiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 7 2.3 RENSEEFFEKT... 8 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...
Læs mereKøbenhavns Kommune. Olieudskillere
Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon
Læs mereAarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav
Læs mereLukkede bassiner. LAR-metodekatalog
Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...
Læs mereAarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereKøbenhavns Kommune. Sandfang
Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereKøbenhavns Kommunes LAR-håndbog
Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?
Læs mereKøbenhavns Kommune. Render og grøfter
Københavns Kommune Render og grøfter December 2011 Københavns Kommune Render og grøfter December 2011 Ref.: Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereAarhus Kommune. Render og grøfter. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Render og grøfter Oktober 2011 Ref Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra
Læs mereRender og grøfter. LAR-metodekatalog
Render og grøfter LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 8 2.3 RENSEEFFEKT... 8 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereHvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut
Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne
Læs mereKøbenhavns Kommune. Nedsivningsbrønde
Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereKøbenhavns Kommune. Opstuvning på terræn
Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereLARinspirationskatalog
LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereRegnvand i haven. Inspiration til løsninger
Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereKøbenhavns Kommune. Drosling af afløb
Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU
Læs mereIntroduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog
Introduktion til LAR-metodekatalog LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 LAR I AALBORG KOMMUNE... 3 1.2 LAR-METODER, FORSINKELSESMETODER OG RENSEMETODER... 4 1.3 OPBYGNING AF LAR-KATALOG...
Læs mereAAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD
NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereAarhus Kommune. Regnbede. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Regnbede Oktober 2011 Ref. Regnbede Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav fra myndigheder 6 2.3
Læs mereKLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01
KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer
Læs mereKøbenhavns Kommune. Tørre bassiner
Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereAarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Olieudskillere Oktober 2011 Ref. Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereRETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.
RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mere23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund
23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Læs mereFaskine brug dit regnvand!
Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereLAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund
LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal
Læs mereVejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede
Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune
Læs mereBRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE
GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god
Læs mereKøbenhavns Kommune. Opstuvning på terræn
Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Ref.: Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune
Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereTillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereFaskine - brug dit regnvand!
Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning
Læs mereAfledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereNedsivningsbrønde. LAR-metodekatalog
Nedsivningsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 DATABLAD... 3 2 GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...
Læs mereAarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Sandfangsbrønde Oktober 2011 Ref.: Sandfangsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra
Læs mereDagsorden Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Orbicon Gentofte
Dagsorden 08.30 09.00: Ankomst og morgenmad 09.00 09.40: Natur og Miljøsamarbejdets bud på retningslinjer for nedsivning, Gladsaxe 09.40 10.00: Nedsivning af tagvand med zink. Hvilke vilkår skal vi stille?
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereHåndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier
Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt
Læs mereVejledning 3 Vejledning 8
Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner
Læs mereByggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereSandfangsbrønde. LAR-metodekatalog
Sandfangsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 6 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...
Læs merehttp://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942
Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE
Læs mereByggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereFaktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereAarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Opstuvning på terræn Oktober 2011 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereRegnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt
Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1
1 Indholdsfortegnelse LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 HVAD ER LAR?... 1 HVORFOR SKAL VI NEDSIVE REGNVAND?... 1 HVAD KOSTER DET AT NEDSIVE REGNVAND?... 1 FORURENING AF REGNVAND... 2 Forureningerne
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs meregladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015
gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereAnvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen
Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen Gitte Hansen giha@orbicon.dk 1 Hvad skal vi igennem Eksempler på
Læs mereRetningslinjer for udførelse af faskiner
Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mere