Nedsivning på græs-arealer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedsivning på græs-arealer"

Transkript

1 -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011

2 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

3 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Krav fra myndigheder Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsninger for anvendelsen 5 3. ANLÆGSDELE 7 4. DIMENSIONERING 9 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER 14 Ref. Nedsivning på græsarealer I

4

5 1. DATABLAD Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset. Ved nedsivning af tagvand, løber det de første par meter via en lille rende af betonsten eller andet ud til græsfladen. Regnvand fra belægninger løber fra belægningen direkte ud over arealet. Ved store regnvejr kan vand fortsætte til et regnbed, infiltrationsgrøft eller andet LAR-anlæg. Strømning over græsflader væk fra en bygning kan anvendes ved små som store bygninger, hvor man ikke færdes, mens det regner eller umiddelbart efter, idet der da vil være ekstra vådt i græsset. Strømning og nedsivning i græsflader anvendes også for vand, der løber direkte væk fra gang- og cykelstier, parkerings- og vejarealer. Strømning over græs eller lignende anvendes desuden som forrensning, før regnvand ledes ud i fx et regnbed eller en dam, idet sand og andet materiale fanges i græsset. Ref Nedsivning på græsarealer 1

6 Væsentligste egenskaber Reduktion af vandvolumen Lav - middel Reduktion af intens regn Lav - middel Fjernelse af suspenderet stof Lav middel Afhænger af, hvilken overflade vandet strømmer over. Fjernelse af kvælstof Lav Fjernelse af tungmetaller Lav middel Fjernelse af oliestoffer Middel Fjernelse af pesticider Lav middel Landskabelig værdi Middel høj Drift og vedligehold Fjerne blade, sand mv. som er skyllet ud i græs Inspicere og udbedre eventuelle skader fra erosion Fordele Al regnvand anvendes direkte til vanding af græs og planter og meget fordamper. Meget enkel og billig at anlægge Ulemper Arealkrævende Fungerer bedst ved flade arealer Økonomi Meget billig at anlægge og vedligeholde Selvforvaltning Innovation Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Afskæring Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Recipientkvalitet Samlet vurdering af nedsivning over græsarealers egenskaber som LAR-metode i forhold til afledning af regnvand til fælleskloak. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, er metoden vurderet at have samme egenskaber som den nuværende afledning af regnvand. 2 Ref Nedsivning på græsarealer

7 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion Vandet fra et tagnedløbsrør løber direkte ned i en rende af fx betonsten med en lille hulning, se billedet på første side. Renden kan også støbes med natursten eller brosten, eller det kan være et rør, der leder vandet nogle meter væk fra huset, så der ikke opstår fugtskader. Faldet på renden bør være mindst 20. Ledes vandet direkte ud over en græsplæne eller lignende, vil vandet ved de fleste regnvejr optages af græssets rodlag og i de øverste jordlag. Ved større regnvejr vil vandet strømme videre, hvis det ikke umiddelbart kan sive ned i jorden. Græsarealet bør have et fald på 2-5, så vandet løber langsomt, og så der nedsiver mest muligt vand undervejs. Metoden er kun velegnet på stejle arealer, hvis græsarealet skråner ned til et regnbed, dam eller lignende, der kan opsamle vandet. Alternativer Græsarealet kan udformes som en hulning i terrænet, se afsnit 4 under Dimensionering. Jo større bygning / areal, der kommer regnvand fra, jo større græsareal kræves, jf. kapitel 4 om Dimensionering. Ved relativt store bygninger og belægninger kan der derfor anlægges regnbede, damme eller andet til opsamling og nedsivning af vandet. Hvor der er mulighed for at lede større vandmængder til fx en dam eller et vandløb, kan græsfladen have fald hen imod en mindre grøft eller rende, der leder vandet videre dertil. Grøften kan være med en mindre beplantning eller med grus, og have et lille fald på 2-3, så der optages / nedsiver mest muligt vand undervejs. Se metodebeskrivelsen om Render og grøfter. Grus / natursten eller evt. sten med lidt brede fuger er alternativer til græs som nedsivningsområde. Se metodebeskrivelsen om permeable belægninger med græsarmeringsnet og sten. 2.2 Krav fra myndigheder Regnvand skal nedsives mindst 2 meter fra bygninger uden beboelse og uden kælder og mindst 5 meter fra bygninger med beboelse eller kælder. Disse afstande bør af hensyn til fugtskader også overholdes ved strømning og nedsivning direkte fra overfladen. Ved strømning ud over frie arealer skal det altid sikres, at der ikke kan løbe vand videre til naboejendomme eller nabomatrikler, og at der i det hele taget ikke kan være gener for naboejendomme. Der skal derfor sikres, at længden af strømningsarealet mindst svarer til den dimensionsgivende længde jf. kapitel 4 om dimensione- Ref Nedsivning på græsarealer 3

8 ring. Som en ekstra sikkerhed kan nedsivningsområdet udformes som en lille hulning, der kan magasinere vandet indtil, det er sivet ned. Københavns Kommunes Center for Miljø skal give tilladelse til nedsivning af regnvand. Der må kun nedsives regnvand fra tage og fra arealer uden motortrafik eller andre ikke forurenende aktiviteter. Regnvand fra tage eller tagnedløbsrør af kobber, bly og zink skal renses, inden det siver ned. Der må ikke ledes vand fra disse materialer direkte til nedsivning. 2.3 Renseeffekt Når vandet strømmer over græsoverflader og siver ned i jorden renses regnvandet. Stofferne i regnvandet bliver filtreret fra i græsset, bindes til græsset og til vækstlaget, filtreres fra gennem jordlag, optages i planter, nedbrydes af mikroorganismer og af solens ultraviolette stråler. I tabel 2.1 er der givet en oversigt over, hvordan nedsivning på græsarealer renser vandet for suspenderet stof, tungmetaller, oliestoffer og pesticider i forhold til de øvrige LAR-metoder i kataloget. Rensningen for især suspenderet stof afhænger meget af, hvilken overflade vandet strømmer over. Ved strømning over græs sker der en bedre rensning end strømning over asfalt eller andre faste belægninger, da sand og suspenderet stof bliver fanget / filtreret fra i græsset, hvor det bliver ført videre med vandet på de mere faste belægninger. Nedsivning på græsarealer Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Lav middel Lav middel Middel Lav - middel Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet ved strømning over ru overflader. 2.4 Landskab og beplantning Græsblandingen, der benyttes på arealer med nedsivning af regnvand skal være robust og kunne tåle vejsalt, hvis der ledes vand fra stier mv. ud over græsarealet. I tabel 2.2 er vist forslag til 2 forskellige græsblandinger, der er velegnede til danske forhold, og som kan bruges på græsarealer til nedsivning af regnvand. Digeblandingen forventes at være mest robust, mens Vejrabat Turfline kræver lidt mildere forhold og har et finere udtryk. 4 Ref Nedsivning på græsarealer

9 Digeblanding 40 % Rødsvingel 3 Festuca rubra ssp. rubra. Maxima S 20 % Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. tricho. Smirna S 20 % Strandsvingel Festuca arundinacea 2,5 % Alm. Hvene Agrostis capillaris Highland 2,5 % Kryb. Hvene Agrostis stolonifera Kromi S 15 % Westerwold. rajgræs Lolium multifl. Westerwoldicum Angus 1 Vejrabat Turfline 20 % Rødsvingel 1 Festuca rubra ssp. comm. Maritza S 15 % Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. tricho. Smirna S 15 % Rødsvingel 3 Festuca rubra ssp. rubra. Maxima S 15 % Stivbl. Svingel Festuca ovina ssp. duris. Ridu S 5 % Engrapgræs Poa pratensis 25 % Engrapgræs Poa pratensis Conni S 2,5 % Kryb. Hvene Agrostis stolonifera Kromi S 2,5 % Alm. hvene Agrostis capillaries Highland Tabel 2.2 To forslag til græsblandinger, der forventes at være velegnede til danske forhold. Hvis ikke græsarealerne skal anvendes, og dermed klippes jævnligt, kan der sås græs med blomsterblandinger. Ligeledes kan der plantes grupper af buske og træer i området, som vandet løber over ud. Herved øges også optagelsen og fordampningen af vand. Der bør ikke gødes eller bruges pesticider i områder, hvor vandet siver ned. 2.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.3 er nedsivning på græsarealer vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke udførelsen eller driften. Faktor Påvirkning af anvendelse Grundvand Der bør være mindst 1 meter til den højeste grundvandsstand i løbet af året, så vandet kan renses i jordlagene og sive ned. Jordbundsforhold Nedsivning af vand kræver, at jorden ikke indeholder for meget ler. Jorden skal som minimum have en nedsivningsevne, der er større end 10-6 m/s. Græssets rodlag vil dog opsuge vandet fra de fleste regnvejr. Pladsforhold/arealkrav Metoden er arealkrævende og kræver flade arealer for at tilbageholde vandet. Det skal sikres, at der ikke kan strømme vand ind på nabogrunde. Forurening i jorden Der kan ikke etableres nedsivning i områder, hvor jorden er forurenet, da der er risiko for, at forureningen transporteres ned til grundvandet. Hvor der er mulighed for at vejvand strømmer ud over arealerne skal det vurderes om rensningen i græsset og de øverste vækstlag er tilstrækkelig til at sikre, at der ikke siver forurening ned. Tabel 2.3 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af metoden med nedsivning på græsarealer. Vandet fra nedsivning på græsarealer kan opsamles i regnbede eller ledes videre til andre LAR-anlæg som bassiner eller faskiner via grøfter eller render. Efter behov kan Ref Nedsivning på græsarealer 5

10 der desuden laves et overløb til en afløbsledning for regnvand, en sø, et vandløb mv. Der må ikke etableres overløb til kloak, da der kan ske opstuvning i kloakken, så spildevandet kan løbe baglæns til græsarealet. 6 Ref Nedsivning på græsarealer

11 3. ANLÆGSDELE Nedsivning over græsarealer er meget simpel og består udover et evt. "indløb" til selve nedsivningsområdet af et område med græs. Indløb Hvor regnvand fra større flader skal strømme hen over en græsflade, skal det sikres, at vandet fra starten spredes bedst muligt ud langs hele den ene side af græsfladen. Dette gælder fx ved indløb fra et parkeringsareal. Det brede indløb kan fx udføres ved at sikre et jævnt fald hele vejen hen imod græsfladen, og uden kantsten mellem indløbet og græsfladen. Der kan også sættes kantsten i niveau med belægningen eller en lav kantsten, hvor der fx for hver 5. meter sænkes en kantsten, så det er kontrolleret, hvor vandet strømmer ud på græsfladen. Hvor vandet strømmer ud på græsfladen lægges mindre natursten, som vandet skal strømme hen over. Herved undgås, at det første græs ødelægges, og at jorden eroderes væk. Meget sand og affald i vandet fanges i indløbet, så det er enkelt at fjerne. Hvis det er meningen, at vandet skal sive ned, bør det specielt ved parkerings- og vejarealer sikres, at der ikke kan køres ind på græsarealerme, idet jorden da hurtigt mister en del af sin evne til nedsivning. For at forhindre dette kan der fx sættes et hegn eller anden barriere som afgrænsning mellem belægning og græsareal. Skal der være trafik på dele af græsarealet, kan der anvendes fx græsarmeringssten eller græsarmeringsnet, hvor græsset kan gro mellem stenene, se metodebeskrivelsen om permeable belægninger. På figur 3.1 er vist et eksempel, hvor regnvandet fra en sti strømmer direkte ud på et græsområde, og på figur 3.2 er vist et eksempel, hvor vandet strømmer fra et nedløbsrør via en betonrende til en græsplæne. Ref Nedsivning på græsarealer 7

12 Figur 3.1 Eksempel på strømning af vand fra stiareal ud over et græsområde. Figur 3.2 Eksempel på strømning af vand fra nedløbsrør til græsplæne. Ved nyanlagte græsplæner kan der ske erosion i jorden, indtil græsset et groet til. Nogle sten til at dæmpe strømningen for enden af renden kan afhjælpe dette. Eller der kan anvendes græsmåtter lige for enden af renden. 8 Ref Nedsivning på græsarealer

13 4. DIMENSIONERING Skal regnvandet blot løbe over en græsflade på vej til et regnbed, en infiltrationsgrøft, en dam eller andet LAR-anlæg behøves der ingen egentlig dimensionering. Det skal her sikres, at vandet ledes direkte til det andet LAR-anlæg og ikke kan løbe til f.eks. naboejendomme. De efterfølgende anlæg dimensioneres for alt vandet. Hvis regnvandet skal nedsives på en græsflade, viser erfaringen ved de fleste jorde, at der behøves en græsflade på 1-2 gange arealet af tage, parkering mv. for at optage og nedsive det meste af regnvandet. Dette gælder for langt de fleste almindelige jorde, der kan sikre en tilstrækkelig nedsivning. Arealbehovet kan reduceres til % af det ovennævnte areal, hvis græsarealet udformes som en cm dyb hulning. Her vil vandet danne en lille dam i op til 1-3 dage efter regnvejret, alt efter hvor god nedsivning, der er i jorden. Jorden skal altså være egnet til nedsivning og have en nedsivningsevne på m/s. Se nærmere om jordens nedsivningsevne i metodebeskrivelsen for Faskiner. Det nødvendige græsareal til nedsivning kan bestemmes således: Først bestemmes vandmængden fra taget, som et efterfølgende anlæg skal dimensioneres for: Q dim = i dim x φ x A tag. Afløbskoefficienten, φ, er den del af regnvandet, der strømmer videre fra taget. Normalt anvendes 1,0 for tage. Dog er grønne tage og stråtage undtaget herfra, da de tilbageholder en del af vandet. Her anvendes afløbskoefficienter mellem 0,4 0,6 jf. tabellen i metodebeskrivelsen for Grønne tage. i dim er den mængde regn, der skal dimensioneres for (regnintensitet), fx 140 l/s/ha, og A tag er tagets areal. Det nødvendige græsareal for nedsivning er: A græs = Q dim / K hvor K er jordens nedsivningsevne angivet som m/s. Jordens nedsivningsevne er nærmere beskrevet i metodebeskrivelsen om faskiner. Her vises, hvordan en jords evne til nedsivning kan bestemmes, og der findes værdier for K for forskellige jordtyper. Erfaringer viser, at der opnås en god strømning, når vandet strømmer ud over en bredde (B) på 0,2 gange længden (L) af græsfladen med et fald på græsfladen på 2-5. Ref Nedsivning på græsarealer 9

14 A græs = B x L Erfaringer viser endvidere, at længden kan fastlægges til L = Q dim / 4,6 (meter) (erfaringer er baseret på Urban Storm Drainage, hvor 4,6 l/s/m = 0.05 cfs/linear foot). Figur 4.1 viser princippet i metoden. Figur 4.1 Skitse af forholdet mellem indstrømningsarealet og længden af græsarealet, som erfaringsmæssigt sikrer en god strømning af vandet. Ledes vandet til et regnbed, en infiltrationsgrøft, en dam eller andet, se da disse metoder for dimensionering. Eksempel Regnvandet fra en etageejendom med tagsten og et areal på 300 m 2 skal afledes og nedsives over et græsareal. Der regnes med en dimensionerende regn på 140 l/s/ha. Alternativt kan der regnes med en dimensionsgivende regn på 182 l/s/ha, svarende til en klimafaktor på 1,3, der tager højde for fremtidige ændringer i klimaet. I dette eksempel vælges der at se bort fra en klimafaktor, da vandet ledes til et regnbed, der kan magasinere og nedsive den resterende del af regnvandet. Vandet strømmer ud over en græsflade, hvor den underliggende jord består af fint sand med en nedsivningsevne K = 10-5 m/s. Vandet nedsiver ikke så godt, og der anlægges derfor et regnbed i den nederste del af græsarealet til at opfange den vandmængde, der ikke nedsiver ved at strømme over græsset. Det nødvendige areal af græsfladen beregnes til: A græs = (i dim x φ x A tag )/ K = (140 l/s/ha x 1,0 x 300 m 2 )/ 10-5 m/s = 420 m 2 10 Ref Nedsivning på græsarealer

15 Længden på etageejendommens græsareal er kun 20 meter. Vandet bør derfor strømme ud på græsarealet over en bredde på ca. 4 meter (0,2 x 20 meter). Det vil sige, at vandet kun kan strømme over ca. 80 m 2 (4 m x 20 m), hvorfor der ikke nedsiver nok. For enden af græsarealet er der et område med borde og bænke, hvor der kan etableres et regnbed. Det meste af de 140 l/s/ha x 1,0 x 300 m 2 = 4,2 l/s strømmer til regnbedet, som derfor dimensioneres for denne vandmængde. Der kan eventuelt regnes med et tillæg på 1,3 (klimafaktor), hvis der regnes med, at levetiden for regnbedet er så lang, at der skal tages højde for udvikling i regnmængder som følge af klimaændringer. For dimensionering af regnbedet se videre i regneeksemplet ved metoden om regnbede. Der kan også anvendes fx regnvandskassetter til nedsivning af den vandmængde, der strømmer videre fra græsarealet. Se mere i metodebeskrivelsen om faskiner. Ref Nedsivning på græsarealer 11

16 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD I tabel 5.1 er vist en oversigt over drift og vedligehold ved nedsivning på græsarealer. Jævnligt Aktivitet Fjerne blade, sand mv. som er skyllet ud i græsset Slå græs af området Feje og renholde stier, parkeringsarealer mv. som leder vand til græsarealet Hyppighed Efter hvert større regnvejr eller efter behov 1 gang om ugen 1 gang om måneden Efter behov Efterse og vedligehold evt. afspærring og hegn Når nødvendigt 1 gang årligt Inspicere og udbedre eventuelle skader fra erosion ved indløbet på græsområdet Efter kraftige regnvejr. Mest påkrævet ved nyanlagte græsplæner. Figur 5.1 Drift og vedligehold ved nedsivning på græsarealer Nedsivning på græsarealer kræver meget lidt vedligeholdelse ud over det, der normalt kræves for det pågældende område. Forurening af vand fra veje, stier, parkeringsarealer mv. varierer meget. Oftest er der begrænset forurening i boligområder og mere i tæt trafikerede områder og fx industriområder. Jævnlig fejning af parkeringsarealer, veje og stier fjerner store dele af forureningen, så det ikke løber med vandet ud på strømningsarealet. Gadefejning som rensning ved kilden anbefales derfor kraftigt i flere lande i stedet for anlæg til rensning. 12 Ref Nedsivning på græsarealer

17 6. ØKONOMI Nedsivning af regnvand på eksisterende græsflader er en meget billig metode at anlægge og vedligeholde. Tabel 6.1 viser overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele anlæggets levetid. Alle udgifter er ekskl. moms. Udgifterne er beregnet i 2011 niveau og for 3 forskellige tagstørrelser: Parcelhus med tagarel på 140 m 2 og 2 tagnedløb Etageejendom med tagareal på m 2 og 10 tagnedløb Kontorbygning med tagareal på m 2 og 20 tagnedløb I beregningen er der regnet med en enhedspris på 275 kr. pr. meter til etablering af en rende til at lede vand 5 meter væk fra hvert tagnedløb til et eksisterende græsområde. Timepris til vedligehold er antaget til 325 kr. pr. time. I langt de fleste tilfælde kan vedligeholdelsen foretages af ejeren som en del af den normale vedligeholdelse af haver og grønne områder, og her er udgifterne til vedligehold derfor minimale. Ligeledes kan anlægget i langt de fleste tilfælde anlægges af ejeren. Dog skal afkobling fra det eksisterende kloaksystem foretages af en autoriseret kloakmester. Parcelhus Etageejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år Tabel 6.1 Overslag over anlægs- og driftsudgifter i forbindelse med nedsivning på græsarealer (prisniveau 2011). Hvis regnvandet afkobles fuldstændigt fra kloaksystemet, er der mulighed for at søge Københavns Energi om tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget. Der er ikke indregnet tilbagebetaling af tilslutningsbidraget i de økonomiske overslag. Ref Nedsivning på græsarealer 13

18 7. REFERENCER Urban Storm Drainage, Criteria manual, vol. 3. Urban Drainage and Flood Control District, Denver, Scandinavian green roof association: Figurer, skitser og grundlag for skitser samt fotos er venligst stillet til rådighed af Erling Holm ApS og Rambøll med. 14 Ref Nedsivning på græsarealer

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner December 2011 Københavns Kommune Faskiner December 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Faskiner Oktober 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder 5

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand Rev. 01.2014 Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand 1. Placering af nedsivningsanlæg for regnvand: Adresse: Matrikeloplysninger: Ejers navn:

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Regnvand er en ressource

Regnvand er en ressource Pas på dit regnvand Haveselskabet 40.000 medlemmer 11 numre af magasinet Haven (186.000 læsere) Deltagelse i landsdækkende havefestival Deltagelse i 1.000 arrangementer i hele landet Gratis rådgivning

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre LAR- metodeguide 21 Kanalholmen 28-265 Hvidovre - Tlf: 45 3634 38 - epost@spildevandscenter.dk Spildevandscenter Avedøre 1 INDLEDNING Spildevandscenteret er stiftet i 1965 og ejes af 1 kommuner: Albertslund,

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen

Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen Hvad er den bedste løsning for dig? Det kan være en udfordring for dig som husejer at finde

Læs mere

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE Nedsivning af regnvand fra tagoverflader INDHOLD 2 KORT OVER NØRREBRO...3 IDÉDIAGRAMMER...4 REGNVANDETS PROCES...5 PLAN AF GADEN...6 REFERENCER...7 PRINCIPPLAN AF PLADS...8

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet Regnvandshåndtering for grundejere STEVNS følger med klimaet Dit og vores ansvar Som grundejer er du ansvarlig for: At håndtere det regnvand, som falder på din grund At kloakledningen er i orden fra bolig

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand

Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand Oktober 2012 Søren Gabriel, Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S - 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Projektvejledning. Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet

Projektvejledning. Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet Projektvejledning Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet Vejledningen er udarbejdet af Annisse Lokalråd i samarbejde med Gribvand Spildevand A/S og COWI A/S Juni 2015 1ste udgave 1 Grundlag.

Læs mere

Københavns Kommune. Opsamling og anvendelse

Københavns Kommune. Opsamling og anvendelse Københavns Kommune Opsamling og anvendelse December 2011 Københavns Kommune Opsamling og anvendelse December 2011 Ref.: Opsamling og anvendelse Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov

Læs mere

Fælles gårdanlæg i Kertemindegade-karreen

Fælles gårdanlæg i Kertemindegade-karreen VELKOMMEN TIL 3. GÅRDGRUPPEMØDE 31. Marts 2011 Fælles gårdanlæg i Kertemindegade-karreen Dagsorden Faskiner og skraldesug status på tilbagemeldinger Oplæg omkring materialer v/ Lone og Rikke Spørgsmål

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 NOTAT Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 Projektleder Gitte Hansen Sagsbehandler Søren Gabriel og Niels Lützen Revisionsnr. 13. marts 2013 Godkendt af Gitte Hansen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Bygherren forbeholder sig ret til at tage hele eller dele af afvandingen ud af projektet til et eller flere udviklingsprojekt(er), uden at dette har

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Kend din kloak Roskilde Forsyning

Kend din kloak Roskilde Forsyning Kend din kloak Roskilde Forsyning Kolofon Redaktionsgruppe: Helle Lyngbye Lis Richardy Merete Gjelstrup Kirsten Toft Illustrationer: Foto, side 4, 5 og 14: AnnaBir Foto, side 8, 10, 11, 16, 18, 20 og 23:

Læs mere

Skybrudssikring i Vanløse

Skybrudssikring i Vanløse Skybrudssikring i Vanløse Gruppe 10: Thomas Larsen, Zakarias Aa. Souary, Tilde N. B. Kristiansen, Magnus Holt og Steven O. Povlsen Vejleder: Niels Christian Juul Roskilde Universitet Hum- Tek 1. s emester

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Barriere for LAR løsninger den 5. oktober 2011

Barriere for LAR løsninger den 5. oktober 2011 Barriere for LAR løsninger den 5. oktober 2011 Verner H. Kristiansen Partner I Aqua Planning, (innovative afløbsløsninger) 1 4 2011 Formand Danske Kloakmestre 2008 Syns og skønsmand 2008 Vognmand, Karl

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere