Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug
|
|
- Mikkel Bonde
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ELFORSK projekt Energibesparelser er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Løjstrup Dambrug - Når energibesparelsen er sidegevinsten: Ændringer af teknologi til iltning og afgasning på et ørreddambrug
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sammenfatning Beskrivelse af virksomheden Beskrivelse af tiltaget og den opnåede energibesparelse NEB er ved ændringerne på anlægget Konklusion Sammenfatning På Løjstrup dambrug, som er en del af Musholm A/S, er der implementeret en ny strategi for iltning og afgasning af dambrugsvand i et moderne ørreddambrug. Ændringerne omfatter installation af ilt-jetplatform til indløsning af flydende ilt som alternativ til iltkegler, og efterfølgende er der etableret afgasning med lavtryksblæsere i lav dybde som alternativ til at belufte med kapselblæsere i 2-4 m. dybe brønde. Der er opnået store forbedringer både med hensyn til energieffektivitet, fiskenes trivsel i anlægget og med hensyn til udfodring og dermed mængden af produceret fisk på anlægget. For ejeren af dambruget er det vigtigt at større udfodring, forbedret fisketrivsel og energieffektivitet går hånd i hånd. Den daglige udfodring er øget med 12,5%. Værdien af dette er opgjort til en faktor 400 i forhold til at energibesparelsen udgør en faktor 100. Den bedre udfodring har i dette tilfælde været driveren for at ændre på anlægget og dermed også for at opnå en energieffektivitet. Eksemplet illustrerer, hvordan NEB er kan være de reelle drivere for energibesparelser. Ved at identificere disse drivere og bruge dem som løftestang for at igangsætte energispareprojekter, kan der realiseres energibesparelser, som ellers ikke ville være blevet gennemført, hvis energibesparelserne alene blev brugt som argument. Udfordringen ved denne type projekter i relation til NEB-værktøjet er, at værdien af energibesparelsen som udgør index 100 træder i baggrunden hos beslutningstageren, og derfor kan det være vanskelligt at skulle relatere de øvrige opnåede forbedringer til energibesparelsen. 2
3 Virksomhedsoplysninger Virksomhedens navn: Musholm A/S CVR nr.: Adresse: Strandvejen 101, Reersø 4281 Gørlev Branchekategori: Fiskeopdræt Kontaktperson: Niels Dalsgaard / Jonas Laursen Telefon: jl@musholm.com 2 Beskrivelse af virksomheden Musholm er en akvakultur-virksomhed, som består af landbaserede ørreddambrug i Jylland, havbrug i Storebælt samt en fabrik til produktion af forarbejdede ørredprodukter på basis af fisk og rogn. Løjstrup Dambrug er det ene ud af tre landbaserede ørreddambrug og er placeret ved Lilleåen, som ligger i nærheden af Langå i Jylland. Løjstrup Dambrug består af et yngelanlæg og et anlæg til opdræt af ørred til udsætning i havdambrug. Løjstrup Dambrug producerer ca. 400 ton fisk årligt med et foderforbrug på 400 ton. Løjstrup Dambrug har tilladelse til at bruge 555 ton foder årligt, men det har hidtil ikke været muligt at udnytte tilladelsen fuldt ud på grund af udfordringer med at styre iltning og afgasning i anlægget til udsætningsfisk. Det grundlæggende princip i et fiskeopdræt er, at fiskene fodres og omsætter foderet ved at bruge ilt. Foderet bliver omdannet til fiskevæv dvs. vækst af fisken og til urin (ammonium) og fæces. Samtidig udskiller fisken CO 2 over gællerne. For at opretholde optimale vækstbetingelser og trivsel hos fiskene, skal der være tilstrækkeligt højt indhold af ilt i vandet og et tilpas lavt indhold af CO 2 og kvælstof. Samtidig skal der være en god opsamling og udskilning af affaldsstoffer, så vandet er klart, og så der ikke opstår iltfrie slamophobninger, hvor der sker forrådnelse. 3
4 Returpumpning Føde kanal Bag kanal Bund Fældning Afløb dambrug er skitseret på figur 1. Stemmeværk Figur 1: principskitse af traditionelt dambrug Der er flere forskellige metoder til iltning og afgasning af CO 2 og kvælstof i fiskeopdræt. Tidligere var det mest almindelige at fiskeopdrættene havde lov til at lave en opstemning i den nærliggende å og indtage vand i jordamme, hvor fiskene gik. På grund af den lave intensitet i denne type dambrug, var det typisk kun nødvendigt at belufte vandet i jorddammene ved hjælp af overfladebeluftere. Behovet for ilt og stoftransport blev primært varetaget ved høj vandudskiftning. Princippet i det traditionelt udformede For at opnå mulighed for, at det enkelte fiskeopdræt kunne opnå en større produktion af fisk uden at øge belastningen af åen blev de Boring eller dræn såkaldte modeldambrug indført. Løjstrup dambrug er af typen model 3 dambrug, hvilket vil sige, at der sker intern recirkulering og rensning af vandet i dambruget og en langt mindre vandtilførsel fra boring end i det traditionelle dambrug. Princippet er vist på figur 2. Cirkulering, iltning og afgasning af vandet i Løjstrup dambrug sker ved hjælp af luft, som tilsættes i 2-4 m. dybe brønde såkaldte mammutpumper. Derudover tilsættes flydende ilt under tryk i iltkegler. Der er også installeret et rislefilter, hvor vand løftes op og risler ned over nogle bioblokke, hvorved CO 2 og kvælstof afgasses. Mikrosigte Biofilter Mikrosigte Biofilter Afløb Plantelagune 4 Figur 2: Principskitse af model 3 dambrug
5 Figur 3: Opbygning af anlægget til udsætningsfisk, Løjstrup dambrug 3 Beskrivelse af tiltaget og den opnåede energibesparelse Iltning, afgasning og cirkulering af vand i de moderne modeldambrug kræver teknologi, som bruger forholdsvis meget energi. Læs mere om de mest anvendte teknologier og mulighederne for at energioptimere dambrugene i ELFORSK rapport nr samt projektet Energieffektivitet i recirkulerede akvakulturanlæg fra 2011, som blev støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt den Europæiske Fiskerifond. I projektet Energieffektivitet i recirkulerede akvakulturanlæg er det blandt andet belyst, at det er mere energieffektivt at ilte med flydende ilt i en såkaldt ilt-jetplatform i forhold til den konventionelle metode med iltkegler. For at opnå mulighed for at tilsætte mere flydende ilt og samtidig spare energi, installerede Løjstrup dambrug en ilt-jetplatform i Det gav mulighed for at slukke for en 20 kw kapselblæser til drift af en mammutpumpe-brønd. Med en årlig driftstid på timer svarer det til en besparelse på kwh. Til trods for denne ændring var der problemer med at udnytte den tilladte fodermængde og producere den ønskede mængde fisk. Udfordringerne lå hovedsageligt i, at der ikke var tilstrækkelig afgasning i 5
6 anlægget. Typisk er det mammutpumperne og rislefiltre, der har sørget for tilstrækkelig afgasning i recirkulerede fiskeopdræt. Men mammutpumperne drives af kapselblæsere, som indblæser luft i 2-4 m. dybde, og i rislefiltrene pumpes vand op i 1-1,5 m. højde for at risle ned over et antal bioblokke. Begge teknologier er forholdsvis energikrævende i forhold til at afgasse med lavtryksbeluftere i lavere vanddybde. Som et energieffektivt alternativ til at øge beluftningen i de eksisterende mammutbrønde, installerede Løjstrup dambrug derfor afgasningsdiffusorer drevet med luft fra lavtryksblæsere. Figur 4: Lavtryksdiffusorer til afgasning af CO 2 ved hjælp af indblæsning med luft fra lavtryksblæsere. Blandt andet for at finde ud af, om lavtryksafgasningen gav de forventede resultater, blev der i sommeren 2013 udført et omfattende måleprogram. På baggrund af målingerne kunne massebalancerne for ilt, CO 2 og kvælstof opgøres for de forskellige teknologigrupper på dambruget og sammenholdes med energiforbruget til hver enhed. Samtidig blev der holdt regnskab med, hvor store mængder af foder, der blev brugt i anlægget for at Figur 5: Lavtryksdiffusorerne på land, før de blev installeret se, hvilken effekt tiltagene havde på fiskeproduktionen. Eksempelvis blev der opstillet en CO 2 -masseblance, som er vist på figur 6. Beregningerne viser, at afgasning med lavtryksdiffusorer afgas- 6
7 ser 3,1 kg CO 2 pr. kwh, hvor afgasning via beluftning i 4 m. dybe brønde med kapselblæsere afgasser 0,4 kg CO 2 pr. kwh. Lavtryksafgasningen er således ca. 8 gange mere energieffektiv i forhold til afgasning i de dybe brønde. Feeding 1200 kg/day FCR 0,90 Oxygen consumption 600 kg/day Carbon dioxide production 828 kg/day Kolonne Low head diffusors deap arlift O2 platform DEGASSER BUDGET 3,8 kw 6,5 kw 23,25 kw 7,12 kw ph to degasser 7,33 7,42 7,40 7,33 Total carbonate TO DEGASSER 99 mg/l 105 mg/l 109 mg/l 99 mg/l Free Carbon dioxide Pct 12,1% 9,5% 10,1% 11,1% Free Carbon dioxide 12,0 mg/l 10,0 mg/l 11,0 mg/l 11,0 mg/l Degasser efficiency 80% 35% 10% 20% Carbon dioxide removal 9,6 mg/l 3,5 mg/l 1,1 mg/l 2,2 mg/l Degasser Flow 320,4 m3/hr 5760 m3/hr 8769,6 m3/hr 1098 m3/hr Carbon dioxide removal g/hr g/hr g/hr g/hr Carbon dioxide removal 74 kg/day 484 kg/day 232 kg/day 58 kg/day 0,8 kg/kwh 3,1 kg/kwh 0,4 kg/kwh 0,3 kg/kwh Figur 6: CO 2 massebalance for Løjstrup dambrug Afgasning er blot ét af flere aspekter i driften af dambruget, og energieffektiviteten kan ikke alene belyses ud fra afgasning, men samlet set er der lavet en opgørelse over, hvor meget mere effekt der ville være brug for til at ilte og afgasse med mammutpumperne i de dybe brønde i forhold til det nye setup med lavtryksblæsere: Figur 7: Opgørelse af behov for installeret effekt ved ny og gammel beluftningsstrategi. *Med lavtryksblæser: omfatter den nye installation inklusive lavtryksblæsere, kapselblæsere, iltplatform og kolonne. Opgørelsen viser, at hvis der skulle opnås tilsvarende iltning og afgasning ved at udbygge med kapselblæsere i dybe brønde, ville det kræve 49 kw ekstra effekt fra blæsere svarende til kwh ekstra om året. 7
8 4 NEB er ved ændringerne på anlægget Drivkraften bag forbedringerne har været at opnå mulighed for større udfodring på anlægget og dermed en større mængde produceret fisk. Samtidig har det været vigtigt for ejeren af dambruget, at dette sker på en energieffektiv måde. Målet med forbedringerne har været at gå fra til kg. foder pr. dag. Ved opgørelsen i oktober 2013 var der opnået en udfodring på kg. foder pr. dag dvs. en forbedring på 12,5%. De 12,5% forbedring kan således kaldes for NEB. Gennemsnitsprisen på levende ørred har ifølge Danmarks Statistik været på ca. 27 kr. pr. kg i Den øgede fiskeproduktion på anlægget kan dermed omregnes til en værdi på ca. 1,2 mio. kr. årligt. Hvis opgørelsen i figur 7 anvendes som reference, svarer energibesparelsen til ca kr. årligt. NEB i form af større udfodring udgør således en værdi på 400, når energibesparelsen sættes til index 100. Fiskemesteren på Løjstrup dambrug, Jonas Laursen, fortæller, at der udover en bedre udfodring er opnået andre fordele, som det er knap så let at sætte tal på, men som samlet set giver en bedre drift af anlægget. Han nævner bl.a. følgende fordele: - Det er blevet lettere at holde ilt-niveauet hele vejen rundt i anlægget - Tidligere blev 50% iltmætning i udløbet anset som godt nok / opnåeligt, hvor det i dag ligger på ca. 60%. Og dette kan ses på fiskenes trivsel. NEB erne er lagt ind i værktøjet, se figur 8. 8
9 Figur 8: NEB'er ved ændring af beluftningsstrategi på Løjstrup dambrug. 5 Konklusion På Løjstrup dambrug er der opnået væsentlige forbedringer ved at ændre strategi for iltning og afgasning. Ved at indføre lavtryksafgasning er der opnået en bedre afgasning for færre kwh, og det er blevet muligt at udfodre 12,5% mere foder til fiskene. Den bedre udfodring har i dette tilfælde været den primære årsag til at ændre på anlægget, og har været udgangspunktet for samtidig at arbejde med at forbedre energieffektiviteten på anlægget. Ved at opstille en massebalance for CO 2, ilt og kvælstof har det været muligt at sammenholde energiforbrug til de forskellige teknologier i anlægget med udbyttet i form af iltning og afgasning. På den måde er der beregnet en energibesparelse ud fra, hvor meget energi der skulle have været brugt til at opnå den samme iltning og afgasning med den gamle beluftningsstrategi til sammenligning med den nye. 9
10 Eksemplet illustrerer, hvordan NEB er kan være de reelle drivere for energibesparelser. Ved at identificere disse drivere og bruge dem som løftestang for at igangsætte energispareprojekter, kan der realiseres energibesparelser, som ellers ikke ville være blevet gennemført, hvis energibesparelserne alene blev brugt som argument. Udfordringen ved denne type projekter i relation til NEB-værktøjet er, at værdien af energibesparelsen som udgør index 100 træder i baggrunden hos beslutningstageren, og derfor kan det være vanskelligt at skulle relatere de øvrige opnåede forbedringer til energibesparelsen. 10
Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi
Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:
Læs mereELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger
ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...
Læs mereNæste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting
Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Af Peder Nielsen Bekendtgørelsen om modeldambrugs målsætninger Mulighed for en fordobling af produktionen Produktionsudvidelserne skulle ske på et miljøneutralt
Læs mereELFORSK projekt Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger
ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...
Læs mereErfaring med RAS og Modeldambrug
Erfaring med RAS og Modeldambrug Hvad har vi prøvet og hvad har vi lært? v. Clausen Forskelle mellem model 1 og model 3 anlæg: Model 1: Stor vandudskiftning. Nogle problemer med afgasning Svingende vandkvalitet
Læs mereEnergieffektive serverrum. Jacob Ilsøe Elsparefondens Kunderådgivning jail@sparel.dk Tlf: 51 31 95 11
Energieffektive serverrum Jacob Ilsøe Elsparefondens Kunderådgivning jail@sparel.dk Tlf: 51 31 95 11 Serverrum Sikker drift og god økonomi Elforbrug i serverrum Måling af elforbrug i serverrummet Nøgletal
Læs mereEnergioptimalt design af dambrug
Energioptimalt design af dambrug ELFORSK projekt nr. 338-064 Undersøgelser i teori, forsøg og praksis Teknologisk Institut Dansk Akvakultur Lokalenergi December 2008 Titel: Energioptimalt design af dambrug
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereBeluftning reducerer energiforbruget med 30-50%
Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -
Læs mereDansk Vand Konference 2010
Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger
Læs mereELFORSK projekt 344-012. Energibesparelser er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB
ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelser er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Samlet beskrivelse for energioptimering på to skoler og på det kulturelle samlingssted Vestermølle Indholdsfortegnelse
Læs mereInstruktion: "Rensning af rislefilter"
Instruktion: "Rensning af rislefilter" Formål Instruktion i tilsyn og drift med rislefilter de renser, ilter og afgasser vand til klækkehuset. Hvornår Dagligt hele året morgen og eftermiddag. Bundskylning
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur
Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af
Læs mereAnleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg
Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning
Læs mereHvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Læs mereChr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Læs mereSæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S
Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S SPAR MERE END 50% ENERGI VED AT SKIFTE FRA OVERFLADEBELUFTNING TIL BUNDBELUFTNING! SPAR MERE END 30% VED AT VÆLGE DEN RIGTIGE
Læs mereStyring og overvågning
FREA Udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i fuldt recirkulerede akvakulturanlæg Styring og overvågning Teknisk Notat Juli 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ... 1
Læs mereImage property of Danfoss. Kan vi lære fra naturen
Image property of Danfoss Kan vi lære fra naturen Det handler om: At flytte vand billigst muligt Andes bjergenes Condorer rejser altid med det lavest mulige energi forbrug. Ellers dør den.. Vi arbejder
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereModeldambrug Lovgivning og ansøgninger
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,
Læs mereDynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte
Læs mereSiemens Turbomachinery Equipment A/S
Siemens Turbomachinery Equipment A/S Luft er dyr: Energibesparelses muligheder gennem optimering af beluftningsudstyr, fra kompressor til iltoverførsel i vandet. Answers for clean air, clean water and
Læs mereNotat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.
Læs mereBedreBolig-plan BOLIGEJER
KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr
Læs mereENERGIEFFEKTIVITET I RECIRKULEREDE AKVAKULTURANLÆG
ENERGIEFFEKTIVITET I RECIRKULEREDE AKVAKULTURANLÆG Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2011-1 Beluftning, gasovermætning, riste, diffusorer og indpumpning DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport
Læs mereRecirkulerende anlæg udgør et springbræt for en bæredygtig, profitabel og teknologisk udvikling TEKNOLOGIEN KAN UDVIKLES:
Recirkulerende anlæg udgør et springbræt for en bæredygtig, profitabel og teknologisk udvikling TEKNOLOGIEN KAN UDVIKLES: Det økonomiske vækstpotentiale er større inden for udviklingen af højteknologiske,
Læs mereDøstrup Dambrug. Baggrund
Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug
Læs mereMuligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks
Læs merePræsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:
Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Projektets overordnede formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereDel 1: Metoder til fastsættelse af dagens standard
Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning I medfør af energispareaftalen af 16. december 2016 kan der indberettes energibesparelser fra øget produktionsvolumen for
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereGodt på vej. - Klimaresultater i PFA
Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereXXXXX VVS A/S. Xxxx Xxxxxxxx ,45
XXXXX VVS A/S Xxxx Xxxxxxxx ÅRLIGE BESPARELSER (DKK) TILBAGEBETALINGSTID (ÅR) 45.662 2,45 XXXXX VVS A/S 2/10 Indhold Konklusion 3 Sådan blev dit Energy Check udført 5 Analyse af besparelsespotentialet
Læs mereFiske opdræt i recirkuleret vand Produktion af ørred med lille friskvands forsyning
Fiske opdræt i recirkuleret vand Produktion af ørred med lille friskvands forsyning Dambrug med fornuftig indretning øger udbyttet på foderet og reducere omkostningerne Hvad kommer ind og hvad kommer ud
Læs merePRODUKTION 17. december 2015 MB 1
PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereFREA. Udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i fuldt recirkulerede akvakulturanlæg.
FREA Udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i fuldt recirkulerede akvakulturanlæg Energiforhold Teknisk Notat Juli 007 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ.... Problemstillinger....
Læs mereNotat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk NY VESTHAVN CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger
Læs mereEnergioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg
DANVA EnergiPrisen 2010 Energioptimering af beluftningssystemer på renseanlæg v. Per Overgaard Pedersen, Århus Vand A/S Indhold 1. Baggrund og projektformål 2. Præsentation af Case: Egå Renseanlæg 3. Forstudie
Læs mereEnergimærkning af Cirkulationspumper i EU. Niels Bidstrup, Chefingeniør Grundfos Management A/S 6. marts 2007
Energimærkning af Cirkulationspumper i EU Niels Bidstrup, Chefingeniør Grundfos Management A/S 6. marts 2007 Udvikling i cirkulationspumpers årlige elforbrug 140 120 100 100 % 80 72 60 54 40 20 19 0 UPS>1996
Læs mereMålinger i tanken til styring og optimering af beluftning
Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest
Læs mereGRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 215 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereModeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune
Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug
Læs mereMarkedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER
Markedets mest energieffektive LED armaturer Professionel LED Belysning SPAR 3-500 KR ÅRLIGT PR GAMMELT ARMATUR DU UDSKIFTER VI HAR DE RIGTIGE LAMPER TIL ALLE FORMÅL Arbejdspladsen Industri & Lager Sport
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereEnergieffektivitetsrapport
LOBAL_LABEL_VERIFIED' VERIFICERET TRANSLAT {{'RIBBON_VERIFIED_BY_THIRD_PARTY' VERIFICERET AF UVILDIG 3. PART TRANSLATE}} Virksomhed Aps Rentemestervej 14 400 København NV Danmark 1345678 Energieffektivitetsrapport
Læs mereKombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst. Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S
1 Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S Disposition Aalborg Renseanlæg Øst - status 2012 Dimensionering af iltningsudstyr
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereCO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:
CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss
By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter
Læs mereOptimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien
Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien Rapport for arbejdspakke 3b Undersøge graden af gasovermætning samt evaluere betydningen Udarbejdet
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereStatistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion
Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereCHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013
CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereEnergioptimering på renseanlæg Peter Andreasen, DHI
Energioptimering på renseanlæg Peter Andreasen, DHI Indhold: Hvor gode er vi til at udnytte energien effektivt på de danske renseanlæg? Er det let at gøre bedre? Hvordan kan vi fastholde besparelser og
Læs mereEnergibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services
GRUNDFOS Commercial Building Services I 2007 besluttede EU at CO 2 -emissionerne skal reduceres med 20 % inden 2020. Alle medlemslande skal arbejde frem mod dette mål. Dette giver slutbrugere rig mulighed
Læs mereIndberetningsskema for hav- og saltvandsdambrug
Indberetningsskema for hav- og saltvandsdambrug Produktionsår 2015 Virksomhedens navn og adresse Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde Telefon 40433043 / 75683801 E-mail adresse hjarno@havbrug.dk
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereEnergibesparelser i Praksis. Rådgivning
Energibesparelser i Praksis Rådgivning Program for i dag Hvorfor spare på energien? Walk and Talk hos IRON Pump Hvor kan I spare? Kom godt i gang Opsamling og tak for i dag IRON Pump A/S er en 105 år gammel
Læs mereInternationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!
! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt
Læs mereAkvakultur årsindberetning 2015
Akvakultur årsindberetning 2015 Indsendes inden 1. marts 2016 til NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Data- og Risikoanalyser Generelle anlægsoplysninger * Anlægsnr. CVR-nr. (eller
Læs mere