Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats Ansøgningsfrist d.

Transkript

1 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats Ansøgningsfrist d INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Puljens formål og baggrund for puljen Puljens målgruppe Forventede resultater Ansøgerkreds Projektperiode Støtteegnede projekter puljens anvendelsesområde Tidsplan og overordnede aktiviteter Kriterier for tildeling af støtte Krav til beskrivelse af projektet Krav til målbeskrivelse og dokumentation Køn skal tænkes ind i projekterne (ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse Side 1 af 12

2 1 Indledning Puljen Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats udmeldes som en 4-årig pulje fra 2013 til Der er afsat i alt 20,0 mio. kr. til projektet i satspuljeaftalen for Midlerne fordeles med 3 mio. kr. i 2013, 7 mio. kr. i 2014, 5 mio. kr. i 2015 og 5 mio. kr. i Midlerne anvendes til udvikling af modelprojekter i tre projektkommuner (Haderslev, Holstebro og Odense), hvor der som del af en strategi for værestedsområdet i kommunerne udarbejdes en samarbejdsmodel mellem kommuner og væresteder. Kommuner og væresteder afprøver en model for, hvorledes værestedsfunktionen i højere grad kan integreres og fungere som en aktiv del af den samlede kommunale indsats overfor socialt udsatte borgere. 2 Puljens formål og baggrund for puljen Ifølge rapporter fra blandt andre Rådet for Socialt Udsatte og Landsforeningen for Væresteder får en gruppe af de mest socialt udsatte borgere ikke i tilstrækkelig grad den hjælp, som de har brug for med henblik på at få forbedret deres samlede situation 1,2. For denne gruppe borgere kan det offentlige system opleves som vanskeligt at navigere i, og den forvaltningsmæssige organisering med forskellige regelsæt og sagsgange matcher kun i ringe grad socialt udsatte borgere 3. Socialt udsatte borgere har oftest komplekse og sammensatte sociale problemstillinger f.eks. psykiske problemer, misbrugsproblemer, ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, uoverskuelig gæld og ringe sundhedstilstand. De kommunale indsatser for denne gruppe borgere med komplekse problemstillinger er i flere tilfælde ikke i tilstrækkelig grad integreret og koordineret på tværs af de forskellige aktører, som borgeren har kontakt med. Resultatet er, at indsatserne for socialt udsatte borgere ikke altid på bedste vis medvirker til at forbedre borgerens situation. Formålet med denne pulje er at sikre udsatte borgere en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, der medvirker til, at deres samlede situation forbedres. En erfaring fra Det Fælles Ansvar II er, at værestederne danner en tryg ramme for kontakten mellem socialt udsatte borgere og det offentlige system 4. Væresteder for socialt udsatte har således gode forudsætninger for at spille en central rolle i den kontakt- og tillidsskabende og motiverende indsats mellem udsatte borgere og kommunens tilbud på social-, sundheds-, og beskæftigelsesområdet. Værestederne kan således ses som brobyggere mellem udsatte borgere og kommunens tilbud. Værestedernes potentiale som bl.a. brobygger mellem socialt udsatte grupper og det offentlige system er fortsat ofte uudnyttet. Gennem et øget samarbejde mellem kommuner og væresteder kan socialt udsatte borgere, som benytter værestederne, få tilbud om en sammenhængende hjælp og støtte, der er tilpasset deres individuelle behov. Med henblik på at opnå formålet med denne pulje skal kommunernes inddragelse af værestedernes særlige kompetencer derfor styrkes. Som en del af en strategi for værestedsområdet i kommunerne sætter denne pulje fokus på udvikling og afprøvning af en samarbejdsmodel mellem kommuner og væresteder, hvor værestederne inddrages aktivt i kommunernes tilrettelæggelse af indsatser på socialområdet over for socialt udsatte borgere. Værestederne og kommunerne er således de to centrale, ligeværdige parter i udviklingen og afprøvningen af samarbejdsmodellen. Elementer i samarbejdsmodellen, som afprøves, er blandt andet fremskudt sagsbehandling, fremskudt misbrugsindsats og en styrket SKP ordning. Derudover kan der være lokale elementer, som kan afprøves inden for værestedsområdet. Der er vedlagt et særskilt bilag om samarbejdsmodellen. 1 Linjeret, Årsrapport 2012 for udsatteområdet, Landsforeningen af væresteder og SVID, side 2. 2 Årsrapport, Rådet for socialt udsatte 2012 side 9 3 Ehrenreich, Nyboe (2004): Lov til et bedre liv. Retssikkerhed for socialt udsatte. VFC Socialt Udsatte 4 Det Fælles Ansvar II. Afsluttende evaluering (2011). Rambøll Management Consulting Side 2 af 12

3 Samarbejdsmodellen skal sikre en sammenhængende og koordineret hjælp og støtte, og omfatte udviklingen af en model for progression for borgeren. Progression for borgerne er indeholdt i såvel en rehabiliteringstilgang, der i stigende grad implementeres i kommunerne, som i værestedernes arbejde. Rehabiliteringstilgangen har fokus på, at indsatsen skal være en helhedsorienteret, koordineret, målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger og fagfolk, netværk og civilsamfund 5. Det vil sige, at indsatsen 1) skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation, behov, ønsker og mål, 2) skal ske i et samarbejde med den enkelte borger og alle relevante parter i relation til dennes ønsker og mål, 3) skal inddrage borgerens egne ressourcer og muligheder, 4) skal være koordineret og sammenhængende, og 5) skal undergå jævnlige opfølgninger i relation til det tidsbestemte, hvor der samles op på borgerens situation, ønsker og mål samt den hidtidige indsats med henblik på at justere indsatsen, således at borgerens mål opnås på bedst mulig måde. Værestederne har også fokus på borgernes progression fx gennem de små skridt, hvor borgerne bliver mødt med en personlig og ressourceorienteret tilgang, og hvor borgerne er medansvarlige for deres egen progression. På værestederne og med de små skridt bliver borgerne mødt med nærvær, der hvor de er, og de er gennem inddragelse, med involvering og indflydelse selv med til at skabe værestedernes kultur. Værestederne er borgernes fristed, og værestederne giver borgerne et rum og en ramme, hvor de kan skabe de relationer, der er udgangspunktet for at tage små skridt i en progression. Værestedernes tilgang er med andre ord helhedsorienteret med fokus på borgerne og deres egne ressourcer, og borgerne tilbydes muligheder og støtte, som stimulerer borgernes egen lyst til progression. Værestederne understøtter, ser og anerkender dermed borgernes små skridt 6, og dette arbejde kan støtte de enkelte borgere både før, under og efter deres eventuelle medvirken i et decideret rehabiliteringsforløb. Puljens målsætninger på henholdsvis borger og organisatorisk niveau er: Mål for borgerne: At socialt udsatte borgere oplever at få en meningsfuld og sammenhængende støtte, der medvirker til, at deres samlede situation forbedres fysisk, psykisk samt socialt herunder på fx parametrene sundhed, boligmæssigt samt evt. i forhold til beskæftigelse. Organisatoriske mål: At kommunalbestyrelserne og værestederne i projektkommunerne udarbejder en plan for, og afprøver en model, der integrerer værestederne i den sociale indsats målrettet socialt udsatte borgere i kommunen. Modellen skal udvikles på baggrund af aktuelt bedste viden. Modellen skal være fagligt, økonomisk og organisatorisk bæredygtig. Modellen skal kunne udbredes til andre kommuner. 3 Puljens målgruppe Den overordnede målgruppe er primært eksisterende værestedsbrugere, som vil profitere af en mere koordineret og sammenhængende støtte i forhold til at forbedre deres samlede situation. Målgruppen er sekundært borgere, der hører under målgruppen for værestederne, men ikke hidtil har benyttet værestedet. Disse borgere forventes selv sagt også at kunne profitere af den fremskudte indsats og øvrige tilbud i værestedet. Borgere indenfor såvel den primære som sekundære målgruppe vil have forskellige behov og problemstillinger, hvilket også afspejles i de forskelle, der er på de enkelte væresteders målgrupper. Eksempelvis er behov og problemstillinger langt fra ens for borgere, som kommer på fx henholdsvis væresteder for stofafhængige eller stoffrie væresteder, selvom der naturligvis også kan være overlappende behov blandt borgere på sådanne væresteder. Målgruppen skal derfor præciseres i de konkrete projektkommuner i forhold til antal, kønsfordeling, alder, etnicitet, psykisk funktionsnedsættelse og/eller særlige sociale problemer. En kommune vil typisk have et 5 MarselisborgCentret & Rehabiliteringsforum Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark. MarselisborgCentret (2004) 6 Landsforeningen af Væresteder (2009), De små skridts metode et stort skridt i den sociale indsats. Side 3 af 12

4 eller flere væresteder målrettet alle socialt udsatte borgere. En præcisering af målgruppen vil derfor være afhængig af, hvilke væresteder de konkrete kommuner har, og på hvilke områder det største behov for en styrket indsats identificeres. Dette kan fx være i forhold til unge, køn eller borgere med anden etnicitet end dansk. 4 Forventede resultater De forventede overordnede resultater er, at målgruppens samlede situation forbedres, herunder at borgerne bliver mere selvhjulpne, og kan leve et liv på egne præmisser. Herunder er forventede resultater for målgruppen, at de som led i deres forløb oplever: At deres sociale indsats forbedres fysisk, psykisk samt socialt herunder på fx parametrene sundhed, boligmæssigt samt evt. i forhold til beskæftigelse. At få en tillidsfuld og brugbar kontakt med de offentlige myndigheder og andre relevante støttepersoner, og få støtte til at tage imod og indgå aktivt i forskellige relevante, integrerede og koordinerede sociale indsatser i kommunerne. At blive inddraget i forbindelse med tilrettelæggelsen af relevante, integrerede og koordinerede sociale indsatser (jf. også borgernes handleplaner efter 141, som skal udarbejdes i samarbejde med borgeren). Organisatoriske resultater er: At de deltagende kommuner og væresteder får afprøvet og implementeret en model for inddragelse af værestederne som en aktiv del af den sociale indsats, og får derved et bedre grundlag for viden om, hvordan værestederne kan indgå som en del af en helhedsorienteret indsats for de mest udsatte borgere. At kommuner og væresteder i de deltagende kommuner får indsigt i hinandens kompetencer, og udnytter denne gensidige viden i tilrettelæggelsen af indsatser for socialt udsatte borgere. 5 Ansøgerkreds De tre udvalgte projektkommuner, som er inviteret til deltagelse i projektet, er Haderslev, Holstebro og Odense. Der er afsat følgende beløb pr. år til fordeling mellem de deltagende kommuner (kr): År Beløb i kr Fordelingen af midlerne foretages således, at halvdelen af midlerne for ét år uddeles i lige store dele blandt de tre projektkommuner. Den resterende halvdel af midlerne fordeles til de deltagende kommuner baseret på antallet af deltagende væresteder i de enkelte kommuner. Projektkommunerne har på forhånd angivet antallet af deltagende væresteder i. For alle tre projektkommuner er der i alt 17 deltagende væresteder. Dette betyder, at Haderslev Kommune med fem deltagende væresteder vil få ( det årlige resterende beløb /17)* 5, når der i alt deltager samlet set 17 væresteder i de tre projektkommuner. Fordelingen af midlerne afhænger således af antallet af deltagende væresteder både totalt set i alle de tre projektkommuner samt i hver af de tre kommuner. Side 4 af 12

5 Tabel 1 Fordeling af midler mellem projektkommuner I alt Haderslev Holstebro Odense Fast beløb (1/6 af årets bevilling) væresteder I alt Fast beløb (1/6 af årets bevilling) væresteder I alt Fast beløb (1/6 af årets bevilling) væresteder I alt De deltagende væresteder skal kompenseres for deres deltagelse i projektet (dette gælder både ift. deltagelsen i implementeringsteamet samt de konkrete aktiviteter ude på værestederne), og de skal således have del i ovenstående midler. Det skal tydeligt angives i det kommunale budget, som vedlægges rammeansøgningen, hvor stor en del af midlerne, der påregnes afsat til dette formål. De kommunale budgetter skal holde sig inden for det angivede beløb pr. år. i tabel 1ovenfor. 6 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. december 2013 til 31. december Støtteegnede projekter puljens anvendelsesområde Nedenfor er kort beskrevet, hvilke aktiviteter kommunerne og de deltagende væresteder forventes at deltage i som led i projektet. 7.1 Tidsplan og overordnede aktiviteter Aktiviteterne i projektet følger i udgangspunktet de nedenfor skitserede faser og tidsplan. Planlægning/ Udvikling Afprøvning Justering Afprøvning Drift 1/ / / / / Kommunerne skal senest d. 6. december 2013 indsende en lokal rammeansøgning med tilhørende budget. For nærmere information om dette se vejledningens afsnit 8. Da der skal sikres lokalpolitisk opbakning til Side 5 af 12

6 kommunernes deltagelse i projektet, skal kommunerne have rammeansøgningen politisk forhåndsgodkendt før indsendelsen. De deltagende parter indgår efter indsendelsen af den lokale rammeansøgning i dialog med Socialstyrelsen med henblik på at kvalificere ansøgningen, således at den bliver til en detaljeret lokal projektbeskrivelse. Som en del af denne dialog vil der bl.a. blive afholdt lokale workshops med henblik på at præcisere lokale målgrupper, problemstillinger og mulige indsatser til at udvikle den overordnede lokale strategi for værestedsområdet samt implementeringen heraf. De deltagende kommuner skal indsende en detaljeret projektbeskrivelse samt evt. et justeret budget senest d. 7. februar Den detaljerede projektbeskrivelse med tilhørende budget skal være politisk godkendt. Aktiviteter i planlægnings-/udviklingsfasen De deltagende kommuner skal først i planlægnings-/udviklingsfasen nedsætte et lokalt, forpligtende implementeringsteam bestående af centrale ledelsesrepræsentanter og fagpersoner fra kommune og væresteder. Teamet skal mødes med jævne mellemrum gennem hele projektperioden. Det lokale team er ansvarlig for udviklingen af den lokale strategi og implementeringen heraf, ligesom teamet skal fungere som et centralt samarbejdsforum med henblik på at styrke samarbejdet mellem de deltagende parter. Teamet skal også kontinuerligt følge op på, understøtte monitoreringen og evalueringen af den samarbejdsmodel samt de fremskudte indsatser, der som en del af strategien afprøves på tværs af kommunerne. For en nærmere beskrivelse af disse aktiviteter se bilaget om samarbejdsmodellen til denne vejledning. Udviklingen af den overordnede lokale strategi for værestedsområdet påbegyndes i implementeringsteamet i planlægnings-/udviklingsfasen. Det frivillige element skal så vidt muligt indtænkes i strategien, f.eks. i form af netværksskabende aktiviteter eller støttepersoner, der kan støtte op om borgerens udvikling og i kontakten til det offentlige, samt eventuelt initiativer til fremme af brugerfrivillighed. Repræsentanter fra de deltagende kommuner vil endvidere skulle deltage i møder i projektets følgegruppe, som udover disse repræsentanter også vil bestå af repræsentanter fra værestedsorganisationerne, Rådet for Socialt Udsatte samt en repræsentant fra MarselisborgCentret. Der afholdes som udgangspunkt to møder i følgegruppen i 2014 og derefter et møde om året gennem resten af projektperioden. Det første møde afholdes i januar Aktiviteter i den 1. afprøvningsfase De deltagende parter afprøver den udviklede samarbejdsmodel, de fremskudte indsatser samt evt. andre lokalt identificerede indsatser. Som en del af afprøvningen vil der være fokus på relevant kompetenceudvikling af alle involverede parter (såvel ledelse som medarbejdere i kommunen og på værestederne), således at samarbejdsmodellen og indsatserne kan implementeres som beskrevet i model- og metodebeskrivelser samt i den lokale, detaljerede projektbeskrivelse. Landsforeningen af VæreSteder (LVS) forestår en del af denne centrale kompetenceudvikling, og relevante parter fra kommuner og væresteder skal deltage i denne kompetenceudvikling. Der kan derudover være brug for yderligere kompetenceudvikling, hvilket kommunerne og værestederne selv skal sørge for. Repræsentanter fra det lokale implementeringsteam deltager i to årlige netværksmøder med repræsentanter fra de øvrige kommuners implementeringsteams. Disse netværksmøder opstartes i den 1. afprøvningsfase. Socialstyrelsen indkalder til og faciliterer møderne. Aktiviteter i justeringsfasen Det lokale implementeringsteam deltager i en eventuel tilretning af samarbejdsmodel og øvrige indsatser i samarbejde med Socialstyrelsen. Dette kan bl.a. foregå via fælles workshops på tværs af de deltagende kommuner. Aktiviteter i den 2. afprøvningsfase De deltagende parter afprøver den eventuelt tilrettede samarbejdsmodel samt de øvrige indsatser. Side 6 af 12

7 Aktiviteter i driftsfasen De deltagende parter evaluerer i samarbejde med Socialstyrelsen den afprøvede samarbejdsmodel samt øvrige fælles indsatser på tværs af kommunerne. Det lokale implementeringsteam evaluerer, og samler lokalt op på den afprøvede model samt de lokale indsatser med henblik på at tage stilling til en eventuel tilretning af den lokalt udviklede strategi for værestedsområdet. Teamet skal herunder sikre, at den lokale strategi fortsat vil blive forankret og efterlevet efter projektperioden. 8 Kriterier for tildeling af støtte De deltagende kommuner skal senest d. 6. december 2013 indsende en rammeansøgning med tilhørende budget. Det skal være tydeligt i budgettet, hvor stor en del af midlerne der påregnes afsat til de deltagende væresteder. Rammeansøgningen og budgettet skal være politisk forhåndsgodkendt i kommunen. Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger indenfor puljens formål, og at alle relevante parter i projektkommunerne deltager i projektets aktiviteter. 8.1 Krav til beskrivelse af projektet Rammeansøgningen skal overordnet beskrive de indledende tanker og ideer, som de deltagende parter har i forhold til deltagelsen i projektet. Herunder skal det fremgå, hvorledes parterne tænker, at projektets elementer kan placeres i den kommunale og værestedsmæssige kontekst og hverdag (organiseringen). Det er vigtigt, at man forsøger at sætte så mange ord på som muligt, da rammeansøgningen vil udgøre udgangspunktet for den videre dialog med Socialstyrelsen samt kvalificeringen af den efterfølgende deltaljerede projektbeskrivelse. Der skal udformes et budget i forbindelse med rammeansøgningen. I vurderingen af rammeansøgningen og den deltaljerede projektbeskrivelse vil der blive lagt vægt på: 1. At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet umiddelbart skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det forventes at skulle medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. 2. At projektets overordnede målgruppe er beskrevet kort og præcist, og at der er forsøgt taget stilling til evt. særligt relevante delgrupper. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på hvor mange, der forventes at indgå i projektet. Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan I systematisk tænker at opgøre antallet af brugere undervejs i projektet. Er der relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? Når I beskriver målgruppen, skal I være opmærksomme på, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 3. At projektets overordnede mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. 4. At det er beskrevet, hvordan de overordnede mål/resultater nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, I tænker, det vil være relevant at gennemføre i projektet. Aktiviteterne skal inkludere de aktiviteter, der er beskrevet i denne vejledning. I skal også forsøge at beskrive, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer forsøge at beskrive indholdet af disse Side 7 af 12

8 aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. I skal derudover også forsøge allerede i rammeansøgningen at forholde jer til, hvorvidt nogle af aktiviteterne særligt skal målrettes relevante undergrupper i målgruppen fx hvilke væresteder det er relevant at afprøve de forskellige fremskudte indsatser på. 5. I skal desuden lave en foreløbig og overordnet tidsplan for aktiviteterne. Det skal angives om nogle aktiviteter umiddelbart tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. 6. At det fremgår, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. I skal ved deltagelse i projektet aktivt deltage i den centrale evaluering og monitorering af projektet, som Socialstyrelsen forestår. Det er dog vigtigt, at I i rammeansøgningen beskriver jeres tanker i forhold til, hvordan I også lokalt tænker at følge med i projektets fremdrift. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. 7. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. I skal ligeledes beskrive hvem, der er daglig projektleder og kontaktperson for Socialstyrelsen (herunder dennes ansvarsområder i projektet), hvem der har det ledelsesmæssige ansvar for projektet, samt hvem der indgår i den lokale implementeringsgruppe. 8. At en forankringsplan for videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. De deltagende kommuner indgår i perioden fra indsendelsen af rammeansøgningerne til d. 7. februar 2014 i en dialog med Socialstyrelsen med henblik på at kvalificere rammeansøgningen således, at kommunerne kan skrive den detaljerede projektbeskrivelse. Den detaljerede projektbeskrivelse skal indeholde konkrete mål for indsatsen, hvilke forandringer indsatsen skal medføre for borgerne og beskrivelse af, hvilke metoder/værktøjer, der iværksættes for at indfri målsætningerne og hvordan disse implementeres. Derudover skal planen indeholde en proces for den løbende opfølgning og dokumentation, som gennemføres i samarbejde med Socialstyrelsen. For at sikre implementering af indsatsen efter projektophør skal det politiske niveau godkende den deltajerede projektbeskrivelse for indsatsen, som skal indsendes senest d. 7. februar Den detaljerede projektbeskrivelse skal desuden beskrive, hvordan værestederne tænkes forankret i den samlede sociale indsats efter projektudløb. Projektbeskrivelsen godkendes af Social-, Børne- og Integrationsministeriet, og danner baggrund for det fortsatte tilskud i projektperioden. Modelprojekterne igangsættes og monitoreres på baggrund af den detaljerede godkendte projektbeskrivelse. 8.2 Krav til målbeskrivelse og dokumentation Målbeskrivelse Det er vigtigt, at I allerede i rammeansøgningen begynder at gøre jer nogle tanker om jeres lokale mål og aktiviteter, således I sandsynliggør, hvordan målene og aktiviteterne bidrager til at fremme puljens formål. Det er også vigtigt, at I allerede i rammeansøgningen forsøger at gøre dette via en foreløbig forandringsteori for projektet jf. figur 1. I skal efter indsendelse af rammeansøgningen kvalificere jeres foreløbige forandringsteori i samarbejde med Socialstyrelsen, således at en endelig, lokal forandringsteori kan indgå i jeres detaljerede projektbeskrivelse. Projektets overordnede forandringsteori er vedlagt som bilag, og jeres lokale forandringsteori skal tage udgangspunkt i denne. Side 8 af 12

9 Figur 1. Forandringsteorimodel Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i rammeansøgningen herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Man skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for brugeren. Man skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten af projektet for brugerne. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, at der er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås med indsatsen. Målene skal have fokus på effekten for brugeren (også kaldet outcome-fokus), og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. De opstillede mål skal være SMART-sikrede jf. nedenstående beskrivelse. Et SMART-sikret mål har fokus på forandring for brugeren. Udvælg nogle få og væsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser i form af registrerede data for, at projektet er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Dokumentation Side 9 af 12

10 Dokumentations- og evalueringsaktiviteter er integreret i projektdesignet som et centralt element for at indhente den nødvendige viden om, hvordan modellen fungerer i forskellige kommuner. Socialstyrelsen er ansvarlig for den centrale evaluering og monitorering af projektet, og de deltagende kommuner og væresteder forpligter sig til at deltage aktivt i både evalueringen og den løbende monitorering. Dette indebærer også, at de lokale implementeringsteam skal være bindeleddet mellem Socialstyrelsen og medarbejdere og borgere i forbindelse med evalueringsmæssige aktiviteter, ligesom teamet og den lokale projektleder efter aftale skal indsende nødvendige oplysninger om projektets fremdrift til Socialstyrelsen. Projektkommunerne skal 1) Indsende en årlig statusrapport til Socialstyrelsen. Statusrapporten skal indsendes senest d. 15. november hvert år i projektperioden startende fra Socialstyrelsen fremsender en skabelon til brug for statusrapporten til projektkommunerne senest d. 1. oktober hvert år startende fra ) Indsende en årlig projekterklæring til Puljestyring. Projekterklæringen skal indsendes senest den 15. november hvert år i projektperiode startende fra Skabelonen findes på ministeriets hjemmeside sm.dk, link: 9 Køn skal tænkes ind i projekterne (ligestillingsvurdering) Projektkommunerne skal overveje, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Projektkommunerne skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Projektkommunerne må også overveje, om man vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal projektkommunerne skal tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 10 Tilskudsberettigede udgifter Der kan ydes støtte til generelle driftsudgifter i forbindelse med foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde. Derudover kan der ydes støtte til enkeltprojekter. Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Kompensation til deltagende væresteder. 3. Uddannelsesmæssige aktiviteter i projekter. 4. Udgifter til aktiviteter. 5. Udgifter til lokaler. 6. Revisionsudgifter. 7. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 8. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 9. Udgifter til offentlig transport. 10. Kontorhold. 11. Mindre materialeanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materialeanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). 12. Andre definerede udgifter. 11 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. Side 10 af 12

11 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 12 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er d. 6. december Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i december Spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk. Socialfaglige spørgsmål til puljen behandles af Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles til projektleder Christina Hansen via tlf eller cha@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Social-, Børne- og Integrationsministeriets puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Til udarbejdelse af budgettet for projektet skal skabelonen budgetskema anvendes. Du får adgang til skabelonen for budgetskemaet, når du går i gang med at ansøge om midler fra en af ministeriets puljer eller fra puljens side. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a) Offentlig transport. b) Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Side 11 af 12

12 Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 12.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Social-, Børne- og Integrationsministeriet har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 12 af 12