Sikkerhedsstyring VIS 023 DVF - side 1 af 6

Transkript

1 VIS 023 DVF - side 1 af 6 Indledning Denne betjeningsvejledning beskriver alle generelle forhold ved gennemgangspersonvogne, post- og rejsegodsvogne, samt lukkede godsvogne med trævognkasse forstærket med jernvinkler. Veterantogsorganisationen udarbejder som tillæg til nærværende betjeningsvejledning - og med henvisning til denne - en materieloversigt, der for hver enkelt vogn omfatter en skitse af vognen samt en kortfattet beskrivelse af forhold, der kun omhandler det pågældende køretøj, herunder: hovedmål/tekniske data, bremseudrustning, sikkerhedsudstyr, flugtveje, nødbremsegreb og varmeudstyr. Veterantogsvogne skal være udstyret med: på gods- og rejsegodsvogne en angivelse af den last, hvortil de er bestemt på 1. og 2. klasses personvogne en tydelig klassebetegnelse, såfremt dette er af betydning for udstedelse af billetter udadgående døre på personvognenes længdesider skal være forsynet med 2 af hinanden uafhængige lukkeindretninger eller med en enkelt særlig sikkerhedslås af anerkendt konstruktion. Disse lukkeindretninger skal kunne åbnes af de rejsende. Personvognes yderdøre skal kunne aflåses, således at de rejsende ikke selv kan åbne dem. ved kupevognsdørenes inderkant skal der være en indretning til at forhindre, at de rejsendes fingre kommer i klemme i personvogne skal der ved alle sidevinduer, som kan åbnes, enten være indretninger, der forhindrer de rejsende i at læne sig ud, eller være opslået advarsler herimod. personvogne, der benyttes i trykluftbremsede tog, skal være forsynet med nødbremsetræk. Der skal minimum være et nødbremsetræk pr. vogn, og i sidegangsvogne skal der være et nødbremsetræk i sidegangen. Post- / rejsegodsvogne skal være forsynet med nødbremsetræk eller nødbremseklap. personvogne, der anvendes i mørke, skal være forsynet med indvendig belysning eventuel jording iht. UIC. På vogne hvor de øverste stigetrin ligger mere end 2000 mm over skinneoverkant, anbringes i umiddelbar nærhed af stigen et tydeligt advarsel med et "lyn" eller et advarselsskilt iht. RIV tegning nr. 22. Signaturen anbringes i en sådan højde, at den iagttages før farezonen nås. synligt påført revisionsdato synligt påført max. hastighed synligt påført tara, vogn- og bremsevægt synligt påført akselafstand og længde over puffer. Veterantogsvogne af træ bør endvidere være forsynet med slukningsudstyr. Gennemgangspersonvogne med trævognkasse er alle opbygget efter de samme grundprincipper: Trævognkasse forstærket med jernvinkler. Åbne eller lukkede endeperroner. Nedlukkelige vinduer Endedøre eller sidegang med udgang til endeperroner

2 VIS 023 DVF - side 2 af 6 Vogne med åbne endeperroner har låger med lukkeanordninger Vogne med lukkede endeperonner har normalt sidedøre med lukke- og låsevrider. Trinbrædder og håndbøjler til brug for rangerpersonale samt for passagerernes af- og påstigning. Overgangsbroer med låge og kæder/teleskopstænger eller harmonika. Enkelte vogne har fløjdøre eller skydedøre i vognsiderne. Lukkede godsvogne, samt post- og rejsegodsvogne med trævognkasse er alle opbygget efter de samme grundprincipper: Trævognkasse forstærket med jernvinkler Evt. endedør med udgang til overgangsbro/endeperron Fløjdøre eller skydedøre i vognsiderne Trinbrædder og håndbøjler til brug for rangerpersonale. Fælles for alle ovennævnte vogne er, at deres elementære opbygning er som beskrevet i Vejledning i Kendskab til vognmateriellet udgivet af DSB i Vognene kan være moderniseret med nyere type styreventil, grundtype KE. Beskrivelse af denne ventils virkemåde findes i værket Knorr trykluftbremse type KE for person- og godstog, udgivet af Knorr bremse AG. Vedligehold Vedligehold af vognene følger i øvrigt gældende regler i Sys 018 DVF MIV materielteknisk instruks for veterantog. Adgang til vognene. Opstigning til personvogne sker via trinbrædder til endeperronen. Endeperronerne har låger eller døre som er sikret med låsetøj. For person- og post og rejsegodsvogne kan adgang også ske via overgangsbroer fra tilkoblet nabovogn. Adgang til pakvogne, og personvognenes kupeer sker via døre i endegavlene. Dørene er sikret med låsepal, samt dørlåse af system Kupenøgle, der kan være suppleret med indbygget rukolås eller hængelås. På pakvogne og lukkede godsvogne sidder hængelås dog ofte på skydedøre i siderne. For at få adgang til vognens indre skal hængelås/rukolås oplåses. Under kørsel med passagerer skal alle døre være oplåst, for at sikre flugtvej. Pakvogne, postvogne, lukkede godsvogne og enkelte personvogne har fløjdøre eller skydedøre i vognsiderne til ind- og udlæsning af cykler, barnevogne og andet rejsegods. Fløjdøre og skydedøre sikres med pal i lukket stilling. Såfremt der opholder sig passagerer i vognene, eller ved strækningshastigheder over 45 km/t, skal fløjdøre og skydedøre holdes lukket under kørslen. Publikum har ikke adgang til lukkede godsvogne under kørslen. Endeperronlåger og -døre

3 VIS 023 DVF - side 3 af 6 Sidelåger på personvogne er hængslet i den ene side, og sikret med lukkeanordning af normal type for vogne med åbne endeperroner. Enkelte vogne har nedfældbare endeperronlåger a la bom. Sidedøre på personvogne er hængslet i den ene side, og sikret med lukkeanordning og låsevridere af normal type for vogne med lukkede endeperroner. Sidelåger og døre skal holdes lukket under kørslen. Under normale forhold må låger/døre kun benyttes af passagerer, når toget holder ved perron, eller hvis adgang er sikret efter tilladelse fra togpersonalet, evt. på basis af lokal instruks. Før afgang skal togpersonalet sikre sig, at alle låger er lukket og sikret. Overgangsbroer. Overgangsklapper er sikret i opretstående stilling med vrider. Overgangsklapper nedfældes ved at afsikre vrideren og forsigtigt nedfælde klappen. For at sikre bedst mulig overgangsforhold skal den overgangsbro, der er mest krum, lægges øverst. Lågerne kan være sikret i åben stilling på haspe. Kædernes/teleskopstængernes kroge fastgøres i huller/øskner i modstående vogn. Passagerers udgang til og ophold på åbne endeperroner. Publikum har adgang til de åbne endeperroner. Under særlige forhold herunder kørsel på dobbeltsporede strækninger med strækningshastighed højere end 120 km/t skal publikum informeres om, at ophold på endeperronerne af sikkerhedshensyn ikke er tilladt. Toiletter Toiletter har adgang via dør fra kupé, sidegang eller endeperron. Toilet kan aflåses indefra med vrider og udefra med kupenøgle. Toiletkumme har direkte afløb til ballasten. Som udgangspunkt henstilles til publikum ikke at lave stort aht. miljøet. På toilet forefindes normalt håndvask med enten rindende vand eller vandkande. Vandet må ikke bruges som drikkevand! Beholder og rørsystem er kun frostsikret, når vognen er opvarmet. Vandet skal derfor aftappes umiddelbart efter kørsel i frostperioder. Vandpåfyldning sker vha. vandslange med specialkobling på udvendig studs på den ene af vognens sider (Nogle vogne har studs på begge sider). Der fyldes vand på til det strømmer ud af overløbet. Passagerernes ophold i vognene. I storrumsvogne sker adgang til kupéer direkte fra endedør. I sidegangsvogne sker adgang til kupéer via sidegang og indvendige skydedøre. Post og rejsegodsvogne har normalt ikke kupéer for passagerer. Adgang under kørslen er tilladt efter togpersonalets anvisninger. Lukkede godsvogne må ikke befordre passagerer. Stående passagerer kan opholde sig i midtergang, sidegang og på endeperroner.

4 VIS 023 DVF - side 4 af 6 Personvognes vinduer De fleste vinduer kan skydes ned i vognsiden. På nogle vogne er vinduerne forsynet med en læderstrop. Disse vinduer åbnes ved at trække læderstroppen opad og udad samtidig, hvorefter læderstroppen langsomt fires, så vinduet glider ned i vognsiden. Passagerene oplyses vha. Læn den ikke ud -skilte om, at det ikke er tilladt at læne sig ud af vinduerne. Kukkasser på pakvogne Pakvogne kan have de såkaldte Kukkasser på siden, der evt. via skråtstillede spejle giver togpersonalet mulighed for at se ned langs toget. Ventilation Alle personvogne er ventilerede. En del vogne har tagventiler, der kan åbnes og lukkes efter behov. Ventilering sker herudover via sidevinduer og endedøre. Lys Personvogne, post og pakvogne er normalt forsynet med enten elektrisk lys, gaslys, petroleumslys, tællelys, eller en kombination af disse. Vogne med elektrisk lys forsynes normalt fra 24 volt batteri. De fleste vogne har dynamo med fladremtræk til den ene hjulaksel. Lys tændes og slukkes med kupénøgle eller almindelige afbrydere af ældre konstruktion. Enkelte vogne har Acetylengaslys system AGA, der forsynes fra trykflaske ophængt i særlig holder under vognen. Gaslyssystemet må kun betjenes af personale med godt kendskab til gasbelysning. Visse vogne har petroleumslys. Petroleumslamper må kun betjenes af personale med kendskab til petroleumslamper. Gennemgående 24 volts forsyningsledning. Vogne kan have en gennemgående 24 volts ledning, der er ført til multistik under vognenes pufferplanker eller til stik af ældre type på endeperronpladerne. 24 volts ledningen er tilkoblet vognens evt. elsystem. Vognenes ledningssystemer kan sammenkobles med multikabler eller faste kabler med stik af ældre type. Gennemgående dampvarmeledning. Vogne kan have en gennemgående dampvarmeledning med haner ved pufferplanker. Ledningen sammenkobles med såkaldte varmekoblinger med drypventil. Når varmekoblinger ikke er koblet sammen, er de ophængt i den frie ende i rangerbøjlen. I perioder, hvor dampvarme ikke anvendes, kan varmeslanger være aftaget og opbevaret i pakvogn eller andet depot.

5 VIS 023 DVF - side 5 af 6 Vognenes opvarmning De fleste personvogne har opvarmning i form af enten centralvarmeanlæg tilkoblet koksfyr, kakkelovn, dampvarme, eller en kombination af disse. Vogne med Centralvarmeanlæg tilkoblet koksfyr. Koksfyr sidder normalt under vognkassen på ydersiden af rammen. Skorsten er ført op gennem vognkassetaget og er inddækket af varmebeskyttelsesplade. Centralvarmesystemet fordeler varmen i varmerør under vognens sæder eller langs vognens sider. Under loftet sidder en ekspansionsbeholder med vandstandsglas, og overløbsrør. Hvis anlægget benyttes om vinteren, påfyldes frostvæske. Alternativ må det tømmes efter brug. Ved siden af koksfyret er normalt placeret en kokskasse. Koksfyret tændes i god tid før der modtages passagerer. Under kørslen passes fyret under ophold på stationer. Anlægget må kun betjenes af personer med godt kendskab til pasning af koksfyr. Vogne med kakkelovn Enkelte vogne har opvarmning med kakkelovn. Kakkelovn tændes i god tid før der modtages passagerer. Anlægget må kun betjenes af personer med godt kendskab til pasning af kakkelovn. Dampvarme En del vogne har dampvarme. Anlægget er nærmere beskrevet i Vejledning og pasning af togenes varmeapparater, udgivet Anlægget betjenes ved, at der fra lokomotivets dampkedel eller anden dampkilde leveres damp gennem den gennemgående varmeledning. Dampgennemstrømningen reguleres, dels fra lokomotivet, dels ved at bageste dampvarmehane lindes tilpas meget til, at dampen fiser. Dermed sikres dampens gennemgang i hele toget. På en del vogne findes varmereguleringshåndtag, som kan reguleres af publikum og/eller af personalet. Rygning Veterantogsorganisationen fastsætter bestemmelser for rygning i vognene, herunder på åbne endeperroner uanset de historiske skilte Rygekupé osv. Gældende lovgivning om rygning på offentlige steder skal iagttages. Registrering af eftersyn samt fejl og mangler Til hver vogn kan være tilknyttet en vognbog, hvis placering skal være angivet i veterantogsorganisationens tillæg til nærværende betjeningsvejledning. I vognbogen udfyldes formular dagligt eftersyn før kørslen samt notat om evt. konstaterede fejl og mangler. Den enkelte veterantogsorganisation kan fastsætte andre procedurer for indmelding af fejl og registrering af dagligt eftersyn. Øvrige eftersyn sker jfr. Sys 018 DVF Materielteknisk instruks for veterantogskøretøjer.

6 VIS 023 DVF - side 6 af 6 Slukningsudstyr I person- og pakvogne er normalt placeret slukningsudstyr, hvis placering skal være tydelig for evt. brugere. Evakuering Evakuering af personvogne sker ad endedørene til endeperroner og derfra til terræn. Alternativt via de oplukkelige vinduer eller fløj- og skydedøre i vognsiden. Ved evakuering på dobbeltsporede strækninger eller på stationer skal det så vidt muligt sikres, at passagerer stiger af modsat trafikeret spor. Referencedokumenter: Fremgår af Sys Oversigt lovkrav regler og publikationer. Versionsnr Gyldig fra Hovedændringer 0.0 xx-xx-2012 Dokumentoprettelse 0.1 Lars Bjerregård input (mindre redaktionelle rettelser) 0.2 Af-NSJV ficering 0.3 Præciseringer, tilføjelser og sprogrettelser Input fra Lars Bjerregård (Mindre tilføjelser) Udsendelse version 1.0