Handlingsplan for øget gennemførelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 834 af 27/06/2013 ) 7. stk. 3 og 4 1

2 Indledning Nordjyllands Landbrugsskole har udarbejdet denne handlingsplan, som skal ses som en understøttelse af målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Af denne plan fremgår status på resultater i forhold til afbrud af uddannelsen, status på indsatsområder 2013 og skolens indsatsområder for 2014 i forhold til de udfordringer, skolen står overfor. I forhold til tidligere indsendte handlingsplaner for øget gennemførsel, har vi i år fokuseret på de udfordringer, vi står overfor og hvordan vi i endnu højere grad kan arbejde på at forbedre forholdene på Nordjyllands Landbrugsskole, således vi kan fortsætte med høj grad af elevtilfredshed og lavt frafald på uddannelsen. Vi har på nuværende tidspunkt mange aktiviteter i gang på skolen, som medvirker til at opfylde dette mål. Men i denne handlingsplan undlader vi at beskrive denne del af vores aktiviteter og fokuserer på, hvor vi yderligere kan sætte ind. 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 18,5 11,3 5 11, Hovedforløb under ét 2,2 2,7 5 3, Skolens begrundelse for at revidere måltallet for 2014 Måltallet for grundforløbet 2014 har vi revideret fra de 5 % som vi tidligere estimerede til et frafald på 10 %. Dette sker med baggrund i den viden vi har opnået omkring elevgrundlag og årsager til frafald. I punkt 2 beskrives skolens fremtidige udfordringer og herunder vil vi præcisere årsager til frafald. Samlet set tegner der sig et billede af, at en væsentlig del af frafaldet skyldes personlige problemer. Vi vælger at revidere måltallet for frafald på hovedforløbet fra de tidligere estimerede 5 % til 4 %. Der har igennem de foregående år været en meget lav frafaldsprocent på hovedforløbet, og det er skolens målsætning at fastholde dette lave frafald. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

3 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen Grundforløb I 2013 har 13 elever haft afbrud uden omvalg. På forhånd havde vi en formodning om at flere elever på et 40 ugers grundforløb havde afbrud pga. skoletræthed og forskellige personlige udfordringer. Efter en analyse af frafaldet, kan vi dog konstatere, at det ikke er afgørende om eleven følger et 20 eller et 40 ugers grundforløb. Der er tendens til, at de lidt ældre elever har et større frafald set i forhold til de yngre elever. Denne lidt ældre gruppe af elever har som oftest været i gang med flere forskellige grundforløb eller andre uddannelser, og har typisk personlige problemer. Analysen viser, at pigernes frafald på grundforløbet er markant større end drengenes. Analysen viser, at eleverne falder fra forholdsvist hurtigt i forløbet, normalt indenfor den første måned. Analysen af frafaldsstatistikken giver et overordnet indtryk af, at det er elevens personlige udforinger, som er den væsentligste faktor i forbindelse med frafald. Disse faktorer kan være sygdom eller forskellige diagnoser, som gør det svært, at trives blandt mange mennesker, især i et kostskolemiljø. Desuden er der elever med misbrug i forhold til stoffer, som også har afbrudt forløbet. Det er vigtigt at påpege at de forholdsvis små grupper af elever bevirker, at en enkelt elev vejer meget tungt i den procentvise opgørelse. Udfordringer: Samlet set kan der være mange udfordringer på skolen, men for at udvælge indsatsområder vælger vi at fokusere på analysen af frafald og på skolens elevtrivselsundersøgelse (2013). Frafald af piger For mange piger falder fra grundforløbet, samlet falder 25 % af pigerne fra uddannelsen, hvorimod det kun er 8 % af drengene. Det er lidt overraskende for os, at der er så markant en forskel mellem drenge og piger. Igen skal det understreges, at mængden af data er begrænset og det påvirker selvfølgelig meget. Det er dog vigtigt, at vi har fokus på, hvorvidt dette er en tendens på grundforløbet og at vi sætter ind i forhold til dette. Frafald af ældre elever På grundforløbet har vi et frafald på 40 % for de elever, som er over 21 år. Vi er klar over, at denne elevgruppe kan have en historik med opstart og frafald på flere uddannelser. Ligeledes kan der være problemer forbundet med misbrug af forskellig art. Vort indtryk af disse lidt ældre elever, er generelt, at det enten er meget motiverede elever, som aktivt har valgt landmandsuddannelsen, eller at det er elever, som er udfordrede i forhold til livet. Vores udfordring består således i at få endnu bedre fat i den sidste gruppe af elever. Uddannelsesparathed Årsagen til 85 % af frafaldet på grundforløbet er manglende uddannelsesparathed. Hos den enkelte elev kan dette skyldes alt fra psykiske problemer til vold i familien. Alle disse problemer gør det svært for eleven at fokusere på at tage en uddannelse. Vores udfordring består i at kompetenceafklare eleverne i endnu højere grad, og vurdere hvor meget støtte den enkelte elev har brug for undervejs i forløbet. 3

4 Elevernes motivation - elevtrivselsundersøgelsen I elevtrivselsundersøgelsen 2013 placerede eleverne skolen som 2.bedste erhvervsskole i DK set i forhold til elevens trivsel. Dette er selvfølgelig et resultat, vi som skole er glade for og som vi også synes afspejler den dagligdag, vi oplever på skolen. Det område, som skolen scorer lavest på, er elevernes egen motivation (76), som er lavere end landsgennemsnittet (79). Deres egen indsats er vurderet til 70 (landsgennemsnit 74). Et resultat mellem er en god vurdering. Der er således ikke alarmerende dårlige resultater, men det er oplysninger, som stemmer overens med skolens opfattelse af, at eleverne kan mangle motivation for at modtage undervisning og at vi kunne ønske en større indsats af den enkelte elev. Der er stadig tale om resultater, som vurderes som gode. Vi bør dog have fokus på at inddrage den enkelte elev i undervisningen og om muligt få motiveret eleven til en mere aktiv deltagelse. Sammenhæng mellem skole og praktik - elevtrivselsundersøgelsen Elevtrivselsundersøgelsen viser ligeledes, at det generelt gør sig gældende på erhvervsskoler, at sammenhængen, mellem det eleven lærer på skolen og det som læres på praktikpladsen, ikke altid giver god sammenhæng. Nordjyllands Landbrugsskole: 69 og Landsgennemsnit: 58. I forhold til hvordan arbejdsgiveren har forberedt eleven på skoleopholdet, er resultatet for vores elever 64 mod et landsgennemsnit. på 56. Vores elever ser således en større sammenhæng og er bedre forberedt på skolen set i forhold til mange andre elever på erhvervsuddannelser, men i forhold til hvordan data generelt er for undersøgelsen, kan det konstateres, at disse bør give anledning til overvejelse. Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: Hvem falder fra Grundforløb Etnicitet: Skolen har yderst få elever med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har elever med hollandske forældre og enkelte elever fra østeuropæiske lande. Det har været elever, som er meget velintegrerede og som har stor motivation for landbrugserhvervet. Frafaldet er derfor ikke eksisterende for denne gruppe af elever. Køn: 5 ud af 13 frafaldselever har været piger (39 %). Da pigerne som samlet gruppe kun udgør 17 % af grundforløbet er der for stor en andel af frafaldsgruppen som er piger. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Årsager til frafald? Alder: Vi har haft 10 elever på grundforløbet, som er 21 år eller derover ved påbegyndelse af forløbet. 4 af disse elever er frafaldet. Dette betyder, at 40 % af disse lidt ældre elever falder fra grundforløbet. Frafaldet sker i løbet af grundforløbet. 60 % af frafaldet sker i løbet af de første 6 uger af grundforløbet. Grundforløb både 20 uger og 40 ugers 11 elever (85 %): Eleverne er ikke uddannelsesparate pga. meget store problemer med sociale fællesskaber, ADHD, psykiske problemer, depressioner, manglende motivation og fremmøde. Generelt en blanding af store personlige udfordringer, som gør det meget vanskeligt for en elev at fokusere på uddannelse. 2 elever (15 %): Ældre elever, personlige problemer kombineret med stofmisbrug. 4

5 Frafaldsgruppe nr.: Hvem falder fra Hovedforløb (5 elever) Etnicitet: En af de frafaldene elever havde anden etnisk baggrund, men dette var ikke årsagen til frafald. Køn: 1 pige (20 %) og 4 drenge (80 %) Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Alder: 3 af eleverne (60 %) var ældre elever. 4 elever er faldet fra undervejs på 1. hovedforløb og 1 elev er faldet fra på 2. hovedforløb Landmand Personlige problemer er igen den overordnede årsag til frafald. To af eleverne havde problemer med misbrug, og alle har en kombination af ustabilt fremmøde, faglige problemer og psykiske problemer. 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Det kan konstateres at skolen ikke har formået at opfylde det ambitiøse mål om 5 % frafald blandt grundforløbs eleverne. Skolen har således haft et frafald på 11,5 % (13 elever). Dette resultat er ikke tilfredsstillende. Årsagerne til frafaldet er begrundet ovenfor. Nordjyllands Landbrugsskole skal arbejde for at nedbringe dette frafald, men for at have et ambitiøst, men realistisk mål for 2014, har vi valgt at ændre målsætningen til 8 %. Vi konstaterede ovenfor, at den største årsag til frafald blandt elever, er forskellige personlige udfordringer. Vi kan som skole hjælpe disse elever meget, men vi mener også, det kan være nødvendigt, at eleven stopper i uddannelsen for i stedet at få hjælp rette sted. Med nuværende elevgrundlag vurderer vi derfor, at 8 % må være et realistisk mål for uddannelsen. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Ordlyden af skolens FPDG, jf. HP 13 Vores undervisning er tilrettelagt således, at vores elever oplever en undervisning og læring, der er virkeligheds- og praksisnær. Princippet i undervisningen bygger på den idé, at eleven gives betingelser for selv, at kunne udvikle sin aktuelle viden. Undervisningen baseres derfor på ideerne om en induktiv, funktionel eller helhedsorienteret planlægning af den relevante undervisning. Induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger. Funktionel og praksisnær indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for landbruget. Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som er gældende for landbruget. Værdier som åbenhed, selvstændighed, konsekvens, demokrati, ansvarlighed overfor sig selv og andres læring og udvikling, gensidig tillid, ligeværdighed, motivation og arbejdsglæde udgør grundlaget for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. 5

6 Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Konkrete aktiviteter beskrives i skema 3.3. og 3.4. Mere brug af to lærer systemet, især i klasser hvor der er behov for udpræget praksisnær undervisning. Elever, som har problemer med selvstændighed, konsekvens, motivation, ansvarlighed og arbejdsglæde (jvf FPDG,13), følges meget tæt. Der bruges flere ressourcer på dette end nogensinde før. Der er jævnligt dialog med landmanden i forbindelse med fravær og andre problematikker. Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Ved afholdelse af pædagogisk dag for alle undervisere med fokus på undervisningsformer, differentiering. Ved lærermøder hvor der hver uge er fokus på trivslen i den enkelte klasse og hvor der udveksles erfaringer i forhold til at udvikle på den praksisnære undervisning. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Skema 3.3. og 3.4 følger op på dette. Hvad har virket / ikke virket? Samlet set er frafaldsprocenten meget lav på skolen. Dette skyldes en kombination af mange ting, men tæt og god kontakt med eleverne, opfølgning, praksisnær undervisning og udvidet samarbejde mellem skole og praktik er væsentlige årsager. Vi har en udfordring med at kombinere en stor pædagogisk frihed og implementering af fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Vi anser det for yderst vigtigt, at der er pædagogisk frihed for den enkelte underviser, derved er der stor motivation for jobbet og dette kommer eleven til gode. Dette bør dog ikke forveksles med, at der ikke stilles krav til den enkelte underviser i forhold til udvikling af praksis. For at arbejde med denne udfordring starter uddannelseslederen april 2014 på efteruddannelse Pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne, ligeledes påbegynder to undervisere Pædagogisk Diplomuddannelse August Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Obligatorisk indsatsområde 2013: Differentiering i form af niveauopdelt undervisning Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke differentieringen? 1) Igangsat udvikling af EUX forløb, således der er mulighed for en faglig differentiering. 2) Differentiering i form af niveaudelt undervisning. Dette er gjort på Engelsk/Internationalisering på 1. og 2. HF. På forlænget GF (40 uger) tilbydes eleverne mere undervisning i dansk, matematik og engelsk. I disse fag kan eleven vælge mellem et niveau, hvor der kan afsluttes med eksamen (F- eller E-niveau), eller et betydeligt lavere niveau uden eksamen. Eleven har selv haft indflydelse på valget, kombineret med karakterer fra folkeskolen og kompetenceafklaring af den enkelte elev. 6

7 Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? 1) EUX starter op 11/ og kan derfor ikke evalueres. 2) Eleverne er generelt tilfredse med denne mulighed, og selv om det med tal er svært at dokumentere, mener vi at et større antal forlængede grundforløbselever kunne have medført øget frafald. Dette er ikke sket, og denne differentieringsmulighed kan være medvirkende årsag. I elevtrivselsundersøgelsen er resultatet, at eleverne generelt finder, at uddannelsen har et passende niveau. Dette gælder både fagligt stærke og fagligt udfordrede. Dette kan kun lade sig gøre, når der differentieres i timerne. For hovedforløb gælder det også, at evalueringerne har været positive i forhold til niveaudeling i engelsk/internationalisering. Da det ikke er et fag med karakterer, men med bestået/ikke bestået, kan højere gennemsnit ikke dokumenteres. Eleverne melder tilbage, at det har været positivt, at der er stor forskel på undervisningen og forventninger til dem på de enkelte niveauer. De efterspørger mere af dette. Hvad har virket / ikke virket? 1) EUX kan ikke evalueres 2) Niveaudelt undervisning: + Engagementet har været større hos eleverne, især i de klasser med et højere niveau. Disse elever har tilkendegivet, at de fagligt er mere udfordrede. ± Succes med opdeling efter niveau gør, at eleverne i stigende grad efterspørger dette i flere fag. Som undervisere kan vi have forbehold overfor dette. I de fag hvor det er vigtigt med en stor praktisk viden kan det være en fordel af elevgrundlaget er mere blandet. Underviserne kan også være bange for at sidde tilbage med en klasse hvor eleverne kollektivt trækker hinanden ned. Skolen/underviserne har derfor en udfordring i forhold til at vurdere om der skal niveaudeles i alle fag og på hvilken måde niveauerne skal fordeles faglig viden/kunnen, intellekt niveau eller andet. Det kan være svært at placere eleverne på det korrekte niveau. Der er udarbejdet en test til indplacering i engelsk, men denne test kan ikke stå alene. Det er derfor et omfattende arbejde, at fordele eleverne efter niveau. Praktisk kan det være svært med flere forskellige niveauer i mange fag. Det kan være vanskeligt at få skemaet til at gå op, da elevens niveau er meget afhængige af, hvilke fag det drejer sig om. Skolens holdning er også, at det er vigtigt at holde fast i en fast klasse. Dette giver stabilitet og tryghed, og dette kan ikke lade sig gøre på samme måde, hvis eleverne skal inddeles efter niveau i alle fag. Vi implementerer niveaudelt undervisning som en fast procedure i grundfag og fagengelsk. Vi arbejder videre med bedre metoder til at finde elevernes niveau. I landbrugsfagene fortsætter vi med klassen som fast base. 7

8 Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Obligatorisk indsatsområde 2013 Opfølgning på virksomhedsforlagt undervisning. Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Elever på forlænget GF (40 uger) har igennem længere tid haft virksomhedsforlagt undervisning 1 dag om ugen i en del af forløbet. Indsatsen har været at bruge disse dage til at opnå en større synergi effekt mellem praktik og skole. Det har vi gjort ved at: Eleven har 20 dage med virksomhedsforlagt undervisning. 4 dage er der besøg fra undervisere. Dialog/interview med landmand og elev vedr. læringsmål for den kommende periode. Der er fulgt op og evalueret løbende. Eleven har haft konkrete opgaver med på bedriften, som der er arbejdet videre med på klassen. Der er ugentligt afsat to timer til Mit praktiksted, hvor eleverne på skift fremlægger om de konkrete opgaver, de har haft og sætter fokus på den læring, der har været. Vurdering af hvorvidt målet er nået med denne indsats er bedømt ud fra samtaler med elever, praktikværter og undervisere med ansvar på opfølgning af området. Det er efterfølgende svært at dokumentere, hvorvidt denne effekt har været med til at fastholde eleverne i uddannelsen. I 2013 har vi haft to klasser med et forlænget grundforløb (40 uger), og disse elever kan være mere uafklarede omkring valg af uddannelsen, eller de har på anden måde brug for yderligere undervisning, med henblik på senere at skulle gennemføre et hovedforløb. En større andel af denne gruppe elever gør, at vi kan frygte, at dette ville være en udfordring i forhold til at nedbringe/som minimum fastholde frafaldselever på grundforløbet. Som tidligere konstateret har det vist sig, at denne gruppe elever ikke har et større frafald set i forhold til ordinære grundforløbselever. Uden af kunne dokumentere effekten, er vi overbeviste om, at indsatsen, med øget opfølgning på virksomhedsforlagt undervisning, har haft betydning i forhold til at flere 40 ugers elever ikke har medført højere frafaldsprocent på grundforløbet. Elevernes evaluering er yderst positiv vedr. disse dage. De har fornemmelsen af at være i gang med uddannelsen og opnår fra start en faglig stolthed, der er vigtig for motivationen til uddannelse. I langt de fleste tilfælde er landmanden yderst positiv overfor denne kobling mellem skole og praktik, og flere elever har på denne måde opnået af få efterfølgende praktikplads. Disse praktikpladser har i endnu større grad opnået viden omkring de læringsmål, der er for hhv. skole og praktik. Lærernes evaluering er ligeledes meget positiv. Undervisningen på klassen bliver i højere grad bundet op på praksis, da især de elever med manglende erfaring med landbruget opnår en praktisk erfaring, som de drager fordel af i undervisningen. En sidegevinst er også, at underviserne holdes ajour med, hvad der sker i landbruget. + Eleverne bruger aktivt deres virksomhedsforlagte undervisning i undervisningen på skolen. + Deres erfaringer fra praksis kommer i brug, når der undervises i praksis på skolen. Elevens faglige sprog og forståelse for praksis er øget betydeligt. + Der er sat mere fokus på læringsmål fra skolen i de dage, eleven befinder sig på bedriften. + Når eleven har besøg af underviseren i omgivelser, som er naturlige og hjemmevante for eleven, oplever underviseren eleven på en helt anden måde. Eleven får lov til at vise noget, som han/hun er god til og er stolt over. Denne positive oplevelse bringes med videre i klasselokalet efterfølgende og giver en god 8

9 elev/underviserkontakt. + Flere har opnået at få en praktikplads Det har været svært at få eleverne til at reflektere over egen læring, det er noget vi pædagogisk må arbejde videre med i lærergruppen. Denne indsats er nu implementeret som gældende praksis på skolen. Evaluering af valgfrie indsatsområder 2013 I forbindelse med evaluering af valgfrie indsatsområder 2013, er det tydeligt, at vores beskrivelse af indsatsområderne ikke har været en handlingsplan med præcise mål og ansvarsfordeling. Det har været medvirkende til, at der har været manglende fokus på indsatsområderne. Dette skal der rettes op på i forbindelse med indsatsområderne i Skema 3.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. 1 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Titel: Skærpelse af skolens kompetencer indenfor uddannelsesparathed Vurderer man ved kompetenceafklaring at der er behov for støtte på den ene eller anden måde, etableres der straks kontakt til skolens coach. På denne måde er der inden forløbets start oprettet en forbindelse mellem elev og coach (ligeledes for elevens forældre). Indsatsen er både i forhold til personlige forhold, faglige udfordringer og læse/skrivevanskeligheder. Vi kan ikke konstatere, at indsatsen har påvirket frafaldet. Vi kan dog konstatere, at der er elever, som er påbegyndt EGU forløb i stedet for GF. Disse elever ville have haft meget svært ved at gennemføre et GF forløb og ville evt. være faldet fra. Vi har også elever, som har fået mulighed for at skifte til et GF efter en periode med EGU. Her har god vejledning været med til at gøre dette muligt. Der er elever, som uden den tætte (daglige) kontakt til skolens coach, ville være faldet fra uddannelsen. Coachen har hjulpet eleven med at møde til tiden, overholde aftaler med mere. Alt sammen indsatser som har forberedt eleven på praktikophold og senere hovedforløb. + Øget kontakt til forældre og UU- og EGU-vejleder og evt. praktikvært. + Det virker godt med at lave aftaler med korte tidshorisonter og tæt opfølgning på aftaler. For nogle elever betyder en konsekvens, som at måtte miste praktikplads eller stoppe på skolen faktisk ikke, at der ændres adfærd. Som skole føles det som at give op. På et tidspunkt når vi dog til den erkendelse, at vi primært er en uddannelsesinstitution og må videregive elever med problemer i særlig høj grad til steder, der kan tage professionel hånd om dette. Indsatsen er nu gældende praksis på Nordjyllands Landbrugsskole og skal ikke videreføres som indsats. Vi vil fortsat arbejde med at forbedre vejledning og støtte til eleverne. 9

10 Indsatsområde nr. 2 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Titel: Fleksible forløb Delt grundforløb for skoletrætte elever. Med baggrund i skolens størrelse har vi tidligere kun haft indtag af elever to gange årligt. En blok-inddeling af grundforløbet, gør det nu lettere for eleven, at afbryde forløbet med en praktikperiode indlagt, for derefter at starte op i næste blok. Videreudvikling på EGU-landmand (en erhvervsgrunduddannelse) hvor man bliver landbrugsmedhjælper. Den har en varighed af minimum to år, og kan forlænges til 3 år. Der skal minimum være 20 uger skole og min. 60 ugers praktik. Det er et individuel tilrettelagt forløb for den enkelte elev, og skoleforløbet kan indeholde AMU kurser, kørekort med mere. For disse elever kan grundforløbet opdeles (men stadig indenfor det ordinære grundforløbs blokke) Der er endnu ikke grundforløbselever, som har taget imod tilbuddet omkring et opdelt grundforløb, og derfor kan en effekt ikke dokumenteres. Opdelt forløb i forbindelse med EGU er mere udbredt, og fastholder med sikkerhed den type elever i uddannelsen. Derved øges deres mulighed for et senere grundforløb. + Det er en motivationsfaktor, at en EGU elev kan opnå at starte den ordinære uddannelse på grundforløbet. ± Klassefællesskabet, kostskolemiljøet og højt niveau af elevtrivsel gør, at eleven gerne bliver i klassen, selv om han/hun er skoletræt og længes efter praktisk arbejde. Dette er medvirkende til, at færre elever benytter sig af denne mulighed. Vi arbejder ikke nok for at tilbyde eleverne et opdelt grundforløb. Planlægningsmæssigt er det lettere, hvis forløbene er mere ordinære. Vi skal fortsat arbejde for, at praksis med opdelt grundforløb lettere kan lade sig gøre. Indsatsen er gjort til gældende praksis. Grundforløbet skal fortsat være planlagt så fleksibelt, at skoletrætte elever kan tage et fleksibelt opbygget grundforløb. Vi ønsker fortsat at have indtag to gange årligt med et stærkt socialt fællesskab som basis. Indsatsområde nr. 3 Titel: Frafaldet i praktikperioden mellem grundforløbet og 1. Hovedforløb Beskrivelse af indsatsen Vejlederne underviser 2*2 timer på grundforløbene i praktikpladssøgning og deres rettigheder i forbindelse med en uddannelsesaftale. Tilbud om mægling mellem lærermester og elev inden problemerne bliver uoverskuelige og resulterer i frafald. Vejledere tager på besøg og giver begge parter mulighed for at komme til orde. Der laves plan for opfølgende besøg/andre tiltag. Arbejdsgiveraften med fokus på forventningsafstemning, ungdomskultur blev ikke afholdt. Det blev vurderet, at det ville være passende med arbejds- 10

11 Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) giveraftner hvert andet år. Således skal denne aften afholdes i Mægling: Enkelte steder er det lykkes, at fastholde eleven på praktikstedet, mens det desværre ikke er lykkes i de fleste tilfælde. Eleverne har derimod fået en bedre afslutning af praktikforløbet, således de ikke har mistet modet i forhold til at starte i et nyt praktikforløb. Eleverne har ikke oplevet afslutningen som et nederlag, men er kommet videre med en erfaring i bagagen. + Godt med undervisning i uddannelsesaftaler og de forpligtigelser som både læremester og elev har. Misforståelser, som kan medføre frafald, kan derved forebygges. Der blev ikke afholdt en arbejdsgiveraften. Det vurderes, at udbyttet af denne aften vil blive betydeligt større, hvis der er arbejdet meget med læringsmål på skole og i praktik inden. Der går for lang tid inden elev/lærermester tager kontakt til skolen/vejleder for at hjælpe med at løse problemer i samarbejdet. Indsatsen videreføres i anden form i obligatorisk indsatsområde 2014 vedr. stærkere kobling mellem skole og praktikdel (obligatorisk indsatsområde 2) Indsatsområde nr. 4 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Titel: Socialt svage elever Indsatsområdet hænger meget sammen med indsatsområde 1 Landbruget har været gode til at give socialt svage unge fritidsjob, hvilket har udviklet den unge. Ved opstart på skolen ser vi dog, at problemerne for den unge viser sig igen. Indsatsen har været at finde frem til disse unge under kompetenceafklaringen, således at skolens coach kan sætte initiativer i gang for den unge. Vi kan konstatere, at det stadig er de unge mennesker med sociale problemer, som vi har det største frafald hos. Vi kan ikke konstatere et mindre frafald på trods af, en mere målrettet indsats i forbindelse med kompetenceafklaring. Da andelen af socialt svage elever stiger, er det positivt, at vi kan fastholde lave frafaldsprocenter. Vi mener, at indsatsen overfor eleverne er med til at gøre dette muligt. + Vi kan konstatere at kompetenceafklaringen stort set finder frem til de elever med store sociale problemer. + Eleverne tager imod tilbud om samtaler med vejleder/coach. Der er travlt for disse ansatte som aldrig før. Tidlig indsats overfor disse elever er stadig ikke tilstrækkeligt i forhold til at fastholde eleverne. Især er fastholdelse hos de ældre elever et problem. De elever som allerede har opbygget et mønster med at påbegynde og afslutte uden at færdiggøre uddannelsen. Skolen vælger ikke dette område som et nyt indsatsområde, men har i de faste rutiner fortsat en intention om, at dette har høj prioritet. Styrkelse af kompetenceafklaring og fokus på fastholdelse er en del af skolens mål 11

12 4. Obligatoriske indsatsområder I forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen, er vi kommet til den erkendelse, at skolens størrelse og antallet af undervisere medfører, at vi skal prioritere, at arbejde grundigt med færre indsatsområder set i forhold til tidligere år. Vi står overfor mange udfordringer (jvf. afsnit 2), men at prioritere alle udfordringer som indsatsområder i 2014 er ikke realistisk. Vi prioriterer derfor, at udarbejde handlingsplaner for to af vores udfordringer i forbindelse med de obligatoriske indsatsområder Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Hvad er skolens FPDG? Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er uforandret i forhold til sidste år (se side 6 for beskrivelse) Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag understøtter i høj grad de udfordringer vi skal arbejde videre med i Frafald af piger praksisnær undervisning er vigtig for de piger, som evt. fravælger uddannelsen pga. manglende kendskab til erhvervet. Uddannelsesparathed/frafald af ældre elever grundlaget om åbenhed, selvstændighed, ansvarlighed overfor egen læring og udvikling er gældende her. Manglende motivation og arbejdsindsats hos elever ja vi vil tilrettelægge undervisningen så motivation og arbejdsglæde er grundlaget. Gensidig tillid er vigtig for en god dialog. Sammenhæng mellem skole og praktik vi prioriterer praksisnær og helhedsorienteret undervisning. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? På bestyrelsesmødet august 2014 fremlægges skolens handlingsplan for øget gennemførsel. Bestyrelsen orienteres om hvilke indsatsområder, der arbejdes med i På bestyrelsesmødet marts 2015 orienteres om effekten af de indsatsområder, der er arbejdet med. Bestyrelsen har mulighed for at komme med supplerende kommentarer og input til indsatsområder. Dette ser vi som en stor fordel, da elever og arbejdsgivere udgør bestyrelsen. I efteråret 2014 indkaldes bestyrelse og alle ansatte til to strategidage. Det nuværende fælles pædagogiske og didaktiske grundlag gennemgås og diskuteres og revideres evt. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? 1. Undervisningsdifferentiering på praksisspor og Højniveauspor (obligatorisk indsatsområde 1) 2. Projekt Samlet læringsmål for skole og praktik (Obligatorisk indsatsområde 2) Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Afholdelse af pædagogisk dag juni Handlingsplanen fremlægges og indsatsområderne fordeles mellem lærerteams. Efterår 2014: Ovennævnte strategidage hvor alle ansatte + bestyrelse diskuterer, hvordan gældende praksis passer med grundlaget. Januar 2015: Samlet evaluering af indsatserne. Diskussion af fremtidige udfordringer. Lærerteams arbejder i mindre grupper om de forskellige indsatser. Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? Januar 2015: Mundtlig evaluering foretages hos undervisere og hos elever. Elevtrivselsundersøgelsen hos eleverne 12

13 4.2. Styrket differentiering - Obligatoriske indsatsområder Indsats nr.: 1 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Titel: Differentieret Grundforløb Elevernes egen motivation og aktive deltagelse i undervisningen skal forbedres. Det kan være svært at finde frem til denne højere motivation, men vores holdning er, at en udfordring på rette niveau opfordrer til højere deltageraktivitet. Grundforløbet skal derfor kunne påbegyndes på EUX niveau, ordinært niveau og praktisk niveau. Praktisk grundforløb Målgruppe: Udarbejdelse af nyt koncept for grundforløbselever, som har brug for en større andel af timer som er praktiske og for et forløb, hvor teorien omkring fagene i større grad læres hands on. Vi vil efter kompetenceafklaringen, afgøre hvilke elever, som vil få ekstra gavn af at være i denne klasse. Det er muligt, at der i klassen også kan være enkelte elever, som er i gang med et EGU forløb. Dette vil medføre, at vi vil have et tolærersystem og have yderligere differentiering i klassen. En gruppe på 4-5 undervisere skal sammen arbejde på at sammensætte ugen således, at eleverne hver eftermiddag har praktiske fag, eller hvor de teoretiske kompetencemål opnås via praktiske øvelser. Der ansættes en underviser med det primære formål at stå for disse eftermiddage. Tidligere erfaringer med forløb som disse er, at det ofte er svært at indpasse undervisernes skemaer efter disse praktiske øvelser hver eftermiddag, og derfor er konsekvensen ofte at, forløbet ikke bliver så praktisk som tiltænkt. EUX grundforløb Målgruppe: Elever som gerne vil have større faglige udfordringer. Udarbejdelse af EUX forløb med opstart Grundforløb på et højere niveau, hvor der i de faglige fag også indgår gymnasie-stof. Der skal igangsættes forsøg med at arbejde i faste elevteams. Dette forsøg laves sammen med underviserne i de gymnasielle fag (HTX Aars). Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Praktisk grundforløb Vi forventer, at eleverne bliver mere tilfredse med en skoledag, som er mere afvekslende mellem klasseundervisning og praktiske øvelser. Eleven kan forvente, at der aldrig er en dag med 8 siddende undervisningstimer. Dette medvirker til større tilfredshed og større chance for at gennemføre et grundforløb. EUX Vi forventer, at elevernes præstationer i højere grad kommer til at svare til deres potentiale. De fagligt stærke elever får flere udfordringer og kan ikke dække sig ind under, at de er i toppen af klassen. I arbejdet med faste elevteams, er vores forventning, at ansvarlighed i forhold til de andre i teamet, kan være med til at øge motivationen. Dette vil påvirke præstationen, fastholdelsen og tilfredsheden positivt. Praktisk grundforløb: Opstartssamtale med elever med spørgeskema vedr. motivation og egen deltagelse. Midtvejssamtale med spørgeskema og tilbagemelding fra undervisere vedr. motivation og deltagelse i undervisning. EUX Som ovenstående i forhold til samtaler. Desuden er det aftalt, at undervisere fra HTX afdeling og landbrugsskole mødes en gang ugentligt for at evaluere på forløbet. Hver elev skal følges tæt for at vurdere på elevens motivation, deltagelse og præstation. Især vil forsøget med faste elevteams følges nøje. Indtil videre er det planen at disse ugentlige møder finder sted fra august og frem til november. Derefter er planen et møde mellem underviserne hver 14.dag. Planlagt starttidspunkt August 2014 for begge forløb. Planlagt sluttidspunkt Praktisk grundforløb: Januar 2015 EUX grundforløb: Juni

14 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Indsats nr.: 2 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt Planlagt sluttidspunkt Titel Samlet læringsmål for skole og praktik For Nordjyllands Landbrugsskole (og generelt for alle erhvervsudd.) ser vi tendens til, at elevernes tilbagemelding i elevtrivselsundersøgelsen giver lavere vurdering af sammenhæng mellem praktik og skole. Manglende forståelse for, at det der læres på skolen, også er noget, som rent faktisk kan bruges i praktikken. Dette kan være medvirkende til, at motivationen daler og dermed øges elevens risiko for frafald i uddannelsen. Nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af 6-8 landmænd (som har en holdning til uddannelse og til hvad elever bør lære på skole og i praktik) + 4 undervisere, vejleder, forstander og uddannelsesleder. Disse 14 personer mødes og får en samlet gennemgang af kompetencemål for uddannelsen, herunder også praktikmål. Der diskuteres og der laves mindre grupper, som skal arbejde videre med materiale, der med læringsmål forklarer om det, der forventes lært på skole og det som forventes lært på praktiksted. Disse skemaer skal laves meget konkrete Alle kommende praktikværter + elever indkaldes så til et møde, hvor disse gennemgås og diskuteres. Ved kommende praktikpladsbesøg vil skemaerne blive brugt. Målgruppen er elever, som har brug for at se en større sammenhæng mellem det, som lærers i praktik og den undervisning, som de modtager på skolen. Ud over denne primære målgruppe, så vil det også være en positiv erfaring for både praktikvært og underviser at få en diskussion. Det er vigtigt, at der er en dialog mellem disse parter, så det ikke kun er elevens udsagn om, at det har vi aldrig prøvet eller det har vi aldrig lært noget om Større sammenhæng mellem skole og praktik og bedre dialog mellem underviser og praktikvært er positiv for elevens forståelse for, at det er en vekseluddannelse og at det er vigtigt at gøre sig umage på skole og i praktik. Dette er med til at øge motivation og sandsynlighed for gennemførelse af uddannelse. Effekten kan først vurderes efter, at eleverne har gennemført den første praktikperiode. Det vil sige, at vi i elevtrivselsundersøgelsen 2015 kan vurdere om, det kan have ændret på elevernes opfattelse af sammenhæng mellem praktik og skole. Ved praktikpladsbesøg vil der medfølge et mindre spørgeskema, som forsøger at afdække elevens og landmandens indtryk af denne beskrivelse af, hvad der forventes begge steder. Juni Lærergruppe nedsættes, som skal arbejde videre med dette indsatsområde. Oktober 2014 Møde i arbejdsgruppe (medarbejdere og landmænd) December 2014 Møde for alle elever, praktikværter og undervisere. Juni På dette tidspunkt har vi forsøgt denne måde at diskutere læringsmål på i både december 2014 og maj 2015 og der kan evalueres. 14

15 4.4. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Indtil videre har landbrugserhvervet været i stand til at tilbyde elevpladser i det omfang som eleverne har efterspurgt det. Dette er med til at skolens arbejde vedr. praktikpladsopsøgende arbejde mere drejer sig om at vedligeholde det gode samarbejde som skolen har med landmændene. Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014 Beskrivelse af indsatser (Produkt- og procesmål angives i tabel ) 1 Arbejde med praktikpladser til Eux elever. En Eux elev bliver et dyrere valg for landmanden, og skolen skal i denne forbindelse bruge flere ressourcer på at hjælpe disse elever med at finde praktikplads. Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen Ingen reg har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen Ingen reg har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen Ingen reg har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen Ingen reg har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Ingen reg I det omfang, skolen har registreret dette. 15

16 Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Ingen reg Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2013 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2013 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens eventuelle praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har en eventuel etablering af et praktikcenter på skolen medførte ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Skolen besøger alle elever mindst én gang i deres praktik. Nogle elever besøges flere gange. Der afsættes ca. 3 timer pr. praktikbesøg. Skolens arbejde med at besøge elever, tale med elever under praktik, taler med elever som ønsker praktikplads, eller landmænd som mangler elever. Samlet vurderer skolen at der bruges ca. 850 timer pr. år. Skolen forsøger, i samarbejde med jobstaffetten, altid at finde en elev til enhver ledig praktikplads i området. Dette lykkes i stort set alle tilfælde. Vejlederen benytter sig af databasen over elever som mangler praktikplads. Hvis den rette kombination er der, kontaktes eleven. Eleven bedes om selv at tage kontakt til praktikstedet. Vi følger op på om dette lykkes. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Fordi der er succes med gældende praksis. En af skolens ansatte sidder som sekretær for det lokale praktikpladsudvalg og har i den sammenhæng en del af sagsbehandlingen i det meste af Region Nordjylland i forhold til ansøgninger om godkendelse som praktikplads. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Der er på nuværende tidspunkt et udmærket samarbejde. Skolen har ikke et praktikcenter Ja - ligger nu i praktikcenteret Nej - ligger samme sted Har ikke praktikcenter Nej, det har vi ikke 16

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer: 537401 Journalnr.: 089.82K.391 www.eucsyd.dk/om EUC Syd/Åbenhed og kvalitet 1 1. Opnåede

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kold College Institutionsnummer:461305 Journalnr.: 087.21K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Thomas Johansen http://www.koldcollege.dk/files/filer/kold_da/om_skolen/handlingsplan-

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Generel information om skolen

Generel information om skolen Generel information om skolen Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer:537401 Journalnr.: 089.82K.391 Dato: Underskrift: Thorkild Jacobsen, bestyrelsesformand http://eucsyd.dk/forside/kvalitet/294

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne GRINDSTED L a n d b r u g s s k o l e EUX Landbrug Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne Et unikt samarbejde mellem Grindsted Landbrugsskole og Grindsted Gymnasium & HF Tronsø

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Køge Handelsskole Institutionsnummer: 259401 Journalnr.: 087.24K.391 Dato: 4. april 2014 Underskrift: Ole Hoier, bestyrelsesformand

Læs mere

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Erhvervsskolen Nordsjælland Institutionsnummer:219411 Journalnr.: 089.74K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned - med praktik i udlandet og fokus på innovation i landbruget For dig, der ønsker international erfaring og evnen til at tænke innovativt...

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres?

Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres? Side 1 af 6 Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres? Af Ahmed El Hamss, Ulrik Tingstrup og Ole Foss Andersen På TEC bliver der eksperimenteret for tiden. Uddannelseslaboratoriet

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 165 skolepraktikelever er i oktober blevet bedt om deres mening, hvoraf 118 har svaret. Hvilket giver en svarprocent på 71,5 %. Forklaring Der er i denne

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014

1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014 1 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014 HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2014 Indhold 1. Opnåede er i og målsætning for 2014-2015... 3 1.1 Skolens begrundelse for evt. at revidere let for 2014... 4 2. Overordnet beskrivelse og analyse af

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal

Læs mere

Klik nu på pilen nederst i højre hjørne for at komme hen til de første spørgsmål.

Klik nu på pilen nederst i højre hjørne for at komme hen til de første spørgsmål. Kære skolepraktikant, På ARHUS TECH vil vi gerne vide, hvor tilfreds du er med skolepraktikken, og hvad du forventer af dig selv. Derfor vil vi bede dig besvare dette spørgeskema. Hver side i spørgeskemaet

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Eleven i centrum Hvem er I? Hvad vil I? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvorfor er vi her, opbygning af workshop - VIDENDELING Eleven i centrum den perfekte

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere