Naturen i Nationalpark Thy

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturen i Nationalpark Thy"

Transkript

1 Naturen i Nationalpark Thy

2 Indhold Side Et stykke danmarkshistorie bliver til 1 BFN s forventninger til Nationalpark Thy 2 Nationalparker i Danmark - etablering af den første 5 Landskab og landskabstyper 9 Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år 15 Mindre pattedyr i Nationalpark Thy 22 Fugle og pattedyr i Nationalpark Thy 24 Insekter i Nationalpark Thy 32 Karakteristiske padder og krybdyr i Nationalpark Thy 34 Sjældnere og særegne planter i Nationalpark Thy 37 Svampe i Nationalpark Thy 42 Forvaltning af de statsejede arealer i Nationalpark Thy 46 Fakta om Biologisk Forening for Nordvestjylland 48 Udgivet af Biologisk Forening for Nordvestjylland i anledning af indvielsen af Nationalpark Thy den 22. august 2008.

3 Et stykke danmarkshistorie bliver til! Med dette temanummer af Naturnyt markerer Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) indvielsen af Danmarks første nationalpark. Temanummeret er en gave til Nationalpark Thy og dens gæster, og det skal være med til at udbrede kendskabet til den storslåede natur, som området rummer. Det er foreningens ønske, at dette kendskab kan være med til at sikre en afbalanceret benyttelse af nationalparken. Det var en stor dag for BFN, da lovgrundlaget for nationalparken blev vedtaget. Den natur, som foreningen har haft som udgangspunkt gennem de 38 år, den har eksisteret, er pludselig blevet blåstemplet, som det vi altid har vidst, at den var noget unikt og enestående. Tillykke til Thy, men også tillykke til hele Danmark med indvielsen af Nationalpark Thy, som samtidig er Danmarks første. Gid at dette må markere, at vi lever i et samfund, som i stigende grad forstår at værdsætte og bevare de naturværdier, som er så nødvendige at overgive i bedste stand til vore efterkommere. Nationalpark Thy er blevet til gennem et eksemplarisk samarbejde mellem alle interesserede parter. Det er BFN s håb, at dette eksempel kan efterfølges til gavn for alle. Tak til bidragyderne til dette temanummer, såvel økonomisk som arbejdsmæssigt, og god læselyst til modtagerne! Tage Leegaard formand for Biologisk Forening for Nordvestjylland Foto: Poul Holm Pedersen. 1

4 BFN s forventninger til Nationalpark Thy Af Tage Leegaard og Holger Søndergård Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) oplevede det som en stor dag, da det endelig blev kendt, at lovgrundlaget for Nationalpark Thy var på plads. En større anerkendelse af områdets unikke natur kunne næsten ikke gives. Med områdets nye status gives der en række muligheder for en bedre forvaltning af områdets særlige naturværdier samtidig med, at der kan gives bedre muligheder for at opleve områdets seværdigheder på en hensigtsmæssig måde. Større naturoplevelser En af grundtankerne i BFN er at fremme interessen for Nordvestjyllands natur. Er interessen først til stede, kommer kendskabet og dermed forståelsen for nødvendigheden af en aktiv beskyttelse af vores vilde flora og fauna. Nationalparkens oprettelse gør det muligt for mange flere at få gode naturoplevelser og dermed øge deres interesse for naturen. Med den nye status som nationalpark må det forventes, at der i større udstrækning bliver økonomisk grundlag for at fremme publikums oplevelsesmuligheder. Nye stianlæg, udsigtspunkter, fugletårne, informationscentre, guidede ture m.v. vil alt sammen kunne blive nye øjenåbnere for mange mennesker. En fornuftig planlægning og styring af disse aktiviteter sikrer samtidig, at færdslen ikke blot passerer seværdige steder, men også sker på en sådan måde og gennem så robuste områder, at uheldige nedslidninger eller forstyrrelser kan undgås. Kendskab og overvågning Et af de bærende elementer i oprettelsen af Nationalpark Thy har været områdets særlige klitnaturtyper og den tilknyttede flora og fauna, der i vid udstrækning har international interesse. Alle er formentlig enige om, at områdets natur skal sikres og gerne forbedres. En forudsætning herfor er imidlertid, at man har et nøje kendskab Hvidtjørn på Isbjerg i Hanstholm Vildtreservat. Skulle man miste orienteringen i den godt hektar store nationalpark, kan man ofte få hjælp af naturens vejvisere. Foto: Jens Kristian Kjærgård Naturfoto. 2

5 til, hvilke arter der er i området, og hvor de findes. En viden, der skal danne det nødvendige grundlag for en hensigtsmæssig drift, naturpleje samt danne grundlag for udpegning af sårbare eller mere robuste områder med hensyn til friluftsaktiviteter m.v. Et grundlæggende kendskab til områdets naturforhold og arter kan bl.a. også udnyttes til en bedre information af publikum, eller det kan danne baggrund for at etablere bedre sammenhænge mellem isolerede områder eller bestande (økologiske forbindelseslinier). Med nationalparkens oprettelse bør der derfor gennemføres en grundig naturregistrering, omfattende flest mulige artsgrupper. Kendskabet til områdets særlige naturforekomster er igen en forudsætning for en effektiv naturovervågning, som bør være en naturlig del af nationalparkens drift. Gennem overvågning kan eventuelle behov for driftsændringer, naturpleje, sikring af særlige yngleforekomster m.v. opdages og imødegås i tide. En god overvågning kan samtidig være det sikkerhedsnet, der kan forsvare den forholdsvis frie færdsel på de statsejede arealer i området, hvor der i dag kun er adgangsbegrænsning i fem områder. Alternativt måtte man, som følge af et forventeligt større publikumspres, for at være på den sikre side vælge forsigtighedsprincippet og på forhånd gennemføre flere adgangsbegrænsninger. Naturpleje og drift I forbindelse med den EU-støttede LIFEordning (der bl.a. har til formål at genoprette og bevare truede naturtyper i EU) er der, bl.a. i Thy i årene , blevet foretaget betydelige rydninger af træer og anden naturpleje på de åbne klitarealer. Der var imidlertid tale om en engangsydelse, og det økonomiske grundlag for en fremtidig naturpleje i området er herefter meget usikker, såvel på de privatejede som på de statsejede arealer. Med områdets nye status som nationalpark må området forventes at få tilført de nødvendige midler, der skal til for at opretholde arealerne i optimal tilstand. Træerne vokser ikke umiddelbart ind i himlen, selv om området bliver nationalpark. Her udsigt over Nors Sø mod Vilsbøl Klitplantage. (Foto: Jens Kristian Kjærgård Naturfoto). Foruden en forventning om, at den nuværende naturpleje med rydning af selvsået opvækst, afbrænding, afgræsning m.m. bliver øget, har BFN også en forventning om, at der i større udstrækning bliver mulighed for mere detaljerede plejeaktiviteter, hvor der bl.a. gøres en indsats for at sikre og gerne forbedre truede arters levesteder. BFN har også en forventning om, at der i den fremtidige drift af de skovbevoksede arealer vil ske en yderligere ekstensivering af skovdriften til fordel for naturværdierne. Det er allerede besluttet, at flere skovarealer skal udlægges til urørt skov, ligesom betydelige skovarealer bliver ryddet for at øge udstrækningen af de åbne klitarealer. En række af de tidligere vådområder forventes genskabt, ligesom den allerede indførte strategi med naturnær skovdrift vil give skovområderne et betydeligt løft. Gode tiltag, der på længere sigt bl.a. vil give mere varierede og robuste skovbevoksninger samt give et rigere fugle- og dyreliv og dermed også større naturoplevelser. 3

6 Herkulesmyrer fi ndes i fl ere af områdets klitplantager. Arten er sjælden eller helt manglende i det øvrige Danmark og må derfor betragtes som en særlig ansvarsart for Nationalpark Thy. Foto: Jens Kristian Kjærgård Naturfoto. Betænkeligheder På baggrund af den oprindelige målsætning for etableringen af nationalparker i Danmark har BFN, såvel i den indledende fase som under projektets udarbejdelse, arbejdet positivt for oprettelsen af Nationalpark Thy, ligesom foreningen fortsat har en forventning om, at nationalparken bliver til naturens fordel. Dette indlæg kunne dog også have haft en mere pessimistisk indgangsvinkel og taget udgangspunkt i følgende betænkeligheder: - Overhaler turisme og andre erhvervsinteresser hensynet til områdets naturtyper og arter? -Bliver området opreklameret så meget, at sjældne og sky arter bliver forstyrret og bort skræmt? -Tages der de forventede hensyn til naturværdierne i områdets drift og pleje? - Bliver der foretaget tilstrækkelige undersøgelser af områdets flora og fauna, og vil der ske en så effektiv naturovervågning, at alle områdets naturtyper og arter kan sikres stabile eller forbedrede forhold? Det er dog BFN s absolutte forventning, at disse betænkeligheder ikke bliver til virkelighed, og at områdets fremtidige forvaltere og brugere udviser den nødvendige ansvarsfølelse for områdets naturværdier. BFN giver hermed sit tilsagn om at gå aktivt og positivt ind i de fremtidige opgaver i og med Nationalpark Thy, hvor vi efter bedste evne vil arbejde for naturens sag. Forfatternes adresser: Formand Tage Leegaard, Jestrupvej 8, Sønderhå 7752 Snedsted Næstformand Holger Søndergård Hanstholmvej 64, Tved 7700 Thisted 4

7 Nationalparker i Danmark - etablering af den første: Nationalpark Thy Af Ditte Svendsen Efter fem års proces etableres Danmarks første nationalpark i Thy i august I løbet af de næste år følger yderligere fire parker efter. Nationalparkfonde står for etablering og drift af parkerne bl.a. gennem nationalparkplaner. Hvorfor nationalparker? Efter flere tilløb vedtog Folketinget i juni 2007 at etablere nationalparker i Danmark. Baggrunden for forslaget om etablering af nationalparker var et politisk ønske om at gennemføre et af de mange forslag til naturforbedringer som Wilhjelmudvalget fremlagde i 2001, efter at OECD var kommet med en ret negativ vurdering af naturtilstanden i Danmark. Udvalgets forslag om større, sammenhængende naturområder valgte miljøministeren at indarbejde i sit forslag om etablering af nationalparker, hvorved der også kom fokus på kulturhistorien og samspillet mellem befolkning og natur. Det blanke papir Vejen til etableringen af nationalparker har ikke været traditionel planlægning. Efter en interessesondering hos amter og kommuner med potentielle nationalparker udpegede ministeren styregruppeformænd og fremsendte igangsættelsesbreve med de få rammer, der på forhånd var aftalt med de lokale myndigheder. Retningslinjerne var så få, at igangsættelsesbrevet senere blev omtalt som det blanke papir det papir de lokale styregrupper gennem borgerinddragelse blev bedt om at udfylde med visioner, målsætning og afgrænsningsforslag for de mulige nationalparkemner. Med- og modspil Trods stor lokal opbakning til nationalparkprojekterne generelt var centrale partnere imod. Særligt lokale lodsejere, med landbrugets som væsentligste repræsentant, og brugerorganisationer som jægere og fiskere var skeptiske - og er det i mindre omfang fortsat. Først efter et halvt års overvejelser gik landbruget og jægerne i Thy ind på at deltage i et uforpligtende undersøgelsesprojekt. Lokal modstand betød, at flere projekter trods et stort forarbejde aldrig kom i betragtning som kandidater, men fortsat har potentiale om nationalparker og senere kan blive aktuelle for at virkeliggøre visionen om et dansk nationalparknetværk med repræsentanter for de vigtigste danske naturtyper. Borgerinddragelse i stor skala Styregrupperne fik i igangsættelsesbrevet pålagt at inddrage områdets borgere i nationalparkprocessen og efterfølgende evaluere denne. Opgaven var uvant og krævede mange overvejelser i de bredt sammensatte styregrupper og projekternes sekretariater. Flere valgte at lade sig rådgive af Teknologirådet eller universiteter. Formen var forskellig fra projekt til projekt. Fakta om Nationalpark Thy Kommune Thisted Areal ha Ejerforhold Privat 25 %, Stat 75 % Naturtyper Klitheder, Næringsfattige søer, Klitplantager Beskyttet natur 53% internationale naturbeskyttelsesområder, 58% naturfredet, 63% beskyttet natur, 13 % vildtreservater Hjemmesider danmarksnationalparker.dk skovognatur.dk 5

8 I Thy nedsattes efter et velbesøgt offentligt informationsmøde fire åbne arbejdsgrupper natur, kultur, friluftsliv og erhverv hver med en offentlig valgt formand, en professionel tovholder og en række ressourcepersoner til at servicere borgerne. Arbejdsgrupperne arbejdede alle med vision, målsætninger og afgrænsningsforslag samt konkrete initiativer i form af foredrag, høringer, ekskursioner og fysiske projekter til understøttelse af interessen for projektet. F.eks. ydede medlemmer af Naturgruppen en stor indsats med at registrere og kortlægge nationalparkområdets sårbare natur. Styregruppen sørgede for koordination og for møder mellem de fire formænd og fælles møder mellem arbejdsgrupperne. Efter godt et års arbejde afrapporterede arbejdsgrupperne til styregruppen, der hermed fik de væsentligste bidrag til sin afrapportering til ministeren i sommeren Alle informationer om undersøgelsesprojektet, herunder indkaldelser, dagsordener, referater og notater fra arbejdsgruppernes undergrupper, har kunnet findes på nettet. Sideløbende har den lokale avis flittigt fulgt projektet og bragt store og små nyheder samt formidlet aktiviteter. Hvad har vi lært? Borgerinddragelsen har givet et stort lokalt engagement og medejerskab til den kommende nationalpark. Undervejs ved køkkenborde og på skoler er meninger mødtes, kompromisser opstået og mange fordomme og myter aflivet. Uden borgernes medvirken er det tvivlsomt, om styregruppen kunne have afleveret en enig indstilling om etablering og afgræsning af en nationalpark i Thy. En god proces kræver offentlige ressourcer i form af både mandskab og penge. Er disse ressourcer ikke til stede vanskeliggøres borgernes arbejde, og det bliver svært at fastholde engagementet og opnå fælles resultater. Desværre har ikke alle grupper af borgere deltaget aktivt i processen, der især har været drevet af organisationsrepræsentanter og enkeltpersoner i alderen +50. Trods forsøg herpå er det ikke lykkedes i større grad at inddrage unge og børnefamilier. Lodsejere er en helt central gruppe, som ønsker vished for, at deres rettigheder ikke berøres. Kan denne gruppe ikke få en vis sikkerhed herfor vil den reagere meget forbeholdent. Ofte har denne gruppe også negative erfaringer med offentlige Gennem undersøgelsesperiodens to år er der afholdt syv offentlige møder, 16 styregruppemøder,86 registrede møder i arbejdsog temagrupper samt 40 offentlige arrangementer med nationalparkindhold. Foto: Ib Nord Nielsen. 6

9 Kronhjorte i klitheden. Foto: Ib Nord Nielsen. myndigheder og reagerer derfor forståeligt med en vis skepsis. Processen med det blanke papir har både virket tillidsskabende og afskrækkende på lodsejere, der er en meget uhomogen gruppe. Typisk ønskes garantier på lang sigt, som ingen kan stille. Den formelle fase Efter rådgivning fra Den nationale Følgegruppe og efterfølgende forhandlinger i Folketinget kunne der i forsommeren 2007 vedtages Lov om Nationalparker og efterfølgende peges på først Thy, så Mols Bjerge og Skjern Å og senest om to år Kongernes Nordsjælland og Vadehavet, som de fem første nationalparker. Som det første af disse områder har Nationalpark Thy netop gennemgået en formel proces, hvor et nationalparkforslag baseret på ministerens udkast til bekendtgørelse, er sendt i 16 ugers offentlig høring. På tre offentlige møder i høringsfasen var det især spørgsmål vedrørende afgrænsning, den private ejendomsret, naturbeskyttelse contra naturbenyttelse samt bestyrelsens sammensætning og fondens økonomi, der optog deltagerne. Et emne som kommunens planlægning og forbud mod bl.a. høje anlæg i to ud af nationalparkens tre planlægningszoner var kun få interesseret i. Planlægning For den private grundejer gælder de samme regler inde i nationalparker som udenfor. Alene kommunernes planlægning reguleres af nationalparkbekendtgørelserne. I Thy er nationalparken opdelt i tre planlægningszoner. Zone 1 omfatter de internationale naturbeskyttelsesområder Natura 2000-områder. Her gælder reglerne i bekendtgørelse nr om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, dog med den undtagelse, at der ikke må planlægges for linjeføring af luftledningsanlæg. Zone 2 omfatter naturfredede områder, naturtyper der er karakteristiske for det nordatlantiske klithedelandskab samt områder hvor der kan skabes sammenhæng mellem disse naturtyper. I zone 2 må der ikke planlægges for høje anlæg. Zone 3 omfatter de øvrige områder, dvs. områder med kulturlandskab, der knytter sig til de nordatlantiske klithedelandskaber og sikrer sammenhængen i nationalparken. I zone 3 er ingen særlige planlægningsmæssige bestemmelser. Nationalparkfond, -bestyrelse og -plan Bekendtgørelsen etablerer Nationalparkfond Thy, som har til formål at udvikle nationalparken. Fonden ledes af en bredt sammensat bestyrelse 7

10 Klokkeensian. Foto: Ib Nord Nielsen. på op til 13 medlemmer, der udpeges af ministeren. Medlemmer skal så vidt mulig have lokal tilknytning. Som faste medlemmer i alle bestyrelser vil sidde en repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, de(n) lokale kommune(r), Skov- og Naturstyrelsen, Nationalparkrådet samt landbrug, fiskeri eller skovbrug, afhængig af den enkelte parks arealmæssige sammensætning. Hertil kommer repræsentanter for organisationer eller institutioner, som udpeges i den enkelte park afhængigt af de lokale forhold. Bestyrelsen bistås af Nationalparkrådet, der er et åbent forum sammensat af øvrige lokale interessenter. Den første store opgave for bestyrelse og råd bliver at udarbejde en nationalparkplan, der for Thys vedkommende skal være klar senest I perioden frem hertil får Nationalpark Thy et fast beløb på 6 mio. fra staten, hvorefter den årlige bevilling fastsættes i henhold til nationalparkplanen. Fonden forventes at tilvejebringe midler fra andre sider f.eks. fra fonde. Etablering ? Nationalpark Thy indvies 22. august og etableres i sensommeren Men de klart synlige tiltag i området som følge af nationalparkstatus kan ikke forventes med det samme. Nedsættelse af bestyrelse, etablering af sekretariat, og udarbejdelse af den første nationalparkplan ligger forud for iværksættelse af større projekter og etablering af det kommende nationalparkcenter m.v. Allerede nu er hele lokalområdet dog meget bevidst om nationalparkens muligheder for at bidrage positivt til den lokale udvikling. Mange venter derfor utålmodigt på at realisere nationalparken, selvom tidshorisonten realistisk ligger år fremme. Forfatterens adresse Skovrider Ditte Svendsen Skov- og Naturstyrelsen Thy Søholtvej Thisted 8

11 Landskab og naturtyper Af Holger Søndergård Den endelige tilblivelse af Nationalpark Thy kan dels tilskrives den folkelige opbakning, dels den omfattende redegørelse og dokumentation, der er gået forud. Det skal dog bemærkes, at uden områdets ellers så forhadte flyvesand og sandflugten, havde der ikke været grundlag for nationalparkens oprettelse. Denne fortidens svøbe har her skabt et landskab, der i dag rummer naturtyper samt en flora og fauna, der er så enestående, at området har stor international bevågenhed. Dette i denne sammenhæng så betydningsfulde flyvesand opstod hovedsagelig som følge af den landhævning, der skete efter den seneste istid, hvor havbundsarealer, der ellers var dækket af Litorinahavet, hævede sig og gav nyt land. Helt frem til 1800-tallet føg sandet stadig ind over det gamle Thy, hvor det betød ødelæggelse af dyrkede arealer i det vestlige Thy. De hævede havbundsarealer udgør i dag omkring 75% af Nationalparkens samlede landareal, mens de sidste 25% består af moræneområder, der er dækket af et mere eller mindre tykt lag flyvesand. Det åbne klitlandskab På det meste af strækningen langs Vesterhavet består de yderste klitpartier af et bælte med hvid klit i varierende bredde. Her ligger det hvide sand helt eller delvist blottet, så det fortsat kan fyge. Herefter følger oftest områder med grå klit, som er kendetegnet ved at være stabile og vegetationsdækkede klitområder, som dog ikke er domineret af dværgbuske. Er området domineret af dværgbuske, er der tale om klithede, som dels kan være en tør type med revling, hedelyng m.fl. Hanstholm Vildtreservat med grå klit, tør og fugtig klithede, klitsøer samt klitplantage.foto: Ib Nord Nielsen. 9

12 eller en fugtig type med klokkelyng og mosebølle. Fugtige eller våde klitområder, der ikke er domineret af dværgbuske, kaldes fugtig klitlavning, som også omfatter de helt små klitsøer. Nu kunne man måske få det indtryk, at de forskellige klittyper ligger som regelmæssige bælter. Det er imidlertid sjældent tilfældet. Oftest er der tale om et stort kludetæppe, hvor naturtyperne er blandet sammen i stor- eller småmosaik, afhængig af dannelse, fugtighed, eksponering m.v., og hvor udstrækningen af de enkelte naturtyper kan variere fra flere hektarer til få kvadratmetre. Tidligere var der fri dynamik i klitområderne i form af sandflugt, som til stadighed dannede nye ubevoksede klitpartier eller vindbrud, der dannede nye klitsøer. Senere fik menneskene kontrol over sandet, men holdt dog i nogen udstrækning dynamikken i gang med afgræssende dyr, slåning, afskrælning eller anden udnyttelse. I dag skal mange af klitområderne hjælpes med naturpleje for at undgå tilgroning. Der skal dels foretages jævnlige rydninger af bjergfyr og andre ikke-hjemmehørende træarter, som spredes fra klitplantagerne, dels ske en foryngelse af selve klitvegetationen. I mange af klitområderne er vækstbetingelserne simpelthen blevet så gode, at de nøjsomme klitplanter er ved at blive udkonkurreret af især mere næringskrævende græsser, som nu begunstiges af den stadige luftbårne tilførsel af næringsstoffer fra især landbrugsarealerne. I de ydre klitpartier er der med rynket rose nu opstået et andet menneskeskabt problem. I 1950 erne begyndte man at bruge denne hårdføre plante som hegnsplante i stor stil ved områdets sommerhusgrunde, hvorfra den efterhånden har spredt sig til den omgivende natur. Denne invasive arts tilvækst i klitterne er nu blevet så voldsom, at den flere steder truer områdets oprindelige karakter og særlige flora. Her må der nu ofres betydelige summer på en målrettet bekæmpelse. I klitternes vådområder er tilgroningen også fremmet af den luftbårne tilførsel af næringsstoffer, men samtidig overbelastes de af store flokke af gæs, der hvert forår og efterår opsøger især vådområderne i Hanstholm Vildtreservat og på Ålvand Klithede. Gæssene fouragerer i vid udstrækning inde på landbrugsarealerne, hvorefter de søger fred og ro i de våde klitområder, hvor de gøder de ellers næringsfattige klitlavninger og Kalkskrænten ved Blegsø i Hanstholm Vildtreservat står som et minde om Litorinahavets kystlinie. Foto: Ib Nord Nielsen. 10

13 Kortet over Litorinahavets kystlinie giver samtidig et indtryk af den arealmæssige store udstrækning af de hævede havbundsarealer. 11

14 Fugtig klitlavning på Vangså Klithede med smalbladet kæruld og gråris. Foto: Ib Nord Nielsen. klitsøer i sådan en grad, at det naturlige system kollapser. Tilstanden i bl.a. områdets lobeliesøer har efterhånden udviklet sig så negativt, at der i mere end halvdelen af søerne er sket så voldsomme mudderaflejringer, at de oprindelige grundskudsplanter er forsvundet. Et dilemma, idet vi jo hverken ønsker at bortjage gæssene eller miste de sidste lobeliesøer, som er en af vore højst prioriterede søtyper. Der må ydes den nødvendige naturpleje, hvor vi så at sige muger ud efter gæssene ved at fjerne det lag mudder, der har ophobet sig i søerne og klitlavningerne. Klitplantagerne Som en del af bekæmpelsen mod sandflugten begyndte man i 1816 de første forsøg med såning og plantning af træer i otte klitområder i det ellers helt skovløse Thy. Resterne af disse forsøg kan i dag stadig ses med nogle forkrøblede bevoksninger i bl.a. Hanstholm Vildtreservat og i den nordlige del af Tvorup Klitplantage. Efter flere indledende forsøg blev især bjergfyr fundet velegnet og anvendt i stor udstrækning. Siden har sitka-gran overhalet udbredelsen af bjergfyr, der til stadighed bliver udskiftet med andre nåletræer som ædelgran og skovfyr. Desuden sker der i stigende grad indplantninger med løvtræer, og de udgør nu over 10% af klitplantagernes samlede udstrækning. Hovedparten af løvtræerne udgøres af eg, men efterhånden indgår også en del andre hjemmehørende løvtræer. Lyset trænger gennem blandingsskoven i Vilsbøl Plantage. Foto: Poul Holm Pedersen. 12

15 Som på den åbne klithede har klitplantagernes betydning og anvendelse også ændret karakter i årenes løb. I begyndelsen var plantningen af træer et middel til dæmpning af sandflugten. Efterhånden som plantagerne voksede til, blev der tale om produktionsskove, der kunne levere brændsel og tømmer, hvilket senere blev suppleret med produktion af juletræer og pyntegrønt. Den intensive skovdrift er nu neddæmpet til fordel for større hensyn til områdernes naturværdier og muligheder for naturoplevelser, friluftsliv m.m. arter. Bortskygning af skovbundsfloraen vil også i lang tid være en trussel, der må imødegås ved rydning, slåning eller afgræsning. En stigende bestand af hjortevildtet vil her kunne give en god naturplejende virkning og samtidig give gode publikumsoplevelser. Øvrige naturtyper I områdets nordlige del findes flere markante skræntpartier, der tidligere er blevet eroderet af Nors Sø i vinterdragt, den 22. januar Foto: Poul Holm Pedersen. Skov- og Naturstyrelsen, som forvalter hovedparten af området, valgte i 2005 at omlægge driften af statens skove til naturnær skovdrift, hvilket vil sige, at man i langt højere grad baserer sig på skovudviklingstyper, der følger de naturgivne forhold. Renafdrifter, hvor hele skovpartier bliver fældet på én gang, vil efterhånden ophøre og blive afløst af plukhugst, hvor bevoksningerne i vidt omfang skal forynge sig selv. Dette vil give helt anderledes varierede og robuste skovbevoksninger, hvor der dog vil gå nogle hundrede år, før man får skovområder i naturlig balance. Udtynding af selvsået opvækst vil til stadighed være nødvendig for at fremme de ønskede træ- Litorinahavet, men ellers er skabt som følge af underliggende saltlag, der har skubbet de overliggende lag af skrivekridt og danskekalk op til overfladen. Disse kalkoverdrev, som bl.a. kan ses ved Hanstholm-knuden, Blegsø, Nors Sø og Vandet Sø, er samtidig fine botaniske lokaliteter. Hovedparten af kalkoverdrevene er i god tilstand, da de enten bliver afgræssede eller holdes åbne på grund af deres stejlhed eller vindudsatte beliggenhed. Sjældne plantearter findes ligeledes i de store søer, Nors Sø og Vandet Sø, der henregnes til de reneste og mest artsrige søer i Danmark. En 13

16 attraktiv status, der imidlertid også forpligter. Tilgroning ses i begge søer, og i Vandet Sø sker der fortsat en betydelig tilførsel af næringsstoffer fra tilstødende vinteroversvømmede marker. Store søer findes desuden i nationalparkens sydlige del med Ørum Sø og Flade Sø. De er lavvandede, men ellers meget forskellige, idet Ørum Sø er fersk og næringsrig, mens Flade Sø er brak på grund af det nærliggende Vesterhav. Begge søer blev i øvrigt forsøgt afvandet omkring Strandenge findes kun i områdets sydlige del og i begrænset udstrækning. Tidligere bestod hele østsiden af Agger Tange af åbne strandenge, men efter opførelsen af diget mod Krik Vig i , har engene mistet deres frie dynamik, hvilket også gælder strandengene ved Flade Sø. Åbne strandenge findes nu kun på Agger Tange med smalle partier ved Krik Vig samt ved Langholm og Svanholm, hvor der til gengæld er flere fine botaniske forekomster. Ferske enge har ligeledes en begrænset udstrækning i nationalparkområdet, idet de kun findes ved østenden af de store søer. Andre englignende områder, som består af flyvesand fra havet, henregnes til klitnaturtyperne. Naturtyper og arter Foruden de her omtalte naturtyper kunne en grundigere omtale af Nationalpark Thy også omfatte beskrivelser af områdets forskellige søtyper, vandløb og grøfter samt strandbredder m.v. Alt i alt et område med et meget bredt udbud af naturtyper. Det må her bemærkes, at der til hver naturtype er knyttet ganske bestemte arter, der er afhængige af, at netop deres unikke levested ikke ændrer karakter. Kendsgerninger der er gældende for alle naturområder, men som for et nationalparkområde giver særlige forpligtelser. Forfatterens adresse: Holger Søndergård Hanstholmvej 64, Tved 7700 Thisted Traner i det store klitlandskab i Hanstholm Vildtreservat. Foto: Jan Skriver. 14

17 Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger. Vesterhavet angreb jævnligt tangens klitter, og ved nogle lejligheder anrettedes der omfattende skader på dem og på strandengene. Tangen blev gennembrudt og delt to gange ved stormfloder. Syd for Agger dannedes således en kanal ( Agger Kanal ) i 1825, men den sandede igen til. I 1862 derimod fremkom en stor, dyb og vedvarende kanal (Thyborøn Kanal). Beboerne i klitlandskabet Der levede gårdmænd, husmænd samt deres familier og tyende i 1800-tallets åbne klitlandskab. De plejede naturen med deres dyr og redskaber og var på denne måde medvirkende til, at en forholdsvis uforstyrret fauna med få dyre- og fuglearter kunne trives her, og nogle af dem var fåtallige i den øvrige del af Danmark. samt ikke mindst harer. De fleste nedlagte fugle og dyr blev solgt til lokale købmænd. Rovdyr som f.eks. ræven blev efterstræbt hele året, da den dengang regnedes som et skadedyr, ligesom dens skind repræsenterede en ikke ubetydelig handelsværdi. Den kendsgerning, at rævene var stærkt efterstræbte, og som følge deraf fåtallige, havde helt sikkert en positiv effekt på mange fuglearters bestande og på antallet af harer. Den øgede anvendelse af geværer op gennem 1800-tallet betød omvendt, at nogle førhen almindelige arter blev udryddet fra klitlandskabet (urfuglen) eller stærkt decimeret (agerhønen). Staten opkøbte i 1900 tallets første årtier store arealer i klitlandskabet, og beboerne flyttede fra ejendommene. Plantagerne blev anlagt, og klitlandskabets åbne områder blev reduceret bety- Beboerne indsamlede lidt fugleæg til husholdningerne i forårsmånederne. Beboerne i det sydligste område havde adgang til flest æg, især af vadefugle og af kolonirugende mågefuglearter, som dengang ynglede almindeligt på strandengene samt på holme i Flade-Ørum Sø og i Krik Vig. Beboerne gik på jagt efter fugle og dyr i klitlandskabet næsten hele året. De færreste ejede et gevær, de fremstillede derimod simple fangstmidler som f.eks. doner, lavet af hestehår, nogle også ruser og fælder. På strandengene ved Agger og på klitlandskabets enge kunne man om foråret fange en del brushaner på spillepladser. Man fangede endvidere agerhøns, især når de i små flokke om vinteren lagde sig i sneen for at overnatte. Efter de slesvigske krige (i og i 1864) kom der flere geværer i omløb, og klitlandskabets befolkning fik et godt hjælpemiddel til sammen med gode hønsehunde at nedlægge mange agerhøns, ænder, vadefugle og mågefugle Hættemågen var tidligere af stor betydning for klitlandskabets befolkning, som indsamlede dens æg. Nu er den vigtig som beskytter af andre fuglearter, som yngler i hættemågekolonierne. Foto: Jan Skriver. 15

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Det her er nok noget af det tætteste, man kommer. på en ødemark i Danmark. Lyng så langt. øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger

Det her er nok noget af det tætteste, man kommer. på en ødemark i Danmark. Lyng så langt. øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger THY SOM NATIONALPARK AF ANNE TORTZEN FOTOS: LARS HOLM Det her er nok noget af det tætteste, man kommer på en ødemark i Danmark. Lyng så langt FOTO: SCANPIX øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030

Friluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030 Friluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030 Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Thy som et sted med harmoni mellem natur og friluftsliv, kulturmiljøet er fremhævet og erhvervslivet trives

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf.

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf. Side 1 af 2 Rasmussen, Bente Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 11:42 Til: 'lbj@revisionlimfjord.dk' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testområde til vindmøller Birgitte og Lars Ballebye Jensen - 11

Læs mere

ENDELIGT REFERAT Nationalpark Thy Søholtvej 6 DK-7700 Thisted

ENDELIGT REFERAT Nationalpark Thy Søholtvej 6 DK-7700 Thisted ENDELIGT REFERAT Nationalpark Thy Søholtvej 6 DK-7700 Thisted Tlf. +45 97 97 70 88 Møde i bestyrelsen for Nationalpark Thy Søholt torsdag den 8. oktober 2009 kl. 17-22 Deltagere: Bestyrelsen Ejner Frøkjær

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND FORSLAG TIL NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 2 XXXXXX Indhold Forord 3 Forudsætninger og præmisser for parken 4 Dialog-processen 2014 4 Præmisser præsenteret for lodsejere 4 Frivillighed for lodsejere

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Niels Jørgen Pedersen havde meddelt, at han ville komme lidt senere end kl. 19, men mødte ikke op. Ib Nord Nielsen deltog som referent.

Niels Jørgen Pedersen havde meddelt, at han ville komme lidt senere end kl. 19, men mødte ikke op. Ib Nord Nielsen deltog som referent. Ref. INN Den 9. marts 2009 Referat af bestyrelsesmøde i Nationalpark Thy Torsdag, den 2. marts 2009, kl. 19-22 på Søholt Deltagere: Bestyrelsen: Ejner Frøkjær Bestyrelsesformand Nationalpark Thy Hans Buck

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Lille Vildmose. Læsø. Nationalparker i Danmark? Mols Bjerge. Møn. Nordsjælland. Vadehavet

Lille Vildmose. Læsø. Nationalparker i Danmark? Mols Bjerge. Møn. Nordsjælland. Vadehavet ... MILJØMINISTERIET Lille Vildmose Læsø Nationalparker i Danmark? Mols Bjerge Møn Nordsjælland Thy Vadehavet De syv pilotprojekter Thy Lille Vildmose Læsø Nordsjælland Mols Bjerge Vadehavet Møn Forord

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Brugerrådet for Naturstyrelsen Thy

Brugerrådet for Naturstyrelsen Thy Brugerrådet for Naturstyrelsen Thy Thy J.nr. NST-217-00020 Ref. kniel Den 26.3. 2015 Referat af møde i Brugerrådet for Naturstyrelsen Thy den 4.marts 2015 I mødet deltog: Niels Christian Kristensen (suppleant),

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

BFN-NYT 2/2014 Foreningens aktiviteter sept. dec. 2014

BFN-NYT 2/2014 Foreningens aktiviteter sept. dec. 2014 1 BFN-NYT 2/2014 Foreningens aktiviteter sept. dec. 2014 Fredag den 26. og lørdag den 27.september 2014 inviteres du til årets fotofestival Foredrag, konkurrencer, udstillinger, hygge, networking. For

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere