Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år"

Transkript

1 Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger. Vesterhavet angreb jævnligt tangens klitter, og ved nogle lejligheder anrettedes der omfattende skader på dem og på strandengene. Tangen blev gennembrudt og delt to gange ved stormfloder. Syd for Agger dannedes således en kanal ( Agger Kanal ) i 1825, men den sandede igen til. I 1862 derimod fremkom en stor, dyb og vedvarende kanal (Thyborøn Kanal). Beboerne i klitlandskabet Der levede gårdmænd, husmænd samt deres familier og tyende i 1800-tallets åbne klitlandskab. De plejede naturen med deres dyr og redskaber og var på denne måde medvirkende til, at en forholdsvis uforstyrret fauna med få dyre- og fuglearter kunne trives her, og nogle af dem var fåtallige i den øvrige del af Danmark. samt ikke mindst harer. De fleste nedlagte fugle og dyr blev solgt til lokale købmænd. Rovdyr som f.eks. ræven blev efterstræbt hele året, da den dengang regnedes som et skadedyr, ligesom dens skind repræsenterede en ikke ubetydelig handelsværdi. Den kendsgerning, at rævene var stærkt efterstræbte, og som følge deraf fåtallige, havde helt sikkert en positiv effekt på mange fuglearters bestande og på antallet af harer. Den øgede anvendelse af geværer op gennem 1800-tallet betød omvendt, at nogle førhen almindelige arter blev udryddet fra klitlandskabet (urfuglen) eller stærkt decimeret (agerhønen). Staten opkøbte i 1900 tallets første årtier store arealer i klitlandskabet, og beboerne flyttede fra ejendommene. Plantagerne blev anlagt, og klitlandskabets åbne områder blev reduceret bety- Beboerne indsamlede lidt fugleæg til husholdningerne i forårsmånederne. Beboerne i det sydligste område havde adgang til flest æg, især af vadefugle og af kolonirugende mågefuglearter, som dengang ynglede almindeligt på strandengene samt på holme i Flade-Ørum Sø og i Krik Vig. Beboerne gik på jagt efter fugle og dyr i klitlandskabet næsten hele året. De færreste ejede et gevær, de fremstillede derimod simple fangstmidler som f.eks. doner, lavet af hestehår, nogle også ruser og fælder. På strandengene ved Agger og på klitlandskabets enge kunne man om foråret fange en del brushaner på spillepladser. Man fangede endvidere agerhøns, især når de i små flokke om vinteren lagde sig i sneen for at overnatte. Efter de slesvigske krige (i og i 1864) kom der flere geværer i omløb, og klitlandskabets befolkning fik et godt hjælpemiddel til sammen med gode hønsehunde at nedlægge mange agerhøns, ænder, vadefugle og mågefugle Hættemågen var tidligere af stor betydning for klitlandskabets befolkning, som indsamlede dens æg. Nu er den vigtig som beskytter af andre fuglearter, som yngler i hættemågekolonierne. Foto: Jan Skriver. 15

2 deligt. Mikroklimaet blev flere steder ændret, og det fik betydelig indvirkning på fuglelivet. De arter, som stillede store krav til åbne levesteder og fourageringsområder fik det svært, hvorimod skovens fuglearter fik gode vilkår. Fiskehejren, som nu er almindelig i Thy, indvandrede først til landsdelen som ynglefugl i 1950 erne tallets naturhistoriske beretninger Det var tidskrævende, og ikke mindst meget besværligt, at besøge det dengang helt ukendte og vidtstrakte klitlandskab. Thy lå meget afsides, selv for datidens få naturhistorikere med embeder, og der var kun enkelte, kyndige amatører, som havde økonomiske midler til rejser og ophold. De kom næsten alle fra København, og de besøgte først og fremmest de kendte fuglelokaliteter, og de lå uden for nutidens nationalpark. Næsten alle de besøgende var samlere. De gik meget grundigt til værks med deres salongeværer (til patroner med små hagl), som de nedlagde ynglefugle med (til skindlægning eller udstopning). De medbragte også metal- eller trækasser, hvori de lagde mange indsamlede ægkuld, som herefter blev pustet ud, og udvalgte kuld blev lagt i ægsamlinger. Naturhistorikerne rådede hverken over kikkerter eller fotoudstyr, hvormed de kunne dokumentere iagttagelserne. Samlingerne var deres dokumentation. De besøgte især holmen, Madstedborg, i Ove Sø samt holmene i de nu udtørrede søer, Sjørring Sø og Sperring Sø. Holmene rummede dengang et usædvanligt rigt fugleliv med interessante arter, og det var dem, der tiltrak de besøgendes opmærksomhed. Flere af datidens naturhistorikere skrev breve, dagbog, artikler og bøger. I det følgende er kun omtalt kilder fra 1800-tallet, som beretter om faunaen i området, som nu indgår i Nationalpark Thy. Sognepræsten i Skjoldborg-Kallerup, Knud Aagaard ( ) boede i Thy fra 1799, og hans bog, Physisk, oeconomisk og topographisk Beskrivelse over Thye, udkom allerede i Han havde næppe besøgt alle sognene i de tre herreder, som han skrev om. Han havde formentlig heller ikke besøgt klitlandskabet, og han havde ikke godt kendskab til dyre- og fuglearterne i Thy. Han omtalte dog, at der nogle steder var terner ( taer ) i store kolonier. Taer omfattede dengang både hættemåger og de hvide ternearter, hvis æg som tidligere nævnt i stor stil blev indsamlet til lokale husholdninger. Øen, Flegbusken, i Krik Vig var helt sikkert en betydelig yngleplads for mågefugle. Den første kendte og kyndige naturhistoriker, som besøgte Thy, var Friedrich Boie ( ) fra Kiel i hertugdømmerne. Han fik et rejselegat af Kong Frederik 6 til en rejse til Thy for at udforske og skrive om faunaen. Hans mål var Sjørring Sø og Sperring Sø, hvor han først og fremmest så frem til at se og opleve den dengang næsten ukendte engelsk terne, som nu hedder sandterne. Han så dog ikke arten ved denne lejlighed. Boie rejste med vogn til Thy ad klitvejen fra Harboøre til Agger, da det var før, at stormfloden i 1825 gennembrød Agger Tange. Han og hans rejsefæller boede i Agger- Tåbel-området i perioden juli 1821, som er i slutningen af fuglenes yngletid. Boie skrev dagbog og artikler. 16

3 Den nu forsvundne art, sandternen, ynglede på Agger Tange indtil begyndelsen af 1970 erne. Foto: Bent Thøgersen. Naturhistorikeren, senere professor ved Københavns Universitet, Johannes Japetus Smith Steenstrup ( ), der blev født i Vang Præstegård som søn af sognepræsten for Vang-Tvorup Sogne, voksede op i det område, som nu er en del af grænselandet ind mod nationalparken. Sognene var dengang meget hårdt ramt af sandflugten. Steenstrup var ofte på vandringer i naturen og på jagt sammen med sin far. Han skrev kun få og små notitser i datiden naturhistoriske tidsskrift om faunaen i Thy. Under stormfloden ( den store oversvømmelse ) i 1839 blev tangen overskyllet syd for Agger. Der kom derfor en kommission fra København for at besigtige forholdene, og et af dens medlemmer var forstkandidaten, Carl Christian Andresen ( ). Kommissionen efterlod kandidaten i Thy, hvor han fik til opgave at undersøge mulighederne for at forhindre havets fortsatte ødelæggelser i det skrøbelige klitlandskab ved Agger. Han bosatte sig i Tåbel mellem Agger og Vestervig, og klitten fik sin første fastboende og naturkyndige embedsmand. Andresen gennemførte bl.a. forsøg med tilsåning af hjelme og udplantning af nåletræer i klitten. Andresens hovedværk var bogen, Om Klitformationen og Klittens Behandling og Bestyrelse fra Heri skrev han et større afsnit om klittens dyreverden. Andresen anførte, at flere arter først og fremmest vade- og mågefugle var gået meget tilbage i årtierne forud for En af årsagerne hertil var, at fugleøen, Flegbusken, blev bortskyllet i Kun få år efter Andresens afrejse fra Thy ankom der en anden naturkyndig. Det var Peter Wilken Heiberg ( ), som med en kortere afbrydelse var læge i Thisted i Heiberg var en af samtidens store naturhistoriske samlere, og han efterlod sig både fugle- og ægsamlinger samt bogen, Thylands Fugle Iagttagelser og Notitser, fra Heiberg oplevede store ændringer i landskabet, herunder i det åbne klitlandskab. Arbejdet med at udtørre Sjørring Sø var påbegyndt i 1858, Flade-Ørum Sø i 1868, og Sperring Sø var udtørret i Herved mistede fuglene betydelige ynglepladser i Thy, og herefter var 17

4 der kun Madstedborg i Ove Sø tilbage. Heiberg oplevede også begyndelsen til Tvorup Klitplantage. Han noterede sig til sin store tilfredshed, at udtørringen af Flade-Ørum Sø blev opgivet i 1882, og at fuglene vendte tilbage til øer i søen. Det er med nogen ret senere blevet draget i tvivl, om Heiberg kom så meget omkring i Thy, som hans bog umiddelbart giver indtryk af. Han kom sandsynligvis mest til de rige fugleøer. Embedet tillod ham næppe tid til mange ture ud til de udstrakte klitlandskaber, så angivelserne af flere arters forekomster og hyppighed bør tages med et vist forbehold. I sommerhalvåret i 1881 var farmaceuten, Elinus Marius Gamst Petersen ( ), ansat på Vestervig Apotek. Han var ægsamler, og han efterlod sig dagbøger med grundige optegnelser over turene i det sydlige Thy, f.eks. til Agger Tange, den udtørrede Flade-Ørum Sø og til det våde klitlandskab i Ørum Sogn. Med typografen og konservatoren, Marius Ewald Hansen ( ), fik Thy endnu en fastboende og en særdeles fuglekyndig mand. Han havde store samlinger af såvel æg som fugle, og de blev senere købt af fotografen i Thisted, Alfred Scharling ( ). Hansen tog på flere ture rundt i Thy, herunder også i klitlandskabet. Han boede i Thisted i en kortere årrække i 1900-tallets første årti, og han skrev fyldige og oplysende artikler i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, hvori han i 1910 redegjorde for fuglelivets udvikling i Thy siden Heibergs bog fra Udviklingen hos udvalgte ynglefuglearter i det åbne klitlandskab i og i 1900-tallet Udover ovennævnte kilder er der i det følgende også anvendt senere oplysninger fra artikler i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift m.fl. Der omtales kun arter og lokaliteter fra det område, som nu indgår i Nationalpark Thy. Krikanden ynglede ret almindeligt frem til I 1886 var den hyppig overalt. Arten har siden da helt sikkert været i tilbagegang som ynglefugl i klitlandskabet. Rovfuglene havde det meget svært i Danmark i 1800-tallet og i store dele af 1900-tallet, da de konsekvent blev efterstræbt som skadelige fugle. Rørhøgen var derfor kun en sjælden og tilfældigt forekommende ynglefugl ved klitlandskabets store søer (Flade-Ørum Sø m.fl.). Efter ca blev den næsten fast, om end fåtallig, ynglefugl på Agger Tange og/eller Flade-Ørum Sø. Urfuglen ynglede i henhold til de tidligste kilder almindeligt i de indre og frodigste dele af klitlandskabet. Den var udryddet fra det sydlige område i Agerhønen var tidligere meget almindelig i det åbne klitlandskab, og var af stor betydning for husholdningerne. Nu er den beklageligvis blevet en sjælden ynglefugl mange steder. 18

5 Den førhen så almindelige ynglefugl i klitlandskabet, hjejlen, er nu ved at forsvinde som ynglefugl i Thy. Fuglen her er fotograferet i Dovrefjeldene i Norge, hvor der endnu er en stor ynglebestand. Foto: Poul Holm Pedersen. 1861, og i 1886 fandtes den heller ikke i Nordthy. Den var uden tvivl udsat for stort jagttryk fra bl.a. klittens beboeres side. Agerhønen var tidligere en meget almindelig fugl i det åbne klitlandskab, nogle steder endda talrig. En medvirkende årsag var, at bestanden af ræve frem til ca blev holdt meget nede Jagttrykket var derfor stort på agerhønsene. Bestanden var ligesom i det åbne kulturlandskab i Thy aftagende i klitlandskabet gennem hele 1900-tallet. et betydeligt større prædationspres på hjejlernes yngel fra bl.a. kragefugle, ligesom landskabet fik flere ræve. Fårenes afgræsning af hederne, slåning af hø og lyng ophørte gradvist op gennem 1900-tallet, ligesom tilførsel af næringsstoffer gennem luften gav mere græsvækst. Klitlandskabet blev ikke som før plejet af mennesker og dyr. Det nordvestjyske, åbne klitlandskab har altid været kerneområdet for den danske ynglebestand af hjejlen. Kilderne fra 1800-tallet anfører, at den var almindelig næsten overalt på hederne i Thy, indtil Hansen skrev i 1909: Man kan ikke længere sige, at Hjejlen yngler almindeligt i Thy. Efterhaanden som Heden opbrækkes og beplantes, opgiver Hjejlen flere og flere Ynglesteder. I blev bestanden i hele Thy (mellem Klitmøller og Bulbjerg) skønnet til at omfatte par. Ved denne lejlighed besøgte man ikke hederne mellem Klitmøller og Lodbjerg. I det område, der nu er blevet nationalpark, ynglede der sandsynligvis endnu ca. 25 par i Tilbagegangen fortsatte, og i 1966 var der i bedste fald kun ca. 10 par mellem Hansted og Lodbjerg. Der kan være flere grunde til artens tilbagegang. Den mest åbenlyse er plantagernes fremkomst, og med dem de mange selvsåede bjergfyr på de åbne arealer. Med de modne plantager kom der også Rørhøgen havde det - ligesom fl ere andre rovfuglearter - meget svært i Thy i 1800-tallet, men er nu vendt tilbage, og ses regelmæssigt. 19

6 40 par på Agger Tange, par på engene ved Ørum Sø og overraskende nok 8-20 par i den sydlige del af Hanstholm Vildtreservat. Fra midten af 1990 erne var der langt færre ynglepar tilbage alle på Agger Tange. Tinksmeden var tidligere meget almindelig i klitlandskabets vådområder. Takket være Skov- og Naturstyrelsen Thy s arbejde med at bevare vådområder, er nedgangen stoppet, og arten er nu i fremgang som ynglefugl. Den svindende bestand af ynglende hjejler i Thy, især i Hanstholm Vildtreservat, fik beklageligvis også besøg af ægsamlere, således den 23. maj 1948, hvor samleren tog et kuld på tre æg og noterede flg.: Reden lå i ganske kort lyng, græs og lav på et tørt stykke. Fuglen lettede på 3 meters afstand, før vi fik øje på den. Det var heller ikke gavnligt for denne udsatte art, at skovdistriktets daværende ledelse tillod ornitologers besøg i reservatet i fuglenes yngletid. Hjejlen må være den vigtigste ansvarsart for Nationalpark Thy. I dag forekommer det bemærkelsesværdigt, at kilderne fra 1800-tallet anfører, at der i 1881 ynglede mange hvidbrystede præstekraver på og ved strandengene ved Agger Tange. Arten havde sandsynligvis en af sine store danske ynglepladser her, men i takt med kystsikringsarbejderne, især dæmningsbyggeriet øst for den store lagune, blev ynglebiotoperne ødelagte. Det sidste par i Thy holdt stand på tangens strandenge indtil ca Brushanen var også en almindelig ynglefugl i klitlandskabets vådområder i 1800-tallet. Men allerede fra begyndelsen af 1900-tallet var bestanden i aftagende. En af årsagerne var, at beboerne fortsatte med at skyde eller fange hannerne i snarer/doner på spillepladserne og at skyde hunnerne, når de lettede fra rederne. Brushanen var således på vej til at dele skæbne med urfuglen samt tredækkeren (en bekkasinart). De havde også spillepladser og forsvandt fra landsdelen i 1800-tallet. Der var endnu 40 hanner på Agger Tange i 1970, 14 hanner ved Ørum Sø, 8 hanner på Ålvand Klithede (ved Nørre Vorupør) og 15 hanner i de sydlige dele af Hanstholm Vildtreservat. Hannerne optrådte formentlig på flere spillepladser det samme år, så tallene bør tages med et vist forbehold. Allerede i midten af 1990 erne var der kun få par tilbage alle på Agger Tange. Splitternen og sandternen forsvandt som ynglefugle i Thy i henholdsvis ca og ca. 1974, hvor begge arter ynglede i mindre kolonier sammen med kolonier af hættemåger på Agger Tange. Sandternen var meget knyttet til det åbne klitlandskab, hvor den fouragerede. De sidste kolonier af splitterner var på sydspidsen af Svanholm, mens de sidste sandterner ynglede på strandengene. Splitternen yngler fortsat i nogle kolonier andre steder i Danmark, mens sandternen er ved at forsvinde som dansk ynglefugl i disse år. Kilderne fortæller, at tinksmeden var almindeligt forekommende i klitlandskabets vådområder gennem hele 1800-tallet. Efter 1930 erne, hvor de åbne heder var reduceret betydeligt, og hvor man havde sænket vandstanden i dele af klitlandskabet, aftog ynglebestanden gradvist. Engrylen ynglede ifølge kilderne næsten overalt på egnede steder i 1800-tallets Thy. Den var dengang en af de hyppigst ynglende vadefugle på Agger Tange. I 1970 ynglede der endnu ca. Splitternen ynglede på Agger Tange frem til ca Foto: Bent Thøgersen. 20

7 Hvis splitternen skal have mulighed for at vende tilbage, skal Agger Tange igen gøres attraktiv for kolonier af hættemåger. Indvandring af nye ynglefuglearter i de nye klitplantager i 1900-tallet Med klitplantagerne kom der igen store skove i Thy. Efterhånden som træerne blev større, og der også blev plantet løvtræer, indvandrede der nye fuglearter til landsdelen, da skovene var blevet egnede til de arter, som anbragte rederne i træerne. Nogle arter benyttede skovene som udgangspunkt for fourageringstogter i det åbne klitlandskab. For fiskehejrerne betød de højere træer, at de fik kort afstand til landsdelens fiskerige vådområder. Den første koloni i klitlandskabet kom til Lodbjerg Klitplantage i 1950 erne. Hos rovfuglene blev musvågen og spurvehøgen efterhånden almindelige. Duehøgen bliver aldrig almindelig, da den stiller store krav til revirets størrelse og ikke mindst til antallet af byttedyr som f.eks. kragefugle og ringduer. Skovhornuglen var klitplantagernes første ugle. Hos spætterne kom stor flagspætte først, nogle årtier senere kom grønspætten (ca. 1960). Vendehalsen, som ruger i huller i træerne og også gerne i redekasser opnåede end ikke at blive hyppig. Topmejsen kom med klitplantagerne, og her er den nu en almindelig ynglefugl. Droslerne indvandrede formentlig allerede i 1950 erne, både misteldroslen og sangdroslen er nu hyppig henholdsvis almindelig. Til klitplantagerne indvandrede der efterhånden også mange af de små fuglearter, således mindre drosselfugle (rødhals, rødstjert m.fl.), sangere (gærdesanger, løvsanger, gransanger m.fl.), mejser (sortmejser, topmejser (ca. 1936) m.fl.), spætmejse og finker (lille gråsisken (ca. 1960), lille dompap (ca. 1962) m.fl.). Og indvandringen af nye fuglearter til Nationalpark Thy fortsætter i de kommende årtier! Forfatterens adresse: Willy Mardal Legindvej 102, Sønderhå 7752 Snedsted Gærdesmutten har sandsynligvis altid ynglet hos befolkningen i klitlandskabet. Nu er den en almindelig ynglefugl i klitplantagerne. 21

Naturen i Nationalpark Thy

Naturen i Nationalpark Thy Naturen i Nationalpark Thy Indhold Side Et stykke danmarkshistorie bliver til 1 BFN s forventninger til Nationalpark Thy 2 Nationalparker i Danmark - etablering af den første 5 Landskab og landskabstyper

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

II. Fuglefolk og fugle på Madstedborg I Ove Sø i Thy Af Willy Mardal, Legindvej 102, Sønderhå, 7752 Snedsted

II. Fuglefolk og fugle på Madstedborg I Ove Sø i Thy Af Willy Mardal, Legindvej 102, Sønderhå, 7752 Snedsted II. Fuglefolk og fugle på Madstedborg I Ove Sø i Thy Af Willy Mardal, Legindvej 102, Sønderhå, 7752 Snedsted Indledning På Madstedborg - eller som den hedder på thybomål, æ borg - i Ove Sø var der engang

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. 1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer

Læs mere

Moniteringsrapport. LIFE-Engfugleprojektet LIFE/NAT/DK/158. (Restoration of Meadow Bird Habitats REMAB)

Moniteringsrapport. LIFE-Engfugleprojektet LIFE/NAT/DK/158. (Restoration of Meadow Bird Habitats REMAB) Moniteringsrapport LIFE-Engfugleprojektet 2006- LIFE/NAT/DK/158 (Restoration of Meadow Bird Habitats REMAB) Indledning For at kunne dokumentere effekten af de gennemførte tiltag i LIFE Engefugleprojektet

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Jagt ved Limfjorden i perioden 1930-50

Jagt ved Limfjorden i perioden 1930-50 Jagt ved Limfjorden i perioden 1930-50 af Mie Buus Artiklen er resultatet af et samarbejde mellem jæger og landmand Egon Andersen, Sennels og etnograf Mie Buus, der i 2006 for Museet for Thy og Vester

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Fuglene i Tofte Skov og Mose

Fuglene i Tofte Skov og Mose Fuglene i Tofte Skov og Mose 1958-2010 Af Tscherning Clausen I tiden efter Karl O. Pedersens aktive perioden indtil 1958 skyldes iagttagelserne den nye revirjæger i Tofte Skov, Peter Knudsen, og fra 1989

Læs mere

Svend Bjarne Hansen Kruusesmindevej 3A 4220 Korsør

Svend Bjarne Hansen Kruusesmindevej 3A 4220 Korsør Svend Bjarne Hansen Kruusesmindevej 3A 4220 Korsør Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 27 om begrænsning

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke Rumænien Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni Politiken Plus rejse med John Frikke Scanbird ApS www.scanbird.com Donau ja bare ordet leder straks tanker hen mod Johan Strauss vidunderlige

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner

Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner NOTAT Miljø og Natur Sags id.: 01.05.18-P17-2-14 Sagsbeh.: DL16CB/DL18LP 02-03-2015 Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner 2016-21 Naturstyrelsen har offentliggjort forslag til Natura 2000-planerne

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland 09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

Indsamling af mågeæg I Thy og på Thyholm Af Willy Mardal, Legindvej 102, Sønderhå, 7752 Snedsted

Indsamling af mågeæg I Thy og på Thyholm Af Willy Mardal, Legindvej 102, Sønderhå, 7752 Snedsted Indsamling af mågeæg I Thy og på Thyholm Af Willy Mardal, Legindvej 102, Sønderhå, 7752 Snedsted Indledning Denne artikel er en fortsættelse af artiklerne, Madstedborg og Ove Sø og Fuglefolk og fugle på

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

Vurdering af de danske fugles levesteder: Kan det gøres og giver det mening?

Vurdering af de danske fugles levesteder: Kan det gøres og giver det mening? Vurdering af de danske fugles levesteder: Kan det gøres og giver det mening? Jesper Fredshavn, Stefan Pihl, Thomas Bregnballe, Thomas Eske Holm, Kevin Clausen og Lars Dalby Naturtilstand for levestedet

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. oktober 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Afsluttende rapport for projekt 32313-G-13-200M-0089 Gennemført i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Avernakke Lodsejerforening og Fejø Frilandskvæg Projektperioden

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 6792 Rømø 29. juni 2012 Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med stor interesse

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere