Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år"

Transkript

1 Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger. Vesterhavet angreb jævnligt tangens klitter, og ved nogle lejligheder anrettedes der omfattende skader på dem og på strandengene. Tangen blev gennembrudt og delt to gange ved stormfloder. Syd for Agger dannedes således en kanal ( Agger Kanal ) i 1825, men den sandede igen til. I 1862 derimod fremkom en stor, dyb og vedvarende kanal (Thyborøn Kanal). Beboerne i klitlandskabet Der levede gårdmænd, husmænd samt deres familier og tyende i 1800-tallets åbne klitlandskab. De plejede naturen med deres dyr og redskaber og var på denne måde medvirkende til, at en forholdsvis uforstyrret fauna med få dyre- og fuglearter kunne trives her, og nogle af dem var fåtallige i den øvrige del af Danmark. samt ikke mindst harer. De fleste nedlagte fugle og dyr blev solgt til lokale købmænd. Rovdyr som f.eks. ræven blev efterstræbt hele året, da den dengang regnedes som et skadedyr, ligesom dens skind repræsenterede en ikke ubetydelig handelsværdi. Den kendsgerning, at rævene var stærkt efterstræbte, og som følge deraf fåtallige, havde helt sikkert en positiv effekt på mange fuglearters bestande og på antallet af harer. Den øgede anvendelse af geværer op gennem 1800-tallet betød omvendt, at nogle førhen almindelige arter blev udryddet fra klitlandskabet (urfuglen) eller stærkt decimeret (agerhønen). Staten opkøbte i 1900 tallets første årtier store arealer i klitlandskabet, og beboerne flyttede fra ejendommene. Plantagerne blev anlagt, og klitlandskabets åbne områder blev reduceret bety- Beboerne indsamlede lidt fugleæg til husholdningerne i forårsmånederne. Beboerne i det sydligste område havde adgang til flest æg, især af vadefugle og af kolonirugende mågefuglearter, som dengang ynglede almindeligt på strandengene samt på holme i Flade-Ørum Sø og i Krik Vig. Beboerne gik på jagt efter fugle og dyr i klitlandskabet næsten hele året. De færreste ejede et gevær, de fremstillede derimod simple fangstmidler som f.eks. doner, lavet af hestehår, nogle også ruser og fælder. På strandengene ved Agger og på klitlandskabets enge kunne man om foråret fange en del brushaner på spillepladser. Man fangede endvidere agerhøns, især når de i små flokke om vinteren lagde sig i sneen for at overnatte. Efter de slesvigske krige (i og i 1864) kom der flere geværer i omløb, og klitlandskabets befolkning fik et godt hjælpemiddel til sammen med gode hønsehunde at nedlægge mange agerhøns, ænder, vadefugle og mågefugle Hættemågen var tidligere af stor betydning for klitlandskabets befolkning, som indsamlede dens æg. Nu er den vigtig som beskytter af andre fuglearter, som yngler i hættemågekolonierne. Foto: Jan Skriver. 15

2 deligt. Mikroklimaet blev flere steder ændret, og det fik betydelig indvirkning på fuglelivet. De arter, som stillede store krav til åbne levesteder og fourageringsområder fik det svært, hvorimod skovens fuglearter fik gode vilkår. Fiskehejren, som nu er almindelig i Thy, indvandrede først til landsdelen som ynglefugl i 1950 erne tallets naturhistoriske beretninger Det var tidskrævende, og ikke mindst meget besværligt, at besøge det dengang helt ukendte og vidtstrakte klitlandskab. Thy lå meget afsides, selv for datidens få naturhistorikere med embeder, og der var kun enkelte, kyndige amatører, som havde økonomiske midler til rejser og ophold. De kom næsten alle fra København, og de besøgte først og fremmest de kendte fuglelokaliteter, og de lå uden for nutidens nationalpark. Næsten alle de besøgende var samlere. De gik meget grundigt til værks med deres salongeværer (til patroner med små hagl), som de nedlagde ynglefugle med (til skindlægning eller udstopning). De medbragte også metal- eller trækasser, hvori de lagde mange indsamlede ægkuld, som herefter blev pustet ud, og udvalgte kuld blev lagt i ægsamlinger. Naturhistorikerne rådede hverken over kikkerter eller fotoudstyr, hvormed de kunne dokumentere iagttagelserne. Samlingerne var deres dokumentation. De besøgte især holmen, Madstedborg, i Ove Sø samt holmene i de nu udtørrede søer, Sjørring Sø og Sperring Sø. Holmene rummede dengang et usædvanligt rigt fugleliv med interessante arter, og det var dem, der tiltrak de besøgendes opmærksomhed. Flere af datidens naturhistorikere skrev breve, dagbog, artikler og bøger. I det følgende er kun omtalt kilder fra 1800-tallet, som beretter om faunaen i området, som nu indgår i Nationalpark Thy. Sognepræsten i Skjoldborg-Kallerup, Knud Aagaard ( ) boede i Thy fra 1799, og hans bog, Physisk, oeconomisk og topographisk Beskrivelse over Thye, udkom allerede i Han havde næppe besøgt alle sognene i de tre herreder, som han skrev om. Han havde formentlig heller ikke besøgt klitlandskabet, og han havde ikke godt kendskab til dyre- og fuglearterne i Thy. Han omtalte dog, at der nogle steder var terner ( taer ) i store kolonier. Taer omfattede dengang både hættemåger og de hvide ternearter, hvis æg som tidligere nævnt i stor stil blev indsamlet til lokale husholdninger. Øen, Flegbusken, i Krik Vig var helt sikkert en betydelig yngleplads for mågefugle. Den første kendte og kyndige naturhistoriker, som besøgte Thy, var Friedrich Boie ( ) fra Kiel i hertugdømmerne. Han fik et rejselegat af Kong Frederik 6 til en rejse til Thy for at udforske og skrive om faunaen. Hans mål var Sjørring Sø og Sperring Sø, hvor han først og fremmest så frem til at se og opleve den dengang næsten ukendte engelsk terne, som nu hedder sandterne. Han så dog ikke arten ved denne lejlighed. Boie rejste med vogn til Thy ad klitvejen fra Harboøre til Agger, da det var før, at stormfloden i 1825 gennembrød Agger Tange. Han og hans rejsefæller boede i Agger- Tåbel-området i perioden juli 1821, som er i slutningen af fuglenes yngletid. Boie skrev dagbog og artikler. 16

3 Den nu forsvundne art, sandternen, ynglede på Agger Tange indtil begyndelsen af 1970 erne. Foto: Bent Thøgersen. Naturhistorikeren, senere professor ved Københavns Universitet, Johannes Japetus Smith Steenstrup ( ), der blev født i Vang Præstegård som søn af sognepræsten for Vang-Tvorup Sogne, voksede op i det område, som nu er en del af grænselandet ind mod nationalparken. Sognene var dengang meget hårdt ramt af sandflugten. Steenstrup var ofte på vandringer i naturen og på jagt sammen med sin far. Han skrev kun få og små notitser i datiden naturhistoriske tidsskrift om faunaen i Thy. Under stormfloden ( den store oversvømmelse ) i 1839 blev tangen overskyllet syd for Agger. Der kom derfor en kommission fra København for at besigtige forholdene, og et af dens medlemmer var forstkandidaten, Carl Christian Andresen ( ). Kommissionen efterlod kandidaten i Thy, hvor han fik til opgave at undersøge mulighederne for at forhindre havets fortsatte ødelæggelser i det skrøbelige klitlandskab ved Agger. Han bosatte sig i Tåbel mellem Agger og Vestervig, og klitten fik sin første fastboende og naturkyndige embedsmand. Andresen gennemførte bl.a. forsøg med tilsåning af hjelme og udplantning af nåletræer i klitten. Andresens hovedværk var bogen, Om Klitformationen og Klittens Behandling og Bestyrelse fra Heri skrev han et større afsnit om klittens dyreverden. Andresen anførte, at flere arter først og fremmest vade- og mågefugle var gået meget tilbage i årtierne forud for En af årsagerne hertil var, at fugleøen, Flegbusken, blev bortskyllet i Kun få år efter Andresens afrejse fra Thy ankom der en anden naturkyndig. Det var Peter Wilken Heiberg ( ), som med en kortere afbrydelse var læge i Thisted i Heiberg var en af samtidens store naturhistoriske samlere, og han efterlod sig både fugle- og ægsamlinger samt bogen, Thylands Fugle Iagttagelser og Notitser, fra Heiberg oplevede store ændringer i landskabet, herunder i det åbne klitlandskab. Arbejdet med at udtørre Sjørring Sø var påbegyndt i 1858, Flade-Ørum Sø i 1868, og Sperring Sø var udtørret i Herved mistede fuglene betydelige ynglepladser i Thy, og herefter var 17

4 der kun Madstedborg i Ove Sø tilbage. Heiberg oplevede også begyndelsen til Tvorup Klitplantage. Han noterede sig til sin store tilfredshed, at udtørringen af Flade-Ørum Sø blev opgivet i 1882, og at fuglene vendte tilbage til øer i søen. Det er med nogen ret senere blevet draget i tvivl, om Heiberg kom så meget omkring i Thy, som hans bog umiddelbart giver indtryk af. Han kom sandsynligvis mest til de rige fugleøer. Embedet tillod ham næppe tid til mange ture ud til de udstrakte klitlandskaber, så angivelserne af flere arters forekomster og hyppighed bør tages med et vist forbehold. I sommerhalvåret i 1881 var farmaceuten, Elinus Marius Gamst Petersen ( ), ansat på Vestervig Apotek. Han var ægsamler, og han efterlod sig dagbøger med grundige optegnelser over turene i det sydlige Thy, f.eks. til Agger Tange, den udtørrede Flade-Ørum Sø og til det våde klitlandskab i Ørum Sogn. Med typografen og konservatoren, Marius Ewald Hansen ( ), fik Thy endnu en fastboende og en særdeles fuglekyndig mand. Han havde store samlinger af såvel æg som fugle, og de blev senere købt af fotografen i Thisted, Alfred Scharling ( ). Hansen tog på flere ture rundt i Thy, herunder også i klitlandskabet. Han boede i Thisted i en kortere årrække i 1900-tallets første årti, og han skrev fyldige og oplysende artikler i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, hvori han i 1910 redegjorde for fuglelivets udvikling i Thy siden Heibergs bog fra Udviklingen hos udvalgte ynglefuglearter i det åbne klitlandskab i og i 1900-tallet Udover ovennævnte kilder er der i det følgende også anvendt senere oplysninger fra artikler i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift m.fl. Der omtales kun arter og lokaliteter fra det område, som nu indgår i Nationalpark Thy. Krikanden ynglede ret almindeligt frem til I 1886 var den hyppig overalt. Arten har siden da helt sikkert været i tilbagegang som ynglefugl i klitlandskabet. Rovfuglene havde det meget svært i Danmark i 1800-tallet og i store dele af 1900-tallet, da de konsekvent blev efterstræbt som skadelige fugle. Rørhøgen var derfor kun en sjælden og tilfældigt forekommende ynglefugl ved klitlandskabets store søer (Flade-Ørum Sø m.fl.). Efter ca blev den næsten fast, om end fåtallig, ynglefugl på Agger Tange og/eller Flade-Ørum Sø. Urfuglen ynglede i henhold til de tidligste kilder almindeligt i de indre og frodigste dele af klitlandskabet. Den var udryddet fra det sydlige område i Agerhønen var tidligere meget almindelig i det åbne klitlandskab, og var af stor betydning for husholdningerne. Nu er den beklageligvis blevet en sjælden ynglefugl mange steder. 18

5 Den førhen så almindelige ynglefugl i klitlandskabet, hjejlen, er nu ved at forsvinde som ynglefugl i Thy. Fuglen her er fotograferet i Dovrefjeldene i Norge, hvor der endnu er en stor ynglebestand. Foto: Poul Holm Pedersen. 1861, og i 1886 fandtes den heller ikke i Nordthy. Den var uden tvivl udsat for stort jagttryk fra bl.a. klittens beboeres side. Agerhønen var tidligere en meget almindelig fugl i det åbne klitlandskab, nogle steder endda talrig. En medvirkende årsag var, at bestanden af ræve frem til ca blev holdt meget nede Jagttrykket var derfor stort på agerhønsene. Bestanden var ligesom i det åbne kulturlandskab i Thy aftagende i klitlandskabet gennem hele 1900-tallet. et betydeligt større prædationspres på hjejlernes yngel fra bl.a. kragefugle, ligesom landskabet fik flere ræve. Fårenes afgræsning af hederne, slåning af hø og lyng ophørte gradvist op gennem 1900-tallet, ligesom tilførsel af næringsstoffer gennem luften gav mere græsvækst. Klitlandskabet blev ikke som før plejet af mennesker og dyr. Det nordvestjyske, åbne klitlandskab har altid været kerneområdet for den danske ynglebestand af hjejlen. Kilderne fra 1800-tallet anfører, at den var almindelig næsten overalt på hederne i Thy, indtil Hansen skrev i 1909: Man kan ikke længere sige, at Hjejlen yngler almindeligt i Thy. Efterhaanden som Heden opbrækkes og beplantes, opgiver Hjejlen flere og flere Ynglesteder. I blev bestanden i hele Thy (mellem Klitmøller og Bulbjerg) skønnet til at omfatte par. Ved denne lejlighed besøgte man ikke hederne mellem Klitmøller og Lodbjerg. I det område, der nu er blevet nationalpark, ynglede der sandsynligvis endnu ca. 25 par i Tilbagegangen fortsatte, og i 1966 var der i bedste fald kun ca. 10 par mellem Hansted og Lodbjerg. Der kan være flere grunde til artens tilbagegang. Den mest åbenlyse er plantagernes fremkomst, og med dem de mange selvsåede bjergfyr på de åbne arealer. Med de modne plantager kom der også Rørhøgen havde det - ligesom fl ere andre rovfuglearter - meget svært i Thy i 1800-tallet, men er nu vendt tilbage, og ses regelmæssigt. 19

6 40 par på Agger Tange, par på engene ved Ørum Sø og overraskende nok 8-20 par i den sydlige del af Hanstholm Vildtreservat. Fra midten af 1990 erne var der langt færre ynglepar tilbage alle på Agger Tange. Tinksmeden var tidligere meget almindelig i klitlandskabets vådområder. Takket være Skov- og Naturstyrelsen Thy s arbejde med at bevare vådområder, er nedgangen stoppet, og arten er nu i fremgang som ynglefugl. Den svindende bestand af ynglende hjejler i Thy, især i Hanstholm Vildtreservat, fik beklageligvis også besøg af ægsamlere, således den 23. maj 1948, hvor samleren tog et kuld på tre æg og noterede flg.: Reden lå i ganske kort lyng, græs og lav på et tørt stykke. Fuglen lettede på 3 meters afstand, før vi fik øje på den. Det var heller ikke gavnligt for denne udsatte art, at skovdistriktets daværende ledelse tillod ornitologers besøg i reservatet i fuglenes yngletid. Hjejlen må være den vigtigste ansvarsart for Nationalpark Thy. I dag forekommer det bemærkelsesværdigt, at kilderne fra 1800-tallet anfører, at der i 1881 ynglede mange hvidbrystede præstekraver på og ved strandengene ved Agger Tange. Arten havde sandsynligvis en af sine store danske ynglepladser her, men i takt med kystsikringsarbejderne, især dæmningsbyggeriet øst for den store lagune, blev ynglebiotoperne ødelagte. Det sidste par i Thy holdt stand på tangens strandenge indtil ca Brushanen var også en almindelig ynglefugl i klitlandskabets vådområder i 1800-tallet. Men allerede fra begyndelsen af 1900-tallet var bestanden i aftagende. En af årsagerne var, at beboerne fortsatte med at skyde eller fange hannerne i snarer/doner på spillepladserne og at skyde hunnerne, når de lettede fra rederne. Brushanen var således på vej til at dele skæbne med urfuglen samt tredækkeren (en bekkasinart). De havde også spillepladser og forsvandt fra landsdelen i 1800-tallet. Der var endnu 40 hanner på Agger Tange i 1970, 14 hanner ved Ørum Sø, 8 hanner på Ålvand Klithede (ved Nørre Vorupør) og 15 hanner i de sydlige dele af Hanstholm Vildtreservat. Hannerne optrådte formentlig på flere spillepladser det samme år, så tallene bør tages med et vist forbehold. Allerede i midten af 1990 erne var der kun få par tilbage alle på Agger Tange. Splitternen og sandternen forsvandt som ynglefugle i Thy i henholdsvis ca og ca. 1974, hvor begge arter ynglede i mindre kolonier sammen med kolonier af hættemåger på Agger Tange. Sandternen var meget knyttet til det åbne klitlandskab, hvor den fouragerede. De sidste kolonier af splitterner var på sydspidsen af Svanholm, mens de sidste sandterner ynglede på strandengene. Splitternen yngler fortsat i nogle kolonier andre steder i Danmark, mens sandternen er ved at forsvinde som dansk ynglefugl i disse år. Kilderne fortæller, at tinksmeden var almindeligt forekommende i klitlandskabets vådområder gennem hele 1800-tallet. Efter 1930 erne, hvor de åbne heder var reduceret betydeligt, og hvor man havde sænket vandstanden i dele af klitlandskabet, aftog ynglebestanden gradvist. Engrylen ynglede ifølge kilderne næsten overalt på egnede steder i 1800-tallets Thy. Den var dengang en af de hyppigst ynglende vadefugle på Agger Tange. I 1970 ynglede der endnu ca. Splitternen ynglede på Agger Tange frem til ca Foto: Bent Thøgersen. 20

7 Hvis splitternen skal have mulighed for at vende tilbage, skal Agger Tange igen gøres attraktiv for kolonier af hættemåger. Indvandring af nye ynglefuglearter i de nye klitplantager i 1900-tallet Med klitplantagerne kom der igen store skove i Thy. Efterhånden som træerne blev større, og der også blev plantet løvtræer, indvandrede der nye fuglearter til landsdelen, da skovene var blevet egnede til de arter, som anbragte rederne i træerne. Nogle arter benyttede skovene som udgangspunkt for fourageringstogter i det åbne klitlandskab. For fiskehejrerne betød de højere træer, at de fik kort afstand til landsdelens fiskerige vådområder. Den første koloni i klitlandskabet kom til Lodbjerg Klitplantage i 1950 erne. Hos rovfuglene blev musvågen og spurvehøgen efterhånden almindelige. Duehøgen bliver aldrig almindelig, da den stiller store krav til revirets størrelse og ikke mindst til antallet af byttedyr som f.eks. kragefugle og ringduer. Skovhornuglen var klitplantagernes første ugle. Hos spætterne kom stor flagspætte først, nogle årtier senere kom grønspætten (ca. 1960). Vendehalsen, som ruger i huller i træerne og også gerne i redekasser opnåede end ikke at blive hyppig. Topmejsen kom med klitplantagerne, og her er den nu en almindelig ynglefugl. Droslerne indvandrede formentlig allerede i 1950 erne, både misteldroslen og sangdroslen er nu hyppig henholdsvis almindelig. Til klitplantagerne indvandrede der efterhånden også mange af de små fuglearter, således mindre drosselfugle (rødhals, rødstjert m.fl.), sangere (gærdesanger, løvsanger, gransanger m.fl.), mejser (sortmejser, topmejser (ca. 1936) m.fl.), spætmejse og finker (lille gråsisken (ca. 1960), lille dompap (ca. 1962) m.fl.). Og indvandringen af nye fuglearter til Nationalpark Thy fortsætter i de kommende årtier! Forfatterens adresse: Willy Mardal Legindvej 102, Sønderhå 7752 Snedsted Gærdesmutten har sandsynligvis altid ynglet hos befolkningen i klitlandskabet. Nu er den en almindelig ynglefugl i klitplantagerne. 21

Naturen i Nationalpark Thy

Naturen i Nationalpark Thy Naturen i Nationalpark Thy Indhold Side Et stykke danmarkshistorie bliver til 1 BFN s forventninger til Nationalpark Thy 2 Nationalparker i Danmark - etablering af den første 5 Landskab og landskabstyper

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Det her er nok noget af det tætteste, man kommer. på en ødemark i Danmark. Lyng så langt. øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger

Det her er nok noget af det tætteste, man kommer. på en ødemark i Danmark. Lyng så langt. øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger THY SOM NATIONALPARK AF ANNE TORTZEN FOTOS: LARS HOLM Det her er nok noget af det tætteste, man kommer på en ødemark i Danmark. Lyng så langt FOTO: SCANPIX øjet rækker, kun afbrudt af enkelte søer og klynger

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

Indsamling af mågeæg I Thy og på Thyholm Af Willy Mardal, Legindvej 102, Sønderhå, 7752 Snedsted

Indsamling af mågeæg I Thy og på Thyholm Af Willy Mardal, Legindvej 102, Sønderhå, 7752 Snedsted Indsamling af mågeæg I Thy og på Thyholm Af Willy Mardal, Legindvej 102, Sønderhå, 7752 Snedsted Indledning Denne artikel er en fortsættelse af artiklerne, Madstedborg og Ove Sø og Fuglefolk og fugle på

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Lejrskole med højt til loftet

Lejrskole med højt til loftet 2011 Lejrskole med højt til loftet Rå natur... Strand, skov, klithede, søer og masser af historie. Her er masser af oplevelser og plads til både samvær, afslapning og fagligt indhold. På Vigsø Feriecenter

Læs mere

Den store hornugle i Sønderjylland

Den store hornugle i Sønderjylland Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Stald Vinur. islandske heste veninder klitter strand vand mor-datter oplevelser

Stald Vinur. islandske heste veninder klitter strand vand mor-datter oplevelser - i Da n ma rks sidste vildmark Rideferie langs Vesterhavet islandske heste veninder klitter strand vand mor-datter oplevelser Stald Vinur Hamborgvej 95. DK-7730 Hanstholm. Tel. +45 97 96 51 98. www.hanstholm-camping.dk

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Forbedring af levesteder for engfugle

Forbedring af levesteder for engfugle Forbedring af levesteder for engfugle et LIFE-Nature projekt Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland 2009 Redaktion Simon Marsbøll og Henning Fjord Aaser Fotos Peter Bundgaard Jensen, Jan Skriver, Ib Nord

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

BFN-NYT 2/2014 Foreningens aktiviteter sept. dec. 2014

BFN-NYT 2/2014 Foreningens aktiviteter sept. dec. 2014 1 BFN-NYT 2/2014 Foreningens aktiviteter sept. dec. 2014 Fredag den 26. og lørdag den 27.september 2014 inviteres du til årets fotofestival Foredrag, konkurrencer, udstillinger, hygge, networking. For

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år.

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. 2013 var året hvor fusion aftalerne stod i kø for at blive lavet. Som det er alle bekendt lavede vi to fusions aftaler, en med DGI Nordvest og en med DGI Nordjylland.

Læs mere

Ungdomsskolen har en udendørs parkour-, skate- og trial bane, hvor du kan komme og hygge dig med dine kammerater.

Ungdomsskolen har en udendørs parkour-, skate- og trial bane, hvor du kan komme og hygge dig med dine kammerater. Sommer med Ungdomsskolen Til 10 18 årige i Thisted Kommune og deres forældre. Thisted Kommune Ungdomsskolen ønsker børn, unge og deres forældre en god sommer. Vi glæder os til møde kendte og ukendte ansigter,

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse, som har givet os en masse viden om fugle. Blandt andet at en gråspurv kan blive 12 år, og at stær

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Atter en herlig dag i Kongenshus Mindepark

Atter en herlig dag i Kongenshus Mindepark Atter en herlig dag i Kongenshus Mindepark Det kan godt være noget af et lotterispil at mødes til træning i starten af februar, sidste år var det en dag med knagende frost,i år var der dejlig solskin og

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 0209 13 Grundejerforeningen Helmklit v/formand Kenn

Læs mere

Ynglefugle på Randbøl Hede. - før og nu.

Ynglefugle på Randbøl Hede. - før og nu. Ynglefugle på Randbøl Hede - før og nu. af Hans Jørgen Degn Tommy Kaae Ronni Røjgaard Udarbejdet i 2007 i samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Skov- og Naturstyrelsen, Randbøl Statsskovdistrikt.

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Årgang 31 Nr. 3. December 2013

Årgang 31 Nr. 3. December 2013 Årgang 31 Nr. 3 December 2013 Dansk Ornitologisk Forening Nordvestjylland HJEJLEN Hjejlen årgang 31 nr.3 december 2013 MEDLEMSBLAD FOR DANSK ORNITOLOGISK FORENING, NORDVESTJYLLAND Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Lille Vildmose. Læsø. Nationalparker i Danmark? Mols Bjerge. Møn. Nordsjælland. Vadehavet

Lille Vildmose. Læsø. Nationalparker i Danmark? Mols Bjerge. Møn. Nordsjælland. Vadehavet ... MILJØMINISTERIET Lille Vildmose Læsø Nationalparker i Danmark? Mols Bjerge Møn Nordsjælland Thy Vadehavet De syv pilotprojekter Thy Lille Vildmose Læsø Nordsjælland Mols Bjerge Vadehavet Møn Forord

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området ERIK HANSEN (2003) (With a summary in English: Population dynamics of Common Tern Sterna hirundo and

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Portugal. Scanbird ApS www.scanbird.com. 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur. med Stig Jensen

Portugal. Scanbird ApS www.scanbird.com. 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur. med Stig Jensen Portugal 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur med Stig Jensen Scanbird ApS www.scanbird.com Portugal bliver af mange glemt som iberisk rejsemål grundet storebror Spaniens størrelse og mange

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område Teknisk Notat Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område nr. 39 September 2005 Endelig version Notat Miljø Industri & Marine IT

Læs mere

Fra et besøg ved Thyborøn

Fra et besøg ved Thyborøn Thisted Amtsavis d. 10. juli 1930 Denne fortælling er fra Thyborøn havn er fra 1930, hvor Thyborøn udgjorde en del af Vestervig- Agger kommune. Fra et besøg ved Thyborøn Hvor mange mon egentlig ved, at

Læs mere

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 242, 2008 Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Tekst og fotos: Torsten Wegener

Tekst og fotos: Torsten Wegener En konge v 48 Tekst og fotos: Torsten Wegener værdig Cortijo Soto Real i Andalusien har tilhørt både det spanske kongehus og en Saudi Arabisk prins. I dag er de 2.500 hektar udlagt som et smukt kulturlandskab

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Klitplantagerne ved Vandet Sø

Klitplantagerne ved Vandet Sø Hanstholm Klitplantagerne ved Vandet Ørhage Hanstholm Reservatet Isbjerg Tved Nors Klitmøllervej Vesterhavet Trøjborg Trøjborgvej Klitmøller Vangsåvej Kystvejen 181 Klitmøller Å 557 Tørvekær Raspkær Fayes

Læs mere

Overvågning af rødlistede ynglefugle

Overvågning af rødlistede ynglefugle Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle 989998 Arbejdsrapport fra DMU nr. 7 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle 989998 Arbejdsrapport

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf.

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf. Side 1 af 2 Rasmussen, Bente Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 11:42 Til: 'lbj@revisionlimfjord.dk' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testområde til vindmøller Birgitte og Lars Ballebye Jensen - 11

Læs mere

16:05 16:35 Dialog om kommunale indkøb og udbud. Status på året Hvad har været i udbud? Hvilken udbudsform har der været anvendt?

16:05 16:35 Dialog om kommunale indkøb og udbud. Status på året Hvad har været i udbud? Hvilken udbudsform har der været anvendt? v/ Ejgil Haurum, Afdelingschef, Drift og Anlægsafdelingen 16:05 16:35 Dialog om kommunale indkøb og udbud Status på året Hvad har været i udbud? Hvilken udbudsform har der været anvendt? Forventet udbud

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Generelt om hjemmesiden.

Generelt om hjemmesiden. Velkomsthilsen til dig der er ny på DOF Fyn webben. Kære nye bruger. Velkommen til den nye hjemmeside for DOF Fyn. Vi vil her give dig en guide til siden, som vi håber at du får gavn af. Generelt om hjemmesiden.

Læs mere